Thi de roser sig af, at de har hele kunsten i hovedet...
|
|
- Bjarne Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Thi de roser sig af, at de har hele kunsten i hovedet... Af navigatør Jørgen Marcussen Således rapporterede den tyske matematiker Georg Joachim Rheticus, , da han i 1540 sejlede med en skipper, som han ikke var helt tryg ved. Sømanden brugte nemlig hverken søkort eller kompas, og Rheticus fortsætter:»så længe, der ikke tilstøder noget særligt, går det godt, men desværre taber de ofte kunsten i hovedet, så de ikke kan finde den, når det kniber, og bliver hængende med folk og gods. Jeg tror, det skader slet ikke, om nogle af dem vidste noget mere besked om tingene.«ved renæssancens begyndelse var skipperen om bord undskyldt for ikke at være veluddannet. Det var nemlig overordentligt svært for ham at finde et uddannelsessted, hvor navigationens kunst kunne læres. I Danmark var vikingetidens lange rejser en fjern fortid, og navigationsteknikkerne, som de sydeuropæiske landes opdagelsesrejsende benyttede under deres rejser, var endnu ikke almindeligt kendte. Hovedparten af Danmarks skibsfart foregik i nærområdet, og skibene var sjældent uden landkending. Fyr og afmærkning til vejledning var ikke udlagt, og søkort, der var bare tilnærmelsesvis brugbare, fandtes ikke, for en opmåling af farvandene havde ikke fundet sted. Den situation ændrede sig væsentligt i løbet af de næste hundrede og halvtreds år. I 1500 var det kun otte år siden, Christoffer Columbus første gang vendte hjem fra det, han resten af livet kaldte Indien. Forarbejdet havde portugiserne gjort i de foregående halvtreds år under deres længere og længere rejser mod syd langs Afrikas kyst. I 1487 havde Bartolomeu Dias rundet Kap det Gode Håb og fundet søvejen til Indien, og Ferdinand Magellan sejlede rundt om hele kloden fra
2 Træsnittet viser ved agtermasten en navigatør, der sidder ved et noget upraktisk bord i færd med at måle retningen til solen. Solstrålen kommer ind fra højre og rammer kompasset på bordet. Oven på kompasset er anbragt en opstående bueformet viser, hvis skygge på kompasrosen giver retningen til solen. Stikket er fra sidste halvdel af 1500 tallet. til For at kunne finde vej på de lange distancer, hvor søfolkene i længere tid ikke havde landkending, var de nødt til at udvikle en helt anden navigationsteknik end den, som den danske skipper havde brug for, når han sejlede brænde fra Svendborg til kongens slot i Nykøbing eller København. Søfarten i renæssancens Europa Portugals og Spaniens konkurrence om at inddrage mest muligt land i deres riger og ønsket om selv at kunne hjembringe handelsvarer fra 2
3 Østen og måske finde Eldorado ansporede fyrsterne til at udruste ekspeditioner, og for at disse i praksis kunne gennemføres, blev udviklingen af navigationen en vigtig faktor, og derfor kom den tidligste renæssances navigationsudvikling til især at finde sted i Sydeuropa. Indtil middelalderens slutning var Middelhavsregionen førende i udviklingen af sejlanvisninger i skreven eller grafisk form, men i begyndelsen af renæssancen rykkede centrum for udviklingen fra Venedig, Genoa og Katalonien til Portugal og Spanien, hvor der oprettedes statslige søfartsdepartementer. Senere i perioden blev det nye centrum for søfart Holland, og her blev især udviklingen af nye skibstyper af betydning. I Norden blev infrastrukturen og handelsforholdene»moderniserede«ved, at der blandt andet blev oprettet fyr og farvandsafmærkning. Trafikken i og omkring Danmark voksede, og de danske konger begyndte at udsende ekspeditioner til andre verdensdele. Som følge heraf måtte de danske skippere og styrmænd nu også sætte sig ind i den højere navigationskunst og lære at finde vej uden»landkending«. Ved renæssancens slutning var Danmark således på linje med andre søfartsnationer: vi havde da sendt ekspeditioner til Grønland, sejlet nord om Nordkap til Novaja Zemlja, til Hudsonbugten i Canada, og der var blevet indgået handelsaftaler på Ceylon og på Indiens kyst. Nærtrafikken i Østersøen og langs Nordsøens kyster Langt den største del af dansk søfart var i renæssancen beskæftiget med indenrigs sejlads og fart mellem Danmark og nabolandene. Trafikken var hovedsageligt en sommersejlads, og om vinteren var skibene oplagte. 3
