Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter"

Transkript

1 Notat Danske Fysioterapeuter Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse Dette notat beskriver, hvilke overvejelser medlemmer af Danske Fysioterapeuter gør sig om videreuddannelse. 1 Notatet bygger på en undersøgelse, der er gennemført i løbet af maj Undersøgelsens metode og repræsentativitet behandles sidst i notatet. Resultater Blandt undersøgelsens resultater skal især fremhæves følgende: Medlemmer af Danske Fysioterapeuter er meget åbne over for videreuddannelse. Kun 12 procent af respondenterne har aldrig overvejet, om de skal videreuddanne sig. Ønsket om specialisering er den primære årsag til, at fysioterapeuter overvejer videreuddannelse. Fire uddannelser indgår i særlig grad i fysioterapeuternes overvejelser. Det gælder kandidatuddannelsen i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, masteruddannelsen i rehabilitering samt kandidatuddannelsen i idræt og sundhed. Erhvervserfaring anses generelt som en forudsætning for, at man kan få det optimale ud af videreuddannelse. 71 procent af fysioterapeuterne giver udtryk for, at man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, før man videreuddanner sig. Privatøkonomien fylder i overvejelserne om videreuddannelse. 68 procent giver udtryk for, at det kan være vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under et kandidatstudium. Fysioterapeuterne peger på en række forhold, som ville gøre det mere attraktivt for dem at gennemføre en master eller kandidatuddannelse. Det gælder især mulighed for at gennemføre en kandidatuddannelse på deltid, større geografisk spredning i uddannelsestilbuddene samt flere og mere specialiserede uddannelser. Undersøgelsens resultater gennemgås nærmere i det følgende. Dato: 24. juni Tlf. direkte: I denne undersøgelse skelnes der mellem videreuddannelse og efteruddannelse. Videreuddannelse er i denne sammenhæng kandidat- og masteruddannelser, som udbydes af landets universiteter. Efteruddannelse er i denne sammenhæng fagligt relevante konferencer, temadage eller kurser. 1/22

2 Udbredt at overveje videreuddannelse Et stort flertal af Danske Fysioterapeuters medlemmer har på et eller andet tidspunkt gjort sig overvejelser om, hvorvidt de burde søge om optagelse på en master- eller kandidatuddannelse. Blot 12 procent har aldrig gjort sig sådanne overvejelser. Blandt de, der har overvejet at videreuddanne sig, er der fortsat mange, der er uafklarede. Figur 1. Har du overvejet at videreuddanne dig på universitetet? Note: ne er blevet spurgt, om de har overvejet at videreuddannet sig på universitetet (n=1.957)., der har angivet, at de aldrig har overvejet at videreuddanne sig og respondenterne, der har angivet, at de er i gang med/allerede har gennemført en master- eller kandidatuddannelse er alene blevet bedt om at besvare en række spørgsmål om baggrund (herunder køn, alder og sektor). De har således ikke fået de øvrige spørgsmål i undersøgelsen. To grupper, nemlig de selvstændige og de ledige, er knap så åbne over for at videreuddanne sig som andre fysioterapeuter: Blandt de selvstændige har 39 procent enten besluttet sig for ikke at videreuddanne sig (19 procent) eller aldrig overvejet at videreuddanne sig (20 procent). Blandt de ledige har 38 procent enten besluttet sig for ikke at videreuddanne sig (25 procent) eller aldrig overvejet at videreuddanne sig (13 procent). Begrundelse for videreuddannelse Ønsket om specialisering er en fremherskende årsag til at fysioterapeuter overvejer at gennemføre en videreuddannelse. Det fremgår af figur 2, der viser respondenternes vurdering af en række mulige begrundelser for at overveje videreuddannelse. 2/22

