Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008"

Transkript

1 Forslag til

2 Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Indledning...4 Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune...4 Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau?...4 Hvilke indsatser iværksættes på skoleniveau?...5 Skolen udarbejder sin lokale handleplan for læsning...6 Udarbejdelse af handleplan...6 National handleplan for læsning...6 Læseresultater...7 Hvad vil det sige at læse?...7 Hvordan udvikler man læsefærdigheder?...7 Mål for læsning...8 Kap. II...9 De 3 trin...9 Indskolingen kl kl og 2. kl kl...10 Mellemtrinnet kl...11 Overbygningen kl...13 Differentiering og inklusion...14 Kap. III...15 Indsats for elever med store læsevanskeligheder...15 Visioner...15 Mål og indsats...15 Indsats kommunalt...16 Indsats på skolen...16 Hvad er store læsevanskeligheder?...16 Overordnet model for indsatsen - forløb...17 En forståelsesmodel...18 Hvordan skaber vi sammenhæng?...18 Foregribende indsats i 0.kl...19 Foregribende indsats i 1. og 2. kl...20 Specialundervisning...21 Inkluderende undervisning i klassen...22 IT og læsning...22 Temaer i undervisningsindsatsen for ordblinde elever...24 Kap. IV...24 Ressource-funktioner og -personer...24 Forældresamarbejde...24 Pædagogisk servicecenter...25 Læsevejlederen...27 Læsekonsulent...28 Kap. V...29 Evaluering

3 Læse-klassekonferencer...32 Kap. VI...32 Forslag til fremtidige fokuspunkter på læseområdet i Nord-djurs kommune...32 Opkvalificering...32 Kap. VII...33 Model for lokal handleplan for læsning...33 Model til handleplan for læsning...33 Indskolingen kl...33 Model til handleplan for læsning...36 Indskolingen , 2., 3. kl...36 Model til handleplan for læsning...41 Mellemtrinnet klasse...41 Idékatalog til lærerteamets årsplanlægning...44 Model til handleplan for læsning...45 Overbygning og 10. kl...45 Læsehastighed...47 Projektgrupper og kontaktperson...48 Projektgruppen vedrørende kommunal handleplan for læsning er:...48 Projektgruppen vedrørende indsatsen for elever med store læsevanskeligheder er:...48 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:...48 Litteraturliste

4 Kap. I Mål og indsatser Dette kapitel fremstiller de overordnede mål for læseindsatsen i Norddjurs kommune og de kommunale og lokale indsatser, som skal bidrage til opfyldelse af målene. Der gives en kort beskrivelse af den nationale handleplan for læsning, læseresultater i Norddjurs og endelig beskrives det overordnet, hvad det vil sige at læse, og hvordan man udvikler gode læsefærdigheder Indledning Gode læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børns og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt. I skolen er læsning både et mål i sig selv, men det er også et middel. Eleverne skal både lære at læse og de skal lære at læse for at lære. Sprog og læsning hænger sammen. Sprogtilegnelse er en løbende proces. Den fortsætter op gennem skoleforløbet, og spiller hele tiden en rolle for læseindlæringen og dermed elevernes læreproces. Alle fag medvirker til udvikling af elevernes sprog. Alle fag medvirker til udvikling af elevernes læsning. I forbindelse med kvalitetsrapporten 2007 besluttede kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune at gøre læsning til et indsatsområde. I denne forbindelse blev det besluttet, at der skal udarbejdes en kommunal handleplan for læsning. I 2008 udarbejdes handleplanen for skoleområdet, og efterfølgende udvides den med en handleplan for småbørnsområdet. Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune Alle unge forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at kunne læse sig til oplevelse, viden og indsigt, som de kan anvende i relevante alderssvarende sammenhænge. Styrkelsen af børns og unges læse- og skriveudvikling sker ved at udvikle læsekulturen og læseindsatsen i et bredt samarbejde. Elever i risiko for at få læsevanskeligheder herunder ordblindhed identificeres tidligt i skoleforløbet, og der skal være lige muligheder for en kvalificeret tidlig indsats uanset hvilken skole, eleven går på. De børn og unge som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp af IT at opnå samme mestring som deres kammerater. Den kommunale handleplan for læsning skal give skolerne et kvalificeret grundlag, hvorpå de kan udarbejde deres lokale handleplan. Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau? På kommunalt niveau vil der være fokus på at følge elevernes læseudvikling og på at udvikle og kvalificere indsatsen på læseområdet. Dette foregår i et samarbejde med skolerne. Elevernes læseudvikling følges kommunalt. Det fastlægges kommunalt hvilke pædagogiske prøver skolerne foretager på de enkelte klassetrin. Hvert år indsamler og analyserer læsekonsulenten læseresultaterne ved læseprøverne i og 5. klassetrin. De nationale tests indgår i det om- 4

5 fang, de eksisterer. Resultaterne indgår i kvalitetsrapporten. Læsekonsulenten er sparringspartner for skoleledelsen og skolens læsevejledere. Læsekonsulenten deltager i dialogmøder med den enkelte skole vedrørende indsatsområder for læsning. Læsekonsulenten deltager i læseklassekonferencen på alle skoler i 1. kl. Det kommunale netværk for læsevejledere består af mindst én læsevejleder fra hver skole. Læsekonsulenten er tovholder. Formålet med netværket er videndeling, opkvalificering og sparring med henblik på udvikling af den enkelte læsevejleders faglighed og indsats for at fremme læseudviklingen for alle elever. Undervisningsafdelingen medvirker til, at der er relevante lokale kurser i forbindelse med læseområdet. Der oprettes et kommunalt læsecenter med særlig specialiseret viden. Der er ensartet tilbud for elever med store læsevanskeligheder uanset, hvilken skole de går på. Undervisningsafdelingen følger indsatsen for elever med store læsevanskeligheder for at skabe overblik over omfanget af elever, og om hvorvidt indsatser fremmer de overordnede mål. Der er en overordnet koordinering af IT hjælpemidler til elever med store læsevanskeligheder Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder fremgår af kommunens hjemmeside. Hvilke indsatser iværksættes på skoleniveau? På den enkelte skole er der en klar og synlig ledelse, som sikrer implementering af den kommunale handleplan for læsning. I den første læseundervisning arbejder skolerne ud fra målet om - at de fleste elever er klar til at begynde en egentlig læseundervisning efter 0.kl % af eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, let, sammenhængende tekst efter 1. kl. - Mere end 90 % af eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst efter 2. kl. Når der er udarbejdet en samlet handleplan for læsning som inddrager småbørnsområdet er målet, at 95% af eleverne opnår dette. Alle skoler udarbejder skolens lokale handleplan for læsning. Den indeholder først og fremmest beskrivelse af indsatsen vedrørende: - Den sammenhængende første læseundervisning mhp at nå målene for 2. kl. - Faglig læsning et fælles anliggende for dansklæreren og faglærerne i teamet - Forebyggende og foregribende indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder og den specialpædagogiske indsats for elever med store læsevanskeligheder herunder den inkluderende indsats. - IT og læsning - Forældreinddragelse - Den løbende evaluering og læseklassekonferencer - Elevernes læselyst gennem hele skoleforløbet Alle skoler følger elevernes læseudvikling med pædagogiske prøver, som fastsættes kommunalt, og en skole kan vælge at følge elevernes læseudvikling ved at anvende LUS som et supplement. Alle skoler afholder 2 klasse-læse-konferencer i 0.kl. med henblik på tidligt at opdage og yde en kvalificeret indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder. Herefter afholdes 1 årlig konference på hvert klassetrin i kl. Herefter kan skolen vælge om den vil fortsætte med en årlig konference, eller om den skal afholdes hvert andet år. 5

6 Alle skoler har én eller flere uddannede læsevejledere med beskrevne funktioner. Kun lærere som har kvalifikationer der dækker indholdet i læseundervisningen på det aktuelle klassetrin underviser i dansk. Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder fremgår af skolens hjemmeside. Skolen udarbejder sin lokale handleplan for læsning Med udgangspunkt i den kommunale handleplan udarbejder skolen sin lokale handleplan for læsning. At udarbejde en handleplan for læsning er en proces. Det vil være naturligt at skolens læsevejleder/e er en central person i denne proces. For at opnå en vis systematik og grundlag for evaluering kan det anbefales at bruge en model som fx SMTTE-modellen i udarbejdelse af handleplanen. Udarbejdelse af handleplan Hvilke mål har vi? Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vore mål? Hvilke tegn vil kunne vise, at vi når vore mål? Hvordan vil vi evaluere det, hvornår vil vi gøre det, og hvem skal gøre det? Hvem er involveret? Hvornår vil vi revidere? National handleplan for læsning I 2005 udgav undervisningsministeriet en rapport til forberedelse af en national handleplan for læsning. I 2008 omtales den den iværksatte handleplan for læsning. Mange foreslåede initiativer herfra er allerede iværksat. Det gælder fx tilbud om sprogscreening af alle 3 årige, obligatorisk 0. kl. med forberedende læseundervisning, oprettelse af uddannelse for læsevejledere og læsekonsulenter m.m. I den nationale handleplan er det intentionen, at styrke borgernes læsefærdigheder gøre gode læsere bedre og reducere gruppen med læsevanskeligheder. Den lægger op til, at danske skoleelever lærer at læse forholdsvis tidligt. Det begrundes i flere forhold. Det bidrager positivt til den efterfølgende udvikling af elevernes læsefærdigheder og deres tilegnelse af andre fag og deres personlige udvikling og hvad der er nok så væsentligt. Det gør det muligt tidligt at identificere elever, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. De er bedst hjulpet og i nogen grad afhængige af en tidlig og målrettet indsats. Den nationale handleplan for læsning bygger bl.a. på en meget vigtig viden om, at sprogudvikling og læseudvikling hænger sammen, og den anbefaler, at en indsats for læsning også hænger sammen med en indsats for sprogtilegnelse. Denne handleplan er som nævnt første skridt til en sådan sammenhængende indsats. Den angår i første omgang skolebørnene. Efterfølgende vil der blive udarbejdet handleplan på småbørnsområdet. Den Nationale Handleplans hovedanbefalinger til kommunerne er følgende: 6

7 Kommunen udarbejder en politik og handlingsplan for læsning. Kommunen forpligter sig til at sørge for, at kun lærere med uddannelse i læseundervisning har timer i dansk. Kommunerne forpligtes til at sikre, at lærere i alle boglige fag inddrages i læseundervisningen Kommunerne sikrer en klar og synlig ledelse af skoler og institutioner, der kan sikre implementering af den kommunale handlingsplan for læsning. Kommunerne udarbejder en politik for samspillet med forældre, når det gælder børns sprog- og læseudvikling samt sikrer særlige tilbud til børn, der får utilstrækkelig stimulering og støtte fra forældre Læseresultater I Norddjurs kommunes korte levetid har skoleelevernes læseudvikling været fulgt med læseprøver i 2. klasse. Resultaterne i 2007 viste, at læsefærdighederne i slutningen af 2. kl. lå tæt på landsgennemsnittet fra 2003, og i 2008 lå læseresultaterne klart under. Landsgennemsnittet i 2003 betragtes i de fleste kommuner som en norm, vi skal have ambitioner om at forbedre. Det var også i 2003 at resultaterne i PISA undersøgelsen viste, at ca. hver 6. elev kommer ud af folkeskolen med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Læseresultater kan man bruge som indikatorer for, hvordan det står til med elevernes læsefærdigheder, men hvis man skal handle på baggrund af dem, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er mange faktorer, som spiller en rolle i udvikling af gode læsefærdigheder. Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Det er en aktiv meningssøgende proces, hvor læseren genskaber et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsefærdigheder og skrivefærdigheder er to sider af samme sag, og de udvikles sammen. Der er fokus på læsning i denne handleplan, men det er ikke et udtryk for, at man i praksis skal se isoleret på de to skriftsproglige færdigheder at læse og skrive. Skriveudviklingen er også i nogen grad medtænkt, når der i handleplanen står læseudvikling eller læsefærdigheder. Hvordan udvikler man læsefærdigheder? Læsefærdighed udvikles i samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning eleven deltager i. Kammeraterne, dansklæreren, faglæreren, bibliotekaren, forældrene osv. er betydningsfulde personer i elevens læseudvikling, og der er mange faktorer, som spiller en rolle. For at udvikle gode læsefærdigheder er det vigtigt at læse meget. Det er derfor centralt i arbejdet med skriftsproget, at barnet udvikler en positiv holdning til bøger og læsning. Det er vigtigt, at barnet tidligt har mulighed for at engagere sig i bøgernes univers, få spændende oplevelser og viden, og det er ligeledes vigtigt, at skolen og hjemmet i fællesskab arbejder sammen med barnet om at bevare læselysten gennem hele skoleforløbet. De mange faktorer i udvikling af gode læsefærdigheder er forhåbentligt tænkt godt og grundigt ind i handleplanen, men den kan aldrig være fyldestgørende. Alle de, som har aktier i barnets læseudvikling må supplere med fantasi, fascination og faglighed. Hvad vil det sige at læse? 7

8 Mål for læsning Læse- skriveundervisningen i folkeskolen tager udgangspunkt i Fælles Mål. Denne kommunale handleplan lægger vægt på den tidlige læseindlæring og den faglige læsning gennem hele skoleforløbet. Den supplerer Fælles Mål ved en uddybende beskrivelse af den første læseundervisning i 0. og kl. og en beskrivelse af centrale strategier/indsatser vedr. læseforståelse og faglig læsning. Den lægger vægt på, at alle elever får varierede og brugbare strategier i forhold til de to komponenter i læsning, afkodning og sprogforståelse, og at lærerne i de boglige fag samarbejder om undervisning i faglig læsning. Mens denne handleplan for læsning er under udarbejdelse, arbejdes der i undervisningsministeriet med flere initiativer, som betyder, at handleplanen må revideres. Det er Nye Fælles Mål for dansk og sprogscreening i 0.kl. I det hele taget er handleplanen dynamisk. Den skal løbende evalueres og revideres af undervisningsafdelingen. 8

9 Kap. II De 3 trin Dette kapitel handler om de 3 trin i skoleforløbet fra kl. indskoling, mellemtrin og overbygning. Det er en karakteristik af det centrale i læseudviklingen og undervisningen på de enkelte trin. Teksten i sig selv kan betragtes som anbefalinger til fokus og tiltag. Der er centrale elementer vedrørende undervisningen og samarbejdet om den, som er direktiver. Disse er markeret i teksten i form af de blå rammer. Kapitlet slutter med konkrete anbefalinger vedrørende differentiering og inklusion. Indskolingen kl. I de første skoleår er læseundervisningen fokuseret på, at eleverne lærer at læse. De skal knække koden, eller mere præcist - de skal kunne anvende det alfabetiske princip. Det er nødvendigt, at der er en klar og tydelig progression i læseundervisningen hen over skoleårene i kl. for at nå målet, at eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst. Tidlig identifikation og indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er centralt i indskolingen. 0.kl. Læseudvikling bygger på sproglig udvikling. Efterhånden kan barnet flytte sin opmærksomhed fra ord og sætningers betydning til, hvordan de lyder. Barnet kan lægge mærke til om ord er lange eller korte, om de rimer osv. Den læseforberedende undervisning i 0.kl. bygger på en faglig og legende tilgang. Så mange som muligt skal være klar til at modtage en egentlig læseundervisning ved overgangen til 1.kl. Den læseforberedende undervisning i 0.kl. skal inddrage leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver. Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse (legeskrivning og børnestavning) og funktionelt bogstavkendskab. Begyndende læseerfaringer hvor læreren læser højt for eleverne, og hvor hun modellerer den første fælleslæsning vha. guided reading i fx storbog/lillebog. Opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling vha. dialogisk oplæsning Leg med historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse. Foregribende indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 1. og 2. kl. Den første egentlige læseundervisning bygger på elevernes forudsætninger for læsning og den legende og faglige tilgang fra 0. kl. Den løbende evaluering i 0.kl. skal komme tilrettelæggelsen af den første formelle læseundervisning til gode. Eleverne lærer at anvende varierede læsestrategier, som understøtter de to komponenter i læsning, afkodning og sprogforståelse. Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klassetrin. Det er basis for, at eleverne kan bruge læsning til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser, og dermed også til at bevare nysgerrigheden og læselysten. Det er basis for, at eleverne kan tilegne sig viden gennem læsning i alle skolens fag i det videre skoleforløb. 9

10 Den første læseundervisning i 1. og 2. kl. skal inddrage Centrale elementer som støtter afkodningsfærdigheder Eleverne lærer de 3 alfabeter. For mange elever vil det være tilstrækkeligt med en repetition i begyndelsen af 1. kl. De fleste børn lærer at læse uanset hvilken metode, læreren bruger, men for børn i risiko for at få læsevanskeligheder er det afgørende nødvendigt, at de får udpegende undervisning i, hvordan man gør. Lydmetoden skal være et fast element i undervisningen for disse børn. Ord og tekstvalget i den første læseundervisning skal have overvægt og fokus på ord med standardudtaler af bogstaverne, så eleverne får mulighed for at opnå succes med at læse ved brug af deres bogstav-lydkendskab Arbejdet med skrivning er fra første dag i 1. kl. en del af undervisningen for at støtte elevernes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af det alfabetiske princip. Elevernes færdigheder i selvstændigt at gendanne et forestillingsindhold skal have direkte opmærksomhed. Det kan fx være ved at genfortælle, illustrere, dramatisere en læst eller hørt tekst. Eleverne skal arbejde med teksters fortællestruktur. Indsigt i forskelle og ligheder mellem talt og skrevet sprog kan fremmes ved iagttagelser i sætningsdannelse, og formidling af samme forestillingsindhold i forskellige medier (tale, skrift, billede) 3. kl. I 3. klasse arbejdes med at automatisere og konsolidere elevernes læsefærdigheder. Der skal læses mange sider, og eleverne prøver kræfter med mere krævende tekster som større kapitelbøger - mere tekst færre billeder. Lærerteamet begynder at få fokus på den faglige læsning. Se beskrivelsen på mellemtrinnet. Centrale elementer i undervisningen som støtter sprogforståelsen Aktiviteter, der støtter udvikling af ord- og begrebsforrådet. Det kan fx være iagttagelse og arbejde med ord som selvstændige størrelser, synonymer, antonymer, orddannelse og bevidst udnyttelse af kontekst. 10

11 Mellemtrinnet kl Fokus skifter fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære. I Norddjurs kommune er Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning ikke kun dansklærerens. Det kræver hele lærerteamets opmærksomhed. De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, må arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gennem hele skoleforløbet. Lærerne i teamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning. De inddrager Før under efter læseaktiviteter De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. At lære at læse er en lang proces, som udvikler sig over mange år, og som indeholder mange facetter. I de første skoleår er det målet i sig selv at lære det, men efterhånden som undervisningen i fagene benytter faglige tekster, hvad enten de er analoge eller digitale, bliver læsningen et redskab, som eleven udvikler og anvender i læreprocessen. Læreprocesserne er det undervisningen vil fremme, og når man skal kunne læse sig til ny viden, skal denne viden kunne nås (forstås) med den viden, man har i forvejen. Derfor er elevens baggrundsviden fx en del af undervisningen osv. Som tidligere nævnt er en af hovedanbefalingerne til kommunerne i den nationale handleplan for læsning, at kommunen forpligtes til at sikre, at alle boglige fag inddrages i læseundervisningen. Derfor er fokus i denne del af handleplanen elevens faglige læsning og lærerteamets samarbejde herom. Tekster er forskellige De tekster eleverne møder i danskundervisningen er forskellige fra de tekster eleverne møder i andre fag. Selv om eleverne læser alderssvarende i fortællende tekster kan de godt have svært ved at læse informerende tekster. Fagteksterne stiller anderledes krav til læseprocessen. I de forskellige fag er man optaget af forskellige problemstillinger og anvender forskellige metoder. Det afspejler sig i fagenes tekster, som bliver forskellige på forskellige områder. Alle fag har sine tekster! Hvad er mon tekstens formål? I natur og teknik er der ofte forklarende tekster, som har til formål at forklare, hvordan noget fungerer. De har ofte en karakteristisk opbygning, og hvis man er fortrolig med den og formålet med forklarende tekster hjælper det læseren til at opdage og udlede det centrale forklaringen. I historie kan teksterne være berettende. De beskriver hændelser, deres årsager og konsekvenser, så eleven skal lede efter årsagssammenhænge. De kan ofte være pakket ind i et miks af fiktion og fakta, som kræver at eleverne bliver bevidste om at skelne. Elevens læsestrategier skal tilpasses den enkelte tekst. Derfor er det vigtigt at faglæreren kender og kan undervise i det, som kendetegner fagets tekster. 11

12 At lære et fag er at lære fagets sprog. En tangent er ikke bare en tangent! Hvert fag har sit specifikke fagsprog, som eleverne skal lære at forstå og anvende. Faget kan anvende ord, som eleverne kender i en normalbetydning, men som ikke kan bruges til at forstå sammenhængen i en faglig betydning. I matematik fx viser det sig, at en søjle, som i normalbetydning har noget med bygninger at gøre, er en størrelse i et diagram. En tangent har ikke noget at gøre med et klaver osv. Ej blot til pynt! Fagtekster er ofte også kendetegnet ved at være sammensatte tekster, som ud over tekst indeholder figurer, tabeller, skemaer og illustrationer. Disse er en del af informationen som ofte ikke læses i selve teksten. Deres funktion er ikke nødvendigvis klar for eleven. Hvad skal jeg have ud af denne tekst, hvordan skal jeg gribe læsningen an, og hvad fik jeg egentlig ud af det? Læsning er en aktiv meningssøgende proces. Det medfører bl.a., at eleven aktiverer sin baggrundsviden om tekstens emne, at eleven kan sammenholde ny viden med kendt viden, og at eleven kan integrere ny viden i eksisterende viden, så de forestillinger/idéer (mentale modeller) eleven har om verden udvikles og nuanceres. Der er således centrale elementer i undervisningen, som støtter læseprocessen og dermed læreprocessen i alle fag. Det er arbejdet med læseforståelsesstrategier FØR UNDER EF- TER læsning. Før læsning Før læse aktiviteter retter sig mod elevens forberedelse af læsningen. Det kunne fx være at: afklare læseformålet, udarbejde mind maps over elevens baggrundsviden for emnet. Afklare hvilke forventninger man kan have til teksttypen, dens opbygning, hvor står de centrale informationer osv. Under læsning under læsning aktiviteter har til formål at styrke elevens interaktion med teksten. Det kunne fx være at: genlæse det som er uklart, afklare ord, opsummere det centrale undervejs, tage notater osv. Efter læsning Efter læse aktiviteter har til formål at styrke elevernes integration af ny viden med deres eksisterende viden og brug af tekstens indhold som fx ved at: udarbejde mind maps over det eleven nu ved om emnet. Omskrive tekstens indhold i en ny form for at klargøre hvad eleven nu ved, udføre instruktionen (hvis det var en instruerende teksttype) osv. Emnet har vi, men hvad med teksten? Valget af tekster spiller en stor rolle for elevens mulighed for at tilegne sig ny viden. Teksten skal kunne mødes med elevens baggrundsviden, og teksten skal give eleven mulighed for at kunne forstå de centrale fagord og begreber. I forbindelse med tilrettelæggelse af emneorienteret eller projektorienteret undervisning, hvor eleverne arbejder individuelt eller i mindre grupper med forskellige emner, er det vigtigt, at læreren ved, hvilken viden teksterne forudsætter. Hvem kan hjælpe faglæreren? Det er vigtigt, at man på skolen i udvælgelsen af fagtekster (analoge som digitale) kan trække på viden både om faget og om teksters læsbarhed. Det vil være naturligt at biblioteket, fagudvalg og læsevejlederen bidrager hertil. Efterhånden som de digitale læremidler bliver mere og mere udbredte skal man tage stilling til, hvordan de vægtes i forhold til de analoge. Efterhånden findes ret gode digitale undervisningsmidler som Danske dyr.dk og Danskhistorie.dk., men de må indgå i prioriteringen i forhold til taskebøgerne. Faglæreren har fagets indhold i fokus, nu skal faglæreren også have fagets tekster i fokus. Skolens læsevejleder og biblioteksteamet kan hjælpe. 12

13 Overbygningen kl. Elevernes læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning i overbygningen. læsning på mellemtrinnet). Lærerteamet i de boglige fag på den enkelte årgang laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i denne undervisning. Der arbejdes med at bevare og udvikle gode læsevaner, og opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende hastighed i læsningen. Nogle elever har brug for ekstra opmærksomhed for at variere læsehastigheden. Læsehastigheden varierer alt efter formålet med læsningen, så den hænger sammen med elevens brug af forskellige læseteknikker: oversigtslæse, punktlæse, nærlæse osv. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Elevernes ordforråd og begrebsverden udvikles i alle fag. Se beskrivelsen på mellemtrinnet. Multible tekster I de ældste klasser er der mere og mere fokus på at integrere viden fra flere forskellige kilder om det samme (komplekse) emne. Udfordringen er, at flere kilder kan have forskellige perspektiver og måske modstridende fremlæggelser af et emne, som læseren må forholde sig til, og som kan nuancere og sofistikere den viden, som udvikles. Når man arbejder med multible tekster, bliver emnet for eleven mindre knyttet til en bestemt tekst, og indholdet bliver dermed lettere at huske og anvende i nye situationer. Det fremmer elevernes udbytte af læsningen af multible tekster, - at de har forhåndskendskab til emnet - at de kender mange teksttyper - at de har et læseformål - at de uddyber tekstindholdet, identificerer ligheder og forskelle på tværs af tekster - at de overvåger forståelsen - at de har opmærksomhed på kilden, teksttypen, tid og sted med henblik på at vurdere troværdighed De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, arbejder med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gennem hele skoleforløbet (se beskrivelsen om faglig Læselyst For at eleverne kan udvikle deres læsefærdigheder i takt med, at teksterne bliver mere og mere udfordrende, er det vigtigt, at de læser meget i passende tekster. Mange skoler oplever en tendens til, at eleverne læser mindre og mindre frilæsning op gennem skoleforløbet. Det er en tendens, som er vigtig at forholde sig til og imødegå på den enkelte skole. Elever i dag er mere aktive mediebrugere i fritiden end de er i skolen. Herigennem anvender de også skriftsproget både læsning og skrivning i meget varierede sammenhænge. Det bidrager også til opbygning af funktionelle læsefærdigheder, og det kunne måske i højere grad tænkes ind i læseundervisningen. Læselystkampagner kan være med til, at elever fortsat har læselyst, og de kan bevirke, at elever genvinder læselysten. Der skal arbejdes bevidst med læselyst og læsekultur i en hverdag, der udfordrer og stimulerer bl.a. gennem et varieret udvalg af alle slags tekster og samvær herom. - Klassens fællesskab om fortællingen som forfører ud i forskellige universer, hvor tid og sted er en anden. - Læseklubber med interesselæsning (både i digitale og analoge tekster) - Lærerens oplæsning for klassen - Forfatterbesøg 13

14 Differentiering og inklusion For at alle elever kan udvikle funktionelle læsefærdigheder i et passende tempo for den enkelte gennem hele skoleforløbet, må undervisningen tilrettelægges, så den når ud i bredden af elevgruppen. Det er den store udfordring at udfordre alle elever. Den differentierede undervisning er nøglen hertil og den er forudsætningen for en inkluderende praksis. Inklusion kan i læsefaglig sammenhæng betyde, at elever med store læsevanskeligheder kan deltage i undervisningen, fordi teksterne har forskellig sværhedsgrad, og/eller fordi der anvendes andre læremidler end trykt tekst. Se beskrivelse i næste kapitel. 3 læseniveauer Helt konkret og overordnet er det vigtigt at kende elevens 3 læseniveauer, det selvstændige læseniveau, undervisningsniveauet og frustrationsniveauet. Læse niveau Det selvstændige læseniveau Eleven kan læse ca. 95 % af ordene Undervisnings-niveauet Eleven kan læse mindst 90 % af ordene Frustrations-niveauet Eleven kan læse mindre end 90 % af ordene Aktivitet Fri-læsning Læsning af tekster, hvor selve læsningen gøres til genstand for undervisning Formål Giver læsetræning som vedligeholder og automatiserer læsefærdigheder, giver oplevelse, viden og læselyst, giver erfaring med skriftsproget, og udvikler ordkendskab Udvikler elevens læsestrategier. Det kan være alfabetiske strategier til at afkode ukendte ord, eller det kan være læseforståelsesstrategier (læse for at lære). giver oplevelse, viden og læselyst. Det har intet formål, at læse tekster af denne sværhedsgrad. Det støtter ikke elevens læseudvikling og sandsynligvis heller ikke læselysten Det er vigtigt, at der er mange slags tekster med forskellig sværhedsgrad til rådighed i undervisningen for at alle elever bliver tilpas udfordret. Elever som har store læsevanskeligheder kan ikke profitere af klassens tekster, hvis de ligger på elevens frustrationsniveau. Derfor anvender man andre læremidler end den trykte tekst, hvor eleven lytter sig til indholdet læser med ørerne. Lytte niveau Eleven lytter til alderssvarende tekster vha. CD eller digitale tekster Aktivitet Frilæsning Undervisnings-tekster i alle fag Formål Giver oplevelser, viden, erfaring med skriftsproget, udvikler ordkendskab. Udvikler elevens strategier til at lytte for at lære, giver viden og oplevelser. Inklusion: gøre livslang læring mulig Skolen har et ressourceteam, som er lærerne behjælpelige i deres bestræbelse på at differentiere undervisningen. Se beskrivelsen af det pædagogiske servicecenter og læsevejlederen. 14

15 Kap. III Indsats for elever med store læsevanskeligheder Dette kapitel handler om indsatsen for elever med store læsevanskeligheder. Det er en meget udførlig beskrivelse af indsatser, fordi det overordnede mål i Norddjurs kommune er, at eleverne skal have lige muligheder for en tidlig kvalificeret indsats uanset hvilken skole, de går på. Indholdet er udarbejdet på baggrund af ny forskningsbaseret viden om læsning, læsevanskeligheder og undervisning. Temaerne er: visioner for indsatsen, læsevanskeligheder, en overordnet model, den foregribende og indgribende (specialundervisning) undervisning, inklusion og IT og læsning. Et eventuelt kommunalt læsetilbud for disse elever er ved at blive udarbejdet i forbindelse med projektet Kvalitet i specialundervisningen. Arbejdet her forventes færdigt i Visioner Elever med store læsevanskeligheder skal gives optimale muligheder for at kunne engagere sig og være deltagere i projektet om at lære. De skal tidligt i deres skoleliv møde voksne, som genkender - og har indsigt i de vanskeligheder de møder, som ved, hvilken indsats, der er brug for, og som har handlemuligheder i forhold hertil. Den indsats som gives elever med store læsevanskeligheder skal fremme elevernes oplevelse af, at de hører til i de sammenhænge, de indgår i, at der er forventninger til, at de kan bidrage både fagligt og socialt. Fællesskabet i skolen skal bygge på ligeværd og anerkendelse. Mangfoldighed er en kvalitet ved fællesskabet, og alle skal have gavn af at være en del af det. Jf. Norddjurs kommunes sammenhængende børnepolitik. Elever med læsevanskeligheder skal opleve at de til stadighed udfordres og udvikles i overensstemmelse med deres evner og behov, og at der er mangfoldige veje til viden. De skal opleve, at de har overblik over deres skoleliv, og at der er tilstrækkelig sammenhæng i de læringssituationer, de indgår i. Indsatsen er således båret af ambitionen om, at alle børn skal opleve forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. Det foregår i en sammenhæng hvor den voksne indgyder mod og tryghed til at lære, selvom det til tider opleves temmelig strabadserende. I Norddjurs kommune er det intentionen, at skolen/lærerne kan yde en velkvalificeret indsats for elever med meget store læsevanskeligheder. Denne indsats angår både det meget specialiserede og det meget inkluderende. Der er fokus på samarbejde og sammenhæng mellem specialtilbud og hjemskole, mellem hjemklasse og specialundervisning og indenfor hjemklassens rammer. Det påhviler de involverede skoler/lærere at sikre dette. Der er fokus på, at alle elever får samme mulighed for hjælp uanset, hvor de bor i kommunen. Der er således også fokus på videndeling, faglig sparring på tværs af skolerne i kommunen og fleksible løsninger. I indsatsen lægges der stor vægt på inddragelse af barnets netværk. Forældrene er centrale samarbejdspartnere. Mål og indsats De overordnede mål for læsning i Norddjurs kommune gælder for alle elever, dermed også elever med store læsevanskeligheder. Alle unge forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at kunne læse sig til oplevelse, viden og indsigt, som de kan anvende i relevante alderssvarende sammenhænge. Styrkelsen af børns og unges læse- og skriveudvikling sker ved at udvikle læsekulturen og læseindsatsen i et bredt samarbejde. Elever i risiko for at få læsevanskeligheder herunder ordblindhed identificeres tidligt i skoleforløbet, og der skal være lige muligheder for 15

16 en kvalificeret tidlig indsats uanset hvilken skole, eleven går på. De børn og unge som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp IT at opnå samme mestring som deres kammerater. Den kommunale handleplan for læsning skal give skolerne et kvalificeret grundlag, hvorpå de kan udarbejde deres lokale handleplan. Indsats på skolen I skolens handleplan for læsning beskrives den - Forebyggende og foregribende indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder og den specialpædagogiske indsats for elever med store læsevanskeligheder herunder den inkluderende indsats. - indsatsen for elever med store læsevanskeligheder fremgår af skolens hjemmeside. Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder er karakteriseret ved nøgleordene: - Tidlig indsats - Sammenhæng og kvalitet i tilbuddene - Fleksible løsninger - Så tæt på hjemklassen som mulig. Indsats kommunalt Undervisningsafdelingen sikrer at: - der oprettes et kommunalt læsecenter med særlig specialiseret viden. - der er ensartet tilbud for elever med store læsevanskeligheder uanset, hvilken skole de går på. - undervisningsafdelingen følger indsatsen for elever med store læsevanskeligheder for at skabe overblik over omganget af elever, og om hvorvidt indsatser fremmer de overordnede mål. - indsatsen for elever med store læsevanskeligheder fremgår af kommunens hjemmeside. Hvad er store læsevanskeligheder? Læsefærdighed udvikles i samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning eleven deltager i. En indsats for elever med store læsevanskeligheder skal derfor bygge på viden om forudsætninger for læsning, læse- og skriveudvikling, kvalificeret undervisning og den konkrete elev. I læseforskningen taler man om to overordnede kategorier af læsevanskeligheder Ordblindhed Ordblindhed eller dysleksi defineres sådan: Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Den er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Vanskelighederne er ofte uventede i forhold til andre kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af effektiv undervisning. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden (Lyon, Shaywitz & Shaywitz, 2003) Ordblindhed gør det vanskeligt for eleven at bearbejde sproglyd. Det bevirker, at det er svært at lære og at anvende det alfabetiske princip i 16

17 læsning og stavning. Nogle kan i tillæg have vanskeligheder med langsom benævnelse (ordmobilisering), og nogle kan også have bredere sproglige vanskeligheder. Hver elev har sit eget mønster af vanskeligheder og styrkesider. Når eleven arbejder med skriftsproget både ved læse- og skriveaktiviteter foregår det usikkert og langsomt. Hvor mange udvikler ordblindhed? I 2007 udkom en screeningsmodel, der havde til formål at identificere elever i slutningen af 2. kl. eller i begyndelsen af 3. kl. som var i risiko for at udvikle ordblindhed. Modellen fandt 6 % af elevgruppen. Dette tal kan reduceres ved en tidlig og målrettet indsats. Almindeligvis taler man om, at 3-5 % af en befolkning rent faktisk får ordblindhed. Vanskeligheder med sprogforståelse Eleven har svært ved at skabe mening og sammenhæng i de tekster, der læses. Det kan hænge sammen med et lille ordforråd og/eller at eleven ikke er aktiv i læseprocessen. Det har svært ved at aktivere baggrundsviden, etablere relevant forforståelse, foretage relevante følgeslutninger, skelne mellem det centrale og det perifere. Overordnet model for indsatsen - forløb Småbørn Dagpasning Skolen 0.-2.kl. Sundheds- forebyggen de foregriben de 3.-9.kl. Differen-tieret /inkluderende undervisning i klassen IT Specialundervisning i intensive perioder Dagplejer Pædagog Sprog- Stimulering Skolen kl. lærer er tovholder læselogbog Læsevejleder Specialcenter Sparring, rådgivning, holddelt undervisn. kl. lærer er tovholder læselogbog Læsevejleder Specialcenter Sparring, rådgivning, specialundervisning 10. kl. Målrettet læseundervisning Ungdomsudd Læsevejleder PPR Logopæd psykolog PPR Logopæd Læsekonsulent psykolog konsultativ bistand rådgivning udredning pædagogisk psykologisk vurdering UU Læsecenter Sundhedsplejerske

18 En forståelsesmodel Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder består af 4 dele Forebyggende Der er fokus på centrale komponenter i undervisningen som fremmer sproglig opmærksomhed og læse- og skriveudviklingen for alle børn. Differentiering, fleksibel holddannelse, sparring og rådgivning fra læsevejleder. Medvirker til, at alle elever er i faglig udvikling. Jf. den kommunale handleplan for læsning. Foregribende Der sker en målrettet indsats for elever, der er identificeret som værende i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Der er brug for yderligere differentiering og holddannelse. Rådgivning gives af læsevejleder, specialcenter og PPR. Eleven følges med en læselogbog, som klasselæreren er tovholder for, og der laves individuel handleplan for den foregribende indsats. Forældrene inddrages. Specialundervisning (indgribende) Der sker en målrettet indsats for elever, som på trods af en forebyggende og foregribende undervisning stadig har svært ved at udvikle brugbare læse- og skrivefærdigheder. Eleven er henvist til PPR, der foretages pædagogisk psykologisk vurdering. Der udarbejdes en handleplan for eleven, og speciallærer og faglærer udarbejder i fællesskab en undervisningsplan, som forældrene orienteres om. Eleven følges med læselogbog, som klasselæreren er tovholder for. Specialundervisningen kan foregå indenfor klassens rammer, uden for klassens rammer og udenfor skolens rammer på læsecentret. Inkluderende Eleven oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i fællesskabet. Der er et samspil mellem den individuelle og den klassebaserede læreplan. Elevens læse- og skrivefærdigheder vedligeholdes og automatiseres. Der anvendes IT-hjælpemidler. På den enkelte skole er der forskellige ressourcepersoner og funktioner som kan støtte indsatsen for elever med læsevanskeligheder. Det er Lærerteamet Læsevejlederen Specialcentret Skoleledelsen PPR Forældrene Klassen Hvis der er brug for yderligere specialiseret undervisning og vejledning/sparring kan man trække på en yderligere ressource det kommunale Læsecenter. Før en nærmere beskrivelsen af de 4 indsatser, er der et overordnet og meget centralt forhold, som skal berøres. Hvordan skaber vi sammenhæng? Mange undersøgelser viser (Torgesen 2005, Gaskins 1998), at det er svært at fastholde og fortsætte en god skriftsproglig udvikling for en del elever efter, at de har fået intensivt læseundervisning. Vi skal være opmærksomme på at skabe sammenhæng mellem specialundervisning og normalundervisning. Man kan tænke, at hver gang en indsats har været foretaget (stor som lille) er eleven i en ny læringsposition, som den efterfølgende undervisning må tage afsæt i. Læselogbogen Elevens klasse, klasselærer og hjemskole er kernen i elevens skoleliv. Klasselæreren er tovholder for eleven i alle sammenhænge. Han/hun kan uddelegere denne opgave midlertidigt, hvis eleven får sin undervisning i læsecentret. Der skal udarbejdes en læselogbog Der udarbejdes en læselogbog fra det øjeblik, klasselæreren opdager, eleven er i risiko for at få læsevanskeligheder. Læselogbogen skal bidrage til at sikre sammenhæng og fremme kvaliteten i indsatsen. Klasselæreren har ansvaret for, at der i overgange mellem forskellige ind- 18

19 satser bliver opsummeret i læselogbogen omkring: elevens læse- skriveudvikling, indhold i indsatsen og evaluering af den. Klasselæreren har ansvaret for at relevante personer får de relevante informationer, og hvis eleven skifter skole fra en grundskole til en skole med overbygning, skal læselogbogen følge med. Attributionsstil og aktører. Specialundervisningen skal arbejde bredt på, at eleven kommer i læringsposition (Jørgen Frost DPU 2008). Det er ikke nok at hæve læse- skrivestandpunktet. Man skal hæve attributionsstilen. Eleverne skal kunne tro på, at de kan få noget ud af det. De skal have en forventning om, at det nytter noget. Attributionsstilen er elevens forestilling om, hvorvidt han klarer sig godt, om det nytter noget, og om det går fremad. Læringsposition forstås som det, at eleven er aktivt lærende. Eleven er aktør. Specialunderviseren skal sammen med klasselæreren overveje, hvordan eleven bliver mere selvhjulpen og foregribe, at eleven skal tilbage i klassen, overveje hvordan det vil være at sidde der, og hvordan eleven skal kunne være aktiv? Når en specialundervisningslærer tager en elev ind i sin favn, må han/hun sammen med elevens klasselærer samtidig have en plan for, hvordan eleven kommer ud af favnen igen. Eleven skal i læringsposition. (Frost) Foregribende indsats i 0.kl. Fra 2009 er 0.kl det første obligatoriske skoleår. De overordnede værdier i undervisningen er faglighed og legende tilgang. Arbejdet med børnenes sproglige udvikling er meget central for alle børn, men især for børn, som er i risiko for at få læsevanskeligheder. Der har været forsket meget i forudsætninger for læsning og i arbejdet med sproglig opmærksomhed for risikobørn (Elbro & Scarborough 2004, Yopp, Yopp 2000, Olofsson & Niedersøe 1999, Ehri 2004). Følgende anbefalinger udspringer heraf. Direkte udpegende og systematisk Der foretages screening i begyndelsen af 0.kl. jf. model til screening. Med afsæt heri udformes en differentieret undervisning indenfor klassens rammer, se nedenfor. Børn i risiko for at få læsevanskeligheder ved ofte ikke, hvad de skal lægge mærke til i undervisningen. Derfor er det centralt at den er direkte, udpegende og systematisk. Anbefalingerne vedr. indhold og progression - Alt som giver glæde ved bøger og højtlæsning - Alt som giver glæde ved brug af legeskrivning og efterhånden børnestavning - Alt som giver glæde ved udforskning af sproget. - Der arbejdes med sproglig opmærksomhed på alle niveauer fra hele ord til enkeltlyd - Undervisningen skal rette barnets opmærksomhed på lydstrukturen i det talte sprog - Der tages udgangspunkt i det sproglige niveau, barnet kan arbejde på (fx hele ord eller stavelser) og herefter arbejdes frem mod at kunne arbejde med enkeltlyde i sproget. - Man skal nå til at arbejde med enkeltlyd - Bogstavers navne, lyde og form skal indgå (de 3 alfabeter). Barnet skal vide, at bogstaverne repræsenterer lyde i sproget. Der skal være mange kroge at huske de 3 alfabeter på: det visuelle billede, lyden, føle formen, forme dem med kroppen m.m. - Arbejde med distinkthed dvs. tydelig udtale af ord (robotsprog) - Det enkelte barn skal have mulighed for at kunne engagere sig i de sproglige aktiviteter, det må ikke kun være med som lyttende. - Progressionen skal være klar og tilpas langsom, der skal være mange gentagelser Anbefalinger vedr. organisering 19

20 - Undervisning på mindre hold har større effekt end klasseundervisning eller 1:1 undervisning - Holddannelsen skal være fleksibel, da det er forskelligt, hvor meget og hvor længe det enkelte barn har behov - Indsatsen skal være intensiv - Anbefalinger vedr. den løbende evaluering - En god udvikling for børn i risiko kræver en meget specialiseret plan med undervisningen - Læreren skal hele tiden følge med i, på hvilket sprogligt niveau barnet kan arbejde - Læreren evaluerer løbende sammen med barnet - Evalueringen består både af forlagsproducerede værktøjer (læseevaluering) og lærerens egne evalueringer af de konkrete indholdselementer, der har været arbejdet med. Anbefalinger vedr. lærerens viden og kompetencer - Viden om læsning og forudsætninger for læsning herunder viden om sammenhæng/forskelle mellem skriftsprog og talesprog. Viden om lydret stavning!! - Viden om risikofaktorer - Viden om progressionen i arbejdet med sproglig opmærksomhed - Læreren skal kunne sætte tilpas små mål for undervisningen og evaluere den løbende Anbefalinger vedr. Forældresamarbejde - På det første forældremøde fortælles om arbejdet med skriftsprogsindlæring - Forældrene inddrages i indsatsen for at styrke barnets sproglige og skriftsproglige udvikling - Opfordre forældrene til at fortælle om ordblindhed i familien Anbefalinger vedr. sammenhæng - Klassens kommende dansklærer deltager i undervisningen i 0.kl. - Der udarbejdes en læselogbog for alle børn i risiko for at få læsevanskeligheder. Logbogen indeholder screeningsresultat og resultat fra individuelle evalueringer, samt beskrivelse af undervisningens indhold og evaluering (handleplan). Læselogbogen skal følge eleven gennem skoleforløbet. Foregribende indsats i 1. og 2. kl. Det er velkendt, at de fleste børn (80%) lærer at læse uanset metode, materiale m.m. De øvrige børn er derimod afhængige af, at der er særlige elementer, som indgår i den første læseundervisning. Det gælder børnene, som er i risiko for at få læsevanskeligheder. Overordnede temaer som læselyst, glæde ved at beskæftige sig med skriftsproget i det hele taget og meningsfulde aktiviteter er selvfølgelige i den første læseundervisning for alle. Herudover er der andre forhold som er kritisk nødvendige for børn i risiko. Lydmetoden skal være et fast element i den første læseundervisning Ord og tekstvalg skal have overvægt og fokus på ord med standardudtaler af bogstaverne, sådan at eleverne fra begyndelsen så vidt muligt kan læse selvstændigt ved brug af bogstav-lydkendskab Arbejde med skrivning er fra dag ét i 1.kl. en del af undervisningen for at støtte børnenes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af skriftens alfabetiske princip. Arbejdet med læseforståelse ord- og begrebsforståelse er centralt Indsats for elever, som på trods af en relevant og omhyggelig undervisning i 0. og begyndelsen af 1. kl. stadig er i risiko eller som er langsomme til at lære det alfabetiske princip. - Særlig intensiv indsats efter jul i 1.kl. (mellem lektioner) og efter jul i 2. kl. - Der skal foreligge en meget specialiseret plan med undervisningen 20

21 - Grundig undersøgelse af elevens forudsætninger (IL-sprog og bogstav, IL-ord og tekst 1) - 1:1 undervisning er det mest effektive herefter kommer holddannelse med fx 1: Direkte udpegende undervisning, underviseren er model for barnet i opbyggelse af læsestrategier. Læsestrategier bygger både på indre og ydre ledetråde. - lydmetoden skal indgå, arbejdet her skal være varieret, multisensorisk (inddrage mange sanser) og engagerende. - Læseven som dagligt læser med barnet og giver respons (en kammerat, morfar, mor, SFO-pædagog, eller hvem som helst). Det er vigtigt at barnet får mulighed for at læse meget, hvis det skal holde trit med kammeraternes læseudvikling. - Underviseren skal have viden om læseudvikling, og om sprogets opbygning. - Handleplaner, mål og evalueringer indgår i elevens læselogbog som føres af dansklærer og speciallærer i fællesskab, og som følger eleven. - Der skabes sammenhæng mellem den tidlige indsats og læseundervisningen i klassen. Modeller for indholdet i den intensive indsats Carsten Elbro Genlæsning af kendt tekst Skriftens lydprincip Varieret 30% Genlæsning af kendt tekst Fonologisk arbejde - herunder indgår skrivning Forberedelse af ny tekst Sproglig opmærksomhed Reading Recovery *...nu med eksplicit fonologisk arbejde Genlæsning af kendt tekst Fonologisk arbejde Sprogarbejde med ord fra teksten Lund Otzen og Guide til special. Carsten Elbro Historieskrivning Puslesætning Elevens egen bog Læsning af ny tekst Elevens egne skrevne tekster Reading Recovery *...nu med eksplicit fonologisk arbejde Ny bog Lund Otzen og Guide til special. Arbejde med ord Reading Recovery skal tilføjes et element, som arbejder specifikt med fonologisk opmærksomhed og det skal i brug i den løbende læsning. Specialundervisning Specialundervisning for ordblinde tilrettelægges på baggrund af viden om læseundervisning til ordblinde og i et samarbejde mellem PPR, forældrene, eleven og speciallæreren. Effektforskning vedrørende læseundervisning af ordblinde elever peger på, at der er flere gode måder at tilrettelægge undervisningen på, og flere undersøgelser har vist, at elevernes læsefærdigheder kan hale ind på og for mere end 50% vedkommende opnå sikkerhed i ordlæsefærdigheder på højde med deres alderssvarende kammeraters (Torgesen 2005) given the right level of intensity and teacher skill, it may be possible to obtain these rates of growth using of variety of approaches to direct instruction in reading (Torgesen 2005) Undervisningen har alle følgende karakteristika Intensiv undervisning, fx 1 lektion hver dag på hold med 1:1 1:6 omkring 70 lektioner i alt udpegende i forhold til fonologisk opmærksomhed flere strategier til ordlæsning som lydsyntese/analyse, analogi, morfologi. Forskellige ordlæsningsstrategier giver adgang til en 21

22 større andel af ord lydrette og ikkelydrette ord (Lovett 2000) klar progression systematik modellerende, guidende, dialogbaseret metakognitiv bevidsthed Selvom eleverne opnår sikkerhed i ordlæsning er de ofte stadig langsommere læsere end deres kammerater. Der skal rigtig meget læseerfaring til, for at eleven øger sin læsehastighed. Alle initiativer som giver eleven mulighed for at læse meget er vigtige. Her er der gode erfaringer med læsebånd, læsemakker osv. Dansk videncenter for ordblindhed står bag en dansk bearbejdelse af det amerikanske undervisningsprogram PHAST. På dansk hedder det VAKS(Vælg AfKodningsStrategi) Det er et eksempel på et undervisningsprogram, som bygger på forskningsbaseret viden fra effektundersøgelser. Som tidligere nævnt er det ikke nok, at specialundervisningen højner elevens læsefærdigheder. Elevens attributionsstil har ofte brug for et løft, og eleven har ofte brug for hjælp til at komme i læringsposition (Jørgen Frost DPU 2008). Specialtilbuddet skal sammen med elevens lærerteam medtænke, at eleven skal kunne være en aktiv deltager i sin hjemklasse. Der kan være forhindringer ud over det læsemæssige, som gør det svært for eleven at være én blandt mange andre elever i klassen. Irene Gaskins taler om roadblocks (Gaskins 1998). Der kan fx være brug for målrettet indsats for at eleven kan Tage hånd om opgaver fra start til slut Lytte efter det centrale i gennemgangen og i instruktioner Opdage det, hvis noget er uklart Bede om hjælp Inkluderende undervisning i klassen. Den største del af elevens undervisning foregår i den inkluderende undervisning i klassen. Eleven deltager i de fag, som tilhører klassetrinnet. Skolens ressourcepersoner som læsevejleder, specialkoordinator, biblioteksteamet giver vejledning og sparring til faglærerne. Lærerteamet orienteres om elevens styrker og vanskeligheder af specialcentret og PPR IT er for de fleste elevers vedkommende en del af undervisningen i alle fag og i elevens hjemmearbejde. Der knyttes en IT advokat til eleven Specialcentret udarbejder sammen med faglærerne handleplaner for den inkluderende praksis. Faglærerne sikrer de føres ud i livet. Indsatsen evalueres og justeres mindst to gange årligt IT advokat Erfaringer fra udviklingsforløb vedrørende IT og læsning viser, at det er vigtigt at eleven har en IT advokat tilknyttet. IT advokaten deltager i undervisningen fx 2 timer om ugen. Advokaten hjælper med at IT inkluderes i undervisningen. IT og læsning Alle medier er mål for og midler til at udvikle dannelse og kompetence i et vidensamfund. At have digitale kompetencer og anvende IT i mange sammenhænge kan betragtes som en kulturteknik på linje med læsning og skrivning. 22

23 Personer der behersker den nye kulturteknik har kompetencer, så de kan anvende IT, når det er hensigtsmæssigt. De har en grundlæggende forståelse af, i hvilke situationer det er relevant at bruge IT, og i hvilke situationer det omvendt er bedst at undlade dette. Når det er relevant at bruge IT, ved de, hvordan man gør (Bent B Andresen 2001, DPU). Alle elever i Norddjurs kommune skal have mulighed for at tilegne sig digitale kompetencer på linje med øvrige kulturteknikker. For elever med læsevanskeligheder, vil det kunne træde i stedet for eller supplere deres usikre læse- og skrivefærdigheder. For disse elever kan det være deres eneste mulighed for selvstændigt at kunne tilegne sig alderssvarende viden og indsigt og dermed kunne tage en ungdomsuddannelse og i det hele taget på sigt blive en del af den skriftsproglige voksne verden. Mål De børn og unge som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp af IT at opnå samme mestring som deres kammerater. I de senere år har kommunerne og regeringen foretaget investeringer i IT-udstyr i folkeskolen. I Norddjurs kommune er der 4-5 elever pr. computer. Adgang til computere er en forudsætning, men ikke en garanti for, at eleverne udvikler digitale kompetencer. Det er afgørende, at IT inddrages i undervisningen. Det kræver koordinering viden og strategi. Klasselæreren er tovholder for den elev, der har behov for IT i undervisningen. Alle lærere i elevens boglige fag har ansvaret for, at IT bliver en integreret del af undervisningen. Skolen har ressourcepersoner, der kan vejlede og på anden måde hjælpe i denne forbindelse: biblioteksteamet, læsevejlederen, speciallæreren. Indsatser kommunalt. Der er en overordnet koordinering af IT hjælpemidler til elever med store læsevanskeligheder. Indsatser skole. Handleplan for IT og læsning indgår i skolens lokale handleplan for læsning I den lokale handleplan kan der arbejdes ud fra følgende spørgsmål: Hvilke mål har vi på forskellige trin? Hvilke tiltag vil vi gøre, hvordan, hvornår og hvem skal evaluere dem? Handleplanen skal afklare følgende spørgsmål: Hvem afgør, hvilke elever, der har brug for IT støtte til læsning? Hvordan er proceduren fra ønske om IT, til at IT er til rådighed i undervisningen i de boglige fag? Koordinering blandt ressourcepersoner Hvem søger for, at hardware/software er til rådighed for eleven i undervisningen i de boglige fag? Hvordan? Hvem introducerer programmer for lærere/elever/forældre? Hvordan? Hvem vejleder om brugen af programmerne i undervisningen? Hvordan? Hvem vejleder vedrørende elektroniske tekster? Hvordan? Hvem opretter eleven i databaser? Hvordan? Hvem sørger for at tilvejebringe elektroniske tekster fra - databaser - kopimaskine - bordscanner - andet hvordan får eleven hjælp, hvis der opstår problemer med hardware/software? Adgang til IT Adgang til computer i forbindelse med lektielæsning kan enten være hjemmets egen computer eller en computer udlånt af skolen. Skolen stiller programmer til rådighed. 23

24 På skolen er der adgang til computer i undervisningen i de boglige fag. Disse indeholder de nødvendige programmer, højttalere, headset med mikrofon og webcam. Der er adgang til printer, og der er adgang til scannerfunktion. Scannerfunktionen kan foretages på skolens kopimaskine og enkelte selvstændige scannere på skolebiblioteket og i afdelingerne. Herudover har eleven sin egen scannerpen til scanning af mindre opgaver. Køb af programmer Der er kommuneaftale på Skoleaftalen, CD- ORD 6, Carsten stemmen og en engelsk stemme, som købes centralt. Skolen sørger selv for indkøb af øvrige programmer som fx scanneprogrammer og programpakken Microsoft Office Temaer i undervisningsindsatsen for ordblinde elever. Som afslutning på kapitlet om indsatsen for elever med læsevanskeligheder skal denne model fremhæves. Den viser hvilke temaer i indsatsen, der er de centrale på forskellige tidspunkter i skoleforløbet ( Ordblind inklusion DVO 2007). Kap. IV Ressource-funktioner og - personer Dette kapitel handler om de funktioner og personer, som understøtter dansklærerens, faglærernes og elevens arbejde med udvikling af funktionelle læsefærdigheder. Det drejer sig om forældrene, biblioteksteamet, læsevejlederen og læsekonsulenten. Forældresamarbejde Forældrene har betydning for de fleste af de faktorer, som har indflydelse på elevernes læseudvikling. Læsefærdighed udvikles i samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning eleven deltager i. Forældrene er meget vigtige samarbejdspartnere for skolen i mange sammenhænge, således også når det gælder elevernes læseudvikling. I skolen er vi afhængige af, at eleven er læringsparat. Det er veludhvilet, har fået morgenmad, tasken er pakket, og der er sund mad til frokost og glæde i øjnene. Alle forældre vil gerne støtte elevernes læseudvikling, og det er en hjælp for mange, at skolen drøfter, viser og fortæller, hvad de kan hjælpe med, og hvordan de kan gøre det. Det er vigtigt, at skolen og forældrene tydeliggør gensidige forventninger til samarbejdets omfang og art. I denne dialog er skolebestyrelsen og ledelsen et vigtigt omdrejningspunkt. Meget læsende børn fortæller, at familien har været medvirkende til at gøre dem til flittige læsere. Forældrene har taget dem med på biblioteket eller i boghandlen (Kilder til Læselyst s. 35) Mangel på tid eller overskud til at mobilisere energi til at læse for børnene, er formodentlig de hyppigste årsager til, at forældrene ikke får læst. Nogle forældre har måske behov for redskaber til at strukturere aktiviteter som højtlæs- 24

25 ning, så det bliver en rar og ustresset stund for både børn og voksne. Og nogle forældre er måske interesseret i foredrag eller korte kurser i, hvordan man kan bruge den dialogiske metode i sin højtlæsning for at få en tættere kontakt med barnet. (Kilder til Læselyst s. 23) Hvad har betydning for udvikling af læselysten gennem hele skoleforløbet? - De voksnes højtlæsning - Mestringsglæden - det at kunne læse og helst at det ikke varer for længe inden koden knækkes. - Positiv feedback fra forældre, lærere og andre elever (fx makkerlæsning, autograflæsning) Forældremøder Samarbejdet med forældre i forbindelse med læsning må rette sig efter børnenes udviklingstrin. Til forældremødet fortælles, hvad der er det karakteristiske for elevernes læseudvikling i den kommende periode og hvilke fokuspunkter der er i undervisningen i det pågældende år. Ved indlæring af de første læsestrategier er det vigtigt, at læreren fortæller konkret, hvad forældrene kan gøre. Man kan udarbejde forældrefoldere for, hvordan hjemmet kan hjælpe på de forskellige trin. Man kan vise film om, hvordan der undervises eller invitere til forældredag, når der er særlige læseaktiviteter Skole-hjemsamtaler Til skole-hjemsamtaler synliggøres elevens læseudvikling. Fx ved hjælp af LUS skemaet, skemaet fra Det gode læseforløb, Læselog, Kan/kan næsten eller andet materiale. Der drøftes målsætning og evaluering i forbindelse med elevplanerne læser ved siden af, som giver respons på fejlord. Det kan være forældrene, naboen, morfar eller hvem som helst. Blot 15 minutter om dagen på denne måde støtter udvikling af flydende automatiseret læsning. Hvis man gør det op i bøger I klasse skal eleverne læse mange letlæsningsbøger hver uge. I klasse skal eleverne læse 3-4 titler om måneden. I klasse skal eleverne læse 1-2 titler om måneden. Nogle af disse bøger kan være fælles bøger i klassen. Pædagogisk servicecenter Et videncenter Skolebiblioteket er et videncenter med bøger IT billeder lyd mm, og det er personressourcer som bibliotekarer og IT-vejledere. Teamet har forskellige kompetencer, som tilsammen giver det mulighed for at varetage mange slags opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. Det er både vejledende overfor eleverne og overfor faglærere og lærerteams. Læseerfaring i tid Når eleven har knækket koden skal der læses meget frilæsning for at læsningen bliver automatiseret ( normalsider), og der skal læses 2 timer om ugen for at vedligeholde et læsestandpunkt. Det anbefales, at opfordre til, at eleverne læser 20 min. - ½ time hver dag derhjemme. For elever som ikke har automatiseret læsningen hjælper det, at der sidder en erfaren 25

26 tilrettelægger sine tilbud, så de hjælper kolleger med at omsætte mål i handleplanen for læsning til praksis i undervisningen. Skolebiblioteksteamet Kender - Materialebestanden og kan hjælpe med at finde egnet materiale til elever og lærer - herunder også adgang til elektroniske tekster, databaser, nettjenester og virtuelle læremidler - Og det skal formidles Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have Men SB skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have Kan tilbyde - Medieudstyr til at arbejde med computere, billeder og lyd - Skrive tegne billedbehandlingsprogrammer - Viden og undervisning i brugen af kompenserende læse- og skriveprogrammer til elever, kolleger og forældre Kan være sparring - Når der skal sammensættes emnesæt/klassesæt - Når læsekursusforløb iværksættes - Når lærere planlægger undervisningsforløb - Når eleverne undervises i den første informationssøgning - Når undervisningen inddrager analoge og digitale medier - I udvikling af elevernes IT- og mediekompetencer i faglige og tværfaglige undervisningsforløb - Når fagudvalgene drøfter indkøb af nye materialer Biblioteksteamet stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, og til elevernes frilæsning. Det vejleder i brugen af alle slags undervisningsmidler. Det er en vigtig ressource i forbindelse med formidling af de elektroniske læremidler, og skolens praksis omkring pædagogisk IT i øvrigt. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed. Det spiller derfor en central og aktiv rolle i skolens indsats for at fremme alle elevers læsefærdigheder. Det gør den fx gennem sine målrelaterede tilbud. Det vil sige, at skolebiblioteket Kan - Skaffe informationer og materialer gennem netværk - Informere om nye lærings- og evalueringsmetoder - Arrangere udstillinger, forfatterbesøg m.m. Det batter noget - Når der er mange titler af små lette bøger til begynderlæseren, og bøgerne er behæftet med lix/lettal - Når biblioteket engagerer sig i skolens indførelse af læsebånd 26

27 - Når biblioteket går forrest i læselystkampagner - Når biblioteksteamet er udfarende Det inspirerer - Når biblioteket medtænker læsningens iscenesættelse. Læsevejlederen L.vejl. L.vejl. L.vejl. Læse- konsulent L.vejl. samarbejde skoleleder samle op påp skoleniveau Læse- vejleder rådgive/ vejlede forældre målsætning handleplan evaluering deltage i arbejdet med kl.konf. opsamle ny viden, inspirator, materialer Vejledning til kolleger Biblioteksteamet samarbejder med læsevejlederen/specialkoordinatoren om koordinering af indsatsen for elever med behov for kompenserende hjælpemidler. Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst og læse- og skrivefærdigheder i hele skoleforløbet. LV vejleder kolleger og skoleledelsen om materialer, indhold, metoder, tilrettelæggelse og evaluering af en differentieret undervisning i skriftsproget. Læsevejlederen har i samarbejde med skolens lærere høj grad af fokus på at minimere gruppen af elever i risiko for at få læsevanskeligheder. Læsevejlederen er central i arbejdet med handleplaner for læsning både kommunalt og lokalt. Læsevejlederens kvalifikationer - Den ministerielt godkendte læsevejlederuddannelse eller lignende PD-uddannelse - læsevejlederkurset fra det tidligere Amtcenter i Skanderborg. - LV følger med i den læse/skrivefaglige udvikling/viden via kurser, faglitteratur, netværk og konferencer. Skolens læsevejleders opgaver omfatter Deltagelse i det kommunale netværk af læsevejledere Tovholder i registreringen af elevernes læseudvikling på skolen. LV samler op 27

28 på skolens læseindsats både med henblik på en intern evaluering og til videreformidling med henblik på den fælles kommunale indsats. LV samler op på læseresultaterne for skolen og er sparringspartner for skoleledelsen i den forbindelse. Central rolle i udarbejdelse, implementering og videreudvikling af skolens handleplan for læsning. Tovholder i arbejdet med den løbende evaluering og dermed arbejdet i forbindelse med klasse-læse-konferencerne. Individuelle evalueringer Sparring og vejledning af kolleger ved deltagelse i teammøder Samarbejde med skolebiblioteksteamet og specialkoordinator Vejledning til forældre. Det kan være ved deltagelse i forældremøder på udvalgte årgange. Det kan være i udarbejdelse af foldere om forældrenes støtte af elevens læsning. Vejledende timetal til læsevejlederopgaver: 6 timer pr. kl. (12 timer i børnehaveklassen) til deltagelse i prøvetagning, analyse og vurdering af resultater af gruppeprøver, deltagelse i klassekonference og kort efterbehandling. Det er dansklæreren selv, der retter prøverne. 2 timer pr. kl. til sparring af undervisning 10 t. til opsamling på skoleniveau og sparring med skoleleder og læsekonsulent 16 timer til kommunalt netværk Herudover kommer tid til - Individuel udredning (specialundervisningspuljen) - Tid til at læse faglitteratur mhp. vejleding af kolleger Læsekonsulent Sparring for læsevejleder og skoleledelse Skoleudvikling konsulentteam læsevejleder netværk Klasse konferencer 1. årgang bindeled ml. teori og praksis kursus - Samarbejde med biblioteksteamet og specialkoordinator Læse- konsulent samle op og koordinere på kommune- niveau kommunale læsetilbud. Læsekonsulenten arbejder med de overordnede mål for læsning i kommunen. Elevernes læseudvikling følges kommunalt af læsekonsulenten. LK er bindeled mellem teori og praksis vedr. læsefaglige emner. LK sikrer, at ny forskningsbaseret viden på læseområdet kommer ud på skolerne og bidrager til at udvikle og kvalificere indsatsen på læseområdet i hele kommunen. Læsekonsulentens kvalifikationer. Læsekonsulenten har en PD uddannelse og en masteruddannelse i læsning. LK følger med i den læse/skrivefaglige udvikling af viden via kurser, faglitteratur, international forskningslitteratur, netværk og konferencer. Læsekonsulentens opgaver omfatter Kommunal handleplan for læsning, udarbejdelse, implementering, evaluering, justering Følger elevernes læseresultater på udvalgte årgange, udarbejder analyse, vurdering og forslag til handlinger. 28

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Indsats og evaluering på læseområdet

Indsats og evaluering på læseområdet Indsats og evaluering på læseområdet Indholdsfortegnelse: Indledning s. 3 Kommissorium s. 5 Status s. 6 Øvrige tiltag s. 7 Målsætning s. 8 Indsatsområder s. 9 Overordnet s. 9 Indskoling s. 11 Mellemtrin

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Retningslinjer og handleplan for sprog og læsning Randers Kommune 2011

Retningslinjer og handleplan for sprog og læsning Randers Kommune 2011 Retningslinjer og handleplan for sprog og læsning Randers Kommune 2011 1 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for sprog og læsning s. 3-6 Handleplan for sprog og læsning s. 7-25 1. Indledning s. 8 2. Dagtilbud

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Fredensborg Kommune Revideret 2011 BØRN, KULTUR og SUNDHED 1 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på børns sproglige

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter

Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter Humlebæk skole Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling Ressourcecenter Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0. årgang Mål At eleverne kan anvende alfabetet At styrke

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Her mangler sidenummerne.

Her mangler sidenummerne. Indhold Her mangler sidenummerne. Status for læseindsatsen i Nordfyns kommune Indledning - Indsatsplanerne fra 2000 indhold og udvikling indenfor området: Læseprøverne Læsevejlederen og klassekonferencen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Den lyttende læser. eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin. Undervisningsministeriet

Den lyttende læser. eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin. Undervisningsministeriet eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin Undervisningsministeriet Forord Denne publikation er et inspirationsmateriale udviklet på baggrund af erfaringer fra udviklings

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere