Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud"

Transkript

1 Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

2 Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens kvalitet 12 Vurdér forskningens anvendelighed 14 Understøt en forskningsinspireret pædagogisk praksis Forskning og evidens i dagtilbud 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Jørgen Stamp Tryk: Rosendahls Pris: 40,- kr. inkl. moms ISBN: ISBN: (www)

3 Introduktion De første år i børns liv er afgørende. Samtidig ved vi, at de fleste børn i Danmark tilbringer en stor del af deres tid i vuggestuer, børnehaver eller dagplejer. Det er derfor væsentligt at sikre, at alle børn har adgang til dagtilbud af høj kvalitet. Disse bygger på viden om gode læringsmiljøer og om børns trivsel, udvikling og læring. Viden kan bygge på flere kilder. Den kan bygge på mangeårige erfaringer med, hvad der skaber resultater i det pædagogiske arbejde. Dette er kendetegnende for den praksisviden, som det pædagogiske personale tilegner sig hver dag. Viden kan også bygge på forskning. I mange kommuner er der et ønske om at blive endnu bedre til at bygge på den nyeste viden fra forskningen. I den forbindelse taler vi ofte om, at vi skal blive bedre til at arbejde videns- og evidensbaseret. Navnlig ordet evidens høres ofte og i mange forskellige betydninger. Men hvad skal man egentlig lægge i et ord som evidens, når det handler om dagtilbud? Omfanget af dagtilbudsforskning af høj kvalitet er endnu forholdsvis begrænset sammenlignet med forskning i fx grundskolen og ikke al forskning er af lige høj kvalitet. Samtidig er høj forskningskvalitet ikke ensbetydende med viden, som er relevant og anvendelig i en konkret kommune eller i et konkret dagtilbud. Endelig bliver forskningsviden kun omsat i det pædagogiske arbejde, når den spiller sammen med det pædagogiske personales viden og erfaring og organisering af arbejdet. Det er altså ikke nok at læse flere forskningsrapporter viden skal bringes i spil i konkrete udviklingsprocesser i dagtilbud. Denne guide henvender sig til kommunale dagtilbudschefer og pædagogiske konsulenter og ledere i kommunerne. Guiden tilbyder for det første nogle begreber, som kan bruges til at tale om forskning og evidens. For det andet opstiller den en ramme, som giver mulighed for at sortere og vurdere den forskning, der bliver udgivet på dagtilbudsområdet. Formålet er at lette arbejdet med at bringe viden fra forskningen i spil i danske dagtilbud. Rigtig god fornøjelse. 3

4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? Viden kan både være erfaringsbaseret og forskningsbaseret Der findes mange former for viden om læringsmiljøer af høj kvalitet og om børns trivsel, udvikling og læring. Viden kan bygge på mangeårige erfaringer med, hvad der skaber resultater i det pædagogiske arbejde erfaringsbaseret viden. Viden kan også bygge på psykologisk og pædagogisk forskning forskningsbaseret viden. Erfaringsbaseret viden er fx den praksisviden, som det pædagogiske personale tilegner sig hver dag. Forskningsbaseret viden er kendetegnet ved at være systematisk og kritisk indsamlet, analyseret og beskrevet. Imellem disse to yderpunkter finder man forskellige andre typer af viden. Det kan fx være viden, som er opsamlet gennem den pædagogiske dokumentation eller de større børns trivselsvurderinger. En vidensbaseret eller vidensinspireret pædagogisk praksis kan altså bygge på både erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Denne guide forholder sig udelukkende til, hvordan man vurderer og sorterer i forskningsbaseret viden om dagtilbud. Forskningsbaseret viden kan besvare mange spørgsmål Forskningsbaseret viden af høj kvalitet kan både rejse og besvare mange typer af spørgsmål om børns trivsel, udvikling og læring fx hvordan børnene oplever deres hverdag i dagtilbuddet, eller hvordan det pædagogiske personale i praksis tilrettelægger deres arbejde. Forskningsbaseret viden kan også besvare spørgsmål om effekt eller om, hvad der virker. Forskellige typer af undersøgelser er egnede til at stille og besvare forskellige typer af spørgsmål. Dette afsnit giver en oversigt over, hvilke typer af undersøgelser der er bedst til at besvare hvilke typer af spørgsmål. Kvalitative undersøgelser, hvor man gennemfører observationer og interviews med børn eller voksne i de enkelte dagtilbud, kan bl.a. give viden om, hvordan noget virker, og hvordan en bestemt pædagogisk praksis opleves af det pædagogiske personale og børnene. Her kan man fx observere børns legerelationer eller interaktioner mellem voksne og børn, eller man kan spørge børnene om deres oplevelser. Spørgeskemaundersøgelser og andre typer af kvantitative undersøgelser kan bl.a. give viden om udbredelsen af et bestemt fænomen eller problem, fordelingen imellem forskellige kommuner eller dagtilbud eller forskellige gruppers holdninger til et fænomen. Man kan fx sammenligne forældres, børns og medarbejderes holdninger. Lodtrækningsstudier (RCT-studier randomized controlled trials) og lignende design er særligt velegnede til at besvare spørgsmål om effekt eller om, hvad der virker. I et lodtrækningsstudie udvælges et antal børn tilfældigt til hhv. en testgruppe og en kontrolgruppe, hvor børnene i testgruppen fx deltager i en ny sprogtræningsindsats, mens børnene i kontrolgruppen fortsætter med det, de plejer. Et korrekt designet lodtrækningsstudie gør det muligt at sige med stor 4

5 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? sikkerhed, om den pågældende indsats har en effekt uafhængigt af andre tilfældige faktorer. I næste afsnit kommer vi nærmere ind på spørgsmålet om, hvordan man får den bedste viden om effekten af afgrænsede indsatser. Forskningskortlægningen indsamler, analyserer og præsenterer relevant forskning om et givent emne på tværs af forskellige typer af undersøgelser. I de tilfælde, hvor der findes en forskningskortlægning om et bestemt emne, kan det være en fordel at starte med at orientere sig der. Tabel 1 viser en oversigt over de forskellige typer af spørgsmål, man kan stille, og de forskellige typer af forskningsdesign, der er velegnede til at besvare disse spørgsmål. De farvede felter i tabellen illustrerer, hvilke forskningsdesign der er særligt egnede til at besvare hvilke spørgsmål. Skemaet kan bruges af dagtilbudschefen eller den pædagogiske konsulent, der ønsker at vide, i hvilken type undersøgelser de kan forvente at finde svar på et bestemt spørgsmål. TABEL 1 Forskningsbaseret viden om forskellige spørgsmål Hvilken forskning findes om emnet? Hvilke typer undersøgelser er Hvad er relevante? spørgsmålet? Forskningskortlægning Kvalitative undersøgelser (interviews og observationer) Spørgeskemaundersøgelser og andre kvantitative undersøgelser Lodtrækningsstudier (RCT-studier) og andre undersøgelser af effekt Hvordan virker noget, og hvordan opleves en bestemt pædagogisk praksis? Hvor udbredt er et bestemt fænomen eller problem, og hvordan fordeler det sig imellem forskellige kommuner eller dagtilbud? Hvad virker, og hvilke konkrete indsatser har vist sig at have en effekt? Tabel 1 viser en oversigt over forskellige typer af undersøgelsers styrke i forhold til at besvare forskellige spørgsmål. 5

6 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? Evidens og viden om effekter Man kan møde mange forskellige forståelser af og holdninger til, hvad evidens betyder, når det gælder evidensbaseret pædagogisk praksis i dagtilbud. Bredt forstået betyder evidens den aktuelt bedste viden inden for et bestemt område, og ud fra denne betydning kan al forskning af høj kvalitet bidrage med evidens. En videns- og evidensbaseret praksis er altså en praksis, hvor man handler på baggrund af den aktuelt bedste viden, dvs. på det mest oplyste grundlag. Hvad der er den aktuelt bedste viden, afgøres bl.a. af undersøgelsesspørgsmålet, som det ses i tabel 1. Ud fra en mere snæver forståelse af evidens er begrebet tæt knyttet til viden om effekten af bestemte pædagogiske indsatser. Her kan vi rangordne forskellige forskningsdesign på den såkaldte effektstige efter deres evne til at besvare spørgsmål om effekt eller om, hvad der virker. Højest på effektstigen findes de såkaldte systematiske forskningsoversigter og metaanalyser, der samler og analyserer viden på tværs af en række lodtrækningsstudier (RCT-studier). Niveauet under disse er enkeltstående lodtrækningsstudier. Herunder finder vi kontrollerede studier uden lodtrækning dvs. studier med en kontrolgruppe, men hvor fordelingen i forsøgs- og kontrolgruppe ikke er tilfældig. Længst nede på stigen er førog eftermålinger uden brug af kontrolgruppe. I figur 1 er der en oversigt over, hvordan forskellige undersøgelsesdesign kan rangordnes på en skala fra lav til høj evidens efter deres evne til at besvare spørgsmål om effekt eller om, hvad der virker. Se figur 1 Effektstigen om evidens i forhold til viden om effekter på næste side Her finder du kvalitetsvurderet forskning om dagtilbud Mere end 500 kvalitetsvurderede skandinaviske forskningspublikationer på dagtilbudsområdet findes nu i Nordic Base of Early Childhood Education and Care Kvalitetsvurderingen foretages af et skandinavisk forskerpanel, som bl.a. lægger vægt på, om forskningen er formidlet gennemsigtigt og troværdigt. Databasen dækker fra 2006 og frem, og hvert år tilføjes der kvalitetsvurderet forskning. Det er muligt at søge i databasen både på emne og på forskningsdesign eller -metode. 6

