En reform af kommunernes belønning fra gode erhvervsforhold

Transkript

1 Benjamin Dickow, chefkonsulent APRIL 2017 En reform af kommunernes belønning fra gode erhvervsforhold Danmark mangler balance imellem bosætningskommuner og erhvervskommuner Det danske system for kommunal beskatning og udligning gør det forholdsvis uattraktivt at være erhvervskommune frem for bosætningskommune. For at tilskynde kommunerne til at være erhvervsvenlige får kommunerne en andel af den selskabsskat, som virksomhederne i kommunen betaler til statskassen. Derudover kan kommunerne vælge at opkræve en dækningsafgift på det lokale erhvervsliv på op til én procent af erhvervsejendommes værdi, som så kan bruges på initiativer, der forbedrer virksomhedernes vilkår. DI foreslår en gennemgribende reform, der erstatter begge disse håndtag med et kontant kommunalt tilskud pr. privat arbejdsplads. Det bliver en mere stabil og mindre tilfældig indtægtskilde for kommunerne. Hvor alle private arbejdspladser tæller lige tungt, og hvor muligheden for at opkræve en særlig kommunal skat baseret på statslige investeringer samtidig afskaffes. Ulige forhold imellem bosætningskommuner og erhvervskommuner Kommunerne i Danmark modtager fortrinsvis deres indtægt fra de borgere, som bor og betaler skat i kommunen. Det har den konsekvens, at det bedre kan betale sig for den enkelte kommune at være en bosætningskommune frem for en erhvervsvenlig kommune, der tiltrækker og fastholder arbejdspladser. Kommune kan i stedet nyde godt af, at borgerne arbejder i en nabokommune.

2 2 Man forsøger at udjævne forholdet ved at give kommunerne en andel af selskabsskatten og ret til dækningsafgift Det er uhensigtsmæssigt, at det ikke kan betale sig for kommunerne at investere i gode erhvervsvilkår, og derfor har staten forsøgt at give kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at være erhvervsvenlige. Kommunerne får tildelt en andel af virksomhedernes selskabsskat baseret på andelen af virksomhedens samlede lønninger, der udbetales i den enkelte kommune. I 2017 er kommunernes andel af selskabsskatten ca. 6,7 mia. kr. Udover deres andel af selskabsskatten, har kommunerne ret til at opkræve dækningsafgift af virksomhedernes bygninger. I 2017 opkræver de 37 kommuner, som har valgt at opkræve dækningsafgift, ca. 2,3 mia. kr. Fakta om kommunernes andel af selskabsskatten Kommunernes samlede andel af selskabsskatten er 15,24 pct. i I udgangspunktet fordeles denne andel virksomhed for virksomhed mellem kommunerne baseret på de lønninger, som er blevet udbetalt til virksomhedens ansatte i hver af de kommuner, hvor virksomheden er aktiv. Kommunernes andel af selskabsskatten er omfattet af en særlig udligningsordning, hvor 50 pct. af forskellen mellem kommunens samlede del af selskabsskat (pr. indbygger) og landsgennemsnittet udlignes. Beløbet bliver udbetalt i månedlige rater i det tredje år efter indkomståret. Fakta om dækningsafgiften Dækningsafgiften er en ejendomsskat på erhvervsejendomme, som den enkelte kommune kan vælge at pålægge det lokale erhvervsliv i tillæg til den almindelige grundskyld. Den opkræves årligt af værdien på forretningsejendomme på baggrund af den såkaldte forskelsværdi fratrukket kr. Forskelsværdien er forskellen imellem ejendomsværdien og grundværdien baseret på de offentlige vurderinger. Dækningsafgiften hæmmer virksomhedernes vækstmuligheder, fordi pengene i stedet kunne være gået til investeringer og nye arbejdspladser. Selskabsskat er et upræcist belønningsgrundlag Selskabsskatten betales hovedsageligt af én bestemt type virksomheder Den svinger meget fra år til år Ved at give kommunerne en andel af selskabsskatten har kommunerne en økonomisk gevinst ved at tiltrække og fastholde private arbejdspladser. Af samme grund har DI tidligere påpeget det vigtige i at fastholde og styrke dette element, f.eks. i forbindelse med den seneste selskabsskattelettelse. Imidlertid bør det overvejes, om lige præcis virksomhedernes selskabsskattebetaling er det rette grundlag for kommunernes tilskyndelse til at være mere erhvervsvenlige. Problemet er, at selskabsskatten udelukkende er en skat på den del af virksomhedernes overskud, som stammer fra aflønning af egenkapitalen, altså den kapital, som ejerne har indskudt. Der er derfor ikke en stærk sammenhæng

