Beslutningsgrundlag for udviklingen af. Espergærde Skole Læring med Karakter!

Transkript

1 Beslutningsgrundlag for udviklingen af Espergærde Skole Juni 05

2 Folkeskolens formål. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk.. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog 0, stk. 3, 44 og 45, stk.,. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Stk.. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf., og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Folkeskoleloven, kapitel

3 Indhold Indledning Kontekst og udfordringer Espergærde Skoles fortælling, værdier og målsætninger Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra 3 temaer Læring og kompetencer Mangfoldig faglighed Samarbejde i anerkendende fællesskaber De strukturelle temaer Befolkningsprognose Forventet udvikling i antal elever Forventet udvikling i antal klasser / klassekvotient på skolerne Overvejelser i forhold til at etablere styrket faglige og bæredygtige læringsmiljøer Fakta og økonomi Faste og variable udgifter skolernes tildeling af midler Skolernes fysiske rammer Skolernes bygningsmæssige stand... 8 En ændret organisering af Espergærde Skole Scenarie : tre indskoling + mellemtrin afdelinger og en samlet udskoling Fordele ved et scenarie Udfordringer ved et scenarie... 0 Opsummering og anbefalinger Endelig anbefaling til skolebestyrelsen om principper for skolens organisering: Kommentarer... 3 Referencer... 5 Diverse bilag

4 Indledning Beslutningsgrundlaget for den strategiske udvikling af Espergærde Skole skal sikre sammenhæng, kontinuitet og fokus i de kommende års arbejde med videreudvikling af Espergærde Skole. Helt konkret er målet, på baggrund af prognoser ift. et faldende børnetal i Helsingør Kommune, fortsat at sikre: Alle elevers faglige, personlige og alsidige udvikling inden for fællesskabets rammer samt øget faglighed og fokus på den enkelte elevs progression En optimal udnyttelse af Espergærde Skoles resurser, der afspejler skolens vision, værdier samt faglige og pædagogiske fokus: Faglig bæredygtighed her og nu samt i fremtiden Beslutningsgrundlaget er løbende blevet kvalificeret og bearbejdet gennem medarbejderfora, kontaktforældrefora, forældrefora, elevråd og skolebestyrelse inden skoleledelsens endelige indstilling til skolebestyrelsen i juni 05. Det kræver et tæt samarbejde mellem forældre og skole at give børn og unge de bedste forudsætninger for et godt skoleliv. Forældre og skole har et fælles ansvar for, at børn og unge udvikler selvværd, identitet, samt faglige og sociale kompetencer til at kunne begå sig godt i livet og i samfundet. Ansvaret for udvikling af kvaliteten i skole, SFO og klub er først og fremmest den enkelte skoles med dens børn og unge, forældre, medarbejdere og ledere. Den fælles strategi for Espergærde Skoles udvikling baseres på dialog internt samt ved inddragelse og dialog med Center for Dagtilbud og Skoler og Børne og Uddannelsesudvalget. Espergærde Skoles udvikling må ses i et helhedsperspektiv med hele Helsingør Kommunes Skolevæsen, og i respekt for de forskelligheder, der måtte være mellem skolerne i Helsingør. Således at der på den ene side er lokal frihed og beslutningsansvar og -kompetence, og på den anden side en fælles besluttet ramme. Dette for at sikre, at skolerne arbejder ud fra et fokus og de udviklingstiltag, der giver mening lokalt samtidigt med at disse korresponderer og understøtter kommunens Vision 00. Nationalt har der i de senere år været stort fokus på udvikling af folkeskolen. I løbet af 009 og 00 har blandt andre Danske Skoleelever, Skolens Rejsehold, Kommunernes Landsforening og Skolerådets Formandskab hver især peget på områder, de anbefaler, der arbejdes med for at sikre, at fremtidens folkeskole kan måle sig med verdens bedste i internationale sammenligninger. Med vedtagelsen af den nye folkeskolelov er de fleste af de områder adresseret helt overordnet i de tre mål for Folkeskolen, gennem styrkelse af fag, nye mål for fagene etc. Notatet er opbygget med den ambition, at det både adresserer den faglige pædagogiske kvalitet samt de strukturelle forhold på og omkring Espergærde Skole. Med venlig hilsen, Andreas Elkjær / Skoleleder på Espergærde Skole 4

5 . Kontekst og udfordringer Sammenlægningen af Espergærde Skole fandt sted i 0 som en del af Helsingør Kommunes nye skolestruktur. Espergærdes fire distriktsskoler samt en specialeafdeling blev til en skole, hvilket siden har udfordret skolen i forhold til at etablere sig organisatorisk med ledelsesmæssige ændringer og skift, nye interne strukturer samt andre forventninger til samarbejder på tværs af skolens fire matrikler mm. Denne turbulente omstilling for alle skolens ansatte og brugere de sidste tre år har ledelsen en skærpet opmærksomhed på. Herunder også de mulige konsekvenser, der måtte følge i forhold til nærværende udviklingsproces. Reaktioner på udviklingsprocessen er i dette lys både forventeligt samt forståeligt, og det har derfor været af højeste prioritet at arbejde med skolens videre udvikling i et så åbent forum som muligt, hvor alle parter har haft mulighed for at kommentere og bidrage til processen. Motivationen for at drøfte Espergærde Skoles udvikling og en ændret skolestruktur tager udgangspunkt i tre kardinalpunkter: En styrket faglighed Folkeskolereformens implementering Et faldende børnetal i Espergærdedistriktet Faktum er at skolens faglige resultater ud fra 9. klassernes afgangsprøver har været svingende over de sidste tre år og lå sidste år, sommeren 04, lige omkring landsgennemsnittet. I forhold til det potentiale, målt ud fra de socioøkonomiske forhold skolens elever kommer med, ligger vores præstation ikke godt nok. Folkeskolereformens ændrede indhold fordrer en nytænkning af de rammer, hvorunder vi organiserer læringsaktiviteterne. I højere grad at arbejde målstyret med elevernes læringsmål kræver en større fleksibilitet, idet læringsforløb og elevernes progression skal gå forud for struktur og logistik. Det er derfor ledelsens opgave at etablere en overordnede ramme og organisering, der kan understøtte arbejdet med elevernes læringsmål bedst muligt. Tænkningen omkring en ændret organisering af Espergærde Skole har til hensigt at styrke skolens faglige og bæredygtige læringsmiljøer i alle skolens faser, samtidigt med at være på forkant og stabilisere skolen i forhold til fremtidig udvikling (jf. Helsingør Kommunes prognoser om faldende elevtal). Ved potentielt færre elever på Espergærde Skole må drøftes, hvordan vi fortsat sikrer skolens faglige og sociale udvikling. Vi er allerede midt i forandringen. Det er både en nødvendig erkendelse og kræver en stillingstagen i forhold til Espergærde Skoles fremtid. Det er disse overordnede punkter, i sammenhæng med skolens pædagogiske og didaktiske linje samt andre interne og eksterne rammebetingelser, der ligger til grund for ledelsens endelige anbefaling (afsnit 6) om et scenarie : et skolesystem med tre indskoling + mellemtrin og en samlet udskoling. Dokumentet skal tydeliggøre hvilke argumenter, overvejelser, hensyn samt hvilken proces der ligger til grund for denne ledelsens anbefaling, en beslutning som Skolebestyrelsen endeligt træffer. juni 05. Se prognose på side 4 * I forhold til skolens kontekst skal tilføjes, at Espergærde Skole er en del af Helsingør Kommunes tre årige udviklingsprojekt (Boost) om et løft af hele kommunes skolesystem. Det indeholder: et fokus på lærernes linjefagskompetencer og en procesorienteret undervisningsmetode (Kompasset), der skal understøtte arbejdet med læringsmål samt højne elevernes innovative kompetencer. 5