7 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? FIGUR 1 Effektstigen: Viden om effekter Høj evidens Systematiske forskningsoversigter Lodtrækningsstudier Kontrolleret studie uden lodtrækning Lav evidens Før- og eftermålinger uden kontrolgruppe På dagtilbudsområdet er det ikke realistisk, at vi kan nøjes med at forholde os til den snævre forståelse af evidens. For det første eksisterer der meget lidt af denne type forskning på dagtilbudsområdet. Siden 2006 er der udgivet ni skandinaviske lodtrækningsstudier af høj kvalitet på dagtilbudsområdet, og der findes ingen skandinaviske metaanalyser af høj kvalitet på området. Langt det meste af det pædagogiske arbejde i danske dagtilbud er således ikke blevet undersøgt ud fra en snæver forståelse af evidens. At gennemføre sådanne undersøgelser tager tid og koster penge, og det er derfor endnu ikke realistisk, at man kan basere al pædagogisk praksis i dagtilbud på denne form for evidens. For det andet er spørgsmålet om effekt ikke det eneste interessante spørgsmål at stille om den pædagogiske praksis. Spørgsmål om, hvordan noget virker, og hvordan en bestemt pædagogisk praksis opleves af børn og voksne, er også både interessante og relevante for en fortsat udvikling af pædagogisk praksis af høj kvalitet. 7

8 Evidensbaserede programmer Det er blevet udbredt i danske dagtilbud at arbejde med såkaldt evidensbaserede programmer. Det er programmer, som tilbyder en velbeskrevet, systematisk og målrettet indsats mod et bestemt problem og som har en videnskabeligt dokumenteret positiv effekt på børnenes adfærd og udvikling. I mange kommuner er sådanne programmer allerede udbredt i dagtilbuddene. Der er imidlertid nogle opmærksomhedspunkter, som man bør holde sig for øje, hvis man overvejer at arbejde med evidensbaserede programmer. Det er opmærksomhedspunkter, som man bør tage stilling til med udgangspunkt i den foreliggende dokumentation for et program. Fordelene ved at arbejde med evidensbaserede programmer kan være, at de tilbyder et videnskabeligt grundlag for det pædagogiske arbejde inden for bestemte områder samt nogle konkrete og praktiske metoder. Samtidig kan de give det pædagogiske personale et fælles sprog og en fælles retning. To evidensbaserede programmer i dagtilbud De Utrolige År (DUÅ) er en serie af amerikanskudviklede programmer med det formål at forebygge og behandle adfærdsproblemer hos børn i alderen 2-8 år. I DUÅ fokuserer man på at øve sociale kompetencer i børnegruppen. Vigtige elementer i programmet er ros, belønning og sanktioner som fx timeout. Programmet kræver, at personalet arbejder systematisk og konsekvent efter de anviste retningslinjer. Fart på sproget er en danskudviklet systematisk og eksplicit indsats for børn i alderen 3-6 år med det formål at understøtte børnenes talesprog og læse- og skriveforudsætninger. Indsatsen består af to aktivitetsforløb om ugen i 20 uger, dvs. i alt 40 aktiviteter. Aktivitetsforløbene er beskrevet i en vejledning til, hvordan læsning og/eller legeaktiviteter kan gennemføres. 8

