Endeligt referat af møde d. 8. januar 2013 i Haderslev Kommunes naturråd.

Transkript

1 Deltagere i møde i Haderslev Kommunes Naturråd Haderslev Kommune Natur og Landbrug Rådhuscentret Vojens Tlf post@haderslev.dk Dato: 4. februar 2013 Sagsident:07/1037 Sagsbehandler: HHAR Dir. tlf hhar@haderslev.dk Endeligt referat af møde d. 8. januar 2013 i Haderslev Kommunes naturråd. Dagsorden: 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser og præsentation 3. Kommuneplan v. Klavs Busch Thomsen 4. Arealplanlægning i kommuneplanen (Store husdyrbrug, Fælles biogasanlæg og særligt værdifulde landbrugsområder) v. Christel Banke 5. Bidrag fra medlemmerne til pkt Sidste nyt om Vand og Natura 2000 planer og vådområdeprojektet v. Karen Raagaard 7. Eventuelt Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Meddelelser og præsentation Alle mødedeltagere præsenterede sig selv. Til dette møde var også LAG inviteret. Per Janfelt nævnte at DOF føler sig godt behandlet af politikere og medarbejder i Haderslev Kommune, og at sagsbehandling foregår ordentligt og redeligt. Der vil blive sendt referat til de mødedeltagere hvis adresse er skrevet på listen, der blev sendt rundt. 3. Kommuneplan Kopi af de viste slides er vedlagt referatet. Kommuneplan 2013 er undervejs. Forud har der bl.a. været et fremtidsværksted i Nørregade, hvor mange har været forbi for at give bidrag til kommunens planlægning, og der er udarbejdet en planstrategi Der har været nedsat 3 udvalg ( 17, stk. 4). Deres arbejde er overleveret til byrådet. I den kommende kommuneplan vil opbygning og struktur blive videreført fra forrige kommuneplan, dog med de nødvendige opdateringer. Den endelig kommuneplan forventes vedtaget i december Arealplanlægning i kommuneplanen Store husdyrbrug, Fælles biogasanlæg og Særligt værdifulde landbrugsområder Oplæg til inddragelse i planlægningen. Kopi af de viste slides er vedlagt referatet. De udgør referat af dette punkt. Der blev i december 2012 også holdt møde med landbrugserhvervet ved Sønderjysk Landboforening om deres input og bidrag til landbrugstemaerne i kommuneplanen. 1/5

2 Bidrag fra medlemmerne til punkt 4 A. Stenger: Hvis kommunen gerne vil i dialog med borgere på landet, kunne man afholde et par møder, hvor alle havde mulighed for at deltage. J. Schmidt: Det er positivt at høre, at kommunen vil understøtte landbrug og investeringer. De sidste år er der sket modernisering af landbrugene, som har betydet bedre løsninger i forhold til miljø. Det er meget svært at udpege områder hvor de store husdyrbrug bedst placeres. Det vil have store konsekvenser (i forhold til investeringer og banken) for de landmænd hvis eksisterende landbrug kommer til at ligge i et område, der ikke er udpeget som positiv-område for store landbrug. Man bør være meget forsigtig med en sådan udpegning. Man skal også huske på, at uanset om et landbrug kommer til at ligge i et område, som man har udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, så vil der stadig være store miljømæssige krav som landbruget skal leve op til i forbindelse med en miljøgodkendelse. Der sker i øvrigt meget på det tekniske område, f.eks. i forhold til kvælstof emission. Det kan betyde, at der ikke længere vil væres samme problemer med kvælstof og støj i forhold til omgivelserne. Der bør derfor tænkes langsigtet i planlægningen. Chr. Thye: Man bør tænke transportproblemer ind, når man overvejer hvor man vil placere de store husdyrbrug. Og man bør overveje konsekvenserne for ejendomsvurderingerne. M. Martinsen: Man bør være opmærksom på stier i det åbne land, når landbrug bliver meget store og der sker jordfordelinger. J. V. Kjellerup: Der åbner sig mulighed for både natur og stier ved meget store virksomheder med professionel drift. Store maskiner efterlader flere udyrkede hjørner og der kan være grundlag for imagepleje i store virksomheder. Den lille natur bør huskes ved store brug. Rejsning af småskove er en mulighed for at skabe natur. Mht. skov ønskes en fleksibel skovrejsningsordning, så flere områder kan udpeges som skovrejsningsområder med mulighed for støtte. Det vil kunne betyde flere små nye skove, og dermed en miljøgevinst. J. V. Sørensen: Foreslår at de store brug placeres langs motorvejstraceet af hensyn til transportvejene. M. Martinsen: Foreslår store husdyrbrug placeret i udkanten af industriområderne, ud mod det åbne landbrugsland. J. V. Kjellerup: Den dyrkbare og robuste landbrugsjord ligger mange andre steder end langs motorvejen. Der skal tages hensyn til natur, når de store brug placeres, men de må nok placeres flere steder end langs motorvejsstrækningen. T. Lund: Ved intensivering af nogle områder, skal man passe på, at det ikke ender med områder hvor det ikke bliver attraktivt at bo og færdes i landskabet. I. Gillesberg: Der er blevet vist forskellige modeller for udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Der ligger vel objektive kriterier til grund for modellerne. Hvilken model vil være den relevante i Haderslev kommune? C. Banke: Der er ikke sket nogen afvejning og beslutning om hvilken model man vil anvende. Men vi kender allerede nu de mest konfliktfyldte områder. 2/5

3 J. Schmidt: I en planlægning skal især landskab og transporthensyn/tilkørselsforhold varetages. Kvælstofudledning og lugt kan formodentlig løses rent teknisk, derfor kan der fremover være andre afvejninger i placering af store husdyrbrug. Opfordrer til at flotte landbrugsbygninger godt må kunne ses i landskabet. M. Martinsen: Der er mange ønsker der skal tages hensyn til. Det kan synes uden mening at komme med ønsker, eftersom alle ikke kan tilgodeses. J.V. Kjellerup: Man skal huske på, at selv om der planlægges for meget store husdyrbrug vil der stadig være mindre brug som vi kender dem i dag. P. Janfelt: Forarmning af naturen er bekymrende. Kommunernes kompetencer er begrænsede i forhold til naturpleje af naturområder. Kommunerne varetager de store naturområder. Det er mere på statsligt plan at man har indflydelse på f.eks. driftsformer af små naturområder (støtteordninger). P. J. Christensen: Det er interessant at høre jeres mening om placering af store landbrug. Er der noget der taler for at samle landbrugene klyngemæssigt eller er der andre meninger om placering. Dette møde kan betragtes som den tidligste form for inddragelse - en form for idehøring. Der er endnu ikke taget nogen beslutninger om f.eks. modeller eller konkrete udpegninger og kriterier. A. Stenger: Vi bør holde fast i mangfoldigheden i forhold til placering og størrelser på landbrug. J. Schmidt: Økonomien i landbruget lægger ikke op til, at de meget store landbrug kommer lige nu. Det er svært at sige hvor de meget store landbrug bør placeres der er mange hensyn at tage. Der vil ikke komme mindre plads til stier og til den lille natur, uanset at nogle landbrug bliver meget store. C. Banke: Det vi skal lige nu, er at udpege de robuste landbrugsarealer altså de områder, der byder på færrest forhindringer for landbrugserhvervet. De områder skal ligge indenfor de værdifulde landbrugsområder. Her indenfor vil placeringsmuligheder for de meget store husdyrbrug også være optimal. De landbrugsområder, der ligger udenfor de værdifulde landbrugsområder, er fortsat en del af de landbrugsområder, der i kommuneplanen betegnes som Alle landbrugsjorder. Man vil stadig kunne drive landbrug uden for de Særligt værdifulde landbrugsområder, men her er der flere forhindringer, og de forhindringer vil der være, uanset hvad man kalder dem. En udpegning i forbindelse med kommuneplanen kan revideres hvert 4. år, når der laves ny kommuneplan. Der er altså ikke tale om en statisk udpegning. P. Jørgensen: Hvor mange store husdyrbrug har vi plads til i Haderslev Kommune? C. Banke: Det kan man ikke sige på forhånd. Man må planlægge for velegnede områder, og så se hvad der kommer af ansøgninger. E. Haugaard: Vi snakker om luftkasteller lige nu. Vi skal finde arealerne til de virksomheder, der måske kan komme i fremtiden, hvis der viser sig en investor. De øvrige oprindelige landbrug kan jo fortsætte, også fremover. Store husdyrbrug kræver ikke nødvendigvis store arealer. Biogas er ikke kun en fordel for landbruget der produceres grøn energi 3/5

4 A. Stenger: Biogas kan også laves af husholdningsaffald og f.eks. græs. Der produceres grøn energi og gødning. Økologer kan have nytte af at omdanne græs til gødning. J. Schmidt: Det er en skam, at der pålægges restriktioner som mindsker folks lyst til at skabe små naturområder på egen ejendom. Glæden ved at skabe små naturområder formindskes, når de kan betyde restriktioner i forhold til landbrugets drift og muligheder. J.V. Kjellerup: Natur og landbrugskommisionen kommer snart med et udspil det skal blive spændende at se resultatet. 5. Sidste nyt om Vand og Natura 2000 planer og vådområdeprojektet Statens vandplaner er underkendt, så lige nu findes der altså ikke nogen vedtaget vandplan. Det betyder formodentlig, at hele proceduren skal gå om. Vi afventer tilbagemelding fra staten om, hvad det kommer til at betyde. Det formodes, at vandhandleplanerne også skal gå om hvor meget der evt. skal ændres vides ikke. I forbindelse med vandhandleplanerne har Haderslev Kommune søgt penge til forundersøgelser af projekter. Der er pt. ingen tilbagemelding på, hvad der sker med projekterne. (Efter naturrådsmødet er der komme besked om, at projektansøgningerne og forundersøgelserne kører videre, uafhængigt af processen med at behandle vandplanerne på ny. Dog afventes ændring af bekendtgørelser) Natura 2000 planer og Natura 2000 handleplaner er stadig gældende, og processen med udmøntning af Natura 2000 handleplanerne fortsætter som planlagt. Der er søgt om forundersøgelse til 2 hydrologiprojekter. Det forventes at der bl.a. skal gøres en indsats vedrørende forstyrrelser af fugleliv, invasive arter, formidling og frivillige plejeaftaler (finansieres gennem statens støtteordninger, LAG pulje). Parallelt med projekterne vedr. Vand- og Natura 2000 planer, arbejder kommunen med vådområdeprojekter til kvælstofreduktion (Grøn vækst aftale). Haderslev kommune har lavet forundersøgelser for et projekt ved Sillerup. Der er også søgt om midler til realisering, og der har været lodsejerforhandlinger. Vi er nu i gang med detailprojektering og forventer, at projektet kan være færdigt senest i Derudover er der gang i forundersøgelser 3 andre steder (Lønt Bæk, Åstrup-Ladegård Bæk og Ørby Grøft). De 2 af projekterne forventes gennemførlige, mens det sidste er lidt sværere. Projekterne går ud på, at bygge en slags rensningsanlæg i naturen. Vi gør hvad vi kan, for at lægge så stort et naturindhold ind i projekterne. I den slags projekter er det en balancegang at bevare naturen og samtidig få tilstrækkelig rensningseffekt. Ved Lønt Bæk har kommunen tidligere frilagt et lille stykke vandløb. Nu vil man også hæve vandløbsbunden for at oversvømme de vandløbsnære områder. Det forventes at betyde et forbedret vandløbsmiljø. Ved Åstrup-Ladegård Bæk frilægges et stykke rørlagt vandløb. Desuden ændres forløbet på et stykke af vandløbet, vandløbsbunden hæves, og der vil blive dannet et oversvømmet område. Ørby Grøft forventes at kunne blive et mere moseagtigt område, idet der er ret ringe fald på vandløbet. Haderslev Kommune møder megen positiv vilje i forundersøgelserne, og det er rigtig dejligt! J.V. Kjellerup: Har kommunen gang i konstruerede minivådområder? K. Raagaard: Kommunen kommer til at tænke klimatilpasning ind i projekterne. Der er ingen projekter i gang inden for f.eks. minivådområder. 4/5

5 P. Jørgensen: Er der noget i gang mht. forbedring af Dammens tilstand? K. Raagaard: Næringsbelastningen til dammen kommer både fra landbrug og spildevand. Der er godt styr på begrænsning af udledning fra spildevand. Det er meningen at randzonerne skal fjerne noget af fosfortilstrømningen til dammen. Der er ingen nemme løsninger for at få dammen renere inden for en overskuelig tidshorisont, men det kunne være et mål, at arbejde hen mod badevandstilstande i dammen. P. Jørgensen: Foreslår at hæve vandstanden ved Hindemaj om vinteren, så der kan aflejres næring i engarealerne. A. Kragh: Tak for mødet For referatet: 5/5