3 Figur 2. Begrundelser for videreuddannelse Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i de opstillede begrundelser for videreuddannelse (n=1.488). 86 procent overvejer at videreuddanne sig for at specialisere sig inden for et særligt område. Blandt dem, er der mange der vurderer, at fokus i de videreuddannelser, der tilbydes på danske universiteter er mere fokuserede på karriereveje som forsker eller udviklingskonsulent end på specialisering i det kliniske arbejde. Derfor overvejer nogle i stedet at deltage i private kurser, som fx uddannelsen i manuel fysioterapi (den såkaldte MT-uddannelse) eller uddannelsen til osteopat. Andre overvejer at videreuddanne sig i udlandet ved fx at følge masteruddannelsen i manuel terapi i Norge eller masteruddannelsen i sportsfysioterapi i Australien. 38 procent overvejer videreuddannelse med det formål at blive udviklingsterapeut (eller lignende), 31 procent ønsker at kvalificere sig til at blive leder, mens 23 procent ønsker at blive forsker. Endelig er der 14 procent, der overvejer videreuddannelse med den begrundelse, at det aktuelt er vanskeligt at finde arbejde, og at det er bedre at videreuddanne sig i stedet for at være ledig. Kvinder og mænd Kvinder og mænd adskiller sig fra hinanden på spørgsmålet om, hvorfor de overvejer videreuddannelse. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at ville videreuddanne sig for at blive udviklingsterapeuter, mens mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at ville videreuddanne sig for at blive ledere og forskere, jf. figur 3 nedenfor. Blandt kvinderne er det således 41 procent, der erklærer sig enige eller meget enige i, at de vil videreuddanne sig, fordi de ønsker at kvalificere sig til at kunne varetage stillingen som udviklingsterapeut. Blandt mændene er den tilsvarende andel på 31 procent. Det er sikkert at sidde på skolebænken. Det er hårdt at søge job og være uvis om, hvad ens fremtid bringer. - Fysioterapeutstuderende om sine overvejelser om videreuddannelse 3/22

4 Blandt mændene er der omvendt 37 procent, der angiver, at de vil videreuddanne sig for at blive ledere, mens 29 procent er enige i, at de vil videreuddanne sig for at blive forskere. Blandt kvinder er de tilsvarende andele henholdsvis 29 procent og 21 procent. 2 Figur 3. Kvinder og mænds begrundelser for videreuddannelse Pct Udviklingsterapeut Leder Forsker Kvinder Mænd Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i, at de ønsker at videreuddanne sig fordi de vil være henholdsvis udviklingsterapeut, leder eller forsker. Andelene i figuren er udtryk for dem, der har erklæret sig enige eller meget enige. Deltagerne i undersøgelsen har haft mulighed for at uddybe deres overvejelser om videreuddannelse. En del respondenter angiver, at deres ønsker om at videreuddanne sig primært er drevet af nysgerrighed og ønsket om faglig fordybelse og udvikling. Andre mener videreuddannelse er afgørende for, at de kan klare sig i konkurrencen om de interessante stillinger. Derudover er der flere, som ønsker at gennemføre en videreuddannelse for at kvalificere sig til at blive underviser. Flere respondenter forklarer, at de ønsker at videreuddanne sig, for at få det fulde udbytte af den erfaring, de har fra flere år som fysioterapeut. Det gælder fx fysioterapeuter, som har arbejdet på social- eller skoleområdet, som gerne vil have mere teoretisk viden om motivation, pædagogik, psykologi, kommunikation og jura. Nogle respondenter ser desuden videreuddannelse som en vej væk fra det direkte møde med borgeren/patienten. Det gælder både dem, der ønsker at blive ledere eller undervisere, dem der føler sig nedslidt efter mange år ved briksen samt dem der har mistet interessen for faget eller for den direkte kontakt med patienterne. Efter et par års ansættelse i kommunalt regi ønsker jeg at bygge videre på de erfaringer, jeg har fået inden for rehabilitering og de problemstillinger, som opstår mellem faggrupper. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse 2 Der er ikke signifikant forskel på kvinder og mænds vurdering af udsagnet om, hvorvidt de ønsker at videreuddanne sig for at specialisere sig. 4/22

5 Praktisk erfaring først Et stort flertal af Danske Fysioterapeuters medlemmer mener, at man bør have praktisk erfaring, før man videreuddanner sig. Som det fremgår af figur 4, har 71 procent af deltagerne i undersøgelsen erklæret sig enige eller meget enige i, at man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, inden man videreuddanner sig på kandidat- eller masterniveau. Det er omvendt blot 8 procent, der erklærer sig uenige eller meget uenige i udsagnet. Figur 4. Man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, inden man videreuddanner sig 40 Jeg er nyuddannet og vil gerne lære faget at kende, inden jeg specialiserer mig. Vil gerne være sikker på, at det er det rette jeg specialiserer mig indenfor. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse Pct Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Ved ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilket omfang de er enige eller uenige i, at man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, inden man videreuddanner sig på kandidat- eller masterniveau (n=1.450). Denne holdning ligger i øvrigt i tråd med anbefalingerne fra det såkaldte Kvalitetsudvalg om, at bachelorer, som udgangspunkt, bør ud på arbejdsmarkedet og gøre sig nogle erfaringer, før en del af dem, vender tilbage til skolebænken og videreuddanner sig på kandidatniveau. 3 Uddannelser i fokus Fire uddannelser indgår i særlig grad i fysioterapeuternes overvejelser om videreuddannelse. Det gælder kandidatuddannelsen i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, masteruddannelsen i rehabilitering samt kandidatuddannelsen i idræt og sundhed, jf. figur 5. 3 Jf. Nye veje og høje mål Kvalitetsudvalgets samlede forslag til reform af de videregående uddannelser, Kvalitetsudvalget /22

6 Figur 5. Uddannelser, der indgår i fysioterapeuters overvejelser Note: ne er blevet bedt om at angive, hvilke uddannelser der indgår eller har indgået i deres overvejelser (n=1.460). 20 procent har angivet, at andre danske uddannelser indgår i deres overvejelser om videreuddannelse. ne har i den forbindelse blandt andet peget på: En række kandidatuddannelser, herunder human fysiologi, psykologi, medievidenskab, rehabilitering, medicin, socialt arbejde, pædagogisk antropologi, biomedicinsk teknik, velfærdsteknologi, human ernæring, global sundhed. 4 En række masteruddannelser, herunder humanistisk palliation, sexologi, offentlig ledelse, innovation, professionel kommunikation, mindfullness, sundhedspædagogik og sundhedsfremme, smertehåndtering, organisationspsykologi, sundhedsantropologi, idræt og velfærd. En række efteruddannelsestilbud som fx uddannelse i mekanisk diagnostik og terapi (MDT) og uddannelse i muskoloskeletal fysioterapi (MT) procent af respondenterne har angivet, at de har overvejet videreuddannelse i udlandet. De har blandt andet peget på masteruddannelser i muskoloskeletal fysioterapi, manuel terapi, sportsfysioterapi, osteopati, pain management, Applied exercise physiology, Cardiorespiratoy physiotherapy, Sports biomechanics, akupunktur, Basic Body Awarenes Methodology, Advanced clinical practice samt psykiatrisk og psykomotorisk fysioterapi. 4 Det kan umiddelbart være vanskeligt for fysioterapeuter at blive optaget på flere af disse uddannelser. Det gælder fx kandidatuddannelsen i human fysiologi, kandidatuddannelsen i psykologi og kandidatuddannelsen i medicin. 5 Hertil kommer en række øvrige efteruddannelsestilbud, som fx uddannelsen til akupunktør, coach, alternativ behandler m.fl. 6/22

