5.0 Buddhisme i Thailand

Transkript

1 BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N 5.0 Buddhisme i Thailand Ved templet Wat Mahabut hænger en pengesnor, hvor man kan ofre pengegaver til templet. Thaierne ofrer penge og tager billeder af sig selv og hinanden (foto: Anders Nielsen) Øvelse 1 a) Dette afsnit handler om Theravadabuddhisme i Thailand. Inden du begynder på afsnittet, så lav en lille skriveøvelse, hvor du skriver de ting ned, som du kan huske om Theravadabuddhisme b) Inden du begynder at læse dette kapitel, så se billederne i kapitlet igennem. Hav Spiros begreber om de tre praksisformer - nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme (se kapitel 3) - i baghovedet. Hvilke praksisformer synes du umiddelbart er mest i brug i Thailand? 5.1 Buddhismens historie i Thailand Theravadabuddhismen er majoritetsreligion i Thailand i dag, hvor ca. 95 % af befolkningen bekender sig til denne retning. Meget tyder dog på at den første form for buddhisme, der blev etableret i Thailand, var

2 Mahayanabuddhismen. Vi har arkæologiske fund, der viser, at den første etablerede form for buddhisme i det område, vi i dag kender som Thailand, går tilbage til 500-tallet e.v.t. På det tidspunkt var det meste af Sydøstasien under stor indflydelse fra det indiske kulturområde. Mahayanabuddhismen stod da stærkt i Indien, og det var især denne form for buddhisme, der blev importeret af de små sydøstasiatiske bystater. Disse småstater omvendte sig ikke kun til buddhismen, men også til den anden store indiske religion, som vi i dag kender som hinduismen. Således kom både indiske buddhistmunke og hindupræster, kaldet brahminer, til Sydøstasien, og prægede det religiøse liv der. Disse religiøse specialister medbragte det gamle indiske sprog pali, der også blev det religiøse sprog i Sydøstasien. Kongedømmet Sri Lanka, der havde theravadabuddhisme som en slags statsreligion, kom også til at præge de tidlige sydøstasiatiske bystater, der ofte havde en blanding af theravada, mahayana og hinduisme som officiel religion. Dette var dog før thaierne kom til det område, vi i dag kender som Thailand. De folkeslag, vi i dag kender som thaier, emigrerede fra det sydvestlige Kina over en periode på flere hundrede år. Først i 1200-tallet fik de magten i det område, der senere skulle blive til Thailand. Året 1238 regnes af mange thailandske historikere for Thailands fødsel. Her etablerede thaierne et kongerige med udgangspunkt i byen Sukhotai. De handelsmæssige og kulturelle kontakter til Sri Lanka blev styrket, og theravadabuddhismen blev gjort til statsreligion. Srilankanske munke fik ansvaret for at missionere og yderligere udbrede theravadabuddhismen til thaierne. Fra denne tid stammer også det specielle thailandske alfabet. De fleste religiøse skrifter blev dog stadig skrevet på det indiske sprog pali. Sukhotai-riget gik under i 1350 erne, og blev afløst af Ayutthaya-riget, der flyttede tyngdepunktet yderligere sydpå. Under Ayutthaya-kongerne ekspanderede thaierne yderligere, ofte under voldsomme kampe med de burmesiske naboer. I 1767 besejrede og ødelagde burmeserne endeligt Ayutthaya-riget, hvis kongeslægt samtidig uddøde. Thaierne samlede sig nu først under general Taksin, og senere general Chakri. Chakri flyttede riget sydpå og grundlagde Bangkok, thaiernes nye hovedstad. Chakri blev i 1782 kronet som kong Rama 1., og dannede derved det nye dynasti, som har siddet på kongemagten i Thailand frem til i dag. Helt tilbage fra Sukhotai-perioden blev thaiernes konger set som det særlige bindeled, der skulle forene stat og religion. Det store indiske hinduepos Ramayana er blevet fortalt og har cirkuleret i det thailandske område helt tilbage til Sukhotai-perioden. I den indiske Ramayana-fortælling kæmper guden Rama (en inkarnation af guden Vishnu) mod dæmoner for at redde sin dronning og få sit kongerige tilbage 1. Denne fortælling har i en thailandsk version frem til i dag stor betydning i Thailand og bliver ofte gengivet i teater og film. Det var altså ikke kun buddhismen, men også hinduforestillinger og fortællinger, der kom til Thailand fra Indien. Under Chakri (Rama 1.), blev Ramayana nedskrevet på thai som Ramakien. Thaiversionen Ramakien af den store hindufortælling er ikke bare en oversættelse af det indiske Ramayana, men kan ses som en samling af myter, der skal legitimere det nye thailandske kongedømmes magt ved at vise kongefamiliens forbindelse til guderne. Ramakien, der samtidig blev malet som en slags tegneserie hen over 178 vægge inde i kongepaladsets buddhistiske tempel Wat Phra Kaew, fortæller om Rams langvarige kamp mod dæmonkongen Tosakan for at genvinde sin dronning Naang Sida. 1 Ramayana er også i dag en af de mest populære fortællinger i det moderne Indien. Ud over at blive genfortalt som spændende eventyr, bliver Ramayana også brugt politisk som en af de myter, indiske hindunationalister bruger i deres kamp for et Indien baseret på hindureligion, fri for sekulær eller muslimsk indflydelse

