Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj-juni 16/17. Uddannelse.

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 16/17 Skive-Viborg HF og VUC Hf Billedkunst B + C Ulla Wang vdh1bkcb2016/17 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Intro til faget, Tegning, komposition, perspektiv Titel 2 Maleri, landskabsmaleri og akvarel Titel 3 Museologi og kuratering. Titel 4 Portræt-maleri og menneskefiguren gennem kunsthistorien Titel 5 Skulptur Titel 6 Installation, global og international samtidskunst Titel 7 Arkitektur Titel 8 Happening, global og international samtidskunst Titel 9 Eksamensprojekt Side 1 af 10

2 Titel 1 Introduktion Hvad er Kunst? Tegning, lys og skygge, Perspektiv og Rum Introduktion til faget og dets indhold. Hvad er kunst? Forskellige værkeksempler vises. Praksis: 2D: Tegning. Lys, skygge, flade, baggrund. Tegning efter motiv fokus på rumlighed kontra flade. Tegning af rund genstand med fokus på lys og skygge. Omvendt-tegning af Picassos portræt af Igor Stravinsky (fokus på kreative hjernehalvdel). Tegning af stol (forkortninger), af klæde (lys/skygge) Ex: rumskabende virkemidler op gennem kunsthistorien: Fra ægyptisk byzantinsk renæssance manierisme barok - modernisme impressionisme ekspressionisme - surrealisme abstrakt maleri. Perspektivlære: 1, 2 og 3 punkts perspektiv, frø-, normal- og fugleperspektiv Fokus på forsvindingspunkt, ortogonaler, størrelseshierarki, formindskning, gradienter, repoussoir, overlapning. Teori: Gennemgang af kompositoriske elementer Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Billedkunst, metode, kronologi, tema: S Lise Gotfredsen. Billedets formsprog, Lys og skygge, oversigt over lysets muligheder (1s). Noter om lys- og skyggevirkning (4s), Rummet (s 68 80, 91 99, ). Noter om perspektivtegning (3 s). Betty Edwards. At tegne er at se om tegning af hjørner (s ). Lise Gotfredsen: Når ting bliver kunst (GAD 1999) Kap. Nogle tanker om kvalitet s Besøg på Skovgaard Museet i Viborg og særudstillingen I Italiens lys med fokus på lys og skygge i udvalgte værker af kunstnere som fx Krøyer, Zahrtmann, Thorvaldsen fra slutningen af 1800-tallet. Ca. 16 lektioner Brug af synssansen og fokus på højre hjernehalvdel. Rumskabende virkemidler i tegning. Flade kontra rum /2D til 3D. Gengivelsesstrategi øjet og tanke Tegning efter opstilling. Klasseevaluering af færdige arbejder. Tegning af bygninger, interiør og eksteriør. Øvelser i statisk kontra dynamisk komposition. Gruppeøvelse på Skovgaardmuseet, registrering af lys og skyggevirkning Titel 2 Museologi og kuratering Introduktion til museologi og kuratering. Diverse brochurer fra museer. Jonas Wolter: Temaer i Kunsten, grundbog til billedkunst (det ny forlag 2014): Kap. 16 og 17. Ekskursion til Aros. Videointerview med kuratorer og museets ledelse omkring udstilling og kuratering på Arken, Arkens hjemmeside. Side 2 af 10

3 Ekskursion til HEART og Andy Warhols udstillingen. I den forbindelse læste vi om forskellige POP art kunstnere og lavede Stencils Ca. 19 lektioner At kunne forholde sig kritisk til det at gå på museum og museet som udstillingsrum. Omgivelsernes/rummets betydning for kunsten og perception heraf. Analyseopgave: Aros udstillingslokaler, ydre omgivelser, materialer.m.v. Læreroplæg omkring museologi og kuratering. Overvejelser omkring og udstilling af egne værker (landskabsakvareller og action painting) på VUC Ekskursion til HEART og Andy Warhol, hvor udstillingens kurator gav en udvidet omvisning med fokus på kuratering. Titel 3 Maleri Billedanalyse Farvelære Akvarelmaleri Akrylmaleri Præsentation af forskellige kunstnere og -ismer (Kandinsky, Knud N, Jackson Pollock, Asger Jorn, Frida Kahlo, Poul Ancher Bech, Kvium, John Kørner ). Præsentation af Kandinsky og abstrakt kunst, synæstesi. Billedeksempler: Fra ægyptisk gravmaleri til samtidskunst. Herunder renæssance, barok, realisme, naturalisme, impressionisme, ekspressionisme, surrealisme, nyrealisme, postmodernisme og senmodernisme. Billedanalyse form- og betydningsanalyse af forskellige værker. Div. farvekontraster, farveperspektiv, farvesymbolik, farvepsykologi. Teori: Lis Pallesen: Farver (s 12 43). Noter: Billedanalyse efter Panofskys metode: De tre niveauer for billedaflæsning. Oversigt over kunstens ismer i europæisk malerkunst (3 s). Billedkunst, ismer i dansk maleri efter 1870 ( Gyldendal 1995): Kap. 1, 3, 6 og 10. Billedkunst, metode kronologi, tema af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Kap. 1 Om billedets virkemidler Kap. 2 Om den form- social- og betydningsanalytiske synsvinkel samt værktøjskasse s med visse undtagelser. Jonas Wolter: Temaer i Kunsten, grundbog til billedkunst (det ny forlag 2014). Kap 2: Landskabet i malerkunsten. Marie Louise Lauridsen: Farvernes symbolske og psykologiske kvaliteter. (Omkring Goethes farvelære). Power point med eksempler på forskellige landskabsmalerier fra år Side 3 af 10

4 samt specifik power point om John Kørners landskabsmalerier. You Tube: 15 min af dokumentar om Jackson Pollock fra 1951, hvor han action-painter. Praksis: Introduktion til hhv. naturalistisk, impressionistisk og ekspressionistisk gengivelsesstrategi. Diverse farveøvelser. Ittens farvecirkel. Akvarelmaleri af hhv. landskabs og havnemotiv on location Hjarbæk. Afprøvning af akvarelmaleriets muligheder og begrænsninger. Akryl på masonit af Mit indre landskab med reference til surrealismen. Abstrakt maleri til forskellige musikgenrer. Afprøvning og fremstilling af Jackson Pollock action painting efterfølgende udstilling. Ca. 36 lektioner Farven og komposition som udtryksformer både i gennemgangen af kunstværker og kursisternes egne værker. At kunne analysere og fortolke malerier og begynde at kunne skelne mellem forskellige stilperioders måde at udtrykke sig på fokus på renæssance, realisme, impressionisme, ekspressionisme, surrealisme og samtidskunst. Gengivelsesstrategier øjet, følelse og tanke Akvarel- og akrylmaleriets muligheder. Farveblandingens principper og teknikker bliver gennemgået ud fra bl.a. Goethes farvelære. Der er arbejdet med akrylfarver, fedtfarver og akvarelfarver -farveprøver, abstrakte, fantastiske og naturalistiske motiver. Naturalistisk landskabsakvarel en plein air i Hjarbæk. Surrealistisk landskabsmaleri (Mit indre landskab), krav: Mindst 90% brækkede farver, fokus på kontrastform (lys/mørk, egen kontrast, komplementærkontrast, tung/let, kold/varm, kvantitetskontrast). Der laves en form- og betydningsanalyse af originalen. Et landskab med overraskende, surrealistisk motiv. Analyse og fortolkning af værker i plenum, hvor udgangspunktet er dialogbaseret undervisning. I det praktiske arbejde arbejder kursisterne individuelt med læreren som vejleder. Udstilling af egne værker på skolen kuratering. Titel 3 Portrætmaleri. Gennemgang af portrættets og portrætmalerens historie. Teori: Steffen Heiberg: Danske portrætter (Aschehoug 2003). Tekst- og billeduddrag. Jonas Wolter: Temaer i Kunsten, grundbog til billedkunst (det ny forlag 2014): Kap. 4. Side 4 af 10

5 Billedanalyse analyse af forskellige portrætter ud fra Portrætaflæsningens ti bud af Lise Gotfredsen Praksis: Selvportrættering. Tegning og formgivning. Komposition af ansigt. Proportioner, størrelsesforhold og placering. Blyantstegning samt fedtfarve på papir. Selvportræt: Ydre- naturalistisk samt indre - ekspressionistisk /psykologisk. Naturalistisk kontra ekspressivt/spontant maleri. Div. farvekontraster, farveperspektiv, farvesymbolik, farvepsykologi. Form/flade Ca. 32 lektioner Portrættets udvikling til i dag samt kunstnerens rolle i personfremstillingen. Selvfremstilling vha. forskellige gengivelsesstrategier. Fremstilling af andre personer med fokus på karakter, kvaliteter mm. Form- betydnings og socialanalytisk tilgang til portrætmaleriet. At kunne skelne mellem forskellige perioder og -ismers personfremstillinger. Visualiseringsopgaver. Iagttagelse og gengivelse. Individuel analyse og projektarbejde omkring selvportrættering. Titel 4 Skulptur Menneskefiguren i kunsthistorien samt abstrakt skulptur: Introduktion til skulpturanalyse og skulpturfremstilling. Gennemgang af menneskefiguren i forskellige kunsthistoriske perioder. Ex: fra ægyptisk gravmaleri til Orlan og Marco Evaristi. Naturalistisk, impressionistisk og ekspressionistisk og abstrakt figurfremstilling. Diskussion af kunstbegrebet. Praksis: - 1 og 5 minutters croquis-tegninger af medkursister. - Voks-skulptur, der udtrykker en følelse, den skal være figurativ. - Fremstilling af nuttet margarine baby med udgangspunkt i Lemmerz fett baby fra Fremstilling af papirskulpturer med inspiration fra Tara Donovan. I forbindelse med skulpturforløbet har holdet set og analyseret en række forskellige skulpturer fra power point (jf. portfolio) og EMUs hjemmeside. Teori: Analytisk iagttagelse (s 21 30). Skulpturiagttagelse div. Noter om abstrakt skulptur, informationsark fra Fyns Kunstmuseum (3 s). Skulpturanalyse: Lise Mark. Skulpturanalyse på EMU en, en analysemodel, Diverse tekster om Tara Donovan, Christian Lemmerz, Massemord i marmor af Rasmus Bo Sørensen fra Politiken 2011(Om Christian Lemmerz) og artikel om Lemmerz Fett baby. Side 5 af 10

