Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter

Transkript

1 Notat Danske Fysioterapeuter Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse Dette notat beskriver, hvilke overvejelser medlemmer af Danske Fysioterapeuter gør sig om videreuddannelse. 1 Notatet bygger på en undersøgelse, der er gennemført i løbet af maj Undersøgelsens metode og repræsentativitet behandles sidst i notatet. Resultater Blandt undersøgelsens resultater skal især fremhæves følgende: Medlemmer af Danske Fysioterapeuter er meget åbne over for videreuddannelse. Kun 12 procent af respondenterne har aldrig overvejet, om de skal videreuddanne sig. Ønsket om specialisering er den primære årsag til, at fysioterapeuter overvejer videreuddannelse. Fire uddannelser indgår i særlig grad i fysioterapeuternes overvejelser. Det gælder kandidatuddannelsen i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, masteruddannelsen i rehabilitering samt kandidatuddannelsen i idræt og sundhed. Erhvervserfaring anses generelt som en forudsætning for, at man kan få det optimale ud af videreuddannelse. 71 procent af fysioterapeuterne giver udtryk for, at man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, før man videreuddanner sig. Privatøkonomien fylder i overvejelserne om videreuddannelse. 68 procent giver udtryk for, at det kan være vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under et kandidatstudium. Fysioterapeuterne peger på en række forhold, som ville gøre det mere attraktivt for dem at gennemføre en master eller kandidatuddannelse. Det gælder især mulighed for at gennemføre en kandidatuddannelse på deltid, større geografisk spredning i uddannelsestilbuddene samt flere og mere specialiserede uddannelser. Undersøgelsens resultater gennemgås nærmere i det følgende. Dato: 24. juni ra@fysio.dk Tlf. direkte: I denne undersøgelse skelnes der mellem videreuddannelse og efteruddannelse. Videreuddannelse er i denne sammenhæng kandidat- og masteruddannelser, som udbydes af landets universiteter. Efteruddannelse er i denne sammenhæng fagligt relevante konferencer, temadage eller kurser. 1/22

2 Udbredt at overveje videreuddannelse Et stort flertal af Danske Fysioterapeuters medlemmer har på et eller andet tidspunkt gjort sig overvejelser om, hvorvidt de burde søge om optagelse på en master- eller kandidatuddannelse. Blot 12 procent har aldrig gjort sig sådanne overvejelser. Blandt de, der har overvejet at videreuddanne sig, er der fortsat mange, der er uafklarede. Figur 1. Har du overvejet at videreuddanne dig på universitetet? Note: ne er blevet spurgt, om de har overvejet at videreuddannet sig på universitetet (n=1.957)., der har angivet, at de aldrig har overvejet at videreuddanne sig og respondenterne, der har angivet, at de er i gang med/allerede har gennemført en master- eller kandidatuddannelse er alene blevet bedt om at besvare en række spørgsmål om baggrund (herunder køn, alder og sektor). De har således ikke fået de øvrige spørgsmål i undersøgelsen. To grupper, nemlig de selvstændige og de ledige, er knap så åbne over for at videreuddanne sig som andre fysioterapeuter: Blandt de selvstændige har 39 procent enten besluttet sig for ikke at videreuddanne sig (19 procent) eller aldrig overvejet at videreuddanne sig (20 procent). Blandt de ledige har 38 procent enten besluttet sig for ikke at videreuddanne sig (25 procent) eller aldrig overvejet at videreuddanne sig (13 procent). Begrundelse for videreuddannelse Ønsket om specialisering er en fremherskende årsag til at fysioterapeuter overvejer at gennemføre en videreuddannelse. Det fremgår af figur 2, der viser respondenternes vurdering af en række mulige begrundelser for at overveje videreuddannelse. 2/22

3 Figur 2. Begrundelser for videreuddannelse Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i de opstillede begrundelser for videreuddannelse (n=1.488). 86 procent overvejer at videreuddanne sig for at specialisere sig inden for et særligt område. Blandt dem, er der mange der vurderer, at fokus i de videreuddannelser, der tilbydes på danske universiteter er mere fokuserede på karriereveje som forsker eller udviklingskonsulent end på specialisering i det kliniske arbejde. Derfor overvejer nogle i stedet at deltage i private kurser, som fx uddannelsen i manuel fysioterapi (den såkaldte MT-uddannelse) eller uddannelsen til osteopat. Andre overvejer at videreuddanne sig i udlandet ved fx at følge masteruddannelsen i manuel terapi i Norge eller masteruddannelsen i sportsfysioterapi i Australien. 38 procent overvejer videreuddannelse med det formål at blive udviklingsterapeut (eller lignende), 31 procent ønsker at kvalificere sig til at blive leder, mens 23 procent ønsker at blive forsker. Endelig er der 14 procent, der overvejer videreuddannelse med den begrundelse, at det aktuelt er vanskeligt at finde arbejde, og at det er bedre at videreuddanne sig i stedet for at være ledig. Kvinder og mænd Kvinder og mænd adskiller sig fra hinanden på spørgsmålet om, hvorfor de overvejer videreuddannelse. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at ville videreuddanne sig for at blive udviklingsterapeuter, mens mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at ville videreuddanne sig for at blive ledere og forskere, jf. figur 3 nedenfor. Blandt kvinderne er det således 41 procent, der erklærer sig enige eller meget enige i, at de vil videreuddanne sig, fordi de ønsker at kvalificere sig til at kunne varetage stillingen som udviklingsterapeut. Blandt mændene er den tilsvarende andel på 31 procent. Det er sikkert at sidde på skolebænken. Det er hårdt at søge job og være uvis om, hvad ens fremtid bringer. - Fysioterapeutstuderende om sine overvejelser om videreuddannelse 3/22

4 Blandt mændene er der omvendt 37 procent, der angiver, at de vil videreuddanne sig for at blive ledere, mens 29 procent er enige i, at de vil videreuddanne sig for at blive forskere. Blandt kvinder er de tilsvarende andele henholdsvis 29 procent og 21 procent. 2 Figur 3. Kvinder og mænds begrundelser for videreuddannelse Pct Udviklingsterapeut Leder Forsker Kvinder Mænd Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i, at de ønsker at videreuddanne sig fordi de vil være henholdsvis udviklingsterapeut, leder eller forsker. Andelene i figuren er udtryk for dem, der har erklæret sig enige eller meget enige. Deltagerne i undersøgelsen har haft mulighed for at uddybe deres overvejelser om videreuddannelse. En del respondenter angiver, at deres ønsker om at videreuddanne sig primært er drevet af nysgerrighed og ønsket om faglig fordybelse og udvikling. Andre mener videreuddannelse er afgørende for, at de kan klare sig i konkurrencen om de interessante stillinger. Derudover er der flere, som ønsker at gennemføre en videreuddannelse for at kvalificere sig til at blive underviser. Flere respondenter forklarer, at de ønsker at videreuddanne sig, for at få det fulde udbytte af den erfaring, de har fra flere år som fysioterapeut. Det gælder fx fysioterapeuter, som har arbejdet på social- eller skoleområdet, som gerne vil have mere teoretisk viden om motivation, pædagogik, psykologi, kommunikation og jura. Nogle respondenter ser desuden videreuddannelse som en vej væk fra det direkte møde med borgeren/patienten. Det gælder både dem, der ønsker at blive ledere eller undervisere, dem der føler sig nedslidt efter mange år ved briksen samt dem der har mistet interessen for faget eller for den direkte kontakt med patienterne. Efter et par års ansættelse i kommunalt regi ønsker jeg at bygge videre på de erfaringer, jeg har fået inden for rehabilitering og de problemstillinger, som opstår mellem faggrupper. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse 2 Der er ikke signifikant forskel på kvinder og mænds vurdering af udsagnet om, hvorvidt de ønsker at videreuddanne sig for at specialisere sig. 4/22

5 Praktisk erfaring først Et stort flertal af Danske Fysioterapeuters medlemmer mener, at man bør have praktisk erfaring, før man videreuddanner sig. Som det fremgår af figur 4, har 71 procent af deltagerne i undersøgelsen erklæret sig enige eller meget enige i, at man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, inden man videreuddanner sig på kandidat- eller masterniveau. Det er omvendt blot 8 procent, der erklærer sig uenige eller meget uenige i udsagnet. Figur 4. Man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, inden man videreuddanner sig 40 Jeg er nyuddannet og vil gerne lære faget at kende, inden jeg specialiserer mig. Vil gerne være sikker på, at det er det rette jeg specialiserer mig indenfor. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse Pct Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Ved ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilket omfang de er enige eller uenige i, at man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, inden man videreuddanner sig på kandidat- eller masterniveau (n=1.450). Denne holdning ligger i øvrigt i tråd med anbefalingerne fra det såkaldte Kvalitetsudvalg om, at bachelorer, som udgangspunkt, bør ud på arbejdsmarkedet og gøre sig nogle erfaringer, før en del af dem, vender tilbage til skolebænken og videreuddanner sig på kandidatniveau. 3 Uddannelser i fokus Fire uddannelser indgår i særlig grad i fysioterapeuternes overvejelser om videreuddannelse. Det gælder kandidatuddannelsen i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, masteruddannelsen i rehabilitering samt kandidatuddannelsen i idræt og sundhed, jf. figur 5. 3 Jf. Nye veje og høje mål Kvalitetsudvalgets samlede forslag til reform af de videregående uddannelser, Kvalitetsudvalget /22

6 Figur 5. Uddannelser, der indgår i fysioterapeuters overvejelser Note: ne er blevet bedt om at angive, hvilke uddannelser der indgår eller har indgået i deres overvejelser (n=1.460). 20 procent har angivet, at andre danske uddannelser indgår i deres overvejelser om videreuddannelse. ne har i den forbindelse blandt andet peget på: En række kandidatuddannelser, herunder human fysiologi, psykologi, medievidenskab, rehabilitering, medicin, socialt arbejde, pædagogisk antropologi, biomedicinsk teknik, velfærdsteknologi, human ernæring, global sundhed. 4 En række masteruddannelser, herunder humanistisk palliation, sexologi, offentlig ledelse, innovation, professionel kommunikation, mindfullness, sundhedspædagogik og sundhedsfremme, smertehåndtering, organisationspsykologi, sundhedsantropologi, idræt og velfærd. En række efteruddannelsestilbud som fx uddannelse i mekanisk diagnostik og terapi (MDT) og uddannelse i muskoloskeletal fysioterapi (MT) procent af respondenterne har angivet, at de har overvejet videreuddannelse i udlandet. De har blandt andet peget på masteruddannelser i muskoloskeletal fysioterapi, manuel terapi, sportsfysioterapi, osteopati, pain management, Applied exercise physiology, Cardiorespiratoy physiotherapy, Sports biomechanics, akupunktur, Basic Body Awarenes Methodology, Advanced clinical practice samt psykiatrisk og psykomotorisk fysioterapi. 4 Det kan umiddelbart være vanskeligt for fysioterapeuter at blive optaget på flere af disse uddannelser. Det gælder fx kandidatuddannelsen i human fysiologi, kandidatuddannelsen i psykologi og kandidatuddannelsen i medicin. 5 Hertil kommer en række øvrige efteruddannelsestilbud, som fx uddannelsen til akupunktør, coach, alternativ behandler m.fl. 6/22

7 I det omfang, respondenterne har sat geografi på deres uddannelsesønsker, er det primært Norge, Sverige, Storbritannien og Australien der bliver nævnt. Barrierer og løsninger I det følgende beskrives en række barrierer for, at fysioterapeuter benytter sig af videreuddannelse. ne har haft mulighed for at foreslå ændringer, som kan nedbryde disse barrierer. De beskrives ligeledes. Økonomi: Penge er en barriere for, at fysioterapeuter videreuddanner sig. Det kommer til udtryk på flere måder. Vælger man fx at videreuddanne sig på en kandidatuddannelse, er det vanskeligt at fastholde sin beskæftigelse, da der er tale om et fuldtidsstudium. Derfor må man som udgangspunkt leve af SU under en kandidat uddannelse. Det kan være vanskeligt, hvis man fx har etableret familie eller købt bolig. Som det fremgår af figur 6 er 68 procent af respondenterne i denne undersøgelse enige i, at det er vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under en kandidatuddannelse. Figur 6. Privatøkonomien er en barriere for at tage en kandidatuddannelse Pct Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Ved ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i, at det er vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under en kandidatuddannelse (n=1.450). Studerende på professionsbacheloruddannelsen er mindre tilbøjelige til at vurdere, at privatøkonomien er en barriere for at gennemføre et kandidatstudie. Kun 34 procent erklærer sig således enige eller meget enige i, at det er vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under kandidatuddannelsen. En oplagt måde at overkomme den økonomiske barriere er, at udbyde kandidatuddannelsen på deltid, så det er muligt at fastholde sit arbejde. 6 Som det fremgår af figur 7 vurderer 70 procent af respondenterne, at en sådan 6 Det er i øvrigt et af forslagene, der indgår i Kvalitetsudvalgets første analyserapport, Nye veje Fremtidens videregående uddannelsessystem, Kvalitetsudvalget /22

8 ændring i meget høj grad eller i høj grad vil påvirke dem til at begynde på en kandidatuddannelse. Figur 7. Vil kandidatuddannelsen være mere attraktiv, hvis den kunne gennemføres på deltid? Pct I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad det ville påvirke dem til at påbegynde en kandidatuddannelse, hvis kandidatuddannelsen i fremtiden kan gennemføres på deltid, så det er muligt at fastholde sit arbejde (n=1.393). Andre respondenter har peget på, at muligheder for fjernundervisning eller forudsigelighed i, hvornår undervisningen foregår, ville gøre det muligt for dem at fastholde deres arbejde (evt. på nedsat tid) og dermed undgå en helt så stor nedgang i deres økonomiske forhold. Vælger man i stedet at videreuddanne sig på en masteruddannelse kan man typisk fortsætte med at arbejde og dermed fastholde sin indtægt, da uddannelsen foregår på deltid og undervisningen typisk gennemføres i weekenden eller om aftenen. Udfordringen er i den forbindelse, at masteruddannelser ikke som kandidatuddannelser er gratis at følge. Man skal enten selv betale de mere end kr. i deltagergebyr eller overtale sin arbejdsgiver til at gøre det. Denne brugerbetaling udgør en væsentlig økonomisk barriere. For mange er det som citatet til højre illustrerer ikke tydeligt, at det kan betale sig, at have en så betragtelig nedgang i indtægt over en årrække. Det skal ses i sammenhæng med, at der som det fremgår senere af figur 8 blot er 20 procent af respondenterne, der vurderer, at der er efterspørgsel efter fysioterapeuter med en master- eller kandidatuddannelse. Flere respondenter vurderer samtidig, at den løn de vil få efterfølgende ikke modsvarer de udgifter de har i forbindelse med studiet. Endelig angiver flere praktiserende fysioterapeuter, der er omfattet af overenskomsten med Danske Regioner og KL, at de ikke har økonomisk incitament til at videreuddanne sig. Det skyldes, at de ikke kan hæve deres honorar, selvom de kan yde en bedre ydelse, fordi de har gennemført en kandidat- eller masteruddannelse. Jeg er bekymret for det økonomiske. Med to år på SU, skal der en væsentlig lønstigning til efterfølgende, for at opveje løntabet under studiet. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse 8/22

9 Manglende viden: Når man skal tage stilling til videreuddannelse er der mange spørgsmål, der melder sig. Herunder ikke mindst spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at komme ind på den givne uddannelse og om der efter endt uddannelse vil være nogen, der vil ansætte en. Som det fremgår af figur 8, er det to spørgsmål, som respondenterne ikke har et klart svar på: Kun 17 procent oplever, at det er tydeligt, hvilke kandidat- og masteruddannelser, de kan blive optaget på. Og 30 procent ved ikke, om der er efterspørgsel efter fysioterapeuter med en kandidat- eller masteruddannelse. 7 Jeg vil gerne videreuddanne mig, men har svært ved at finde ud af, om det skal være kandidat eller master (betalt vs. selvbetalt), hvor det skal foregå (Danmark eller udlandet) og overskue, hvilke muligheder der er. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse Figur 8. Viden om optag og efterspørgsel Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i udsagn om optag og efterspørgsel (n=1.450). Ikke overraskende efterspørger respondenterne gennemgående mere viden om, hvilke muligheder de har for at videreuddanne sig 8, om indholdet på de enkelte uddannelser, hvad det kræver at gennemføre de enkelte uddannelser og mulighederne for at finde arbejde efterfølgende. 9 Udbud: ne peger på to forhold vedrørende udbuddet af videreuddannelse, som gør, at de er tilbageholdende med at videreuddanne sig. For det første er der en del fysioterapeuter, der vurderer, at det aktuelle udbud af master- og kandidatuddannelser er for teoretisk i sit indhold. De efterlyser i stedet praksisorienterede specialeuddannelser (fx inden for neurologi, pædiatri, ryglidelser og idræt), som de i mangel af danske uddannelser i 7 Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at Uddannelses- og forskningsministeriet for nylig har lanceret hjemmesiden uddannelseszoom.dk, som blandt andet skal gøre det lettere for potentielle studerende, at danne sig et billede af efterspørgslen efter personer, der har gennemført bestemte uddannelser. 8 Det følger af kandidatadgangsbekendtgørelsen, at universiteterne skal oplyse om adgangskrav samt ansøgnings- og optagelsesprocedurer på deres hjemmeside og i deres studieordning. 9 Her efterlyses blandt andet, at det fremgår klarere af jobannoncer, at arbejdsgiveren efterspørger fysioterapeuter med en master- eller kandidatuddannelse. 9/22

10 stedet opsøger på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Som det fremgår af figur 9 ville 59 procent af deltagerne i undersøgelsen være mere tilbøjelige til at påbegynde en kandidatuddannelse, hvis der blev udbudt flere specialiserede uddannelser. Figur 9. Vil du påbegynde en kandidatuddannelse, hvis der i fremtiden udbydes specialiserede uddannelser (fx i pædiatri eller gerontologi)? Pct I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad det ville påvirke dem til at påbegynde en kandidatuddannelse, hvis der i fremtiden udbydes specialiserede kandidatuddannelser i fysioterapi (f.eks. kandidatuddannelse i pædiatrisk fysioterapi eller kandidatuddannelse i gerontologisk fysioterapi) (n=1.392). Flere peger i den forbindelse på, at mere specialiserede uddannelser vil gøre det lettere for dem at redegøre for den konkrete nytte i klinikken af den givne uddannelse. Det vil have stor værdi, hvis de skal kunne overbevise deres arbejdsgiver om, at han eller hun skal betale for uddannelsen. Enkelte har desuden påpeget, at det formentlig vil være lettere at overbevise deres arbejdsgiver om at finansiere uddannelsen, hvis den er tilrettelagt på en måde, så arbejdsgiveren også kan se værdien af uddannelsen, mens den gennemføres. Det kan fx ske ved at de studerende på en masteruddannelse gennemfører udviklingsprojekter eller lignende, som tager udgangspunkt i deres arbejdsplads. For det andet er der mange, der oplever, at afstanden til uddannelsesinstitutionen er en barriere. Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvorvidt de er villige til at pendle eller flytte til en anden landsdel, hvis de kom ind på den rigtige kandidat- eller masteruddannelse. Som det fremgår af figur 10 er 54 procent villige til at pendle, mens blot 14 procent er villige til at flytte til en anden landsdel. 10/22

11 Figur 10. Mobilitet og videreuddannelse Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i de to udsagn om mobilitet (n=1.450). De helt unge, de ledige og de studerende er mere tilbøjelige til at ville flytte til en anden landsdel for at videreuddanne sig. Mens der samlet set er 14 procent af respondenterne, der er villige til at flytte til en anden landsdel, gælder det for 28 procent af de årige, 29 procent af de ledige og 41 procent af de studerende. Mænd adskiller sig i øvrigt fra kvinder ved at være mere åbne over for at pendle eller flytte. 20 procent af mændene og 12 procent af kvinderne er villige til at flytte, mens 61 procent af mændene og 51 procent af kvinderne er villige til at pendle. Som det fremgår af figur 11 efterspørger respondenterne større geografisk spredning af de udbudte videreuddannelser. 59 procent af deltagerne i undersøgelsen ville finde det attraktivt, hvis kandidatuddannelsen i fysioterapi i fremtiden blev udbudt i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Figur 11. Vil du påbegynde en kandidatuddannelse i fysioterapi, hvis den blev udbudt flere steder? Pct I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad det ville påvirke dem til at påbegynde en kandidatuddannelse, hvis kandidatuddannelsen i fysioterapi i fremtiden udbydes i København, Aarhus, Odense og Aalborg (n=1.392). 11/22

12 Manglende tid og interesse: I en undersøgelse som denne, er der risiko for, at man kun interesserer sig for, de, der ønsker at videreuddanne sig. Dermed bliver man blind for den store gruppe af fysioterapeuter, som ikke synes videreuddannelse i form af en master- eller kandidatuddannelse er relevant for dem. Jeg er håndværker, ikke akademiker. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse Derfor er det værd at gentage, at hver fjerde medlem af Danske Fysioterapeuter enten aldrig har overvejet videreuddannelse eller har overvejet det, men besluttet sig for ikke at videreuddanne sig, jf. figur 1. Mange af respondenterne begrunder den manglende interesse med, at de hellere vil prioritere deres familie og fritid, mens andre angiver, at de er godt tilfredse med at varetage deres arbejde og sideløbende deltage i efteruddannelsestilbud og kurser udbudt i privat regi. 12/22

13 Metode Analysen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters medlemmer. Undersøgelsen blev gennemført maj Undersøgelsens målgruppe var medlemmer, der er potentielle studerende på videregående uddannelser. Følgende medlemmer blev udvalgt fra Danske Fysioterapeuters medlemsregister og kontaktet: Ordinære medlemmer, født efter , der ikke havde en kandidatgrad. Studerende medlemmer, født efter , med forventet afslutning som fysioterapeut i juni I alt medlemmer blev kontaktet (heraf ordinære medlemmer og 415 studerende) besvarede skemaet helt, mens 174 svarede delvist. som kun har besvaret dele af spørgeskemaet indgår også i rapporten. Dermed opnåede vi en svarprocenten på 22%, som var højere end forventet. Vi valgte at kontakte et stort antal medlemmer for at få en så valid undersøgelse som muligt og få mulighed for at analysere forskelle på tværs af forskellige kriterier, som fx køn, alder og sektor. For at afgøre, om der er væsentlige forskelle på tværs af køn, alder og aktuelle ansættelsesforhold, er der gennemført signifikanstest på disse variable. 10 I det omfang, at der er fundet relevante og signifikante forskelle er de beskrevet i notatet. Som det fremgår af figur 12, 13 og 14 adskiller deltagerne i undersøgelsen sig ikke i væsentlig grad fra den samlede målgruppe for undersøgelsen i forhold til køn, alder og sektor. Undersøgelsens resultater kan således betragtes som repræsentative. Figur 12. Repræsentativitet i aldersfordeling Besvarelser 32% 36% 31% 1% Population 28% 39% 32% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under Note: Population afspejler alle kontaktede medlemmer i undersøgelsen. 10 Der er gennemført signifikanstest på spørgsmål 8a, b, c, d samt 11b og 11c, jf. spørgsmålsnummereringen i tabelbilaget. 13/22

14 Figur 13. Repræsentativitet i kønsfordeling Besvarelser 24% 76% Population 27% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mænd Kvinder Note: Population afspejler alle kontaktede medlemmer i undersøgelsen. Figur 14. Repræsentativitet i sektorfordeling Besvarelser 38% 20% 3% 11% 16% 4% 7% 3% Population 31% 16% 2% 9% 18% 1% 5% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ansat i kommune Ansat i region Ansat i staten Privat ansat Selvstændig Ledig Studerende Andet Note: Population afspejler alle kontaktede medlemmer i undersøgelsen. Den relativt store andel andet i populationen skyldes primært manglende beskæftigelsesoplysninger. Ser man bort fra uoplyste, er der stor ensartethed mellem de to fordelinger. 14/22

15 Tabelbilag 1. Køn Mand ,0% Kvinde ,0% I alt ,0% 3. Hvad er din nuværende situation? Ansat i kommune ,8% Ansat i region (f.eks. på et hospital) ,7% Ansat i staten 49 2,5% Privat ansat (f.eks. på en fysioterapeutisk klinik) ,3% Selvstændig (f.eks. klinikejer/kliniklejer) ,8% Ledig 69 3,5% Studerende 130 6,6% Andet (skriv venligst) 58 2,9% I alt ,0% 4. Hvor har du gennemført/gennemfører du din grunduddannelse i fysioterapi? Metropol, København ,0% UCC, Hillerød 52 2,6% UC Sjælland, Roskilde 28 1,4% UC Sjælland, Næstved 179 9,1% UC Lillebælt, Odense ,8% UC Syddanmark, Esbjerg 182 9,3% UC Syddanmark, Haderslev 13 0,7% VIA UC, Holstebro 184 9,4% VIA UC, Aarhus ,3% UC Nordjylland, Aalborg 182 9,3% Andet (skriv venligst) 103 5,2% I alt ,0% 15/22

16 7. Har du overvejet at videreuddanne dig på universitetet? a. Ja - jeg er i gang med/har allerede gennemført en master- eller kandidatuddannelse ,0% b. Ja - jeg har besluttet mig for at videreuddanne mig ,8% c. Ja - jeg overvejer stadig, om jeg skal videreuddanne mig ,4% d. Ja - men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil videreuddanne mig ,1% e. Nej - det har jeg aldrig overvejet ,7% I alt ,0% 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - a. Jeg ønsker at specialisere mig inden for et særligt område. Meget uenig 22 1,5% Uenig 30 2,0% Hverken/eller 120 8,1% Enig ,4% Meget enig ,1% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 28 1,9% I alt ,0% 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - b. Jeg ønsker at kvalificere mig til at kunne varetage stillingen som udviklingsterapeut (eller tilsvarende). Meget uenig ,9% Uenig ,9% Hverken/eller ,2% Enig ,3% Meget enig ,9% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 72 4,8% I alt ,0% 16/22

17 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - c. Jeg ønsker at kvalificere mig til at blive leder. Meget uenig ,9% Uenig ,6% Hverken/eller ,1% Enig ,7% Meget enig ,2% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 50 3,4% I alt ,0% 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - d. Jeg ønsker at kvalificere mig til at blive forsker. Meget uenig ,0% Uenig ,5% Hverken/eller ,5% Enig ,6% Meget enig 108 7,3% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 46 3,1% I alt ,0% 17/22

18 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - e. Det er svært at finde arbejde, og det er bedre at være på skolebænken end ledig. Meget uenig ,8% Uenig ,2% Hverken/eller ,3% Enig 147 9,9% Meget enig 66 4,4% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 111 7,5% I alt ,0% 10. Hvilke uddannelser har indgået/indgår i dine overvejelser? (Sæt gerne flere kryds) a. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san) ,8% b. Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi 69 4,7% c. Kandidatuddannelsen i fysioterapi ,2% d. Kandidatuddannelsen i idræt og sundhed ,1% e. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab ,8% f. Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi ,4% g. Masteruddannelse i rehabilitering ,3% h. Master of Public Health ,9% i. Andre danske uddannelser (udfyld hvilken) ,5% j. Udenlandsk videreuddannelse (udfyld hvilken) 140 9,6% I alt ,0% 18/22

19 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - a. Det er vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under en kandidatuddannelse. Meget uenig 24 1,7% Uenig 67 4,6% Hverken/eller ,9% Enig ,6% Meget enig ,0% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse ,3% I alt ,0% 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - b. Jeg er villig til at FLYTTE til en anden landsdel, hvis jeg kan komme ind på den rigtige kandidat- eller masteruddannelse. Meget uenig ,6% Uenig ,6% Hverken/eller ,1% Enig 140 9,7% Meget enig 60 4,1% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 57 3,9% I alt ,0% 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - c. Jeg er villig til at PENDLE til en anden landsdel, hvis jeg kan komme ind på den rigtige kandidat- eller masteruddannelse. Meget uenig 123 8,5% Uenig ,4% Hverken/eller ,1% Enig ,7% Meget enig ,6% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 53 3,7% I alt ,0% 19/22

20 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - d. Det er tydeligt for mig, hvilke kandidat- og masteruddannelser jeg kan blive optaget på. Meget uenig ,3% Uenig ,7% Hverken/eller ,6% Enig ,8% Meget enig 51 3,5% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse ,1% I alt ,0% 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - e. Man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, inden man videreuddanner sig på kandidat- eller masterniveau. Meget uenig 49 3,4% Uenig 66 4,6% Hverken/eller ,9% Enig ,3% Meget enig ,4% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 51 3,5% I alt ,0% 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - f. Der er efterspørgsel efter fysioterapeuter med en kandidat- eller masteruddannelse. Meget uenig 39 2,7% Uenig ,6% Hverken/eller ,1% Enig ,8% Meget enig 57 3,9% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse ,8% I alt ,0% 20/22