Patientens Kunstbibliotek Kunst som positiv distraktion på patientstuen

Transkript

1 Patientens Kunstbibliotek Kunst som positiv distraktion på patientstuen Et samarbejde mellem Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital Sonovision, Odense og Tidens Rammer, Ringe

2 2 Projektbeskrivelse Baggrund Kunst som lindrende faktor er et velkendt fænomen, og der er en stigende opmærksomhed på sanseindtryks betydning for patienterne. Behagelige og æstetiske omgivelser øger patienters velbefindende. Flere forskningsprojekter fra ind og udland viser en sammenhæng mellem kunstnerisk påvirkning, lindring og helbredelse, men er der evidens for, at kunst giver indlagte patienter større livskvalitet? Kan kunstudsmykkede vægge på patientstuerne medvirke til at lindre smerter, mindske angst og bekymring samt øge patienternes egenomsorgskapacitet? Flere hospitalsafdelinger udsmykker gangarealer og opholdsstuer med forskellig kunst både i form af abstrakt kunst og billeder med blomster- og landskabsmotiver. Ofte er det personalet, der vælger udsmykningen, andre gange doneres kunst i form af billeder og skulpturer af fonde og kunstforeninger. Selvom kunsten også har en afsmittende effekt på plejepersonalets humør og adfærd, er det ikke sikkert, at patienterne ville vælge de samme kunstværker, hvis de blev spurgt. Det er ikke så ofte, man ser, at kunsten rykker direkte ind på patientstuerne. Mange patienter er sengeliggende og endnu flere opholder sig de fleste af døgnets timer på patientstuen, mens de er indlagt. Måske kan kunsten gøre en forskel her, og hvis det er muligt at patienten selv kan vælge den kunst, han/hun ønsker at se på, kan der måske spores en forskel i patienters selvoplevede velbefindende? Måske har kunst en direkte lindrende virkning, både sjæleligt og fysisk, som under indlæggelsen giver et øget velbefindende og hermed en øget egenomsorgskapacitet. Ovenstående rejser flere spørgsmål som Endokrinologisk afdeling M i samarbejde med Sonovision og Tidens Rammer vil søge et svar på. I aktuelle projekt, kaldet Patientens Kunstbibliotek, afgrænses begrebet kunst til udelukkende at omfatte billedkunst i form af plakater, fotografier og malerier. Litteratur Internationalt Allerede i 1860 skriver Florence Nightingale i Notes on Nursing om farver og formers helbredende virkning (1).. man er alt for lidt opmærksom på, hvad smukke, afvekslende og ikke mindst farverige genstande kan betyde for den syge og videre at sørge for, at de

3 3 genstande der omgiver den syge har afvekslende former og livlige farver, er faktisk et led i helbredelsen (Nightingale 1995 s ) Nightingale undrer sig over, hvordan faglærte mennesker søger afveksling i omgivelser og gøremål mange gange om dagen, mens den arme patient, som er bundet til sengen, ligger og stirrer ind i væggen uden nogen form for afveksling, der kan adsprede tanker (Nightingale 1995). I USA har man flere års erfaring med Art Programmes på hospitaler. Formålet med Art Programmes er at udsmykke hospitaler, så omgivelserne er opløftende og udgør en positiv atmosfære, som byder en velkommen. De fleste Art Programmes administreres af en konsulent, en arkitekt eller en designer, som laver skiftende udstillinger. Enkelte hospitaler har Art Programmes, hvor patienterne selv vælger den kunst, de ønsker at se på (Hathorn K, Nanda U 2008 ). Forfatterne konkluderer endvidere, at indlagte patienter foretrækker naturscener og figurativ kunst frem for abstrakt kunst. Selv om den abstrakte kunst var af høj kvalitet og velrenommeret, var natur motiviver patienternes foretrukne valg. Abstrakt kunst havde i visse tilfælde en negativ virkning på patienterne, som viste sig i form af øget puls og blodtryk samt patienternes egne udsagn (ibid.). Flere studier viser, at patienter, indlagte som ambulante, har færre smerter, er mindre angste, mindre trætte og har nedsat deres stressniveau, når de udsættes for visuelle stimuli i form af billeder på vægge eller billeder vist via DVD eller PC (Diette GB, Lechtzin N, Haponik E, et al. 2003, Schneider SM, Ellis M, Cooms WT, Shonkwiler EL, et al. 2003, Gershon J, Zimand E, Lemos R, et al. 2003). Nanda et al. konkluderer i et studie foretaget i psykiatrisk regi, at kunst i omgivelserne synes at have en betydende indvirkning på psykiatriske patienters velbefindende, som relaterer sig direkte til hurtigere udskrivelse og årlige besparelser på indlæggelsesdage (Nanda, Eisen, Zadeh et al. 2011). Specielt billeder af natur og landskaber synes at have en beroligende og positiv effekt. Billederne skal afspejle landskaber og natur fra egne og landsdele, som patienterne kender og kan relatere sig til. Her er det vigtigt at det er billederne der taler og ikke en dominerende indramning (ibid). Et studie fra Texas publiceret i 2008 sammenligner indlagte patienters valg af kunst på sengestuer og andre hospitalsarealer ift. studerendes valg af kunst til udsmykning af fx klasselokaler og gangarealer på uddannelsessteder. I studiet indgik 67 patienter, 75 studerende inden for design og indretning samt og 50 studerende inden for bygningskonstruktion og arkitektur. De studerende var forskellige ift. køn, alder og erfaring med eksperimenterede design. Undersøgelsen viste, at

4 4 patienterne foretrak realistiske natur og landskabs motiver, mens de studerende var mere eksperimenterende i deres valg af kunst til udsmykning af uddannelsesinstitutionerne (Nanda og Eisen 2008). Tommaso, Sardaro og Livrea har i et italiensk studie fra Bari Universitet i 2008 undersøgt, om det at kigge på smuk kunst giver bedre smertelindring end fx at se på kunst, der defineres som grim. En gruppe på seks kvinder og seks mænd i alderen år blev bedt om at vælge henholdsvis de 20 smukkeste kunstværker og de 20 grimmeste værker blandt et samlet materiale på i alt 300 kunstværker. Kunstværkerne blev udvalgt online på Eksempler på værker der defineredes som smukke var Starry Night af Vincent van Gogh og Venus fødsel af Botticelli. Eksempler på grim kunst var værker af Picasso, Anonio Bueno og Fernando Botero. Samtidig med udvælgelsen af kunstværkerne fik informanterne påført en kort laser impuls på venstre håndryg og smerteintensiteten blev monitoreret ved hjælp af elektroder, som målte hjernes aktivitet. Resultaterne viste, at smuk kunst adspreder og giver positive oplevelser med en tendens til at minimere smerteoplevelser. Omvendt kunne det ikke påvises, at grim kunst forværrede smerteoplevelsen og Tommaso udtaler I think these results show that more research is needed into how a beautiful enviroment can alleviate suffering ( Tommaso, Sardaro & Livrea 2008) Nationalt Therkildsen konkluderer i en undersøgelse fra 2004, at patientrollen på sygehuse betinger patientens oplevelse af sygehusets kultur, hvorfor det er væsentligt med en dybere forståelse af relationerne mellem sygehusarkitektur og måden patienter oplever sig selv og sine omgivelser. For at afdække viden om, hvordan patienter oplever rum og indretning på en sengeafdeling, er det afgørende at fokusere på metoder, der beskriver hvad og hvordan patienter tillægger omgivelserne på et sygehus betydning (Therkildsen 2007). Dirkinck-Holmfeld og Heslet skriver i bogen, Sansernes Hospital fra 2007, at stimulerende omgivelser fremmer helbredelsen, således at: Antallet af hospitalsinfektioner falder, medicineringsfejl nedbringes, indlæggelsestiderne afkortes, overlevelsen forbedres, forebygger af stress, styrker immunforsvaret, så patientens egne helbredende kræfter i kombination med moderne lægevidenskabelige metoder fremmer helbredelsen. Endelig fremhæves det at personalets stress reduceres og antallet af patientklager falder (Dirkinck-Holmfeld K, Heslet L 2007).

5 5 Coenca påpeger, at en person uvilkårligt vil blive påvirket af den kunst, der er omkring ham. Hun refererer til sygeplejeteoretikeren Virginia Hendersons 14 basale behov, hvori æstetikken bl.a. indgår. Det fremhæves at basale behov som æstetik har trange kår i den daglige hospitalspraksis dels pga. manglende overskud hos plejepersonalet og dels pga. patientens akutte, fysiologiske behov og problemstillinger er i fokus (Coenca 2005). Forfatteren går et skridt videre og mener, at patienten udover evt. at betragte kunst på væggen, skal inddrages og bruge sine egne kreative evner ved at udtrykke sig ved hjælp af tegninger (ibid.). I et inspirationskatalog om arkitektoniske rammer om fysisk aktivitet i psykiatrien fremgår det bl.a. at farver, billeder, lyd og lys har en stor betydning for psykiatriske patienters velvære (Sundhedsstyrelsen 2007). Kunst som positiv distraktion beskrives også i Rapporten Helende Arkitektur. Rapporten beskriver her nogle studier fra USA, Hong kong og Danmark. Her pointeres det, at kunst i hospitalssammenhænge kan indgå som positiv distraktor til smertelindring samt til generelt velvære som sansestimulering eller mental afledning. Fx nævnes udsigten, især til grønne omgivelser, som en positiv distraktor, der hæver smertetærsklen og øger udholdenhed i forhold til smerter. Det samme synes at være gældende for udsigt til billeder af natur og grønne landskaber (Frandsen AK, Ryhl C, Folmer MB, Fich LB et al. 2009). I et af delprojekterne i Projekt PaRIS patientens rejse i sundhedssektoren pointeres det, at patienterne har brug for åndehuller væk fra hospitalet. En del af forhallen på Odense Universitetshospital blev for en dag indrettet som et åndehul. Et område blev indrettet som dagligstue og på væggen hang forskellige farveplancher og billeder med forskellige motiver. Patienterne blev spurgt, hvilke farver og billeder de foretrak, og som gav dem en fornemmelse af at holde fri fra hospitalet. Patienterne valgte overvejende farver, som de forbandt med naturen fx grønlige og blålige nuancer ligesom billeder af skov, landskaber, blomster samt billeder med lys og luft var foretrukne valg. Det konkluderes at patienterne har klare ønsker om noget hverdagsagtigt, skov, natur og andre elementer, som distancerer sig fra sygehusmiljøet (Loop Company, Mollerup o.a. 2011) Virksomheden Sonovision tilbyder som noget nyt en kunstvogn til hospitaler og hospice, hvor patienterne selv har mulighed for at vælge den kunst, de ønsker at se på under indlæggelsen.

6 6 Virksomheden fremhæver, at den kunst, der tilbydes er valgt ud fra evidensbaserede viden. ( Sammenfatning af litteraturen På baggrund af nævnte litteratur kan det konkluderes, at kunst, her afgrænset til billedkunst, generelt har en gavnlig indvirkning på patienters velbefindende. Specielt billeder af natur og landskaber har en positiv og stimulerende effekt. Billeder af mennesker i natur og billeder af ikke truende dyr synes ligeledes at have en positiv effekt på patienters velbefindende. Udvalget af kunst til Patientens Kunstbibliotek vil derfor være billeder af natur, landskaber, blomstermotiver samt mennesker og dyr i natur og landskaber, overvejende, relateret til en dansk kontekst. Indramningen af billeder, plakater og fotografier skal være i et enkelt design, så rammen ikke har en dominerende og forstyrrende effekt. Der er ikke fundet danske studier, som undersøger, om selvvalgt kunst på patientstuen har en positiv, lindrende effekt på patientens helbredelse og egenomsorgskapacitet. Det skønnes derfor at være relevant og væsentligt at undersøge ovenstående i en dansk kontekst. Udover billeder af landskaber, mennesker og dyr som ovenfor nævnt, vil kunstbiblioteket også indeholde enkelte abstrakte værker. På den måde er der mulighed for at afdække, om patienter i en dansk sygehuskontekst vælger anderledes end det litteraturen beskriver. Hypoteser At stimulerende omgivelser i form af kunst som positiv distraktion på patientstuerne har en positiv indvirkning på patienters mestringsevne. At indlagte patienter i Endokrinologisk afdeling M udtrykker et selvoplevet velbefindende relateret til kunstudsmykning på patientstuerne. Problemformulering 1. Hvordan påvirker selvvalgt kunstudsmykning på patientstuen den enkelte patient? 2. Udtrykker patienter generelt et selvoplevet velbefindende/velvære relateret til selvvalgt kunst på patientstuen?

7 7 Definitioner Velbefindende/velvære: Fænomenet velbefindende er defineret ud fra 15 respondenters svar på spørgsmålet: Hvad betyder det, for dig, at være velbefindende? Giv mindst tre bud på, hvad velbefindende betyder for dig.(n=15). 10 kvinder og 5 mænd i alderen år har svaret. Der er flere sammenfaldende besvarelser som ses i figur 1, bilag 1. Fire temaer synes at være gennemgående: Et godt helbred, at være veludhvilet, at være i balance, At være til stede i nuet. Fænomenet velvære er beskrevet af Paterson i modellen The Shifting Perspectives Model of Chronic Illness (Paterson2001). Modellen udspringer af en metaanalyse af 290 kvalitative studier, der belyser det at leve med en kronisk sygdom. Konklusionen er, at personer med en kronisk sygdom er i et konstant spændingsfelt, hvor skiftevis sygdom og velvære er i forgrunden i ens liv. Når velvære er i forgrunden, er der basis for en meningsfuld forandring i patientens liv ift. de nære relationer, omgivelserne generelt samt andre emner, der optager patienten i et, for ham/hende, normalt hverdagsliv (ibid). Når velvære er i forgrunden, har patienten de bedste betingelser for at varetage egenomsorg. Egenomsorg er til stede når patienten selv understøtter livsprocesser og normale funktioner, opretholder normal vækst, modning og udvikling, forebygger eller kontrollerer sygdom og skader, forebygger eller kompenserer for invaliditet og fremmer velvære (Orem2001). Når patienten er i stand til at varetage egenomsorg er velvære i forgrunden. Patienten der udviser egenomsorg har ifølge Orem kun brug for det støttende og undervisende sygeplejesystem, hvor sygeplejerskens rolle er begrænset til at hjælpe med at træffe beslutninger og kommunikere viden og færdigheder (Orem 2001) Ordbogsdefinition Velbefindende: En tilstand hvor nogen eller noget har det godt og trives (Den Danske Ordbog Velvære: Det at føle sig godt tilpas, fysik eller mentalt (Den Danske Ordbog Projektets formål At undersøge om selvvalgt billedkunst på patientstuerne påvirker indlagte patienter i en dansk, somatisk sygehusafdeling på en positiv måde, således at de oplever at være velbefindende samt oplever velvære, glæde og adspredelse under indlæggelsen.

8 8 Mål At Kunstbiblioteket bevirker at indlagte patienter i afsnit M1, periodevis, oplever, at velvære er i forgrunden så egenomsorgskapaciteten har de bedste betingelser. Design Kontekst Undersøgelsen foretages i et medicinsk, endokrinologisk sengeafsnit på et dansk universitetshospital. Sengeafsnittet består af 16 stationære senge og modtager både akutte og elektive patienter. Afsnittet er døgn bemandet med sygeplejersker samt social og sundhedsassistenter. Afsnittet består af fire patientstuer med en seng og syv patientstuer med to senge, en akut modtagestue samt et daghospital og en teststue. Afsnittets patientkategorier er hovedsagelig patienter med diabetes, thyreoidealidelser, hypofyselidelser og osteoporose. Der udvælges tre patientstuer med hver to senge, som indgår i undersøgelsen. Materiale 130 patienter i Endokrinologisk afdeling M inkluderes successivt i undersøgelsen. Kun de patienter der tildeles en seng på en af de udvalgte patientstuer kan deltage i undersøgelsen. Hvis en patient efter inkludering i undersøgelsen flyttes til en anden patientstue, skal det valgte kunstværk følge patienten. Der vælges 130 patienter, da det er samme antal patienter, der fra afdeling M indgår i LUP 1 undersøgelserne. Det giver mulighed for at sammenligne enkelte svarkategorier. Inklusionskriterier: Patienterne skal kunne læse, skive og forstå dansk Eksklusionskriterier: Patienter med anoreksi/spiseforstyrrelser Patienter der ikke kan læse, skrive og forstå dansk Svagtseende patienter 1 Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed

9 9 Metode Dataindsamling Der anvendes metodetriangulering ved dataindsamling i form af et registreringsskema, fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse Registrering Der udarbejdes et skema, til registrering af patienternes køn, alder, nationalitet, valg af billede og begrundelse for valg af billede. Dato for udfyldelse af skema skal fremgå. Spørgeskemaundersøgelse Der er udarbejdes et spørgeskema, som patienten udfylder ved udskrivelsen evt. dagen før planlagt udskrivelse. Spørgeskemaet er udformes, så det består af lukkede udsagn, der besvares ved hjælp af en adjektivskala fra er højeste score og 1 er laveste score. Udsagn benævnes fx som: Stor betydning, nogen betydning, ingen betydning, ved ikke. Der skrives forklarende tekst ud for hvert spørgsmål (item). Der søges efter egnede spørgeskemaer med relevante items, som kan bruges i aktuelle undersøgelse. Fx spørgsmål relateret til selvoplevet velbefindende, livskvalitet, generelle helbredsspørgsmål mm. Suppleres med items, der udformes specielt til det spørgeskema, som anvendes i undersøgelsen. Spørgsmålene udformes så de giver ny viden om kendt viden, er specifikke og afgrænsede Spørgeskemaet testes inden brug. Indholdsdelen testes ved hjælp af face validity, hvor en gruppe af eksperter inden for området diskuterer hvert item ift. udformning, forståelse, retorik og svarmuligheder. Der udføres en pilotundersøgelse af spørgeskemaet ved projektets start. Det skønnes relevant at inkludere 5 respondenter i pilotundersøgelsen. Data opgøres og analyseres ift. problemformuleringen. Får vi svar, som belyser det, vi ønsker at undersøge? Er spørgsmålene specifikke nok? Hvis de 10 besvarelser afdækker det område, der ønskes undersøgt, indgår de i selve projektet som datamateriale. Hvis patienten har brug for hjælp til at udfylde spørgeskemaet er personalet i M1 ansvarlige for dette. Alternativt er pårørende velkomne til at hjælpe med at udfylde spørgeskemaet. Opgørelse af registreringsskemaer og spørgeskemaer foregår vha. statistiske analyser.

10 10 Fokusgruppe Patienters selvoplevede velbefindende afdækkes via fokusgrupper. Der afvikles 2-3 fokusgrupper med 6-8 patienter i hver gruppe. Fokusgrupperne foregår i dagligstuen på sengeafsnit M1. Foruden moderator deltager en observatør med det formål at skrive notater, beskrive stemninger, nonverbal kommunikation etc. Der udarbejdes en semistruktureret interviewguide. Samtalerne optages på bånd og transskriberes i sin fulde længe. Herefter pågår analyse med inspiration fra Kvale og Brinkmanns analysemetode, der indebærer følgende trin i analysearbejdet: I analysens første trin gennemlæses interviewene flere gange med henblik på at opnå en helhedsfornemmelse. I analysens andet trin bestemmes naturlige betydningsenheder, som de udtrykkes af informanterne. I tredje trin udtrykkes det tema, der dominerer en naturlig betydningsenhed. Informanternes svar læses, og deres udsagn tematiseres ud fra deres synspunkt, sådan som forskeren forstår det. På det fjerde trin stilles følgende spørgsmål: Hvad siger denne betydningsenhed og dette tema/disse tema Efterfølgende gennemlæses de resterende temaer og betydningsenheder. Derefter grupperes informanternes udsagn/oplevelser i hovedtemaer. I femte trin udarbejdes sammenfatning af analysens fund (Kvale og Brinkmann 2009). Forskerens forforståelse har i det kvalitative interview betydning for måden, man analyserer og finder temaer i datamaterialet (ibid.). Derfor kan det være en fordel at anvende forskertriangulering i analysearbejdet. Dvs. at moderator, observatør, som er afdelingens udviklingssygeplejerske, sammen analyserer samtalerne, finder betydningsenheder, laver meningskondensering og udleder temaer. Kunstværker Patienterne vælger deres kunstværk via et katalog, hvor de præsenteres for forskellige værker som nævnt på side 6. Patienterne vælger 2-3 mulige kunstværker, så der er størst mulig chance for, at et af de valgte billeder er tilgængelige. Kataloget vil både være en ipad, hvor billederne er lagt ind samt et ringbind med billeder. Projektet opererer med et materiale på i alt 25 forskellige kunstværker.

11 11 Tidsperspektiv Projekt Kunstbibliotek berammes til at løbe indtil der er inkluderet 130 patienter. Forventet start er primo februar Etiske overvejelser Projektet overholder retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (Stryhn 2004). Patienterne informeres mundtligt og skriftligt om projektet og skriver under på informeret samtykke til at deltage. Patienterne er anonyme ift. personlige data som fulde navn og cpr. nr., da disse oplysninger ikke er relevante for projektet. Køn og alder oplyses på registreringsskemaet og på spørgeskemaet, hvor der også spørges til uddannelsesmæssige/erhvervsmæssige baggrund. Projektet er anmeldt til Datatilsynet. Projektet anmeldes ikke til Den Videnskabsetiske Komité, jf. regler for anmeldes af videnskabelige projekter til komiteen ( Økonomi Budget Der udarbejdes et budget over: Forbrug af timer Materiale: billedmateriale/kunstbibliotek, ophæng/skinner i loft, vogn mm. Andet Der ansøges om økonomisk støtte hos relevante fonde ligesom der pågår egen finansiering fra de involverede parter. Formidling af projektets resultater Der skrives artikler til relevante tidsskrifter fx Sygeplejersken, Helse, interne, regionale tidsskrifter som Fokus, Puls mm. Evt. kunsttidsskrifter, nyhedsbreve mm. Evt. avisomtale/lokalviser/ugeaviser Projektet præsenteres på relevante konferencer både internationalt og nationalt Foromtale Når projektbeskrivelsen er godkendt, kan der skrives en foromtale af projektet i de regionale tidsskrifter, kunsttidsskrifter og på websitet LinkedIN og Face Book.

12 12 Projektansvarlige Der nedsættes en styregruppe bestående af oversygeplejerske Charlotte Mose og udviklingssygeplejersker Anne Holm Nyland, Endokrinologisk afdeling M, OUH samt Karsten Andersen, Sonovision. Projektgruppen består af repræsentanter fra Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, Sonovision, Odense og Tidens Rammer, Nyvej 13 i Ringe. Fra Endokrinologisk afdeling M deltager oversygeplejerske Charlotte Mose, udviklingssygeplejerske, cand. cur. Anne Holm Nyland, afdelingssygeplejerske Birgitte Christensen og klinisk sygeplejespecialist cand.scient.san. Karen Frandsen Fra Sonovision deltager Karsten Andersen Fra Tidens Rammer deltager Claus Fink Isaksen Ansvarsfordeling Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som er underskrevet af alle parter. Sonovision og Tidens Rammer er medansvarlige for at levere et bredt udsnit af kunst til Kunstbiblioteket og medansvarlig for ansøgninger om økonomisk støtte. Endokrinologisk afdeling M er ansvarlig for gennemførelse af projektet i sengeafsnittet og medansvarlig for ansøgninger om økonomisk støtte Ophavsret Endokrinologisk afdeling M, Sonovision og Tidens Rammer har ophavsret til projektets resultater jf. samarbejdsaftalen. Bilagsmateriale Bilag 1 s. 15: Definition af begrebet velbefindende Referencer Coenca CE. Mød patienten gennem fantasien. Sygeplejersken 2005;21: Den Danske Ordbog: Diette GB, Lechtzin N, Haponik E, Devrotes A, Rubin HR. Distraction therapy with nature sights and sounds reduces pain during flexible bronchoscopy. A complementary approach to routine analgesia. Chest 2003;123:941-8

13 13 Dirkinck-Holmfeld K, Heslet L. Sansernes hospital. Arkitektens Forlag, København 2007 Frandsen AK, Ryhl C, Folmer MB, Fich LB, Øien TB, Sørensen NL, Mullins M. Helende Arkitektur. Institut for Arkitektur og Design Skriftserie nr. 29, København 2009 Gershon J, Zimand E, Lemos R, Rothbaum BO, Hodges L. Use of virtuel reality as distractor for painful procedures in a patient with pediatric cancer. A case study. Cyberpsychology Behavior 2003;6(6): Hathorn K, Nanda U. A guide to evidence-based art. The Center for Health Designs 2008 Kvale S, Brinkmann S Interview.Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, København, 2. udgave Loop Company, Mollerup M o.a. Patientens rejse I sundhedssektoren. Rapport over proces, erfaringer og resultater med brugerdreven innovation i sundhedssektoren. Odense Nanda U, Eisen SL. Undertaking an Art Survey to compare patient versus student art preferences. Enviroment and Behavior 2008 (40)2: Nanda U, Eisen S, Zadeh RS, Owen D. Effect of Visual art on patient anxiety and agitation in mental health facility and implications for the business case. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing 2011:18; Nightingale F. Notes om Nursing bemærkninger om sygepleje. Munksgaard, Københanvn1995 Orem D. Nursing Concepts of Practice. 6 th edition Mosby, Inc Paterson BL. The Shifting Perspectives Model of Chronic Illness. Journal of Nursing Scholarship 2001;(33)1:21-26 Region Syddanmark. Den Videnskabsetiske Komite: Schneider SM, Ellis M, Cooms WT, Shonkwiler EL, Folsom LC. Virtual reality intervention for older women with breact cancer. Cyberpsychology Behavior 2003;6(3):301-7 Stryhn H. Etik og Sygepleje. Munksgaard Danmark, 2. udgave; København 2004 Therkildsen PW. På Herrens Mark, patienten I sygehusarkitekturen. Specialeafhandling. Arkitema Forlag, København 2007 Thommaso M, Sardaro M, Livrea P. Aesthetic value of paintings affects pain tresholds. Consciousness and Cognition 2008(17)4: (PubMED ID: )

14 14 Bilag 1 Definition af fænomenet velbefindende Velbefindende som skjult variabel Fænomenet velbefindende er defineret ud fra 15 respondenters svar på spørgsmålet: Hvad betyder det for dig at være velbefindende? Giv mindst tre bud på, hvad velbefindende betyder for dig.(n=15). 10 kvinder og 5 mænd i alderen år har svaret. Der er flere sammenfaldende besvarelser som ses i figur 1. Fire temaer synes at være gennemgående: Et godt helbred, at være veludhvilet, at være i balance, At være til stede i nuet. Fysisk aktiv Daglig motion Godt helbred Fravær af sygdom Fravær af smerte At have det godt At ens nærmeste har det godt Veludhvilet Fri for træthed At være i habituel tilstand Velbefindende Varme Balance Afbalanceret Mental balance Fysisk balance At være til stede i nuet Ikke være presset på tid Figur 1.