4 Søfolkene, der var mønstret i skudefarten på Østersøen og Nordsøen, blev oplært om bord ved mund til mund metoden. Et betydeligt antal danske søfolk fandt vej til Holland og tog hyre der, for lønnen var bedre; modsat fik udenlandske søfolk beskæftigelse i danske skibe. Der fandt en vis international udveksling af viden sted, ligesom der også blev samlet nyheder og viden op ved udenlandske havneanløb og samkvem med fremmede folk. Ved sejlads i de hjemlige farvande var navigationsmetoderne simple. Den erfarne skipper kendte sine mærker og kunne finde vej ved hjælp af disse. Blev vejret usigtbart, havde man efterhånden også lært at sætte pris på sit kompas. På ukendte steder var der mulighed for at få en»kendtmand«eller lods om bord og i periodens sidste del var der kommet farvandsafmærkning de vanskeligste steder i form af tønder og vagere, og på nogle øer og pynter var oprettet fyr, der dog havde en ganske ringe lysevne. Redskaber Navigationsprocessen kræver foruden faglig viden også instrumenter, der kan måle distancer, fart, vinkler og retninger, og instrumenterne skal være enkle, robuste og transportable. Desuden skal styrmanden have et vist kendskab til farvandet og især havets dybde. 4
5 Lod og lodline var vigtige navigationsredskaber ved kystsejlads, og på billeder fra renæssancen er lodser ofte kendetegnet ved at have lod og line i hænderne. Her ses en lods på et hollandsk træsnit fra 1657 omgivet med typiske instrumenter som kompas, passer, læsekort, globus og astrolabium. Lod Det billigste, simpleste og ældste navigationshjælpemiddel er loddet. Var man i tvivl om vanddybden, så sænkede man loddet ned i linen, til det ramte bunden, og målte derefter, hvor langt det var kommet ned. I særligt farlige situationer kunne man endog sætte lodhiveren ud i en båd, der så kunne ros frem foran skibet, så man fik bedre tid til at reagere på en lav vanddybde. Hvis man satte en lille klump talg i loddets bund, så noget af bundmaterialet hæftede sig i det, kunne man, når loddet kom op, også se, hvad havbunden bestod af. 5
6 Loddet var et meget vigtigt navigationsinstrument. Særligt fra Skagen og ind i Østersøen har loddet været benyttet, for her er mange lavvandede områder. At det har været kendt i udlandet vidner et udsagn på et verdenskort fra 1458 om:»på dette hav navigerer man hverken med kort eller kompas, men med lod«. Loggen Det var vigtigt at vide, hvor langt man var kommet på rejsen, og skibets fart kunne måles med en log, men hovedparten af skibene havde endnu ikke en log, der først blev udviklet i periodens løb. Navigatøren har derfor ud fra sin erfaring måttet anslå skibets fart og beregne den udsejlede distance. Den almindelige log bestod af en trekantet træplade med lidt bly i underkanten, så den stillede sig lodret i vandet. I pladen var fastgjort en logline. Loggen blev kastet i søen, hvor den ville stå stille i vandet, og loglinen løb frit ud, mens tiden måltes med et sandur. Længden af den udløbne logline ville sammenholdt med tiden kunne give skibets fart. Kompas Sømandens vigtigste instrument er kompasset, som viser ham, hvilken retning skibet stævner. Magnetkompasset blev brugt i Middelhavet omkring år 1200, men i Norden skal vi op til ca. 1550, før der styres efter kompas. I renæssancen var alle kompasser tørkompasser. De bestod af en kasse med en lodret pind, som kompasrosen kunne dreje på. Kompasrosen blev fremstillet af flere lag sammenklistret papir, og under rosen var magnetnålene anbragt. Oversiden var inddelt i enheden streger, hvoraf der går 32 på en cirkel. Der fandtes i renæssancen kun magneter, der ret hurtigt tabte magnetiseringen. Det var derfor nødvendigt altid at medbringe et 6
7 stykke naturligt magnetjern, der kunne bruges til at stryge magnetjern, Danmarks ældste kompas er også et af de fornemste, der findes. Det blev fremstillet til Christian IV i 1595 og findes i dag på Rosenborg. Den forgyldte sølvdåse har på ydersiden en graveret kalender og indvendigt rigsvåbenet. Selve kompasrosen er fremstillet af flere lag sammenlimet papir, hvorpå rosens streger er bemalede med rødt, sort, brunt og guld, og på rosens underside er to magneter anbragt i en rhombefigur. 7
8 magnetjern, der kunne bruges til at stryge magnetnålene med, inden kompasset kunne bruges. Magnetnålene kunne enten mekanisk stryges mod magnetjernet, eller magnetjernet kunne roteres omkring kompasrosen, der ville snurre med rundt. Når styrmanden fandt, at nålen fulgte godt med, fjernede han magnetjernet, og kompasset ville nu falde til ro med nålen pegende mod nord. Desværre pegede kompasset ikke mod nordpolen, men mod de magnetiske poler, der ligger langt fra de geografiske. Magnetpolerne flytter sig desuden med tiden, så kompasserne viser forskelligt afhængigt af, hvor og hvornår man aflæser dem. Denne»fejlvisning«kaldes for misvisning, og de lokale kompasmagere havde for vane at dreje rosen i forhold til kompasnålen, så misvisningen på fremstillingsstedet blev udlignet. Indkøbte skibet kompasser flere steder, var det forvirrende, at kompasser fremstillet i Middelhavet var indstillet anderledes end kompasser fra Norden. Højder og bredder På oceansejladser var det nødvendigt at kunne bestemme sin geografiske bredde ved hjælp af himmellegemerne. Det almindeligste var at bruge solen eller Nordstjernen, og til det brug krævedes der en tabel over himmellegemernes plads på himmelkuglen samt instrumenter til at måle deres højde over horisonten med. Kender man nemlig solens eller stjernens højde og ved, hvor langt den sidder fra ækvator, så kan skibets afstand fra ækvator let findes. Til højdemålingen af himmellegemer havde styrmanden i renæssancen mulighed for at bruge forskellige instrumenter. Kvadranten Kvadranten var et af de første instrumenter, som portugiserne betjente sig af på deres sejladser mod syd langs Afrikas kyst. I al sin enkelthed 8
9 Kvadranten er et af de simpleste vinkelmålingsinstrumenter og har været brugt til søs fra før Instrumentet holdes lodret, mens der sigtes langs den ene rette kant mod himmellegemet. Lodsnoren viser da på buens skala det målte objekts vinkel. bestod kvadranten af en plade formet som et 90 graders cirkeludsnit, hvor buesiden var inddelt i grader og i centrum var fastgjort en lodsnor. Langs en af de lige sider sigtede man mod solen eller stjernen, og højden kunne så aflæses på gradskalaen ud for lodsnoren. Astrolabiet Astrolabiet var fra tidlig middelalder kendt af astronomer, men det blev forenklet til søbrug i 1400 tallet. Handels og Søfartsmuseet har et instrument fra ca Et astrolabium til søbrug består af en graddelt metalring, der kan holdes i en ring øverst. I ringens centrum er en 9
10 Astrolabiet er en vinkelmåler, der i navigationen benyttedes til måling af himmellegemernse højder. Dette eksemplar er fra Ved målinger holdes det ret tunge instrument med en finger i ringen øverst, så det kan indstille sig frit lodret. bevægelig lineal, der drejes, indtil himmellegemets stråler falder gennem linealens sigtesprækker, og højden kan da aflæses på ringens gradinddeling. 10
11 Billedet fra Laurentz Benedichts»Søkartet offuer Øster oc Vester Søen«viser, hvordan jakobsstaven bruges til en observation af Nordstjernen. Vinklen til stjernen kan aflæses på jakobsstavens længdestok. Jakobsstaven Jakobsstaven var et let og billigt instrument, der bestod af en stav på omtrent en meters længde med en gradinddeling langs længdesiderne. På staven sad en bevægelig skyder. Man holdt stavens ene ende mod øjet og sigtede derfra via skyderens underkant mod kimingen, der er skillelinjen mellem hav og luft, og over skyderens overkant mod himmellegemet. Målingens størrelse kunne nu aflæses på stavens inddeling. Jakobsstaven fik stor udbredelse til søs, da den var noget lettere at holde stille end kvadrant og astrolabium, der gyngede og svingede med skibets bevægelser og vindens påvirkning. Den blev senere udviklet til også at kunne anvendes med ryggen mod himmellegemerne, hvorved man lettere kan se skyggelinjerne. 11
12 Kikkert For bedre at kunne se fjerne kendemærker har det været nyttigt at have en kikkert med på sejladsen. Kikkerten var blevet konstrueret af Galileo Gallilei i 1609, og videnspredningen var hurtigt, for vi ved, at allerede i 1611 benyttede Christian IV ud for Stockholm fra mastetoppen en kikkert. Fra læsekort til søkort Ved renæssancens begyndelse benyttede søfolkene i nærtrafikken ikke søkort, og ved periodens slutning var det stadig usædvanligt i skuderne. Derimod vil mange af skipperne have brugt læsekort, der er en sejladsbeskrivelse med kurser, distancer, oplysninger om grunde, strøm og tidevand. Læsekortet var ordnet, som man sejlede frem langs en kyst som fx fra Ribe over Ringkøbing til Skagen. Det første danske læsekort er udgivet af Laurentz Benedicht i 1568 med titlen Søkartet offuer Øster oc Vester Søen. Middelalderens kort havde ingen værdi til praktisk brug. De var hovedsageligt tegnet efter spekulationer over Bibelens fortællinger, og det var først efter 1300, at brugbare søkort blev fremstillet. For de danske farvande fremkom der ikke søkort før omkring midten af 1500 tallet, og de var hollandske, for danske søkort blev ikke fremstillet før efter renæssancen. Navigationsskole og lærebøger Navigationsuddannelsen foregik hovedsageligt om bord efter mundtil mund metoden som erfaringslæring, og ingen tænkte endnu på at gå på navigationsskole. Krigsflåden havde derimod et behov for dygtige officerer og for i krigssituationer at kunne få nye officerer uddannet hurtigt, men det stod skralt til med uddannelsespladser, og der kendes ingen lærere før En skole nævnes først fra 1619, hvor 12
13 Laurentz Benedichts Søkartet offuer Øster oc Vester Søen, blev udgivet i 1568 og er ikke et søkort i gængs forstand, men en skreven tekst. Den beskriver farvandene fra Gibraltar til Trondhjem og Østersøen. Foruden beskrivelserne er bogen forsynet med en mængde små træsnit, der viser kystsilhuetterne set fra søen. 13
14 den lå over koret i den nye Holmens Kirke. I 1647 blev Bagge Wandel ansat som navigationslærer på Bremerholm, men hans første periode blev kort, for allerede i 1657 lukkede skolen på grund af svenskekrigen, og først efter krigen kom han rigtigt i gang og nåede som den første både at undervise, udgive lærebøger og tegne søkort, før han døde i Indtil da havde Laurentz Benedichts læsekort i næsten hundrede år været landets eneste lærebog med et lille afsnit med navigationsinstrumenter, anvisninger om kompasser, konstruktion af søkort og desuden en tekst om sømandens morale forfald og en opfordring til at holde sig på troens og dydens rette vej. Sejladsen Lad os forestille os, hvordan et skib sent i renæssancen kunne tænkes at