ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET
|
|
- Victor Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET Kl sætter du dig ind i toget på Københavns Hovedbanegård, og kl ankommer du til Hamburg. Undervejs har du dårligt registreret, at du har krydset den dansk-tyske grænse. Det virker måske helt naturligt i dag, men efter århundreder, hvor grænser mellem landene har forhindret folk i at rejse frit, og hvor grænsekontrol har været reglen frem for undtagelsen, er friheden til at bevæge sig rundt i Europa ikke noget, vi har kunnet tage for givet. Fjernelsen af de indre grænser i EU hænger tæt sammen med EU s mål om at sikre den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital i Europa. Ved at åbne grænserne har EU skabt større mobilitet for personer og varer og på den måde har EU bidraget til at øge den personlige frihed og skabt økonomisk vækst. Men åbenheden og den frie bevægelighed har også skabt nye udfordringer især med grænseoverskridende kriminalitet. Dels betyder de åbner grænser, at organiserede kriminelle har fået nemmere ved at operere på tværs af landene i EU. Samtidig er der med EU s fælles ydre grænser behov for at udvikle fælles værktøjer og regler, der kan være med til at forhindre smugling af f.eks. narkotika, våben eller mennesker ind over EU s ydre grænser. EU s samarbejde på området for retlige og indre anliggender indeholder derfor en række initiativer, der kan medvirke til at stække grænseoverskridende kriminalitet. Bl.a. søger EU at effektivisere samarbejdet mellem medlemslandenes politistyrker, retssystemer og efterretningstjenester. Samtidig koordinerer EU fælles politiindsatser, der bekæmper kriminalitet på tværs af landegrænser ved at gøre landene bedre til at udveksle informationer og samarbejde om anholdelser, konfiskering af tyvekoster og penge. ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 1
2 Arbejdet bliver bl.a. koordineret af den fælles europæiske politiefterretningstjeneste, Europol. EU s indsats retter sig også imod nye former for organiseret kriminalitet som IT-kriminalitet, hvor de kriminelle udnytter internettet til at bedrage, hacke eller Menneskehandel - nyt EU-direktiv Et stort flertal i Europa-Parlamentet vedtog den 14. december 2010 et direktiv om bekæmpelse af trafficking. Direktivet er en kompromistekst indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Direktivet indfører straf på mindst fem års fængsel for menneskehandel og mindst ti års fængselsstraf i særligt alvorlige sager. Samtidigt skal ofrene beskyttes bedre. Der stilles blandt andet krav til medlemslandene om ikke at retsforfølge ofre for menneskehandel samt at tilbyde dem støtte i form af blandt andet lægehjælp, juridisk rådgivning og tolkning, når det er nødvendigt. Definitionen af trafficking udvides desuden i forhold til den eksisterende EU-rammeaftale fra Aftalen skal beskytte mennesker, som handles til seksuel udnyttelse, tvunget arbejde, tvangsægteskaber, tvangstiggeri, organdonation og illegal adoption. Politisamarbejdet skal endvidere intensiveres, og Europa-Kommissionen har derfor udnævnt en Koordinator for Antimenneskehandel, der skal lede samarbejdet mellem EU-institutionerne, EU-medlemslandene og mellem EU og tredjelande. angribe personer, virksomheder eller samfundsinstitutioner (f.eks. offentlige myndigheder eller forsyningsvirksomheder af vand, gas og el). Én af de former for organiseret kriminalitet, EU arbejder særligt målrettet på at komme til livs, er menneskehandel også kaldet trafficking of human beings. Menneskehandel er salg og tvang af personer til billig arbejdskraft. Det kan også være salg og tvang af kvinder og børn til prostitution og andre former for seksuel udnyttelse. Schengen-samarbejdet Schengen-samarbejdet, der har til formål at skabe et fælles område uden indre grænser, omfatter 22 EU-medlemsstater samt Island, Norge og Schweiz. I 1985 indgik Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg en aftale om at åbne grænserne mellem landene. Det foregik i den luxembourgske by Schengen. I 1999 blev Schengen-samarbejdet udvidet til at være en del af EU-samarbejdet. Danmark og de øvrige nordiske lande havde allerede i 1955 indgået en pasunion, som betød, at man kunne rejse frit mellem landene uden at vise pas. I 1997 tilsluttede Danmark sig Schengen-aftalen, men på grund af den nordiske pas-union kunne Danmark først åbne sine grænser til resten af Europa i 2001, da Sverige og Norge også tilsluttede sig samarbejdet. Læs mere om Schengen-aftalen her Menneskehandel foregår ikke kun i lande fjernt fra os det foregår også i Europa og i Danmark. Der er primært tale om østeuropæiske, asiatiske og afrikanske