REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY Enkelte rettelser, august 2014
|
|
- Troels Bjørn Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY Enkelte rettelser, august 2014 SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY Fæstningskanalen blev anlagt som en del af Københavns Befæstning i slutningen af det 19. århundrede. Senere blev kanalen delvist opfyldt og kan i dag anes som en grøn kile gennem Lyngby. Fæstningskanalen blev fredet i 1986 med håb om, at den vil blive genskabt som kanal i landskabskilen. En reetablering af Fæstningskanalen kan bidrage med mange kvaliteter i byen. Fæstningskanalen er i sig selv et stykke kulturhistorie, der nu videreudvikles til at skabe øgede rekreative muligheder i byen. Vand er en kilde til stor glæde for borgere ved arkitektonisk indpasning i bybilledet. Den grønne kile gennem byen vil blive endnu mere attraktiv, når der tilføjes det blå element: vandet. Fra byen vil vandet blive ledt i et system af blå og grønne vådområder og bassiner undervejs mod den åbne kanal før det i sidste ende vil blive ledt gennem den reetablerede Fæstningskanal mod Mølleåen. Kortet viser helhedsplanen for Kanalvejsområdet nord for Lyngby Storcenter. Den reetablerede Fæstningskanal skal indpasses funktionelt og arkitektonisk i forhold til Kanalvejsprojektet. Ligesom landets øvrige forsyningsselskaber står Lyngby-Taarbæk Forsyning over for at skulle tilpasse kommunens kloaksystem til større og kraftigere regnskyl samt skærpede krav til udledning til recipienter som følge af Statens vandplaner. Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Forsyning har en forpligtelse til at løse disse udfordringer inden for en rimelig årrække. Mellem blev Fæstningskanalen udgravet som militært anlæg. Fotoet viser udgravningen gennem Ermelundskilen. Kilde: Statens Forsvarshistoriske Museum. En reetablering af Fæstningskanalen vil være et tiltag, der kan medvirke til at løse afledningsbehovene for regnvand omkring Lyngby Storcenter og de byområder, der grænser op til kanalen. Lyngby-Taarbæk Forsyning har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune udført en række forundersøgelser med hovedvægt på miljø, hydraulik og økonomi. Der foreligger på nuværende tidspunkt forundersøgelser i form af et idéoplæg, en Business Case med vurdering af projektets realiserbarhed samt en Køreplan for projektet. Dette hæfte er en kort sammenfatning af forundersøgelserne. Udløb Mølleåen Lyngby Hovedgade Lyngby Storcenter Klampenborgvej Firskovvej FÆSTNINGSKANALEN I dag er kanalen delvist opfyldt. Sporene fra Fæstningskanalen kan ses som en grøn kile gennem byen. Fotoet viser den grønne kile bag Lyngby Storcenter. Regnvandet fra byen ledes via den reetablerede Fæstningskanal fra Ermelundskilen i øst til Lyngby Hovedgade i vest, før det i sidste ende udledes i Mølleåen. 1
2 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND Projektet består af en åbning af Fæstningskanalen samt en klimatilpasning af afløbssystemet gennem lokal afledning af regnvand i området omkring Fæstningskanalen. Forsyningen vil separere en del af regnvandet fra kloakken, og i stedet lede vandet fra primært veje, befæstede arealer og eventuelt tagflader i et styret forløb til Fæstningskanalen. En analyse af terrænet viser, at Fæstningskanalen i sin tid blev placeret i en lavning i landskabet, hvor vandet naturligt løber til. En reetableret Fæstningskanal med vandtilførsel ført på terræn vil derfor medvirke til at genskabe det naturlige vandkredsløb i området. Det er ikke nødvendigt at separere hele kloaksystemet. Derfor lægger projektet op til, at Lyngby-Taarbæk Forsyning starter med at separere, hvor det er nemmest og billigst, nemlig fra befæstede arealer og tagflader, som vender ud mod vejene. Etableringen af lokal afledning af regnvand i oplandet til Fæstningskanalen vil kræve inddragelse af borgerne og andre interessenter. Det er borgerne og kommunen, der beslutter hvilke afvandingsprincipper, der skal anvendes i netop deres område. Der er arbejdet med tre principper for lokal afledning af regnvand, som er vist nederst på siden: Forsyningen har udarbejdet en baggrundsundersøgelse, som sandsynliggør, at projektet rent teknisk kan realiseres. Tegningen viser oplande og udledningspunkter, som vil forsyne Fæstningskanalen med tilstrækkeligt regnvand fra oplandet via de naturlige strømningsveje på terræn. Ved ekstremregn kan regnvandet forsinkes i oplandet, så vandet ikke belaster Fæstningskanalen ud over dens kapacitet. Princip 1: Vejbed Princip 2: Regnbed Princip 3: Render langs vejene Magasinering, rensning og nedsivning af regnvand i vejbede. Regnvand fra primært veje, befæstede arealer og eventuelt tagflader kan ledes til vejbede. Der vil typisk være plads til vejbede i villakvarterer, industriområder og ved institutioner. Tagvand fra bebyggelser håndteres lokalt på de enkelte matrikler. På grunden indpasses grønne nedsivningsbede, hvor tagvandet kan opstuve og nedsive. Dette princip er oplagt i villakvaterer, rækkehusbyggeri og i karrébebyggelser. I tæt befæstede områder som ved Lyngby bymidte, samt på småveje i villakvarterer, kan vejbrøndene blændes af og regnvandet ledes langs kantstenen i vejprofilet eller i en rende til Fæstningskanalen. 2
3 PROJEKTET ER DEN BILLIGSTE LØSNING DERFOR ER DET EN GOD IDÉ Selv om det koster mange penge at reetablere Fæstningskanalen, er en gennemførelse af projektet en væsentlig billigere løsning til at lede vandet væk fra bymidten end en traditionel udbygning af kloaksystemet. Analyser viser at reetablering af Fæstningskanalen er den billigste løsning, og derfor vil give borgerne en relativ mindre udgift. Forsyningen har forpligtelse til at forny kloaksystemet i forhold til fremtidens større regnskyl og de skærpede krav til udledning til recipienterne. Dette skal finansieres ved opkrævning af vandafledningsbidrag hos borgerne. Forsyningen har undersøgt tre scenarier: Reetablering af Fæstningskanalen som rekreativt byrum har potentiale til at skabe betydelige samfundsmæssige gevinster, ikke bare for nærområdet, men for hele kommunen. Det er en klar fordel i forhold til udbygning af den eksisterende fælleskloak, som er væsentligt dyrere og slet ikke har samme positive sideeffekter. Til gengæld kan det være en stor udfordring at realisere projektet. Som eksempel skal der opnås tilladelser efter Museumsloven, dispensation fra Vandhandleplanen og dispensation fra Kulturstyrelsen fra fredningen. Her er udbygning af fælleskloak en kendt teknik, som umiddelbart vil være lettere at realisere. Scenarie 1: Scenarie 2: Scenarie 3: Udbygning af fællessystemet Reetablering af Fæstningskanalen med udledning til Mølleåen Reetablering af Fæstningskanalen med afledning til renseanlæg Lundtofte Nedenfor vises en opstilling af projektets fordele og ulemper i forhold til referencescenariet, som er udbygning af fællessystemet: Beregningerne viser, at udbygning af fællessystemet vil koste forsyningen op mod ca. 570 mio. kr. over en 30-årig periode, mens en reetablering af Fæstningskanalen er ca. 250 mio. kr. billigere kombineret med lokal afledning af regnvandet i oplandet til Fæstningskanalen. En analyse af beregningerne viser især tre årsager til denne forskel: Etablering af lukkede betonbassiner til aflastning af Mølleåen vil kræve betydelige anlægsinvesteringer, langt større end etablering af en åben regnvandskanal ved Fæstningskanalen. Udbygning af det eksisterende fællessystem ved udskiftning til større dimensioner vil være en dyrere løsning end delvis separering og etablering af lokal afledning af regnvand. Rensning af regnvandet på renseanlægget vil være en langt dyrere løsning i drift end lokal afledning af regnvand. Anlægsomkostninger, mio. kr. Driftsomkostninger, mio. kr. pr. år. Anlæg + kapitaliseret drift i 30 år, mio. kr. Pris for gennemsnitlig husstand, kr.* Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Forskel 449 6,2 571 * Prisen for en gennemsnitlig husstand er beregnet som anlægsomkostningerne fordelt på det samlede vandforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune 2,8 mio. m³. Der er regnet med en husstand med gennemsnitlig vandforbrug på 109 m³ pr. år. Anlægsoverslagene er behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på en overordnet strategiplan for tilpasning af hele kloaksystemet i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor området omkring Fæstningskanalen kun udgør en mindre del. Alligevel vurderes de at være tilstrækkelig robuste til, at der kan træffes et politisk valg om reetablering af Fæstningskanalen. Ovennævnte budgetoverslag omfatter gennemførelse af det spildevandstekniske anlæg der finansieres over kloakafledningsbidraget (takstfinansieret). Budgettet omfatter derfor ikke al indretning af det nye byrum der forventes etableret i Lyngby bymidte. Ambitionerne - og budgettet- herfor fastlægges i første omgang af projektets styregruppe, der består af repræsentatner for Lyngby-Taarbæk Forsynings bestyrelse og Lyngby-Taarbæk Kommunes kommunalbestyrelse. Forsyningen vil i videst muligt omfang søge disse udgifter dækket via fondsmidler , , ,0/0,7 250/ Scenarie 1 Udbygning af fællessystemet OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER Kravopfyldelse i Mølleåen Ok. Overløb reduceres til kravopfyldelse. Scenarie 2 Reetablering af Fæstningskanalen med udledning til Mølleåen Ok. Stort set ingen overløb. Tidsplan fra vandhandleplanen Kan overholdes. Nødvendigt med dispensation. Klimatilpasning af kloak Ok. Låst kapacitet i rør. Ok. Fleksibel kapacitet på overfladen. Tidsplan for klimatilpasning Længere periode. Kortere periode. Scenarie 3 Reetablering af Fæstningskanalen med afledning til renseanlæg Lundtofte Grundvand Ingen ændring. Øget grundvandsdannelse. Fokus på rensning af vejvand. ØKONOMI OG TIDSPLAN Anlæg og 30 års drift 571 mio. kr. 321 mio. kr. 386 mio. kr. Finansiering Forsyningen alene. Nødvendigt med medfinansiering fra kommune mv. Finansieringen udfordrer forsyningssekretariatet. Kloakrenovering Samtidig. Supplerende. Skybrudsikring Ikke forberedt. Forberedt. Etapedeling Skal udbygges nedefra. Kan udbygges løbende. Fæstningskanalen dog nedefra. Proces Kendt proces. Kræver mere planlægnings- og myndighedsarbejde. Flere interessenter kræver mere koordinering. ANLÆG OG DRIFT Anlægstekniske forhold Kendt teknik. Kendt proces. Færre erfaringer med LAR-løsninger. Driftstekniske forhold Kendt drift. Kræver nye modeller for driftsansvar. REALISERING AF SCENARIET Fredningsmæssige forhold Som sædvanligt. Nødvendigt med dispensation fra fredning. Nedsivnings- og udledningstilladelser Revideret udledningstilladelse. Udlednings- og nedsivningstilladelser. Nedsivningstilladelser. Juridiske forhold Forsyningen er bygherre. Forskellige bygherrer, ejerforhold og driftsforpligtelser. Politiske herunder lokalpolitiske forhold Som sædvanligt. Nødvendigt med politisk opbakning. Afledning til Mølleåen kan være plus. Nødvendigt med politisk opbakning. Arealanvendelse Som sædvanligt Nødvendigt med aftaler for kommunale og private arealer. Borgerinddragelse Ingen. Nødvendigt med opbakning og aktiv medvirken. Landskab og byrumskvalitet Ingen. Lokale blå-grønne løsninger og Fæstningskanalen. Indvirkning på handel og huspriser Ingen. Øgede huspriser på grund af lokale blå-grønne løsninger og Fæstningskanalen. Innovation og demonstration Ingen. Lokale løsninger, samlede koncepter og sammenhæng til vandplaner. Lokale løsninger og samlede koncepter. 3
4 KØREPLAN FOR DET VIDERE FORLØB Forsyningen har udarbejdet forslag til en køreplan for det videre projekt. Køreplanen argumenterer for, at projektet kan gennemføres på 5 år forudsat, at der er politisk vilje og prioritering af sagen hos forsyningen, kommunen, statslige styrelser og andre samarbejdspartnere. Der er en række forudsætninger, som er væsentlige for tidsplanen, som er vist til højre. Mange af dem kan ikke udredes til bunds på nuværende tidspunkt, men må afklares efterhånden som forundersøgelser og specifikke myndighedsbehandlinger går i gang. De væsentligste forudsætninger for tidsplanen er: Afklaring med Kulturstyrelsen, Kroppedal Museum og Fredningsnævnet om fortidsmindet Fæstningskanalen. Beslutning om Fæstningskanalens tracé ved kolonihaverne. Vedvarende tilslutning og samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Forsyning. Afklaring om finansiering. Udledningstilladelse til Mølleå. Kommunalpolitisk, landspolitisk og lokal opbakning. Koordinering med andre projekter og planer i området. En af de vigtige forudsætninger er afklaring om kanalens placering ved kolonihaverne i Ermelundskilen. Baggrundsundersøgelsen foreslår, at det nye tracé placeres nord for kolonihaverne, men Kulturstyrelsen har efterfølgende givet til kende, at kanalen bør ligge i det gamle tracé, som går igennem kolonihaverne. Aktivitet Forberedelser Fase Byggeprogram Tekniske forunderøgelser Ejendomsmæssig forundersøgelse Myndighedsprojekt Myndighedsgodkendelser Kommuneplan og VVM Hovedprojekt Udbud 10 Anlæg 10 Idriftsættelse Figur 7: Forsyningens Oversigt over forslag tidsforløb, til køreplan med for henvisninger projektet i perioden til afsnitsnummer : Detaljer i Bilag 1. I figuren ovenfor og i Bilag 1, Tidsplan, er det vist, overordnet og aktivitet for aktivitet, hvorledes de forskellige aktiviteter kan tilrettelægges. Tidsplanen er opdelt i en række faser. Ved afslutningen af hver fase kan der tages stilling til hele projektet eller dele af det, før man går videre til de følgende faser ( Beslutningsport ). SYD Der er her sat det udgangspunktet, at man ved årsskiftet beslutter at gå videre med projektet. Derpå følger en række faser, der er beskrevet i de følgende kapitler. For nem reference er der til venstre på figuren og i Bilag 1 anført kapitelnummer. 