have navigeret på en rejse fra f.eks. Ålborg til England efter kul til de danske fyr. Ved afgangen på Limfjorden ville skipperen lade en mand stå forude og med mellemrum hive loddet. Sømanden svingede det i linen ud over siden og lod det gå til bunds og kunne så synge dybden ud til skipperen agter i skibet. Efterhånden som skibet kom frem, ville skipperen tage pejling af nogle kendte mærker i land. Det kunne være en pynt overet med en kirke, som viste, at her skulle kursen ændres for at undgå grundt vand. Når skibet var kommet ud i Kattegat fik rorgængeren besked på efter kompasset at styre en kurs østnordøst, der ville føre skibet syd om Læsø; og holdt vinden sig, så kunne de ved passagen om aftenen være heldige at se fyret inde på land. For nu at være sikker på ikke at løbe på grundene ud for Læsø, så fortsatte de sejladsen nogle sømil øst for øen, men hvis der ikke var mærker på land, som kunne vise, når de var langt nok fremme, så måtte de navigere ved bestikregning. 14
15 Pindekompasset er et huskeredskab. Ved på vagten fx hver halve time at sætte pinde i redskabets huller ud for den sejlede kurs i den øverste del og nederst for farten, kunne styrmanden senere let sammentælle de enkelte værdier til den samlede udsejlede kurs og distance. Bestikregning er en sammenlægning af beregnede kurser og distancer for at finde sin position efter en vis tid, og til det er man nødt til at kende skibets fart. Undervejs måltes skibets fart derfor ved at bruge loggen, hvad der skulle to mand til. Den ene holdt logrullen med linen på, mens den anden udsatte logpladen og derefter tog tiden på sanduret, der blev vendt, når loglinen begyndte at rulle jævnt ud. Med tiden og loglinens udløbne længde kunne skibets fart og den udsejlede distance findes, og forudsat at strømmen ikke var anderledes, end skipperens erfaring sagde ham, så kunne han regne ud, at han ved morgengry kunne dreje nordover mod Skagen og passere godt uden om Skagen rev. Måske vidste han også, at havbunden skulle skifte fra fint ler til groft sand, når det var tid til at dreje. I det tilfælde kunne han bede lodhiveren om at sætte lidt talg i bunden af loddet og kaste det ud; så ville noget af bunden hænge fast i talgen, og man kunne se, når skiftet fandt sted. 15
16 Når de var kommet ud i Skagerak, og landkendingen måske var væk, for det var bedst ikke at være for tæt på kysten i tilfælde af vestenvind, der kunne drive dem ind på revlerne, så kunne det være nyttigt med et søkort, hvor afstanden over Nordsøen kunne udmåles, og hvorpå det kunne ses, hvor langt man var kommet. Man satte ikke på det tidspunkt sine positioner ud i kortet, der oftest var tegnet i en alt for lille målestok til det. Der var nu flere døgn under passagen af Nordsøen, hvor man sejlede på»bestikket«, altså sine beregnede kurser og farter lagt sammen som mål for sejladsen fremskridt. Det er i farvand med megen strøm en noget usikker metode, og det var derfor heldigt, hvis vejret var så klart, at skipperen med sin kvadrant om aftenen kunne måle Nordstjernens højde, for så kunne han ved hjælp af sin stjernetabel og datoen regne ud, hvor langt mod syd de var kommet i Nordsøen. Når skibet nåede Englands kyst, der var delvis ukendt for skipperen, så havde han et læsekort med sig, og i bogen kunne han se, hvilke mærker han skulle have ved havnemundingen, og hvorvidt strømmen i forhold til månens alder ville gå den ene eller den anden vej, når de nåede frem ved middagstid. 16
17 Konklusion Renæssancen betød en kolossal fremgang i sømandskab og navigation. De store opdagelsesrejser nødvendiggjorde udviklingen af mere præcise metoder til stedsbestemmelse, og den tekniske udvikling i perioden muliggjorde udviklingen af mere nøjagtige instrumenter samt trykning af søkort. Disse fremskridt nød også den lokale skibsfart godt af, og i de næste mange år foregik sejladserne stort set på grundlag af den udvikling, som renæssancen havde afstedkommet. Denne artikel er en del af hæftet At finde vej til søs fire indblik i renæssancens søfart, udgivet af Handels og Søfartsmuseet på Kronborg i Det samlede hæfte kan bestilles på museets hjemmeside museum.dk. 17
Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk
Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1
Læs mereKvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde
Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs mereBoxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Boxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten i sit læderetui. Figur 2 Boxsekstanten med etuioverdelen knappet af. Boxsekstanten eller lommesekstanten
Læs mereBoxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten med låget skruet på som håndtag. Figur 2 Boxsekstanten anbragt i sin trækasse i lukket tilstand. Boxsekstanten
Læs mereSekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:
Læs mereVinkelmåling med sekstant
Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt
Læs mereKompasset. Kapitel 1 side 2
Kapitel 1 side 2 Kompasset Det magnetiske kompas Moderne skibe er spækket med elektronisk udstyr til at navigere efter. Men hvis skibets strømforsyning svigter, er der kun et instrument, der virker. Det
Læs mereAnsvar og vagthold. Det skal du gøre
Ansvar og vagthold Det er føreren, der har ansvar for, at der bliver holdt behørig bro-, maskinog radiovagt. Vagten er førerens stedfortræder. Der skal altid holdes behørig bro- og maskinvagt, når skibet
Læs mereNavigation 4 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger
2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger strøm og afdrift. Kompas, misvisning (ej diviation) Kaffe Distance,
Læs mereCHRISTIAN VOLLMOND. På rette vej - om søfart og navigation
CHRISTIAN VOLLMOND På rette vej - om søfart og navigation INDHOLD 2 3 5 8 10 14 16 PÅ RETTE VEJ SØFART HVILKEN VEJ SKAL JEG SEJLE? BREDDEGRADSBEREGNING LÆNGDEGRADSBEREGNING OPDAGELSER OG HANDEL ILLUSTRATIONER
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads
Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 2016/17 5. aften Søvejsregler: af 7, 8 og nu 9-10 af 27, 28, 29 og nu 30-31 Folder Havets hovedveje Navigation Sikkerhed: Fra 3 gang Manglende Farvandsafmærkning
Læs mereKapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder
Kapitel 1 side 11 Fejl på satellitkompasset Et satellitkompas er afhængigt af signalet fra satellitterne. Hvis der bliver problemer med signalet, kan satellitkompasset vise forkert. Broer skygger for signalet
Læs mereJakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde
Jakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde En jakobsstav er et vinkelmålingsinstrument, hvis historie man kan følge tilbage til 1300-tallet. Den har været benyttet som både astronomiske instrument,
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereOpgaver til kort 152
Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan
Læs mereSøkort og verdenssyn i senmiddelalderen og renæssancen
Søkort og verdenssyn i senmiddelalderen og renæssancen Af stud. mag. Thorbjørn Thaarup Havet er ikke, og har aldrig været, en sikker arbejdsplads. Farerne har dog ikke holdt mennesket fra at udnytte dets
Læs mereIntroduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby
Introduktion Søren P. Petersen DVL Lyngby 1 Søren P. Petersen, DVL Lyngby Program 11.00 Velkommen 11.30 Verdenshjørnerne 11.45 set - introduktion 12.00 Frokost 12.30 Pejling - introduktion 12:45 Øvelse
Læs mereKonstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK.
Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Murerviden.dk - 1 - RE Forudsætninger. Segmentbuens endepunkt i overkant sten Stander Overkant segmentbue i lejefuge Vederlag Pilhøjde Det er nødvendigt at kende visse
Læs mereLæs selv om LANDKORT. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre
Læs selv om LANDKORT Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LANDKORT Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Landkort Mange forskellige slags kort I gamle dage var
Læs mereSkibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen
Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året
Læs mereÆkvatorialure Instrumentets dele
Ækvatorialure Brugbare mekaniske transportable ure var i almindelighed ikke til rådighed før 1700-tallet, og de var kostbare. Mange rejsende anvendte derfor at bestemme tidspunkter ved hjælp af solen,
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften
Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2016/17 6. aften Søvejsregler: Repetition af 9, 10 og nu 11, 12, 13, 14, 15, 16 Repetition af 30, 31 Folder Navigation Sikkerhed: Opgaver: Havets hovedveje
Læs mereTekst & foto: Bifrost
Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man
Læs mereDuelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul
Velkommen til sidste aften før jul Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2016/17 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift,
Læs mereMålebord. Målebord instrumentbeskrivelse og virkemåde
Målebord Målebordet består af en bordplade og et trebenet stativ. Tilbehør : en gaffel med lodsnor, en passer, hvidt papir (A3), en diopterlineal, en libelle (vaterpas) og evt. et kompas. Opstilling af
Læs mereNavigation 4. Repetion bredde, længde, sømil 56 05,4 N 12 27,5 E
Aftenens program Bøger, materialer Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Kompas, misvisning (ej diviation) Kaffe Distance, fart tid. Opgaver,
Læs mereVelkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/
Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99
Læs mereOrientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse
Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed
Læs mereJa, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017
Egå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017 Nedenfor ser I de ting der vil blive repeteret på forskellig vis over de næste 4 aftener Søvejsregler: Nogle regler og især repetition lys, vigeregler,
Læs mereSøfart, opdagelser og kolonier
Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og
Læs mereOrientering. Vi ses i skoven. Begynderinstruktion. sundt sjovt sejt - 16. sundt sjovt sejt - 1
Vi ses i skoven sundt sjovt sejt - 16 Orientering sundt sjovt sejt - 1 Begynderinstruktion Indhold Indhold 2 Kortet 4 Målestok 4 Signaturer 5 Højdekurver 6 Nord er altid opad 7 Kompasset 8 Afstande 8 Skridttælling
Læs mereFiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007
Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA
Læs mereAt finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.
FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)
Læs mereWilliam Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.
SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn
Læs merehistorien om Jonas og hvalen.
Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side
Læs mereASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen
ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen Ivan Tafteberg Jakobsen Århus Statsgymnasium Version: 18. august 2007 side 1 af 15 Astronomisk navigation hvad er
Læs mereOpgave: "GPS og koordinater" (Geo-øvelse i Kongens Have).
Flemming Sigh, Odense Katedralskole, 23-08-2011. 1 / 5 Opgave: "GPS og koordinater" (Geo-øvelse i Kongens Have). 1. Indstillinger på GPS eren. a) Valg af koordinater. I Google Earth kan du få et overblik
Læs mere1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.
Yachtskippereksamen af 1. grad Y1NAV1-1/98 Foråret 1998. NAVIGATION Besvarelsestid: Hjælpemidler: 4 timer Lærebog i navigation for skippere, DNA 1992, uddrag af H.O. 249 vol. I (EPOCH 1990) og vol. III,
Læs mereKender du vikingeskibene? Kraka Fyr
Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi
Læs mereOversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront
Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv
Læs mereTeodolit vejledning. Denne gradskala på teodolitten aflæses som 78( 24,5'
Teodolit vejledning En teodolit er beregnet til at måle vinkler med, både horisontalt (Hz) og vertikalt (V). Vinklerne aflæses gennem det lille mikroskop ved siden af kikkertens okular (øjelinse, oculus
Læs mereTriangulering af Danmark.
Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer
Læs mereEksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 1 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvad kaldes linier der går fra geografisk pol til geografisk pol? Linjerne kaldes
Læs mereElektronisk søkortsystem
Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren
Læs mereRENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L
SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske
Læs mereKirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner
1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,
Læs mereOpgave 1 - Grønlands størrelse
Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png
Læs mereSmå havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia
Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Duelighedsbevis Duelighedsprøve i sejlads for, 1407 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Ved/efter fagets afslutning skal kursisten: Viden Redegøre for teoretisk terrestrisk
Læs mereDen ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)
Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der
Læs mereEksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 2 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvad kaldes linier der er parallelle med ækvator? Linjerne kaldes breddepararalleller
Læs mereSkorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da
DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede
Læs mere6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress
6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften
Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften Vinteren 2016/2017 4. Aften Søvejsregler: Repetition af 4, 5, 6 og nu 7, 8 Repetition af 24, 26 og nu 27 og 28 Navigation: Folder: kort repetition af farvandsafmærkning
Læs mere3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort
Læs mereBegivenheder i navigationens historie
Begivenheder i navigationens historie Bemærk, at denne kronologiske liste på ingen måder giver sig ud for at være en udtømmende beskrivelse af emnet. Jeg har koncentreret mig om perioden fra 12. århundrede
Læs mereFilm med Sebbe september 2006
Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen
Læs mereNavigation Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave
2013 Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning (ej diviation)
Læs mere* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler:
Læs mereYachtskipper 3 kursus
Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår
Læs mereOpgaver for mellemtrinet
Opgaver for mellemtrinet Hvad kaldes dette lille étmastede skib, der oprindeligt var grundtypen i Marstalflåden? Hvor mange søfolk var der på et sådant skib? Hvor sejlede disse små skibe? Nævn 2 farvande
Læs mereBeregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER
Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereSøfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler
Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet
Læs mereStorcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel
Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereMellem strandfogeder og strandingskommissionærer:
Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede
Læs mereEn tur til det græske øhav.
Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt
Læs mereTil Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015
Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv
Læs mereAftenens program. Hvorfor skal vi interesse os for sejladsplanlægning? Hvad indebærer det? Hvordan gør vi det i praksis?
Sejladsplanlægning v. Ole Brandt, 24. januar 2018. Power Point fra Benjamin Alberti Kursus i udvidet sømandskab, Sejlklubben Sundets sejleruddannelse 1 Aftenens program Hvorfor skal vi interesse os for
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs merefrv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov
Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision
Læs meregeometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereNavigation 3. Navigation sømærker
2015 Aftenens program Repetere Udfordringer / opgaver? Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning
Læs mereMANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..
MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereI aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.
OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.
Læs mereI Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen:
Freuchens teodolit I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: The instrument used for observations throughout the expedition was the Kleinster
Læs mereviden giver sejlglæde //
øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereVåben på volden (Elevark)
() Bum-Bum Zacharias I 1849 var der i Fredericia var der ved artilleriet en sergent, der havde to store interesser - kanoner og brændevin. Da han også havde et dybt had til slesvig-holstenerne, afreagerede
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereFulde navn: NAVIGATION II
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02
Læs mereFulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/03
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereDaviskvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde
Daviskvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Geomat har to lidt forskellige daviskvadranter til udlån. Den ene daviskvadrant er bygget af Søren Mølstrøm i Århus efter målene på en original daviskvadrant,
Læs mereLysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009
Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.
Læs mereOpgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning.
Opgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning. Hvad kaldes det her viste skib, der oprindeligt var grundtypen
Læs mere