Stamoplysninger på institutionen: Navn på institution Solstrålen Solhøjvej 12a, 8350 Hundslund Telefonnummer Else Marie Jørgensen

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT S O LSTRÅLEN Stamoplysninger på institutionen: Navn på institution Solstrålen Adresse Solhøjvej 12a, 8350 Hundslund Telefonnummer Ledernavn Else Marie Jørgensen

2 Indhold Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 3 Tema 1 Ledelse... 4 Ledelsesniveau... 4 Tema 2 Ressourcer... 5 Kapacitet... 5 Personaleresurser og åbningstid... 6 Særlige indsatser og specialtilbud... 6 Institutionens struktur... 6 BørneIntra i daginstitutionen... 7 Tema 3 Medarbejdere... 8 Personalets kvalifikationer... 8 Personalepolitik... 8 Tema 4 Metoder/Processer Observationsmetoder i det pædagogiske arbejde Drøftelser af børns trivsel, læring og udvikling Forældresamtaler Tema 5 Brugerresultater Hjemmeside Kommunal frokostordning Forældretilfredshedsundersøgelse Tema 6 Medarbejderresultater Afholdelse af MUS Sygefravær Trivselsmåling fra Tema 7 Faglige resultater Pædagogisk læreplan De pædagogiske læreplaner Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Kompetencehjulsresultater Børnene fra Solstrålens årgang 2009 har en gennemsnitsalder på 4,2 år Overgang til skole og fritidstilbud Skoleudsættelser Tema 8 Øvrige nøgleresultater Lokale indsatser Budgetoverholdelse

3 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den fungerer som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør et element i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog med dagti l- buddene. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kval i- tetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvi k- ling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer første gang i 2011 og herefter udarbejdes den hvert andet år indenfor 1. kvartal. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kval i- tetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Det er samme model, der har dannet udgangspunkt for temaerne i ledelsesaftalerne i Odder Kommunes styringskoncept. Kvalitetsmodellen er bygget op med tema 1-4 som indsatser og tema 5-8 som resultater Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Odder Kommunes kvalitetsrapport for dagtilbud er således bygget op omkring temaerne fra kvalitetsmodellen

4 Tema 1 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Udfyldes af lederen Anciennitet Hvor længe har du været ansat i den nuværende institution? 13 år og 6 måneder. Hvor længe har du i alt haft ansættelse svarende til din grunduddannelse inden for det pædagogiske område (dvs. fraregnet ansættelse i andre jobtyper, orlov m.v.). 35 år og 6 måneder. Ledelsesniveau Ledelsens uddannelsesniveau Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere i daginstitution Ledere med diplomuddannelse 1 100% eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang 0 0% med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 0 0% 1 Med ledere forstås her ledere, der er ansat på lederkontrakt. 4

5 Tema 2 Ressourcer Dette afsnit fokuserer på de ressourcemæssige rammer for at kunne omsætte komm u- nens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Bygningsforhold m2 inde 371 m2 ude ,66 Kapacitet Antal indskrevne årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst Dækningsgrad 5 (Regnskabstal) helårsbørn 3 4 (Regnskabstal) ,08 108,16 50 Antal pladser (Budgettal) Børnetal mv. I alt drenge piger Vuggestuebørn Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 3 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (f tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 4 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 5 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 5

6 Børnehavebørn Tosprogede børn Børn med handicap Personaleresurser og åbningstid Personaleresurser Antal helårsbørn 6 og åbningstid opgjort i fuldtidspladser 7 pr. pædagogisk medarbejder 8 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 9 Vuggestue Børnehave 6, Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Særlige indsatser og specialtilbud Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 3, Institutionens struktur Kort beskrivelse af institutionens struktur Børnehaven Solstrålen ligger på landet med udsigt til Sondrup bakker og et glimt af Horsens fjord. Institutionen er bygget som funktionsopdelt børnehave. Vi har valgt at have to faste børnegrupper, der hver formiddag er samlet med det pædagogiske personale der er ansat til gruppen. Vi vælger at lave målrettede, struk- 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (f tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 8 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 9 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 6