7 I det omfang, respondenterne har sat geografi på deres uddannelsesønsker, er det primært Norge, Sverige, Storbritannien og Australien der bliver nævnt. Barrierer og løsninger I det følgende beskrives en række barrierer for, at fysioterapeuter benytter sig af videreuddannelse. ne har haft mulighed for at foreslå ændringer, som kan nedbryde disse barrierer. De beskrives ligeledes. Økonomi: Penge er en barriere for, at fysioterapeuter videreuddanner sig. Det kommer til udtryk på flere måder. Vælger man fx at videreuddanne sig på en kandidatuddannelse, er det vanskeligt at fastholde sin beskæftigelse, da der er tale om et fuldtidsstudium. Derfor må man som udgangspunkt leve af SU under en kandidat uddannelse. Det kan være vanskeligt, hvis man fx har etableret familie eller købt bolig. Som det fremgår af figur 6 er 68 procent af respondenterne i denne undersøgelse enige i, at det er vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under en kandidatuddannelse. Figur 6. Privatøkonomien er en barriere for at tage en kandidatuddannelse Pct Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Ved ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i, at det er vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under en kandidatuddannelse (n=1.450). Studerende på professionsbacheloruddannelsen er mindre tilbøjelige til at vurdere, at privatøkonomien er en barriere for at gennemføre et kandidatstudie. Kun 34 procent erklærer sig således enige eller meget enige i, at det er vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under kandidatuddannelsen. En oplagt måde at overkomme den økonomiske barriere er, at udbyde kandidatuddannelsen på deltid, så det er muligt at fastholde sit arbejde. 6 Som det fremgår af figur 7 vurderer 70 procent af respondenterne, at en sådan 6 Det er i øvrigt et af forslagene, der indgår i Kvalitetsudvalgets første analyserapport, Nye veje Fremtidens videregående uddannelsessystem, Kvalitetsudvalget /22

8 ændring i meget høj grad eller i høj grad vil påvirke dem til at begynde på en kandidatuddannelse. Figur 7. Vil kandidatuddannelsen være mere attraktiv, hvis den kunne gennemføres på deltid? Pct I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad det ville påvirke dem til at påbegynde en kandidatuddannelse, hvis kandidatuddannelsen i fremtiden kan gennemføres på deltid, så det er muligt at fastholde sit arbejde (n=1.393). Andre respondenter har peget på, at muligheder for fjernundervisning eller forudsigelighed i, hvornår undervisningen foregår, ville gøre det muligt for dem at fastholde deres arbejde (evt. på nedsat tid) og dermed undgå en helt så stor nedgang i deres økonomiske forhold. Vælger man i stedet at videreuddanne sig på en masteruddannelse kan man typisk fortsætte med at arbejde og dermed fastholde sin indtægt, da uddannelsen foregår på deltid og undervisningen typisk gennemføres i weekenden eller om aftenen. Udfordringen er i den forbindelse, at masteruddannelser ikke som kandidatuddannelser er gratis at følge. Man skal enten selv betale de mere end kr. i deltagergebyr eller overtale sin arbejdsgiver til at gøre det. Denne brugerbetaling udgør en væsentlig økonomisk barriere. For mange er det som citatet til højre illustrerer ikke tydeligt, at det kan betale sig, at have en så betragtelig nedgang i indtægt over en årrække. Det skal ses i sammenhæng med, at der som det fremgår senere af figur 8 blot er 20 procent af respondenterne, der vurderer, at der er efterspørgsel efter fysioterapeuter med en master- eller kandidatuddannelse. Flere respondenter vurderer samtidig, at den løn de vil få efterfølgende ikke modsvarer de udgifter de har i forbindelse med studiet. Endelig angiver flere praktiserende fysioterapeuter, der er omfattet af overenskomsten med Danske Regioner og KL, at de ikke har økonomisk incitament til at videreuddanne sig. Det skyldes, at de ikke kan hæve deres honorar, selvom de kan yde en bedre ydelse, fordi de har gennemført en kandidat- eller masteruddannelse. Jeg er bekymret for det økonomiske. Med to år på SU, skal der en væsentlig lønstigning til efterfølgende, for at opveje løntabet under studiet. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse 8/22

