Introduktion til Sikkerhedspakken

Transkript

1 Introduktion til Sikkerhedspakken Tre metoder til ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder Sæt sikkerhed på dagsordenen - et historieværksted med billeder Styr på Orden og Sikkerhed SOS metoden - to dage med oprydning og system i tingene Få tjek på maskinsikkerheden - en tjekliste til sikkerhedsgruppen Vejledning til arbejdsmiljøkonsulenten

2 Introduktion til Sikkerhedspakken tre metoder til ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder er udarbejdet af BST Sjælland, CASA og Institut for Produktion og Ledelse på DTU. Det er sket i forbindelse med projektet Udvikling af metoder til forebyggelse af ulykker i små virksomheder, finansieret af Arbejdstilsynet. Forfattere: Susanne Prag Edvin Grinderslev Marts 2004 Sikkerhedspakken Tre metoder til ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder er et værktøj til samarbejde mellem arbejdsmiljøkonsulenten og virksomheden. Materialet kan fås i papirform i et ringbind eller på en cd eller udskrives fra hjemmesiderne: eller Den består af 4 vejledninger til arbejdsmiljøkonsulenten samt en brochure, der kan bruges til formidling af metoderne. Overskrifterne er: 1. Introduktion til Sikkerhedspakken Tre metoder til ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder 2. Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder 3. Styr på Orden og Sikkerhed SOS metoden to dage med oprydning og system i tingene 4. Få tjek på maskinsikkerheden en tjekliste til sikkerhedsgruppen 5. Brochure med artikler, der fortæller, hvordan tre virksomheder har brugt metoderne med succes. Udskriver man selv hele Sikkerhedspakken, er der mulighed for at udskrive forside og ryg til et ringbind med udvendige lommer samt en indholdsfortegnelse til fanebladene. Endelig omfatter materialet forskningsrapporten Styr på Orden og Sikkerhed Udvikling af metoder til ulykkesforebyggelse i små virksomheder, som ligger til grund for udvikling af de tre metoder. CASA, Marts 2004 ISBN Elektronisk ISBN: Materialet kan frit anvendes med kildeangivelse. Materialet (cd-rom og ringbind) kan bestilles hos CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse), Linnésgade 25, 3., 1361 København K. Tlf.: , mail: casa@cassa-analyse.dk 2

3 Indhold Sikkerhedspakken valg af metode...4 Udgangspunkt for metoderne...4 Hvad kan metoderne bruges til?...5 Vigtige elementer i de tre metoder...6 Hvad er konsulentens rolle i de tre metoder?...9 Hvad kan opnås med de tre metoder? Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder Styr på orden og sikkerhed SOS metoden to dage med oprydning og system i tingene Få tjek på maskinsikkerheden...12 Hvilke ressourcer?...13 Hvordan fastholdes resultaterne?...14 Hvordan er metoderne blevet til?

4 Sikkerhedspakken valg af metode Sikkerhedspakken indeholder tre metoder som er særlig velegnede til at forebygge uheld i mindre produktionsvirksomheder. For hver metode er udarbejdet en selvstændig vejledning til arbejdsmiljøkonsulenten, som indeholder en beskrivelse af metoden, forslag til hvordan metoderne planlægges og gennemføres samt materiale til brug for samarbejdet med virksomhederne. Desuden omfatter pakken en brochure til formidling af de tre metoder. I det følgende gives en introduktion, som kan danne grundlag for arbejdsmiljøkonsulentens valg af metode. Her kan man få indtryk af de bærende ideer, hvad metoderne kan bruges til, hvad man kan opnå med metoderne, hvilke ressourcer der er behov for. Ligesom konsulentrollen er beskrevet. Udgangspunkt for metoderne Metoderne er afprøvet i en række mindre produktionsvirksomheder, og på baggrund af erfaringerne herfra er de udformet så de passer til forholdene i disse virksomheder. Det sker ved at lægge vægt på følgende forhold: 1. Så lavt tidsforbrug som muligt for virksomheden og for arbejdsmiljøkonsulenten. Tidsforbruget er søgt begrænset så meget som muligt. Tid er en meget begrænset ressource især for ejere og ledere i små virksomheder. Det samme gælder for BST, som kun har få timer til rådighed i hver lille virksomhed. 2. Få møder og så lidt skriftlighed som muligt. Møder betragtes ofte som spild af tid og er sjældent et redskab i hverdagen i virksomheder med under 30 ansatte. Her mødes man normalt i værkstedet, over skrivebordet og planlægger uden papir. I alle tre metoder foregår flest mulig aktiviteter derfor i produktionslokalerne og skriftligt materiale og møder er begrænset til et minimum. Korte møder er dog nødvendige for at skabe dialog blandt medarbejdere og ledelse. 3. Dialog om virksomhedens egne erfaringer med uheld og nærved uheld Det er et meget væsentligt element i metoderne at skabe rammer for en dialog, blandt ledelse og medarbejdere om erfaringer med konkrete uheld og nærved uheld. Det sker ved at gøre erfaringerne synlige gennem historier og billeder. Hvor billeder spiller en særlig rolle ved at fastholde risici på det konkrete plan og give ejerskab til problemerne. 4. Konkret handling koblet til hverdagens driftsmæssige krav. Mindre virksomheder er normalt gode til at handle, når det gælder om at tilpasse sig ændringer i dagligdagens vilkår. Derfor er de også parate til at foretage konkrete forbedringer samt ændre adfærd og rutiner, hvis de kan se driftsmæssige fordele. 4

5 Metoderne udmærker sig ved at være handlingsrettede, og et væsentligt element er, at der altid foreslås helt konkrete forbedringer, der direkte kan iværksættes. 5. Væsentlige risici i mindre virksomheder Styrken ved de tre metoder er, de kan tilbyde en måde at få taget fat på et problem, som den lille virksomhed ellers ikke er rustet til at gøre noget ved. I mindre virksomheder drejer det sig især om produktionens layout og standard for orden og ryddelighed, intern transport og håndtering af materialer samt maskinernes sikkerhed. Hvad kan metoderne bruges til? Ideen med de tre metoder er at hjælpe ejeren/lederen og medarbejdere til at blive mere bevidste om at forebygge uheld og at komme i gang med at forbedre orden og sikkerhed. Metoderne er dog meget forskellige med hensyn til form, tilrettelæggelse, krav til konsulentrollen, tid og ressourcekrav samt de problemstillinger, der sættes i fokus. Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder Metoden er god til, med få ressourcer, at få et overblik over faresteder og faresituationer. Den er baseret på medarbejdernes erfaringer om uheld og nærved uheld samt arbejdsmiljøkonsulentens ekspertise. Den består af to besøg med historier og billeder. Metoden er velegnet når virksomhedens ejer eller leder og medarbejderne er indstillet på at sætte sikkerhed på dagsordenen, og er positive overfor at bidrage til processen og indgå i dialogen. Styr på Orden og Sikkerhed SOS metoden to dage med oprydning og system i tingene Metoden er meget handlingsrettet. På to dage kan ledelse og medarbejdere rydde op, gøre rent, male og omorganisere værkstedet, så risiciene bliver begrænset, og arbejdsgangen bliver mere rationel. Metoden er velegnet, når der er sket et uheld på grund af rod og dårlig indretning. Eller der er mange risici på grund af rod, dårlig rengøring, u- hensigtsmæssig indretning og utilstrækkelige muligheder for oplagring. Denne metode stiller store krav til ressourcer både for konsulenten og virksomheden, men er også en metode hvor ejeren/lederen let kan se en gevinst for virksomheden. Få tjek på maskinsikkerheden en tjekliste til sikkerhedsgruppen Tjeklisten er et konkret værktøj, som er velegnet til på en enkel måde at kontrollere maskinsikkerheden, når virksomheden køber en ny maskine, når der er sket en ulykke, eller hvis der er tvivl, om en maskine er sikkerhedsmæssigt i orden. 5

6 Maskintjeklisten egner sig til virksomheder, der føler sig tilpas med systematisk kortlægning eller som har fået påbud fra Arbejdstilsynet om at gøre noget for at forbedre maskinsikkerheden. Endelig har listen vist sig velegnet til at stille krav over for maskinleverandører i forhold til, om bestemmelser om sikkerhed er opfyldt. Alle tre metoder er velegnede til at indgå i APV- arbejdspladsvurdering, når der i virksomheden er behov for mere fokus på risiko for uheld. Desuden kan historieværkstedet bredes ud til at tage problemer op, som ikke er relateret til uheld. Vigtige elementer i de tre metoder I mindre produktionsvirksomheder, arbejder man gennem personlig kontakt med kunder og leverandører og med ringe grad af formalisering og skriftlighed. Ligesom ledelsen i højere grad handler ud fra personlig erfaring med den daglige drift af virksomheden end ud fra teoretisk viden. Metoderne tager udgangspunkt i denne situation og er bygget op om: Virksomhedernes egne erfaringer, personlig kontakt, dialog og begrænsning af skriftligheden til et minimum. Det sker ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes egne historier om u- held og nærved uheld og ved at bruge billeder samt mundtlig formidling i den grad det er muligt. Personlig kontakt Læg vægt på personlig kontakt, idet ledere af mindre virksomheder sjældent reagerer på skriftlige henvendelser. Kontakt ejeren eller lederen og foreslå et møde, hvor du/i fortæller nærmere om mulige metoder. Det er en fordel, at både ejeren/lederen og medarbejdere er repræsenteret på mødet, for at sikre opbakning hele vejen rundt. Det er en god idé at indlede besøget med en rundgang i produktionen. Hermed kan man konkret nå frem til, hvilken metode til ulykkesforebyggelse virksomheden eventuelt har brug for. Indled med at spørge til produktionen og produkterne. Desuden kigger man efter faresteder, og ser hvor eventuelle uheld er sket. Spørg til de risici I kan se undervejs og spørg til uheld. Fortæl gerne egne historier. Det sætter gang i dialogen. Erfaringen er, at i virksomhederne taler man sjældent om ulykker, eller risiko for ulykker, det virker for alvorligt. Det har vist sig, at det er bedst at bruge ordet uheld frem for ulykke. På baggrund af rundgangen vurderer arbejdsmiljøkonsulenten, om en af de tre metoder er relevante for virksomheden. Hvis det er tilfældet, beskrives et konkret forløb, så virksomheden kan forestille sig, hvordan det kan foregå, og hvad der kan opnås. 6

7 Her kan man for eksempel bruge den vedlagte brochure, der fortæller om erfaringer med alle tre metoder eller printe en præsentationsmappe ud med en billedserie, der illustrerer et godt forløb. Historier Det er gældende for alle tre metoder, at der bruges historier til at afdække ejerens/lederens og medarbejdernes erfaringer med uheld eller nærved uheld på virksomhederne. Det kan være svært at komme i gang med at tale om uheld og nærved uheld. Her kan det hjælpe, at konsulenten selv fortæller en historie om et uheld eller et nærved uheld. Historien kan være en, man selv har oplevet eller en historie, man har fra virksomhedsbesøg. Metoden har vist at sig velegnet til at få ledere og medarbejdere til at berette om personlige oplevelser og erfaringer. Historier er også en god måde til at bringe et stort antal hændelser på en overskuelig og tilgængelig form. Vær opmærksom, mens I går rundt på virksomheden og ser på forholdene. Her dukker der som reglen nogle episoder og situationer op, der kan gøre, at man som konsulent kan fortælle en historie om en anden lignende situation fra en ikke navngiven virksomhed. Efter sin fortælling kan man som konsulent altid spørge: Har du/i nogensinde været i en situation, hvor der var tæt ved at ske et uheld, hvor du/i har sagt til jer selv: Puha, det var lige ved at blive rigtigt alvorligt?. Hvis der så svares Ja, så er det jo let at følge op med Hvad skete der? Herefter er personerne oftest i gang med at fortælle om en ganske bestemt episode. Så handler det jo bare om at lytte og være nysgerrig som konsulent, så kommer resten som regel af sig selv. Kravet til en fortælling er, at den skal give udtryk for et faktisk hændelsesforløb, og den skal udtrykke fortællerens oplevelser. Et eksempel på en fortælling, der opfylder kravene om en fuldt udfoldet fortælling: Vel, Erik stod og snakkede med mig, mens jeg savede rør til. Han holdt hånden på kanten af kassen, hvor det afsavede jern slynges ned fra maskinen. Et af rørene ramte hans hånd, og han brækkede 2 af sine finger. Billeder Brug af farvefotos er en gennemgående idé i de tre metoder, fordi billeder er gode til mange ting: Billeder kan illustrere virksomhedens egne historier om uheld og nærved uheld på en konkret måde. For eksempel kan en historie om et uheld med en 7

8 stige illustreres med et billede af stigen, stillet op på stedet hvor uheldet skete. Ligesom billeder kan illustrere medarbejdernes og ledelsens oplevelser af velkendte og konkrete risikosituationer i hverdagen, som materialer og værktøj, der flyder på gulvet, huller i gulvet, skrotkasse med skarpe hjørner, og manglende rækværk på rampe. Skarpe hjørner og kanter på pladereol - man kravler op på pladerne for at hive rør ud Billeder kan illustrere virksomhedens oplevelse af konkrete risikosituationer i hverdagen. Billeder af det, som konsulenten finder risikabelt, er velegnet til at afdække det virksomheden overser i hverdagen. Pludselig kunne alle se, hvor dumt det er, at der står en palle midt i adgangsvejen. Billederne fastholder fokus på farestederne, giver ideer til forbedringer og er velegnede til at dokumentere forbedringerne. Billeder fremmer engagement og dialog, fordi billederne skaber associationer til egne oplevelser. Store billeder i A4 format hængt op på væggen giver et godt fælles grundlag for medarbejdere og ledelse til at finde frem til forbedring af sikkerheden. Ligesom billederne er gode som dokumentation over for en leverandør, når man skal specificere krav til forbedring af sikkerhed på en maskine. Billeder begrænser skriftlighed, fordi de kan fortælle en masse i et glimt og langt hen ad vejen taler for sig selv. For det meste er det tilstrækkeligt at forsyne billederne med korte overskrifter, der fortæller, hvad de skal illustrere. Mundtlighed og dialog Ideen er at formidle så meget som muligt mundtligt. Men mundtlighed er flygtig, derfor er der behov for at kunne fastholde det, der bliver sagt, for at understøtte dialogen. Som et led heri er vægaviser velegnede, fordi de er til rådighed hele tiden, så konsulenten og deltagerne løbende kan forholde sig til dem. Det indebærer, at nødvendige informationer, som dagsordner, pro- 8

9 grammer, gruppeopgaver, spørgsmål til grupper skrives på plancher. Ligeledes sættes farvebilleder i stort format på plancher. Brug af overhead projektor, lysbilleder eller videokanon er flygtige og ikke velegnede til at fastholde fokus på emnerne. Hvad er konsulentens rolle i de tre metoder? I brugen af de tre metoder er der behov for at skifte mellem flere konsulentroller: Samarbejdspartneren, fagkonsulenten (eksperten), advokaten og proceskonsulenten. Der er således ikke nogen af rollerne, som er finere end andre. Det er vigtigt løbende at vælge den rolle, der passer bedst til de situationer, som fremkommer under brugen af metoderne. Samarbejdspartner er den dominerende rolle, når konsulenten på opgaveplanmødet går rundt i virksomheden og snakker med lederen og sikkerhedsrepræsentanten om virksomheden og dens historie. Her spørger man ind til virksomheden og dens historie (hvis det er første gang) eller til de ændringer, der er sket, siden man var der sidste gang. Der kan også spørges til de forskellige arbejdsprocesser og maskiner. Det er her, man som konsulent, kan få mulighed for at lade sikkerhedsrepræsentanten og lederen fortælle historier om virksomheden, og de forskellige hændelser, der kan have været. Det vil sige, at som konsulent er man først og fremmest anerkendende, lydhør, spørgende og nysgerrig. Fagkonsulenten er den rolle, som udspiller sig, når man for eksempel går rundt med lederen og sikkerhedsrepræsentanten og identificerer risici. Her kan man som fagperson pege på sikkerhedsproblemer ved maskiner, som e- ventuelt bliver overset af lederen eller sikkerhedsrepræsentanten. Desuden kan man fastholde sine forslag til forbedring af sikkerheden, selv om de bliver afvist, fordi en sådan foranstaltning hæmmer udførelsen af arbejdet. Ligesom rollen som fagkonsulent kommer til udtryk, når man skriver forslag til forbedringer til en billedrapport om maskinsikkerhed. Advokatrollen kommer især på banen, når sikkerheden skal fastholdes. Er der for eksempel nogle hængepartier, som skal behandles, og i så fald, hvor og hvornår skal de behandles. Her sørger konsulenten for, at der bliver taget hånd om de områder, som der ikke er taget stilling til. Det betyder, at konsulenten opsummerer hvilke ting, der mangler at blive taget stilling til og så spørger, hvad der skal ske med disse. Her er det vigtigt, at man balancer på en line og ikke kommer til at udlevere en leder ved at man stædigt står fast på, at der skal være en bæredygtig handleplan, før man går videre i processen. 9

10 Konsulenten skal på den ene side altid respektere virksomhedens argumenter om tidsmæssige ressourcer, som alt dette har vi ikke råd til på engang, men på den anden side holde fast på en anerkendende måde med et gensvar, som for eksempel det er helt forståeligt. Og så stille spørgsmål, som åbner for refleksion: Hvad siger du til at lave en prioriteringsplan for disse emner, Hvilke bidder kan det deles op i? Proceskonsulenten bruges i alle metoderne, ved at man styrer forløbet fast, sikrer at alle kommer til orde, og sørger for, at der sker fremskridt i de konkrete handlinger som iværksættes, for at sikre synlige forbedringer på virksomheden. Dilemmaer for konsulenten Som konsulent må man forberede sig på forskellige dilemmaer, der kan opstå i alle tre metoder: At skulle balancere mellem sin faglige indsigt og de forventninger, der rettes mod ham eller hende i procesrollen. For eksempel forventningen om, at konsulenten får alle med på ændringerne, selv om de ikke er fagligt optimale. Når ledelsen og medarbejdere ser forskelligt på risiko. Det kan for eksempel ske, når en leder udtrykker den afskærmning skal bare være i orden, hvor operatørerne egentlig helst ønsker den væk grundet arbejdsrytme og vane. Når der laves handlingsplaner, hvor medarbejderne presser på for at få alle forbedringer igennem her og nu, mens lederen trækker på det af ressourcemæssige grunde. Hvad kan opnås med de tre metoder? Alle tre metoder er velegnede til at påvirke sikkerhedskulturen. Det væsentligste element heri er at skabe en dialog om konkrete erfaringer med udgangspunkt i fortællinger og billeder. Metoderne er desuden meget handlingsrettede, idet der altid foreslås helt konkrete forbedringer, der direkte kan sættes i værk. Metoderne er dog meget forskellige i deres form, tilrettelæggelse, krav til konsulentrollen samt i forhold til den problemstilling, der sættes i fokus. Historieværkstedet bygger på erfaringer med uheld og næsten uheld, SOS metoden på betydningen af orden og ryddelighed og maskintjeklisten på formelle krav til maskinsikkerhed. Metoderne kan bruges hver for sig, som de er beskrevet. Desuden er der mulighed for at kombinere elementer i de forskellige metoder. I alle tilfælde er der behov for at tilpasse metoderne til den konkrete opgave i virksomheden og til sine egne ideer som konsulent. 10

11 1. Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder Historieværkstedet giver mulighed for overblik over de risici, der er i en mindre produktionsvirksomhed, baseret på medarbejdernes erfaringer og arbejdsmiljøkonsulentens ekspertise. Det sker ved to besøg. Ved første besøg kortlægges risikosteder ved at konsulenten tager billeder af de risici, som medarbejdere, ledelse og konsulenten hver især peger på. Og der spørges til sikkerhedsgruppens historier om u- held. Ved et senere personalemøde taler man om historierne ud fra billeder og slutter af med at tage beslutninger om forbedringer. Hvad kan opnås Virksomhederne synes metoden kan betale sig, og sætter pris på at BST organiserer det hele. Her er eksempler på, hvad der kan opnås: Der tales mere om, hvad der er farligt, og hvad man kan gøre for at for bedre sikkerheden Medarbejderne er blevet bedre til at rydde op Stålplader leveres nu uden grater, så man ikke skærer sig Der er indkøbt en højdeløfter for at begrænse tunge løft Der er etableret en bøjle til at holde på træstave, så de ikke vælter ind i transportvejen De nye lokaler bliver indrettet med gode pladsforhold og transportveje. Forudsætninger Konsulenten skal være i stand til at vurdere ulykkesrisici i en produktionsvirksomhed og kunne styre personalemødet på en konstruktiv måde. 2. Styr på orden og sikkerhed SOS metoden to dage med oprydning og system i tingene De to oprydningsdage er en meget konkret og handlingsrettet metode til at forebygge uheld. På to dage kan man rydde op, gøre rent, male og omorganisere værkstedet, så risiciene bliver begrænset, og arbejdsgangen bliver mere rationel. Inden oprydningsdagene kortlægges risiciene ved at konsulenten tager billeder af de risici, som medarbejdere og ledelse oplever. Overskriften på første dag er Sorter og smid væk og Skrub og skur. Sortering før oprydningen foregår ved hjælp af farvede sedler: Røde: Smid ud Gule: Placeres på lager Grønne: Skal blive i produktionslokalet, men flyttes til en anden placering. Næste dag er opgaven at få System i tingene. Opgaverne omfatter typisk navneskilte på hylder og skuffer, maling af omrids af værktøj på tavler, montering af nye reoler og knager samt maling af gule striber på gulvet. 11

12 Dagene slutter med et handlingsprogram for de opgaver, man ikke nåede, og der laves aftaler om, hvordan man bevarer orden og system i tingene. Undervejs tager konsulenten billeder til at dokumentere fremgangen og resultaterne, ligesom billederne bruges til at skabe dialog. Hvad kan opnås Virksomhederne synes, det kan betale sig at få hjælp fra BST og bruge to dage på oprydning og få system i tingene. Her er eksempler på, hvad der kan opnås: Hurtige synlige resultater Der skabes mere arbejdsplads Mere styr på lageret Mindre materialeforbrug Mere effektiv arbejdsgang Det er lette at finde tingene man ved, hvor tingene er Det letter planlægningen af produktionen Medarbejderne bliver motiveret til at fortsætte med at holde arbejdspladsen ryddelig, fordi de selv har været med til at beslutte og gennemføre tingene Oprydningsdagene ændrer kulturen: Det er ok at bemærke, når nogen ikke rydder op. Hvilke forudsætninger? Konsulenten skal være trænet i at forholde sig til risici i produktionsvirksomheder. Være i stand til at koordinere aktiviteterne og lede møderne samt opsamle hængepartier. Samtidig med at konsulenten selv deltager i de praktiske opgaver med at rydde op og male m.m. 3. Få tjek på maskinsikkerheden Maskintjeklisten er tænkt som et redskab, som sikkerhedsgruppen selv kan bruge. Men sikkerhedsgruppen har ofte behov for støtte til at komme i gang. Vejledningen beskriver, hvordan arbejdsmiljøkonsulenten kan hjælpe sikkerhedsgruppen til selv at vurdere maskinsikkerheden. Det sker ved hjælp af en tjekliste suppleret med forklaringer til de enkelte punkter. Desuden er vedlagt APV-skemaer (arbejdspladsvurdering), så der kan laves handlingsplaner, når der er behov for at forbedre sikkerheden. For det meste er to møder med sikkerhedsgruppen tilstrækkeligt, for at den kan blive fortrolig med redskabet. På det første møde introducerer arbejdsmiljøkonsulenten metoden til sikkerhedsgruppen og hjælper gruppen med at kortlægge sikkerheden på en eller flere maskiner. Samtidig tages der billeder af risikostederne. På møde nummer to gennemgås billederne af risikostederne, og der udarbejdes handlingsplaner for de fundne risici. Til møde nummer to kan det fremme processen, hvis arbejdsmiljøkonsulen- 12

13 ten har skrevet en kort rapport i form af kommentarer til billederne og forelægger rapporten på mødet. Hvad kan opnås? Virksomhederne synes maskintjeklisten er nem at bruge, og det er omkostningerne værd at få sikret at alt er i orden ved maskinerne. Brug af maskintjeklisten kan give følgende resultater i samarbejde med BST: Sikkerhedsgruppen fik en større forståelse af risiciene ved arbejdet med maskinerne og begyndte at tage sikkerheden mere alvorligt. Virksomheden kunne specificere sine krav til leverandøren, hvor billederne fungerede som dokumentation. Leverandøren accepterede alle krav. Herunder afskærmning af kæder og ruller samt opsætning af rækværker på platforme. En maskinproducent forbedrede nogle af sine produkterne, for eksempel blev nødstop flyttet. Desuden blev der skrevet nye manualer for maskinerne med en grundig sikkerhedsinstruktion. Forudsætninger Det er nødvendigt, at konsulenten har en grundig viden om maskinsikkerhed og tekniske forhold. Det er med til at skabe tillid til konsulenten. Hvilke ressourcer? I skemaet er vist estimater over arbejdsmiljøkonsulentens og virksomhedens tidsforbrug ved de forskellige metoder. De angivne timer for konsulenten er minimumstal. De bygger på, at der kun er én konsulent, som udfører opgaven og at konsulenten kender metoden. Hvis det er første gang man arbejder med billeder, skal der bruges mere tid. Med hensyn til virksomhedernes tidsforbrug, vil der udover de angivne timer, normalt være behov for at bruge tid på at udføre de aftalte forbedringer. Metode Historieværksted med billeder SOS metoden Maskintjeklisten Timeestimat for 1 konsulent timer timer 6-9 timer Timeestimat for virksomheden 2 timer pr. deltager i gennemgang af virksomheden 1 time pr. deltager i personalemødet 1 time pr. deltager i opfølgning 5 timer pr. deltager i planlægningen 2 dage pr. deltager i de to oprydningsdage 1 time pr. deltager i opfølgning 2-4 timer pr. deltager i gennemgang af maskinerne 2 timer pr. deltager i APV-møde 1 time pr. deltager i opfølgning 13

14 For alle tre metoder gælder, at virksomhederne synes investeringen har kunnet betale sig i form af besparelser og øget produktivitet. Hvordan fastholdes resultaterne? Alle tre metoder kan med fordel gentages med mellemrum, eventuelt som en integreret del af APV. Det kan være vanskeligt for virksomheden selv at sikre denne opfølgning, specielt i mindre virksomheder med en svag sikkerhedsorganisation. Derfor vil det være vigtigt at skabe anledninger til at det kan ske. Det kan være på de jævnlige opgaveplanmøder, som BST holder med virksomheden. Her kan en rundgang i produktionen give grundlag for at for at vurdere hvilken metode der egner sig til at følge op med. Hvordan er metoderne blevet til? I de senere år har Arbejdstilsynet sammen med Industriens Branchearbejdsmiljøråd og andre publiceret 30 forskellige metoder til ulykkesforebyggelse, som især har rettet sig mod større virksomheder. Se Ulykkesstatistik pegede desuden på, at små virksomheder har en særlig høj ulykkesrisiko. Derfor søgte vi støtte til dette forskningsprojekt til Udvikling af metoder til ulykkesforebyggelse i små virksomheder. Projektet er gennemført af CASA ved Edwin Grinderslev og Hans Jørgen Limborg, BST Sjælland ved Lone Wibroe, Jørn Bennedsen, Susanne Prag og Marianne Andersen samt Institut for Produktion og Ledelse på DTU ved Peter Hasle. Projektet er finansieret af en forskningspulje til ulykkesforskning administreret af Arbejdstilsynet. De tre metoder er udviklet og afprøvet i forbindelse med dette projekt. Vi har fundet inspiration i de 30 metoder, som Arbejdstilsynet med flere har udgivet. Især metoder om orden og ryddelighed samt maskinsikkerhed blev prioriteret, men også metoderne om sikkerhedskultur og medarbejderinvolvering indgik i overvejelserne om udvikling af metoderne. Desuden blev svenske erfaringer inddraget, idet der her er arbejdet meget med metoder til mindre virksomheder. Metodeudviklingen er sket i en projektgruppe med deltagere fra CASA, Institut for Produktion og Ledelse på DTU samt BST Sjælland. BST Sjælland har stået for den konkrete udformning af materialerne til metoderne samt driftsafprøvningen. Mens evaluering af metoderne og udarbejdelse af forskningsrapporten er udført af CASA og Institut for Produktion og Ledelse. 14