SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER"

Transkript

1 SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET MARTS 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS

2 Sags behandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer Beskæftigelses Indikator Projektet Væksthusets Forskningscenter 1. udgave, 1. oplag 2017 Denne udgivelse er udgivet af Væksthusets Forskningscenter. Den er udarbejdet af Michael Rosholm, Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper, alle fra Aarhus Universitet. Udgivelsen kan downloades på Væksthusets Forskningscenter Sundholmsvej 34, 2. sal 2300 København S 2 af 27

3 Indhold BAGGRUND 4 INDLEDNING 6 LIDT GENERELT OM UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE MV. FOR BORGERNE I BIP 8 BETYDNINGEN AF SAGSBEHANDLERSKIFT 12 SAGSBEHANDLERENS TRO PÅ JOB OG BORGERENS BESKÆFTIGELSESCHANCER 18 3 af 27

4 Baggrund Vi er i Danmark generelt dårlige til at hjælpe udsatte kontanthjælpsmodtagere i arbejde. De udsatte kontanthjælpsmodtagere har ofte meget lang vej til beskæftigelse, og effekten af jobcentrenes aktive indsatser har indtil nu været svær at dokumentere. De færreste jobcentre ved præcis, hvad der er afgørende for at hjælpe udsatte kontanthjælpsmodtagere på vej mod arbejdsmarkedsparathed og job, og hvad de skal styre deres indsats efter. Derfor er der brug for mellemfristede styringsmål en række indikatorer for arbejdsmarkedsparathed som har dokumenteret sammenhæng med beskæftigelse. Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) er både nationalt og internationalt set det hidtil mest omfattende videnskabelige progressionsmålingsstudie, der har undersøgt, hvad der rent faktisk gør, at udsatte kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Forskningsprojektet blev igangsat i 2011, og dataindsamlingen er afsluttet ved udgangen af I forskningsprojektet er der udviklet indikatorer for arbejdsmarkedsparathed baseret på nationale og internationale studier. Indikatorerne er gennem fire år blevet testet. Fællesnævneren for de udvalgte indikatorer er, at de er mulige at påvirke med forskellige indsatser. Resultaterne af forskningen viser, hvilke indikatorer der i særlig grad kan forudsige jobsandsynlighed, hvilke indsatser der er gode til at skabe progression på disse indikatorer, samt hvilke jobsøgningskanaler der virker for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Projektet belyser, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan målrettes og blive mere effektiv, herunder hvilken betydning borgerens egne ressourcer og barrierer har, samt betydningen af sagsbehandlerens tilgang. VÆKSTHUSET STÅR BAG BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP er et samarbejdsprojekt, som inddrager både praktikere og forskere. BIP er initieret og finansieret af Væksthuset Den Erhvervsdrivende Fond. Væksthusets Forskningscenter har stået for projektstyring. Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har i samarbejde med kolleger på Aarhus Universitet gennemført alle analyser af datamaterialet. 4 af 27

5 OM PROGRESSIONSMÅLINGSREDSKABET I BIP Progressionsmålingsredskabet måler systematisk udviklingen på indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. Der bliver målt på 11 indikatorer. Disse indikatorer er blevet omsat til konkrete spørgsmål, som stilles til henholdsvis borgerne selv og deres sagsbehandler. Der er udviklet et borgerskema, som borgerne skal besvare, og et sagsbehandlerskema, som sagsbehandlerne skal besvare. De består hver af en række spørgsmål, der skal besvares hver 3. måned. Borgerskemaet udfyldes som udgangspunkt i forbindelse med samtalen på jobcentret. På den måde har projektet kunne følge de udsatte kontanthjælpsmodtageres progression på tæt hold og se, hvilke beskæftigelsesindsatser, der har effekt. Ti jobcentre har medvirket i forskningsprojektet. I hvert af disse jobcentre er udvalgt et antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til at indgå i BIP. De ti jobcentre har i alt over fire år foretaget gentagne progressionsmålinger på ca aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er blevet gennemført over målinger ca borgerbesvarelser og sagsbehandlerbesvarelser. Ca. 300 sagsbehandlere har været involveret i projektet. Information om Beskæftigelses Indikator Projektet findes på Væksthusets Forskningscenters hjemmeside: BIP-projektet: 5 af 27

6 Indledning Sagsbehandleren er hjørnestenen i den kommunale indsats for borgere på kontanthjælp. I denne rapport analyserer vi derfor forskellige aspekter af sagsbehandlernes betydning for borgerens succes og vurderer, i hvilket omfang denne viden kan benyttes til at justere på indsatsen eller organiseringen heraf. Rapporten er udarbejdet i fællesskab af Michael Rosholm, Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper på baggrund af data fra progressionsmålingsværktøjet koblet med data fra STAR s DREAM register. Der var pr 3. december 2016, hvor data fra registreringsværktøjet er udtrukket, indkommet borgerbesvarelser og sagsbehandlerbesvarelser fordelt på borgere. Hovedsigtet med rapportens analytiske del er at vurdere, hvad datamaterialet kan fortælle os om betydningen af sagsbehandleren og dennes indstilling til borgeren. Tidligere foreløbige analyser har vist, at sagsbehandlernes besvarelser kan forklare en stor del af variationen i borgernes jobsøgning og beskæftigelse, at antallet af sagsbehandlerskift hænger negativt sammen med borgerens sandsynlighed for at finde job, og at sagsbehandleres tro på, at en borger kommer i job, hænger positivt sammen med både borgerens jobsøgning og fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Med andre ord vil det sige, at foreløbige resultater indikerer, at sagsbehandlerne kan påvirke den enkelte borgers adfærd og gør det med varierende succes, men også at sagsbehandlerne er i stand til at forudsige hvilke borgere, der på længere sigt vil kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Denne information omkring hvilke borgere, der har ressourcer til fremadrettet at finde beskæftigelse eller påbegynde uddannelse, er privat forstået på den måde, at den ikke er baseret på information om borgeren, der også kan udsondres fra registrene. I denne rapport opdaterer vi foregående analyser af disse forskellige aspekter af sagsbehandlerens betydning, men baseret på det fulde datamateriale fra BIP. Vi estimerer kausale sammenhænge mellem sagsbehandlerens indstilling til borgeren og borgerens efterfølgende beskæftigelse eller uddannelse. 6 af 27

7 Sidstnævnte er ikke nogen simpel øvelse. Hvis en sagsbehandler vurderer, at en given borger har gode chancer for at finde beskæftigelse, kan det skyldes flere forhold: Det kan skyldes, at sammenhængen virkelig er kausal og afspejler, at en positivt indstillet sagsbehandler påvirker borgerens egen tro på egne chancer, og måske anvender mere målrettede redskaber i forhold til at hjælpe borgeren på vej mod arbejdsmarkedet Det kan imidlertid også skyldes, at sagsbehandleren sidder inde med mere information om borgeren, end vi har til rådighed fra de administrative registre i kombination med progressionsmålingsværkstøjet, fx noget om borgerens fremtoning, sociale kompetencer, motivation osv. Vi anvender state-of-the-art økonometriske metoder til at adskille disse to forklaringer og dermed identificere den kausale effekt af sagsbehandlerens tro på borgeren. Vi finder en signifikant positiv kausal sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro på borgerens jobchancer og borgerens faktiske succes med at komme i enten beskæftigelse eller uddannelse. Rapporten er opbygget som følger: I første afsnit viser vi kort udviklingen i de væsentligste udfald, som vi studerer senere i rapporten; ordinær beskæftigelse, fleksjob og uddannelse på SU. Derefter kigger vi på betydningen af sagsbehandlerskift for borgernes sandsynlighed for at komme i job eller uddannelse. Endelig analyserer vi betydningen af, hvorvidt sagsbehandleren tror på, at borgerne kommer i job. Herunder hvad der ligger til grund for sagsbehandlerens tro på borgerens jobchancer, og hvorvidt der er en kausal sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro og borgerens konkrete jobchance. 7 af 27

8 Lidt generelt om udviklingen i beskæftigelse mv. for borgerne i BIP Figur 1-4 viser udviklingen i borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet siden tidspunktet for første indtræden i BIP (tidspunkt 0 i figurerne). FIGUR 1. ANDEL I ORDINÆR BESKÆFTIGELSE Andel Tid efter første besvarelse (uger) Figur 1 viser andelen, som et givet antal uger efter første besvarelse i BIP, er i ordinær beskæftigelse uden supplerende forsørgelsesydelser. Denne andel er steget støt og roligt, så den efter knap 3½ år ligger på 10%. Det illustrerer overordnet, hvor udsat denne gruppe borgere er i forhold til at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, og dermed også relevansen af BIP; når det er så svært for borgerne at finde beskæftigelse, er der hårdt brug for nogle mellemfristede målsætninger at styre efter; nogle indikatorer, som peger frem mod beskæftigelse. Samtidig viser den fortsatte stigning over hele perioden også, at selvom gruppen i udgangspunktet er udsat og har begrænset beskæftigelsespotentiale, så er det vigtigt ikke at give op. 8 af 27

9 FIGUR 2. ANDEL SOM ER ELLER HAR VÆRET I ORDINÆR BESKÆFTIGELSE Andel Tid efter første besvarelse (uger) Figur 1 viste andelen, som i en given uge var i ordinær beskæftigelse. Figur 2 viser i stedet andelen, som på et givet tidspunkt er eller har været i beskæftigelse siden deres første besvarelse i BIP. Selv om det kun er 10% af borgerne, som er i beskæftigelse 3½ år efter deres første besvarelse i BIP, så er der altså 21%, som er eller har været i beskæftigelse. Det vil sige, at en væsentlig andel af borgerne har været i beskæftigelse, men er røget tilbage på offentlig forsørgelse igen. FIGUR 3. ANDEL SOM ER ELLER HAR VÆRET I FLEKSJOB Andel Tid efter første besvarelse (uger) 9 af 27

10 Figur 3 viser andelen, som er eller har været i fleksjob. Knap 7% er eller har været i fleksjob. Også denne figur udviser et mønster, der afslører, at selvom gruppen i udgangspunktet stod langt fra arbejdsmarkedet, så er det muligt med de eksisterende værktøjer her fleksjobordningen at bringe borgere tættere på en aktiv hverdag. FIGUR 4. ANDEL SOM ER ELLER HAR VÆRET PÅ SU Andel Tid efter første besvarelse (uger) Figur 4 viser, at omkring 13% af borgerne på et tidspunkt efter indtræden i BIP har været på SU. Om uddannelsen er fuldført eller afbrudt på anden vis, har vi desværre ikke haft adgang til at se på. 10 af 27

11 Betydningen af sagsbehandlerskift I det følgende beskriver vi først fordelingen i antal BIP-besvarelser mellem sagsbehandlerne i de 10 jobcentre. Dernæst analyserer vi, hvilken virkning det har, når der sker et sagsbehandlerskift i borgerens forløb. LIDT BESKRIVENDE OM SAGSBEHANDLERNE Vi benytter os i det efterfølgende af et datasæt bestående af alle de besvarelser, hvor der findes en samtidig (plus/minus 6 uger) besvarelse af beskæftigelses-indikatorerne fra sagsbehandler og borger. Det reducerer antallet af besvarelser fra over til Herefter sletter vi besvarelser, der er indkommet senere end uge 39 (medio september) i 2015, da vi gerne vil kunne analysere, hvorvidt borgeren finder job inden for et år efter seneste besvarelse. Herefter er der besvarelser. Disse besvarelser vedrører borgere. Der har været 324 forskellige sagsbehandlere involveret i disse besvarelser. I de analyser, hvor vi ser på progression (dvs. ændringer i besvarelserne) eller sagsbehandlerskift, er vi selvfølgelig nødt til at have mindst to besvarelser for hver borger. Og da den første besvarelse benyttes som udgangspunktet, hvorfra progressionen måles, reduceres antallet af observationer helt naturligt. Derfor indgår der i disse analyser kun observationer, som vedrører borgere. Dette valg er foretaget, idet vi så kan evaluere, om der er sket et sagsbehandlerskift, lige som vi kan inkludere ændringer i besvarelserne progression eller regression. Sagsbehandlernes antal besvarelser er beskrevet i tabel af 27

12 TABEL 1. FORDELINGEN AF ANTAL SAGSBEHANDLERBESVARELSER ANTAL BESVARELSER ANTAL SAGSBEHANDLERE I PROCENT AF INVOLVEREDE SAGSBEHANDLERE eller flere 4 1 I alt Der er stor spredning i, hvor meget de enkelte sagsbehandlere hver især har bidraget til projektet: 46% af de 324 involverede sagsbehandlere har gennemført 10 besvarelser eller færre, mens - på den anden side - kun syv procent af sagsbehandlerne har gennemført flere end 100 besvarelser. I tabel 2 ses sagsbehandlernes fordeling på jobcentrene og jobcentrenes gennemsnitlige antal gennemførte (gentagne) besvarelser pr sagsbehandler. 12 af 27

13 TABEL 2. SAGSBEHANDLERE OG BESVARELSER OPDELT PÅ JOBCENTRE JOBCENTER ANTAL INVOLVEREDE SAGSBEHANDLERE ANTAL BESVARELSER GNS. ANTAL BESVARELSER PR SAGSBEHANDLER Jobcenter A Jobcenter B Jobcenter C Jobcenter D Jobcenter E Jobcenter F Jobcenter G Jobcenter H Jobcenter I Jobcenter J I alt Note: I tabellen indgår 328 sagsbehandlere. Det skyldes, at 4 af de 324 sagsbehandlere har været tilknyttet to jobcentre i den observerede periode. Gennemsnitligt har sagsbehandlerne i BIP projektet gennemført 30 besvarelser, dog med ret stor variation både individuelt som vist i tabel 1 og på tværs af på de deltagende jobcentre. 13 af 27

14 SAGSBEHANDLERSKIFT Nu ser vi på skift af sagsbehandler og disses sammenhæng med at finde beskæftigelse. Tabel 3 viser først antallet af sagsbehandlerskift, som de borgere med gentagne observationer har. TABEL 3. ANTAL SAGSBEHANDLERSKIFT ANTAL SAGSBEHANDLERSKIFT ANTAL PROCENT I alt Der har i alt været sagsbehandlerskift ud af de gentagne besvarelser, svarende til 21% af alle de samtaler, hvor der er blevet foretaget BIP besvarelser. Dette svarer til, at 40% af alle borgerne har oplevet et eller flere sagsbehandlerskift. De 40% er vel at mærke et underkantsskøn, idet vi kun observerer de samtaler, hvor en BIP besvarelse er blevet foretaget 2. Sagsbehandlerskift er dermed meget hyppigt forekommende, og noget der sker for mange borgere, især - i sagens natur - de som har længere forløb på kontanthjælp. Herefter ser vi på betydningen af sagsbehandlerskift for beskæftigelse og uddannelse i en statistisk model, hvor vi samtidig kontrollerer og korrigerer for en lang række baggrundsfaktorer, svarende til de registerbaserede variable fra DREAM, borgerbesvarelser og ændringer heri, samt sagsbehandlerbesvarelser og ændringer heri. Til denne model føjer vi en yderligere variabel, som angiver antallet af sagsbehandlerskift den enkelte borger på et givet tidspunkt har oplevet. Vi frasorterer alle første-besvarelser fra borgeren, da vi i disse i sagens natur ikke kan registrere, om der er sket et sagsbehandlerskift. 2 Ifølge lovgivningen skal borgeren indkaldes til fire samtaler om året i jobcentret. Gennemsnitligt har borgerne i BIP foretaget færre end fire besvarelser af spørgeskemaet om året. Det vil sige, at der kan potentielt være flere sagsbehandlerskift, end vi kan registrere, da borgerne kan have skiftet sagsbehandler i forbindelse med de samtaler, hvor der ikke er udfyldt BIP spørgeskema. 14 af 27

15 Tabel 4 viser sammenhængen mellem sagsbehandlerskift og beskæftigelse, uddannelse, og beskæftigelse+uddannelse. Vi har også foretaget analyser af overgang til fleksjob, men både indikatorer og sagsbehandlerskift er dårligere til at forklare overgang til fleksjob end til ordinær uddannelse og beskæftigelse. Det kan skyldes, at fleksjob ikke stiller samme krav til arbejdsmarkedsparathed (og dermed progression på indikatorerne), som ordinær beskæftigelse og uddannelse gør. Den afhængige variabel er en indikator for, hvorvidt borgeren kommer i beskæftigelse (eller uddannelse, eller uddannelse+beskæftigelse) inden for 52 uger fra den aktuelle besvarelse. Vi vælger at foretage en analyse, hvor de to udfald lægges sammen, dels fordi de begge anses for positive hændelser, og dels fordi vi derved opnår mere variation og dermed styrke i vores analyse. Der er seks procent, som kommer i beskæftigelse, fire procent der kommer i uddannelse, og 10 procent som kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Opdeles på køn, kommer otte procent af mændene i beskæftigelse, mens det kun gælder for fire procent af kvinderne. Omvendt kommer kun tre procent af mændene i uddannelse, mens fem procent af kvinderne påbegynder uddannelse. Samlet set kommer 11 procent af mændene og ni procent af kvinderne i uddannelse eller beskæftigelse. TABEL 4. SAGSBEHANDLERSKIFT OG BESKÆFTIGELSE/UDDANNELSE EFFEKT P-VÆRDI Beskæftigelse: Alle -0,013** 0,004 Kvinder -0,004 0,004 Mænd -0,021*** 0,008 Uddannelse: Alle -0,005 0,003 Kvinder -0,010** 0,005 Mænd 0,002 0,004 Beskæftigelse+uddannelse: Alle -0,016*** 0,005 Kvinder -0,014** 0,006 Mænd -0,022*** 0,008 Note: *** angiver, at koefficienten er statistisk signifikant på 1 % niveau, ** angiver signifikans på 5 % niveau, og * angiver signifikans på 10 % niveau. 15 af 27

16 Sagsbehandlerskift hænger sammen med en lavere sandsynlighed for at finde beskæftigelse eller uddannelse. Dette er vel at mærke efter at vi har korrigeret for varigheden af kontanthjælpsforløbet indtil seneste BIP måling og for alle andre observerbare forhold ved borgeren. Det skyldes således ikke, at de med flere sagsbehandlerskift næsten mekanisk må have længere forløb bag sig. Et sagsbehandlerskift hænger sammen med 1,3 procentpoints reduktion i chancen for at finde beskæftigelse. I det omfang den sammenhæng kan gives en kausal fortolkning, er det naturligvis en ganske betydelig negativ effekt i betragtning af, at kun seks procent af borgerne finder beskæftigelse i løbet af en periode på 52 uger, som vist i figur 2. Det svarer til en reduktion i chancen for at finde beskæftigelse på 22%. For at man kan give sammenhængen en kausal fortolkning, kræves imidlertid, at der ikke er en ekstra systematik i borgerens skift af sagsbehandlere, ud over den der kan forklares af de registerbaserede variable og variablene fra indikatorprojektet (og dermed fx ikke skyldes, at særligt besværlige borgere hyppigere skifter sagsbehandler end andre, og at disse besværlige borgere har en mindre sandsynlighed for at finde beskæftigelse). I hvilket omfang dette er tilfældet, tør vi ikke gisne om. Ser vi separat på sammenhængene for kvinder og mænd, finder vi, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng for kvinder, mens et sagsbehandlerskift for mændene hænger sammen med en reduktion i beskæftigelsen på godt to procentpoints. Vi finder endvidere, at for kvinder hænger et sagsbehandlerskift sammen med en reduceret tilbøjelighed på et procentpoint til at påbegynde en SU-berettiget uddannelse, mens denne sammenhæng ikke er statistisk signifikant hverken for mænd eller samlet set. For kvinder er sammenhængen dog igen ganske dramatisk, idet kun ca. fem procent har været på en SU-berettiget uddannelse i løbet af 52 uger efter en besvarelse. Ser vi endelig på sammenhængen mellem antallet af sagsbehandlerskift og sandsynligheden for at gå enten i beskæftigelse eller uddannelse, så findes her en signifikant negativ sammenhæng, både for alle, og for mænd og kvinder hver for sig. Overordnet findes en reduktion i sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse på 1,6 procentpoints pr sagsbehandlerskift, og en lidt større og mere signifikant sammenhæng for mænd end for kvinder. 16 af 27

17 Sagsbehandlerens tro på job og borgerens beskæftigelseschancer Nu fokuserer vi på sagsbehandlerens betydning for borgerens chancer for at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Vi fokuserer i særdeleshed på den variabel, som måler sagsbehandlerens tro på, at borgeren kommer i beskæftigelse inden for de næste 52 uger. Denne forudsigelse svarer nøje til det mål, som vi bruger i vores analyser som den afhængige variabel. Her bruger vi netop det faktiske mål for, om borgeren kommer i beskæftigelse inden for de efterfølgende 52 uger. Det er vigtigt her at understrege, at sagsbehandleren spørges eksplicit til beskæftigelseschancerne og ikke om uddannelsesparathed hos borgeren. I udgangspunktet forventer vi derfor, at vi i de nedenstående analyser vil finde størst sammenhæng mellem sagsbehandlerens svar, og om borgeren rent faktisk kommer i beskæftigelse, og kun i mindre grad en sammenhæng for uddannelsesudfaldet. Figur 5 viser fordelingen af besvarelserne på spørgsmålet om, hvorvidt sagsbehandleren tror, at borgeren kommer i job inden for det næste år. FIGUR 5. SAGSBEHANDLERENS TRO PÅ, AT BORGEREN KOMMER I JOB INDEN FOR DET NÆSTE ÅR. Tror du, at borgeren kommer i job inden for det næste år? Andel Ved ikke Nej Tvivler Det svinger Gode chancer Ja Det ses, at besvarelsen af dette spørgsmål er tilbøjelig til at være negativ. Således svarer knap 23 procent nej, godt 25 procent tvivler, mens godt 24 procent angiver, at det svinger. 20 procent af besvarelserne indikerer, at borgeren har gode chancer for at komme i job, mens seks procent svarer ubetinget ja. Som angivet i figur 2 var det efterfølgende faktiske beskæftigelsesomfang (de der er eller har været i beskæftigelse) efter 52 uger på godt seks procent for gruppen som helhed. 17 af 27

18 Tabel 5 viser sammenhængen mellem sagsbehandler-vurderingen og den faktiske jobsituation inden for 52 uger efter besvarelsen. TABEL 5. TRO PÅ JOB OG FAKTISK BESKÆFTIGELSE TRO PÅ JOB PROCENT SOM ER ELLER HAR VÆRET I BESKÆFTIGELSE PROCENT SOM ER ELLER HAR VÆRET I UDDANNELSE Ved ikke 7,4 9,5 Nej 1,1 1,0 Tvivler 2,6 2,1 Det svinger 5,1 4,2 Gode chancer 10,4 7,8 Ja 26,8 10,0 Her ses tydeligt en stærk positiv sammenhæng mellem sagsbehandlerens vurdering af borgerens jobchancer, og hvorvidt det lykkes borgeren at finde beskæftigelse i løbet af 52 uger. Således kommer kun godt en procent af de borgere, hvor sagsbehandleren svarer nej på spørgsmålet, i beskæftigelse inden for de næste 52 uger, mens det gælder for 27 procent af de borgere, hvor svaret er ja. En positiv, men ikke helt så stærk, sammenhæng findes også mellem sagsbehandlerens vurdering af jobchancen, og hvorvidt borgeren kommer på en SU-berettiget uddannelse i løbet af 52 uger efter en besvarelse. Her vokser andelen i uddannelse fra en procent til ti procent, når vurderingen går fra nej til ja. Det er vigtigt igen at understrege, at denne mindre sammenhæng kan forklares ved, at sagsbehandlerne ikke direkte spørges ind til borgerens uddannelseschancer. Tabel 6 indeholder resultaterne af en række statistiske analyser (lineære regressioner), hvor den afhængige variabel er sagsbehandlerens tro på at borgeren kommer i job, og hvor sættet af forklarende variable gradvist udvides. Tabellen viser, hvor meget af variationen i besvarelsen af dette spørgsmål, som kan forklares af de registerbaserede variable, borgerspørgsmålene og de øvrige sagsbehandler spørgsmål. 18 af 27

19 TABEL 6. FORKLARET VARIATION I SAGSBEHANDLERSPØRGSMÅLET OM TRO PÅ JOB. FORKLARET VARIANS (R 2 ), ALLE FORKLARET VARIANS (R 2 ), KVINDER FORKLARET VARIANS (R 2 ), MÆND Registervariable 0,07 0,07 0,09 Registervariable og borgerspørgsmål Registervariable, borgerspørgsmål og øvrige sagsbehandlerspørgsmål 0,39 0,36 0,44 0,58 0,57 0,63 Det fremgår af tabellen, at de registerbaserede informationer om arbejdsmarkedshistorik, alder, etnicitet, jobcenter mv. ikke forklarer mere end omkring syv procent af variationen i sagsbehandlerens tro på, at borgeren kommer i job. Det er altså en masse andet, der forklarer sagsbehandlerens vurdering af den ledige og ikke information, som vi også kan udsondre fra registrene. Når vi tilføjer borgerspørgsmålene, stiger den forklarede variation til knap 40 procent overordnet, lidt større for mænd end for kvinder. Endelig, når vil tilføjer de øvrige sagsbehandlerspørgsmål, så forklarer det samlede sæt af variable næsten 60 procent af variationen i spørgsmålet om troen på, at borgeren kommer i job inden for et år. Det indebærer imidlertid også, at godt 40 procent af variationen i dette spørgsmål ikke er forklaret af disse variable. Spørgsmålet om troen på, at borgeren kommer i job inden for et år, fanger altså noget andet og mere end de forhold, som er dækket af registervariablene, borgerspørgsmålene og de øvrige sagsbehandlerspørgsmål. Spørgsmålet er så, hvad denne resterende uforklarede variation dækker over? Det kan både være uobserverede forhold ved borgeren, som ikke er fanget i nogen af de øvrige spørgsmål eller registervariable, men det kan også skyldes forhold ved sagsbehandleren selv; fx hvis sagsbehandleren tror mere på, at borgeren kommer i beskæftigelse, så giver det anledning til en anden og mere fokuseret indsats. Eller troen på borgeren kan have en afsmittende virkning på borgerens egen tro på sine muligheder. Sidstnævnte sammenhæng relaterer sig til det begreb, som i den psykologiske litteratur kaldes Rosenthal-effekten eller Pygmalion-effekten; altså det forhold, at jo større tro på eller forventninger man har til en person, desto bedre klarer personen sig på de områder forventningen vedrører 3. 3 Rosenthal, R., &. Jacobson, L. (1963). Teachers expectancies: Determinants of pupils IQ gains. Psychological Reports, 19, af 27