9 Manglende viden: Når man skal tage stilling til videreuddannelse er der mange spørgsmål, der melder sig. Herunder ikke mindst spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at komme ind på den givne uddannelse og om der efter endt uddannelse vil være nogen, der vil ansætte en. Som det fremgår af figur 8, er det to spørgsmål, som respondenterne ikke har et klart svar på: Kun 17 procent oplever, at det er tydeligt, hvilke kandidat- og masteruddannelser, de kan blive optaget på. Og 30 procent ved ikke, om der er efterspørgsel efter fysioterapeuter med en kandidat- eller masteruddannelse. 7 Jeg vil gerne videreuddanne mig, men har svært ved at finde ud af, om det skal være kandidat eller master (betalt vs. selvbetalt), hvor det skal foregå (Danmark eller udlandet) og overskue, hvilke muligheder der er. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse Figur 8. Viden om optag og efterspørgsel Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i udsagn om optag og efterspørgsel (n=1.450). Ikke overraskende efterspørger respondenterne gennemgående mere viden om, hvilke muligheder de har for at videreuddanne sig 8, om indholdet på de enkelte uddannelser, hvad det kræver at gennemføre de enkelte uddannelser og mulighederne for at finde arbejde efterfølgende. 9 Udbud: ne peger på to forhold vedrørende udbuddet af videreuddannelse, som gør, at de er tilbageholdende med at videreuddanne sig. For det første er der en del fysioterapeuter, der vurderer, at det aktuelle udbud af master- og kandidatuddannelser er for teoretisk i sit indhold. De efterlyser i stedet praksisorienterede specialeuddannelser (fx inden for neurologi, pædiatri, ryglidelser og idræt), som de i mangel af danske uddannelser i 7 Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at Uddannelses- og forskningsministeriet for nylig har lanceret hjemmesiden uddannelseszoom.dk, som blandt andet skal gøre det lettere for potentielle studerende, at danne sig et billede af efterspørgslen efter personer, der har gennemført bestemte uddannelser. 8 Det følger af kandidatadgangsbekendtgørelsen, at universiteterne skal oplyse om adgangskrav samt ansøgnings- og optagelsesprocedurer på deres hjemmeside og i deres studieordning. 9 Her efterlyses blandt andet, at det fremgår klarere af jobannoncer, at arbejdsgiveren efterspørger fysioterapeuter med en master- eller kandidatuddannelse. 9/22

10 stedet opsøger på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Som det fremgår af figur 9 ville 59 procent af deltagerne i undersøgelsen være mere tilbøjelige til at påbegynde en kandidatuddannelse, hvis der blev udbudt flere specialiserede uddannelser. Figur 9. Vil du påbegynde en kandidatuddannelse, hvis der i fremtiden udbydes specialiserede uddannelser (fx i pædiatri eller gerontologi)? Pct I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad det ville påvirke dem til at påbegynde en kandidatuddannelse, hvis der i fremtiden udbydes specialiserede kandidatuddannelser i fysioterapi (f.eks. kandidatuddannelse i pædiatrisk fysioterapi eller kandidatuddannelse i gerontologisk fysioterapi) (n=1.392). Flere peger i den forbindelse på, at mere specialiserede uddannelser vil gøre det lettere for dem at redegøre for den konkrete nytte i klinikken af den givne uddannelse. Det vil have stor værdi, hvis de skal kunne overbevise deres arbejdsgiver om, at han eller hun skal betale for uddannelsen. Enkelte har desuden påpeget, at det formentlig vil være lettere at overbevise deres arbejdsgiver om at finansiere uddannelsen, hvis den er tilrettelagt på en måde, så arbejdsgiveren også kan se værdien af uddannelsen, mens den gennemføres. Det kan fx ske ved at de studerende på en masteruddannelse gennemfører udviklingsprojekter eller lignende, som tager udgangspunkt i deres arbejdsplads. For det andet er der mange, der oplever, at afstanden til uddannelsesinstitutionen er en barriere. Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvorvidt de er villige til at pendle eller flytte til en anden landsdel, hvis de kom ind på den rigtige kandidat- eller masteruddannelse. Som det fremgår af figur 10 er 54 procent villige til at pendle, mens blot 14 procent er villige til at flytte til en anden landsdel. 10/22