6 . Espergærde Skoles fortælling, værdier og målsætninger Fortællingen Espergærde Skole er én samlet skole bestående af 3 enheder: fire folkeskoler, en specialafdeling, fem SFO er og tæt partnerskab med de tre klubtilbud i Espergærde Fritidscenter. Espergærde Skole er kendetegnet ved høj faglighed, dygtige elever, god forældreopbakning og engagerede samt fagligt meget kompetente medarbejdere, der brænder for deres fag og for at børnene i Espergærde, qua deres skolegang, får de bedste muligheder for at klare sig godt i livet. Espergærde Skole er Nordsjællands faglige fyrtårn og den foretrukne skole for alle børn i skoledistriktet. I dag, anno 05, rummer Espergærde Skole knap 000 elever. Skolens afgangselever vælger i meget høj grad at læse videre på en gymnasial uddannelse, og 98 % af alle skolens elever starter i ungdomsuddannelse efter 9.klasse / 0.klasse. Espergærde Skole er en skole der vil og er i udvikling. Det er både en nødvendighed i takt med samfundets udvikling samt nye kommunale og nationale retningslinjer og lovkrav, og samtidigt noget som skolen aktivt vælger, på baggrund af at skolen ser nytænkning og læringsvillighed som kimen for en høj faglighed. At vi vil lære, vi vil læring og være parthavere i vores egen læreproces, med det formål at lære mere og netop få lyst til at lære af at lære. Hvilket vi kun kan, når vi ved hvad vi skal lære og italesætter vores læring OG praksis, hvad enten du er medarbejder, elev, leder eller forælder. Espergærde Skole er både et fokus på produkt og proces, på faglige resultater og måden vi arbejder med elevernes faglige kompetencer i samspil med deres trivsel. Hver elev har et unikt potentiale, der skal udfoldes mest muligt. Det sker, når alle gør sig umage i en hverdag med de bedst mulige læringsrammer for den enkelte elev. Værdierne Espergærde Skoles værdier udtrykker skolens grundlæggende tilgang til de udfordringer, dilemmaer og paradokser, vi møder i en aktiv og praktisk skoledag! Skolens værdigrundlag er udarbejdet i samarbejde med Espergærde Skoles elever, medarbejdere og ledelse, og bygger på: Mangfoldig faglighed og kreativitet / innovation. Det betyder, at vi er ambitiøse, og vi gør os alle umage hver dag med at skabe de bedst mulige rammer for at sikre ALLE elevers deltagelse og læring. Faglig stolthed driver vores arbejde med elevernes læring, udvikling og dannelse. Vi prioriterer det innovative og kreative, samt udnytter afdelingernes forskellighed og fælles ressourcer. Vi udforsker og diskuterer verden omkring os lokalt så vel som i et nationalt og globalt perspektiv, og vi giver eleverne mulighed for at møde verden selvstændigt og kritisk. Fællesskab med anerkendende relationer. Det betyder at samarbejde og tillid er fundament for engagement og trivsel på Espergærde Skole. Vore rammer sikrer sociale relationer, hvor anerkendelse fremmer motivation og lyst til udvikling og læring. Sådan styrker vi elevernes selvværd, trivsel, tryghed og tolerance. Målsætning og succestegn: Espergærde Skole arbejder fokuseret med læringsmål samt den kommunikative proces, der både hviler i og omkring en målorienteret tilgang til læring. Derfor er der i nedenstående angivet konkrete mål / tegn, for at 6

7 synliggøre de pejlemærker skolen løbende orienterer sig ud fra og fortsat kvalificerer skolens indhold og rammer på baggrund af. Vores målsætninger og succestegn er: Espergærde Skoles faglige resultater forbedres hvert år Minimum 9 % af skoledistriktets elever går på Espergærde Skole Vores elever måles blandt de 0 % bedste i Danmark inden for: Faktiske karakterer og nationale tests Trivsel (Trivselsmålinger) Robusthed til at påbegynde/gennemføre ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse Vores forældres tilfredshed ligger i top, målt på brugertilfredsundersøgelser. Tegn: Engagerede, loyale forældre, der omtaler skolen med respekt og bidrager til skolens daglige arbejde. Vores lærere og pædagoger er veluddannede og blandt de dygtigste i deres fag og. Tegn: Arbejder systematisk og målorienteret med elevernes læring og progression Efter/videreuddannes kontinuerligt ift. faglige kompetencer og teamsamarbejde Medarbejdertrivsel (APV undersøgelser) Vores ledelse er faglig kompetent, ambitiøs og nærværende. Tegn: Synlige ledere, der tydeligt kommunikerer skolens retningslinjer og udvikling Visionær skoleledelse og udvikling, der tør nytænke samt inddrage national og international forskning i det omfang, det giver mening for Espergærde Skole Efter/videreuddannes kontinuerligt ift. at understøtte ledere af læreprocessor og arbejdet med elevernes læringsmål 3. Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra 3 temaer I dette afsnit skitseres Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra tre hovedtemaer: Læring og kompetencer, Mangfoldig faglighed og Samarbejde i anerkendende fællesskaber, der bygger på skolens værdier og faglige ambitioner. Temaerne er bearbejdet med henblik på hvilke udviklingstiltag, der påtænkes (uanset skolens organisering) og det er samtidigt forsøgt at give konkrete bud på hvilken betydning indsatsen vil have, set ud fra de forskellige parthavere / interessenter som Espergærde Skole indbefatter. Det er vigtig at understrege, det er vurderinger. Der er ingen garantier, men både nationale samt internationale erfaringer og forskning ligger til grund for disse vurderinger, og giver samtidigt incitamentet til at tænke i andre organiseringsmuligheder. Dette for bedst muligt at kunne understøtte de påtænkte udviklingstiltag, der generelt set handler om at skabe bæredygtige og fagligt styrkede læringsmiljøer. Som nævnt indledningsvist er beslutningsgrundlaget løbende blevet kvalificeret gennem forskelige fora. Blot til orientering, er der i denne endelige udgave fravalgt to tidligere bearbejdede temaer trivsel og digitalisering. Trivsel fordi det implicit indgår i de tre andre kvalitative temaer som en grundlæggende værdi og faktor, der må være medspiller inden for alle temaerne, og digitalisering (der nu er vedhæftet som bilag), fordi skolens udvikling omkring digitalisering ikke på samme måde afhænger af skolens organisering. 7

8 Grunden til at Læring og kompetencer behandles som enkeltstående kvalitativt tema (i stedet for i sammenhæng med Mangfoldig faglighed), er for at understrege skolens skærpede fokus på læringsstyret frem for aktivitetsstyret undervisning; hvad eleverne skal lære fremfor hvad skal de lave. Den enkelte elevs læreproces skal i højere grad italesættes (synliggøres), blandt andet ved hjælp af konkrete og individuelle læringsmål. Samtidigt skal det vurderes hvilket læringsmiljø, der bedst muligt kan understøtte den enkelte elevs læreproces. Sidst skal tilføjes at mange af indsatserne er skolen allerede i gang med, og der vil i det kommende år blive videreudviklet herpå. 3.. Læring og kompetencer Mål: Espergærde Skole vil styrke elevernes læring og progression Espergærde Skole vil styrke elevernes læring og progression. En del af tænkningen bag folkeskolereformen er, at eleverne i højere grad skal få lyst til at lære af at lære. Dette engagement skal blandt andet understøttes ved at organisere og tilrettelægge læringsmiljøer og undervisning, der bedst muligt møder eleverne hvor de er i deres læreproces samt i forhold til den enkelte elevs læringsstilspræference mm. En anden central faktor som forskning påpeger, er, at eleverne skal være bevidste om det de skal lære, altså hvilke konkrete læringsmål de skal nå. Ved i højere grad at være bevidst om sin læreproces og derved også oplevelsen af at nå sine mål øges motivationen og lyst til at lære mere. Espergærde Skoles fremtidige organisering skal tjene dette formål. Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger og betingelser, forstået på den måde at så vel som en styrket trivsel kan understøtte og højne elevens faglighed, kan en styrket faglighed ligeledes understøtte og højne elevens trivsel. Eleverne skal således bedst muligt lære mest muligt. Skolens vision om Læring med Karakter handler både om faglighed, om trivsel samt elevernes karakterdannelse. Det er et fokus på gode læringskompetencer og læringsvillighed. Dette skal sammen med høj faglighed og trivsel danne ansvarlige mennesker, der kan og vil bidrage til vores samfund og fælles fremtid. Læring med Karakter er integreret i skolens praksis hver dag! Udviklingstiltag: Fagligt styrkede samt bæredygtige inkluderende læringsmiljøer i alle skolens faser, herunder en videreudvikling af muligheder og praksis i forhold til differentieret læringsforløb og holddannelse på tværs af klasser og årgange. Kvalificering af indhold og rammer for den understøttende undervisning (USU) og faglige fordybelse (FORD). Videreudvikling af struktur og systematik med henblik på synlige og konkrete læringsmål. Teamudvikling, samarbejde og videndeling på tværs af team, skoler, SFO- og klubtilbud samt mulighed for fleksibel planlægning i de forskellige team. Kvalificering af vejledernetværk for at understøtte arbejdet med konkrete læringsmål og elevernes progression. 8

9 Videreudvikling af elevcentreret skoleledelse og etablering af lærende fællesskaber på alle niveauer. Succestegn: (på hvilken måde skal vi kunne se, at vi er på vej mod målet?) 3 ELEVERNE: Flere differentieret samt specialiseret læringsmiljøer, der understøtter den enkelte elevs læreproces Større bevidsthed om og deltagelse i egen læreproces En øget trivsel ved i højere grad at lære med henblik på individuelle læringsmål, niveau, læringsstilspræference samt blandt gode læringsfæller Øget motivation og lyst til at lære mere Oplevelsen af fagligt dygtige og ambitiøse lærere og ledere, der lære samtidigt med eleverne LÆRERNE / PÆDAGOGERNE Tilrettelægger målstyret undervisning med henblik på konkrete læringsmål Arbejder systematisk i team omkring elevernes læring og progression Tilrettelægger ambitiøse og udfordrende opgaver Synliggøre og italesætter elevernes læreproces overfor elever, teammedlemmer og øvrige kollegaer samt ledere med henblik på videndeling, sparring og konstruktiv feedback Oplevelsen af en faglig ambitiøs og lærende arbejdsplads med lærende fællesskaber på alle niveauer LEDELSEN Faglig ledelse ved i højere grad at prioritere sparring, feedback og observation af undervisning mm. Organisering og koordinering af skolens elever, resurser og fysiske rammer, der kan understøtte elevernes læreproces samt udfordre færdigheder og kompetencer gennem hele skoleforløbet Distribueret ledelse ved etablering af netværk og systematisk samarbejde på tværs af team og afdelinger Leder på effekt og resultater Oplevelsen af en faglig ambitiøs og lærende arbejdsplads med lærende fællesskaber på alle niveauer FORÆLDRENE Tilfredse og glade forældre Et attraktivt skoletilbud med høj faglighed og professionalitet Børn der er glade for at gå i skole Børn med høj og bred faglighed Større indsigt i sit barns læring ved i højere grad at kunne samtale om konkrete læringsmål som barnet er bevidst om Oplevelsen af en lærende skole med fagligt dygtige og ambitiøse lærere og ledere 3 Baseret på forskning og erfaringer inden for Synlig læring, Målstyret undervisning, Elevcentret og læringscentreret skoleledelse, se referencer bagerts i dokumentet. 9

10 3.. Mangfoldig faglighed Mål: Espergærde Skole vil styrke fagligheden Begrebet faglighed dækker over mange og meget forskelligartede forståelser, som skolen har skærpet opmærksom på. Espergærde Skole har både en vertikal og horisontal forståelse af begrebet faglighed, således at der både er fokus på fagspecifikke samt tværfaglige kompetencer. Målet med et højt fagligt niveau drejer sig ikke kun om høje karakterer, men i ligeså høj grad også om elevernes trivsel og alsidige udvikling, der tilsammen skal give eleven kompetencer til den videre færden i uddannelses- og arbejdslivet. En øget faglighed på Espergærde Skole, samt vision om at være Nordsjællands faglige fyrtårn fordrer et arbejde omkring selve tilgangen til læring samt den læringsvillighed, der overordnet set skal præge hele Espergærde Skole som professionel læringsinstitution. Forskning peger på, det har altafgørende betydning at skabe en læringsorienteret feedbackkultur på både elev-, lærer / pædagog- samt lederplan, blandt andet ved hjælp af tydelig og konkret kommunikation omkring hvad der skal læres. En læring, der hver dag motiveres, udfordres tilpas og understøttes i differentieret læringsmiljøer og lærende fællesskaber. Udviklingstiltag: Videre arbejde med folkeskolereformimplementeringen og udvikling af rammer, der bedst muligt kan understøtte elevernes læring gennem et helt skoleforløb. Herunder etablering af fagligt bæredygtige enheder på alle Espergærde Skoles matrikler gennem en styrket indsats i forhold til fasernes samarbejde og udvikling af differentieret og fagligt udfordrende læringsmiljøer. Videreudvikling af Åben Skole elementet og etablering af andre og flere forskellige faglige netværk og samarbejder med fagspecialister. Implementering af nye digitale redskaber i forhold til en fælles systematik og struktur omkring elevplaner. Øget indsats i forhold til elever med særlige forudsætninger og børn med specialpædagogiske behov. Et løft / øget progression på alle niveauer uanset fagligt standpunkt. Etablering af arbejdsgrupper, der skal udvikle på skolens fortsatte pædagogiske linje samt faglige ambitioner og udskolingsprofil / linjetænkning mm. Etablering af (delvis) selvstyrende team faser / årgange og videreudvikling af systematik i forhold til teammøder samt fokus på evaluering og feedback i og på tværs af team Udvikling og kvalificering af skolens indsats i forhold til brobygning og udskolingselevernes uddannelsesparathed Opstart på Helsingør Kommunes udviklingsprojekt og implementering af procesorienterede innovationsværktøj Kompasset Linjefagskompetenceudvikling af lærere Videreudvikle lærernes kompetencer som læringsledere i forhold til målstyret undervisning Videreudvikle ledernes kompetencer i forhold til at kunne understøtte lærere og pædagoger i arbejdet med læringsledelse; målfastsættelse og læring ud fra effekt mm. 0

11 Succestegn: (på hvilken måde skal vi kunne se, at vi er på vej mod målet?)4 ELEVERNE Differentierede læringsmiljøer, der understøtter den enkelte elevs læring og progression. Fagligt dygtige elever samt øget progression i hvert enkelt fag gennem hele skoleforløbet. Øget trivsel ved hjælp af fagligt differentierede, specialiserede og inkluderende læringsmiljøer. Øget uddannelsesparathed at udskolingseleverne er bedre klædt på i forhold til at træffe uddannelsesvej efter endt 9. klasse.5 En større indsigt i egen læreproces, faglige styrker samt læringspræferencer. Øget selvtillid og selvværd understøttet gennem leg, læring og faglig progression. LÆRERNE / PÆDAGOGERNE Ambitiøse, fagligt udfordrende og differentierede læringsfællesskaber i forhold til sparring, videndeling, observation og feedback. Elever, der i højere grad deltager og bidrager til egen læreproces. Større bevidsthed om egen læreproces parallelt med arbejdet med elevernes læreproces. En attraktiv og fagligt inspirerende arbejdsplads samt der hvor landets dygtigste inden for skoleområdet søger hen. Oplevelsen af kollegaer, der vil skolens vision i forhold til at højne fagligheden, vil teamsamarbejde og -udvikling; samt en ansvarlig, ambitiøs, kompetent og lærende ledelse, der selv går forrest. LEDELSEN Højnede faglige resultater i forhold til nationale test og afgangseksamener. Dygtige, engagerede og professionelle medarbejdere. En øget teamstandard med lærere og pædagoger, der samarbejder om at højne elevernes faglighed og trivsel. Mulighed for at målrette ledelsen i forhold til specialiseret faser og læringsmiljøer, der kan understøtte lærernes arbejde med den målstyrede undervisning og elevernes progression. Fagligt kompetente og ambitiøse ledere med fælles fodslag. FORÆLDRENE En høj faglig og ambitiøs skole. En skole, der vil noget særligt. Børn, der kan sætte ord på hvad de skal lære og hvorfor. Børn, der lærer i rummelige og trygge læringsmiljøer i alle faser gennem et helt skoleforløb. 4 Baseret på forskning og erfaringer inden for Synlig læring, Målstyret undervisning, Elevcentret og læringscentreret skoleledelse, se referencer bagerts i dokumentet. 5 Undervejs i udviklingsprocessen har Skolebestyrelsen fået positive tilmeldinger fra forskellige ungdomsuddannelser i forhold til tanken om at etablere et fagligt styrket udskolingsmiljø med øget specialisering samt forskellige linjetilbud.