7 turerede aktiviteter med børnene for at sikre en god udvikling for alle. Efter frokost kan børnene frit færdes i huset og lege på kryds og tværs. Vi udnytter den fleksible struktur til at imødekomme de børn der har et særligt behov. Vi har gode muligheder for at skabe det lille i det store alt efter hvordan behovet er. Vi har et stort udeareal som vi dyrker i stor stil. BørneIntra i daginstitutionen Kort beskrivelse af måden Børneintra bruges i institutionen. Alle fastansatte har adgang til institutionens børneintra. Al information til personale og forældre findes på institutionens børneintra. Det forventes at alle medarbejdere mindst en gang dagligt logger på intraen og orientere sig. Hver gruppe er forpligtet til at lægge en ugeplan ind på intra, senest fredagen før den aktuelle uge. Det pædagogiske personale i hver børnegruppe, er forpligtet på at lægge informationer ud i løbet af ugen. Alle billeder fra børnehaven lægges ud på intra. Gruppen er forpligtet på at dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde som derefter lægges på intraen. Et fokusområde afsluttes med dokumentation på forældreintra, samt dokumentation og evaluering på personaleintra Alle mødereferater fra personalemøder, bestyrelsesmøder og i sikkerhedsgruppen lægges på intra. Forældre kan forvente en tilbagemelding på en henvendelse indenfor et døgn (en a r- bejdsdag) efter den er afsendt. Vi arbejder på at også afkrydsningssystemet kommer til at ligge på intra Alle fastansatte har fået stillet en ipad til rådighed. 7

8 Tema 3 Medarbejdere Dette afsnit handler blandt andet om de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæ s- sige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afslu t- tede regnskabsår. Personalets kvalifikationer (Udfyldes af lederen) Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 10 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger 7 77,78% 1 11,11% 1 11,11% 2 22,22% 0 0% 1 Elever tæller som ikke uddannet personale. Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale (alle medarbejdere, der har med børnene at gøre) Personalepolitik Udfyldes af lederen i samarbejde med tillidsmanden: Hvilke skriftlige personalepolitikker har institutionen udarbejdet? Med en politik menes besluttede, skriftlige retningslinjer for et givet område vedrørende personalet. Sæt kryds(-er) ud for hver politik område. Sæt gerne kryds i begge kolonner Udarbejdet af institutionen Udarbejdet af Odder Kommune Ingen skriftlig politik Ledelsens rolle Personalesamarbejde 10 Elever tæller som ikke uddannet personale. 8

9 Afvikling og fratrædelse Informationsteknologi (IT) Seniorpolitik Sygdomspolitik Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Rekruttering og ansættelse Kompetenceudvikling Kommunikation og information Medarbejdersamtaler Alkoholpolitik og misbrugspolitik Stillingsbeskrivelser Sorg, krise, Andet: 1. Håndtering af kritik og klager fra forældre 2. Fravær på grund af snevejr Kommentar: 9

10 Tema 4 Metoder/Processer Observationsmetoder i det pædagogiske arbejde Anvender I skriftlige pædagogiske observationsmaterialer og/eller metoder med henblik på at reflektere over en barns og/eller en børnegruppes indbyrdes relationer og/eller relationer til en eller flere af de ansatte? Ja Nej Hvis ja til ovenstående spørgsmål: Hvor ofte bliver materialet og/eller metoderne anvendt af en eller flere af pædag o- gerne? [kun én markering mulig] En gang om måneden eller oftere 2-3 gange i kvartalet 2-3 gange hvert halve år Sjældnere Ved ikke Kommentar: Hvis ja til ovenstående spørgsmål: I hvilke sammenhænge bliver materialet anvendt [mulighed for op til 5 svar] I forhold til børn med handicap I forhold til udsatte børn I forhold til tosprogede børn I forhold til almindelige børn I forhold til forberedelse til samtaler med forældre I forhold til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Andet: Som opfølgning på de handleplaner vi laver for de børn vi søger særlig støtte til. Kommentar: Beredskabsplaner for børn Udfyldes af lederen. Hvilke skriftlige beredskabsplaner har institutionen for håndtering af følgende situationer hos børnene. Med beredskabsplaner menes besluttede, skriftlige retningslinjer for et givet område vedrørende børnegruppen. 10