3 Murmaleri i templet Wat Phra Kaew, der illustrerer en episode fra begyndelsen af Ramakien. Kong Chanok finder under pløjning en lotusblomst, der indeholder en æske med den 16-årige Naang Sida, en inkarnation af en gudinde. Kongen adopterer Naang Sida, der senere bliver kong Rams dronning. Herved bliver kongefamiliens forbindelse til guderne understreget. I det moderne Thailand fejrer man stadig hvert år den officielle start på rissåningssæsonen ved at kongen gennemfører en rituel pløjning af marken uden for kongepaladset (foto: Anders Nielsen) Kongerne Mongkut Rama 4. ( ) og Chulalongkorn Rama 5. ( ) har fået meget ære for deres diplomatiske snilde, idet de sørgede for at Siam (som Thailand hed frem til 1939), var det eneste land i Sydøstasien, der aldrig blev koloniseret, da de europæiske imperialistiske magter i 1800-tallet forsøgte at underlægge sig hele Asien. Både Mongkut og og Chulalongkorn forsøgte at inkorporere moderne europæiske skikke, samtidig med at de fastholdt opbygningen af Siam som nation, bl.a. gennem buddhismen som den samlende statsreligion. Så samtidig med at moderne europæiske skikke blev indført i samfundet, styrkede Mongkut det thailandske munkevæsen, sanghaen. (Mongkut havde selv inden han blev konge tilbragt 27 år som munk i et kloster).

