Institut for Naturfagenes Didaktik. Fagligt samspil. Jens Dolin. Institut for Naturfagenes Didaktik/Københavns Universitet

Transkript

1 Fagligt samspil Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik/Københavns Universitet

2 Tværfaglighed eller særfaglighed to synspunkter SÆRFAGLIGHEDSSYNSPUNKTER 2 Faget mister timer til tværfaglige forløb. Hvis du skal indgå i et tværfagligt projekt,, så skal du have et fagligt grundlag først. Jeg er tilhænger af metodefrihed, det er bedst hvis den enkelte lærer og det enkelte hold selv finder ud af hvad de vil. Projektarbejde udelukker i praksis faglig fordybelse (man beskæftiger sig med kunstige emner, ). Det faglige niveau vil falde, i stedet vil vi få nogle mere gruppeorienterede mennesker. Institut for Naturfagenes Didaktik TVÆRFAGLIGHEDSSYNSPUNKTER To plus to bliver fem der opstår synergi mellem fagene. Man opnår en dybere faglig forståelse fordi fagene ikke længere er isolerede. Positivt at undervisningen skal tilrettelægges sammen med kolleger. Lærerne skal hjælpe eleverne med at se sammenhænge mellem fagene, så vil de bedre forstå fagene og blive mere engagerede. Hvis vi kun uddannede fagidioter, så ville de have problemer, når de kommer ud i en mere kompleks verden.

3 Hvornår har man lært naturvidenskab? Svaret afhænger af læringssyn og opfattelse af naturvidenskab videnskabelighedsformål (pipeline approach) Når man kan begreberne Når man kan teorierne Når man kan regne opgaverne Når man kan tale fagsproget Når man kan begå sig i laboratoriet/udføre feltarbejde Når man kan stille de rigtige spørgsmål Når man kan bearbejde hverdagslivets problemstillinger som involverer naturvidenskab hverdagskompetenceformål (citizenship/scientific literacy) Dias 3

4 Fag Fag er et helt fundamentalt begreb i vores måde at organisere viden, kundskaber og færdigheder på. Og samtidig den måde vi konstruerer uddannelser på og derfor måden vi bedriver uddannelser på. (Uddannelsesredegørelse 2000) Fagene tilbyder viden, begreber, metoder, forståelsesformer, erkendelsesformer inden for forskellige områder Fagene tilbyder en bestemt optik på verden og på problemstillinger Fagene tilbyder hjælp mod hverdagens fordummelse (Schnack) Fagene er historisk udviklede. Social konstruktion eller ontologisk realitet? Fag er de enheder, vi af praktiske grunde inddeler viden og kunnen i, når vi skal indrette biblioteker, forskningsinstitutioner og skoler. De er sociale konstruktioner. Deres kerner er ikke evige sandheder, men størrelser, der ændrer karakter sammen med den brug, vi gør af den viden, der er i enhederne. (Fremtidens sprogfag s. 75) Holder fagene i dag? Afspejler fagene virkeligheden? specielt elevernes virkelighed? 4

5 Tre hovedområder beskæftiger sig med viden udvikler elevernes empiri teorier metoder Bilag til læreplan for Almen Studieforberedelse Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab det kulturelle i videste forstand menneskers udvikling & generaliserbare fænomener og organisering af fælles virkelighed processer i naturen og i nutidens gn. formelle og uformelle regler teknologiske prægede samfund og institutioner og magtrelationer Forudsætninger for og resultater af menneskers aktivitet som tænkende, følende, vurderende, handlende, symbolbrugende væsener forståelse af den fællesmenneskelige og kulturelle omverden kulturprodukter i videste forstand fra fortid og nutid (sproglige tekster, andre symbolske produkter, brugsting, begivenheder) beskrivelse, analyse fortolkning De menneskeskabte fællesskabers struktur, funktion og relationer til omgivelser + denne videns historiske & sociale betingethed orienterings- og handleevne & aktiv deltagelse i et demokratisk samfund Elementer og strukturer der opbygger og udtrykker menneskeskabte fællesskabers organisation, Generaliseringer empirien Kvalitative og kvantitative metoder Spørgsmål til naturens struktur og processer & forklaringer i form af (foreløbige) teorier og love indsigt i hvorledes hypoteser opstilles og testes & evner til at generalisere iagttagelser Alle fænomener, der kan iagttages enten direkte gn. menneskeliges sanser el. gn. forsøgsapparatur og eksperimentelle opstillinger Hypotetisk-deduktive Empirisk-induktive 5 (Bearbejdet af Anne Kirsten Pettitt)

6 Naturvidenskabernes historik Aristoteles Newton (Principia 1687) Naturfilosofi Galilei ( 1642) Steno (De Solido 1669) Naturhistorie Fysik Kemi Biologi Geofag HÅRDE FAG abstrakte problemstillinger matematisk formalisme BLØDE FAG omverdensnære problemstillinger almindeligt sprog 6 svært for eleverne let for eleverne