11 Figur 10. Mobilitet og videreuddannelse Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad de er enige eller uenige i de to udsagn om mobilitet (n=1.450). De helt unge, de ledige og de studerende er mere tilbøjelige til at ville flytte til en anden landsdel for at videreuddanne sig. Mens der samlet set er 14 procent af respondenterne, der er villige til at flytte til en anden landsdel, gælder det for 28 procent af de årige, 29 procent af de ledige og 41 procent af de studerende. Mænd adskiller sig i øvrigt fra kvinder ved at være mere åbne over for at pendle eller flytte. 20 procent af mændene og 12 procent af kvinderne er villige til at flytte, mens 61 procent af mændene og 51 procent af kvinderne er villige til at pendle. Som det fremgår af figur 11 efterspørger respondenterne større geografisk spredning af de udbudte videreuddannelser. 59 procent af deltagerne i undersøgelsen ville finde det attraktivt, hvis kandidatuddannelsen i fysioterapi i fremtiden blev udbudt i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Figur 11. Vil du påbegynde en kandidatuddannelse i fysioterapi, hvis den blev udbudt flere steder? Pct I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: ne er blevet bedt om at angive, i hvilken grad det ville påvirke dem til at påbegynde en kandidatuddannelse, hvis kandidatuddannelsen i fysioterapi i fremtiden udbydes i København, Aarhus, Odense og Aalborg (n=1.392). 11/22

12 Manglende tid og interesse: I en undersøgelse som denne, er der risiko for, at man kun interesserer sig for, de, der ønsker at videreuddanne sig. Dermed bliver man blind for den store gruppe af fysioterapeuter, som ikke synes videreuddannelse i form af en master- eller kandidatuddannelse er relevant for dem. Jeg er håndværker, ikke akademiker. - Fysioterapeut om sine overvejelser om videreuddannelse Derfor er det værd at gentage, at hver fjerde medlem af Danske Fysioterapeuter enten aldrig har overvejet videreuddannelse eller har overvejet det, men besluttet sig for ikke at videreuddanne sig, jf. figur 1. Mange af respondenterne begrunder den manglende interesse med, at de hellere vil prioritere deres familie og fritid, mens andre angiver, at de er godt tilfredse med at varetage deres arbejde og sideløbende deltage i efteruddannelsestilbud og kurser udbudt i privat regi. 12/22

13 Metode Analysen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters medlemmer. Undersøgelsen blev gennemført maj Undersøgelsens målgruppe var medlemmer, der er potentielle studerende på videregående uddannelser. Følgende medlemmer blev udvalgt fra Danske Fysioterapeuters medlemsregister og kontaktet: Ordinære medlemmer, født efter , der ikke havde en kandidatgrad. Studerende medlemmer, født efter , med forventet afslutning som fysioterapeut i juni I alt medlemmer blev kontaktet (heraf ordinære medlemmer og 415 studerende) besvarede skemaet helt, mens 174 svarede delvist. som kun har besvaret dele af spørgeskemaet indgår også i rapporten. Dermed opnåede vi en svarprocenten på 22%, som var højere end forventet. Vi valgte at kontakte et stort antal medlemmer for at få en så valid undersøgelse som muligt og få mulighed for at analysere forskelle på tværs af forskellige kriterier, som fx køn, alder og sektor. For at afgøre, om der er væsentlige forskelle på tværs af køn, alder og aktuelle ansættelsesforhold, er der gennemført signifikanstest på disse variable. 10 I det omfang, at der er fundet relevante og signifikante forskelle er de beskrevet i notatet. Som det fremgår af figur 12, 13 og 14 adskiller deltagerne i undersøgelsen sig ikke i væsentlig grad fra den samlede målgruppe for undersøgelsen i forhold til køn, alder og sektor. Undersøgelsens resultater kan således betragtes som repræsentative. Figur 12. Repræsentativitet i aldersfordeling Besvarelser 32% 36% 31% 1% Population 28% 39% 32% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under Note: Population afspejler alle kontaktede medlemmer i undersøgelsen. 10 Der er gennemført signifikanstest på spørgsmål 8a, b, c, d samt 11b og 11c, jf. spørgsmålsnummereringen i tabelbilaget. 13/22

14 Figur 13. Repræsentativitet i kønsfordeling Besvarelser 24% 76% Population 27% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mænd Kvinder Note: Population afspejler alle kontaktede medlemmer i undersøgelsen. Figur 14. Repræsentativitet i sektorfordeling Besvarelser 38% 20% 3% 11% 16% 4% 7% 3% Population 31% 16% 2% 9% 18% 1% 5% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ansat i kommune Ansat i region Ansat i staten Privat ansat Selvstændig Ledig Studerende Andet Note: Population afspejler alle kontaktede medlemmer i undersøgelsen. Den relativt store andel andet i populationen skyldes primært manglende beskæftigelsesoplysninger. Ser man bort fra uoplyste, er der stor ensartethed mellem de to fordelinger. 14/22

15 Tabelbilag 1. Køn Mand ,0% Kvinde ,0% I alt ,0% 3. Hvad er din nuværende situation? Ansat i kommune ,8% Ansat i region (f.eks. på et hospital) ,7% Ansat i staten 49 2,5% Privat ansat (f.eks. på en fysioterapeutisk klinik) ,3% Selvstændig (f.eks. klinikejer/kliniklejer) ,8% Ledig 69 3,5% Studerende 130 6,6% Andet (skriv venligst) 58 2,9% I alt ,0% 4. Hvor har du gennemført/gennemfører du din grunduddannelse i fysioterapi? Metropol, København ,0% UCC, Hillerød 52 2,6% UC Sjælland, Roskilde 28 1,4% UC Sjælland, Næstved 179 9,1% UC Lillebælt, Odense ,8% UC Syddanmark, Esbjerg 182 9,3% UC Syddanmark, Haderslev 13 0,7% VIA UC, Holstebro 184 9,4% VIA UC, Aarhus ,3% UC Nordjylland, Aalborg 182 9,3% Andet (skriv venligst) 103 5,2% I alt ,0% 15/22

16 7. Har du overvejet at videreuddanne dig på universitetet? a. Ja - jeg er i gang med/har allerede gennemført en master- eller kandidatuddannelse ,0% b. Ja - jeg har besluttet mig for at videreuddanne mig ,8% c. Ja - jeg overvejer stadig, om jeg skal videreuddanne mig ,4% d. Ja - men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil videreuddanne mig ,1% e. Nej - det har jeg aldrig overvejet ,7% I alt ,0% 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - a. Jeg ønsker at specialisere mig inden for et særligt område. Meget uenig 22 1,5% Uenig 30 2,0% Hverken/eller 120 8,1% Enig ,4% Meget enig ,1% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 28 1,9% I alt ,0% 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - b. Jeg ønsker at kvalificere mig til at kunne varetage stillingen som udviklingsterapeut (eller tilsvarende). Meget uenig ,9% Uenig ,9% Hverken/eller ,2% Enig ,3% Meget enig ,9% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 72 4,8% I alt ,0% 16/22

17 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - c. Jeg ønsker at kvalificere mig til at blive leder. Meget uenig ,9% Uenig ,6% Hverken/eller ,1% Enig ,7% Meget enig ,2% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 50 3,4% I alt ,0% 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - d. Jeg ønsker at kvalificere mig til at blive forsker. Meget uenig ,0% Uenig ,5% Hverken/eller ,5% Enig ,6% Meget enig 108 7,3% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 46 3,1% I alt ,0% 17/22