11 Sæt kryds(-er) ud for hvert område. Udarbejdet af institutionen Sorg og krise Alkoholproblemer Vold Børn der bliver væk Børn der ikke hentes Ingen skriftlig politik Findes der i institutionen andre beredskabsplaner for håndtering af situationer hos bø r- nene? Ja Nej Hvis ja, beskriv hvilke: Regler for brug af åben ild i børnehaven Solstrålen (vedtaget 2009) Solpolitik (vedtaget 2008) Brandøvelse for børnene (vedtaget ) Principper for færden på legepladsen i børnehaven Solstrålen (vedtaget 2009) Regler for opsyn med børn (vedtaget 2009) Fødselsdagspolitik (vedtaget2009) Sprogarbejdet (vedtaget 2009) Barnets skoleparathed (vedtaget 2007) Børn der hentes for sent (vedtaget 2012) Ture ud af huset (vedtaget 2012) Udeliv (vedtaget 2012) Arbejdet med børn med særligt behov (vedtaget 2012) Handleplaner for børn med særlige behov (besvares kun af institutioner der modtager støttetimer) Udarbejder I skriftlige handleplaner i forhold til: a)børn med handicap: Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. b)tosprogede børn: Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. c)udsatte børn: Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Kommentar: 11

12 Drøftelser af børns trivsel, læring og udvikling I hvilke sammenhænge drøfter I børns trivsel, læring og udvikling? At drøfte børn skal her forstås som faglig refleksion over enkelte børns eller flere børns trivsel og udvikling med henblik på at finde nye og bedre handlemuligheder for børn og personale. (Nedenstående besvares af lederen på baggrund af en drøftelse i personalegruppen.) I hvilke sammenhænge drøfter I børns trivsel, læring og udvikling? Angiv herefter ud for hvert punkt institutionens vurdering af udbyttet for børnene. 1= lavt udbytte 2= mellemstort udbytte 3= højt udbytte I det direkte arbejde med børnene - når det er muligt i mellemrummene Anvendelse Udbytte sæt X På stuemøder, afdelingsmøder, o.l. 2 På personalemøder for hele personalet 3 På pædagogmøder det vil sige møder, hvor det kun er de 3 uddannede pædagoger, der deltager Andet (skriv) Foretager vi ikke Forældresamtaler Planlagte forældresamtaler Med en planlagt forældresamtale menes en samtale, der på forhånd er aftalt mellem inst i- tutionen og den pågældende forælder. Inden eller lige ved barnets start: a) Afholder I en planlagt forventningssamtale, hvor personale og forældre udveksler fo r- ventninger til barnets start og ophold i institutionen? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. b)i den første tid barnet går i institutionen: Afholder I planlagte forældresamtaler med det enkelte barns forældre ( 3 mdr. s samtale ) Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. 12

13 c)afholder I andre planlagte forældresamtaler med det enkelte barns forældre mens ba r- net går i institutionen? (forældresamtaler, forældrekonsultationer o.l.)? Ja Nej Hvis ja til ovenstående Når personalet forbereder de planlagte forældresamtaler: Anvendes der skriftlige not a- ter? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Ud over selve invitationen modtager forældrene skriftligt forberedelsesmateriale inden samtalen? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Hvis I laver skriftlige notater før, under og efter samtalen opbevares disse notater da i institutionen med henblik på næste forældresamtale med det pågældende barn? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Kommentar I børnehaven Solstrålen bruger vi Kompetencehjulet som forberedelse til forældresamt a- ler. Der skrives altid referater fra alle de planlagte samtaler som personalet inviterer til. Referaterne tilknyttes barnets sag i KMD. Referaterne danner baggrund for opfølgning på barnets udvikling. Vi tilbyder 3 måneders samtale til alle nye familier. Vi tilbyder samtale i november om barnets skoleparathed. Her deltager personale fra skolen. Vi tager initiativ til netværksmøder når vi møder særlige problematikker vedr. et barn. Der følges altid op på netværksmøder.. 13

