Sikkerhedsrunderinger
|
|
- Karina Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sikkerhedsrunderinger Forebyggelse af arbejdsulykker Industriens Branchearbejdsmiljøråd
2 Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles forum for arbejdsmiljø. Indholdet er udtryk for parternes fælles holdning til emnet. Dette er et generelt materiale. Der kan derfor være forhold i virksomheden, som gør at virksomheden bør tage kontakt til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver Dette materiale og andre udgivelser i regi af Industriens Branchearbejdsmiljøråd findes også i elektronisk form på hjemmesiden Alle aktuelle udgivelser fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades fra eller de kan købes i Arbejdsmiljøbutikken hos Videncenter for Arbejdsmiljø, Tlf.nr Bestillingsnr Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: Dplus Trykt på miljøvenligt papir Oplag: ekspl. Januar 2015 ISBN
3 Indhold 4 Forebyggelse af arbejdsulykker gennem indførelse af sikkerhedsrunderinger 6 Sikkerhedsrundering 7 Metode I - tjeklistetilgangen 8 Resultater fra to konkrete virksomheder, Typen af fejl 10 Metode II - den åbne tilgang 11 Resultater fra en konkret virksomhed, Typen af problemer 12 Løsning af problemer 13 Sammenfatning af den åbne tilgang 14 Konklusion, Fordele og ulemper, Den åbne tilgang, Tjeklistetilgangen, En kombination 15 Tabel 17 Eksempel på runderingsskema 3
4 Forebyggelse af arbejdsulykker gennem indførelse af sikkerhedsrunderinger Denne pjece beskriver en konkret metode til forebyggelse af arbejdsulykker. Pjecen bygger på resultater fra projektet Forebyggelse af arbejdsulykker i industrien, der har kørt i perioden Projektet er blevet udført af Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus, og er finansieret af Forsikring & Pension, Industriens Uddannelsesfond og Sygekassernes Helsefond. Projektet blev gennemført på 3 virksomheder, der ønskede at deltage i et projekt, som satte fokus på forebyggelse af arbejdsulykker. Vi vil gerne takke medarbejderne og ledelsen på disse virksomheder for deres indsats; uden den ville projekter som dette ikke være muligt. 4
5 Forebyggelse af ulykker Gennem de sidste 100 år har forskningen i forebyggelsen af arbejdsulykker bevæget sig fra et snævert fokus på at finde såkaldte ulykkesfugle blandt medarbejderne eller finde fejl ved maskiner og andre systemer til at fokusere på både menneskelige, tekniske og organisatoriske faktorer. Ulykker betragtes i dag som et problem knyttet til ledelse, organisation og sikkerhedskultur i virksomheden. Sikkerhedskultur kan forklares som den måde, medarbejdere og ledelse organiserer og taler om sikkerhed på. Denne pjece præsenterer yderligere to eksempler på et forholdsvis simpelt og praktisk let anvendeligt redskab, der kan anvendes af både store og små virksomheder. Den teoretiske forståelse af ulykker er én ting, men virksomheder efterspørger en anden, nemlig forholdsvis simple og praktisk anvendelige redskaber til ulykkesforebyggelse. Det at omsætte den teoretiske viden til enkle redskaber er ofte svært. I 2001 udgav Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd pjecer om 30 forskellige redskaber til forebyggelse af arbejdsulykker. 5
6 Sikkerhedsrundering Grundprincippet i sikkerhedsrunderinger er, at man prøver at udpege og fjerne mulige årsager til ulykker i det fysiske arbejdsmiljø. Samtidig kan sikkerhedsrunderinger bruges til at skærpe opmærksomheden på farlige forhold i arbejdsmiljøet hos medarbejdere og ledelse ved at uddanne og træne dem. En af hjørnestenene i de beskrevne tilgange er at få de ansatte til at deltage mere aktivt i arbejdsmiljøarbejdet. På den måde kan man påvirke holdninger og adfærd i forhold til at tænke mere på sikkerhed og arbejde mere sikkert. Indførslen af sikkerhedsrunderinger bevirker altså, at virksomhedens sikkerhedsniveau bliver forbedret på flere områder, hvilket i sidste ende medfører færre ulykker. Indførsel af sikkerhedsrundering Forbedret sikkerhedsniveau üüudpegning og fjernelse af risici üüskærpelse af opmærksomheden hos medarbejdere og ledelse üüpåvirkning af holdninger og adfærd Færre ulykker Denne pjece beskriver 2 tilgange til sikkerhedsrunderinger, der er blevet udviklet og afprøvet på 3 virksomheder. Den ene er en meget struktureret tilgang, hvor arbejdsmiljøgruppen suppleres med skiftende medarbejdere og det fysiske arbejdsmiljø gennemgås ud fra en tjekliste. Denne model egner sig bedst til større virksomheder med et i forvejen velfungerende og velstruktureret arbejdsmiljøarbejde. Den anden tilgang er mere åben og ustruktureret: Her involveres alle afdelingens medarbejdere i kort lægningen af problemer, uden at der bruges en fast tjekliste. Denne tilgang egner sig til alle typer virksomheder (også små), da den ikke er så afhængig af et stort arbejdsmiljøapparat som den strukturerede. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, der til en vis grad kan supplere hinanden (s. 15). 6
7 Metode I - tjeklistetilgangen Fremgangsmåden i denne tilgang er, at man på virksomheden definerer sikker/usikker adfærd. Fx defineres det som sikker adfærd, at der er fri adgang til brandmaterial eller, at alt løftegrej er i ordentlig stand. Herefter udformes der en tjekliste af disse punkter til at observere usikker/sikker adfærd med, som bruges på den måde, at runderingsgruppen, bestående af arbejdsmiljøgruppen samt en eller to menige medarbejdere, går rundt i en afdeling og tjekker punkterne på listen, som så scores som enten ok eller Ikke-ok (fejl). Ved fejl skal der påføres en korrigerende handling hvis muligt. Et eksempel på et sådant runderingsskema ses på side Det er vigtigt, at de fejl, der observeres i runderingerne udbedres enten med det samme eller ved, at der laves en handlingplan for udbedringen. Desuden er det vigtigt, at der sker tilbagemelding til medarbejderne i de berørte afdelinger på de forbedringer, der sker undervejs. Tilbagemeldinger bruges som en motivation for at få medarbejdere til at fortsætte med at fokusere på sikkerhed. Tilbagemeldinger kan fx være i form af en graf over udviklingen i procentdelen af ok fra rundering til rundering. Feedback er vigtig for at sikre motivation Grunden til, at der er medarbejdere med i runderingsgruppen er, at deltagelsen virker opmærksomhedsskabende i forhold til sikkerhed. Ved at deltage i runderingerne, og dermed aktivt være med til at vurdere og kontrollere virksomhedens sikkerhedsniveau, bliver medarbejderne mere bevidste om sikkerhed - også i det daglige. Deltagere - tjeklistetilgangen Arbejdsmiljøsgruppen - både leder og arbejdsmiljørepræsentant 1-2 medarbejdere, der skiftes fra gang til gang 7
8 Resultater fra to konkrete virksomheder I projektet, der har dannet baggrund for denne pjece, var der 2 virksomheder, som brugte tilgang 1 til at udvikle og gennemføre sikkerhedsrunderinger. Udviklingen i sikkerhedsniveauet på de 2 virksomheder over de 2 år hvor projektet foregik ses på nedenstående figur. Figuren viser, hvor stor en procentdel af de samlede observationspunkter der var ok i starten af projektet og i slutningen. Som det ses af figuren, skete der i begge virksomheder en positiv udvikling i sikkerhedsniveauet med ca. 6 procentpoint. Sikkerhedsniveauet lå i udgangspunktet ret højt på begge virksomheder, hvilket afspejler, at der var tale om store virksomheder, der generelt havde godt fat om sikkerhed. Alligevel var det dog muligt at forbedre niveauet fra start til slut. 100 Virksomhed 1 Virksomhed Start Slut Typen af fejl De fleste ikke-ok var orden og ryddelighed, som udgjorde ca. 40 % af de observerede fejl. Kraner og løftegrej var ligeledes et område, hvor der blev fundet mange fejl, der alle gav anledning til korrigerende handlinger. Løsning af problemer Det er naturligvis vigtigt, at man ikke kun finder problemer, men også at de løses. Af de fejl, der blev identificeret på virksomhederne, blev ca. 60 % enten løst med det samme, eller der blev arbejdet videre med det. Medarbejderdeltagelse På begge virksomheder lykkedes det at involvere de menige medarbejdere, da % af alle runderinger var med medarbejderdeltagelse. Dog var der på den ene virksomhed lidt problemer med at få medarbejderne til også at deltage aktivt. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøsgruppen er opmærksom på at inddrage medarbejderne og opfordrer dem til at bidrage med deres synspunkter. 8
9 Sammenfatning af tjekliste metoden Tjeklistetilgangen Lav tjeklister Involver både medarbejdere og ledelse Tilpas punkter til den konkrete afdeling Så mange punkter som muligt Så konkrete punkter som muligt Plan for gennemførelse af runderinger Involver både ledelsen, arbejdsmiljøorganisationen og menige medarbejdere i runderingerne Lav både runderinger i egen og fremmede afdelinger Fx. månedlige runderinger i egen afdeling og kvartalsvise ifremmede afdelinger Udfør runderinger Vær grundig Påfør korrigerende handling på ark Udfør korrigerende handling, hvis det kan gøres på stedet Lav feedback til afdeling 9
10 Metode II den åbne tilgang Denne tilgang er mere ustruktureret. Grundideen er, at de personer, der bedst kender problemstillingerne i arbejdsmiljøet, er medarbejderne. Deltagerne er derfor de menige medarbejdere, deres arbejdsmiljørepræsentant samt deres nærmeste leder. Deltagere - den åbne tilgang Arbejdsgruppen Gruppens arbejdsmiljørepræsentant Gruppens nærmeste leder Det er meget vigtigt, at lederen deltager, da der så er mulighed for at træffe beslutninger på stedet, hvis der dukker ting op, der kræver dette. Fremgangsmåden er, at medarbejderne går deres egen afdeling igennem i mindre grupper og udpeger forhold, der udgør en sikkerhedsrisiko, og forhold, der kan lette arbejdet. Problemer og ændringsforslag bliver noteret ned af de enkelte grupper. Gennemgangen foregår usystematisk, dvs. ikke ud fra nogen på forhånd udarbejdet tjekliste. Målet er, at medarbejderne finder så mange problemer som muligt. Efter sikkerhedsrunderingen samles hele gruppen, og de fundne problemer bliver skrevet sammen på en eller flere flipovere. Til hvert problem diskuteres løsningsforslag blandt deltagerne, og disse noteres ned sammen med problemet. Ud for hvert løsningsforslag bliver navnet på én eller flere ansvarlige personer, som skal sørge for, at løsningen bliver udført, noteres samt en deadline for, hvornår opgaven skal være løst. Ved løsninger som fx generel oprydning eller registrering af mindre ulykker kan hele gruppen blive skrevet på som ansvarlig. Både ledelsespersoner og medarbejdere kan blive an svar lige, og det er vigtigt, at alle får opgaver. Flipoveren placeres derefter centralt og synligt i afdelingen som en påmindelse om de opgaver, der skal udføres. 1-2 måneder efter runderingen samles gruppen igen til en kort opfølgning, hvor de enkelte problemstillinger gennemgås og status på deres løsning diskuteres, og der bliver påført evt. nye problemstillinger. 10
11 Resultater fra en konkret virksomhed Ved denne tilgang blev sikkerhedsrunderingerne indbygget i et kursusforløb for alle medarbejdere. Kurserne blev ledet af en konsulent med arbejdsmiljømæssig baggrund. I kurserne deltog gruppernes arbejdsmiljørepræsentant og nærmeste leder. Kursets formål var at sætte sikkerhed og registrering af arbejdsulykker på dagsordenen samt at involvere og aktivere medarbejderne i forhold til arbejdsmiljøspørgsmål. Halvdelen af dagen blev brugt på at diskutere arbejdsmiljøforhold og holdninger, mens den anden halvdel blev brugt til en sikkerhedsrundering i egen afdeling efter den beskrevne ustrukturerede tilgang. Typen af problemer Resultaterne fra de 10 første kurser og runderingsforløb viste, at grupperne i gennemsnit fandt 18 problemer og fejl per rundering. Den rundering med flest problemer fandt 33 fejl, og den med færrest 7 fejl. Det drejede sig om en bred vifte af problemstillinger. Forebyggelse Dvs. konkrete aktiviteter, der forebygger ulykker, fx brug af (nye og bedre) værnemidler og registrering af småulykker. Fysisk arbejdsmiljø Dvs. generelle problemer i det fysiske arbejdsmiljø, fx støj, lysforhold og varme. Rod Dvs. ting, der er placeret uhensigtsmæssige steder, hvor de ikke burde være, fx paller i køregangen og slanger og værktøj på gulvet. Vedligehold Dvs. ting, der ikke er i den korrekte stand og som trænger til reparation eller kassation, fx dårlige paller, defekte stiger eller skæve vogne. Forbedringer Dvs. konkrete nye tiltag, der forbedrer arbejdsmiljøet, fx en ny kran, ny udsugning eller angivelse af vægt på emner. Problemtyper Forbedringer 20% Forebyggelse 23% Vedligehold 15% Fysisk arbejdsmiljø 23% Rod 19% 11
12 Løsning af problemer Det er naturligvis både store og små problemer, der påpeges ved sådan en rundering. Lige fra en enkelt defekt løftestrop, der skal udskiftes, til hele afdelingens layout, der skal ændres. Generelt lykkedes det at løse over 60 % af de påpegede problemer inden opfølgningen 1-2 måneder senere, og hvis man udelukkende ser på de små problemer, som typisk drejer sig om rod eller vedligehold, var de stort set alle sammen løst, mens det naturligt nok var de store problemer som det fysiske arbejdsmiljø og forbedringer af layout, der ofte kræver store investeringer, som endnu ikke var løst. Fordelt på de enkelte typer af problemer var status på opgaveløsningen på opfølgningstidspunktet som vist i nedenstående tabel. Medarbejderne løste 3/4 af de problemer, de fik ansvaret for, mens halvdelen af de opgaver, der skulle løses i fællesskab mellem medarbejdere og ledelse, blev løst. De opgaver, ledelsen fik an svaret for, var normalt de største, og her blev 1/3 af opgaverne løst indenfor 2 måneder. Afprøvningen af denne metode viser, at medarbejderne i stor udstrækning ikke kun er i stand til at påpege problemer i arbejdsmiljøet, men også at afhjælpe dem. Især de mindre ting, der umiddelbart kan løses som fx rod og vedligeholdelsesopgaver, er medarbejderne effektive til at få klaret. Resultaterne afspejler også, at ledelsen tager mere ansvar, jo større opgaverne er, hvilket er en naturlig og fornuftig arbejdsdeling. Type/status Løst Løsning i gang Løsning ikke i gang Fysisk arbejdsmiljø 33% 50% 17% Forbedringer 36% 28% 36% Forebyggelse 63% 26% 11% Rod 82% 11% 7% Vedligehold 92% 0% 8% 12
13 Sammenfatning af den åbne tilgang Den åbne tilgang Lav sikkerhedsrundering i afdeling Udføres i mindre grupper Udføres af alle de medarbejdere, der normalt arbejder i afdelingen Gruppens arbejdsmiljørepræsentant og nærmeste leder deltager også Alle problemer nedskrives Hele arbejdsgruppen, lederen og sikkerhedsrepræsentant samles igen Alle problemer listes op på en flipover Løsninger diskuteres og påføres Ansvarlige skrives på (både med arbejdere og ledelse) Deadline for løsning/statusrapport skrives på Flipover placeres centralt i afdelingen, så alle kan se den dagligt Opfølgning 1-2 måneder senere samles gruppen igen og status på de enkelte problemer diskuteres Nye deadlines sættes på de problemer, der endnu ikke er løst Sammenfatning af den åbne tilgang 13
14 Konklusion Denne pjece har beskrevet 2 forskellige tilgange til sikkerhedsrunderinger. De er begge afprøvet på konkrete virksomheder. Den ene er en struktureret tjeklistetilgang, der blev anvendt på 2 virksomheder inden for den samme koncern, mens den anden er en åben og ustruktureret tilgang, der blev anvendt på 1 virksomhed. Man kan ikke sige, hvilken metode der er bedst. Begge metoder fungerede på projektvirksomhederne. Den åbne og ustrukturerede tilgang var bedre til at identificere problemer end tjeklistetilgangen i gennemsnit blev der fundet over 18 problemer per rundering, mens der kun blev identificeret under 4 per rundering med tjeklistetilgangen. Den åbne tilgang gør, at medarbejderne kommer frem med flere ting, da de ikke bare kan nøjes med at krydse af i et skema, da de er tvunget til at diskutere og vurdere deres eget arbejdsmiljø. Det betyder også, at medarbejderne ikke kan køre på frihjul, da det er dem, som skal komme med problemerne og være med til at styre runderingen. Tjeklistetilgangen har den klare fordel, at den systematiske tilgang gør det let at lave statistik og sammenligne både den enkelte afdeling over tid, men også på tværs af afdelinger. Samtidig opfylder tjeklistetilgangen på en simpel måde de dokumentationskrav, der er til sikkerhedsrunde ringer i forhold til at opnå certificering på arbejdsmiljøområdet. Fordele og ulemper Den åbne tilgang Den åbne tilgang vil måske være attraktiv for mindre virksomheder og virksomheder, der ikke har et stort og velfungerende arbejdsmiljøapparat. Den åbne tilgang er mindre ressourcekrævende, selv om den i selve udførslen er mere tidskrævende, da den samler en hel gruppe medarbejdere i mindst ½ dag. Tjeklistetilgangen For at få det maksimale ud af tjeklistetilgangen er det en fordel, at man er vant til at arbejde systematisk på arbejdsmiljøområdet og har et arbejdsmiljøstyringssystem. En kombination Man kan forestille sig en kombination af tilgang ene, hvor man fx bruger en tjeklistetilgang på månedsbasis og hvert halve år bruger den åbne tilgang, hvor resultatet bliver brugt til at opdatere tjeklisterne, så de hele tiden måler relevante forhold. Til gengæld er denne metode ret ufleksibel og kan blive rutinepræget, og det er ikke sikkert, at den fanger de væsentligste problemer, da observations kategorierne er defineret på forhånd. Fx var den hyppigst forekommende fejl på en af de deltagende virksomheder overfyldte affaldsbeholdere, hvilket må siges at være et begrænset sikkerhedsmæssigt problem. Det er derfor væsentligt, at man får udviklet tjeklister, der fanger de rigtige ting. Et hovedproblem kan være, at man ikke får opdateret tjeklisterne, når der sker ændringer i produktionsmetoderne eller fysiske ændringer i indretning eller arbejdsmiljø. 14
15 Nedenstående tabel opsummerer fordele og ulemper ved de 2 tilgange: TJEKLISTETILGANGEN DEN ÅBNE TILGANG Fordele Ulemper Fordele Ulemper Struktureret Fanger måske ikke det væsentlige Fanger det væsentlige hver gang Ustruktureret Let at lave statistik på Ufleksibel Fleksibel Svær at lave statistik på Let at sammenligne både den samme afdeling over tid og mellem afdelinger Medarbejderne kan køre på frihjul Medarbejderstyret Svær at sammenligne både over tid og mellem afdelinger Mål for det samlede arbejdsmiljø - både ok og ikke-ok Finder få fejl Finder mange fejl Kun fokuseret på fejl - ser ikke det, der er i orden Let at udbedre på tværs af afdelinger Man ser kun på det listerne siger man skal Åben for alle typer problemer Starter fra bunden hver gang Hurtig at gennemføre Kan blive rutinepræget Forskellig fra gang til gang Kræver struktureret arbejdsmiljøarbejde Kræver ikke så meget organisatorisk struktur Tidskrævende 15
16
17 Eksempel på runderingsskema Gennemgang af område: Udført af medarbejder: Arbejdsmiljørepræsentant: Værkfører: Dato: Tid: TJEKPUNKTER JA Nej KOMMENTAR ARBEJDSMILJØGRUPPENS HANDLING 1. Nødberedskab 1.1 Er beredskabsplanen til stede i receptionen? 1.2 Er der en oversigtsplan med samlepladser i beredskabsplanen? 1.3 Er brandmateriel efterset? 1.4 Fri adgang til brandmateriel? 1.5 Fri adgang til nødudgange? 1.6 Er der plastre i førstehjælpskassen? 1.7 Er øjenskylleflasker til stede? 2. Kraner og løftegrej 2.1 Er anhugningsgrej/løfteværktøj forsynet med godkendelsesmærke? 2.2 Godkendelsesdatoer ok? 2.3 Er løftestop (5 tons) ok? 3. Ulykkesfarer 3.1 Er maskinerne tilstrækkeligt afskærmede? 3.2 Kan man færdes sikkert i maskinen? 3.3 Er dørlåse i orden? 3.4 Er der ved eller i maskinen flader, der medfører skridfare? 4. Værktøj 4.1 Er håndværktøj ryddet op? 4.2 Er ledninger intakte i el-værktøj 5. Kemikaler 5.1 Korrekt opbevaring 5.2 Korrekt/tydelig mærkning af emballage 5.3 Er udsugningen i orden og benyttes den? (Både i maskinen og over spånkassen) 6. Orden og ryddelighed 6.1 Er køregange tydeligt afmærket med gule streger? 6.2 Er gangene holdt fri? 6.3 Er der vand eller olie på gulvet? 7. Dokumenter 7.1 Findes APBA ved arbejdspladserne? 17
18 TJEKPUNKTER JA Nej KOMMENTAR ARBEJDSMILJØGRUPPENS HANDLING 7.2 Findes arbejdsinstruktioner ved arbejdspladserne? 7.3 Udvælg 5 medarbejdere. Havde de spørgsmål/svarkort? 7.4 Er handlingsplaner for arbejdsmiljø på intranettet opdateret? 8 Sikkerhedsadfærd 8.1 Bruges de påkrævede værnemidler? (Høreværn, sikkerhedsfodtøj, handsker, øjenværn, udsugning m.fl.) 8.2 Bruges værnemidler korrekt? 8.3 Er de anvendte værnemidler i orden? 8.4 Opstod der farlige situationer i mellem gående og kørende ansatte under sikkerhedsrunderingen? 9 Ændringer siden sidste runde 9.1 Er der forslag til nye punkter på tjeklisten 18
19
20 CO-industri Tlf Dansk Industri Tlf Lederne Tlf
Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -
Læs mereVær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3 FOREBYGGELSE GENNEM INDFØRELSE AF RUNDERINGER 4 RUNDERING 5 METODE I 7 METODE II 9 FORDELE OG ULEMPER 11 KORTLÆGNINGSVÆRKTØJ
0 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 FOREBYGGELSE GENNEM INDFØRELSE AF RUNDERINGER 4 RUNDERING 5 METODE I 7 METODE II 9 FORDELE OG ULEMPER 11 KORTLÆGNINGSVÆRKTØJ 1 FOREBYGGELSE GENNEM INDFØRELSE AF RUNDERINGER Gennem
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mere1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER
BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR CASA Præsentation af 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV),
Læs mereIntroduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø
Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø i virksomheden giver sundere og mere tilfredse medarbejdere.
Læs mereEn tryg og sikker jobstart
Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken
Læs mereReparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme
Reparation, Service, Vedligehold Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereArbejdsmiljø i små værksteder
Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790
Læs mereen nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller
Læs mere7. SOS - STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED
BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR CASA Præsentation af 7. SOS - STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED Rod og uorden er årsag til næsten halvdelen af alle arbejdsulykker. Værktøjet
Læs mereOnline arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen
Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Præsentation Hvilken virksomhed kommer du fra og hvilken stilling har du? Hvor mange ansatte er I i jeres virksomhed? Er du arbejdsmiljørepræsentant,
Læs mereBrug af personlige værnemidler
Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål
Læs mereAPV Transport quick-guide
APV Transport quick-guide Arbejder du indenfor transport- og engrosbranchen, og skal du i gang med APV? APV Transport hjælper dig gennem hele APV-arbejdet i 4 enkle skridt Inden du går i gang med arbejdet
Læs mereAPV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser
APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Vejledning om strategisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet ved hjælp af arbejdspladsvurderingen (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien
Læs mere1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER
1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV), kan I lige så godt samtidig kigge virksomheden grundigt igennem for at finde frem til,
Læs mereMODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
MODTAGER KULTUR Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvordan tager vi godt imod? Hvor gode er vi egentlig til at få nye kolleger til at føle sig velkomne i vores afdeling eller på virksomheden?
Læs mereTJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant
TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet
Læs mere7. SOS STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED
7.1 7. SOS STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED Rod og uorden er årsag til næsten halvdelen af de ulykker, der sker i industrien. Metoden Styr på Orden og Sikkerhed er egnet til at få løst de forhold, der har med
Læs mereEn tryg og sikker jobstart?
En tryg og sikker jobstart? 1 Brug temakortene til at skabe en tryg og sikker jobstart for nye lærlinge på værkstedet. Temakortene er tænkt som inspiration til, hvordan I forebygger ulykker blandt lærlinge,
Læs merekampagneguide Av for en snubler! PAS PÅ DINE KOLLEGER Faldulykker sker altid kun for de andre
kampagneguide Av for en snubler! Faldulykker sker altid kun for de andre Sig farvel til faldulykker Umiddelbart virker det at snuble ikke som noget dramatisk. Men hvis den lette snublen bliver til et
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merearbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger
arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2014-2016 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mere2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads
2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereINTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads
INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet
Læs mereSikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur
Læs mereArbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte
til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling
Læs mereSikkerhedskassen. Redskaber til at skabe bedre sikkerhed på arbejdspladsen. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Sikkerhedskassen Redskaber til at skabe bedre sikkerhed på arbejdspladsen Industriens Branchearbejdsmiljøråd 1 Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er arbejdsmarkedets
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereGode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer
Læs mereBranchevejledning. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. grenreol. lager
Branchevejledning grenreol lager Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om grenreollager Forord Denne vejledning er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Læs merearbejdspladsvurdering
GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs merearbejdsmiljøorganisationen
GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereArbejdsmiljøorganisationen
fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne
Bilagsrapport Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne 2016 Bilagsrapport 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereMobile arbejdspladser
Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne
Bilagsrapport Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilagsrapport 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereF.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder
At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereLovpligtige eftersyn. Indledning
Lovpligtige eftersyn Indledning Selvom maskiner og andre tekniske hjælpemidler anvendes og indrettes forsvarligt, er der behov for at gå dem igennem med jævne mellemrum for at se, om sikkerhedsforanstaltningerne
Læs mere1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.
Læs meretil nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereAARHUS UNIVERSITET GUIDE TIL ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN RISIKOVURDERING. En guide til at forudse og forstå risici i arbejdsmiljøet på AU
AARHUS UNIVERSITET GUIDE TIL ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN RISIKOVURDERING En guide til at forudse og forstå risici i arbejdsmiljøet på AU Introduktion Denne guide er et redskab til arbejdsmiljøorganisationen
Læs mereDe tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:
Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige
Læs mereUndervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV
Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2017 Arbejdsmiljøuddannelserne
Evalueringsrapport 27 Arbejdsmiljøuddannelserne INDHOLD Bilagsrapport Indledning 4 2 Bilag til kapitel 4 5 2. Uddannelserne for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen 5 2.2 Uddannelserne for koordinatorer
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereTRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ
TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det
Læs mereRisikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.
13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere
Læs mereLedelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet,
Læs merePå mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.
Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk
Læs mereArbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.
Arbejdsmiljøstrategi 2016-2020 Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016. 2 Vedligeholdelse og udvikling af den gode arbejdsmiljøkultur Arbejdsmiljøstrategien 2016-2020 er en fortsættelse af kommunens
Læs mereIntroduktion, instruktion, oplæring og tilsyn
Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereArbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe
LEKTIER - Arbejdsmiljørepræsentanten Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant? (Sæt X) Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdslederen i en arbejdsmiljøgruppe Arbejder med grus og brænde Arbejder kun
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereRISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.
Læs mereIndhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet
Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats 1. udgave, 1. oplag 2009 Psykkonsortiet Pjecen er produceret af Psykkonsortiet i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø,
Læs mereUddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord
Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens
Læs mereSystematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs merePræsentation. Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent. Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj
Præsentation Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj Arbejdsopgaver: Psykisk arbejdsmiljø og org. udvikling Forsknings og udviklingsprojekter Påbud om
Læs mereARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R.
ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. Sikkerhedsrundering /Arbejdsmiljøgennemgang hvad, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvad En sikkerhedsrundering er en metode for sikkerhedsgruppen til at overvåge og kontrollere
Læs mereTRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED
Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og
Læs mereVærktøjskasse om forebyggelse af. arbejdsulykker ved forlystelser
Værktøjskasse om forebyggelse af arbejdsulykker ved forlystelser Indholdsfortegnelse 1 Indledning.... 1 2 Forebyggelse af ulykker... 2 2.1 Sikkerhedsrunderinger... 2 3 Når ulykken er sket... 3 3.1 Undersøgelse
Læs mereKLAR - PARAT TIL ARBEJDSTILSYNETS RISIKOBASEREDE TILSYN
Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej
Læs mereKLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN
Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej
Læs mereHvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen
Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereHvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv
5S Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv. 2013 Lean Akademiet
Læs mereUddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord
Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013
Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, OUH,
Læs mereLedelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt
Læs mereSystematisk Arbejdsmiljøarbejde
Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for
Læs mereVirksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø
Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget
Læs mereFotosafari. Brug fotodokumentation som genvej til udvikling. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Fotosafari Brug fotodokumentation som genvej til udvikling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i
Læs mereSådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001
Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...
Læs mere