12 3.3. Samarbejde i anerkendende fællesskaber Mål: Espergærde Skole vil styrke samarbejder internt og eksternt på Espergærde Skole Elevernes læring; faglighed og trivsel, skal foregå i inkluderende læringsmiljøer, der bedst muligt understøtter den enkelte elevs behov og læreproces. Espergærde Skole som professionel læringsinstitution skal sikre anerkendende og tillidsfulde relationer, blandt og på tværs af alle skolens elever, forældre, medarbejdere og ledere, der sammen skal løfte Espergærde Skoles faglighed. Jf. folkeskolens formål : folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne Det er således et fælles ansvar og forpligtende samarbejde og fælles for alle gode partnerskab, er det altafgørende, at roller og gensidige forventninger står helt klart, hvilket skolen er ansvarlig for at kommunikere. Et solidt skole/hjem-samarbejde har afgørende betydning for elevernes faglighed og trivsel. Skolen har siden sidste år styrket indsatsen i forhold til den interne og eksterne kommunikation med det formål at skabe større gennemsigtighed til gavn for alle Espergærde Skoles interessenter. Det har fundamental betydning, at vi både ved og siger, hvad vi gør (samt efterlever dette) som én Espergærde Skole. Det er et arbejde, der fortsat har høj prioritet. Arbejdet med Espergærde Skoles kommunikationsstrategi skal styrke samarbejder internt på skolen samt i forhold til forældre og andre eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt at få afstemt og sat ord på hvordan og hvornår samt gennem hvilke kommunikationskanaler (Intra, mobil, sms mm.), vi kommunikerer. Udelukkende med det formål sammen at skabe de bedste rammer for elevernes læring. Espergærde Skole er vores skole elevers, forældres og alle skolens ansattes. Vi er alle med til at skabe den Espergærde Skole, vi alle er en del af og tager del i! Udviklingstiltag: Viderearbejde i forhold til en overordnet kommunikationsstrategi for Espergærde Skole. Nytænkning af strukturen omkring skole/hjem -samarbejdet og videreudvikling af partnerskabet mellem skole og forældre, der bygger på konkret og praksisnær forventningsafstemning, og som øger forældrenes mulighed for at bidrage til deres børns skolegang samtidig med, at børnene får de bedste betingelser for trivsel og læring. Videreudvikling af robuste og inkluderende læringsmiljøer, klasser og holdstørrelser, som er pædagogisk og fagligt bæredygtige. En kvalificering af skolens systematik / årshjul med henblik på at skabe større gennemsigtighed til gavn for både skole/hjem-samarbejdet, teamsamarbejde, faglige netværk og videndeling. Videreudvikling af skolens feedback / evalueringskultur. Udvikling af et systematisk arbejde med skolens værdier på alle niveauer, for at fastholde os i hvad vi vil og hvordan, og som synliggøres i klasserummet / på skolen. (Plancher, whiteboards etc.)

13 Succestegn: (på hvilken måde skal vi kunne se, at vi er på vej mod målet?) 6 ELEVER Flere forskellige måder at lære på og med forskellige elever fra årgangen samt på tværs af hele fasen. Gode specialiserede og inkluderende læringsfællesskaber, tilpasset elevernes faglighed og trivsel. Sammenhæng mellem den enkelte elevs lærere / pædagogers praksis (fællespraksis / kontinuitet). Opbakning fra forældre og oplevelsen af god kommunikation mellem skolen og forældre. Et trygt læringsmiljø. LÆRERE /PÆDAGOGER Oplevelsen af en fælles kerneopgave. Klarhed om roller, ansvar og fordeling af opgaver mm. Professionelt samarbejde på tværs af alle skolens ansatte og med skolens forældre. Forventningsafstemning og fælles systematik omkring team og skole / hjem -samarbejdet. Tæt samt mere kvalificeret / specialiseret ledelsessparring. Et godt arbejdsmiljø. En attraktiv arbejdsplads. LEDELSE En professionel læringsinstitution, der bygger på en fælles forståelse af godt samarbejde på baggrund af tydelige retningslinjer fra ledelse og skolebestyrelse. En dygtig og engageret skolebestyrelse. Et overordnet trygt og godt arbejds- og læringsmiljø samt en attraktiv arbejdsplads for alle skolens ansatte. Tilfredse og engagerede forældre, der bidrager til elevernes læreproces. Faglig ledelsespraksis, der er tættere på den konkrete undervisning i form af sparring, observation, feedback, coaching mm. Fastholdelse af arbejdet med skolens værdier og vision, og sammenhængen mellem ord og handlinger. FORÆLDRE Loyalitet overfor skolen og engagement omkring skolens arrangementer og daglige arbejde. Bakker op om elevernes læreproces og lærernes / pædagogernes arbejde. Oplevelsen af en professionel skole, arbejdsplads og læringsinstitution. Holder aftaler indgået med skolen. En oplevelse af kontinuitet i forhold til skolens praksis og mere sammenhæng / samarbejde internt i den enkelte fase. 6 Baseret på forskning og erfaringer inden for Synlig læring, Målstyret undervisning, Elevcentret og læringscentreret skoleledelse, se referencer bagerts i dokumentet. 3

14 4. De strukturelle temaer 4.. Befolkningsprognose 4... Forventet udvikling i antal elever Oversigten viser den forventede udvikling i befolkningstallet, konkret antal seks årige, i forskellige prognoseår. Figur : Antal 6-årige i Espergærde Skoledistrikt Prognoser Udviklingen baseret på prognosen, figur, giver skolerne i Espergærde (optimistisk set) et volumen på 4-6 spor pr. årgang fra 07/ Forventet udvikling i antal klasser / klassekvotient på skolerne Fremskriver vi antallet af klasser 5 år, til 00, tegner der sig et billede af et fald i antal klasser fra 76 i 05 til ca. 6 i 00 (tabel ). Der er en vis usikkerhed i fremskrivningen, fordi Espergærde Skole modtager elever fra Tikøb Skole til 7.årgang og afgiver elever til Snekkersten Skole på samme årgang. Derfor er antallet af klasser i udskolingen (jf. tabel ) et kvalificeret skøn. Tabel : Udviklingen i antal klasser og klassekoefficient, jf. prognose fra 04 År Antal klasser Elevtal Klassekoefficient , , , , , ,78 DIF ,75 Antallet af klasser pr. årgang, spor, falder frem mod 00. Espergærde Skole vil med de nuværende tal gå fra at være en 7-8 sporet skole, til at være en 5-7 sporet skole i 00 og årene derefter. Dette visualiseres 4

15 i tabel ud fra en fordeling på Espergærde Skoles fire matrikler. Markeret med blåt er pejlemærker, der angiver først mulige fremskrivning i forhold til de tal vi kender i dag. Bemærk at der i feltet markeret med orange er tilføjet et spor, hvilket skyldes de elever vi overtager fra Tikøb som nævnt tidligere. Tabel : Antal spor i henholdsvis 05 & 00 Spor MØ TB GR ES 0.årg.årg.årg 3.årg 4.årg 5.årg 6.årg 7.årg 8.årg 9.årg I ALT MØ TB GR ES I ALT DIF DIF. angiver et bud på det samlede antal færre spor, der kan etableres i 00 (jf. tabel ) Et faldende elevantal, færre spor, har konsekvenser i forhold til skolens mulighed for at etablere robuste fagligt styrkede læringsmiljøer. Dette gør sig gældende for både elever og lærere. Forskning påpeger, det har altafgørende betydning, at etablere fagligt stærke og differentieret læringsmiljøer for både elever og lærere med henblik på at kunne få kvalificeret sparring/feedback fra både fra andre elever på tværs af årgangen og fasen, team- og fagfæller samt øvrige kolleger. Næste afsnit skildrer centrale forudsætninger for at etablere fagligt styrket læringsmiljøer for lærerne som en forudsætning for fagligt styrket og differentieret læringsmiljøer for eleverne Overvejelser i forhold til at etablere styrket faglige og bæredygtige læringsmiljøer Tabellen på næste side forsøger at skabe overblik over skolens mulighed for at etablere faglige miljøer som konsekvens af skolens størrelse og organisering. Den er bearbejdet som et eksempel og ud fra Rudersdal Kommunes drøftelser i forbindelse med deres folkeskolers fremtid og udvikling.7 Den er beregnet ud fra et vejledende antal undervisningstimer og skal kun danne overblik samt give forståelse af den problematik skolen står i og potentielt vil stå over for i forhold til et lavere elevtantal. Den indgår som eksempel i forhold til drøftelsen af Espergærde Skoles fremtidige organisering og sikring af fagligt styrkede og bæredygtige læringsmiljøer gennem hele skoleforløbet. Der er i tabellen, tabel 3, sat et minimum på 3 faglærere pr. fag for med rimelighed at kunne etablere et fagligt miljø. Antallet af faglige miljøer på den enkelte skole stiger naturligvis med antallet af spor på skolen.8 De grønne farvekoder er hvor skolen selv kan etablere et fagligt miljø omkring faget. De gule indikerer, at faglærerne bør etablere eksterne fagsamarbejder / netværk, og de røde felter angiver, at det vil være nødvendigt, at lærere indgår i en faggruppe med lærere fra andre skoler. 7 8 Skolestruktur 00-0, Rudersdal Kommune. Rapport A: Fremtidens Folkeskole - Én af verdens bedste. Anbefalinger fra Skolens Rejsehold, 00. 5

16 Tabel 3: Indskoling, mellemtrin og udskoling (0.kl.-9.kl.) -spor -spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 7,8 5,6 3,4 3,5 38,6 Matematik 4,8 9,6 4,4 9, 4,0 Engelsk,3 4,6 6,9 9,,5 Idræt,5 5,0 7,5 0,0,5 Tysk,3,6 3,9 5, 6,5 Historie,,4 3,6 4,8 6,0 Natur/teknik,,4 3,6 4,8 6,0 Musik,,4 3,6 4,8 6,0 Billedkunst,,3 3,5 4,6 5,8 Kristendom,0,9,9 3,8 4,8 Fysik/kemi 0,8,7,5 3,4 4, Fransk,0,0,0,0,5 Biologi 0,6,,8,4 3,0 Samfundsfag 0,5,0,5,0,5 Geografi 0,5,0,5,0,5 Håndarbejde 0,3 0,7,0,3,7 Sløjd 0,3 0,7,0,3,7 Hjemkundskab 0,3 0,5 0,8,0,3 Cirka antal faglærere for hele skolen beregnet ud fra Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal. Det er ud fra en samlet vurdering af fremtidige vilkår i forhold til antallet af elever / spor og ovenstående skitse af skolens mulighed for at etablere fagligt stærke og bæredygtige læringsmiljøer for lærere og elever, at ledelsen forslår et scenarie to: et skolesystem med tre indskoling + mellemtrin og en samlet udskoling der kan tilbyde overbygningseleverne forskellige linjer efter interesse mm. (Dette uddybes yderligere i afsnit 5). Tanken med at samle spor (jf. tabel 3) er for at optimere antallet af de samme årgange på samme sted, og på den måde få en øge muligheden for specialisering og differentierede inkluderende læringsmiljøer. Ved en større volumen af årgange, kan der laves flere forskellige holddannelser / læringsmiljøer på tværs af årgangen og fasen i forhold til gode samarbejdspartnere, forskellige læringsaktiviteter, læringsstil præferencer, invitation af eksterne fagspecialister samt ekskursioner. Dette er ikke muligt i samme grad ved et-sporet skoler. Et realistisk billede på et implementeret scenarie i 07/08, er angivet i tabel 4. Tabel 4: Antal og organisering af spor ved et scenarie fra skoleåret 07/08: Indskoling + mellemtrin Indskoling + mellemtrin Indskoling + mellemtrin Udskoling Antal spor -3 spor pr. årgang -3 spor pr. årgang -3 spor pr. årgang 8-9 spor pr. årgang Folkeskolens Rejsehold anbefaler i afsluttende rapport skoler med mindst 3 spor, som de mest optimale skolestørrelser med hensyn til faglighed, kompetencedækning, specialiserede kompetencer mm. 9 Rejseholdet udtaler sig ikke om en øvre grænse for antal spor. Der er i bilag 5 forsøgt at visualisere et scenarie med faseopdelte skolemiljøer (jf. tabel 4) ud fra tallene i eksemplet fra Rudersdal, tabel 3. 9 Rapport A, Fremtidens Folkeskole s. 3 6

17 4.. Fakta og økonomi 4... Faste og variable udgifter skolernes tildeling af midler Skolens økonomi kan opdeles i begreberne faste og variable udgifter. De faste udgifter er udgifter til grunde og bygninger. For Espergærde Skole udgør dette i 05 ca. kr. 5,8 mio. De variable udgifter er de elevafhængige indtægter til dækning af skolens undervisningsmæssige drift. Skolen modtager et givet kronebeløb pr. elev, et beløb der varierer afhængigt af, hvor i forløbet man er. Hver elev giver, afhængigt af klassetrin en indkomst til skolen, som samlet set finansierer skolens drift sammen med de faste udgifter. Helsingør Kommune har i forbindelse med implementering af folkeskolereformen lagt tildelingen om til en elevbaseret tildelingsmodel, samtidigt med at der er udlagt midler til specialpædagogiske tilbud og Inklusion. Der er dermed givet et stort økonomisk råderum for den enkelte skole, i forhold til, hvordan midlerne prioriteres. De faste udgifter til grunde og bygninger er givet til dækning af drift, indvendig vedligeholdelse, udearealer m.v. Ved en eventuel ændring af den bygningsmæssige masse, ved en eventuel politisk beslutning på sigt om at nedbringe antallet af matrikler, vil tildelingen til grunde og bygninger blive reguleret tilsvarende Skolernes fysiske rammer Skolerne i Espergærde er forskellige i størrelse. Jf. tabel 5 er der store forskelle i hvilke fysiske rammer, undervisningslokaler, faglokaler og andre faciliteter, der er til rådighed på de fire skoler. Tabel 5: Oversigt over lokaler mm. på Espergærde Skole Som det er i dag Undervisningslokaler Hal Idrætssale Lego SFO Klub Ungdomsskole Aula Læringscentre Kantine *Faglokaler: Madkundskab Håndværk og design / designhuset Billedkunst Natur teknik Fysik Musik Familieklasselokale 0 ES MØ GR TB På Tibberupskolen benyttes tillige Espergærdehallen 7

18 I forhold til at placere et udskolingsmiljø (jf. scenarie ) Personalearbejdspladser Nej Mulighed for elevarbejdspladser Nej Grupperun Nej Handicapvenlige forhold Nej God geografisk placering Nej Ja/Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja/Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja *Antallet af faglokaler er udover det angivet antal undervisningslokaler. Supplerende bemærkninger: Der er fysisk plads til indskoling + mellemtrin på alle Espergærde Skoles matrikler (ift. det antal spor vi pt har og potentielt får). Et udskolingsmiljø ville i 08 indeholde 7-9 spor pr. årgang, hvilket udelukker enkelte matrikler, og hvorfor det er udskolingsmulighederne, der nederst i tabellen er fokus på. Det er ledelsens vurdering, at det er uhensigtsmæssigt at placere et udskolingsmiljø og Team V samme sted, hvilket taler i mod GRY som udskoling. Elevarbejdspladser er her defineret som de gangarealer, fællesarealer, hvor der kan/er etableret mulighed for elevernes selvstændige arbejde. SFO: I et fremtidigt scenarie vil der fortsat være en SFO tilknyttet alle indskolingsafdelingerne. Klub: Der er pt tre klubber, et området der også potentielt bliver udfordret på at bevare tre matrikler Udearealer er pt i god stand på de fire matrikler, men ville skulle målrettes faserne Personalearbejdspladser, - her er vurderingen at TIB bedst kan rumme et lærerkorps til et udskolingsmiljø Umiddelbart vurderes at TIB er den matrikel der bedst har plads til de store elever, ud fra en generel vurdering af den samlede volumen på matriklen. MØR vil kunne rumme op til 8 spor pr. årgang (som udskolingsafdeling), men den samlede vurdering er, at der ikke er volumen udover disse lokale, til at skabe et kvalitativt udskolingsmiljø (for både elever og personale) Den geografiske placering handler om transport til og fra skole, om små børns mulighed for tidligst muligt selv at bevæge sig i skole. Det vil kunne diskuteres i hvilket omfang dette argument skal tillægges værdi. Opsummerende vil det kun være muligt at etablere et udskolingsmiljø (jf. scenarie : et skolesystem med tre indskoling + mellemtrin afdelinger og en samlet udskoling) på enten Mørdrupskolen eller Tibberupskolen. Uanset placering af et eventuelt udskolingsmiljø vil der være udfordringer omkring dækning af faglokaler. Her er det især faglokaler for fagene fysik / kemi og idræt der udfordrer. Med 8 spor på årgangen i udskolingsmiljø de kommende 6 til 8 år vil der være 56 ugentlige fysik / kemi lektioner, der skal dækkes, svarende til faglokaler. For idræt skal der dækkes 48 ugentlige lektioner, svarende til x faglokalefaciliteter. Det vurderes at kunne rummes inden for rammerne af henholdsvis Mørdrupskolen og Tibberupskolen at kunne etablere faglokaler, i idræt dog med brug af faciliteter på de andre skoler. Med hensyn til fysik / kemi er faglokale på Tibberupskolen det ældste og der må påregnes investering i at opdatere det faglige miljø for faget. Det vil gælde uanset hvilket scenarie der arbejdes hen i mod Skolernes bygningsmæssige stand Fra Center for Økonomi og Ejendomme foreligger udvendige vedligeholdelsesplaner for alle bygninger under Espergærde Skole. Der er pt. ikke regnet på de økonomiske konsekvenser af etablering af ekstra faglokaler. 8

19 Af vedligeholdelsesplanerne fremgår af konklusion for bygningsdelenes levetid generelt at der er planlagte vedligeholdelsesopgaver inden for alle dele af bygningsmassen. Endvidere at der for alle fire skoler angives, at der inden for en 0-årig periode venter større investeringer i udskiftning af tage, med henblik på optimering af klimaskærm. Der kan ikke umiddelbart af vedligeholdelsesplanerne konkluderes entydige anbefalinger om ændret organisering af skolerne. 5. En ændret organisering af Espergærde Skole På baggrund af ovenstående gennemgang af skolens vision, værdier og målsætninger, holdt op imod de betingelser og udfordringer skolen har i forhold til en styrket faglighed, er der fra ledelsens side blevet lagt op til to hovedscenarier i forhold til Espergærde Skoles udvikling. Disse er i løbet af foråret blevet drøftet i forskellige medarbejder og forældrefora. Scenarie forslår en kvalificering af de faglige læringsmiljøer, der tilbydes i dag og som på baggrund af fremtidigt faldende børnetal vil udfordre skolen. Det er et scenarie med faseopdelte skoler, der på sigt vil bestå af tre indskoling + mellemtrin afdelinger og et samlet udskolingsmiljø. Det er i dette afsnit forsøgt at skildre de fordele og udforinger som skolens medarbejdere, ledelse og forældre ser ved scenarie. Samtidigt skal det understreges, at det er et ekstrakt af de input, der er kommet undervejs og hovedargumenter, der har vist sig ved førnævnte fora samt ud fra skriftlige henvendelser fra forældre til skolelederen, skolebestyrelsen og borgmesteren.3 Undervejs i processen er der opstået alternative forslag / scenarier. Her skal nævnes forslag om at lukke en skoleafdeling, forslag om at samle indskoling og SFO fra Espergærdeskolen og Tibberupskolen, og kl. fra Espergærdeskolen og Tibberupskolen, samlet på Tibberupskolen. (Det er nok foreslået på baggrund af at det pt er Espergærdeskolen og Tibberupskolen, der er mest udfordret på elevtal i indskoling og SFO). Forskellige varianter af et scenarie 3 er ud fra ledelsens vurdering ikke tilstrækkelige ændringer, der er fagligt bæredygtige, i forhold til skolens fremtidige vilkår med færre elever. Yderligere overvejelser i den forbindelse kan findes i bilag Scenarie : tre indskoling + mellemtrin afdelinger og en samlet udskoling 5... Fordele ved et scenarie Den overordnede tænkning ved at faseopdele Espergærde Skole er en videreførelse af den organisering skolen allerede arbejder ud fra i dag. Ved at samle faserne på tværs af skolen vil man i højere grad kunne understøtte den proces skolen de sidste par år har været i samt yderligere understøtte et mere målrettet Fordele og udfordringer ved et scenarie har været drøftet undervejs i processen og er i endelige beslutningsgrundlag vedhæftet som bilag. 3 Der er lavet et samlet dokument med input og kommentering fra medarbejdere og personale, som ligger på skolens hjemmeside. 9

20 fokus på den enkelte elevs læring. Det vil man i forhold til at kunne tilbyde flere differentieret læringsmiljøer ved større årgangs- og fasevolumen på de forskellige matrikler. Muligheden for at etablere flere forskellige læringsmiljøer kan udmøntes på forskellige planer og i forhold til hvad, der giver mening for den enkelte fase. Forskning peger eksempelvis på, det er gavnligt at linjetænke udskolingen for bedst muligt at kunne understøtte udskolingselevernes interesser, motivation samt viderefærden ud i uddannelses- og arbejdslivet. Det vil samtidigt være muligt at tænke i forskellige profiler på indskoling + mellemtrin afdelingerne. Et scenarie muliggør samtidigt, i højere grad, at invitere forskellige fagspecialister målrettet den enkelte fase. Fordi flere elever kan nyde godt af disse oplæg / indslag mm. Herudover kan der skabes bedre og mere aldersspecialiserede inde- og udemiljøer i forhold til legepladser, sportsarealer, opholdssteder samt et mere spændende og attraktivt ungdomsmiljø. Ved at organisere Espergærde Skole med indskoling + mellemtrinmiljøer og en samlet udskoling vil skolen som helhed være mere robust i forhold til prognoser om et faldende børnetal. En anden fordel ved større fasevolumen på de enkelte matrikler er en øget fleksibilitet i forhold til skemalægning af undervisningstimer, forberedelse og teamsamarbejdet. Teamene vil i højere grad kunne dække hinanden / flytte rundt på læringsforløb ud fra elevernes læreprocesser, logistik og møder / kurser mm.. Hvilket vil reducere vikarbudgettet samt give eleverne flere undervisningstimer med linjefagskompetente lærere. Der vil samtidigt også være større mulighed for (forskellig) kollegial sparring og videndeling målrettet det enkelte fag, årgang og fase. Det vil sige flere af de samme faglærere på samme matrikel, der har en specialiseret viden om den enkelte fase. Til sidst skal tilføjes at et scenarie i flere henseende understøtter Helsingør Kommunes udviklingsprojekt Boost - både i forhold til etableringen af nye fagligt styrkede læringsrammer, der giver mulighed for flere forskellige læringsmiljøer og fagligsparring mm., samt rent logistisk og samarbejdsmæssige teamfordele i forhold til den enkelte fase Udfordringer ved et scenarie De udfordringer, der skitseres i nedenstående, er adresseret af ledelsen med få kommentarer i forhold til mulige/nødvendige indsatser mm. Der har været en udtalt bekymring fra forældres side omkring trafiksikre veje og længere skoleveje. Yderligere bekymring i forhold til medarbejderes og elevers trivsel i forhold til en sådan omstillingsproces. Det er begge meget forståelige bekymringer som ledelse og skolebestyrelse har været lydhør overfor i forhold til selve udmøntningen af et scenarie (jf. endelige anbefaling implementeringsfase på side ). En anden udfordring, primært fra forældres side, handler om at søskende fra indskoling + mellemtrin og udskoling ikke kan gå i skole på samme matrikel. En tilsvarende bekymring går på, at der ved et scenarie ikke opleves et helt skoleforløb (0-9. klasse på en skole). Endvidere at små og store elever ikke får fordelen af at lære at skulle tage hensyn til hinanden. Det er skoleledelsens vurdering at disse sociale kompetencer også kan læres/trænes ved et scenarie. I forhold til at opleve et helt skoleforløb, er det nok mere et holdningsspørgsmål og en dansk skoletradition, der nationalt set er under forandring givet 0

21 skolereformen. På mange skoler har reformens indhold krævet ændringer og nytænkning i forhold til en mere optimal organisering. En tredje udfordring er en bekymring for et potentielt råt udskolingsmiljø, ved at samle så mange unge på et sted. Endvidere om der ved at linjetænke udskolingen ikke er risiko for at samle de samme elever på enkelte linjer. Altså i mindre differentierede inkluderende miljøer. Og i tilføjelse til en samlet udskoling, er der faglokaler nok? Pt rummer Espergærde Skole ikke (på nogen matrikel) faglokaler nok til et udskolingsmiljø på 7-9- spor. Tanken er at disse forberedes i løbet af en toårig implementeringsfase. I forhold til risikoen for et råt miljø, er det ikke en bekymring Skoleledelsens pt har, set i lyset af de elever skolen rummer og skolens historik i forhold til SSPK indsatser mm. Ved at indrette et indrette et udskolingsmiljø med forskellige linjetilbud, er Skoleledelsen meget opmærksom på faren for mindre differentierede inkluderende læringsmiljøer. Det er selvfølgelig stadig vigtigt at holddanne på tværs af årgange, faser og linjer (hvor det måtte give mening). Tanken er, at der i kommende skoleår nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge dette felt nærmere i forhold til den endelige udformning og linjestruktur for Espergærde Skoles udskoling, der først realiseres i 07/08. En fjerde udfordring handler om selve overgangene, den overlevering, der finder sted mellem faserne og særligt i forhold til overgangen til udskolingsafdelingen. Overvejende spørgsmål i den forbindelse: Hvordan sikres elevens faglige historik og progression gennem et helt skoleforløb? Vil det få betydning for den personlige relation mellem elever og lærere i udskolingen? Hvordan skabes der tryghed for de kommende 7. klasser ved overgangen til udskolingsmiljøet? Disse er relevante spørgsmål, som ovenævnte arbejdsgruppe i samarbejde med ledelse og skolebestyrelse skal drøfte og udarbejde principper omkring i løbet af næste skoleår. 6. Opsummering og anbefalinger Opsummerende er Espergærde Skoles hovedudfordring at skabe, bevare, udvikle fagligt bæredygtige skoler i takt med den udvikling, der i forvejen er i gang på Espergærde Skole i forhold til sammenlægningsprocessen til én skole, folkeskolereformimplementeringen samt ny igangsat udviklingsprojekt på kommunalt plan og med forbehold for et fremtidigt vilkår med færre elever. Det er ikke en let opgave! Og det har været en proces, der har løbet siden efteråret 04, i skolens ledelse og i skolebestyrelse, med input fra både skolens brugere samt eksterne oplægsholdere og gæster fra ungdomsuddannelser, for at få et så kvalificeret beslutningsgrundlag som muligt. Yderligere skal tilføjes at beslutningsgrundlaget samtidigt kan begrundes ud fra seneste forskning i forhold til at etablere specialiseret og målorienteret læringsmiljøer samt fokus på Elevcentret skoleledelse. Der er i nedestående opridset en række forhold, som har indflydelse på de skoleledelsens anbefalinger: Timing i næste fase af organisationstilpasning o Hvornår er det rigtige tidspunkt at iværksætte næste organisationsændring? På baggrund af medarbejder input, forældre tilkendegivelser og ledelsesvurderinger

22 6.. Faglighed i enhederne o Udgangspunktet for en styrket faglighed er en størrelse på optimalt set; minimum tre spor pr. skole. (To spor på enkelte årgange vil være uundgåeligt, hvilket igen taler for en samling af faser for at drage fordel af fasens vs. årgangens volumen). Enhedsskole / store små elever sammen o Et klasse skoleforløb er den danske skoletradition, men der er ikke nødvendigvis videnskabeligt belæg for at denne model er bedre end en faseopdelt skole. En ny reform kalder på nye traditioner og kræver nytænkning af rammer, der kan understøtte det nye indhold bedst muligt. Relationelle forhold o En overvejende oplevelse af at miste gode kolleger fremfor positivt perspektiv på muligheden for at få mange nye kolleger Økonomiske parametre / udvikling i elevtal o Udviklingen er klart nedadgående, det vil sige at kommende år vil være præget af kapacitetstilpasning, spørgsmålet er hvor meget / hvilket tempo? Geografiske og trafikale forhold o Reelle argumenter i forhold til sikker skolevej omkring Mørdrupskolen / øvrige skoler. Men også en samlet vurdering af, at de indbyrdes afstande mellem skoler ligger inden for.0 km. Fysiske forhold / undervisnings- og faglokaler o Kun Tibberupskolen og Mørdrupskolen kan i almindelige undervisningslokaler (jf. tabel 5) rumme scenarie s udskolingsmiljø. (Med 7-9 spor i 07/08). o Udfordring inden for faglokaler i en årrække, udskolingsmiljø vil i kommende 5-7 år skulle bruge faglokaler til fysik / kemi og tilsvarende til Idræt. Transaktionsomkostninger o Står omkostningerne mål med de potentielle effekter? Endelig anbefaling til skolebestyrelsen om principper for skolens organisering: Anbefalingen, med baggrund i notatet, er at skolebestyrelsen beslutter det konkrete ændringsforslag til princip for skolens organisering, som muliggør realiseringen af et scenarie. Bag denne anbefaling er der i nedenstående tabel 5 skitseret en implementeringsfase, der strækker sig over to år. Altså en længerevarende implementeringsproces, for at i mødekomme medarbejderønske om ro samt elevers og forældres mulighed for at omstille sig.4 Yderligere er implementeringsfasen også udarbejdet på baggrund af medarbejdernes ønske om højere prioriteret pædagogisk udvikling. Tænkningen er at etablere forskellige arbejdsgrupper, på tværs af skolerne, der skal arbejde videre med skolens fremtidige organisering og konkrete indhold i forhold til profiler / læringslinjer etc. Ledelsen prioriterer medarbejdernes medejerskab i skolens udviklingsproces og at det er altafgørende for skolens faglige udbytte, at det er linjetænkning, der stemmer overens med elevernes motivation og behov. 4 Se bilag 8

23 Tabel 5: Scenarie Implementering Tibberupskolen Espergærdeskolen Mørdrupskolen Grydemoseskolen 05/06 Etape 0.-9.kl kl kl kl. Team V *Inklusiv linjer i udskolingen 06/07 Etape 6.-9.kl kl. TB+ES 0.-9.kl kl. Team V 07/08 Etape kl.* 0.-6.kl. SFO Klub X X 0.-6.kl kl. Team V X X X X X Ungdomsskole X 6... Kommentarer Den ambitiøse vision for Espergærde Skole er grundlaget for en tænkning i at specialisere skolerne i Espergærde. Som nævnt tidligere en naturlig videreudvikling af de fasedelte skoler i Espergærde, og som er det grundlæggende udgangspunkt for organisering af læring og trivsel på Espergærde Skole. Ambitionen om at skabe en Espergærde Skole som et fagligt fyrtårn med faglige stærke læringsmiljøer og gode arbejdspladser for børn og voksne er baggrunden for dette. Den fortsatte udviklingsplan rammesættes af skolebestyrelsens strategiske arbejde med principperne for Espergærde Skole. Implementering sikres af skoleledelse i tæt dialog med Skolebestyrelse og samarbejdsudvalg. Overgangen til ny organisering i indskolings og udskolingsmiljø på Espergærde Skole planlægges over to skoleår. 05/06 Etape Skolerne er uændret organiseret, men intensiveret samarbejde i prioriterede områder, eksempelvis SFO Gærdet (Espergærdeskolen) og SFO Tibben (Tibberupskolen). I skoleåret fokuseres på videre implementering af skolereform, på fleksibilitet håndtering af planlagt fravær, teamsamarbejde, optimering af faglige vejledere, overgange fra dagtilbud til skole og ikke mindst læringsmål elevplaner og Fælles Mål. Samtidigt uddannes alle pædagogiske medarbejdere i Kompasmetode, jf. Boost, - kompetenceløft af Helsingør Kommunes pædagogiske medarbejdere. Dertil forberedes etape, samling af indskoling, mellemtrin mellem Espergærdeskolen og Tibberupskolen. (Overgangsordning for sjette klasse, evt. femte kl.?). Samtidigt igangsættes i skoleåret det pædagogiske udviklingsarbejde, der skal danne baggrund for nye indskolings + mellemtrin skoler og udskolingsmiljøet, herunder overbygningslinjer. Derved opnår vi to år til at planlægge og kvalificere strategi, proces og implementering i et toårigt perspektiv, og derved sikre såvel indtryk fra andre skoler /uddannelser, som kommunikation med alle berørte parter om muligheder og udfordringer. 06/07 Etape I anden etape samles indskoling inkl. 4. og 5.kl. fra Tibberupskolen på Espergærdeskolen og SFO Gærdet og SFO Tibben sammenlægges. 3

24 I skoleåret fokuseres på videre implementering af skolereform, på fleksibilitet håndtering af planlagt fravær, teamsamarbejde, optimering af faglige vejledere, overgange fra dagtilbud til skole og ikke mindst læringsmål elevplaner og Fælles Mål. Samtidigt uddannes alle pædagogiske medarbejdere i Kompasmetode, jf. Boost, som er et kompetenceløft af hele Helsingør Kommunes skolesystem. Endelig udarbejdes profil for udskoling, linjefag, organisering m.v. og samlet udskoling på Tibberupskolen forberedes. Faglokaler forberedes. 07/08 etape 3 I tredje etape samles alle udskolingselever på Tibberupskolen i et samlet udskolingsmiljø og øvrige elever i indskolings og mellemtrin samles på tre øvrige skoler. Fokus er på videre implementering og realisering af skolens mål og visioner. 4

25 Referencer Kompetenceløft af hele Helsingør Kommunes skolesystem Boost ( Hattie J.: Synlig Læring,.udgave, 6. oplag, 04 Antorini, C.: i forhold til den store og lille nøgle til folkeskolereformen ( Robinson V.: Elevcentreret Skoleledelse,. udgave,. oplag, 05 Bjerg, H. og Staunæs, D: Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse, 04 Ravn, I. og Petersen, V.: Skolens teammøder. Facilitering og refleksive processer, 05 Poulsen, S. C.: Kan læringspsykologi bruges til noget i folkeskolen?, i Pædagogisk Psykologisk Tidskrift, nr. 3, 009 Rapport A: Fremtidens Folkeskole - Én af verdens bedste. Anbefalinger fra Skolens Rejsehold, 00 ( KREVI: Konsekvenser af en ændret skolestruktur, 00 Smith, N.: Long-term effects of school size on students outcome, i Economics of Education Review, 05 Egelund, N.: Analyse af Roskilde Kommunes folkeskoler, 04 Samt diverse rapporter og inspirationsmateriale fra: o UVM, KORA, EVA, KL, Rådet for børns læring, SFI, Folkeskolen.dk Folkeskoleloven ( Diverse bilag. Forskning og tankesæt. Digitalisering 3. Oversigt over Espergærde Skoles afgangseksamensresultater de sidste tre år 4. Oversigt over afgangseksamener og de socioøkonomiske referencer 5. Oversigt over skolens mulighed for at etablere faglige miljøer ud fra en tænkning om min. tre faglærere for et bæredygtigt fagligt miljø 6. Klassekoefficient 7. Scenarie : en uændret skolestruktur 8. Stemningsoverblik på baggrund af personalemøder, forældremøder og øvrige input 9. Scenarie 3 5

26 Bilag : Forskning og tankesæt. Det grundlæggende formål med skoler er at sikre, at alle elever lærer, og ikke blot at alle elever får undervisning. Elevernes læring må være den linse, lærerne ser igennem, når de gennemgår praksisser, politikker og procedurer.. Skoler kan ikke hjælpe alle elever til at lære, hvis lærerne arbejder isoleret. Skoler må skabe strukturer og kulturer, der fremelsker et effektivt lærersamarbejde et samarbejde, der fokuserer på faktorer inden for vores indflydelsessfære, der kan påvirke elevlæring på en positiv måde. 3. Skoler vil ikke kunne vide, om lærere lærer elle ej, medmindre de er tydelige med hensyn til, hvad eleverne skal lære, og medmindre de kontinuerligt indsamler tegn på denne læring og derefter bruger disse tegn: a. til at opfylde elevernes behov bedre gennem systematisk undervisning og berigelse og b. til at gennemtrænge og forbedre lærernes individuelle og kollektive professionelle praksis.5 Budskabet i John Hatties tænkning omkring Synlig læring handler om virkning og at det har altafgørende betydning for elevernes læring at lærerne kender deres virkning. Det der betyder noget er, at lærerne har et tankesæt, hvor de ser det som deres rolle at evaluere deres effekt på læring 6. Figur.. Kend din virkning7 5 6 Hattie, J. (04): s Ibid.: s. 4 6

27 Figuren på forrige side sammenfatter overordnede principper, der har den mest positive effekt på elevernes læring ud fra John Hatties forskning og samling af over 800 metaanalyser i forhold til lærerens rolle samt hvor effektiv en given indsats er. Et incitament i forhold til at tænke fagligt styrkede og bæredygtige læringsmiljøer på både elev og lærer / pædagog -plan, tager blandt udgangspunkt i John Hatties samt Vivianne Robinsons tænkning med hver deres fokus på henholdsvis lærer (og pædagog) / elev og ledelse / medarbejder -plan. Det vil sige et fokus på læring samt (ledelse af) lærende fællesskaber på både elev-, medarbejder- og lederniveau. Robinson, V.(05): s. 4 7 Ibid.: s. 9 7

28 Det har således altafgørende betydning for elevernes læring at deres lærere / pædagoger samtidigt lærer i kraft af en løbende evaluering af undervisningens effekt samt den sparring og udvikling som skoleledelsen skal formå at etablere. Både i forhold til teamsamarbejdet, kollegaer i mellem og med nærmeste leder. (Det samme gør sig gældende for eleverne i forhold til i højere grad at prioritere elev-elev feedback samtidigt med lærer (og pædagog) / leder feedback. Robinson, V.(05): s. 30 Figur.. er Viviane Robinson bud på en matrix over fem vigtige ledelsesdimensioner, der i samspil med de tre fremhævede ledelseskompetencer tilsammen giver undervisning og læring af høj kvalitet. Det er en tænkning som ledelsen pt arbejder med og som kommende kompetenceudviklingsforløb i det kommende skoleår vil bære stort præg af. En vigtig og afsluttende pointe er, at: Evidensbaseret viden udstyrer os ikke med handlingsregler, men kun hypoteser, der kan bruges til intelligent problemløsning og til at gennemføre undersøgelser af og overvejelser om, hvad der er målet med uddannelse. (Hattie, J. (04): s. 09-0) 8

29 Bilag : Digitalisering Mål: Espergærde Skole har fokus på inddragelsen af digitale læringsmidler i undervisningen for at sikre de digitale kompetencer, som vi mener vores elever får brug for i fremtiden. Målet om et fagligt løft via læringsmålstyret undervisning kræver, at Espergærde Skole fortsat holder sig digitalt opdateret og benytter ny teknologi og digitale læringsmedier. Sociale medier, E-bøger, E-tavler, intelligente værktøjer og multimediale interaktive undervisningsforløb m.fl. muliggør differentierede læringsformer og -forløb. Samtidigt er en digital understøttet læring med til at give eleverne nødvendige ITkompetencer, som fremtidens globale og digitale samfund efterspørger. Fremtidig digitaliseret undervisning kan foregå i virtuelle læringsrum, hvor der er mulighed for interaktiv undervisning. Espergærde Skole er opmærksom på, at en øget digitaliseret undervisning har betydning for det sociale læringsrum / social læringsinteraktion i forhold til lærer/elev og elev/elev relationen. Skolen har en skærpet opmærksomhed på elevernes sikkerhed og digital etik i forhold til elevernes færden i den virtuelle verden. Udviklingstiltag: Kontinuerlig opgradering og vedligeholdelse af de tekniske forudsætninger for digital understøttet undervisning. Herunder optimale netværksforhold på alle skoler, udlån af computere / tablets og mulighed for bring you own device til brug i undervisningen Etablering af læringscentre, der understøtter skolens arbejde med digitale læringsmidler Kompetenceudvikling af personale i praktisk brug af digitale medier samt inddragelse ift. den understøttende undervisning/ Hands on læring IT understøttelse i teamets arbejde/samarbejde Videreudvikle skolens brug af Flipped learning / Flipped Classroom. (Undervisning med digitale medier, der understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt, blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Det handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer) 9

30 Bilag 3: Oversigt over Espergærde Skoles afgangseksamensresultater de sidste tre år 0/0 0/03 03/04 *Oversigt over hele landet der kan vælges ud fra: 30