9 Evidensbaserede programmer Målgruppe For det første skal man sikre sig, at programmet er udviklet til den relevante målgruppe. Flere programmer er fx udviklet i USA og rettet mod særligt udsatte børnegrupper uden universel adgang til dagtilbud og sundhedspleje. Der er derfor ingen garanti for, at de samme programmer vil have den samme effekt, hvis de bliver udbredt til alle børn i et dansk dagtilbud, som de har i USA. Kontekst For det andet skal man se på programmets kontekst. Især programmer, der er udviklet i andre lande, er typisk tilpasset og undersøgt inden for en meget anderledes kontekst. Opdragelsesidealer, familiemønstre og pædagogiske værdier kan variere meget fra land til land, og det er ikke sikkert, at det, der virker i én kontekst, virker lige så godt i en meget anderledes kontekst. Tilpasning For det tredje skal man være opmærksom på, at nogle programmer er sammensat af mange enkeltdele. Det kan være svært at afgøre, hvilke dele der er vigtige for at opnå den ønskede effekt. Det betyder, at danske dagtilbud kan stå i et svært valg mellem enten at overtage et samlet program som måske forekommer fremmed i en dansk dagtilbudstradition med det børnesyn og de pædagogiske værdier m.m., der gælder her eller at tilpasse elementer af programmet med risiko for, at effekten så går helt eller delvist tabt. Effekt Endelig skal man være opmærksom på, at der ikke altid skelnes mellem, om der er en effekt, og hvor stor effekten er. I en forskningssammenhæng kan det være interessant at have påvist en effekt af et program, selv om effekten er for lille til at have nogen betydning i praksis. Hvis en effekt er meget lille, vil det imidlertid ikke altid være fornuftigt for en kommune at iværksætte et program, som i sagens natur kræver både tid og ressourcer at implementere. 9

10 Vurdér forskningens kvalitet Det er ikke al forskningsbaseret viden, der er af høj kvalitet. Fx blev hver tredje af de skandinaviske forskningsartikler vurderet til at være af utilstrækkelig kvalitet i kortlægningen af dagtilbudsforskning i Når man skal vurdere kvaliteten af en undersøgelse, kan man se på tre overordnede parametre: gennemsigtighed, troværdighed og generaliserbarhed. Det kan være både svært og tidskrævende at vurdere kvaliteten af en undersøgelse. Det er dog vigtigt, at også dagtilbudschefer og pædagogiske konsulenter tager stilling til, om de har tillid til en bestemt undersøgelse, inden den bruges som afsæt for det videre arbejde i kommunens dagtilbud. Gennemsigtighed handler om, hvorvidt det er beskrevet tydeligt, hvordan fx de børn eller dagtilbud, der indgår i undersøgelsen, er udvalgt, hvem og hvor mange der deltager i undersøgelsen, hvad der kendetegner deltagerne (alder, køn, geografi m.m.), og hvordan data er indsamlet og analyseret. En god indikator kan være at stille sig selv spørgsmålet: Er undersøgelsen afrapporteret på en måde, der giver mig mulighed for at gennemføre en tilsvarende undersøgelse? Troværdighed handler om, hvorvidt det er sandsynligt, at studiet rent faktisk svarer på det eller de spørgsmål, det har til hensigt at besvare, eller om data er påvirket af fejlkilder, eller om studiet på andre måder er begrænset i sin evne til at besvare undersøgelsesspørgsmålet. Troværdighed handler også om forfatterens uvildighed eller uafhængighed, dvs. om forfatteren fx har særlige interesser i, at et dagtilbud eller en pædagogisk praksis bliver evalueret positivt. Generaliserbarhed handler om, i hvilken grad studiets konklusioner også er gyldige uden for den kontekst, studiet blev til i, fx andre dagtilbud, lande eller anvendelsesområder. Generaliserbarhed behøver ikke at være et mål for en undersøgelse, men det bør fremgå, at forskeren har taget stilling til spørgsmålet. På næste side er samlet syv spørgsmål, som kan bruges til at vurdere kvaliteten af en undersøgelse 10