4 Mongkut stiftede fx reformbevægelsen Dhammayut 2, som skulle stramme op på disciplinen blandt især munkene. Man ville tilbage til en mere ren theravadabuddhisme, som man mente blev praktiseret på den historiske Buddhas tid, renset for magiske og folkereligiøse elementer. Herved minder Dhammayutbevægelsen om lignende bevægelser inden for andre religioner, der vil tilbage til religionens hellige tid og hellige skrifter, og forsøger at skære de senere tilkomne traditioner væk. Dhammayut-ordenen har traditionelt haft tæt tilknytning til kongehuset; ofte er det munke fra Dhammayut, der af kongen er blevet valgt til Thailands Øverste Patriark, som er den officielle leder af den thailandske sangha. Det har ofte været et kontroversielt valg, da Dhammayut kun repræsenterer et mindretal af Thailands buddhister, mens den anden store traditionelle retning, Mahanikai, har ca. 5 gange så mange templer i Thailand som Dhammayut. Mongkuts søn Chulalongkorn fortsatte gennem reformer moderniseringen af Siam, bl.a. blev slaveriet afskaffet, og der blev indført lovpligtig skoleundervisning. Chulalangkorn brugte også sin enevældige magt til at sikre, at Siam som det eneste sydøstasiatiske land aldrig blev koloniseret. Chulalongkorn formåede at spille de europæiske imperialistiske magter ud mod hinanden, så Siam med nød og næppe beholdt sin uafhængighed som en slags bufferzone mellem de engelske og franske nabokolonier. Øvelse 2 a) Redegør med dine egne ord for buddhismens vej til Thailand. Kender du til hvordan andre lande fik deres religion? Forsøg at perspektivere den thailandske buddhismes historie til andre lande, som du kender, dvs. find ligheder og forskelle mellem dem. b) Reformbevægelsen Dhammayut har forsøgt at vende tilbage til den rene Theravadabuddhisme ved at gøre op med den tradition, der er opbygget i Thailand. Kender du til lignende reformbevægelser fra andre religioner, der vil gøre op med traditionen for at vende tilbage til det, man mener, er den rene udgave af religionen? 5.2 Thaibuddhisme, samfund og stat I 1932 blev enevælden officielt afskaffet, og i stedet indførtes et konstitutionelt monarki, der på papiret kan ligne det, vi fx har i Danmark. Den thailandske konge har dog reelt en meget større magt, der er langt mere end bare symbolsk. Siden 2. Verdenskrig har Thailand haft et meget ustabilt politisk klima. Thailand har parlamentarisk demokrati, men det har nærmest været en regel, at militæret har grebet ind og afsat de demokratisk valgte regeringer, når disse har vist sig at være for korrupte og har udøvet magtmisbrug. Kongen og buddhismen har derimod været de institutioner, der for thaierne har garantereret sammenhængskraften i det thailandske samfund. Kong Bhumibol Rama 9., der har været konge siden 1946, har aldrig officielt støttet de mange militærkup. Men i forbindelse med flere kupforsøg har kongen ofte været ude og gyde olie på oprørte vande og opfordret befolkningen til at forholde sig roligt for at sikre stabiliteten i landet. Thailand har en meget striks lov om majestætsfornærmelse; hvis man kritiserer eller laver grin med kongen, kan man få en lang fængselsstraf. Denne lov er flere gange blevet brugt som påskud til at vælte 2 Dhammayut kan også skrives som Thammayut

5 regeringer. Loven om majestætsfornærmelse vidner om den særlige rolle, den thailandske konge spiller. Både den afdøde kong Chulalongkorn og den nulevende kong Bhumipol er i dag genstand for en omfattende personkult. I dagens senmoderne, politisk ustabile Thailand, hvor forbrugerkapitalismen og masseturismen har gjort deres indtog, dyrkes Chulalongkorn som den konge, der for over 100 år siden garanterede Thailands statsopbygning og selvstændighed over for den europæiske kolonialisme. Bhumipol opfattes ligeledes som en levende buddhistisk idealkonge. Han sammenlignes med Ashoka, som for 2300 år siden støttede og udbredte buddhismen i Indien. I denne forståelse ses den thailandske konge som et menneske, der i tidligere liv har samlet så meget god karma sammeni9i, at han kan genfødes som konge. Som konge har man overskud af fortjeneste, og vil arbejde for hele samfundets bedste ved at fortsætte med at støtte sanghaen, fx ved gavegivning, at bede for nationen, og at lade nye buddhistiske monumenter statuer, stupaer, templer mv bygge. Alle disse gode buddhistiske handlinger skaber overskud af god karma og fortjeneste, der overføres til det thailandske samfund, så det kan bevare harmonien. Officielle portrætter af kongeparret hænger ved indgangen til mange thailandske templer. Herved bliver forbindelsen mellem buddhisme, stat og konge fremhævet (foto: Anders Nielsen) Øvelse 3 a) Kan man overhovedet sammenligne monarkiets rolle i Thailand og Danmark? Prøv det, dvs. find ligheder og forskelle mellem den rolle, de to landes monarkier spiller 5.3. Praksis særlig for Thailand