14 Tema 5 Brugerresultater Hjemmeside I hvor høj grad mener du som leder af institutionen, at I jeres hjemmeside giver et rimeligt dækkende indtryk af jeres institution udadtil I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad Hjemmeside Ikke udarbejdet Kommunal frokostordning Deltager institutionen i den kommunale frokostordning? Ja Nej Forældretilfredshedsundersøgelse 2012 Nedenstående er et uddrag af forældretilfredshedsundersøgelsen i 2012 for Solstrålen. Uddraget er struktureret efter tre parametre Den pædagogiske indsats, Samarbejdet med personalet og Samlet tilfredshed med barns dagtilbud som tilsammen udgør succesmål for forældretilfredsheden. I vurderingen af hvorvidt succesmålene er nået, er der konstrueret en tilfredshedsskala, der spænder fra 1-5, hvor 5 svarer til maksimal forældretilfredshed. Førend succesmålet betragtes opfyldt, skal en fastsat grænse på 3,5 på skalaen som minimum opnås. 1. Den pædagogiske indsats Figuren nedenfor viser forældrenes samlede tilfredshed i forhold de spørgsmål, der ti l- sammen anvendes i vurderingen af den pædagogiske indsats. 14

15 Figur. 1 Pædagogisk indsats Som figuren indikerer, er forældre til børn i Solstrålen ikke fuldt ud tilfredse med den pædagogiske indsats. Den gennemsnitlige forældretilfredshed i Solstrålen placerer sig på halvdelen af de målte parametre under den fastsatte tilfredshedstærskel på 3.5. Den laveste tilfredshedsscore er på 3,24, mens forældrene er mest tilfredse med personalets omsorg for deres barn, da der i henhold til dette aspekt opnås en tilfredshedsscore på 3,76. Figuren illustrerer også, at gennemsnittet for forældretilfredsheden i Solstrålen er noget mindre end Odder Kommunes samlede gennemsnit. 2. Samarbejdet med personalet I forhold til samarbejdet med det pædagogiske personale fremgår det af figur 2, at foræ l- dre til børn i Solstrålen evaluerer samarbejdet nogenlunde positivt. Tilfredshedsscorerne placerer sig i intervallet mellem 3,41 og 3,56, hvilket er under gennemsnittet for Odder Kommune. Scorerne placerer lige omkring den fastsatte tærskel, hvorfor forældre til børn i Solstrålen synes nogenlunde tilfredse med samarbejdet med personalet. Dog er der plads til forbedringer. 15

16 Figur 2. Samarbejdet med personalet 3. Samlet tilfredshed med barns dagtilbud Når forældre er blevet spurgt til den samlede tilfredshed med Solstrålen, illustrerer figuren nedenfor, at forældrene tilsammen placerer sig på 3,59 på tilfredshedsskalaen fra 1-5. Herved fremgår det, at forældrenes aggregerede tilfredshedsevalueringer af Solstrålen er rimeligt positive, selvom den samlede tilfredshed er noget under gennemsnittet for Odder Kommune. Figur 3. Samlet tilfredshed 16

17 Tema 6 Medarbejderresultater Afholdelse af MUS (Medarbejderudviklingssamtaler) Tilbydes alle medarbejdere en MUS årligt? Ja Nej Har lederen inden for de sidste 12 måneder afholdt MUS med alle eller kun nogle af medarbejderne? Ja med alle medarbejderne Ja, men kun med nogle af medarbejderne Nej ikke afholdt mus inden for de sidste 12 måneder Sygefravær Sygefravær Sygefravær i procent i Det pædagogiske personale Institutionen 2,33 4,70 Odder Kommunes daginstitutioner (inkl. Dagplejen) Trivselsmåling fra 2012 Nedenstående er et uddrag af trivselsmålingen i 2012 for Solstrålen. Job og organisering Af trivselsmålingen fra 2012 fremgår det, at 88,6 procent af medarbejderne inden for dagpasningsområdet kender deres ansvarsområder. Derudover giver 91,4 procent udtryk for, at de ved, hvad der forventes af dem i arbejdet. Videre tilkendegiver 85,7 procent, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde, hvilket er en vigtig indikator for trivsel. 82,9 procent af medarbejderne har oplevelsen af, at de får tilstrækkeligt med tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, de udfører. I henhold til dette aspekt placerer Solstrålen sig ri g- tig flot sammenlignet med de andre institutioner i Odder Kommune. Af målingen fremgår det videre, at 74,3 procent er tilfredse med kvaliteten af det arbejde der udføres. I forhold til denne parameter er der plads til forbedringer. Læring og udvikling 82,9 procent af medarbejderne giver udtryk for, at de har mulighed for at lære nyt gennem arbejdet. Videre tilkendegiver 82,9 procent, at de kan bruge deres evner og færdi g- 11 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 17

18 heder i arbejdet. Dette er et godt resultat, idet læring gennem jobbet er en vigtig param e- ter i den enkelte medarbejders trivsel. 60 procent af de ansatte er tilfredse med de muligheder de har for efter- og videreuddannelse. Tema 7 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, da g- tilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. Pædagogisk læreplan Dette afsnit skal udfyldes af lederen og skal belyse sammenhænge mellem pædagogisk praksis og institutionens dokumenter. Udarbejdelse af den pædagogiske læreplan Hvornår blev den pædagogiske læreplan udarbejdet? 2007 Hvornår blev den pædagogiske læreplan opdateret sidst? Anvendelse af den pædagogiske læreplan I hvor høj grad mener du som leder af institutionen at I anvender jeres pædagogiske læreplan som pejlemærke for jeres daglige pædagogiske praksis I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad Læreplan Ikke udarbejdet De pædagogiske læreplaner 12 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner he r- under også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (f temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pæd a- gogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Dagtilbudsloven 8, 9 og

19 Beskrivelse af evalueringsværktøj Evaluering sker altid skriftligt Evaluering sker på baggrund af dokumentationsmateriale Der evalueres på gruppemøder og personalemøder. Bestyrelsen orienteres altid ved evaluering af læreplanstemaer. Følgenende modeller anvendes i børnehaven Solstrålen i forbindelse med evaluering: Hverdagsfortællinger SMTTE-modellen (indført i slutningen af 2012) Alsidig personlig udvikling Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Sociale kompetencer Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater At vi gennem anerkendelse, udvikling og fællesskab skaber trygge rammer der giver barnet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. At barnet oplever sig selv, som værdifuld deltager og medskaber af det forpligtende fællesskab i Solstrålen At styrke barnets personligheds-/identitetsdannelse At skabe et miljø hvor alle børn kan finde noget, de er gode til Vi kan se hvor vigtigt det er for barnet at høre til i en gruppe. Vi kan se, at barnet deltager med ansvar og medbestemmelse. Vi kan se at forskellighed er en ressource Vi kan se at fællesskab og pædagogik må være i bevægelse for at møde børn forskelligt Arbejde med kvaliteten af relationer gennem ICDP-modellen At vi gennem anerkendelse, udvikling og fællesskab skaber trygge rammer, giver barnet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid At sikre at barnet anerkendes og respekteres som den person det er. At barnet skal opleve tryghed og tillid i dets relation til både børn og voksne. At undgå mobning og drillerier, og at nogen holdes udenfor At barnets sociale kompetencer udvikles i fællesskabet i Solstrålen. Vi kan se, at en struktureret pædagogisk indsats skaber mulighed for at der skabes plads til alle børn i fællesskabet Vi kan se at sociale kompetencer udvikles bedst ved en anerkendende tilgang til barnet og børnegruppen. Udvikling/nye mål Støtte børnene i at udtrykke egne følelser og behov Støtte børnene i at kunne håndtere modstand og udfordringer 19