7 7 Department of Science Education Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som andre fag ikke kan? Viden: Om grundlæggende forhold i vores natur som de bl.a. formuleres i begreber og teorier. Den eksperimentelle dimension: Laboratoriefærdighed, Empirikompetence design og gennemførelse af eksperimenter. Feltarbejde. Iagttage, beskrive, analysere og præsentere: Repræsentationskompetence Bevidst, objektiv forholden sig til fænomener i naturen; måle og skabe data, behandle data. Fagenes særlige erkendelsesformer: verificering/falsifikation, den reduktionistiske og kausale tilgang til verden, det at man ud fra bestemte præmisser kan afgøre om noget er rigtigt eller forkert, bl.a. baseret på kvantitative målinger. Modelleringskompetence Modelbegrebet: At opstille og verificere såvel matematiske som fænomenologiske modeller af naturen. Mange af disse modeller har status af (alment accepterede) lovmæssigheder, der styrer naturen. At kende til modellers styrke og begrænsning. Historisk/filosofisk viden: Naturvidenskabernes Perspektiveringskompetence historie langt hen ad vejen også fortællingen om erkendelsens og teknologiens udvikling og ændringerne af vores verdensbillede.

8 Argumenter for at fagene skal arbejde sammen Faglige: Mange centrale og aktuelle problemstillinger kan ikke indfanges fuldstændigt af de eksisterende fag. Megen relevant faglig viden er derfor tværfaglig (eller læres kun fuldt ud tværfagligt). Synergimæssige: Der er mulighed for en række både tidsmæssige, omfangsmæssige og erkendelsesmæssige besparelser ved at arbejde med samme problem eller emnekreds i flere fag. Pædagogiske: Det er motiverende at arbejde med en tværfaglig problemstilling den udfordring der ligger i at kunne forfølge et problem på tværs af faggrænser kan drive en læreproces. Modvirker den splittede hverdag. Læringsteoretiske: Tværfaglig samarbejde vænner eleverne til det perspektivskifte, som er nødvendigt for at kunne bruge den i faget erhvervede viden i nye sammenhænge (transfer). Holdningsmæssige: Ændrer elevers og læreres opfattelser af og holdninger til fagene. Ulemper: Arbejdsmæssige, tryghedsmæssige, faglige 8

9 Fagene i samspil Forskellige mål med samspil: Samspilskrav til fagene: Undervisningen kræver: Opnåelse af transfaglige kompetencer Opnåelse af personlige/sociale kompetencer Dybere (enkelt)faglig viden Præcisering af fagets bærende forestillinger og centrale metoder (eksemplaritet) Viden om andre fag Afgrænsning ift andre fag Påpegning af sammenhænge med andre fag Øget kommunikation mellem lærerne Øget information til eleverne Fagets tilpasning til fælles mål (både form og indhold) 9

10 Samspilsudfordringer til fagene Eksplicitering af tavs viden: Hvad kan mit fag? Præcisering af fagets identitet, vidensformer, repræsentationsformer, empiri, teorier, metoder viden om faget. At indgå med rimelig vægt i forløbene både mht emnevalg og arbejdsformer At få et fælles sprog om og begrebssættelse af progression, kompetencer, arbejdsformer etc. At have en passende progression i forløbene og mellem forløbene mht fagforståelse, videnskompleksitet, arbejdsformer. Er der videns-/kompetenceområder, der med fordel kan skilles ud i overfaglige forløb? 10

11 Forskellige faglige opfattelser De tre hovedområder synes at være båret af forskellige progressionsforestillinger: Det naturvidenskabelige hovedområde forstår progression som skabt i og af faget. HUSET Det samfundsvidenskabelige hovedområde forstår progression som taxonomier der skal forbinde elev og stof. TRAPPEN Det humanistiske hovedområde forstår progression ud fra elevens synsvinkel som mestring og tolkning (fra håndværk til kunstner). (Inspireret af Progressionsundersøgelsen, DIG/IFPR 2006) SPIRALEN 11

12 Former for fagligt samspil Støttefaglighed: Èt fag står for det grundlæggende faglige forløb, andre fag bidrager som støttefag/hjælpediscipliner (leverer metoder, oversættelse, delviden etc). Flerfaglighed: Fagene arbejder parallelt med samme emne, men med særfaglige delmål og uden fælles problemformulering. Undervisningen i fagene koordineres og fagene støtter hinanden. Helhed og transfer skal skabes af lærerne. Fagintegration: Fagene arbejder sammen efter et fælles udviklet undervisningsforløb, hvor de enkelte fag bidrager til en helhed. Emnevalg er kritisk. Forløbet er bygget op om fagenes særfagligheder, der kan være en arbejdsdeling mellem de deltagende fag, som kan bringes i samspil med hinanden. 12 Fagoverskridelse: Stigende sværhedsgrad og krav til planlægning Eleverne arbejder i de deltagende fag med den samme problemformulering, som styrer undervisningens indhold og metode. Time- og fagstrukturen kan være nedbrudt. Institut for Naturfagenes Didaktik

13 Støttefaglighed Flerfaglighed Fagintegration filosofi fysik 13 Fysikfagligt tema filosofi Fælles tema Engelsk dansk dansk historie historie Dansk Grammatikken Et fags faglighed og behov planlægger forløbet og andre fag støtter og tilpasser sig og bidrager til opfyldelse af dette fags formål Fælles tema, fx renæssancen, livssyn, Fordelen for eleverne er, at der samlet set er færre elementer at holde sammen på, samt at der bliver mulighed for kontekstuelle betragtninger og helhedsdannelser, dog uden at disse nødvendigvist ekspliciteres i de enkelte fag. Fagene er således hinandens implicitte støtter Fælles problem- og målformulering og tidsmæssig koordinering. Fx samarbejdet mellem to eller flere sprogfag om delaspekter inden for grammatikken såsom ordklasser og kasus (Inspireret af Peter Kaspersen)

14 Fagintegration Fælles tema, metode og viden Historie religion Dansk Filosofi Fakultetets metoder og fælles viden Samarbejde mellem to fag indenfor samme fakultet om samme tema, fx oplysningstiden. Fokus på den metodologiske og vidensmæssige transferværdi og erkendelse. Fysik To fag om samme metodologi: her det naturvidenskabelige nv-hf vidensideal 23okt positivismen. Fælles tema: Det industrielle gennembrud Filosofi/dansk Historie To fag om samme metodologi: her den socialhistoriske virkelighedsopfattelse og analysemåde. Samarbejde på tværs af fakulteter om et fælles tema, og hvor man også har fælles ekspliciteret fagmetodologi. Denne model kræver rigtig meget for samarbejdet på tværs af fagenes fakultetsgrænser. Desuden kræver modellen stort videnskabsteoretisk overskud hos lærerne Inspireret af Peter Kaspersen

15 Fagoverskridelse Fælles problem: Skal Grønland være selvstændig? Historie Fysik Samfunds fag Temaets eller problemets logik er overfagligt og styrer fagenes medvirken. Enkeltfagenes særtræk træder i baggrunden (og ofte inddrages fagenes grænseområder). Lærerne er faglige konsulenter og sikrer at processen kører. Udvikling af generiske kompetencer (fx samarbejde, opgaveskrivning, projektarbejde) plus sammenhængende forståelse af et komplekst problem 15

16 Faglige hensyn og pædagogiske metoder ved fagligt samspil Valg af tema og samspilsform Valg af fællesfaglige formål/metoder (fx opgaver, slutprodukt) Vægt på elevernes metakognition (selvrefleksion) Løbende feedback Produktrettethed Valg af fælles pædagogisk model og metodik? 16

17 17 Fællesfaglighed giver mest mening ved emner og problemstillinger, som ingen af de deltagende fag kan klare alene. Dvs. ved komplekse og vanskelige emner, der samtidig udgør en sammenhængende enhed. Desuden skal de være virkelige og relevante. Dette gælder fx for mange sociale konstruktioner (i modsætning til naturgivne forhold eller historiske begivenheder). Fx Doping - er blevet til i et samspil mellem kemi, fysiologi, idræt, samfund, jura og moral Terrorisme handler om politik, bomber, moral, historie Seksualitet er biologi, men også psykologi, samfund, kultur (det samme kan siges om kønsroller) Migration er samfunds, kultur, geografi, historie Ofte som ved de nævnte er sådanne emner styret af samfundsfag eller humaniora. Hvis naturfag skal have en central plads, skal emnet have udgangspunkt heri. Fx Genteknologi handler om biologi, kemi, samfund, etik AIDS handler om biologi, psykologi, samfund Klimaændringer handler om fysik, kemi, geografi, biologi, samfund (Inspireret af Søren Harnow Klausen) Institut for Naturfagenes Didaktik Valg af tema og samspilsform

18 Betingelser for at teamarbejdet fungerer Institutionelle støttefunktioner Klare mål og fælles planlægning Balance mellem frivillighed og pligt Balance mellem den enkelte og teamet (klar rollefordeling) En åben og tillidsfuld samarbejdsatmosfære (fx enighed om etiske spilleregler, villighed til at diskutere samarbejdet) Ressourcer (praktiske faciliteter, selvstændigt budget) Beslutningskompetence (teamkoordinators rolle) Efteruddannelse på teamniveau 18

19 Fagspecifikke spørgsmål til faglige samspilsforløb Institut for Naturfagenes Didaktik Hvilke aspekter af den valgte problematik vil dit fag være mest velegnet til at dække? Hvilken samspilsform vil du foretrække? Hvilke naturfaglige kompetencer og hvilke andre kompetencer skal dækkes (de samme i alle fag?) Hvilket indhold og hvilke metoder kan dit fag bidrage med i et sådant flerfagligt forløb? Hvad er fx de vigtigste begreber, teorier, de vigtigste repræsentationsformer, de vigtigste arbejdsmetoder etc. Nævn specielt hvilke eksperimenter og/eller feltarbejder der kan inddrages. 19