6 I Thailand kan man møde meget af den generelle buddhistiske praksis, der allerede er beskrevet i kapitel 3. I det følgende skal vi møde noget af den praksis, der er særlig for Thailand. Den Hellige Tråd I de daglige tempelritualer, puja, ser man ofte hvide snore, der er bundet fra den centrale buddhastatue og ender i vandbeholdere ved siden af alteret. Dette kendes som Den Hellige Tråd. Denne tråd tænkes at fungere som en leder, der skal transportere al den kraft ud, som statuen besidder. Gennem munkenes recitation frigøres Buddhas kraft fra statuen og ned i det nu helliggjorte vand. Andre ritualer involverer også Den Hellige Tråd. Fx kan grupper af munke siddende i rundkreds rulle Den Hellige Tråd ud imellem sig. Når munkene samtidig reciterer hellige tekster, vil området inden for Den Hellige Tråd anses som særligt kraftfuldt beskyttet. Dette bruges særligt når man skal uddrive onde ånder. Også ved husindvielser kan man få munke ud, medbringende hellige tråde fra templet. Så vil hele huset være omviklet af de hvide snore, og sammen med munkenes recitation vil dette være en slags religiøs ulykkesforsikring for huset. Den centrale buddhastatue i templet Wat Suthat har under det daglige tempelritual (se forsidebilledet til denne bog) fået bundet en hellig tråd om tommelfingeren. Gennem munkenes recitation helliggøres vandbeholdere på hver side af statuen (foto:anders Nielsen)

7 Ånder Et karakteristisk træk ved thailandsk religion er den store rolle, troen på ånder, spøgelser og magi spiller. Ånder er usynlige væsener, der har ekstraordinære kræfter til at gribe ind i menneskers liv. Ånder vil altid være knyttet til steder, fx træer, bjerge, vand, bygninger osv. Ånder forstås ofte som reinkarnationer af afdøde personer. Hvis dette er personer, der er døde på voldelig eller anden ulykkelig vis, eller hvis begravelsesritualer ikke blev udført på den rette måde, så kaldes de spøgelser. Spøgelser vil ofte være ondsindede og særligt svære at gøre tilpas. En del ånder fungerer som beskyttelsesånder. For disse bygger man såkaldte åndehuse. Når man bygger et nyt hus i Thailand, roder man ofte op i grunden eller rydder en tidligere bygning væk. For at holde sig gode venner med de ånder, der først beboede stedet, bygger man et åndehus til dem. Disse åndehuse, der kan ligne en mellemting mellem et dukkehus og et foderhus til fugle, kan fås i forskellig størrelse, afhængig af folks økonomiske formåen. Fælles for åndehusene er at de fungerer som det sted, hvor man kan interagere med ånderne og holde sig på god fod med dem. Ved hver morgen at sætte ofringer i form af mad og drikke frem til ånderne, håber man at de skal holde sig venligtsindede og beskytte stedet mod ulykker. I dagens Thailand kan man møde åndehuse ved private hjem, ved buddhisttempler, i naturen, men også inde i storbyerne ved højhuse, indkøbscentre, hospitaler, universiteter og andre offentlige bygninger mv.

8 Et åndehus på et turisthotel i Bangkok. Offergaverne, der netop er lagt frem, er et lille udvalg fra hotellets morgenbuffet (foto: Anders Nielsen) Et åndehus ved et hus, der ligger ved en af de mange kanaler i Bangkok (foto: Anders Nielsen)

9 Et åndehus ved buddhisttemplet Wat Chana Songkhram i Bangkok (foto: Anders Nielsen) Thammasat University er et af Thailands mest prestigefyldte universiteter, og har altid haft tætte forbindelser til de grupper, der kæmper for mere demokrati og åbenhed i det thailandske samfund. Bemærk åndehuset til venstre for indgangen inde på universitetets område (foto: Anders Nielsen)

10 Troen på ånder og den praksis, der følger med, er ikke kun folkereligiøse forestillinger, men en praksis der i høj grad er inkorporeret i den officielle thailandske theravadabuddhisme. Det er ofte de såkaldte brahminpræster, der står for indvielsen af åndehuse og kontakten til åndeverdenen. En brahminpræst er ikke en buddhistmunk, og står derfor umiddelbart uden for den buddhistiske sangha. Brahminpræsten har dog som de fleste thaier ofte tidligere været munk ved et buddhistisk tempel. Derfor tolereres de ofte af buddhistmunkene, som også ofte deltager i ånderitualerne ved at gøre det, de er gode til, nemlig at recitere de beskyttende buddhistiske hellige tekster. Ud over brahminpræster og munke er der også en tredje gruppe, der hævdes at kunne interagere med åndeverdenen. Disse personer ses som særlige medier, der hævdes at blive besat af ånderne, så ånderne kan tale igennem de menneskelige medier og give råd til dem, der giver offergaver (se teksterne XXX, XXX og XXX). Øvelse 4: a) Synes du, den thailandske åndetro og praksis er meget fremmedartet, eller minder den dig om noget, du kender? Find eksempler, der ligner, og find ligheder og forskelle mellem dine eksempler og Thailand Mae Nak Mange ånder har intet navn, men en del ånder er kendt ved navn, som fx spøgelset Mae Nak, også kendt som Nang Nak. Mae Nak er et meget kendt spøgelse, der dyrkes i nutidens Thailand. Mae Nak hævdes at være en virkelig person, der i midten af 1800-tallet levede i udkanten af Bangkok. Der cirkulerer mange versioner af beretningen om Mae Naks liv. Én fortælling går på at Mae Nak var en gravid kvinde, der engang tog afsked med sin mand, der skulle i krig. Mens hendes mand var væk, døde Mae Nak med sit barn i barselssengen. Men da hendes mand kommer hjem fra krigen, stod Mae Nak med deres lille baby og ventede på ham: Den store kærlighed mellem ægteparret havde skabt den illusion, at Mae Nak stadig var i live, og ægteparret genoptog nu deres samliv. Mae Nak og hendes barn var dog kun spøgelser og usynlige for alle andre end Mae Naks mand. Naboerne troede, manden var blevet sindssyg, og forsøgte at advare ham, men Mae Nak opsøgte og slog alle ihjel, der forsøgte at røbe hemmeligheden. Til sidst truede spøgelset med at ødelægge hele landsbyen, og man påkaldte derfor først brahminpræster, og dernæst buddhistmunke for at forsøge at få manet Mae Naks spøgelse i graven. Først da en særlig hellig munk, Somdet To, kom til og gennemførte et omfattende ritual, blev spøgelset pacificeret. Somdet To reciterede bl.a. i timevis den buddhistiske beskyttelsestekst Sejrherrens Hule (se tekst XXX), og fik overbevist Mae Nak om at hun måtte acceptere omstændighederne og opgive tilknytningen til sin mand. Mae Nak blev pacificeret og fik derefter en rigtig buddhistisk begravelse. I dagens Thailand er spøgelseshistorierne om Mae Nak og hendes baby meget populære. Der er produceret utallige spillefilm, tegneserier og computerspil om Mae Naks liv. Mae Nak har flere helligsteder knyttet til sig, særligt ved det buddhistiske tempel Wat Mahabut. Selvom Mae Nak var et morderisk spøgelse, bliver hun set som et forbillede for den opofrende hustru og moder. Thaier strømmer til hendes helligsteder for at ofre gaver til Mae Nak og bede hende få soldater til at undgå at blive indkaldt eller komme uskadt gennem krigshandlinger. Man kan også bede spøgelsets ekstraordinære kraft om hjælp til at undgå at blive overfaldet, vinde i lotteriet, eller blot beskytte sit hjem. (se tekst XXX)

11 Thaier beder bønner og ofrer blomster, kjoler, malerier og bladguld til statuer af spøgelset Mae Nak og hendes barn (foto: Anders Nielsen) Øvelse 5 a) Søg på Nettet, særligt Youtube, materiale om Mae Nak (eller Nang Nak ). Søg på filmen Nang Nak, der kan findes med engelske undertekster. Se filmen og analyser den ved at vise de klassiske buddhistiske træk og de særligt thailandske træk. b) Lav et lille teaterstykke og opfør fortællingen om Mae Nak i klassen Hellige munke Som i alle andre buddhistiske lande er munke en stor og synlig del af Thailands religiøse liv. De fleste thaimænd har på et eller andet tidspunkt i deres liv levet kortere eller længere tid som munk i et kloster. Dette ses som fortjenstfuldt og bidrager til at forbedre karmaen, ligesom man tænkes at få indlært nogle gode buddhistiske moralbegreber gennem munkenes undervisning. Munke skal være omvandrende eksempler på en god buddhistisk praksis, og al deres opsparede fortjeneste tænkes at flyde over og blive videregivet til det thailandske samfunds bedste.

12 En munk prædiker for en gruppe besøgende ved at udlægge dharmaen (foto: Anders Nielsen) En munk har prædiket for en thailandsk familie. Til gengæld får han en kurv med gaver (foto: Anders Nielsen)

13 En del munke tænkes at have opsparet så meget god fortjeneste, at de allerede i deres levetid, men særlig efter deres død, bliver set som helgen-munke. Disse munke bliver set som eksempler på en arhant (arhat), dvs. en person, der har opnået fuldkommen indsigt og derfor ikke bliver genfødt, men indgår direkte i nirvana. Sådanne munke bliver dyrket i hjemmene og i templerne, hvor deres billeder eller statuer er genstande for kult. En af de vigtige helgen-munke er Somdet To, som vi fik præsenteret i fortællingen om spøgelset Mae Nak. Somdet To (også kaldet Somdej Toh) ( ) var i løbet af sit lange liv tilknyttet mange klostre og templer, særligt som forstander i klostret Wat Rakhang. Som med spøgelset Mae Nak er der mange forskellige mundtlige versioner af beretningen om Somdet Tos liv. De fleste fortællinger går ud fra at Somdet To kom fra fattige kår i Nordthailand, mens andre versioner hævder at Somdet To var en uægte søn af Rama 1., og således af kongelig slægt. Det er dog sikkert, at Somdet To blev åndelig vejleder for kong Mongkut Rama 4., og derfor fik stor indflydelse ved det thailandske hof, både hos Mongkut og den unge Chulalongkorn. Somdet To var kendt som en munk, hvis nationalistiske prædikener opildnede thaierne til at stå sammen som nation mod de vestlige kolonimagter, der truede Siams selvstændighed. Samtidig var Somdet To kendt som en munk, der færdedes blandt alle samfundslag, også de fattigste i Bangkok. I disse fortællinger lægges der vægt på at Somdet To hjalp de fattige, og havde stærk magisk kraft, når han reciterede de buddhistiske beskyttelsesformler. Somdet To producerede også mange kraftfulde amuletter, hvoraf mange sælges den dag i dag på Thailands amuletmarkeder, og koster flere tusinde kr. (se tekst XXX)

14 I templet Wat Indrawihan er et særligt helligsted indrettet til Somdet To og den hellige tekst Sejrherrens Hule. En voksstatue af munken sidder med en hellig tråd i hånden. Tråden går ned og helliggør et vandbassin, hvor hele teksten Sejrherrens Hule er skrevet på bunden. Fra højttalere kører der en uafbrudt recitation af Sejrherrens Hule, som folk kan meditere til (foto: Anders Nielsen)

15 I templet Wat Indrawihan har en mand ofret bladguld og beder foran Somdet Tos statue. På helligstedet hænger malerier af alle de thailandske konger i Rama-dynastiet. Her ses de fire første Ramakonger, lige bag Somdet To ses Mongkut Rama 4. (foto: Anders Nielsen) Gaden Thanon Bamrung Muang i Bangkok er hovedgaden for de butikker, der specialiserer sig i salg af udstyr til buddhisttempler. Her kan bl.a. købes såvel buddhastatuer som statuer af helgen-munken Somdet To (foto: Anders Nielsen)

16 Øvelse 6 a) Redegør for den rolle, de hellige munke spiller i thaibuddhismen. b) Sammenlign disse hellige mennesker i buddhismen med hellige mennesker i andre religioner. Hvorfor tror du, de er så populære og vigtige i menneskers religiøse praksis? Amuletter En amulet er en lille magisk genstand, der tænkes at kunne beskytte indehaveren. En amulet kan være fremstillet af forskellige slags materialer. I Thailand vil der ofte være et billede af Buddha, en hellig munk eller fx kong Chulalongkorn Rama 5. på den ene side af amuletten, mens der på den anden side kan være trykt en lille helligtekst eller et stempel med produktionsdatoen. Der er et kæmpe marked for amuletter i Thailand, og de fleste thaier har op til flere amuletter. Amuletter bliver solgt ved templer eller ved særlige amuletmarkeder, som det store amuletmarked i det centrale Bangkok ikke langt fra kongepaladset. Her sælges også amuletjournaler, der i detaljer angiver, hvilke amuletter der er særligt kraftfulde, og hvornår, hvordan og af hvem de er indviet. Alt dette har nemlig betydning for såvel en amulets religiøse som økonomiske værdi. De amuletter, der regnes som mest kraftfulde, og derfor er dyrest, er dem, der har forbindelse til de hellige munke, som fx Somdet To, ved at være rituelt indviet eller fremstillet af munkene selv, eller af andre munke fra samme tempel, der står i forbindelse til helgenmunkene. En munk på amuletmarkedet i Bangkok får forevist de amuletter, der er særligt kraftfulde (foto: Anders Nielsen)

17 På amuletmarkedet i Bangkok er det meget almindeligt at nærstudere amuletterne med en lup for at checke deres ægthed, som her denne munk (foto: Anders Nielsen) Øvelse 7 a) Kender du til eksempler fra andre religioner på hellige genstande med magisk kraft? Hvorfor tror du, disse genstande kan spille så stor en rolle i den enkelte persons religiøse liv? b) Lav en lille liste, hvor du skriver stikord til de særlige træk, der kendetegner buddhisme i Thailand. Vælg selv, hvad du synes er vigtigt at kunne gøre rede for, hvis man skal forstå thailandsk buddhisme. Listen skal dog indeholde stikord til kongens rolle, ånder, hellige munke, amuletter c) Brug din viden fra dette afsnit, når du analyserer de thailandske buddhistiske tekster i denne bog. Vis både de klassiske buddhistiske træk og de særlige thailandske træk ved teksterne. d) Søg om thaibuddhisme på Nettet. Googl eller YouTube fx thai buddhism, spirit house Thailand, amulets Thailand. Analyser de tekster, billeder og videoer, du får frem, så du både viser de klassiske buddhistiske træk og de særlige thailandske træk ved de kilder, du finder. e) Kig dine svar til øvelse 1 igennem og sammenlign dette med svarene til de øvrige øvelser i kapitlet, som du har lavet. Hvad har du lært om Theravadabuddhisme igennem dette kapitel?