6 Gennemgang af forskellige værker af Lemmerz med fokus på materialebrug og samtidskritik. Lise Gotfredsen: Menneskefiguren (s ) fra Billedets formsprog Analyse af Thorvaldsen skulptur fra Skulpturens væsen. Ca. 24 lektioner At kunne forholde sig til skulpturens og menneskefigurens fysiske form og udtryk og forandring gennem tiden. Have kendskab til kunstneres forskellige brug af materialer og disses perceptive egenskaber. Om kunstens forskellige perceptionsmuligheder i forbindelse med konkret/figurativt til abstrakt /nonfigurativt kunst. Analytisk og personlig tilgang til forsk. værker m henblik på rum, flade og figur. Kendskab til skulpturbegrebet, menneskefiguren og dens forskellige udtryk gennem kunsthistorien. Form-, betydnings- og socialanalyse. Kunsten som politisk talerør i forbindelse med Christian Lemmerz. Kommunikation vha. visuelle udtryk 3D form. IT: Individuelle og praktiske, lærerstyrede opgaver. Skulpturfremstilling. Overfladebearbejdning. Klasseundervisning. Pararbejde omkring skulpturanalyse Titel 5 Installation, global samtidskunst Kernestof: Introduktion til installationskunst med udgangspunkt i Ducamp, Beuys, Judd, Christo, Bjørn Nørgaard, Kurt Trampedach, Ingvar Cronhammar, Christian Lemmerz, Elmgreen og Dragset m.fl. Praktisk arbejde m. teoretisering: Analyse af udvalgte og egne installationer. Fremstilling af installation præsentation på klassen. Frit materialevalg. Udleverede noter om installationskunst samt introduktion til objektkunst, installations- og konceptkunst (2007). Lise Godtfredsen: Når ting bliver KUNST: Hvad er kunst? Materiale om installationskunst fra Museet for Samtidskunst. Ekskursion til Aros, hvor vi bl.a. så nyere installationskunst. Præsentation på klassen af forskellige ex på installationskunst og konceptkunst fx Christos Over the River, Bjørn Nørgaards Det genmodificerede paradis, Lemmerz Scene m.fl. Jf. powerpoint. Diskussion af kunstbegrebet. Side 6 af 10

7 Undervisningsmateriale fra Museet for samtidskunst: Kan installation hænge på et søm samt Samtidskunst fra relationel æstetik til det radikale demokrati. Om de 9 rum på Aros fra Aros hjemmeside. Video om Mona Hatoums installaton: Under spænding 1999 på Arken Praksis: Udvælgelse af rum og fremstilling af installation. Form-, betydningsog socialanalyse af eget og selvvalgt installationskunst samt præsentation på klassen. Ca. 28 lektioner Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. (praktiske opgaver + teoretisk opfølgning) og analysere dem. Forstå kunstfaglige tekster Personlig kunstoplevelse / analytisk tilgang. Mundtlig udtryksfærdighed fremlæggelse af eget værk. At få en fornemmelse af hvordan kunstens funktion har ændret sig. Inddragelse af beskueren og diskussion af beskuerens rolle. At arbejde praktisk med det tredimensionelle udtryk - og kunne skelne mellem skulptur og installation. Forståelse for rum og rumopfattelse som en del af værket. Forståelse for beskuerens aktive rolle. At opleve og kunne analysere andre udtryksformer end de klassiske (billede, skulptur og arkitektur) og hvordan værkerne afspejler deres samtid. At kunne forholde sig til samtidskunst og dennes virkemidler. At udforske rummets betydning for et værk i praksis. Læreroplæg om installationskunst fra Ducamp til Elmgreen og Dragset. Ekskursion og diskussion samt analyse af selvvalgt nyere værk. Gruppearbejde omkring fremstilling og analyse af installationskunst. Udstilling/ Installation på skolen Power point præsentation heraf. Titel 6 Happening. Introduktion til det udvidede kunstbegreb i form af happening. Historisk gennemgang og punktnedslag fx Wieneraktivisterne, John Cage, Josef Beuys, Bjørn Nørgaard, Orlans kropskunst, Marco Evaristis kødboller på dåse, Humping pact mm Teori: Kunsten at forarge tekst om happenings bl.a. Humping Pact fra Lærernoter om happening. Side 7 af 10

8 Artikel om Bjørn Nørgaards hesteofring Rekonstruktion af en hesteofring fra Politiken Diverse videoklip af happenings på You tube: John Cage Waterconcert, Yoko Ono, Beuys, Humping Pact m.fl. Ca. 3 lektioner Happening og aktion som udtryksform. Kunstbegrebet under debat Hvad er kunst og hvad gør kunst. Beskuerinddragelse.. Læreroplæg og diskussion på klassen Titel 7 Arkitektur Præsentation af hovedværker fra arkitekturens historiske udvikling: Oldtidens templer og kirker, middelalderkirken (Romansk-Gotisk), Renæssancekirken vs. Barokkirkens facade og grundplan, Nyklassicismens arkitektur som udtryk for oplysningstidens idéer, Modernistisk og post/sen-modernistisk arkitektur. Fokus især på gennemgående stiltræk, stiludviklinger og bygningstyper/funktion fra læringsrum (museum, skole, kirke) til være-rum (bolig) - Arkitektur-analyse: jf. materiale fra Dansk Arkitektur Center (arksite.dk) med fokus på form social- og betydningsanalyse. Teori: Materiale fra Dansk Arkitektur Centers hjemmeside: Arkitekturhistorie (Indsigt): Arkitekturanalyse/Hvad er arkitektur: Formanalyse og betydningsanalyse af arkitektur Den klassiske vurdering af arkitektur fra Tekster i forbindelse med byen og byplanlægning fra DAC s hjemmeside: Den organiske og den geometriske by Pladser og byrum Byen som brand Byer og byplanlægning Hvad er Bæredygtighed? Jean Gehl: Sunde byer Helle Lorenzen: Arkitekter skal interessere Jan Gehls foredrag om Fremtidens by og byliv afsnit 4, 5 og 6 på You Tube. Side 8 af 10

9 Praktisk arbejde m. teoretisering: 1) Undersøg din by opgave i forbindelse med byen og byplanlægning. Præsentation og analyse af et udvalgt område i Viborg by, der trænger til byfornyelse. 2) Skitsetegning og præsentation (grundplan og facade) af forslag til ny byplan. 3) Model af forslag til ny byplan i Viborg, frit materialevalg. Form-, betydnings- og socialanalyse samt præsentation af forslag til ny byplan. 4) Fremstilling af Power Point med foto af bygninger i Viborg, der har antikke referencer samt formanalyse af udvalgte bygninger. 5) Fremstilling af Power Point med moderne, postmoderne og senmodernistisk arkitektur. Ca. 40 lektioner Elementære visualiseringsopgaver, fra skitse til model. Skelne overordnet ml. væsentlige arkitekturhistoriske perioder og beskrive disses væsentligste træk. Power point af arkitektoniske værker fra flere perioder. Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. (praktiske opgaver + teoretisk opfølgning ) Læreroplæg omkring arkitekturhistorie og analyser at forskellige bygningsværker. Gruppearbejde: Fremstilling af byplan og analyse ud fra De 5 F er. Analyse af Viborg by herunder betydningsanalyse. Power-pointpræsentation af eksempler med antikke referencer fra Viborg samt global arkitektur med eksempler fra modernismen, postmodernismen og senmodernismen. Titel 9 Eksamensprojekt Selvstændigt, projektorienteret arbejde med selvvalgt tema. Frit materialevalg. Kursist-oplæg. Gruppearbejde i fremstillingsprocessen tilladt. 1) Tinka Tinka 2) Renæssance-værk. Fugl Fønix 3) Leonardo da Vinci parafrase 4) Samfunds kritisk Installationskunst 5) Ai wei wei readymade, installation og happening 6) Brug af modsætninger i malerkunsten. 7) Spontanisme m. fokus på én kunstner Side 9 af 10

10 8) Politisk kunst og kontraster i kunsten 35 lektioner At arbejde selvstændigt og kunne fordybe sig i et emne samt relatere til samtidskunst. Sammenhæng mellem de visualiserings- og analyseopgaver, som kursisterne selv formulerer. Formidling af kunst. Selvstændigt arbejde. Undersøgelse af og afprøvning af forskellige kunstneriske udtryksformer på baggrund af forskellige tematikker. Oplæg for klassen. Side 10 af 10