Tove Rasmussen. Syddansk Universitet Master i Evaluering - MiE08. Masteropgave august Eksamensnummer Cpr-nummer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tove Rasmussen. Syddansk Universitet Master i Evaluering - MiE08. Masteropgave august 2010. Eksamensnummer 178404 Cpr-nummer 030158-0908"

Transkript

1 Syddansk Universitet Master i Evaluering - MiE08 Reflekser om formidling af evalueringens fund og resultater specifikt i evalueringsrapporter fra teoribaserede evalueringer af forsøgs- og udviklingsprojekter. Masteropgave august 2010 Tove Rasmussen Eksamensnummer Cpr-nummer Anslag: Må offentliggøres

2 1. Indledning s Anvendelsesbegrebet s Barrierer for anvendelse s Målgruppernes positioner s Udfoldelse af programteori s Hvad er den gode formidling (af denne type evalueringer af denne type projekter)? s Implikationer for evaluators forvaltning af formidlerrollen s. 39 At definere egen rolle s. 39 At forme og udforme rapporten s. 42 At tilgodese og udfordre de forskellige grupper s Perspektivering s Summary s Litteratur s. 60 Bilag 1 Oversigt over afsluttede og igangværende evalueringsopgaver s. 62 Bilag 2 Cousins & Leithwoods model s. 65 Dette er afslutningen på to års rejse gennem et studie, som for mig har været fantastisk inspirerende og fantastisk berigende. Tak til alle jer, som gav mig godt selskab på rejsen! Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

3 Indledning Emnet til denne masteropgave er vokset ud af mine personlige erfaringer: I de evalueringer, jeg indtil nu har gennemført, har udarbejdelsen af en skriftlig rapport været en særskilt metodisk udfordring, som jeg længe har ønsket at blive klogere på i betydningen klogere på, hvorfor udfordringen er der og hvad den nærmere består i og i betydningen klogere på, hvordan jeg kan håndtere denne udfordring. Jeg har haft en intuitiv og i udgangspunktet ikke begrebsligt udfoldet oplevelse af, at der eksisterer en grundlæggende konflikt mellem evalueringsfagligheden og formidlingsfagligheden. I takt med, at jeg begyndte at arbejde med emnet, blev billedet mere nuanceret, mere komplekst og mindre entydigt, og jeg kom til at tænke visse modsætninger, visse lighedstræk og visse forskelligheder frem for uomgængelig konflikt. Implicit i min interesse for emnet er den forståelse, at formidlingen kan anskues separat som én af de arbejdsopgaver, hvorigennem evaluator kan bidrage positivt eller negativt til, om eller i hvilket omfang evalueringens fund og resultater bringes i anvendelse. Jeg opfatter ikke formidlingen som den væsentligste af evaluators mange forskellige arbejdsopgaver, jeg opfatter ejheller formidlingen som det, der alene er udslagsgivende for, om evalueringens fund og resultater bringes i anvendelse, og jeg opfatter ikke den skriftlige evalueringsrapport som den eneste, endsige vigtigste, formidlingsform. Jeg sætter bevidst et relativt snævert fokus på en metodisk problemstilling, som for mig at se fortjener opmærksomhed, og som jeg desuden personligt har et behov for at fordybe mig i og blive klogere på, inden jeg afslutter min masteruddannelse endeligt. Både formidling og anvendelse opfatter jeg som meget kontekstafhængige begreber. Derfor har jeg valgt, at den praksisramme, jeg vil anskue de teoretiske overvejelser inden for, skal være ganske konkret og udgøres af det, jeg har personlig erfaring med (og formentlig kommer til at arbejde med også fremover), nemlig teoribaserede evalueringer af forsøgs- og udviklingsprojekter. Kontekstafhængigheden er her konstitueret i tre dimensioner: Evalueringsmodel: Hvordan forholder teoribaseret evaluering sig til aktørerne i genstandsfeltet? Genstandsfelt: Hvad betyder det for indsatsen, at den ikke er rammesat i daglig drift, men Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

4 i et forsøgs- og udviklingsprojekt? Formidlingstype: Hvad betyder det, at formidlingen har form af en evalueringsrapport, og hvad betyder de på forhånd opstillede krav til evalueringsrapporten? Disse tre dimensioner i kontekstafhængigheden vil være gennemgående i de perspektiver, jeg lægger undervejs gennem opgaven. Oprindeligt ville jeg betegne min praksistilknytning virkningsevalueringsinspirerede evalueringer, men jeg har ændret betegnelsen til teoribaserede evalueringer, fordi sidstnævnte rummer både virkningsevaluering, som jeg tidligere har arbejdet ud fra, og Theory- Based Stakeholder Evaluation, som jeg formentlig i højere grad kommer til at læne mig op ad. Min forståelse af teoribaserede evalueringer er i overensstemmelse med Donaldsons definition: Program Theory-Driven Evaluation Science is the systematic use of substantive knowledge about the phenomena under investigation and scientific methods to improve, to produce knowledge and feedback about, and to determine the merit, worth, and significance of evaluands such as social, educational, health, community, and organizational programs, (Donaldson, 2007). Den stemmer desuden overens med Vedung og Balle Hansens konkretisering: Theory-based Evaluation (TBE) has been labeled in various ways (e.g. program theory, theory driven, logic models) but what unites the different approaches is the reconstruction of a causal model based on various sources in order to understand how a specific intervention (or program) is intended to bring about, or brings about, output and outcomes, (Vedung og Balle Hansen, ). Min arbejdsmetode er sammenlignelig med en eksplorativ, kvalitativ undersøgelse. Jeg har i udgangspunktet haft en intuitiv og ikke begrebsligt udfoldet fornemmelse af et modsætningsforhold mellem evalueringsfaglighed og formidlingsfaglighed. Men endemålet er for mig ikke at påvise, hvorvidt eller i hvilket omfang denne modsætning reelt eksisterer. Mit mål er at forstå betydningen af, at udarbejdelse af en evalueringsrapport hører til i et spændingsfelt mellem evalueringsfaglighed og formidlingsfaglighed. I min skriveproces opfatter jeg feltet som relativt uudforsket, som sammensat og komplekst og som konstitueret af kulturelle konstruktioner, som feltet selv har skabt. Jeg har dermed alle tre grunde til ikke at fastlægge undersøgelsens kategorier på forhånd, kategorierne må udvikle sig som en funktion af selve undersøgelsesarbejdet (Dahler-Larsen, 2008), eller mere præcist formuleret i indeværende sammenhæng: Det er en konsekvens af mit valg 1 Med henvisning til Stame, N. (2004): Theory-based evaluation and varieties of complexity. Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

5 af emne, at jeg i høj grad må skrive mig ind i opgaven. Mit udgangspunkt, den tilgrundliggende tese, er: teoribaseret evaluering er et godt redskab til evaluering af forsøgs- og udviklingsprojekter, men der er visse problematikker i grænsefeltet mellem evalueringsfagligheden og formidlingsfagligheden, som vanskeliggør selve evalueringsrapportens formidling, og som dermed kan være en hindring for, at denne kan bidrage positivt til anvendelsen af evalueringens fund og resultater. I de forsøgs- og udviklingsprojekter, jeg beskæftiger mig med, er det et gennemgående vilkår, at alle involverede medarbejdere enten går tilbage til almindelige, rutinemæssige driftsopgaver efter afslutningen af projektet eller går videre til andre projekter, og derfor er det særlig vigtigt, at den udviklings- og læreproces, som er pågået gennem forløbet, fastholdes og forlænges i en god formidling. Refleksionerne over, hvordan erfaringer fra projektet kan implementeres, kan og bør indledes undervejs i udviklingsforløbet, men må fortsættes, når hverdag er blevet hverdag igen. På integrationsområdet, som er mit arbejdsfelt, bliver den ordinære indsats i vidt omfang suppleret af projekter, som er finansieret af ministerielle, kommunale eller EU-forankrede forsøgs- og udviklingsmidler. Der tilrettelægges særlige forløb, hvis formål er at bibringe en bestemt gruppe borgere visse forudsætninger for dermed at ruste disse borgere til at indgå mere aktivt i bestemte dele af deres egen integrationsproces, og forløbene afgrænses i tid, indhold og finansiering fra den ordinære indsats. Et projekt tilrettelægger således danskundervisningen på en særlig måde, et andet kobler elementer af danskundervisning med elementer fra beskæftigelsesindsats på en bestemt måde, et tredje fokuserer på en særlig dimension af forældresamarbejdet for én af kommunens skoler og de omkringliggende institutioner etc. Fælles for projekterne er, at en gruppe udøvende praktikere i en vis periode har en del af deres arbejdstid og opgaveløsning indlejret i en projektramme. Disse praktikere skal i den pågældende periode både udvikle nye metoder og afprøve disse inden for projektets ramme, men med en eksplicit forventning om, at de udviklede metoder og indhøstede erfaringer efterfølgende skal implementeres i almindelig daglig praksis. Fordi de tildelte forsøgs- og udviklingsmidler er tiltænkt feltet i bredere forstand, er der typisk krav fra bevilgende myndighed om, at der skal udvikles metoder og indhøstes erfaringer af mere al- Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

6 mengyldig værdi. De særlige indsatser skal inspirere feltet bredt med henblik på en generel kvalificering og effektivisering af indsatsen. Dermed indgår det også typisk i opdraget til evaluator, at evalueringen skal udmøntes i en skriftlig rapport, som både indeholder en afrapporterende, summativ del med vurdering af, i hvilket omfang projektet har nået sine mål og udnyttet de tildelte midler på en god og forsvarlig måde, og en erfaringsopsamling, en formativ del, som gør rede for de indhøstede erfaringer, indsigter og læringer, og vurderer i hvilket omfang og på hvilken måde disse læringer, indsigter og erfaringer kan implementeres i daglig praksis - ikke alene i den organisation, som har afviklet projektet, men også i andre, tilsvarende organisationer rundt om i landet. Hermed får evalueringsrapporten tre meget forskellige målgrupper: De involverede praktikere fagpersoner inden for projektet Andre praktikere, som arbejder med tilsvarende indsatser fagpersoner uden for projektet Opdragsgiverne, som enten er de ansvarlige embedsmænd (med tilknyttede politikere som potentielle med-læsere) eller den ledelse, som gennem projektbevillingen har påtaget sig det daglige ansvar (med de tilknyttede embedsmænd som potentielle med-læsere). Disse tre grupper er definerede målgrupper for evalueringsrapporten, de er interessenter for evalueringen og i evalueringens genstandsfelt, og de to af dem, de involverede praktikere og opdragsgiverne, er desuden aktører i projektet. I denne form for forsøgs- og udviklingsprojekter har de udøvende praktikere (projektmedarbejdere) deres opmærksomhed rettet mod at udvikle gode og gavnlige metoder til den pågældende indsats for den aktuelle målgruppe inden for projektets konkrete kontekst. At projektet har forpligtet sig til at udvikle metoder og redskaber af mere almengyldig værdi er i bedste fald en anledning til undervejs at lade nogle af diskussionerne udfolde sig på et mere generelt og måske mere teoretisk substantielt plan, men ofte opleves denne forpligtelse snarere som et forstyrrende element, projektmedarbejderne søger at beskytte sig imod på forskellig vis. Projektets målsætning og den eksplicit formulerede, overordnede programteori er typisk holdt i så vage formuleringer, at der er rig lejlighed til individuelle fortolkninger, og det er Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

7 generelt set vanskeligt for de involverede praktikere undervejs at forholde sig analyserende til, om uløste problemer skyldes implementeringsfejl eller fejl i de grundlæggende antagelser (programteorifejl). Med andre ord har projektet brug for en følgeevaluering baseret på en version af de teoribaserede evalueringsmodeller, der kan give svar (i flertal!) på forsøgs- og udviklingspuljernes helt overordnede og styrende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke betingelser?, altså en evaluering der betragter en indsats som baseret på antagelser om, hvorfor denne indsats skulle føre til nogle bestemte resultater. Disse antagelser kaldes en programteori. Evalueringsarbejdet tilrettelægges sådan, at man ikke alene får evalueret indsatsen, men også testet programteorien (Dahler-Larsen, 2005) og dermed har som sit hovedspørgsmål: Kan vi bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien alt sammen med henblik på en løbende forbedring af indsatsen? (Dahler-Larsen og Krogstrup, 2006). Der er skrevet meget om teoribaseret evaluering i dens forskellige afskygninger, men der er ikke skrevet meget om netop formidlingen af den teoribaserede evaluerings fund og resultater - og slet ikke om evalueringsrapportens iboende udfordring ved at have forskellige målgrupper, som har vidt forskellige forudsætninger i forhold til kontekst og emne og helt forskellige relationer til afsender/evaluator. Der er skrevet en del om formidling af evalueringens fund og resultater, både om formidling i form af evalueringsrapport og om andre former for formidling, men dette er overvejende skrevet i forhold til evalueringer generelt, og dermed uden at problemstillinger og løsningsmodeller konkretiseres specifikt til teoribaserede evalueringsmodeller eller til forsøgs- og udviklingsprojekter. I min tilgang til emnet bygger jeg på personlige erfaringer fra en række (mindre) evalueringsopgaver af ret forskellige forsøgs- og udviklingsprojekter, alle indtil videre med tilknytning til integrationsområdet. Jeg har altså i mit arbejdsgrundlag en række implicitte cases, som jeg har valgt ikke at eksplicitere i opgaven, fordi jeg mener, det ville indsnævre fokus for meget, hvis jeg valgte en enkelt case, og på den anden side forplumre fokus, hvis jeg forsøgte at indarbejde hele spektret. I bilag 1 har jeg i stedet oplistet disse evalueringsopgaver med en ultrakort beskrivelse af forsøgsprojektets tema, organisatoriske forankring og primære finansiering samt målgrupperne for evalueringsrapporten. Jeg har tidligere udvendiggjort mine erfaringer og tilknyttede refleksioner fra en enkelt af disse evalueringsopgaver, evaluering af forsøg med inddragelse af modersmål i danskuddannelserne i Københavns Kommune, ved at bruge denne som case til eksamen i fagene Kvalitativ Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

8 metode, Økonomisk evaluering, Vidensledelse og læreprocesser samt Organisatorisk forandring. Jeg sætter således et relativt snævert fokus på en metodisk problemstilling, som for mig at se fortjener opmærksomhed, og som jeg ønsker selv at blive klogere på. Jeg anskuer problemstillingen fra et relativt snævert, men samtidig forholdsvis velafgrænset og meget konkret perspektiv. Dermed forenkler jeg kompleksiteten i det helt overordnede tema hvordan kan evaluator gennem formidlingen understøtte og bidrage til anvendelse af evalueringens fund og resultater, hvilket indebærer, at jeg i fremstillingen udelader (og i mine bagvedliggende overvejelser undlader at gå i dybden med) visse nuancer. Til gengæld muliggør jeg en konkretisering, som kan gøre konklusionerne mere handlingsrettede. Hermed har jeg indsnævret og konkretiseret mit emne til følgende problemformulering: Hvad betyder det for evalueringsrapportens formidling af evalueringens fund og resultater i teoribaserede evalueringer af forsøgs- og udviklingsprojekter, at der er tre forskellige målgrupper for formidlingen, som har forskellige forudsætninger i forhold til kontekst og emne, og som har helt forskellige relationer til afsender/evaluator og hvad betyder det særligt for evalueringsrapportens potentiale til at fremme og understøtte anvendelse? I det første afsnit indkredser jeg anvendelsesbegrebet og udformer en definition på begrebet, som er tilpasset den helt specifikke kontekst. Dernæst skitserer jeg de mest relevante barrierer for anvendelse og summerer i den forbindelse debatten mellem Carol Weiss og Michael Quinn Patton op i de pointer, som har størst betydning for netop teoribaserede evalueringer af forsøgs- og udviklingsprojekter. I opgavens tredje afsnit gør jeg kort rede for, hvordan målgruppernes forskellige positioner har betydning for den relation, der gennem evalueringsprocessen etableres mellem evaluator som afsender og målgrupperne som modtagere i formidlingssituationen. Herefter gør jeg rede for, hvordan udfoldelse af programteori i høj grad drives frem af refleksion, og hvordan den måde, hvorpå evaluator gennem processen har stimuleret til refleksion hos aktørerne, påvirker relationen mellem evaluator og aktørgrupperne. Hvad der karakteriserer den gode formidling af netop denne type evalueringer af netop denne type projekter søger jeg at præcisere i det følgende afsnit, hvorefter jeg går videre til at beskrive implikationerne heraf i tre dele: i relation til hvordan evaluator definerer sin egen rolle som formidler, hvordan rapporten Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

9 formes og udformes - og hvordan evaluator netop gennem rapportens udformning tilgodeser og udfordrer de forskellige målgrupper. I et ganske kort perspektiveringsafsnit samler jeg til sidst trådene og bestemmer konkluderende forholdet mellem evalueringsfagligheden og formidlingsfagligheden, som det konstituerer sig i arbejdet med at udforme en evalueringsrapport, som bedst muligt understøtter anvendelse. Jeg har valgt at give opgaven titlen Reflekser, fordi der til dette ord er knyttet et par finurlige og modsætningsfyldte ordspil, som ganske fint illustrerer pointerne i opgavens fokus på samspillet mellem evaluering og formidling. Refleks betyder både genspejling og uvilkårlig reaktion. En genspejling, dvs. et tilbagekastet lys, der glimter eller giver genskær fra det det kastes tilbage fra 2 kan blænde os, men på den anden side også kaste et nyt lys på det, vi betragter, og dermed få os til at ændre opfattelse af, hvad det er, vi ser. Og når vi handler pr. refleks, altså foretager en uvilkårlig reaktion forårsaget af et sanseindtryk eller en fysisk påvirkning (ibid.), handler vi paradoksalt nok ganske ureflekteret. At reflektere betyder ikke kun at kaste lysstråler (eller lydbølger) tilbage og dermed spejle eller genspejle noget, det betyder desuden at tænke over noget på en særligt udforskende måde, og endelig betyder det at svare (fx på en annonce). De forskellige betydninger af refleks og reflektere illustrerer kompleksiteten i evaluators udfordringer og handlemuligheder i den del af opgaveløsningen, hvor evalueringsfagligheden og formidlingsfagligheden kan gå op i en højere enhed, hvis evaluator formår at udnytte genspejlingens mekanismer til at vække refleksion. 2 Politikens store nye Nu Dansk Ordbog, Politikens Forlag, 1996 Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

10 Anvendelsesbegrebet Anvendelse er et begreb, vi er tilbøjelige til at bruge uden at sikre os, at vi har samme forståelse af ordet, som vores samtalepartner(e) har. Det kan give anledning til misforståelser og føre til, at drøftelser af problemstillinger og løsningsmodeller i forbindelse med begrebet bliver for vage og ukonkrete og dermed ufrugtbare. Jeg har søgt, men ikke fundet, en brugbar og fyldestgørende definition på anvendelse i evalueringssammenhæng. I min tilgang til begrebet ligger det ofte citerede Patton-udtryk intended use for intended users lige for, men det er alligevel for upræcist. Er det (og de) intenderede fx kun det (og de) eksplicit intenderede eller desuden det (og de) implicit intenderede? Og hvad omfatter use? Larry A. Braskamp foretrækker i A Definition of Use (1982), betegnelsen use i stedet for utilization, fordi sidstnævnte har en klang af instrumentel brug (under henvisning til et citat fra Carol Weiss: People don t utilize research the way that they utilize a hammer ) en væsentlig nuance, som også kan siges at ligge i forskellen på anvendelse frem for brug. Ifølge Cousins og Leithwood (1986) er der tolv centrale betingelser for anvendelse. De seks er primært knyttet til evalueringens gennemførelse, mens de øvrige seks primært er knyttet til beslutningssituationen. I relation til selve evalueringens gennemførelse oplistes: Evaluation Quality: Characteristics of the evaluation process including sophistication of methods, rigor, type of evaluation model. Credibility: Of the evaluator and/or the evaluation process, defined in terms of objectivity, believa-- bility, appropriateness of evaluation criteria, and so forth. Relevance: Of the evaluation to the information needs of the decisisonmaker(s) in terms of the purpose(s) of the evaluation and the organizational location of the evaluator. Communication Quality: Clarity of reporting results to the evaluation audience(s) in terms of style, evaluator advocacy of the results, and breadth of dissemination. Findings: Positive, negative, consistent with evaluation audience expectations, value for decisionmaking, and so forth. Timeliness: In the dissemination of evaluation results to decisionmaker(s). Og i relation til beslutningssituationen: Information needs: Of the evaluation audience(s), including type of information sought, number of Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

11 evaluation audiences with differing information needs, time pressure, and perceived need for evaluation. Decision Characteristics: Impact area, type of decision, program novelty, and the significance of the decision or evaluation problem, and so forth. Political Climate: Political orientation of commissioners of the evaluation, dependence of the decisionmaker(s) on external sponsors, inter- and intraorganizational rivalries, budget fights, power struggles, and so forth. Competing Information: From sources beyond the evaluation (personal observations, staff, peers, etc.) bearing upon the problem and competing with evaluation data. Personal Characteristics: Defined in terms of the decisisonmakers organizational roles, information processing style, organizational experience, social characteristics, and so forth. Commitment and/or Receptiveness to Evaluation: Attitudes of the decision-maker(s) toward evaluation, organizational resistance, open-mindedness, and so forth. Jeg vil ikke gå ind i en egentlig analyse af Cousins og Leithwoods undersøgelse og deres konklusioner herpå. Det ville være ufrugtbart, fordi undersøgelsen og konklusionerne er knyttet til helt andre kontekster end den, som min masteropgave forholder sig til. Jeg vil blot tage afsæt i deres model (Bilag 2) til en skitsering af relevante perspektiver på anvendelse og barrierer herfor specifikt i relation til teoribaserede evalueringer af forsøgsog udviklingsprojekter med det formål at få indkredset og afgrænset anvendelsesbegrebet nærmere. Da jeg første gang mødte modellen (i Launsø og Riepers bog om Forskning om og med mennesker (1997)) fangede den min opmærksomhed af to grunde: For det første har den placeret kommunikationskvalitet på en yderst central plads, hvilket talte lige ind i min optagethed af samspillet mellem evalueringsfaglighed og formidlingsfaglighed - og især af hvordan disse to fagligheder bedst mødes i den opgaveløsning, som består i at formidle evalueringens fund og resultater i en rapport på en måde og i en form, der bedst muligt understøtter anvendelsen i al dens kompleksitet. For det andet illustrerer modellen netop denne kompleksitet; de oplistede centrale betingelser for anvendelse er uafhængige variabler, ordnet - eller rettere sammenklynget (clustered) - i to overordnede dimensioner, som er forbundet med en dobbeltrettet pil for at markere that they are dynamic entities interacting with one another to produce effects on use. Dette komplekse og dynamiske samspil af uafhængige variabler påvirker evalueringens anvendelse, forstået som et igen komplekst og dynamisk samspil af tre dimensioner: anvendelse som proces, som beslut- Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

12 ning og som oplysning (i betydningen læringsfremmende og ikke blot informerende oplysning). Cousins og Leithwood angiver i teksten to, hinanden supplerende definitioner af use eller utilization (og tager altså ikke parti for det ene eller det andet af disse udtryk): a) support for discrete decisions og b) the education of decisionmakers. I modellen er disse to formuleret som henholdsvis Utilization as Decision og Utilization as Education. De er forbundet med en dobbeltrettet pil, mens Utilization as Processing skildres som en faktor, der ikke påvirkes af, men udelukkende har en påvirkning på Utilization as Decision og Utilization as Education og desuden på samspillet mellem dem. Det skal bemærkes, at placeringen af kommunikationskvalitet i en central placering (midtercentreret og desuden helt øverst i modellen) ikke på nogen måde begrundes i teksten. Den kan være tilfældig eller den kan være bevidst, uden at det er formuleret eksplicit. I teoribaserede evalueringer af forsøgs- og udviklingsprojekter, hvor evalueringen har som sit hovedspørgsmål: Kan vi bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien alt sammen med henblik på en løbende forbedring af indsatsen? (Dahler-Larsen og Krogstrup, 2006) og hvor projektet skal udvikle og afprøve metoder i et helt konkret forløb, men alligevel med en bredt anvendelig værdi, giver det god mening at inddrage perspektiverne evalueringskvalitet, troværdighed, relevans, kommunikationskvalitet, fund og betimelighed 3 på de dimensioner af anvendelsesbegrebet, som er væsentlige for, hvorvidt formidlingen af evalueringens fund og resultater i sig selv kan understøtte og fremme anvendelsen. Rækkefølgen er passende: Kvaliteten i evalueringen, overordnet forstået som passende valg af evalueringsmodel og hertil knyttede metoder, giver evalueringen som sådan og evaluator som dens personificering troværdighed. Hvis evalueringen er af god kvalitet, har evaluator et solidt grundlag for at fokusere under hensyntagen til, hvad der opfattes som relevant for beslutningstagerne. Velvalgte fokuspunkter er med til at sikre kvaliteten i formidlingen, som dog også skal være meget velgennemtænkt, hvad angår hvilke fund og resultater der præsenteres i rapporten og hvordan. Endelig betyder timing (og betimelighed ) meget set i lyset af det dynamiske samspil mellem faktorerne og den foranderlighed, der ligger heri. 3 Launsø og Rieper oversætter timeliness med til tiden, men jeg foretrækker det, indrømmet, noget gammeldags udtryk betimelighed, fordi dette også rummer et element af det opportune, altså en tidsmæssig udnyttelse af det særligt gunstige i situationen. Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

13 Betydningen af timing og betimelighed er endnu mere udpræget i den dimension, der forholder sig til selve beslutningssituationen. Eller rettere: beslutningssituationerne. Beslutninger taget på baggrund af erfaringer fra et forsøgs- og udviklingsprojekt, understøttet og fremmet af evalueringen og formidlingen heraf eller for så vidt uafhængigt af evalueringen kan være beslutninger på alle niveauer, fra den enkelte undervisers beslutning om at justere sin daglige praksis i måske blot en enkelt detalje, til i den modsatte ende af spektret - en lovændring på området. Det eneste kendetegnende, som er gennemgående for alle disse former for beslutninger, er at nogen iværksætter en ændring af praksis (egen eller andres). Michael Quinn Patton har en interessant overvejelse om, at det i forhold til de udøvende praktikere giver mere mening at tale om bevidste valg end om egentlige beslutninger...part of our role is that we re helping people making better decisions. That strikes me as perhaps more accurate at the policy level than it is at the practitioner level, because what they do at that level would not be thought of as Decision. The evaluation role is partly making them more conscious and deliberate and aware of what it is they re doing...(..).. They can start to make some conscious choices about what to do in situations that go beyond intuition. That kind of learning is different from making decisions. (Alkin, 1990). Jeg er meget enig med ham, og der er også på dansk en indholdsmæssig forskel på at træffe et valg og at tage en beslutning. Men jeg fastholder alligevel begrebet beslutning som noget, der kan tages på alle niveauer, og som er afgørende for ændring af praksis. Grænsen mellem valg og beslutning kan ikke defineres klart. Og selv når der er tale om justering af praksis i nuancerne, er det langt mere almindeligt at høre en praktiker på integrationsområdet tale om, at han eller hun har besluttet fremover at end at vedkommende har valgt fremover at. Dette gælder ikke mindst i de situationer, hvor der er mulighed for, at beslutningerne bliver fastholdt ved indarbejdelse i forretningsgange, procedurebeskrivelser, undervisningsplaner, virksomhedsplaner mv. Hvor kaotisk og uforudsigelig processen frem mod og i selve beslutningssituationen end måtte være, har de involverede parter forskellige former for informationsbehov, dels afhængigt af deres forskellige forudsætninger og positioner, og dels afhængigt af kendetegn ved beslutningen og ydermere afhængigt af det politiske klima, hvori beslutningen Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

14 tages. De involverede vil have konkurrerende information at forholde sig til og at holde op imod informationen fra evalueringen. Hvordan den enkelte varetager sin rolle i beslutningsprocessen og hvordan samspillet mellem de involverede påvirker den endelige udformning af beslutningen er i høj grad et spørgsmål om personlige karakteristika - her i betydningen the decisionmakers organizational roles, information processing style, organizational experience, social characteristics, and so forth og endelig har forpligtelse og/ eller modtagelighed over for evalueringen naturligvis væsentlig betydning for, hvor stor en rolle evalueringen får lov at spille i den samlede, måske meget komplekse beslutningssituation. Beslutninger står sjældent alene, oftest tages de i en sammenhæng med og i en afvejning i forhold til andre beslutninger. Ændring af praksis er et helt centralt element i forsøgs- og udviklingsprojekter. Projekterne er født til at udvikle måder at ændre praksis, så indsatsen bliver forbedret, enten i betydningen mere effektiv (samme resultater for færre ressourcer eller flere resultater for de samme ressourcer) eller i betydningen af en bedre kvalitet (mere langvarige resultater eller resultater med mere dybde og bredde). Betydningen af det danske ord anvende har udviklet sig fra vende sig mod over ordne til bruge og er indholdsmæssigt beslægtet med benytte, nyttiggøre og drage nytte af. Der ligger et element af proces i anvendelsen: Det, man anvender, vender man sig mod, man bibringer det en orden ved at give det en formålsbestemt retning, og dermed giver man det en eksplicit nytteværdi. Ved anvendelse forstår jeg således i denne, specifikke sammenhæng: Anvendelse af teoribaserede evalueringer af forsøgs- og udviklingsprojekter betyder, at aktører, som har indflydelse på justering af praksis, (hvad enten der er tale om indflydelse på egen praksis eller på andres praksis), drager nytte af de fund og resultater, som evalueringen har tilvejebragt gennem analyse og vurdering af projektet, herunder ved bekræftelse, afkræftelse eller udvikling af projektets programteorier. Nyttiggørelsen af evalueringens fund og resultater sker ved, at disse gøres til anledninger til overvejelse om, hvad der kan og skal træffes af beslutninger eller bevidste valg om fremadrettet ændring, justering eller videreudvikling af praksis, hvorved erfaringer, indsigter og læringer fra projektforløbet i den evaluerede form kan indarbejdes dels i den ordinære indsats (både lokalt og andre steder) dels i lignende udviklingsprojekter (lokalt og andre steder) med det Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

15 eksplicitte formål at forbedre indsatsen. Ændring, justering eller videreudvikling af praksis på baggrund af evalueringen kan have form af større eller mindre konkrete forandringer, som fører til ændrede handlinger, eller de kan have form af uddybende forståelse og indsigt, som fører til ændret tilgang hos aktørerne og der kan her være tale om både ændret tilgang til alt, hvad der konstituerer genstandsfeltet, og om ændret tilgang til alt, hvad der konstituerer egen praksis. I dansk sammenhæng benyttes ofte Evert Vedungs definition på evaluering: en noggrann efterhandsbedömning av utfall, slutprestationer eller förvaltning i offentlig verksamhed, vilken avses spela en roll i praktiska beslutssituationer (Vedung, 1998). Det i denne formulering indbyggede anvendelsessigte ( hvilken avses spela en roll i praktiska beslutssituationer ) afgrænser evaluering fra forskning, og giver anvendelsen en retning mod beslutningstagen - men der tages samtidig et forbehold: avses spela en roll indikerer netop, at hensigten er der, men at der kan være forhindringer for, at evalueringen bringes i anvendelse som tilsigtet. Dette stemmer overnes med min forståelse; anvendelsen kan ligge uden for evaluators opdrag (kompetence og indflydelse) men er dog en så væsentlig dimension af evalueringens relation til genstandsfeltet, at evaluator må tage den alvorligt, tilstræbe den og gennem hele evalueringsprocessen tilrettelægge og gennemføre sin opgaveløsning efter en ambition om på bedst mulige vis at understøtte anvendelsen....evaluations should be judged by their utility and actual use; therefore, evaluators should facilitate the evaluation process and design any evaluation with careful consideration of how everything that is done, from beginning to end, will affect use. 4 4 Patton, Michaal Q.; Utilization-Focused Evaluation, The New Century Text, (3rd ed.), Thousand Oaks, Calif., Sage 1997, her citeret fra Henry (2000). Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

16 Barrierer for anvendelse Barrierer for anvendelse er kontekst- og situationsbundne, og der kan derfor ikke opstilles en fyldestgørende liste over alle potentielle barrierer. Men i relation til teoribaseret evaluering af forsøgs- og udviklingsprojekter er der en række generelle barrierer, som evaluator må tage med i overvejelser og planlægning. Den vigtigste af disse er formentlig evaluatorers negative reputation (Donaldson, 2001), det paradoksproblem, at mens evaluatorer selv opfatter deres virke som a helping profession præget af noble pursuits, opfatter interessenter og aktører evaluators as the uninformed enemy, using insensitive scientific methods to unfairly challenge their current claims, and to threaten the future of their efforts to provide services to meet desparate human needs (ibid.). Hvad aktørerne måtte have af forudfattede meninger om evaluatorer og evaluering generelt har evaluator ingen indflydelse på. Men hvilken opfattelse aktørerne får undervejs i processen er derimod noget, evaluator kan påvirke ganske meget. Kvalitet i opgaveløsningen giver troværdighed jf. side 11. Potentielle barrierer i form af dårlig kvalitet, manglende troværdighed, irrelevans, dårlig formidling, uheldige konsekvenser af samspillet mellem evalueringens fund og interessenternes forventninger eller behov samt uhensigtsmæssig timing er vilkår, som evaluator må tage bestik af i sin opgaveløsning, sine prioriteringer og sin definition af egen rolle, og dermed er disse vilkår anledninger til og argumenter for, at evaluator må tænke anvendelse og formidling ind i opgaveløsningen gennem hele processen. Vilkår i relation til beslutningssituationen, som ligeledes er potentielle barrierer for anvendelsen, ligger ikke så éntydigt inden for evaluators indflydelse, men kan ikke desto mindre påvirkes i positiv retning, hvis evaluator løbende inddrager dem i sine overvejelser og dermed sætter struktur og retning på sin analyse af genstandsfeltets samspil med centrale faktorer i konteksten. Hvilke anbefalinger, evaluator skal tage med i sin rapport, og hvordan disse formuleres er måske nok en beslutning, der i sin endegyldige form først tages i sidste øjeblik, men de overvejelser, der fører frem mod denne beslutning, må påbegyndes allerede i de indledende forhandlinger og forventningsafstemninger med opdragsgiver Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

17 og fortsættes løbende gennem hele evalueringsprocessen. 5 En yderligere dimension i begrebet barrierer for anvendelse er designed blindness (Friedmann, 2001), som fremkommer, når aktører har for entydigt fokus på espoused theory om hvad vi siger og tror, at vi gør frem for (også) på theory-in-use om hvad vi reelt gør. Når evaluatorer fokuserer mainly on instrumental program theory and not the subtheories and higher-order theories that govern implementation vil der være a blind spot in the evaluators field of vision. I stedet for at afdække aktørernes blinde pletter, som forhindrer effektivitet og læring i indsatsen, slører evaluator disse med egne blinde pletter. Foruden at hindre effektivitet og læring, gør denne blindhed det muligt for aktørerne to distance themselves from resposibility for program failure by placing blame elsewere, hvilket i sig selv er en alvorlig barriere for anvendelse. Med henvisning til en bestemt case opstiller Friedman fem betingelser for designed blindness : the program was legislated, planned, and carried out by three very different groups goal ambiguity the greater number of (separate) goals the ambiguity in the statement of the goals themselves uncertainty in and ambiguity of the program treatment De nævnte betingelser er helt generelle vilkår for forsøgs- og udviklingsprojekter på integrationsområdet. Projektet er typisk finansieret via puljemidler, hvortil er knyttet visse anvendelsesbestemmelser. For at tilgodese både disse bestemmelser og de grundlæggende idéer med projektet er det nødvendigt at opstille flere forskellige mål og at definere dem relativt løst. Usikkerhed om, hvordan projektet konkret skal og kan føres ud i livet, er både et resultat af denne uklarhed på målene og desuden en i denne type projekter iboende egenskab. Projektet skal udvikle nye metoder i en igangværende indsats, hvorfor det ikke på forhånd kan bestemmes, hvordan metoder i indsatsen udvikler sig. Desuden skal projektet foretage en samtidig afprøvning. I den deraf følgende løbende justering skal der tages hensyn ikke blot til de på forhånd opstillede mål, men også og især til de personer, indsatsen er rettet mod. Fordi projektet er et supplement til den ordinære indsats og fordi der oftest er usikkerhed om, hvorvidt midlerne bevilges - og hvornår -, og 5 Se også s om udarbejdelse og præsentation af anbefalinger. Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

18 yderligere usikkerhed om hvorvidt projektet kan rekruttere målgruppen hurtigt nok til at starte på det planlagte tidspunkt, vil der typisk også være usikkerhed om bemandingen indtil sidste øjeblik. Det er altså typisk tre forskellige persongrupper med forskellige positioner i fagfeltet, som henholdsvis fastlægger de overordnede retningslinjer for projekter under puljen, udarbejder projektbeskrivelse og ansøgning til det konkrete projekt, og udfører projektet i praksis. Det er derfor nødvendigt i overensstemmelse med aktionsforskningens grundprincip to help people and groups recognize that at least some of what they may consider to be reality is actually the product of choices about how to perceive and manage their world (ibid.), og det er nødvendigt, at evaluator tager sine forhåndsregler i forhold til at udfordre sin egen mulige blindhed. En artikel af Gary T. Henry med titlen Why not use? (2000) lægger en kritisk vinkel på begrebet anvendelse som evalueringens ypperste formål. Henry gør opmærksom på en problematik, som ikke har særlig betydning i indeværende sammenhæng, nemlig at der kan være modsætninger mellem den umiddelbare anvendelse og det helt overordnede formål med evalueringer som sådan, the goal of social betterment. I forsøgs- og udviklingsprojekter på integrationsområdet er der ingen egentlig modsætning, idet projekterne netop via finansieringen af puljemidler defineres som projekter, der skal skabe udvikling af generel værdi for hele feltet. Men Henry peger i artiklen på en hertil knyttet problemstilling: persuasion is a specific form of use that is vital if evaluation is to lead to betterment, but if one begins an evaluation with the goal of persuasion, then the evaluation loses the credibility necessary to persuade, hvilket bør indgå i evaluators løbende overvejelse gennem hele processen; overvejelser om anvendelse, om genstandsfeltets samspil med konteksten og om egen rolle og position. I en overvejelse om anvendelsesbegrebet kan man dårligt komme uden om debatten mellem Carol Weiss og Michael Quinn Patton i 1987, som i allerhøjeste grad handlede netop om forskellige opfattelser af anvendelsesbegrebet i sig selv, af genstandsfeltets samspil med konteksten og af evaluators rolle og position. Begge debattører giver udtryk for, at uenigheden mellem dem fremstår som mere skarp, end den egentlig er, og at sagens kerne er, at de har hvert deres ståsted:.. we probably Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

19 sound as if we disagree more than we do, because he s talking about decisions made at the program level and I tend to be talking about decisions made at the policy level. I m talking about decisions made at some level removed from the actual evaluator and evaluation 6, (Carol Weiss) What many of you may have understood is that Weiss and I may really be talking about different kinds and levels of practice, (Michael Quinn Patton). Men Patton præciserer, at det også drejer sig om ganske forskellige tilgange:..we have fundamentally different views of evaluation as a field of professional practice. Carol Weiss has an academic-research perspective on evaluation. I take an action research and stakeholder-oriented approach what I ve called utilization-focused evaluation. De er altså to eksperter på området, som har forskelligt grundsyn på evalueringsfagligheden og desuden vidt forskellige erfaringer at underbygge deres opfattelser med, hvilket kun understreger, at anvendelsesbegrebet og problemstillinger knyttet hertil er yderst kontekst- og situationsbestemte. Carol Weiss taler først og fremmest imod den forståelse, at evaluator i begyndelsen af opgaveløsningen skal identificere, hvem der er de primære beslutningstagere, som skal bruge evalueringen i deres fremtidige beslutninger fordi dette ikke er så enkelt endda. But program decisions hinge on many things besides information, and even exemplary cooperation and involvement are not likely to make evaluation results the primary basis of program and policy decisions. Hun taler derfor for, at både anvendelsesbegrebet i sig selv og beslutninger taget tidsmæssigt efter (og ikke nødvendigvis på baggrund af) en evaluering bør anskues langt mere nuanceret...the direct and immediate application of evaluation findings to program decisions is not the only kind of use. Decision makers report that they value research and evaluation findings because these findings provide news; they alert people to new ideas; they show alternative ways of thinking about problems; they alter what is taken for granted as inevitable and what is seen as subject to change. Evaluation influences people s understanding of what the program has been doing. It widens the range of options they consider. It shifts priorities and helps decision makers focus on key problems. In effect, it can help to change what people think and how they think about it. This kind of conceptual use is an important contribution which, in the long run, can lead and has led to significant program reform. 6 Alle citater fra debatten er her citeret fra Alkin, Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

20 Hun ser naturligt det enkelte genstandsfelt som en del af en større politisk sammenhæng og er dermed opmærksom på betydningen af at kunne analysere genstandsfeltets samspil med konteksten. Politics is the system we have for allocating values. In our society it is the core of democratic decision making. (..) The need is not to avoid politics but to understand it, and to contribute to the wisdom and judgment with which political outcomes are realized. Michael Quinn Patton taler især for, at anvendelsen er en så vigtig del af evalueringens berettigelse, at den må tænkes ind hele processen. I define desired use as intended use by intended users. This means that evaluators must identify who the intended users are and then work with them to negotiate the priorities for intended use. Intended use then becomes the goal of the evaluation and the source of the evaluator s accountability. The evaluation is designed, implemented, and reported based on intended use by intended users. Users and uses will vary from evaluation to evaluation. What is constant is that attention to use is the driving force in the evaluation. Hans aktionsforskningsinspirerede tilgang giver et naturligt fokus på anvendelse som det, at praktikere i genstandsfeltet bliver klogere på egen praksis som resultat af evalueringens gennemførelse og evaluators interaktion med feltet. The trick was to find something that they didn t already know, that they cared about asking a question about, and that they d investigate with me. Pattons opfattelse af anvendelse er bestemt ikke direct immediate impact on major decisions, derimod er..much important use incremental, conceptual, and formative. I hans bidrag til debatten har han ikke opmærksomhed på et egentligt samspil mellem genstandsfeltet og konteksten. Han fokuserer på genstandsfeltet i sig selv, It seems to me the utilization potential is greatest around some area of practice, og forholder sig til konteksten i betydningen det bredere fagfelt, som også kan lære af erfaringerne fra evalueringen. Men dette er ikke så enkelt endda: When one is dealing with fairly situationally specific, surface uncertainties, to use some of the language of earlier in the day, a certain level of evidence is necessary for people who are in the situation to take action. If you re trying to speak to people who don t know the situation and are interested in generalizations, then a different level of evidence is necessary. Reflekser - Masteropgave MiE 2008 Tove Rasmussen august

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Observation Processes:

Observation Processes: Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere

Læs mere

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER Ivar Friis, Institut for produktion og erhvervsøkonomi, CBS 19. april Alumni oplæg Dagens program 2 Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Motion på arbejdspladsen

Motion på arbejdspladsen Motion på arbejdspladsen - fra påtvungen aktivitet til en motiverende rettighed? Ulrik Wagner Associate professor Management of People Department of Marketing and Management University of Southern Denmark

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

CHAPTER 8: USING OBJECTS

CHAPTER 8: USING OBJECTS Ruby: Philosophy & Implementation CHAPTER 8: USING OBJECTS Introduction to Computer Science Using Ruby Ruby is the latest in the family of Object Oriented Programming Languages As such, its designer studied

Læs mere

Black Jack --- Review. Spring 2012

Black Jack --- Review. Spring 2012 Black Jack --- Review Spring 2012 Simulation Simulation can solve real-world problems by modeling realworld processes to provide otherwise unobtainable information. Computer simulation is used to predict

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student)

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

INTEL INTRODUCTION TO TEACHING AND LEARNING AARHUS UNIVERSITET

INTEL INTRODUCTION TO TEACHING AND LEARNING AARHUS UNIVERSITET INTEL INTRODUCTION TO TEACHING AND LEARNING 8 BÆRENDE PRINCIPPER 1-4: BÆREDYGTIGT OG FLEKSIBELT Billigt Nemt at administrere Skalérbart Fleksibelt 5: RELEVANT Indhold organiseret i themes 6: EKSEMPLARISK

Læs mere

ESG reporting meeting investors needs

ESG reporting meeting investors needs ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018

Læs mere

Our activities. Dry sales market. The assortment

Our activities. Dry sales market. The assortment First we like to start to introduce our activities. Kébol B.V., based in the heart of the bulb district since 1989, specialises in importing and exporting bulbs world-wide. Bulbs suitable for dry sale,

Læs mere

REDKEN EDUCATION 2018 LEARN BETTER. EARN BETTER. LIVE BETTER.

REDKEN EDUCATION 2018 LEARN BETTER. EARN BETTER. LIVE BETTER. REDKEN EDUCATION 2018 LEARN BETTER. EARN BETTER. LIVE BETTER. MESSAGE TO THE TRIBE OUR MISSION Redken strives to instill the principles of wealth and success to the professional salon industry. Our goal

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2018 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes

Læs mere

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Den nye Eurocode EC Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen

Den nye Eurocode EC Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen Den nye Eurocode EC1997-1 Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen UDFORDRINGER VED EC 1997-1 HVAD SKAL VI RUNDE - OPBYGNINGEN AF DE NYE EUROCODES - DE STØRSTE UDFORDRINGER - ER DER NOGET POSITIVT? 2 OPBYGNING

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2 8 2 How Long Is an Hour? The concept of passing time is difficult for young children. Hours, minutes, and seconds are confusing; children usually do not have a good sense of how long each time interval

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

KLAR TIL NYE MULIGHEDER

KLAR TIL NYE MULIGHEDER KLAR TIL NYE MULIGHEDER Dagens program Klar til nye muligheder 24. november 2014 Råhavegaard Maribovej 9, 4960 Holeby. 8:30 09:00 Kaffe og registrering på Råhavegaard 09:00 11:00 Rundvisning på byggepladserne

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Vejledning til Sundhedsprocenten og Sundhedstjek

Vejledning til Sundhedsprocenten og Sundhedstjek English version below Vejledning til Sundhedsprocenten og Sundhedstjek Udfyld Sundhedsprocenten Sæt mål og lav en handlingsplan Book tid til Sundhedstjek Log ind på www.falckhealthcare.dk/novo Har du problemer

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte

Læs mere

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2017 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes

Læs mere

Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere. Associate Professor Carsten Bergenholtz

Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere. Associate Professor Carsten Bergenholtz Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere Associate Professor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management / Institut for Virksomhedsledelse TATION Agenda Hvad er PollEverywhere?

Læs mere

Brug historien: Odense. Stedsbaseret undervisning og læring (Site Specific Education)

Brug historien: Odense. Stedsbaseret undervisning og læring (Site Specific Education) Brug historien: Odense Stedsbaseret undervisning og læring (Site Specific Education) Dagsorden: 1. Kort (!) om mig. 2. Om projektet: Forankring og formål. 3. Det didaktiske fundament: Site specifik education.

Læs mere

An expression of care Notification. Engelsk

An expression of care Notification. Engelsk An expression of care Notification Engelsk Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Familierådgivningen Professionals who work with children and young have a special responsibility to ensure that

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

E-PAD Bluetooth hængelås E-PAD Bluetooth padlock E-PAD Bluetooth Vorhängeschloss

E-PAD Bluetooth hængelås E-PAD Bluetooth padlock E-PAD Bluetooth Vorhängeschloss E-PAD Bluetooth hængelås E-PAD Bluetooth padlock E-PAD Bluetooth Vorhängeschloss Brugervejledning (side 2-6) Userguide (page 7-11) Bedienungsanleitung 1 - Hvordan forbinder du din E-PAD hængelås med din

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Talk in your work groups: Discuss how FIT can make sense in your work context. Discuss benefits and challenges of using FIT in your work place. Generate questions for Susanne

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere