Kære menighedsråd og præster

Transkript

1 Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen

2 Jens har en stor bredde, der formår at favne de fleste og dermed tale til mange i vores rummelige folkekirke. Trods denne favnen har han skarpe meninger om retningen for folkekirken med en udtalt opmærksomhed på hvor udfordringerne befinder sig i fremtiden. Leif Christoffersen, menighedsrådsformand og medlem af provstiudvalg Jens er præst, organisationsmenneske med masser af ledererfaring og så er han en usædvanlig arbejdshest, der smitter alle med sit optimistiske engagement. Jens vil kunne blive en fantastisk god biskop i Århus Stift! Ulla Høgild Berg, Menighedsrådsmedlem Tænk diakonien ind i den folkekirkelige menigheds selvforståelse. Både i byen og på landet. Tænk konkret og virkelighedsnært. Uden berøringsangst. Folkekirken skal udvikle en aktiv diakoni, så menighedens fællesskab bliver mere rummeligt, inklusivt og sammenhængende. Med Jens i spidsen for Århus Stift kan menigheden sprudle i en retning, vi ikke har kunnet håbe på. Bjarne Lenau Henriksen, tidligere chef for Kirkens Korshær Jeg ønsker en levende kirke, der favner bredt. Det er vigtigt at folkekirken taler et sprog, der er vedkommende for alle uanset alder, køn, social status mm. Jens forstår på forbilledlig vis at invitere alle med. Anne Odgård Eyermann, menighedsrådsmedlem Jeg har siddet i kristendomsudvalg med Jens i FDF i flere omgange, og har her arbejdet sammen med ham om at få sat forkyndelsen af Jesus Kristus som verdens frelser i centrum af det kirkelige børne- og ungdomsarbejde. Han tænker ud af boksen, er teologisk velfunderet og organiseret og en inspirator for folk omkring sig. Jeg vil glæde mig til at se alle disse sider samt mange flere hos min kommende biskop. Tina Skov Løbner, sognepræst i Marie Magdalene Koed pastorat

3 Kære menighedsråd og præster Vi skal snart have en ny biskop i Århus Stift, og jeg har sagt ja til at stille op til valget. I denne lille folder fortæller jeg lidt om, hvem jeg er, og hvad jeg finder vigtigt i forhold til det kommende valg. Jeg er født (1959) og opvokset i Århus. Mine forældre kom fra land og by og fra hver deres baggrund. Hjemme hos mormor og morfar lå Demokraten og højskolesangbogen på bordet og hjemme hos farfar Indre Missions Tidende og Hjemlandstoner. Min far var i sin ungdom optaget af KFUM og Olfert Richart min mor af håndbold og Jeppe Aakjær. Men fælles for de to familier var, at de altid kunne mødes i og omkring folkekirken. Så dén blev et vigtigt omdrejningspunkt i det fælles liv. Her ladede de op og lagde øre til Guds egen fortælling. Her faldt de, som jeg selv, til ro i beretningen om Gud, der blev menneske for at dele vilkår med dig og mig. Her fandt de et sted med højt til loftet, hvor forskellige synspunkter kunne leve side om side. I min familie har man altid, uanset hvilken præst der prædikede, gået i kirke. De italesatte også vigtigheden af at forpligte sig og bære ved og gik gerne foran ift. skole, forenings- og kirkeliv. Det blev bl.a. til mange års arbejde omkring menighedsrådets bord. På den måde fik jeg det folkekirkelige liv ind med modermælken og jeg har altid befundet mig godt i kirkens lyse indre. Kirken har altid givet mig ro og vækket til eftertanke. Både ved den almindelige højmesse og ved andre gudstjenesteformer. Det er nemlig aldrig et spørgsmål om enten eller, men alene et spørgsmål om evangeliets forkyndelse. menighedsrådsarbejde Som barn ville jeg gerne være præst, og som ung kom jeg i erhvervspraktik hos den lokale kirkebogsførende. Derfor var det også naturligt for mig efter gymnasietiden at begynde at læse teologi. Det blev en spændende tid med et væld af mageløse opdagelser og et par skelsættende forelskelser. Den ene i Inger, min kone og mor til vores 4 børn, den anden i højskolen. Det blev til 18 års levende vekselvirkning, Grundtog evangeliets vigsk livsoplysning og levende ord forkyndelse er på Silkeborg Højskole. Det blev kirkens omdrejogså til næsten ligeså mange år ningspunkt omkring menighedsrådsbordet i

4

5 Silkeborg Kirke som menigt medlem, kontaktperson og formand. Og det blev til bidrag i det det lokale sætter spot på, FDF-arbejde, i skole- og andet forhvad kristendom enings- og bestyrelsesarbejde. og det kristne Årene lærte mig meget forskelmenneskesyn er ligt. Jeg lærte bl.a., hvor vigtigt det er, at kirken insisterer på at være der for menigheden. Det er menigheden og dens liv og vækst, der hele tiden skal være i fokus. Det kræver en god dialog mellem præst, menighedsråd, ansatte, frivillige, provst og biskop. Alle parter skal være indstillet på at høre på hinanden og blive klogere. Og når det lykkes, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan udrette. Jeg lærte også, hvor vigtigt det er, at der hele tiden arbejdes for at skabe gennemskuelighed i de fælles beslutningsprocesser. Det er vigtigt, at de kirkelige strukturer, bl.a. biskoppen, sikrer sogn og menighedsråd reel inddragelse og indflydelse. Og det gælder, hvad enten man bor på landet eller i byen. Det var en spændende tid, og de erfaringer, jeg fik her, var gode at tage med sig til forstanderjobbet på Diakonhøjskolen. Her er jeg i gang med 8. år og nyder, sammen med og takket være gode kolleger, at en svær tid for skolen er blevet vendt til nye kurser, uddannelser og ventelister. ulønnet hjælpepræst Som leder skal man kunne inspirere, skabe tillid og fælles retning, så der, i samarbejde med ansatte, kan tages bæredygtige og ansvarlige beslutninger. Det gælder, hvad enten det er Diakonhøjskolen eller folkekirken. Da jeg tiltrådte jobbet som forstander, blev jeg samtidig ordineret og indsat som ulønnet hjælpepræst ved Frederikskirken. Og det er et godt sted at være både som en del af menigheden og som præst. Så her, og mange andre steder, får jeg lov til at fordybe mig i de bibelske tekster og holde gudstjeneste, døbe og forrette altergang, gifte og begrave, lægge øre til og samtale med. Det er spændende at være præst, for der er noget ved præstens job, man ikke finder så mange andre steder og det skal vi værne om. Prædikestolen skal være fri og præsten alene forpligtet på evangeliet og sin menighed. De to ting kan ikke skilles ad, og må finde sin form i et forpligtende samarbejde henover bordet. Som antydet, har jeg altid været en del af det frivillige og folkekirkelige foreningsliv, og det er jeg stadigvæk. Jeg er formand for Dansk Diakoniråd,

6 KFUMs Sociale Arbejde, Silkeborg Højskole, Center for Ludomani og Havredal Praktiske Landbrugsskole. Jeg er næstformand i Jysk Børneer kirkens væsen og med til at give forsorg/fredehjem og Teologi for kirken krop Lægfolk, medlem af hovedbestyrelsen for Danske Diakonhjem, aktiv i FDF og det lokale Fællesråd, m.fl. For mig er det vigtigt at understrege, at et frivilligt engagement ikke handler om, hvad man får ud af det, men om hvad man kan bringe ind i det. Det handler om sagen, og det fokus er vigtigt hele tiden at have sig for øje. Sådan er det også med det folkekirkelige liv rundkirkelig De teologiske kassers tid er forbi, for hvad vil det egentlig sige at være grundtvigsk, missionsk eller folkekirkelig aktivist? Når jeg bliver spurgt om mit kirkelige ståsted, plejer jeg at sige, at jeg er rundkirkelig. Med den betegnelse, som jeg har lånt fra en tidligere sognepræst ved Århus Domkirke, vil jeg gerne fastholde fokus på sagen og den teologiske substans og forbeholde mig ret til at lade mig inspirere af forskellige teologer også af vores tid. For som folkekirke skal vi have modet til at se verden, som den er og hvis det blik ikke skal sløres, må det ikke lade sig begrænse af forudfattede og forenklede meninger. Her skal horisont og udblik til også til den store verden. udfordringer Når jeg har sagt ja til at stille op til bispevalget, er det bl.a. fordi, jeg ved, at jeg har noget at bidrage med, i forhold til de udfordringer folkekirken står i. Dém kender I som menighedsråd alt til, og skulle I vælge mig som biskop, vil jeg glæde mig til at vende de fælles udfordringer med jer. Godt bispevalg! handler om møder på tværs af tro og grænser

7 Folkekirken skal: forkynde evangeliet i være dér, hvor øjenhøjde med mennesker mennesker er Kirken skal skabe ægte mødesteder, hvor menneskers erfaringer og den kristne livstydning kan møde hinanden og opbygge og udvikle det fælles liv. Kirkens liv og vækst skal foregå dér, hvor mennesker lever deres liv. Det skal være en fælles forpligtelse at sikre kirkens tilstedeværelse på såvel land som i by. blive endnu bedre til at samarbejde bygge bro til og mellem mennesker Kirken skal fortsat udvikle muligheder for samarbejde med det omkringliggende samfund og invitere de folkekirkelige organisationer med omkring bordet. Kirken skal have hjerte for at samtale på tværs af tro, grænser og etnicitet. Det handler om mission og mellemkirkeligt arbejde. Om religionsdialog og engagement for bedre levevilkår. være et forpligtende fællesskab med højt til loftet huske, at den altid kun er en generation fra at Kirken skal inspirere til at lave for- forsvinde pligtende fællesskaber på tværs også af meninger. Kirken kan godt være uenig på en ordentlig måde! Kirken skal evne såvel tradition som fornyelse. Det fordrer forskellige gudstjenesteformer, nye salmer og en opprioritering af kirsatse på gennemskuelighed kens undervisning. i beslutningsprocesserne Kirkens ledelse skal skabe gennem skuelighed i de fælles beslutningsprocesser og sikre sogn og menighedsråd reel inddragelse og indflydelse. have modet til at se verden, som den er Kirken skal styrke det diakonale og sociale arbejde og således være med til at give forkyndelsen og kirken krop. sætte ledelse på dagsordenen Kirken skal dagsordensætte den gode ledelse at skabe tillid, trivsel og fælles retning. Dét er forudsætningen for et godt samarbejde og bæredygtige og ansvarlige beslutninger.

8 Jeg har kendt Jens Maibom Pedersen siden vores studietid som en dygtig og engageret teolog, der er i stand til at reflektere over teologiens betydning for kultur, pædagogik og samfund. Han har store organisatoriske evner og formår at få folk til at samarbejde. Peter Lodberg, universitetslektor, dr. theol, Aarhus Universitet En biskop skal både kunne tradition og fornyelse og kunne samle på tværs af skel og meninger. Det kan Jens, og derfor vil han blive en god biskop i Århus Stift. Med Jens ved roret får vi en biskop der har haft sin gang mange andre steder end på folkekirkens normale arenaer, det tror jeg vil gavne folkekirken. Jens er vant til at det kan foregå i en smuk gammel kirke, eller på alverdens andre mærkelige måder. Det har han vist i sit engagement i FDF, i sit mangeårige engagement i menighedsrådsarbejde og som leder af Diakonhøjskolen. Annette Brounbjerg Bennedsgaard, provst i Horsens Provsti Sjældent har jeg mødt et så engageret menneske som Jens Maibom Pedersen. Jens brænder for Folkekirken, for alle de muligheder for både tradition og fornyelse, som han ser i Folkekirkens rummelighed. Han ser analyserer og handler. Marianne Rolander, menighedsrådsmedlem, stiftsrådsmedlem og formand for bestyrelsen i Distriktsforeningen af menighedsråd i Århus jmp@diakonhojskolen.dk / tel: Enhver støtte til min kampagne er meget velkommen og kan indbetales på konto Et eventuelt overskud vil tilgå Folkekirkens Nødhjælp. design & dtp: 2k/denmark tryk: werks grafiske hus Thorkild Simonsen, tidligere borgmester og indenrigsminister