18 8. I hvilken grad passer følgende begrundelser på dine overvejelser om videreuddannelse? Jeg vil videreuddanne mig fordi... - e. Det er svært at finde arbejde, og det er bedre at være på skolebænken end ledig. Meget uenig ,8% Uenig ,2% Hverken/eller ,3% Enig 147 9,9% Meget enig 66 4,4% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 111 7,5% I alt ,0% 10. Hvilke uddannelser har indgået/indgår i dine overvejelser? (Sæt gerne flere kryds) a. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san) ,8% b. Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi 69 4,7% c. Kandidatuddannelsen i fysioterapi ,2% d. Kandidatuddannelsen i idræt og sundhed ,1% e. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab ,8% f. Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi ,4% g. Masteruddannelse i rehabilitering ,3% h. Master of Public Health ,9% i. Andre danske uddannelser (udfyld hvilken) ,5% j. Udenlandsk videreuddannelse (udfyld hvilken) 140 9,6% I alt ,0% 18/22

19 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - a. Det er vanskeligt at få privatøkonomien til at hænge sammen under en kandidatuddannelse. Meget uenig 24 1,7% Uenig 67 4,6% Hverken/eller ,9% Enig ,6% Meget enig ,0% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse ,3% I alt ,0% 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - b. Jeg er villig til at FLYTTE til en anden landsdel, hvis jeg kan komme ind på den rigtige kandidat- eller masteruddannelse. Meget uenig ,6% Uenig ,6% Hverken/eller ,1% Enig 140 9,7% Meget enig 60 4,1% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 57 3,9% I alt ,0% 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - c. Jeg er villig til at PENDLE til en anden landsdel, hvis jeg kan komme ind på den rigtige kandidat- eller masteruddannelse. Meget uenig 123 8,5% Uenig ,4% Hverken/eller ,1% Enig ,7% Meget enig ,6% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 53 3,7% I alt ,0% 19/22

20 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - d. Det er tydeligt for mig, hvilke kandidat- og masteruddannelser jeg kan blive optaget på. Meget uenig ,3% Uenig ,7% Hverken/eller ,6% Enig ,8% Meget enig 51 3,5% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse ,1% I alt ,0% 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - e. Man bør have arbejdet nogle år som fysioterapeut, inden man videreuddanner sig på kandidat- eller masterniveau. Meget uenig 49 3,4% Uenig 66 4,6% Hverken/eller ,9% Enig ,3% Meget enig ,4% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse 51 3,5% I alt ,0% 11. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? - f. Der er efterspørgsel efter fysioterapeuter med en kandidat- eller masteruddannelse. Meget uenig 39 2,7% Uenig ,6% Hverken/eller ,1% Enig ,8% Meget enig 57 3,9% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse ,8% I alt ,0% 20/22

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Bilag 1 Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indhold: Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard Specialisering i Fysioterapi Mette Weje Østergaard 2-3-2017 Baggrund * Specialistordning fra 2000 * 65 specialister i dag * Den kliniske karrierevej * Det bedste for patienten Speciale struktur Definition

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Analyse

Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Analyse AUGUST 2016 Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Analyse Aalborg Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Analysens formål

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

4. Udbud og efterspørgsel

4. Udbud og efterspørgsel 4. Udbud og efterspørgsel Afsnittet omhandler de studerendes indskrivninger og fordelinger på henholdsvis uddannelsestyper og hovedområder. 4.1 Uddannelsestyper To tredjedele af de studerende er indskrevet

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 257 Offentligt Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Tlf. 33 92 54 05 Fax 33 92 50 75 www.dkuni.dk Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009

Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009 Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009 Disposition Ambitionen Forudsætningerne Potentialet Udfordringerne i sundhedsvæsenet Mulighederne Status. Ambitionen

Læs mere

Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi. VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus

Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi. VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus Lene Gertsen Grønkjær Lektor, Studievejleder Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik 6/28/2011 Indhold: Merit

Læs mere

Selvstændige udenfor overenskomst

Selvstændige udenfor overenskomst Selvstændige udenfor overenskomst Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 200 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet 32 besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 marts 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et halvt år efter dimissionen

Læs mere