kvinder, som bliver transporteret til Vesteuropa og tvunget ind i prostitution af kriminelle bagmænd. Kvinderne udsættes typisk for fysisk og psykisk vold eller andre former for ydmygende overgreb. Årsagerne til, at kvinder og unge piger ender i denne situation, er mange, men ofte kommer de fra ekstrem fattigdom eller er flygtninge. Nogle bliver lokket under falske forudsætninger og med håbet om at få et bedre liv i Vesteuropa. Høj arbejdsløshed eller mangel på uddannelse kan også gøre mennesker sårbare og dermed gøre dem til lette ofre for de kriminelle bagmænd. Endelig spiller efterspørgslen på købesex og billig arbejdskraft også en rolle. Hvis der ikke var købere, ville menneskehandel ikke kunne betale sig. Den internationale arbejdsorganisation, ILO (International Labour Organization), vurderer, at der på verdensplan er omkring 2,45 mio. ofre for menneskehandel. I Danmark er der siden 2007 blevet identificeret 183 ofre for menneskehandel langt størstedelen er handlet til seksuel udnyttelse som eksempelvis prostitution. Center mod Menneskehandel og Ligestillingsministeriet lancerede i efteråret 2011 oplysningskampagnen Ud med bagmændene nej til menneskehandel, som sætter fokus på menneskehandel til prostitution. På kampagnesiden www. ud-med-bagmaendene.dk kan du læse mere om menneskehandel i Danmark. ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 2
3 EU s rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel Ifølge rammeafgørelsens Artikel 1 forstås menneskehandel som: 1. ( ) rekruttering, transport eller overførelse af og husly til en person, efterfølgende modtagelse af en person, herunder overdragelse eller overførsel af kontrollen med den pågældende, hvor: a) der anvendes tvang, magt eller trusler, herunder bortførelse, eller b) der anvendes bedrag eller svig, eller c) der er tale om misbrug af autoritet eller udnyttelse af en sårbar stilling, der er af en sådan art, at den pågældende ikke har andet reelt, acceptabelt alternativ end at give efter for den pågældende misbrug, eller d) der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol med en anden person, med henblik på at udnytte den pågældende persons arbejde eller tjenester, herunder i det mindste tvangs- eller pligtarbejde eller tvangs- eller pligttjenester, slaveri eller praksis, der kan sidestilles med slaveri eller trældom, eller med henblik på udnyttelse af andres prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, herunder i forbindelse med pornografi. 2. Den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvad enten denne er tilsigtet eller reel, er uden betydning, hvis der er gjort brug af et af de i stk. 1 nævnte midler. ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 3
4 DANMARK VIL SÆTTE GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET PÅ EU S DAGSORDEN Det første halvår af 2012 har Danmark formandskabet for EU. Det danske formandskab vil gerne sammen med de øvrige medlemslande styrke indsatsen for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i Europa. Det er blandt andet ambitionen at styrke det europæiske politisamarbejde i kampen mod menneskehandel, terrorisme og økonomisk kriminalitet. Det er dog ikke helt ligetil for Danmark at deltage i bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet i EU. Danmark har nemlig et forbehold over for EU-samarbejde på området for retlige og indre anliggender, der betyder, at Danmark ikke kan deltage fuldt ud i samarbejde om politi og strafferet. Danmark kan godt være med til at forhandle om f.eks. en stærkere fælles politiindsats, men på grund af forbeholdet kan Danmark ikke deltage i mange af de fælles aktiviteter. Danmark vil dog sidde i formandsstolen, når der forhandles på dette område i første halvår af 2012, og være med til at bringe arbejdet videre. Nye metoder til bekæmpelse af menneskehandel Selv om Danmark har et forbehold på retsområdet, skal Danmark som formand lede forhandlingerne, når EU i løbet af 2012 skal vedtage en ny strategi for bekæmpelse af menneskehandel. Strategien, der bliver udarbejdet i samarbejde med Kommissionen, en række interesseorganisationer, FN og politistyrkerne i medlemslandene, vil formentlig stille krav til medlemslandene om, at de skal indsamle data og overvåge kriminalitet. Samtidig vil Danmark under formandskabet arbejde for en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet inden for Schengen-samarbejdet. Fordi det er frit at rejse inden for Schengen, er der indført fælles ind- og udrejseregler for Schengen-områdets ydre grænser. De regler skal beskytte landene mod grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring. Danmarks retlige forbehold I 1992 stemte