3 3 imellem en virksomheds betydning for samfundet, og den selskabsskat den betaler. DI har tidligere påvist, hvordan kun ca. en tiendedel af det samlede skattebidrag fra den private sektor kommer fra selskabsskatten. Selskabsskatten kan have ringe sammenhæng med kommunernes nuværende erhvervsforhold Herudover svinger selskabsskatten voldsomt fra år til år, og en stor andel betales af forholdsvis få virksomheder. Eksempelvis betalte Novo Nordisk og Lego tilsammen en sjettedel af den samlede selskabsskat i Placering af lige netop den type virksomhed med stor egenkapital er i højere grad historisk betinget end et produkt af (nuværende) lokale erhvervsforhold. Det betyder i praksis, at der kan være en ringe sammenhæng imellem de kommuner, som har de bedste forhold for erhvervslivet og de kommuner, som modtager mest selskabsskat. Og da provenuet fra selskabsskatten som nævnt kan variere kraftigt fra år til år, giver det endvidere disse kommuner stor usikkerhed i forhold til budgetplanlægningen. Dækningsafgiften går til kommuner med adgang til statslige investeringer Dækningsafgiften er heller ikke hensigtsmæssig Den opkræves hovedsageligt i hovedstaden og de tre store byer hvor staten driver universiteter, eller har anlagt motorvej Tilsvarende kan det i udgangspunktet virke fornuftigt, at kommunerne har adgang til at opkræve den særlige dækningsafgift af det lokale erhvervsliv. Igen giver det kommunerne et incitament til at tiltrække virksomheder (som de kan beskatte), og det giver kommunerne en indtægtskilde, som de kan bruge på at blive (endnu) mere erhvervsvenlige. Virkeligheden er imidlertid, at flertallet af landets kommuner ikke opkræver dækningsafgift; og at de der gør, fortrinsvis er de kommuner, som nyder godt af store statslige investeringer. Særligt kommunerne i hovedstadsområdet er flittige til at opkræve afgiften, og de sikrer sig dermed - sammen med Århus, Aalborg og Odense - en årlig ekstra betaling på godt to milliarder kroner fra de virksomheder, som har brug for at ligge tæt på statens uddannelsesinstitutioner for at kunne tiltrække specialister. De resterende knap ti procent af dækningsafgiften opkræves af kommuner med nem adgang til motorvejsnettet. Dækningsafgiften er dermed blevet løsrevet fra det originale udgangspunkt, som var en kompensation for de kommunale udgifter til erhvervsservice, og fremstår i dag snarere som en kommunal skat på adgang til statslig infrastruktur. DI s årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima viser endvidere, at der ingen (positiv) sammenhæng er mellem de kommuner, der opkræver dækningsafgift, og de kommuner, hvor virksomhederne er mest tilfredse med services. Snarere tværtimod.

4 4 Der er en bedre måde at belønne kommunerne for erhvervsvenlighed Der er brug for bedre belønning af kommuner med gode erhvervsvilkår I dag får kommunerne ca. 7,5 mia. kr. i selskabsskat og dækningsafgift Det kan i stedet bruges bedre ved et direkte tilskud pr. privat arbejdsplads i kommunen Som rammer mere præcist, men vil kræve 1,2 mia. kr. i finansiering Det er vigtigt, at kommunerne har en økonomisk tilskyndelse til at arbejde med gode vilkår for erhvervslivet. Men den nuværende model med en kommunal andel af selskabsskatten og mulighed for opkrævning af dækningsafgift opnår kun dette i meget ringe grad. En løsning kunne være at erstatte de to værktøjer med et simpelt tilskud fra staten pr. privat arbejdsplads i kommunen. Man afskaffer dermed kommunens andel af selskabsskatten og deres ret til at opkræve dækningsafgift. Det resulterende provenutab for kommunerne modsvarer staten med en tilsvarende pulje, der går til at aflønne kommunerne pr. private arbejdsplads i kommunen. Kommunerne har fra 2012 til 2017 i gennemsnit modtaget ca. 5,5 mia. kr. om året i selskabsskat. I 2017 har de kommuner med dækningsafgift herudover budgetteret med ca. 2,3 mia. kr. i dækningsafgift. Hvis man konverterer disse to tiltag til et bloktilskud til de ca. 1,9 mio. private fuldtidsstillinger, så kan man i stedet tildele kommunerne ca kr. pr. private arbejdsplads i kommunen. En sådan model vil belønne kommunerne mere præcist for deres erhvervsindsats og fjerne de store udsving i de kommunale budgetter, som selskabsskatten skaber. Kommunernes andel af selskabsskatten kommer allerede i dag fra statskassen, så denne del af forslaget vil være provenuneutral. Men for at kompensere for den manglende opkrævning af dækningsafgiften vil der være et finansieringsbehov på umiddelbart 2,3 mia. kr., og ca. 1,2 mia. kr. efter tilbageløb. En ny model vil ændre fordelingen imellem kommuner En ny model vil flytte provenuet mellem kommuner Da selskabsskatteprovenuet er særdeles svingende fra år til år, er det ikke endegyldigt at de kommuner, som umiddelbart fremstår som vindere og tabere ved en ny model, også vil være det i samme grad i fremtiden. Men der er et mønster i hvilke kommuner, der historisk har nydt godt af den nuværende model, og der kan derfor laves en konsekvensberegning for de enkelte kommuner af overgang til den nye model. Den tabte selskabsskat beregnes her som gennemsnittet af de sidste seks års selskabsskat efter udligning, men uden den særlige rabat i udligningen, som blev indført med kommunalreformen i Den tabte dækningsafgift er det forventede 2017-provenu, og private arbejdspladser er 2014-fuldtidsbeskæftigelsen i private virksomheder, offentlige virksomheder og private non-profit organisationer.

5 5 Det vil udligne de store forskelle mellem kommuner Og være mindre tilfældigt Som det fremgår af ovenstående figurer, så har en lille gruppe af kommuner været særligt begunstigede under det nuværende system, og de står til at skulle undvære en del af det provenu til de kommuner, som på trods af forholdsvis mange arbejdspladser ikke har haft andel i selskabsskatten eller ikke har haft reel mulighed for at opkræve dækningsafgift. De store forskelle imellem de mest begunstigede kommuner - anført af Billund og Ballerup - og resten af landet er ikke hensigtsmæssige, og tilfældigheden og skævheden udvander kommunernes motivation til at forbedre deres erhvervsforhold. En omlægning fra det nuværende system til betaling pr. private arbejdsplads vil fordele tilskuddet mere ligeligt og anspore kommunerne til at forbedre erhvervsforholdene for alle typer af arbejdspladser, og ikke kun dem, som leverer store kapitalafkast fremfor løn eller lignende. Da det dog medfører en vis omfordeling for en række kommuner, kan modellen overvejes indført over en årrække.

6 6 Tiden er gunstig for en reform Afskaffelse af dækningsafgiften vil fjerne en stor knast fra Skats system for ejendomsvurderinger Og vil hjælpe med at rykke balancen mellem hovedstaden og resten af landet Folketinget ved at lægge sidste hånd på et nyt system for ejendomsbeskatning, hvori en ny vurdering og beskatning af erhvervsejendomme er en af udfordringerne. Vurderingen af erhvervsejendomme er særlig problematisk, da denne type bygninger i mindre grad handles, og distinktionen mellem bygning og produktionsapparat ofte er særdeles svær at træffe. Den foreslåede afskaffelse af dækningsafgiften vil løse problemet, da dækningsafgiften er den eneste grund til, at SKAT skal vurdere erhvervsbygningers værdi. Der er herudover et stort politisk fokus på tiltag, som kan flytte på den nuværende balance mellem hovedstaden og Danmarks øvrige landsdele. I første omgang har det udmøntet sig i rokeringer af statens institutioner, men det er næppe nok til at opfylde de mål, som regeringen og et flertal af Folketinget har sat sig. Den foreslåede reform af tilskyndelsen til at være erhvervskommune har som afledt effekt, at den fortrinsvis flytter provenu fra hovedstaden til de øvrige kommuner i Danmark.

7 7 Det nuværende system begunstiger hovedstadsområdet Det nuværende system er en fordel for hovedstadskommunerne Som vil skulle aflevere provenu til resten af landet Ud af de 15 kommuner, som i dag modtager mest fra selskabsskat og dækningsafgift, er kun én kommune Billund placeret uden for hovedstadsområdet. Det er delvist en konsekvens af, at kommunerne i hovedstadsområdet opkræver 75 pct. af dækningsafgiften. Selv når man udelukkende kigger på kommunernes andel af selskabsskatten, er der kun to ikke-hovedstadskommuner Billund og Ikast-Brande i top 15. Det tyder på, at kommunerne i hovedstadsområdet har nogle fordele i forhold til hvilke typer virksomheder, der placerer sig i hovedstadsområdet. Under det nye system vil 26 kommuner, heraf 24 i hovedstadsområdet, blive stillet værre rent økonomisk, og 72 kommuner vil blive stillet bedre.

8 8 Reformen vil flytte knap 1,5 mia. kr., men hovedstadsområdet vil stadig fylde mest i toppen Som det fremgår i figuren ovenfor, og på Danmarkskortet herunder, så vil en ændring af systemet flytte en del af provenuet fra hovedstadsområdet til resten af landet. De eneste undtagelser er Billund og Kalundborg, som også i dag modtager store selskabsskatteprovenuer. I alt vil reformen flytte knap 1,5 mia. kr. fra de røde til de blå kommuner. Der vil dog stadig være 10 kommuner fra hovedstadsområdet i top 15, men provenuet vil blive mere ligeligt fordelt, og vil i højere grad end i dag belønne kommunerne for en god erhvervsindsats.

9 9 Bilag Kommunernes gennemsnitlige selskabsskat uden rabat pr. indbygger, Dækningsafgiften for 2017 pr. indbygger, Privat beskæftigelse med kommunen som arbejdssted pr. indbygger 2014 (RAS), indtægt før og efter reform og forskel pr. indbygger og i alt: Kommune Selskabskat Dækningsafgift Indtægt Beskæftigelse Ny indtægt Forskel Forskel i alt (mio.) Billund , ,0 Ballerup , ,8 Glostrup , ,9 Gladsaxe , ,5 Brøndby , ,1 København , ,6 Rudersdal , ,9 Gentofte , ,2 Høje-Taastrup , ,0 Lyngby-Taarbæk , ,2 Allerød , ,7 Hillerød , ,4 Herlev , ,5 Albertslund , ,6 Hørsholm , ,0 Tårnby , ,6 Kalundborg , ,2 Hvidovre , ,9 Fredensborg , ,4 Ikast-Brande , ,2 Aarhus , ,5 Fredericia , ,9 Kolding , ,9 Rødovre , ,3 Roskilde , ,0 Aalborg , ,5 Ishøj , ,7 Vallensbæk , ,1 Furesø , ,6 Vejle , ,3 Helsingør , ,7 Frederiksberg , ,1 Assens , ,8 Randers , ,3 Odense , ,3 Ringsted , ,4 Greve , ,9 Egedal , ,9 Sønderborg , ,3 Thisted , ,5 Hedensted , ,9 Aabenraa , ,0 Køge , ,3 Horsens , ,1 Kerteminde , ,2 Herning , ,8 Ringkøbing-Skjern , ,0 Esbjerg , ,5 Holstebro , ,5

10 10 Kommune Selskabskat Dækningsafgift Indtægt Beskæftigelse Ny indtægt Forskel Forskel i alt (mio.) Tønder , ,7 Morsø , ,6 Næstved , ,5 Skanderborg , ,8 Silkeborg , ,3 Dragør , ,4 Mariagerfjord , ,2 Hjørring , ,3 Lejre , ,6 Viborg , ,6 Frederikshavn , ,7 Middelfart , ,6 Faxe , ,2 Varde , ,7 Skive , ,6 Frederikssund , ,6 Vejen , ,6 Nyborg , ,5 Favrskov , ,1 Haderslev , ,9 Solrød , ,9 Nordfyn , ,1 Svendborg , ,4 Lemvig , ,3 Syddjurs , ,8 Norddjurs , ,4 Lolland , ,6 Sorø , ,5 Faaborg-Midtfyn , ,9 Gribskov , ,2 Vesthimmerland , ,2 Slagelse , ,9 Odsherred , ,0 Brønderslev , ,9 Struer , ,8 Holbæk , ,5 Bornholm , ,2 Rebild , ,6 Vordingborg , ,4 Stevns , ,4 Jammerbugt , ,8 Samsø , ,3 Odder , ,2 Guldborgsund , ,8 Læsø , ,2 Fanø , ,1 Halsnæs , ,0 Langeland , ,1 Ærø , ,5