4 KOLONIHAVERNE Snittet viser forslag til placering af den reetablerede Fæstningskanal langs kolonihaverne. KANALEN I store træk sker der først en række tekniske forberedelser, derpå forundersøgelser, m.v. På det grundlag forfines projektbeskrivelsen til et forprojekt, hvorpå myndighedsbehandlingen kan færdiggøres. Først når dette er på plads, kan der udformes et detaljeret hovedprojekt, der kan ske udbud, gennemføres selve anlægget og sidst idriftsættelse af den genåbnede kanal. Der er et samlet ERMELUNDSKILEN forløb på 4-5 kalenderår. Hvis alle forhold og aktiviteter forløber uden særlige forhindringer eller uventet tidsforbrug, kan det ideelt set ske hurtigere. I realiteten vil der imidlertid let kunne opstå forhold, der kræver ekstra tid, for eksempel i forholdet til kulturhistorien, til fredningen, og evt. den kommunale proces. RÆKKEHUSENE VED TORSVANG
5 SÅDAN KUNNE DET SE UD Oplæg til linjeføring af den reetablerede Fæstningskanal ligger tættest muligt op af det oprindelige tracé. Formgivningen baserer sig på kanalens oprindelige retlinede form, men med indpasning i forhold til områdets funktion og udtryk. Hvor det er muligt er kanalen åben, men enkelte steder gør veje og bebyggede områder det nødvendigt at føre vandet under terræn i rør, der forbinder de åbne strækninger. Dette gør sig gældende ved overskæringerne ved Klampenborgvej og Toftebæksvej. For at sikre et permanent vandspejl etableres bundprofilet med tæt bund. Den permanente vandstand ligger 1,5-2 meter under kanalens kant. Kanalen etableres med en maximal dybde på mellem 2,5 og 3 meter og et permanent vandspejl på cirka 1 meters dybde. Bredden af kanalen i terrænniveau er som udgangspunkt (uden indpasning og udjævning af siderne) cirka 14 meter. Kanalen vil dog kun fremstå 4-5 meter bred ved daglig vandstand. Den endelige udformning af en reetableret Fæstningskanal skal formidle en videreudvikling af stedets historie, og forudsætningerne herfor skal defineres i et nærmere samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby-Taarbæk Forsyning, Kulturstyrelsen og øvrige interessenter. Budgettet på side 3 omfatter ikke al indretning af det nye byrum der forventes etableret i Lyngby bymidte. Ambitionerne - og budgettet - herfor fastlægges i første omgang af projektets styregruppe, der består af repræsentanter for Lyngby-Taarbæk Forsynings bestyrelse og Lyngby-Taarbæk Kommunes kommunalbestyrelse. Forsyningen vil i videst muligt omfang søge disse udgifter dækket via fondsmidler. Visualisering ved Kanalstien. Visualisering bag Lyngby Storcenter. Visualisering ved Ermelundskilen. Udløb Mølleåen Lyngby hovedgade Toftebæksvej Lyngby Storcenter Klampenborgvej Firskovvej 5 Forslag til formgivningen baserer sig på kanalens oprindelige retlinede form, men med indpasning i forhold til områdets funktion og udtryk. Kortet viser maksimal vandstand. 5
6 VISUALISERING VED KANALSTIEN Kanalstien med kig mod vest - daglig vandstand. Den eksisterende grønne kile. Kanalstien med kig mod vest - maksimal vandstand. 6
7 VISUALISERING VED LYNGBY STORCENTER Lyngby Storcenter med kig mod øst - daglig vandstand. Den eksisterende grønne kile. Lyngby Storcenter med kig mod øst - maksimal vandstand. 7
8 VISUALISERING VED ERMELUNDSKILEN Ermelundskilen med kig mod øst - daglig vandstand. Den eksisterende grønne kile. Ermelundskilen med kig mod øst - maksimal vandstand. 8
REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY
REETABLERING AF FÆSTNINGSKANALEN SOM EN DEL AF KLIMATILPASNINGEN I LYNGBY SÅDAN VIDEREUDVIKLES VANDETS HISTORIE I LYNGBY Fæstningskanalen blev anlagt som en del af Københavns Befæstning i slutningen af
Læs mereForslag til udformning og indpasning af Fæstningskanalen i Lyngby
Forslag til udformning og indpasning af Fæstningskanalen i Lyngby Bilag A til business case for reetablering af Fæstningskanalen i Lyngby november 2012 2 Rekvirent Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Hjortekærbakken
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget
Teknik- og Miljøudvalget Protokol 09-09-2014 kl. 15:30 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Mette Schmidt Olsen Bodil Kornbek Henriette Breum Henrik Bang Jens Timmermann Søren P. Rasmussen Simon Pihl Sørensen var
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereTillæg til spildevandsplan 2011-2014
Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når
Læs mereVindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge
Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag
Læs mereHåndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
Læs mereStålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge
Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereTillæg nr. 3 til Lejre Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 3 til s spildevandsplan 2016-2023 Udvidelse af Herslev Bryghus Nyt kloakopland HE03 F O R S L A G 1 1 Baggrund Dette forslag til tillæg til Spildevandsplan 2016-2023 omhandler etablering af
Læs mereKlimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning
Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand
Læs mereStrategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Læs mereFORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
Læs mereTillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark
Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2012-2016 LAR i Lidemark Februar 2018 Indholdsfortegnelse Resumé...1 Ændret belastning af recipienter og renseanlæg...1 Indledning...2 Plangrundlag...3 Lovgivning...3
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereIndholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereFORSLAG Tillæg nr. 4 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. erhvervsområde syd for Regstrup
FORSLAG Tillæg nr. 4 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 Vedr. erhvervsområde syd for Regstrup Indhold 1. Indledning...3 2. Lov- og planlægningsgrundlaget...3 3. Beskrivelse af kloakoplandet
Læs mereIshøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR
Læs mereTillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund
Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Læs mereRanders Kommune. Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune. Tillæg nr. 27/2018 Etablering af regnvandsledning fra Nordbyen
Randers Kommune Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg nr 27/2018 April 2018 Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers C, tlf 89 15 15 15 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord
Læs mereReglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Læs mereNotat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ
Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereTillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø
Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø Dato: 18. juni 2015 Sags nr. 820-2014-58070 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereNotat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. juni 2012 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 2012-9211 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: - Kommende
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereBilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret
Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereTak for et godt informationsmøde i Hundslund
Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereNotat. Tillæg til Spildevandsplan Omhandlende: Teknik & Miljø Industrimiljø & Affald. - Erhvervsområdet Andrup Vest.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 11. september 2018 Sagsid 18/22236 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Erhvervsområdet Andrup Vest. Telefon 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereTeknisk notat. Rev1 29. august 2012
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Rev1 29. august 2012 Nordvand, Håndtering af vand fra Gladsaxe Idrætspark / Marielyst Forudsætningsnotat
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereMed dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Gødstrup (FORSLAG)
Læs mereNatur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Læs mereRingsted Kommune og Ringsted Forsyning
Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning A/S Klimatilpasning og LAR i oplandet til Stationsforpladsen Projektbeskrivelse for Fynsgade med sidegader samt P- pladsen ved Stationsforpladsen December 2015 Udarbejdet
Læs mereTillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44
Tillæg til Spildevandsplan 2012-2020 for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44 Dato: 18-05-2016 Sags nr. 820-2015-56456 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan...
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag. til indhold af VVM-redegørelse for. Genåbning af Fæstningskanalen - Klimatilpasning i Lyngby
Dato: 6-11-2014 Ref: THOMH J.nr.: 20140830089 Indkaldelse af ideer og forslag til indhold af VVM-redegørelse for Genåbning af Fæstningskanalen - Klimatilpasning i Lyngby Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereHar du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereIP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse
IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,
Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej
Læs mereHåndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS
Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure
Læs mereBæredygtig håndtering af regnvand
OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereGodsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities
Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS
Læs mereTillæg nr. 3 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. nye udstykninger ved Oldvejen
Tillæg nr. 3 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 Vedr. nye udstykninger ved Oldvejen Indhold 1. Indledning...3 2. Lov- og planlægningsgrundlaget...3 3. Beskrivelse af kloakoplandet - status...4
Læs mereAalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt
Punkt 6. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område 3.0.20 i Klarup inden den 31. december 2019.
Læs mereSpildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for K-område , Lindholm.
Mødet den 06.03.20 Punkt 9. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for K-område 0.0.18,. 2012-50065. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at forslag om ændring
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Juli 2017 INDHOLD 1 Indledning...1 2 Indhold af Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020...1 3 Screening og scoping...1 4 Miljøvurderingens
Læs mereSeparering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk
Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:
Læs mereUdfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA
Læs mereStrategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft
Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer
Læs merePlaner i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning
Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og
Læs mereOffentliggørelse af tillæg nr. 4 til Herning Kommunes Spildevandsplan
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Vestjylland Holstebrovej 31 6950 Ringkøbing Att.: Lone Sørensen [losoe@nst.dk] og [ves@nst.dk] + www.herning.dk/offentlighoering Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning
Læs mereBallerup Forsyning. Måløvhøj
1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Lyngby-Taarbæk Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I boligområdet ved Kornagervej og Agervang, som er en
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereT i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By
01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereForslag til tillæg nr. 2 til Lejre Kommunes spildevandsplan
Lejre Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Lejre Kommunes spildevandsplan 2016-2023 Kloakering af Trællerupvej 4a - 8 Nyt spildevandskloakeret opland, oplandsnummer TR02 F O R S L A G 1 1 Baggrund Tillægget
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereSKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS
SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...
Læs mereKlimatilpasning Domus Vista Park III. Dialogmøde 19. Januar 2017
Klimatilpasning Domus Vista Park III Dialogmøde 19. Januar 2017 1 Formålet med dialogmødet At ejerne har mulighed for at give deres mening til kende Så bestyrelsen bedst muligt kan repræsentere ejernes
Læs mereAnsøgning til vandløbsmyndigheden om. klimatilpasning af dele af Nexø
Ansøgning til vandløbsmyndigheden om klimatilpasning af dele af Nexø Juni 2015 Formål med projektet Projektets formål er at opnå en øget kapacitet for afledning af overfladevand kommende fra terrænet nordvest
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereNy spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Læs mereAfskæring af spildevand fra Ølsted med tilslutning til Melby Renseanlæg Side 1 af 8 Marts 2014 FORSLAG HALSNÆS KOMMUNE
Afskæring af spildevand fra Ølsted med tilslutning til Melby Renseanlæg Side 1 af 8 FORSLAG HALSNÆS KOMMUNE TILLÆG NR. 6 TIL SPILDEVANDSPLAN 2011-2021 AFSKÆRING AF SPILDEVAND FRA ØLSTED MED TILSLUTNING
Læs mereTillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen
Tillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen Indhold 1. Indledning...3 2. Lov- og planlægningsgrundlaget...3 3. Beskrivelse af kloakoplandet - status...5
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mere