den danske befolkning nej til EU s Maastricht-traktat. Efterfølgende forhandlede Danmark den såkaldt Edinburgh-aftale på plads med de øvrige EU-lande. Edinburgh-aftalen betød, at Danmark fik lov til at stå uden for EU s politik på fire områder: Den fælles europæiske mønt (euroen), den fælles forsvarspolitik og det overnationale samarbejde om retlige og indre anliggender samt indførelsen af et Unionsborgerskab. Edinburgh-aftalen blev godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager fuldt ud i EU s samarbejde om at bekæmpe f.eks. organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge, illegal indvandring og menneskehandel. Den danske regering har meldt ud, at den ønsker, at det retlige forbehold bliver ophævet ved en folkeafstemning. I stedet foreslår regeringen en tilvalgsordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet Danmark vil deltage i. Læs mere om retsforbeholdet her Hvad betyder det at have formandskabet for EU? Alle EU s medlemslande skiftes til at have formandsskabet for EU, og 1. januar er det for 7. gang Danmarks tur. Det betyder, at Danmark planlægger og leder arbejdet i EU s Ministerråd de første seks måneder af Dermed er Danmark ansvarlig for, at Ministerrådets arbejde skrider frem som planlagt, og at Ministerrådet træffer de nødvendige beslutninger. Generelt vil formandslandet blive bedømt på, om arbejdet ledes åbent og professionelt, og om formandskabet er en neutral og effektiv mægler, der kan skabe resultater og sikre et godt samarbejde med de andre institutioner, medier, interesseorganisationer og offentligheden. Man har som formandsland i et vist omfang mulighed for at sætte dagsordenen i Ministerrådet og kan dermed sætte fokus på områder, hvor man ønsker at opnå særlige resultater. Under det danske EU-formandskab har den danske regering følgende fokusområder: Genskabe vækst i EU og sikre en holdbar økonomi Klima, energi, miljø Retspolitik, integrationspolitik og udlændinge EU i verden Forhandlingerne om EU s flerårige finansielle rammer Få mere at vide om det danske EU-formandskab her ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 4
5 EU S INDSATS FOR RETFÆRDIGHED, FRIHED OG SIKKERHED Europol skal holde Europa sikkert Europol er EU s fælles politienhed. Europol har til formål at skabe et mere sikkert Europa ved at hjælpe politimyndighederne i medlemslandene i kampen mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet og terrorisme. Europols ca. 700 ansatte i hovedkvarteret i Haag er aktivt involveret i mere end sager årligt. Europols hovedopgave er at: Samle, researche, bearbejde, analysere og udveksle efterretningsoplysninger. Gøre medlemslandene opmærksom på grænseoverskridende og organiseret kriminalitet, der er på vej ind over deres landegrænser. Under det svenske formandskab i 2009 vedtog EU det såkaldte Stockholmprogram, som sætter rammen for EU s retspolitik for perioden og dækker over alt fra skilsmisseregler til fælles strafferetlige regler. Formålet med Stockholm-programmet er at strømline den europæiske retspraksis, så borgere i EU kan forvente ensartet behandling, uanset hvor de befinder sig i EU, og gøre EUlandene bedre til at forebygge terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Fokusområder i EU s indsats Schengen-samarbejdet har en række positive konsekvenser for EU-borgeres mobilitet i EU og bidrager til øget handel og dermed vækst i EU. Men samtidig kan kriminelle inden for Schengen også bevæge sig på tværs af de europæiske landegrænser. EU arbejder derfor på at tilpasse indsatsen mod den organiserede kriminalitet, så eventuelle mangler i både EU- og national lovgivning ikke giver de kriminelle bagmænd frit spil. I kampen mod organiseret kriminalitet sætter EU særligt fokus på bekæmpelsen af: Menneskehandel Menneskesmugling Seksuelt misbrug og udnyttelse af børn samt børnepornografi IT-kriminalitet Økonomisk kriminalitet, korruption, forfalskning og piratkopiering Narkotikahandel Hjælpe medlemslandene med efterforskninger ved efterretningsoplysninger og analytisk assistance. Læs mere om Europol her Lær mere om EU s indsats mod menneskehandel: Kommissionens anti-trafficking hjemmeside Kommissionens hjemmeside for organiseret kriminalitet og trafficking Europols hjemmeside Menneskehandel i Danmark: Center mod Menneskehandels hjemmeside Ligestillingsministeriets hjemmeside ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 5
6 Hvordan besluttes EU s politik? Tre ud af fire beslutninger, EU træffer, sker efter den såkaldte almindelige beslutningsprocedure. Siden 2009 gælder det også samarbejdet inden for politi- og strafferet. Ministerrådet og Europa-Parlamentet vedtager Den almindelige lovgivningsprocedure betyder, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet begge skal behandle og godkende et forslag, før det er vedtaget. skabe enighed mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet inden for en periode på seks uger. Lykkes det ikke, må Kommissionen trække forslaget tilbage. Kommissionen stiller forslag Det er Kommissionens opgave at fremsætte forslag om ny lovgivning i EU. Men før Kommissionen fremsætter et lovforslag, benytter den sig af ekstern rådgivning fra f.eks. medlemslande, regioner, kommuner og interesseorganisationer. Hvis der er enighed mellem de to institutioner, bliver forslaget vedtaget allerede efter første behandling. Hvis et lovforslag ikke kan vedtages på grund af uenighed mellem parterne, oprettes et forligsudvalg, der har til opgave at Læs mere om EU s beslutningsproces her Kommissionen Består af en kommissær fra hvert medlemsland, der er udpeget af de nationale regeringer Fremlægger forslag Ministerrådet Består af fagministre fra medlemslandene Ministerrådet og EP behandler forslaget, der vedtages eller forkastes Europa- Parlamentet (EP) Består af 736 medlemmer valgt direkte i medlemslandene Medlemslandene implementerer forslaget Medlemslandene ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 6
7 GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET PÅ GLOBALT NIVEAU FN s konvention mod grænseoverskridende, organiseret kriminalitet trådte i kraft i 2003 og fungerer som det primære instrument i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet på verdensplan. Konventionen har tre protokoller, der specifikt er målrettet mod forskellige områder af organiseret kriminalitet: Danmark har tilsluttet sig FN s samarbejde om at stoppe menneskehandel og forsøger sammen med de øvrige FN-lande at udarbejde fælles metoder til at forhindre menneskehandel og særligt handel med kvinder og børn til seksuel udnyttelse. Udover over at være engageret i det internationale samarbejde i FN deltager Danmark også i The Task Force on Organized Crime in the Baltic Sea Region sammen med en række andre lande i området omkring Østersøen. Samarbejdet har særligt fokus på at bekæmpe menneskesmugling og handel med kvinder i Østersøregionen. Desværre ender en stor del af de menneskehandlede kvinder og børn fra Baltikum i tvungen prostitution i de nordiske lande herunder Danmark. En protokol til bekæmpelse af menneskehandel. En protokol til bekæmpelse af menneskesmugling af ulovlige emigranter. En protokol til bekæmpelse af ulovlig fremstilling og salg af våben og ammunition. Læs mere om FN s indsats mod organiseret kriminalitet her Læs mere om FN s indsats mod trafficking her og her ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 7
8 MENNESKEHANDEL ER MODERNE SLAVERI Menneskehandel er vor tids slaveri. Det handler om kvinder, der er blevet lokket til vesten med falske løfter om arbejde, uddannelse og en fremtid, men som i stedet bliver tvunget ind i prostitution og andre grene af sexindustrien i Vesteuropa. Men det er ikke kun kvinder, Fakta om menneskehandel Hvor mange: Det er meget svært at afgøre det præcise omfang af menneskehandel, fordi det foregår i det skjulte og kun sjældent opdages og registreres. FN skønner dog, at der på ethvert givent tidspunkt er 2,5 mio. ofre på verdensplan. Se danske tal her Hvorfra: De lande, ofrene kommer fra, bliver kaldt afsenderlande. Central- og Østeuropa er de primære afsenderlande for kvinder til vesteuropæiske lande som Danmark. De lande, der oftest bliver rapporteret om, er Litauen, Letland, Albanien, Rumænien, Tjekkiet, Bulgarien, Polen og Ungarn. Derudover er der mange eksempler på handlede kvinder fra Nigeria, Colombia og den Dominikanske Republik samt Ukraine, Rusland og Moldova. I Danmark: Rigspolitiet anslår, at der i alt er ca prostituerede i Danmark. Udenlandske prostituerede udgør ca Af de udenlandske er ca fra Asien og ca fra Øst- og Centraleuropa. Det vides ikke, hvor stor en andel af de prostituerede, der er handlede kvinder. I Danmark er der siden 2007 blevet identificeret 183 ofre for menneskehandel i prostitutionsmiljøet. der handles, også mænd tvinges til at arbejde gratis og holdes som slaver på det illegale arbejdsmarked. EU fremhæver dog især menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse som et grænseoverskridende problem. Menneskehandel anses for at være et endnu mere alvorligt problem end illegal indvandring og menneskesmugling. Det har tre årsager: Tvang Selvom smugling af illegale indvandrere og flygtninge ofte foregår under farlige omstændigheder, har den illegale indvandrer eller flygtning typisk selv valgt det. Ofre for menneskehandel er udsat for tvang og ofte vold og misbrug. Fastholdelse i tvang Illegale indvandrere og flygtninge udnyttes ikke nødvendigvis af smuglerne, når de når frem. Ofre for menneskehandel bliver derimod typisk fastholdt i udnyttelse af bagmænd under tvang, vold og trusler om vold uden mulighed for at slippe fri. Udnyttelse Ved menneskesmugling tjener gerningsmændene deres penge på at transportere mennesker fra det ene land til det andet. Ved menneskehandel tjener gerningsmændene deres penge gennem udnyttelse af ofrene. Menneskehandel har mange ansigter Menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af ofrene er den hyppigste form for menneskehandel. Men der findes også andre former for menneskehandel, som ofte er mindre synlige i det offentlige billede. Det kan være tvungen arbejdskraft, hvor eksempelvis ulovlige immigranter arbejder uden løn, tvungent ægteskab, køb og salg af organer eller udnyttelse af børn til tyveri og tiggeri. EU arbejder med at formulere lovgivning og hjælpe med koordinering, så medlemslandene kan bekæmpe alle slags menneskehandel: Kommissionen vurderer, at over halvdelen (56 pct.) af alle de ofre, der udnyttes økonomisk som ulønnet arbejdskraft til småtyveri og tiggeri mv., er kvinder og børn. Desuden vurderes kvinder og børn at udgøre næsten alle (98 pct.) af ofrene for seksuel udnyttelse. EU s bekæmpelse af menneskehandel EU s bekæmpelse af menneskehandel er styrket med et nyt direktiv, der blev vedtaget den 5. april 2011 og har tre hovedpunkter: 1. Strafferet og retsforfølgelse EU ønsker at sikre, at ofre ikke bliver retsforfulgt for kriminelle gerninger, de kan have begået, mens de har været udsat for menneskehandel. Mulighed for at EU-landene kan retsforfølge personer, der har begået kriminalitet i et andet land end deres eget. 2. Forebyggelse Bekæmpelse af efterspørgslen af handlede mennesker. Uddannelse af de personer, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel (f.eks. grænsepoliti, politi, socialrådgivere og sundhedsfolk). Dem, der møder de handlede kvinder, skal lære, hvordan de kan skabe tryghed og tillid hos ofrene, så de kan få ofrene til at afsløre gerningsmændene. ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 8
9 3. Beskyttelse og støtte til ofrene EU kræver, at medlemslandene: Sørger for at støtte ofrene for menneskehandel, når de er blevet identificeret. Det vil sige, at landene skal sørge for, at ofrene har trygge opholdssteder og modtager den fysiske og psykiske lægehjælp, de har brug for. Sikrer, at der ydes bistand til ofre for menneskehandel. Yder handlede mennesker den nødvendige hjælp før, under og efter en straffesag mod gerningsmændene. Det nye direktiv lægger altså ikke alene vægt på den strafferetslige indsats og efterforskningsdelen, men sætter også fokus på at hjælpe ofrene videre i tilværelsen. Danmarks målsætninger for bekæmpelse af menneskehandel I kampen mod menneskehandel og hjælp til kvinder, der er solgt til prostitution, har Danmark valgt at satse på: Bedre efterforskning: Danmark vil sammen med de øvrige medlemslande søge at styrke samarbejdet mellem medlemslandenes politimyndigheder om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Endnu flere bagmænd skal fanges og straffes. Bedre og mere støtte til ofrene: Danmark vil gøre det lettere for ofrene for menneskehandel at vende tilbage til en tilværelse i deres hjemlande. Derudover skal der oprettes sikre væresteder, hvor ofre for menneskehandel kan bo sikkert og trygt, mens politiet opklarer, hvad ofrene er blevet udsat for, og arresterer bagmændene. Forebygge, at danske mænd køber handlede kvinder: Kvinder handles til prostitution, fordi der er mænd, der er villige til at købe dem til seksuelle ydelser. Med informationskampagner, der øger danskernes viden om, hvilke forfærdelige forhold ofrene for menneskehandel bliver udsat for, forsøger Ligestillingsministeriet at få mænd til at holde op med at købe seksuelle ydelser fra handlede kvinder. Bedre international forebyggelse af menneskehandel: Danmark ønsker at bekæmpe menneskehandel gennem et forbedret internationalt samarbejde på området, både i EU og i FN. Målet er blandt andet at forhindre menneskehandel ved at støtte det forebyggende arbejde i de lande, ofrene kommer fra. Derudover blev der i 2007 etableret et dansk Center mod Menneskehandel under Ligestillingsministeriet. Formålet med centeret er at give mulige ofre for menneskehandel en god og tryg behandling, mens de opholder sig i Danmark. ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 9
10 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1. Redegør for den danske indsats i kampen mod menneskehandel. 2. Diskuter fordele og ulemper ved det danske forbehold på retsområdet. 3. Redegør for EU s prioriteter i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. 4. Hvilke initiativer har FN taget på området for grænseoverskridende kriminalitet? 5. Hvilken rolle har Danmark under formandskabet, og hvilke særlige prioriteter vil formandskabet fokusere på? 6. Diskuter fordele og ulemper ved at have åbne grænser i EU? 7. Undersøg, hvilke initiativer Danmark har taget for at oplyse og forebygge menneskehandel, og hvordan denne indsats kan styrkes? ET SIKKERT EUROPA - GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET 10
Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel
Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. maj 2017
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. maj 2017 Sag 70/2017 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Thorkild Høyer, beskikket), T2 (advokat Jesper Storm Thygesen, beskikket) og T3 (advokat Thomas
Læs mereRETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING
BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder
Læs mereAfstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?
Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire
Læs mereDECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR
DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015
Læs mereDANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET
BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen
Læs mereDanmark. 1. Generelle oplysninger
Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 4.3.2015 B8-0220/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om bekæmpelse af seksuelt misbrug
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereIndvandring, asylpolitik mv. i EU
Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereErhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015
Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og
Læs mereIndre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:
Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereQ&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015
Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare
Læs mere10139/17 bh 1 DG D 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. juni 2017 (OR. en) 10139/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 8. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9602/17
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig
Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets
Læs mereHvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?
Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende
Læs mereInformationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?
Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder
Læs mereRetsforbehold P61584. Retsforbehold TNS
P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereparadis Notat fra Cevea, 15. december 2009
15.12.09 Topmødets skyggeside menneskehandlens paradis Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 15. december 2009 Skyggesiden. Det er ikke alene
Læs mereEn styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd
En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd Baggrund: Kvindehandel og rufferi et prioriteret indsatsområde for politiet Politireformen gør det muligt at intensivere indsatsen yderligere
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik
2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0154 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0154 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.3.2013 COM(2013) 154 final 2013/0083 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne
Læs mereRETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Det retlige samarbejde i straffesager bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af
Læs mereDEFINITION & IDENTIFIKATION
DEFINITION & IDENTIFIKATION NOVEMBER 2010 2 DEFINITION & IDENTIFIKATION SERVICESTYRELSEN 2010 3 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereBaggrund for udvidelsen af Schengen-området
MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU-forslag sender Danmark ud af Europol Sammenfatning
Læs mereDET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereFolketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0091 Bilag 3 Offentligt Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Kommissionens
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om
Læs mereTNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121
EU-retsforbehold og asyl Feltperiode: Den 20. - 21. august 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.025
Læs mereQ: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?
Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor
Læs mereEuropaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt Kulturministeriet, 26. september 2017 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereRETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Det retlige samarbejde i straffesager bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2017 (OR. en) Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Eurojusts årsberetning for 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2017 (OR. en) 9602/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 9451/1/17 REV 1 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereLovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen
Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair
Læs mereDANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET
NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 4.3.2015 B8-0218/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om bekæmpelse af seksuelt misbrug
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereOVERBLIK over opnåede resultater på Justitsministeriets område under det danske EU-formandskab. pr. 26. juni 2012
OVERBLIK over opnåede resultater på Justitsministeriets område under det danske EU-formandskab pr. 26. juni 2012 ASYL- OG MIGRATIONSOMRÅDET Ulovlig indvandring og styrket Schengen-samarbejde Ny handleplan
Læs mereFØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE
NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,
Læs mereAftale om Danmark i Europol
Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som
Læs mereTryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring
Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.
Læs mereDet politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union
Ingeborg Gade, Rikke Freil Laulund, Katrine Schjønning og Lykke Sørensen Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union m Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 21 Kapitel
Læs mereAmbitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU
Executive summary EU-Kommissionen er kommet med et udspil til det politiske program for EU s retspolitik de næste fem år. Det såkaldte Stokholm-program er ambitiøst og sigter grundlæggende mod at normalisere
Læs merePermanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel
Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereDET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR. budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven-
DET INDRE MARKED EU S KERNEOPGAVE I 20 ÅR Hver gang du køber ny mobiltelefon, spiser budt brugen af hormoner i europæisk kød. bøf til aftensmad eller ser fjernsyn med ven- Fjernsynet er lavet, så det overholder
Læs mereJustitsministerens oplæg ved Europa-konference 2008 den 23. maj Det talte ord gælder
Justitsministerens oplæg ved Europa-konference 2008 den 23. maj 2008 Det talte ord gælder 1. Jeg vil starte med at takke for invitationen til at holde et oplæg på denne Europa-konference. Fra tid til anden
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere
Læs mereEuropol-exit skader kampen mod organiseret kriminalitet
Europol-exit skader kampen mod organiseret kriminalitet Kontakt: Analytiker, Marc Bærentzen +45 50 54 75 74 mtb@thinkeuropa.dk RESUME Organiserede kriminelle omsætter for mere end 4.800 milliarder kroner
Læs mere(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET
19.1.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 18/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET RÅDETS RESOLUTION VEDRØRENDE EN MODEL TIL EN AFTALE OM
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til
Læs mereRetsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed
BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra
Læs mereSpørgsmål om PNR/Terror
Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og
Læs mereDIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?
DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereTale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016
Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
18.10.2017 A8-0359/ 001-022 ÆNDRINGSFORSLAG 001-022 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Michał Boni A8-0359/2016 Udveksling af oplysninger om et system for tidlig
Læs mereRegeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel
Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel December 2002 REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF KVINDEHANDEL Udgivelsesår: December 2002 Udgave, oplag: 1. udgave, 1000 stk. ISBN 87-91292-05-0
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325
Læs mereG R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:
Læs mereHusstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015
RETSAVISEN Hvad stemmer vi om? Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015 Derfor skal vi til folkeafstemning Et flertal i Folketinget har besluttet at bede vælgerne
Læs mereQK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b
QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereDANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR
DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME På
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om genetablering af grænsekontrol på linje med, hvad der kendes fra andre Schengenlande
2007/2 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. december 2007 af Morten Messerschmidt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mia Falkenberg
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mere9373/16 pfw/pfw/bh 1 DGD2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 (OR. en) 9373/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 5287/2/16 REV 2 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse
Læs mereRetsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets
Læs mereG R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070
Læs mereHermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. juni 2010 (03.06) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2010/0064 (COD) 10335/1/10 REV 1 DROIPEN 57 JAI 493 CODEC 493 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereStandard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende
Læs mereDan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt Bilag 6 Oversigt over Schengen-relaterede retsakter Retsakt Kategori Hjemmel Forordninger 1. (EF) nr. 1988/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning
Læs mere