20 Sproglig udvikling Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Krop og bevægelse At vi gennem anerkendelse, udvikling og fællesskab sikre at barnet befinder sig i et sprogstimulerende miljø, hvor barnets sprog er i stadig udvikling At barnet får mulighed for at udtrykke sig gennem mange slags sprog, nonverbalt, tale-skrift, krops og billedsprog At barnet får mulighed for at udvikle og fastholde sin identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. At barnet støttes ved at udvikle nysgerrighed for tegn, symboler, tal og bogstaver. Vi kan se en udvikling i forhold til sproget når vi arbejder målrettet med tal, bogstaver og dialogisk oplæsning Vi kan se at daglig sproglig opmærksomhed styrker den sproglige udvikling. Fremme sproglig udvikling ved hjælp af motorisk udfoldelse og leg At vi gennem anerkendelse, udvikling og fællesskab skaber trygge rammer, der giver barnet mulighed for at udvikle bevidsthed om kroppens udtryksmuligheder og sanser. Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Vi kan se at barnet udvikler deres motorik ved målrettet indsats i det pædagogiske arbejde Arbejde med temaet børn og seksualitet Naturen og naturfænomener Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater At vi gennem anerkendelse, udvikling og fællesskab skaber trygge rammer der giver barnet mulighed for at opleve naturen med alle sanser, som kan være en kilde til leg og oplevelser. Vi kan se at vores arbejde med at færdes i naturen give kundskab og indsigt. Barnet udvikler sig fysisk og mentalt 20

21 Udvikling/nye mål Vi vil arbejde med vores nyetablerede have område. Vi vil arbejde for at børnene udvikler robusthed for at være i naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål At vi gennem anerkendelse, udvikling og fællesskab skaber trygge rammer, der sikre at barnet inspireres til at forstå deres egen og andres kultur. Barnet skal have mulighed for at møde og afprøve sig i forskellige kulturelle udtryksformer. Vi tilrettelægger ture uden for børnehavens vante nærmiljø, vi kan se at børnene vokser ved at blive udfordret. Vi kan se at børnene udvikler sig ved at have adgang til forskellige tilbud om aktiviteter i dagligdagen som giver mulighed for eksperimenter og lege. Vi vil arbejde på at børnene får et bedre kendskab til musikkens verden Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 13 Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Vi laver kompetencehjul, et IT baseret værktøj til tidlig opsporing, tværfaglig samarbejde, læreplaner og dokumentation. Vi udarbejder handleplaner for barnet som forældrene altid er en del af. Vi kan se at der er synlig effekt i forhold til det pædagogiske arbejde når forældrene er inddraget, og tager ansvar for det arbejde vi planlægger for barnet. Vi kan se hvor vigtigt der er at de voksne tager ansvar for relationen. Vi arbejder på at alle uddannede pædagoger kommer på ICDP- vejleder uddannelse i det kommende år. En uddannelse som styrker samtaleværktøjet i forhold til forældrene. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Mål for arbejdet med temaet Evalue- ringsresul- Vi tager udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsscone Vi tilrettelægger miljøer der tilgodeser barnets særlige behov Vi udarbejder handleplaner Vi samarbejder i netværk med BFC Vi følger altid op, skriftligt, på de handleplaner der udarbejdes på børn med særligt behov 13 Dagtilbudsloven 1 21

22 tat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Vi arbejder på at udbygge brugen af både kompetencehjul og ICDPvejlederdelen Arbejdet med et godt børnemiljø 14 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Vi arbejder for at vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i et børneperspektiv. Børnenes oplevelse af børnemiljøet skal spille en aktiv rolle under hensyntagen til deres alder og modenhed Vi kan se at børnemiljøvurderingen er med til at optimere børnenes læringsmiljø. Vi sætter fokus på det der er vigtigt for børnene Vi arbejder på at få børnemiljøvurderingen som en integreret del al de pædagogiske læreplaner Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Hvert år har vi særlig fokus på to læreplans temaer. Disse temaer er fælles for daginstitutionerne i Odder kommune. I 2012 har vi haft særlig fokus på temaerne: Natur og naturfænomener og Sociale kompetencer Overordnet arbejder vi med følgende evalueringsniveau for læreplanstemaerne: Løbende evalue- Målstruktureret Årlig evaluering Evaluering til det ring Praksis fortællinger Barnets liv i institutionen Personalets egen refleksion Samtaler Udstillinger Børneintra Iagttagelser Kompetencehjul Målgruppe: Forældre evaluering SMTTE-model Evaluering af temaer Afslutning på projekter, skematisk og skriftligt. Intern evaluering Målgruppe: Personale Evaluering af den samlede læreplan med særlig fokus på de to valgte læreplanstemaer for året. Mål justering Målgruppe: Ledelse og Bestyrelse politiske niveau Hvert andet år. Spørgsmål fra forvaltningen. Kvalitets rapport Målgruppe: Kulturudvalg Byråd og regering 14 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 22

23 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 15 Jf. dagtilbudslovens 11 stk. 4 udarbejdes og offentliggøres en plan for Byrådets mål og rammer for sprogvurderingerne og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Odder Kommunes plan for sprogvurderingen kan ses via dette link: Sprogvurderingsplan for Odder Kommune.doc Odder Kommune tilbyder sprogvurdering til de 3-årige børn hvor der, efter pædagogisk overvejelse, formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Plan for mål og rammer for sprogvurdering i institutionen Hvilket Vi anvender det ministerielle materiale der er til rådighed materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Vi følger Odder kommunes anvisning på sprogvurderingsområdet. Vi laver en sprogvurderingstest på de børn (3,4 år) vi har en formodning om kan have behov for sprogstimulering. D.vs at sprogtesten ikke udføres systematisk på alle de 3.4 årige. Sprogvurderingstesten udføres af både det uddannede pædagogiske personale og af forældrene Generel indsats Sprogstimulering foregår overalt i huset i alle hverdagssituationer. Børnehaven er indrettet så der bliver rum til fordybelse og historielæsning. Det tilgodeses b. la. ved samling. Vi har en holdning til at indkøb af legetøj og materialer understøtter stim u- lation af sprogudvikling. Personalet bliver opdateret om den vider der er om børns sproglige udvikling og hvordan sproget understøttes Fokuseret indsats. Fremme sproglig udvikling ved hjælp af motorisk udfoldelse og leg. Dialogisk oplæsning 15 Dagtilbudsloven 11 23

24 Særlig indsats. Vi laver sprogtesten. Vi inddrager forældrene aktivt i den måde vi arbejder med børns sproglige udvikling. Vi samarbejde med talepædagogen om at lave handleplan for barnet Vi følger op på om forældrene får lavet deres del af opgaven ved at træne derhjemme med barnet, som anvist af talepædagogen. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Opgøres ikke samlet, men for hvert barn Sprogvurderinger Børn Procent/andel af institutionens 3- årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Kompetencehjulsresultater Generel indsats % Fokuseret indsats % Særlig indsats 7 50 % Børnene fra Solstrålens årgang 2009 har en gennemsnitsalder på 4,2 år. Pindene ved de seks kompetencehovedområder indikerer, hvorvidt børnene i å r- gang 2009 følger den kompetencemæssige udvikling, som kan forventes for den pågældende aldersgruppe. 24

25 Figur 4. Fordeling over kompetencer for institutionens børn fra årgang 2009 Note: Data medregner alle børn også børn med støttetimer og børn i ressourcegrupper. Som ovenstående figur viser, følges udviklingen utrolig flot i henhold til temaerne sprog, naturen og naturfænomener, sociale kompetencer, personlige kompetencer samt krop og bevægelse. Solstrålens børn ligger på langt de fleste parametre over eller på linje med det, der kan forventes børnenes aldersgennemsnit taget i betragtning. Blot på 1 parametre under kultur og kulturelle kompetencer ligger børnene under aldersgennemsnittet. Det drejer sig om musik og sang, som kommunikation. 25

26 Figur 5. Fordeling over kompetencer for institutionens drenge årgang 2009 Note: Data medregner alle børn også børn med støttetimer og børn i ressourcegrupper. Ovenstående figur 5 viser, at drengene fra årgang 2009 i Solstrålen har en gennemsnitsalder på ca. 4,2 år. Sammenlignes figur 5 og figur 6 fremgår det, at pigerne har kompetencer på et lidt højere niveau end drengene, selvom de er jævnaldrende. Dette er ikke kontroversielt, da piger typisk udvikles og modnes tidligere end drenge. Drengenes kompetenceudvikling følger dog på langt størstedelen af parametrene det kompetenceniveau, de burde have i forhold til deres aldersgennemsnit. På omtrent to tredjedele af parametrene placerer drengene sig over det, der kan forventes af børn på 4,2 år. Som figuren viser, udvikles drengenes kompetencer langsomt i forhold til temaet kultur og kulturelle kompetencer. 26

27 Figur 6. Fordeling over kompetencer for institutions piger årgang 2009 Note: Data medregner alle børn også børn med støttetimer og børn i ressourcegrupper. Ovenstående figur 6 viser, at pigerne fra årgang 2009 i Solstrålen har en gennemsnitsalder på ca. 4,2 år. Som figuren indikerer, har pigerne på næsten alle parametre et højere kompetenceniveau, end deres aldersgennemsnit tilsiger. Særligt godt klarer pigerne sig i forhold til temaerne sprog, naturen og naturfænomener samt krop og bevægelse. Pigernes kompetenceudvikling fremmes lan g- somt i forhold til temaet kultur og kulturelle udtryksformer. Dog følger pigerne den udvikling, som kan forventes ud fra deres alder på selv endda de parametre under temaet, hvor pigerne klarer sig dårligst. 27

28 Overgang til skole og fritidstilbud 16 Det beskrives, hvordan institutionen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Institutionens organisering af og arbejde med børns overgange Børnehaven samarbejde med Hundslund skole om rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Vi er værter for et forældremøde i september for de kommende skolebørn. Personale fra skolen deltager og fortæller om den rullende skolestruktur. Børnehaven fortæller om skoleparathed. Børnehaven indbyder til samtaler med forældrene vedr. den kommende skolestart i november. Der er mulighed for at sende børn i skolen i november, marts og august. Når forældrene har valgt tidspunkt, besøger vi skolen en gang om ugen i 7 uger inden skolestart. Børnene deltager i undervisningen på de hold de skal indgå i ved skolestart. Børnehaven holder pandekagefest hver gang vi sender børn i skole. Skoleudsættelser Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 2 33,33 % af antal 6-årige drenge Piger 0 0 % af antal 6-årige piger I alt 2 16,67% af antal 6-årige 16 Dagtilbudsloven 7 stk

29 Tema 8 Øvrige nøgleresultater Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af institutionens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder Tilfredshedsundersøgelsen 2012, fra forældrene, har dannet baggrund for et af temaerne på vores personaleweekend. Vi har arbejdet med de temaer, vi fik lavest score på. Det var særligt: Den generelle pædagogiske indsats Det pædagogiske personales engagement i det pædagogiske arbejde Forældres oplevelse af afhentning og aflevering af børnene. Vi har ændret på dagens opbygning og struktur. Vi har arbejdet med temaet dagligdag og faglighed med ekstern konsulent. Vi har desuden lavet nyt værdigrundlag for institutionen. Vi har arbejdet med strategi for brug af IT i børnehaven. Alle ansatte har fået stillet en IPAD til rådighed. Vi har desuden indkøbt 4 IPads til brug for børnene. Vi har arbejdet på at implementere kompetencehjulet. Det er lykkedes for os, ved at personalet har fået fast planlægningstime i deres mødeplan. Vi arbejder på at implementere brug af SMTTE-modellen som evalueringsværktøj elektronisk. Vi har samarbejdet med bestyrelsen om opfølgning på tilfredshedsundersøgelsen på et ekstra forældremøde. Vi har arbejdet sammen med Hundslund skole om deres forsøg med rullende skolestart. Nye mål og indsatser. Uddannelse for personalet især på ICDP vejlederdelen som skal styrke samarbejdet med forældrene. Vi udarbejder ny strategi for brug af børneintra. Vi afventer arbejdet i forhold til fremtidens dagtilbud. Der skal nok komme opgaver til os. Vi har et borgermøde i Hundslund i 2014 hvor vi vil i dialog med borgerne om deres ønsker for børnepasning i Hundslund fremover. Budgetoverholdelse Regnskab 2012 Forbrug Budget underskud Institutionen