11 Vurdér forskningens kvalitet Refleksionsspørgsmål til at vurdere forskningens kvalitet Gennemsigtighed Er formålet med undersøgelsen tydeligt beskrevet? Er det tydeligt, hvordan og hvorfor data er udvalgt og indsamlet? Er datagrundlag, metode og analyse fyldestgørende beskrevet? Troværdighed Er der sammenhæng mellem formål/forskningsspørgsmål, data og konklusion? Forholder forfatteren sig kritisk til de problemer og begrænsninger for analysen og konklusionerne, som de indsamlede data udgør? Er forfatteren biased dvs. har forfatteren en særlig tilknytning til den kontekst, hvori der indsamles data? Generaliserbarhed Forholder forfatteren sig til studiets repræsentativitet og overførbarhed og eventuelle begrænsninger pga. målgruppe, datagrundlag og kontekst? 11

12 Vurdér forskningens anvendelighed Selv om en undersøgelse er vurderet til at være af høj kvalitet, betyder det ikke, at dens konklusioner eller anbefalinger vil skabe den samme forandring eller de samme resultater, hvis de implementeres i en kommune eller et dagtilbud, hvor fx børnegruppen er væsentligt forskellig fra den i undersøgelsen, eller hvis omkostningerne er for høje. En undersøgelses anvendelighed kan vurderes med hensyn til dens relevans, implementeringsforudsætninger og økonomi. Relevans har at gøre med, om en undersøgelse forholder sig til et problem, der er aktuelt i den pågældende kommune eller det pågældende dagtilbud, om børnegruppen og konteksten er sammenlignelig med dem i den pågældende kommune eller det pågældende dagtilbud, og om konklusioner og anbefalinger er passende i forhold til det børnesyn og de pædagogiske værdier m.m., der eksisterer på dagtilbudsområdet. Relevans har også at gøre med, om en undersøgelses konklusioner og anbefalinger opleves som meningsfulde af det pædagogiske personale i kommunens dagtilbud. Forudsætninger for implementering handler om de væsentlige forudsætninger, der skal være til stede, for at de anbefalinger eller løsninger, der peges på i en undersøgelse, rent faktisk kan implementeres effektivt. Det handler bl.a. om uddannelses- og supervisionskrav og normering. Økonomi handler om, hvad det vil koste at implementere konkrete anbefalinger eller løsninger. Det er et spørgsmål, der kan være svært at svare på, men som ofte vil være tungen på vægtskålen, når en undersøgelses anvendelighed vurderes samlet. På næste side er samlet syv spørgsmål, som kan bruges til at vurdere en undersøgelses anvendelighed 12

13 Vurdér forskningens anvendelighed Refleksionsspørgsmål til at vurdere forskningens anvendelighed Relevans Behandler undersøgelsen et problem, der er relevant for dagtilbud i din kommune? Er børnegruppen i undersøgelsen sammenlignelig med børnegruppen i din kommune/dine dagtilbud? Hvornår er data indsamlet, og er det sandsynligt, at disse data stadig er aktuelle? I hvilken kontekst er data indsamlet, og er konteksten sammenlignelig med konteksten i din kommune/dine dagtilbud (fx den socioøkonomiske og kulturelle kontekst)? Passer konklusionerne/anbefalingerne med det børnesyn og de pædagogiske værdier m.m., der eksisterer på dagtilbudsområdet? Forudsætninger for implementering Hvilke forudsætninger er afgørende for en vellykket implementering af konklusionerne/anbefalingerne på dagtilbudsområdet (fx uddannelses- og supervisionskrav, normering, fysiske rammer etc.) i din kommune? Økonomi Hvad koster det at implementere disse konklusioner/anbefalinger på dagtilbudsområdet i din kommune? 13

14 Understøt en forskningsinspireret pædagogisk praksis Dagtilbudschefen og de pædagogiske konsulenter i kommunerne kan understøtte en forskningsbaseret eller forskningsinspireret praksis i forvaltningen og de enkelte dagtilbud ved at skabe adgang til forskningsviden af høj kvalitet og mulighed for at diskutere denne viden og anvende den i alle dagtilbud. Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) undersøgelse Forskningsinspireret pædagogisk praksis (2014) viser, at især tre forhold er vigtige for at understøtte en forskningsinspireret pædagogisk praksis: 1) at skabe adgang til viden, 2) at bringe viden i spil, og 3) at skabe gode betingelser for arbejdet med viden. Adgang til viden handler bl.a. om at gøre det lettere for pædagogiske konsulenter, ledere og medarbejdere at finde relevant viden. Det kan fx være en hjælp, når de pædagogiske konsulenter indsamler viden inden for et bestemt tema og sender den til dagtilbuddene. Det er desuden vigtigt, at dagtilbuddene har kendskab til, hvor og hvordan det er muligt at søge efter forskning og anden faglig viden, og er klædt på til at vurdere kvaliteten af denne viden. Her kan de pædagogiske konsulenter være med til at pege på forskning af høj kvalitet. Samtidig er der brug for at understøtte, at viden bliver bragt i spil i konkrete udviklingsprocesser og koblet til den pædagogiske praksis i det enkelte dagtilbud. Her er det afgørende, at ny forskningsviden opleves som meningsfuld og relevant for det pædagogiske personale, og at den spiller sammen med deres viden og erfaring og organisering af arbejdet. Det kan fx gøres ved at lade det forskningsinspirerede arbejde udspringe af de temaer, som det pædagogiske personale allerede er optaget af, eller de problematikker, som de støder på i hverdagen. Det er desuden vigtigt, at dagtilbudschefen og de pædagogiske konsulenter i kommunerne bidrager til at skabe gode betingelser for, at forskning og anden faglig viden rent faktisk bringes i spil i det pædagogiske arbejde. Det kan gøres ved at inspirere lederen og det pædagogiske personale til at tilrettelægge hverdagen på måder, der sikrer, at faglig viden og forskning inddrages, fx på personalemøder eller i forbindelse med planlægningen og opfølgningen af det pædagogiske arbejde. Det kan også være en fordel at finde en eller flere nøglepersoner med et særligt ansvar for at igangsætte og understøtte arbejdet med at bringe viden i spil i den pædagogiske praksis. Det kan være pædagogiske konsulenter eller ledere, men det kan også være medarbejdere i det enkelte dagtilbud. På næste side er samlet syv refleksionsspørgsmål til en forskningsinsipireret pædagogisk praksis 14

15 Understøt en forskningsinspireret pædagogisk praksis Refleksionsspørgsmål til at understøtte en forskningsinspireret pædagogisk praksis Skab adgang til viden Hvor søger de pædagogiske konsulenter, ledere og medarbejdere efter forskning og anden faglig viden, som kan anvendes i kommunens dagtilbud? Hvad understøtter eller hindrer de pædagogiske konsulenters, lederes og medarbejderes adgang til forskning og anden faglig viden i din kommune? Hvilke overvejelser gør I jer med hensyn til kvaliteten af den forskningsviden, som de pædagogiske konsulenter, ledere og medarbejdere trækker på? Bring viden i spil Hvordan kan forskning og anden faglig viden bringes mere i spil på dagtilbudsområdet? Hvordan er det muligt at skabe endnu bedre betingelser for, at de pædagogiske konsulenter, ledere og medarbejdere kan drøfte forskning og anden faglig viden i kommunens dagtilbud? Skab gode betingelser Hvordan er det muligt i endnu højere grad at understøtte en forskningsinspireret pædagogisk praksis i kommunens dagtilbud? Hvordan kan nøglepersoner og ledere i forvaltningen og de enkelte dagtilbud i endnu højere grad være med til at understøtte en forskningsinspireret pædagogisk praksis i kommunens dagtilbud? 15

16 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Find EVA s materiale om Kvalitet i dagtilbud her DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT T E H

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014

Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 www.eva.dk Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 Anne Kjær Olsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Oplægget Kort om EVA EVA s position

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Pædagogisk tilsynsmateriale

Pædagogisk tilsynsmateriale Center for Børn & Undervisning Pædagogisk tilsynsmateriale - Faxe Kommunes Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Tilsynets rammer og varighed...3 Uformelt tilsyn... 4 Øvrige tilsyn i Faxe Kommunes

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

De pædagogiske praksiskonsulenter

De pædagogiske praksiskonsulenter De pædagogiske praksiskonsulenter Rådgivnings- og vejledningsforløb på dagtilbudsområdet KL s dagtilbudskonference d.17. maj 2017 Dagens workshop Formål : At præsentere vores rådgivnings- og vejledningsindsats

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes

I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes Involverede konsulenter og forskeres svar på kritik af metoden bag Fremtidens Dagtilbud i Børn&Unges tema 10/2016.

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013 UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige

Læs mere

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Styrkede pædagogiske læreplaner

Styrkede pædagogiske læreplaner 1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune Indledning Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumentere mål og indsatsområder. Institutionslederen er ansvarlig

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud

Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud i Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud Høring om private pasningsordninger i Børne- og Undervisningsudvalget d. 28. september 2016. Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere