Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder

Transkript

1 HVAD SKAL VI KALDE DET Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. (BEK nr 885 af 07/07/2010 Gældende) Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder Læsevanskeligheder (dysleksi) Afkodningsvanskeligheder og / eller (sprog)forståelsesvanskeligheder 1

2 UNDERVISNINGSMINISTERIETS EGNE TAL 2009 Henvisningsårsag til specialundervisning for elever, der modtager specialundervisning i tilknytning til undervisning i normalklasser. Henvisningsårsag Antal elever Andel, pct. Generelle indlæringsvanskeligheder ,2 Udviklingsforstyrrelser 752 4,0 Social og miljøbetingede vanskeligheder 443 2,3 Læse- og skrive vanskeligheder ,6 Tale- og sprogvanskeligheder 302 1,6 Hørevanskeligheder 129 0,7 Synsvanskeligheder 60 0,3 Bevægelsesvanskeligheder 114 0,6 Psykiske vanskeligheder 176 0,9 Andet ,5 Uoplyst ,3 I alt ,0 2

3 UNDERVISNINGSMINISTERIETS EGNE TAL 2009 Henvisningsårsag for specialundervisning blandt elever i specialklasser i folkeskolen, 2008/2009 Henvisningsårsag Antal elever Andel, pct. Generelle indlæringsvanskeligheder ,2 Udviklingsforstyrrelser ,8 Social og miljøbetingede vanskeligheder 981 3,6 Læse- og skrive vanskeligheder ,2 Tale- og sprogvanskeligheder 876 3,2 Hørevanskeligheder 228 0,8 Synsvanskeligheder 66 0,2 Bevægelsesvanskeligheder 154 0,6 Psykiske vanskeligheder 72 0,3 Andet ,3 Uoplyst ,0 I alt ,0 3

4 AFDÆKNING AF LÆSEVANSKELIGHEDER UDGANGSPUNKT I LÆSEMODEL Læsning = Afkodning x Forståelse Forskning Læsning = Elevens forudsætninger Afkodning Pædagogisk praksis Forståelse Motivation Mere læsning Viden 4

5 AFDÆKNING AF LÆSEVANSKELIGHEDER BAGGRUNDSFAKTORER 5

6 MEL LEVINE (MED BARNET I CENTRUM, 1998) 6

7 Neurologisk fundament (udvikling, kost, omsorg, stimulering) Sanser og motorik (at gribe verden) sanser og motorik, Et barns udvikling Kognition (at begribe verden) sprog og tænkning opmærksomhed og koncentration tanker og følelser Selvopfattelse (at forstå sig selv i verden) selvudvikling, ansvar selvtillid og selvværd 7

8 MASLOWS BEHOVSHIERARKI SELVAKTUALISERING Respekt og anerkendelse Kærlighed og samhørighed Sikkerhed og tryghed Fysiologiske behov 8

9 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE I folkeskoleloven står der at elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål, og at Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Samarbejde betyder ifølge ordbogen en fælles anstrengelse for at løse en opgave. 9

10 INTERVIEW ELEV OG FORÆLDRE Fødselsdato og år Måned, dag, årstid Adresse Eget værelse Pc/tv på værelset Morgenmad Madpakke Sukkervaner Sengetid Træt om morgenen? Madvaner/kræsen Hovedpine /mavepine.. Skærm-forbrug Kammerater Fritidsinteresser Bedste fag i skolen Ved hvorfor han/hun er kommet i dette tilbud? Ønske om at blive bedre fra

11 OVERVEJELSER OM TESTMATERIALER Hvad måler de enkelte test? Hvad er det vi gerne vil vide om eleven? Hvordan finder vi den viden og i hvilke test? Er måleresultatet brugbart i forhold til det vi gerne ville måle? Er måleresultatet medvirkende til at skabe grobund for undervisningen? Hvordan bruger vi test i relation til undervisningen? Som man råber i skoven får man svar! 11

12 SANSEMOTORIK OG LÆSEVANSKELIGHEDER (MAUL: I BEGYNDELSEN VAR BEVÆGELSEN (1985)) 12

13 KAREN BERG (OSLO 2003) - AFHANDLING Undersøgelse af 20 børn i alderen 9-12 år med diagnosticeret dysleksi viser: 60 % meget tydelige motoriske vanskeligheder 10% lettere motoriske vanskeligheder Vanskelighederne primært knyttet til finmotorik, øje hånd koordination, øjenbevægelser og balance. 13

14 SANSEMOTORIK OG KOGNITION Sensoriske erfaringer via tidlige motoriske erfaringer er centralt for udvikling af barnets kognitive processer (Piaget, Kephart, Ayres) At gribe og begribe verden Sansemotorisk aktivitet forandringer i det neurale netværk (øget myelinisering..) (Steen Larsen) Den der arbejder lærer noget 14

15 FORUDSÆTNINGER - BALANCE Stå på ét ben Eleven står på ét ben (uden sko), således at det frie ben bøjes i knæet og underbenet næsten er parallelt med gulvet. Eleven skal kunne stå i ca. 20 sek. Stå på ét ben med hælen løftet Eleven står på ét ben (uden sko) med hælen løftet fra gulvet og det frie ben bøjet som i øvelse 1. Skal kunne klares i ca. 15 sek. 15

16 FORUDSÆTNINGER KRYDSEDE ØVELSER Gå på stedet Start fra stående stilling. Løft modsatte arm og ben samtidig. Husk lille pause i stående stilling mellem skift. Gadedrengeløb på stedet Øvelsen begyndes med alm. gadedrengeløb. Forsøg derefter at stoppe op og fortsæt øvelsen på stedet. 16

17 FORUDSÆTNINGER - ARTIKULATION Mauls undersøgelse Forudsætninger for læsning (1990): Sip, sipper nip Æbletræerne boede i en have bag et hegn Artikulation udtale - menes neurologisk at være knyttet til det sansemotoriske område i hjernen. Når lyd dannes i munden modtages feedback fra følesansen (f.eks. tungens berøringspunkter i munden), den kinæstetiske sans (f.eks. tungens og læbernes stilling) og den auditive sans (de enkelte sproglyde). 17

18 FINMOTORIK Blyantsgreb Skiftevis åbne og lukke modsatte hånd. Hold lille pause mellem hvert skift. Øvelsen skal kunne udføres i ca. 20 sek. samtidig med at der føres en samtale med barnet. Spidsen af tommelfingeren berører de øvrige fingerspidser i følgende rækkefølge: Skift evt. hånd. Øvelsen skal kunne udføres regelmæssigt og smidigt i ca. 20 sek. 18

19 19

20 BOLDØVELSER TRÆNER FØLGENDE SANSER/FUNKTIONER: Øje-hånd koordination Hørelse (hører boldens slag mod jorden ) Følesans Kinestetisk sans (kraft og legemets placering) Retningsbedømmelse Rumopfattelse (hvor langt skal bolden?) Balance Reaktionsevne 20

21 FORUDSÆTNINGER - ØJENMOTORIK Ribe Amt lavede i midten af 80 erne en undersøgelse, der viste, at 25% af de elever, der havde svære læsevanskeligheder, havde problemer med øjenbevægelser (Skolepsykologi 3/88, s. 209). S. Larsen finder at en 1/3 ud af 39 svage læsere næsten ikke bevægede øjnene, målt ved elektronisk måling, når de fik en tekst foran dem. Læsning og cerebral integration (1989) Undersøgelse på skolen: 9 ud af 36 elever havde alvorlige vanskeligheder med automatiserede øjenbevægelser. 21

22 FORUDSÆTNINGER FOR AFKODNING 22

23 LÆSEPRØVER Opmærksomhed på: Kan barnet følge linjen (finger på/springer/spørger hvor er vi nu..) Parate ordbilleder Angrebsteknik ved ukendte ord Staver højt Staver inde i sig selv Gætter på første bogstav Gætter på kontekst Opgiver / spørger / kigger op Opmærksom på sammenhængen i teksten 23

24 AFDÆKNING - AFKODNING Bogstavernes 3 alfabeter: Bogstavernes navn (ABC.) Bogstavernes form (abc..) Bogstavernes lyd (a som i a-be, b som i bi..) 24

25 25

26 BOGSTAVETS NAVN e r t y u i o p å a s d f g h j k l æ ø c v b n m z x w q Læses op på tid (20 sek. og derunder er acceptabelt) Hvor mange vokaler kendes? (Må gerne se på forelæg) 26

27 BOGSTAV - LYD Sæt bogstavet m (skal siges ved navn og ikke lyd) foran ur hvad får du så? Sæt bogstavet f foran øl. Sæt r foran is. Sæt t foran and. Sæt s foran alt. Sæt b foran ord. Sæt d foran ur. Sæt n foran år. Sæt v foran åd. Sæt p foran il. Sæt l foran yde. Sæt h foran ånd. Sæt g foran år. Sæt j foran er. Sæt k foran op. 27

28 BOGSTAV - LYD Tag bogstavet m (skal siges ved navn og ikke lyd) væk fra mur hvad får du så? f fra føl. r fra ris. t fra tand. s fra salt. b fra bord. d fra dur. n fra når. v fra våd. p fra pil. l fra lyde. h fra hånd. g fra går. j fra jer. k fra kop. 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 DVO: UDVIKLING OG AFPRØVNING AF PROCEDURE TIL IDENTIFIKATION AF ELEVER I RISIKO FOR DYSLEKSI - AFKODNINGSVANSKELIGHEDER 36

37 KOGNITIVE MARKØRER FOR DYSLEKSI MONICA MELBY-LERVÅG (PPT 2/2011)?? Hukommelsesspændvidde Benævnelseshastighed Fonologisk opmærksomhed Afkodnings- vanskeligheder 37

38 Læsning = Afkodning x Forståelse Mulige faktorer, der påvirker Afkodning basal bearbejdning, lagring og genkaldelse af sproglyd fonemer Afkodningsvanskeligheder Fonetisk opmærksomhed Artikulation Benævnelseshastighed Korttidshukommelse Arbejdshukommelse 38

39 Læsning = Afkodning x Forståelse Mulige faktorer, der påvirker læseforståelse: Manglende sprog/læseforståelse Afkodningsproblemer Langsom og upræcis læsning Hukommelsesvanskeligheder Langsom opfattelse / IQ 39

40 Afkodningsvanskeligheder Specifikke sproglige vanskeligheder Fonologiske vanskeligheder Artikulation Nonords repetition Benævnelseshastighed Korttidshukommelse Langsom opfattelse / IQ 40

41 HUKOMMELSESMODEL (INSPIRERET AF BADDELY & HITCH) Energi/arousel Opmærksomhed Verbal korttidshukommelse Visuo-spatial korttidshukommelse Interesse/mening/gentagelse Langtidshukommelse 41

42 Verbal korttidshukommelse Korttidsopbevaring af auditiv stimuli - indre repetition af ord/tal.. (indre stemme) Det fonologisk loop en slags vokal båndsløjfe, der præsenteres artikulatorisk. Visuo-spatial korttidshukommelse Visuelle eller rummelige stimuli Visuel skitseblok præsentation af billedet for vores indre blik Interesse/mening/gentagelse 42

43 AFKODNINGSVANSKELIGHEDER (TEORI) I samarbejde med arbejdshukommelsen lagres og akkumuleres opfattede lyde/ fonemer i bestemt rækkefølge, således at der frigøres plads til nye input/processer. Verbal korttidshukommelse Fonem-akkumulation H U S Visuo-spatial korttidshukommelse Fotografisk / billede HUS Fonem-grafem korrespondancen 43

44 GATHERCOLE & ALLOWAY (2009) S

45 UNDERSØGELSE AF 60 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK VURDERINGER (PPV) TIL LÆSEKLASSE Afkodnings/fonologiske vanskeligheder 100% Hukommelsesvanskeligheder / ACID 95% Matematikvanskeligheder 80% Ordmobiliseringsvanskeligheder 75% Artikulation 50% Arv 50% 45

46 WISC WECHSLER INTELLIGENCE SCALE FOR CHILDREN DELPRØVER I RELATION TIL HUKOMMELSE Information: opmærksomhed på omverden samt langtidshukommelsen. Regning: auditiv hukommelse, arbejdshukommelse (sekventiel proces) Talspændvidde: auditiv spændvidde (sekventiel proces) korttids - og arbejdshukommelsen. Kodning: visuel korttidshukommelse eller arbejdshukommelse I A D C Symboler: måler mental hastighed eller processeringshastighed. ACID-pattern 46

47 IQ I RELATION TIL TIDLIGERE SKOLEPLACERING IQ mindre end 65 = åndssvaghed IQ i området = kunne placeres i daværende hjælpeskoleområde IQ i området = skolens tungere og tungeste elever IQ i området = begavelse i middelområdet IQ over 110= ret god til god begavelse 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 LONE LORENZEN: SAMMENLIGNING AF WISC OG WISC-IIIDK VED 16 ELEVER MED SVÆRE LÆSEVANSKELIGHEDER I TIDSSKRIFTET PPR 54

55 TALEPÆDAGOGISK UNDERSØGELSE Auditiv hukommelsesspændvidde (Herluf Schmidt Thomsen: Sætningsspændvidde) Sproglydsdiskrimination Fonologisk/artikulatorisk distinkthed Ordkendskab Syntaks og morfologi Impressiv sprogforståelse Fonologisk opmærksomhed Sproglig bevidsthed, rim Spontantale 55

56 PRÆDIKTION (FORUDSIGELSE) AF MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER (OG MATEMATIKVANSKELIGHEDER) A C I D (3 eller 4) + symboler i WISC Sætningsspændvidde (auditiv hukommelse) under forventede for alder DVO Screening - alle delprøver i svære dyslektiske vanskeligheder 56

57 57

58 EPI-GENETISKE FAKTORER Den nyeste forskning inden for epigenetik indikerer, at udsættelse for specifikke næringsstoffer, gifte, særlige adfærdsmønstre eller andre miljømæssige faktorer kan ændre det genetiske udtryk, uden på nogen måde at ændre den genetiske kode. Søvnen styrker hukommelsen. Fed mad svækker hukommelsen. Ny rapport viser sammenhæng mellem kost og læring hos børn (Fødevarestyrelsen 2009). Det er specielt børnenes koncentrationsevne og hukommelse, der bliver påvirket negativt ved manglende indtagelse af morgenmad eller indtagelse af morgenmad med for lavt et energiniveau. Motion styrker din hukommelse..motion øger reproduktionen af hjerneceller i en del af hjernen ved navn hippocampus dentatus gyrus, som blandt andet spiller en afgørende rolle i forbindelse med menneskets hukommelsesevne. 58