20 I det følgende ser vi på, hvordan tro på job hænger sammen med borgerens beskæftigelses- og uddannelsesomfang. Tabel 7 viser resultater fra et antal statistiske analyser, hvor vi forsøger at forklare variationen i, hvilke borgere der finder beskæftigelse eller uddannelse. I den første model inkluderes kun sagsbehandlerens tro på, om borgeren kommer i job. Herefter inkluderes de registerbaserede variable om borgeren. Efterfølgende inkluderes også først borgerspørgsmål og så de øvrige sagsbehandlerspørgsmål. Endelig, i den sidste model, inkluderes såkaldte sagsbehandler fixed effects, hvilket egentlig bare er en indikator for hver eneste sagsbehandler. Denne indikator siger noget om sagsbehandlerens gennemsnitlige effektivitet i forhold til at få sine borgere i beskæftigelse eller uddannelse. Det interessante ved den model er, at den siger noget om sagsbehandlernes samlede bidrag i forhold til at forklare variationen i borgernes beskæftigelse/uddannelse. TABEL 7. BESKÆFTIGET ELLER I UDDANNELSE INDEN FOR 52 UGER, OG TRO PÅ JOB BESKÆFTIGELSE UDDANNELSE BESKÆFTIGELSE + UDDANNELSE Koeff. R 2 Koeff. R 2 Koeff. R 2 Tro på job 0,04*** 0,05 0,02*** 0,02 0,07*** 0,07 Tro på job + registervariable 0,04*** 0,08 0,02*** 0,10 0,06*** 0,13 Tro på job + registervariable + borgerspørgsmål 0,02*** 0,12 0,01*** 0,10 0,04*** 0,15 Tro på job + registervariable + borgerspørgsmål + øvrige sagsbehandlerspørgsmål Tro på job + registervariable + borgerspørgsmål + øvrige sagsbehandlerspørgsmål + sagsbehandler fixed effects 0,02*** 0,13 0,01*** 0,10 0,03*** 0,16 0,03*** 0,19 0,01*** 0,18 0,03*** 0,22 Stjernerne afspejler p-værdierne, som angiver, hvor sikre vi er på, at sammenhængen er statistisk signifikant: * p<0.1; ** p<0.05; *** p<0.01. En p-værdi mindre end 0.01 indebærer, at vi er mere end 99% sikre på, at sammenhængen er signifikant. 20 af 27

21 Alle de estimerede sammenhænge er stærkt signifikante. Bemærk også, at sammenhængen ændres en smule, når der inkluderes flere variable. Det indikerer, at troen på job til dels afspejler nogle af de andre variable, som vi også viste i tabel 6. Sammenhængen er dog stadig relativt robust. Når vi kun inkluderer tro på job i en model til forklaring af, om borgeren er i beskæftigelse, så indebærer en stigning på én enhed i denne indikator gennemsnitligt en 4 procentpoints større sandsynlighed for, at borgeren opnår beskæftigelse inden for et år. Det afspejler den sammenhæng, som også er illustreret i tabel 5. Sammenhængen ændres ikke, når registervariablene inkluderes, og der sker kun en reduktion af sammenhængen til to procentpoints, når borgerbesvarelserne fra BIP-projektet inkluderes. Inklusion af de øvrige sagsbehandlerbesvarelser har heller ikke og måske overraskende nogen stor indflydelse på den estimerede sammenhæng. Når vi inkluderer sagsbehandler fixed effects, stiger sammenhængen igen til tre procentpoints, idet vi dog erindrer om den lidt ændrede fortolkning af resultaterne variationen, der skal forklares, kommer nu alene inden for hver sagsbehandler og ikke på tværs af sagsbehandlere. I betragtning af, at kun godt seks procent af borgerne finder ordinær beskæftigelse i løbet af et år, er denne sammenhæng på to-fire procentpoints mellem tro på job og beskæftigelse altså potentielt ganske vigtig. Vi kan dog endnu ikke give den en kausal fortolkning, da sammenhængen som tidligere nævnt kan skyldes, at sagsbehandleren sidder inde med privat information om borgeren. Dette belyses i næste afsnit. Spørgsmålet om tro på job forklarer alene fem procent af den samlede variation i beskæftigelses indikatoren, mens de registerbaserede informationer om borgeren mv. bringer forklaringsgraden op på otte procent. Borgerspørgsmålene hæver forklaringsgraden til 12 procent, mens de øvrige sagsbehandlerbesvarelser og sagsbehandler fixed effects hæver den til 19 procent. Det er ganske godt i denne type modeller, hvor man normalt kun har de registerbaserede variable til rådighed. Hvis vi ser på sammenhængen mellem tro på job, og hvorvidt borgeren kommer i uddannelse, så er sammenhængen igen positiv og stærkt signifikant, om end koefficienterne kun er ca. halvt så store som for beskæftigelse. Således øges uddannelsestilbøjeligheden med et-to procentpoints, hver gang man scores en enhed højere af sagsbehandleren med hensyn til tro på job. 21 af 27

22 Hvis vi kombinerer de to udfald, beskæftigelse og uddannelse, bliver sammenhængene en anelse større, nemlig tre-syv procentpoints pr enheds stigning i vurdering af jobchancen. Denne model illustrerer også sagsbehandlerens potentielt store indflydelse på borgerens jobchancer. Selv om de estimerede sammenhænge ikke kan gives en kausal fortolkning, vidner de store bidrag fra sagsbehandleren i forhold til at forklare variationen i beskæftigelsesindikatoren om, at sagsbehandleren er en central aktør. DEN KAUSALE RELATION MELLEM TRO PÅ JOB OG BORGERENS SUCCES I det følgende prøver vi at komme nærmere den kausale sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro på, om borgeren kommer i beskæftigelse, og hvorvidt borgeren rent faktisk kommer i beskæftigelse. Problemet er, som nævnt et par gange oven for, at en positiv vurdering af borgeren kan skyldes, at sagsbehandleren observerer nogle ting ved borgeren, som ikke indfanges af de øvrige inkluderede variable. Hvis det er tilfældet, skyldes den estimerede sammenhæng snarere, at sagsbehandleren kan observere dette, mere end det afspejler en årsagssammenhæng gående fra sagsbehandlerens indstilling til borgeren til dennes faktiske jobchancer. Hvis der er en årsagssammenhæng enten fordi sagsbehandlere med mere tro på en borger også agerer anderledes med hensyn til vejledning og valg af redskab, eller på grund af Rosenthal- eller Pygmalion-effekten er det interessant. Det indebærer nemlig, at der er mulighed for at påvirke borgerens beskæftigelseschancer via denne kanal, altså ved at påvirke sagsbehandleren og dennes tilgang til borgeren. For at besvare, om sagsbehandlerens positive indstilling har en selvstændig og separat betydning, har vi altså brug for et mål for sagsbehandlerens generelle indstilling og tilgang til borgerne, som ikke afspejler sagsbehandlerens vurdering af den konkrete borger. Dette kunne fx opnås via et spørgeskema til sagsbehandlerne, hvor vi spørger ind til deres generelle tilgang til borgerne. Et sådant spørgeskema har vi ikke adgang til, så vi må i stedet forlade os på statistisk snilde. Der er heldigvis skarpe hjerner, som har udtænkt en metode til at afdække den kausale sammenhæng i situationer som denne. I det følgende beskriver vi en metode hertil, som oprindeligt er udviklet af Kling (2006) til at analysere effekter af fængselsdomme på efterfølgende kriminalitet, og Doyle (2008) til at analysere effekter af anbringelser uden for hjemmet på efterfølgende kriminel adfærd 4. 4 Kling, J. (2006). Incarceration Length, Employment, and Earnings. American Economic Review 96(3): Doyle, J. (2008). Child Protection and Adult Crime. Journal of Political Economy 116(4): af 27

23 Hver sagsbehandler har i sin sagsstamme et antal borgere, som er involveret i BIP projektet. Nogle sagsbehandlere har kun få BIP borgere. I de følgende analyser fokuserer vi på de sagsbehandlere, som har haft 5 eller flere borgere i BIP projektet. For hver borger beregner vi nu en variabel, vi kalder sagsbehandler-joborientering. Den angiver sagsbehandlerens gennemsnitlige tro på, at de øvrige borgere i hendes sagsstamme kommer i job inden for et år. Denne variabel afhænger ikke af borgerens egne karakteristika, idet borgeren ikke selv indgår i dette gennemsnit 5. Ideelt set afspejler denne variabel sagsbehandlerens generelle indstilling til sine borgere, uden at den forurenes af sagsbehandlerens subjektive vurdering af den konkrete borgers jobchancer. I figur 6 viser vi to ting; for det første ses et histogram, som viser fordelingen af den dannede variabel. Den burde egentlig ligge mellem 1 og 5, men vi har trukket den gennemsnitlige vurdering inden for jobcenteret fra for at centrere den omkring nul. Histogrammet viser således, at der er sagsbehandlere, som er mere og mindre positivt indstillet over for deres øvrige borgere. For det andet deler vi besvarelserne op i tre grupper; en tredjedel hvor sagsbehandleren vurderer sine øvrige borgeres jobchancer lavt (gul), en tredjedel hvor sagsbehandleren vurderer sine øvrige borgeres jobchancer midt i fordelingen (grøn), og en tredjedel hvor sagsbehandleren vurderer sine øvrige borgeres jobchancer relativt højt i gennemsnit (rød). Den gule, grønne og røde vandrette linje viser den gennemsnitlige vurdering af den konkrete borgers jobchance i de tre grupper; den er altså 2 i den laveste gruppe (tvivler), 2,5 i dem mellemste gruppe (tvivler-det svinger) og 3 i den øverste gruppe (det svinger). Denne positive sammenhæng afspejler, at de sagsbehandlere, som har en positiv tro på deres øvrige borgeres jobchancer, også har en større tro på den aktuelle borgers jobchancer. Det vil sige, den dannede variabel er højt korreleret med tro på jobchancer, men uden at være forurenet af subjektiv viden om den aktuelle borger. Bemærk, at målet er konstrueret, så sagsbehandlernes gennemsnitlige vurdering af borgernes jobchancer måles relativt til de andre sagsbehandleres vurderinger på samme jobcenter. Målet er således renset for, at nogle områder af landet, fx kunne stå med varierende efterspørgsel efter arbejdskraft, eller at nogle jobcentre har inkluderet særligt svage borgere i projektet. 5 Denne teknik kaldes i litteraturen for en jackknife eller en leave-out-mean beregning. 23 af 27

24 FIGUR 6. SAGSBEHANDLER-JOBORIENTERING OG TROEN PÅ, AT BORGEREN FINDER JOB INDEN FOR DET NÆSTE ÅR Histogram, antal Tror du, at borgeren kommer i job inden for det næste år Sagsbehandler-joborientering Histogram gr. 1 Histogram gr. 2 Histogram gr. 3 Gennemsnit gr. 1 Gennemsnit gr. 2 Gennemsnit gr. 3 Overordnet gennemsnit Nu har vi fået etableret, at den dannede variabel, sagsbehandler-joborientering, måler noget meningsfuldt. Herefter går vi skridtet videre og ser på sammenhængen mellem sagsbehandlerens joborientering og borgerens faktiske beskæftigelsesomfang. Denne sammenhæng vises i figur 7. Histogrammet viser ganske som før fordelingen af den nye variabel, mens den gule, grønne og røde linje viser sammenhængen mellem sagsbehandler-joborientering og borgernes beskæftigelsesandel. Det fremgår af den positive sammenhæng, at sagsbehandlere med en lav joborientering (en generel lav tro på at øvrige borgere i sagsstammen kommer i job) heller ikke fremmer nogen stor beskæftigelseschance hos den aktuelle borger. For sagsbehandlere med høj joborientering gælder det modsatte; deres borgere har en højere beskæftigelsesfrekvens. Bemærk igen, at denne sammenhæng ikke dækker over ikke-observerede forhold eller karakteristika ved borgeren, såfremt matchet mellem sagsbehandler og borger er tilfældigt, idet vurderingen af den aktuelle borger netop ikke indgår i vores sagsbehandler-joborienterings variabel. Fortolkningen er således, at mere positivt indstillede sagsbehandlere er bedre til at hjælpe deres borgere med at finde beskæftigelse, altså en kausal slutning. 24 af 27

25 FIGUR 7. SAGSBEHANDLER-JOBORIENTERING OG FAKTISK BESKÆFTIGELSE Histogram, antal Opnået beskæftigelse i løbet af 52 uger Sagsbehandler-joborientering Histogram gr. 1 Histogram gr. 2 Histogram gr. 3 Gennemsnit gr. 1 Gennemsnit gr. 2 Gennemsnit gr. 3 Overordnet gennemsnit Sammenholdt med, at kun seks procent i gennemsnit finder beskæftigelse i løbet af de efterfølgende 52 uger (den sorte streg med det overordnede gennemsnit), så er variationen på tværs af de tre grupper af sagsbehandlere (skalaen målt på højre-aksen) ganske overraskende stor. Blandt den tredjedel af sagerne med en pessimistisk sagsbehandler kommer omkring 5,3 procent af borgerne i beskæftigelse, mens 7 procent blandt borgerne med de mest optimistiske sagsbehandlere kommer i beskæftigelse; det svarer til en stigning på 32 procent fra den tredjedel, som har de mest pessimistiske sagsbehandlere, til den tredjedel, som har de mest optimistiske sagsbehandlere. Den ovenfor illustrerede sammenhæng mellem sagsbehandler-joborientering og hvorvidt borgeren faktisk finder beskæftigelse, kan også anvendes i en statistisk model til formelt at teste for, om der er en statistisk signifikant kausal sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro på job, og hvorvidt borgeren finder beskæftigelse. Spørgsmålet om sagsbehandlerens tro på job består potentielt af to forskellige elementer; sagsbehandlerens ekstra information om borgeren, som vi som statistikere ikke kan observere (motivation, troen på sig selv, fremtoning mv.), og så sagsbehandlerens generelle tilgang til sine borgere. Det førstnævnte element er af mindre betydning for os, da det alene siger, at der er noget ved borgeren, som gør det mere sandsynligt, at denne finder job. Det andet element, derimod, afspejler potentielt, at sagsbehandlerens tilgang til sine borgere betyder noget for borgernes chancer for at finde beskæftigelse. 25 af 27

26 Vi foretager derfor en to-trins analyse af den kausale sammenhæng mellem tro på job og beskæftigelse 6. I første trin estimerer vi sammenhængen mellem sagsbehandler-joborientering og tro på job den sammenhæng, som er illustreret grafisk i figur 6. Baseret på denne estimation, prædikterer vi tro på job med sagsbehandler-joborientering og alle de øvrige variable, som er inkluderet i modellen. Det giver os en renset version af variablen tro på job ; renset for de uobserverbare karakteristika ved borgeren, som ødelægger den kausale fortolkning. I andet trin estimeres sammenhængen mellem denne rensede 7 variabel og borgerens beskæftigelse. Forudsætningen for den kausale fortolkning er, at borgerens allokering til sagsbehandler er tilfældig, givet borgerens observerbare karakteristiska. Det vil sige, at der må ikke være borgerspecifikke uobserverede faktorer (faktorer ud over de registerbaserede og de surverybaserede), som er bestemmende for, hvilken sagsbehandler borgeren får tildelt. I tabel 8 viser vi den formelt estimerede kausale sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro på job (målt ved variablen sagsbehandler-joborientering) og borgerens beskæftigelse. Vi ser også på det kombinerede udfald: beskæftigelse+uddannelse, for at se hvor meget sagsbehandlerens tro på borgerens jobchancer forårsager succes på andet end udelukkende beskæftigelse. Vi har også analyseret på overgang til fleksjob, men her har variablen tro på job generelt ingen forklaringskraft, så resultaterne fra disse analyser er ikke medtaget. TABEL 8. KAUSAL SAMMENHÆNG MELLEM TRO PÅ JOB OG BESKÆFTIGELSE MV. INDEN FOR 52 UGER. BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSE +UDDANNELSE Kun registervariable 0,009* 0,031*** Registervariable og borgerbesvarelser Registervariable, borgerbesvarelser og øvrige sagsbehandlerbesvarelser 0,012* 0,030*** 0,013* 0,033*** Ikke-kausal model 0,020*** 0,030*** Note: Stjernerne afspejler p-værdierne, som angiver, hvor sikre vi er på, at sammenhængen er statistisk signifikant: * p<0.1; ** p<0.05; *** p<0.01. En p-værdi mindre end 0.01 indebærer, at vi er mere end 99% sikre på, at sammenhængen er signifikant. F-tests for 1. trins regression er i størrelsesordenen omkring En såkaldt 2 stage least squares (2SLS) estimation. 7 I litteraturen kaldes det instrumenterede, og teknikken kaldes instrument-variabel, IV, metoden. 26 af 27

27 Modellen er estimeret med forskellige sæt af forklarende variable inkluderet; i den nederste række i tabellen er gengivet den rå ikke-kausale model, hvor sagsbehandlerens tro på borgerens jobchancer er inkluderet uden instrumentering, ganske som i Tabel 7. I de tre ovenstående rækker er 2SLS modellen estimeret med henholdsvis kun registervariable inkluderet, med registervariable og borgerspørgsmål, og endelig med registervariable, borgerspørgsmål og øvrige sagsbehandlerspørgsmål. Begrundelsen for at afprøve flere modeller er, at vi ønsker at undersøge, om tro på job afspejler nogle af svarene på de andre spørgsmål, hvilket kunne føre til at effekten forsvinder, når disse inkluderes. Som det ses af tabellen, er vores resultater robuste over for disse forskellige specifikationer af modellen resultaterne ændrer sig stort set ikke, når man bevæger sig nedad i tabellen. Tabellen viser signifikante positive sammenhænge, hvilket vil sige, at sagsbehandlerens tro på, om borgeren kommer i job, forårsager en større chance for, at borgeren kommer i job. Fortolkningen af koefficienterne er følgende: Hvis sagsbehandlerens tro på, at borgeren kommer i job, vokser med 1 enhed på skalaen fra 1 til 5, så vokser chancen for, at borgeren faktisk kommer i beskæftigelse inden for 52 uger, med omkring 1,3 procentpoints. Når vi igen husker på, at kun omkring 6% af borgerne faktisk kommer i job inden for 52 uger, er dette en meget stor effekt. En stigning på en enhed giver således i gennemsnit en stigning i chancen for at finde beskæftigelse på 22%. Chancen for, at borgeren kommer i beskæftigelse eller uddannelse, vokser med 3,3 procentpoints, for hver gang sagsbehandlerens tro på, at borgeren faktisk kommer i job, vokser med en enhed. Sammenholdt med at i gennemsnit 6 procent af borgerne komme i beskæftigelse inden for et år, og 4 procent af borgerne påbegynder er SU-berettiget uddannelse, så er en 3,3 procentpoints stigning også ganske dramatisk; en stigning på en enhed giver således i gennemsnit en stigning på 33% på sandsynligheden for at komme i job eller uddannelse. Implikationen af disse resultater er lige for; alene ved at ændre sin tilgang til borgeren og altså uafhængigt af borgerens egne karakteristika kan sagsbehandleren påvirke borgerens chancer for succes. Dette afspejler formentlig, at en sagsbehandler med et mere positivt mind-set tænker mere i joborienterede løsninger for borgeren, snarere end i opfyldelse af formelle proceskrav om deltagelse i aktive indsatser. Hun inddrager borgeren, lytter til borgerens ønsker, og overvejer grundigt borgerens muligheder på arbejdsmarkedet, Et sådant mere positivt mind-set vil formentlig også smitte af på borgeren (Rosenthal- eller Pygmalion-effekten) og dermed have en selvforstærkende effekt. 27 af 27

SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER

SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER HOVEDPOINTER MARTS 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Sagsbehandlerens betydning for

Læs mere

Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet

Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet Baggrund Beskæftigelsen stiger, ledigheden er faldet markant Alligevel:

Læs mere

BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED

BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED HOVEDPOINTER FEBRUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS BIP Indikatorer og jobsandsynlighed Hovedpointer Væksthusets

Læs mere

Flere udsatte ledige i job. Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset

Flere udsatte ledige i job. Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset Flere udsatte ledige i job Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset Baggrund Beskæftigelsen stiger, ledigheden er faldet markant Alligevel, i september 2016: 60.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8. På kanten af arbejdsmarkedet

PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8. På kanten af arbejdsmarkedet KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8 På kanten af arbejdsmarkedet Flere i job og uddannelse v/ Leif Johannes Jensen Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektør Hjørring Kommune National rammesætning Ledigheden

Læs mere

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt

Læs mere

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET. Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET. Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt

Læs mere

BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED

BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED JANUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS BIP Indikatorer og jobsandsynlighed Væksthusets Forskningscenter

Læs mere

5 Orientering om BIP forskningsresultater

5 Orientering om BIP forskningsresultater 5 Orientering om BIP forskningsresultater 5.1 - Bilag: BIP Indikatorer og jobsandsynlighed -Hovedpointer DokumentID: 6252801 BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED HOVEDPOINTER FEBRUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY

Læs mere

Et værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus

Et værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus Et værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus FOKUS er en digital løsning til jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. FOKUS er baseret på den nyeste forskning,

Læs mere

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at

Læs mere

Progression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.

Progression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Progression for udsatte ledige Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Motivation Ledige med problemer udover ledighed har en lav afgangsrate til job eller uddannelse Vores viden

Læs mere

Et værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus

Et værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus Et værktøj til bedre samtale og måling af progression med borgeren i fokus FOKUS er en digital løsning til jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. FOKUS er baseret på den nyeste forskning,

Læs mere

HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen

HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen NYE VINDE BLÆSER STØRRE LOKALE FRIHEDSGRADER OG BORGEREN I CENTRUM

Læs mere

HVAD VIRKER I BESKÆFTIGELSES INDSATSEN? Temaeftermiddag i Væksthuset 22/11/2017 Forskningschef Charlotte Hansen

HVAD VIRKER I BESKÆFTIGELSES INDSATSEN? Temaeftermiddag i Væksthuset 22/11/2017 Forskningschef Charlotte Hansen HVAD VIRKER I BESKÆFTIGELSES INDSATSEN? Temaeftermiddag i Væksthuset 22/11/2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND SÅDAN LIGGER LANDET I Danmark brugte vi i 2013 ca. 7,3 mia. årligt på aktiv indsats

Læs mere

EFFEKTIVE SAGSBEHANDLER- STRATEGIER I BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN

EFFEKTIVE SAGSBEHANDLER- STRATEGIER I BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN EFFEKTIVE SAGSBEHANDLER- STRATEGIER I BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN JUNI 2018 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Effektive sagsbehandlerstrategier i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016

Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016 Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016 Dagsorden Kort om BIP og datagrundlag Foreløbige resultater Perspektiver

Læs mere

VIRKSOMME ELEMENTER PÅ VEJEN TIL JOB

VIRKSOMME ELEMENTER PÅ VEJEN TIL JOB VIRKSOMME ELEMENTER PÅ VEJEN TIL JOB NOVEMBER 2018 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Virksomme elementer på vejen til job Væksthusets Forskningscenter

Læs mere

Progression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse

Progression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017 Spørg ind til

Læs mere

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP. Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/2019

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP. Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/2019 BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/ FINSAM KONFERENCE PROGRAM Baggrund, metode og data Indikatorer der hænger sammen med øget jobsandsynlighed

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04

Læs mere

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 FAMILIEPLEJEN AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5

PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5 PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5 Charlotte Hansen Projekt- og Forskningschef Integrationstræf 16 DAGSORDEN PROGRAM 1. Progressionsmåling som koncept 2. Hvorfor og hvornår anvende progressionsmåling? 3. Eksempel

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech

8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech 8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Hovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College

Hovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Hovedresultater fra registeranalyse Fra uddannelse til første job med handicap April 2019 Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Publikationstitel: Hovedresultater fra registeranalyse Projekttitel:

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

AKTIV BESKÆF- TIGELSESINDSATS OG PROGRESSION

AKTIV BESKÆF- TIGELSESINDSATS OG PROGRESSION AKTIV BESKÆF- TIGELSES OG PROGRESSION JUNI 2018 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Aktiv beskæftigelsesindsats og progression Væksthusets Forskningscenter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Hurtigt i job som dimittend

Hurtigt i job som dimittend Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb. Notat Delanalyse 1 Kommunernes anvendelse af forlængelsesregler 14-09-2017 J. Nr. VOA SEBP Indhold Delanalysen skal afdække, hvordan forlængelsesreglerne anvendes i forbindelse med revurderingstidspunktet,

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning

Læs mere

NY CHANCE TIL ALLE HALTER

NY CHANCE TIL ALLE HALTER 16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken

Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere

Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere Nyt og forbedret profilafklaringsværktøj for dagpengemodtagere Den 18. september 2017 er der idriftsat en opdateret version af det digitale profilafklaringsværktøj

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007

Kvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007 Kvartalsrapport 3. kvartal 7 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på ressourceforløb. Nedenfor gives en kort status i forhold til historik og udvikling på området. Udvikling i Rebild Kommune Herunder

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Dato: 23. maj Denne kvartalsvise statusopfølgning er den første status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele:

Dato: 23. maj Denne kvartalsvise statusopfølgning er den første status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele: Notat Dato: 23. maj 2017 Titel: Kvartalsvis statusopfølgning Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Denne kvartalsvise statusopfølgning er den første status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele:

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Appendix 3: TSIV-korrektioner for modkausalitet

Appendix 3: TSIV-korrektioner for modkausalitet 25/4-07, Martin Paldam Appendix 3: TSIV-korrektioner for modkausalitet Det følgende supplerer 11 regressioner fra et papir om ulandshjælpens effektivitet i Afrika (Paldam, 2007) med Two-Stage Instrument

Læs mere

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status marts 2019

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status marts 2019 Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status marts 19 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere