BIOTOPIA Natur, oplevelser, læring & inspiration i Birkelundparken Biotopia i Birkelundparken
|
|
- Frode Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BIOTOPIA Natur, oplevelser, læring & inspiration i Birkelundparken Biotopia i Birkelundparken Albertslund er planlagt så det meste i kommunen er opdelt. Der er boligområder, butikscentre, industriområder og cyklister er adskilt fra bilisterne. Og byen er adskilt fra naturen. Så selvom der er 60 % natur i Albertslund, er den adskilt fra de 40 % by. Naturen er først og fremmest Vestskoven, mens byen er relativ gold og domineret af beton og asfalt. Derfor har Albertslund også ry for at være en betonby. Ganske vist findes der også mange grønne områder som vandhuller, rabatter og parker i byen, men langt de fleste grønne områder er fattig natur, der mest består af græsser og et lille udvalg af træer og buske. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vi skal have mere natur i Albertslund 10 % mere! Mere natur er naturligvis godt for naturen i sig selv, men lige så vigtigt er det, at den er god for byens borgere og generelt vigtig for udviklingen af fremtidens byer. 1
2 For at skabe 10 % mere natur skal der arbejdes både kvantitativt og kvalitativt. Kvantitativt ved at flere arealer udlægges til natur (grønne tage, facadebegrønning, grønne P-pladser mm.), men vigtigst er det at få skabt større kvalitet i naturen - større biodiversitet. 10 % mere natur er naturligvis et langsigtet projekt, og det vil tage år, men jo før man kommer i gang jo bedre. Projektet vil omfatte mange mindre og større projekter. Et godt sted at starte vil være ved at etablere Biotopia i Birkelundparken - et natur-, oplevelses-, lærings- og inspirationsprojekt. Biotopia skal indarbejdes i selve parken, mest koncentreret i den minde ellipse ved Svinepytten. Biotopia skal bl.a. indeholde: Det frie klasselokale, vedmur/brændemur, sommerfugleland, Danmarks største insekthotel, haveinsekthotel, pindsvinebo, humlebibo, fugle og flagermuskasser, renovering af Svinepytten, indplantning af gode bibuske og bitræer, en stabil blomstereng og meget mere. De forskellige elementer beskrives nærmere nedenfor. Om Birkelundparken Biotopia vil tage udgangspunkt i Birkelundparken, som den ser ud i dag, både arkitektonisk og landskabeligt. Birkelundparken er geometrisk opbygget som en storellipse med en mindre ellipse indeni. Storellipsen er omkranset af en bevoksning af træer og buske. En rand som nogle steder har skovkarakter. I den sydlige del af storellipsen er en mindre ellipse omkranset af en smal bevoksning af træer og buske. Det meste af parken udgøres af en åben slette primært med græs. Randbevoksningen rundt om sletten er domineret af birketræer, dels de hjemmehørende vorte og dunbirk dels himalayabirk. Der er desuden nogle egetræer. I det åbne skovbryn ind mod Sletten findes forskellige buske bl.a. ildløn, tjørn, fjeldribs og slåen. Bevoksningen rundt om den mindre ellipse består også af forskellige træer og buske, der er bl.a. flere større egetræer og birk. 2
3 Længst mod syd findes et indtørret vandhul kaldet Svinepytten. Den er anlagt ca Der er tilløb af overfladevand, men med tiden har den ikke kunnet holde vand, og er i dag helt tilgroet. Midt i vandhullet er en forhøjning, som har været en ø i vandhullet. Der har tidligere været udlagt en lermembran for at holde på vandet, men vandet trænger igennem, så den er næsten tør. En enkelt næsten tilgroet stribe i den nordlige bevoksning af Birkelundparken er plantet til med bl.a. eksotiske træer som tibetansk kirsebær og der findes en bevoksning med frugttræer. Mod nord er der lavet en chilensk mini mindelund med nogle sydbøg. Skovområdet ved Herstedvester skole udnyttes godt af elever her fægtes, bygges huler, leges, løbes osv. Parken er i dag forbindelseslinje mellem forskellige boligområder, skole og butikscenter. Der er et godt netværk af cykel og gangstier som bruges flittigt. Om naturen i Birkelundparken Birkelundparken er et godt åndehul for beboerne, med plads og meget grønt - bl.a. hundelufterne bruger parken rigtig meget. Men området har en ensidig bevoksning og derfor ikke noget stort naturindhold. Til gengæld har parken et stort naturpotentiale, som kan udnyttes på mange måder. Der er plads, åbne arealer, lukkede områder, læsteder, muligheder for vand osv. Natur, oplevelser, læringssted & inspiration Områdets karakter gør det til et oplagt sted at forbedre naturindholdet og samtidig etablere et natur-læringsrum for børn. Et læringsrum som både kan benyttes af skoler og daginstitutioner, som har et indhold, som voksne borgere også kan have glæde af, og hvor haveejerne direkte kan hente ideer. Biotopia vil samtidig få et indhold som betyder en større kvalitet i naturen i Albertslund. 3
4 Natur & Børn Mange børn oplever i dag ikke naturen direkte, det er noget man ser på internettet og i TV. Børnene er som regel klar over, at naturen er noget, man skal passe på, ofte er det noget næsten abstrakt, noget fjernt som findes andre steder, eller noget man cykler igennem. Men når børn først kommer ud i naturen, får de som regel oplevelser som at løbe, bygge huler, gemme sig bruge noget energi, og nogle gange også fordybelse. Der findes i dag fine og gode naturskoler og naturcentrer som gør et stort arbejde, men det er vigtigt, at skabe mange forskellige muligheder i naturen. I Biotopia vil børnene kunne opleve og fordybe sig og være med til at opbygge stedet. Læringssted og naturrum Når børn kommer ud i naturen får de større muligheder for at styrke deres udvikling. Naturen kan give bedre læring og en sundere hverdag. Børnene bliver også gladere, mere rolige og lærer at fordybe sig. Naturrummet skal opbygges enkelt og med simple naturlige virkemidler, et sted hvor de kan se de små ting i den store sammenhæng, et sted hvor de samtidig oplever en større helhed. Et sted som er opbygget så børnene får lyst til at eksperimentere. Samtidig skal Biotopia også opbygges, så børnene kan være med til at bygge nogle af de rent fysiske elementer i Biotopia. Her tænkes bl.a. på brændemure, og senere kvashegn og stendiger. Biotopias placering 4
5 Den lille ellipse vil være det centrale sted for Biotopia. Her opbygges de første større elementer som ved/brændemur og det frie klasselokale og insekthotel. Den store slette bevares åben, dog vil der blive plantet 3 større egetræer, skovbrynet bliver tyndet og der skal indplantes hjemmehørende blomstrende buske som kvalkved, tørst, tjørn m.m. Området med frugttræer reetableres og underplantes med hjemmehørende urter. I skoven tyndes og evt. indplantes flere hjemmehørende arter som, navr, spidsløn, vildæble. Elementerne i Biotopia Det frie klasselokale En vigtig del af Biotopia er, at det kan bruges som læringssted for børn i flere aldre. Der etableres derfor Det frie klasselokale i den sydlige del af Den Lille Ellipse. Der opsættes forskellige siddepladser af naturmateriale. Bænke af liggende træstammer, stole af træstammer på højkant. De placeres så, der både kan arbejdes individuelt, i grupper og fælles. Her kan man sidde og tegne, sidde med sin ipad, diskutere osv. Der kan også bygges en mindre halvtag, som bl.a. kan bruges til at vise, hvordan man opbygger et grønt tag, og børnene kan følge det liv, der er på et grønt tag Brændemur vedmur 5
6 Tanken med brændemuren er, at etablere et sted, hvor mange forskellige smådyr, larver, myrer, biller og svampe kan etablere sig, som de ville gøre i en naturskov. Ideen er, at man bygger en mur af ca. 1 m lange brændestykker i forskellig tykkelse og fra forskellige træarter med jord imellem. Træet er energi ophobet gennem mange år, denne energi frigives langsom til de nedbrydere som kommer til. Samtidig vil der være hulrum af forskellig størrelse til de forskellige levende væsner. Man får skabt natur, som kan følges over tid, og give inspiration til havefolk og samtidig bliver muren en fin naturnær æstetisk oplevelse. I Egelund har 10% gruppen allerede lavet en brændemur (se foto th.). Sommerfugleland Der skulle gerne komme mange sommerfugle i området i det hele taget, men for at sikre gode vilkår for bestemte sommerfugle, så laves der en indhegning med så mange gode hjemmehørende sommerfugleplanter som muligt. Indhegningen er bl.a. fordi der også være skal brændenælder og tidsler. Man skal naturligvis kunne komme derind, men med kastanjehegnet er man advaret og måske får planterne her lidt fred. Træinsekthotel, overlevelse & spisekammer 6
7 Der findes efterhånden mange insekthoteller rundt omkring, men her tænkes på et stort overlevelsessted og spisekammer til mange forskellige insekter som øger biodiversiteten og bl.a. tiltrækker flere fuglearter. Hotellet opbygges af træstammer som sættes sammen på kryds og tværs. Lodrette og vandrette. Der bores huller af forskellig tykkelse og dybde i stammerne. Demonstrationsmodel til haver. Ud over det store insekthotel laves et simpelt insekthotel, som passer til haver. Placeres i åbning ind mod Svinepytten. Blandt mange andre, kan følgende dyr have glæde af insekthotellet: Guldøje et nyttedyr, hvis larver bl.a. æder lus og mider. De har det godt i rum med grankogler, halm og hø og små træstykker i forskellig tykkelse. Vilde bier gode bestøvere, der har brug for rum med tagrør. Mariehøns gode bekæmpere af bladlus; klarer sig i hø og halm. Edderkopper ikke altid populære, men de gør det faktisk af med rigtig mange fluer og andre insekter i løbet af en sæson; kræver bare revner og spækker, som kan fås med store stykker bark. Sommerfugle er smukke og nyttige dyr, der er meget gode bestøvere. De fleste dør efter en 7
8 sæson, men enkelte overvintrer og kræver god beskyttelse Humlebier meget gode bestøvere og kan også have glæde af hotellet. Pindsvinebo Pindsvin er både spændende at studere, og de er med til at skabe balance i have og landskab, bl.a. fordi de spiser dræbersnegle. Det er ideen at placere flere pindsvinebo rund i området halvgemt under buske i Den Lille Ellipse. De skal bygges, så man kan åbne og se ned til dem uden at forstyrre for meget. Der kan evt. være plexiglas mellem låg og hule. Fuglekasser I området er der i dag et begrænset fugleliv, det vil etablering af Biotopia rette op på. Fuglene er ikke kun kønne, og synger fint, men de er også nyttige i forsøget på at få en balance i landskabet. De vil særligt få gode betingelser fordi der indplantes flere blomstrende og hjemmehørende buske, men det at opsætte fuglekasse hjælper også. Der opsættes fuglekasser til forskellige arter. Med forskellig hulstørrelse, i rigtig afstand og i 8
9 rigtig højde. De placeres bl.a. i hegnet og ned mod Svinepytten. Vildroselund Der findes en del hjemmehørende vilde roser, de har stor værdi både for fugle og insekter og mange mennesker værdsætter deres udseende og duft. Den populære rynket rose/hybenrose kommer fra Kamtchatka og er en invasiv art, hvorfor den naturligvis ikke skal indplantes i Biotopia. Derfor vil det være godt at etablere en mindre lund med de danske vildroser. Roserne placeres i rummet ved siden af Det Frie Klasselokale. Humlestolper evt. med wirer Der opsættes stolper af forskellig højde (3-5 m), hvor der plantes humle. Humle er en staude som på en sæson vokser mange meter. Man kan følge vækst fra dag til dag, høste skud som asparges, man kan høste knopperne til surdej og de voksne til øl. 9
10 Blomstrende enge I Den Lille Ellipse i stykket med insekthotel skabes en mindre haveeng. Det etableres ved at arealet slås 2 gange om året, hvorefter afklippet fjernes. Anden sæson indplantes hjemmehørende urter som passer til stykket. Det vil både blive smukt og samtidig skabe grundlag for flere vilde bier og sommerfugle. Der skal slås stier gennem engen, så man kan komme til og fra insekthotel m.m. Det kan bl.a. være til inspiration for aveejerne. Svinepytten Vandhullet renoveres og bliver en stor berigelse for området. Det vil blive et spændende sted for børnene, hvor de kan undersøge vandet og livet i vandet. Samtidig vil et fungerende vandhul betyde meget for fugle og insekter og det vil blive smukt for besøgende. For at få svinepytten genetableret bør der fjernes en del vegetation i selve lavningen og krattet op mod Den lille Ellipse bør åbnes, så der er god forbindelseslinje fra Det frie klasselokale, insektethotel, brændemur m.m. og ned til Svinepytten. 10
11 Græsset i Svinepytten skal fjernes, så man kommer ned til lerlaget, derefter bør der udlægges en ny tyk nok lermembran. Selve reetableringen kræver en nøje undersøgelse, hvor professionelle inddraget. Vandhullet vil være væsentligt både læringsmæssigt og landskabsmæssigt. Det bør overvejes om der samtidig med reetableringen af Svinepytten også laves et nyt mindre vandhul eller sumpbed et andet sted i Birkelundparken, da vand vil være en vigtig faktor for at forbedre biodiversiteten. 3 egetræer på Sletten Den store slette, i den nordlige del af Den Store Ellipse, bevares som den store åbning i landskabet med gangstier/veksler. Med tiden forbedres naturindholdet ved klipning af stykket 2 gange om året og fjernelse af afklip. Efter 2-3 år indplantes grupper af naturlige engurter for at hjælpe stykket til at blive smukkere og få et større naturindhold. Så hurtigt som muligt indplantes 3 store egetræer for at bryde landskabet. Den geometriske ide med Sletten bevares ved at placere egene i ellipsens nordlige brændpunkt. Frugt og eksotiske træer 11
12 Tidligere er der blevet plantet en del frugttræer og eksotiske træer bl.a. efter renovering af fjernvarmerør i korridor mod vest over til Herstedvester skole. Træsene er ikke blevet plejet, og området fremstår uplejet med væltede træer og buske og ingen har glæde af frugttræerne. Derfor skal disse områder renoveres, det skal vurderes hvilke træer der er værd at bevare, de væltede træer skal flyttes ind i skoven og blive til mad for svampe, mikroliv og fugle. Græsset omkring træerne skal fjernes, og der skal plantes et bunddække af flerårige danske urter. Der skal evt. indplantes enkelte nye sunde frugttræer. Skovbryn omkring Sletten På afstand ser skovbrynet nogenlunde ud, men ved nærmere eftersyn er bevoksningen meget ensidig. Det består primært af danske birk og mange himalayabirk og enkelte buske. For at fremme biodiversiteten vil det være formålstjeneligt, at nogle af birketræerne og enkelt buske fældes. Derefter skal der indplantes flere hjemmehørende buske som, kvalkved, tørst, tjørn, benved, dunet gedeblad med flere. Denne tydning og nyplantning vil også gøre ranbeplantningen smukkere. Fremtiden Biotopia er tænkt som et dynamisk projekt, som hele tide vil udvikle og ændre sig. Når brugergrupperne kommer i gang med at benytte Biotopia, vil der være elementer som skal ændres, og måske opstår der behov for nyt. Ligeledes vil 10% gruppen hele tiden hente inspiration andre steder fra og komme med nye initiativer. Men allerede på nuværende tidspunkt er der ideer om at opbygge, kvashegn og stendiger, som kan have stor biologisk betydning, og 12
13 som kan være lærerige opbygningsprocesser for både børn og voksne. Pleje og pasning Alle elementer i Biotopia bliver planlagt, så der er minimal pleje. Af ekstra pleje foranstaltninger er, at afklip samles op og fjernes ved de år årlige græsklipninger på Sletten. Tilsyn med brændemur, insekthotel fuglekasser m.m. kan fortages af 10% gruppen. Det som vil kræve ekstra omkostninger, vil være oprensning og reetablering af Svinepytten. Næsten alle elementer i Biotopia laves af naturmateriale og hvis kommunen senere beslutter at nedlægge Biotopia, vil det ikke kræve særlige omkostninger, da det meste materiale vil blive omsat naturligt, hvis det ikke plejes og vil ikke komme til at se grimt ud. Der laves en særlig rapport om den praktiske etablering og pleje af Biotopia. 10 % gruppen - Gruppen for 10 % mere natur i Albertslund den X. februar
BIOTOPIA i Birkelundparken
Natur, oplevelser, læring & inspiration i Birkelundparken Størstedelen af Albertslund er planlagt, og derved er kommunen blevet opdelt i boligområder, butikscentre og industriområder. Og så er cyklisterne
Læs mere100 hoteller i Randers
nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereNatur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.
Natur Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund Forvandlingen af MarselisborgCentret til en helhedsorienteret bypark med større oplevelses-, attraktions- og naturværdi, sker i høj grad gennem en
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereSÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Læs mereFOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN
FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer
Læs mereIslands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S
XXX Medlem af Miljø- og Teknikudvalget xxx@tmf.kk.dk 2. marts 2018 Emne: Havneparken - fælde Kirsebæralleen Kære xxx, Vi har set fra dagsorden til næste møde den 6. marts 2018 i Miljø- og Teknikudvalget,
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE Tema: Danmarks grønneste storby Samlede resultater 2. kvartal, maj 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel. Nærværende
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereSkævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune
Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen
Læs mereKRIBLE KRABLE. på bondegården
KRIBLE KRABLE på bondegården Solen skinner, og Anna og Ludvig er sammen med deres far og mor cyklet til Høstmarked på en økologisk gård, ikke så langt fra hvor de bor. Her kan man se, hvor dyrene bor og
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereNordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.
Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning
Læs mereFrodige uderum ved stier og huse
Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende
Læs mereKrogebjergparken. 23. september Sagsnr
Krogebjergparken Lokalisering af park/naturområde: Krogebjergparken er beliggende i kommunens nordlige del, hvor parkens nordlige grænse slutter ved grænsen til Rødovre. Parken afgrænses af Harrestrup
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereGrundejerforeningen Borupgård. Visionsplan
Grundejerforeningen Borupgård Visionsplan 2025 1 Baggrund Grundejerforeningen Borupgård Grundejerforeningen Borupgård er en overbygning på grundejerforeningerne for de fem områder i Borupgård bebyggelsen:
Læs mereLæbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.
Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for
Læs mereDrift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereNaturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent
1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereHAVESTIL HAVEFOLKET NR. 2 2015
HAVESTIL 44 HAVEFOLKET NR. 2 2015 VILDE HAVER Tekst & haveplan: Lone Skjødt, www.groenneglimt.dk Foto: Lone Biehl Det naturlige, vilde look er en af de stærkeste trends i havekulturen lige for tiden, hvor
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereDesign af Trekanten skabelsen af et levende byrum
Design af Trekanten skabelsen af et levende byrum Som mange andre bygninger fra 1930 erne og frem efter lider også Klerkegården under funktionalismens positive og negative sider. De fysiske forhold og
Læs mereIkoniske Træer & Evighedstræer
Ikoniske Træer & Evighedstræer SÆRLIGT VÆRDIFULDE TRÆER Hvilke af byens træer er beskyttet? Eksisterende beskyttelser #1+2 #1 Fredede træer: Udpeges ved naturfredninger, bygningsfredninger eller som fredede
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereIndsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt
FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereHVOR ER VI I ARBEJDET
NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereSænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis
Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,
Læs mereKrible - Krable. Ædespor
Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereTema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.
Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereAnlægsgartner Hegn Naturpleje
Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse De første spæde forårsblomster og de første fugle som synger, er et sikkert tegn på at foråret er godt på vej. Når skoven bliver
Læs mereHvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven
Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.
Læs mereBårse Søerne et rekreativt område
Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven
Læs mereVi foreslår, at halvdelen af disse firkanter plantes til med træer, som ret tidligt opstammes,
Naturstyrelsen, Søhøjlandet Favrskov Kommune Hinnerup Vandværk Frivillige aktører i Skovrådet Borgerforening takker for et informativt borgermøde i torsdags den 24.11.2016. Vi sender vores oplæg til anvendelse
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET
Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget
Læs mereStrategi for Vejtræer
Strategi for Vejtræer 2013 1 Ønske om at bevare kulturlandskabet 1.1 Historisk kulturelt blik på alléer og øvrige vejtræer Alléer og store markante vejtræer giver landskabet et udtryk, der minder mange
Læs mereKlimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014
Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereNaturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Læs mereIKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereGladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN
Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereIndledning. Arkitektonisk udtryk
Uglegårdsskolen Uglehuset - Nyt indskolingshus PROJEKTFORSLAG Indledning Arkitektonisk udtryk Nærværende projektforslag for Uglehuset er en viderebearbejdning og detaljering af konkurrenceprojektet fra
Læs mereAH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft
AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereInterviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.
Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereNår der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.
Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereGREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den
GREEN SCREEN ALSION Undervisningshæfte Skolebesøg den 20.9.2019 Foto i dette hæfte er brugt med tilladelse fra Green Screen Eckernförde og Pixabay. Der henvises til undervisningsressourcer på DanskeDyr.dk
Læs mereIntro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.
Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet
Læs mereNatur - H.C. Andersen Haven
Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved
Læs mereNotat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereBeplantningsplan for Hulvejen 2014
Beplantningsplan for Hulvejen 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT... 2 OMRÅDERNE 1, 2, 3 OG 4... 3 OMRÅDE 5... 4 OMRÅDE 6... 5 OMRÅDE 7 OG 8... 6 OMRÅDE 9... 7 OMRÅDE 10... 8 OMRÅDE 11... 9 OMRÅDE 12...
Læs mere