Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008"

Transkript

1 Forslag til

2 Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Indledning...4 Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune...4 Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau?...4 Hvilke indsatser iværksættes på skoleniveau?...5 Skolen udarbejder sin lokale handleplan for læsning...6 Udarbejdelse af handleplan...6 National handleplan for læsning...6 Læseresultater...7 Hvad vil det sige at læse?...7 Hvordan udvikler man læsefærdigheder?...7 Mål for læsning...8 Kap. II...9 De 3 trin...9 Indskolingen kl kl og 2. kl kl...10 Mellemtrinnet kl...11 Overbygningen kl...13 Differentiering og inklusion...14 Kap. III...15 Indsats for elever med store læsevanskeligheder...15 Visioner...15 Mål og indsats...15 Indsats kommunalt...16 Indsats på skolen...16 Hvad er store læsevanskeligheder?...16 Overordnet model for indsatsen - forløb...17 En forståelsesmodel...18 Hvordan skaber vi sammenhæng?...18 Foregribende indsats i 0.kl...19 Foregribende indsats i 1. og 2. kl...20 Specialundervisning...21 Inkluderende undervisning i klassen...22 IT og læsning...22 Temaer i undervisningsindsatsen for ordblinde elever...24 Kap. IV...24 Ressource-funktioner og -personer...24 Forældresamarbejde...24 Pædagogisk servicecenter...25 Læsevejlederen...27 Læsekonsulent...28 Kap. V...29 Evaluering

3 Læse-klassekonferencer...32 Kap. VI...32 Forslag til fremtidige fokuspunkter på læseområdet i Nord-djurs kommune...32 Opkvalificering...32 Kap. VII...33 Model for lokal handleplan for læsning...33 Model til handleplan for læsning...33 Indskolingen kl...33 Model til handleplan for læsning...36 Indskolingen , 2., 3. kl...36 Model til handleplan for læsning...41 Mellemtrinnet klasse...41 Idékatalog til lærerteamets årsplanlægning...44 Model til handleplan for læsning...45 Overbygning og 10. kl...45 Læsehastighed...47 Projektgrupper og kontaktperson...48 Projektgruppen vedrørende kommunal handleplan for læsning er:...48 Projektgruppen vedrørende indsatsen for elever med store læsevanskeligheder er:...48 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:...48 Litteraturliste

4 Kap. I Mål og indsatser Dette kapitel fremstiller de overordnede mål for læseindsatsen i Norddjurs kommune og de kommunale og lokale indsatser, som skal bidrage til opfyldelse af målene. Der gives en kort beskrivelse af den nationale handleplan for læsning, læseresultater i Norddjurs og endelig beskrives det overordnet, hvad det vil sige at læse, og hvordan man udvikler gode læsefærdigheder Indledning Gode læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børns og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt. I skolen er læsning både et mål i sig selv, men det er også et middel. Eleverne skal både lære at læse og de skal lære at læse for at lære. Sprog og læsning hænger sammen. Sprogtilegnelse er en løbende proces. Den fortsætter op gennem skoleforløbet, og spiller hele tiden en rolle for læseindlæringen og dermed elevernes læreproces. Alle fag medvirker til udvikling af elevernes sprog. Alle fag medvirker til udvikling af elevernes læsning. I forbindelse med kvalitetsrapporten 2007 besluttede kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune at gøre læsning til et indsatsområde. I denne forbindelse blev det besluttet, at der skal udarbejdes en kommunal handleplan for læsning. I 2008 udarbejdes handleplanen for skoleområdet, og efterfølgende udvides den med en handleplan for småbørnsområdet. Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune Alle unge forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at kunne læse sig til oplevelse, viden og indsigt, som de kan anvende i relevante alderssvarende sammenhænge. Styrkelsen af børns og unges læse- og skriveudvikling sker ved at udvikle læsekulturen og læseindsatsen i et bredt samarbejde. Elever i risiko for at få læsevanskeligheder herunder ordblindhed identificeres tidligt i skoleforløbet, og der skal være lige muligheder for en kvalificeret tidlig indsats uanset hvilken skole, eleven går på. De børn og unge som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp af IT at opnå samme mestring som deres kammerater. Den kommunale handleplan for læsning skal give skolerne et kvalificeret grundlag, hvorpå de kan udarbejde deres lokale handleplan. Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau? På kommunalt niveau vil der være fokus på at følge elevernes læseudvikling og på at udvikle og kvalificere indsatsen på læseområdet. Dette foregår i et samarbejde med skolerne. Elevernes læseudvikling følges kommunalt. Det fastlægges kommunalt hvilke pædagogiske prøver skolerne foretager på de enkelte klassetrin. Hvert år indsamler og analyserer læsekonsulenten læseresultaterne ved læseprøverne i og 5. klassetrin. De nationale tests indgår i det om- 4

5 fang, de eksisterer. Resultaterne indgår i kvalitetsrapporten. Læsekonsulenten er sparringspartner for skoleledelsen og skolens læsevejledere. Læsekonsulenten deltager i dialogmøder med den enkelte skole vedrørende indsatsområder for læsning. Læsekonsulenten deltager i læseklassekonferencen på alle skoler i 1. kl. Det kommunale netværk for læsevejledere består af mindst én læsevejleder fra hver skole. Læsekonsulenten er tovholder. Formålet med netværket er videndeling, opkvalificering og sparring med henblik på udvikling af den enkelte læsevejleders faglighed og indsats for at fremme læseudviklingen for alle elever. Undervisningsafdelingen medvirker til, at der er relevante lokale kurser i forbindelse med læseområdet. Der oprettes et kommunalt læsecenter med særlig specialiseret viden. Der er ensartet tilbud for elever med store læsevanskeligheder uanset, hvilken skole de går på. Undervisningsafdelingen følger indsatsen for elever med store læsevanskeligheder for at skabe overblik over omfanget af elever, og om hvorvidt indsatser fremmer de overordnede mål. Der er en overordnet koordinering af IT hjælpemidler til elever med store læsevanskeligheder Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder fremgår af kommunens hjemmeside. Hvilke indsatser iværksættes på skoleniveau? På den enkelte skole er der en klar og synlig ledelse, som sikrer implementering af den kommunale handleplan for læsning. I den første læseundervisning arbejder skolerne ud fra målet om - at de fleste elever er klar til at begynde en egentlig læseundervisning efter 0.kl % af eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, let, sammenhængende tekst efter 1. kl. - Mere end 90 % af eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst efter 2. kl. Når der er udarbejdet en samlet handleplan for læsning som inddrager småbørnsområdet er målet, at 95% af eleverne opnår dette. Alle skoler udarbejder skolens lokale handleplan for læsning. Den indeholder først og fremmest beskrivelse af indsatsen vedrørende: - Den sammenhængende første læseundervisning mhp at nå målene for 2. kl. - Faglig læsning et fælles anliggende for dansklæreren og faglærerne i teamet - Forebyggende og foregribende indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder og den specialpædagogiske indsats for elever med store læsevanskeligheder herunder den inkluderende indsats. - IT og læsning - Forældreinddragelse - Den løbende evaluering og læseklassekonferencer - Elevernes læselyst gennem hele skoleforløbet Alle skoler følger elevernes læseudvikling med pædagogiske prøver, som fastsættes kommunalt, og en skole kan vælge at følge elevernes læseudvikling ved at anvende LUS som et supplement. Alle skoler afholder 2 klasse-læse-konferencer i 0.kl. med henblik på tidligt at opdage og yde en kvalificeret indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder. Herefter afholdes 1 årlig konference på hvert klassetrin i kl. Herefter kan skolen vælge om den vil fortsætte med en årlig konference, eller om den skal afholdes hvert andet år. 5

6 Alle skoler har én eller flere uddannede læsevejledere med beskrevne funktioner. Kun lærere som har kvalifikationer der dækker indholdet i læseundervisningen på det aktuelle klassetrin underviser i dansk. Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder fremgår af skolens hjemmeside. Skolen udarbejder sin lokale handleplan for læsning Med udgangspunkt i den kommunale handleplan udarbejder skolen sin lokale handleplan for læsning. At udarbejde en handleplan for læsning er en proces. Det vil være naturligt at skolens læsevejleder/e er en central person i denne proces. For at opnå en vis systematik og grundlag for evaluering kan det anbefales at bruge en model som fx SMTTE-modellen i udarbejdelse af handleplanen. Udarbejdelse af handleplan Hvilke mål har vi? Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vore mål? Hvilke tegn vil kunne vise, at vi når vore mål? Hvordan vil vi evaluere det, hvornår vil vi gøre det, og hvem skal gøre det? Hvem er involveret? Hvornår vil vi revidere? National handleplan for læsning I 2005 udgav undervisningsministeriet en rapport til forberedelse af en national handleplan for læsning. I 2008 omtales den den iværksatte handleplan for læsning. Mange foreslåede initiativer herfra er allerede iværksat. Det gælder fx tilbud om sprogscreening af alle 3 årige, obligatorisk 0. kl. med forberedende læseundervisning, oprettelse af uddannelse for læsevejledere og læsekonsulenter m.m. I den nationale handleplan er det intentionen, at styrke borgernes læsefærdigheder gøre gode læsere bedre og reducere gruppen med læsevanskeligheder. Den lægger op til, at danske skoleelever lærer at læse forholdsvis tidligt. Det begrundes i flere forhold. Det bidrager positivt til den efterfølgende udvikling af elevernes læsefærdigheder og deres tilegnelse af andre fag og deres personlige udvikling og hvad der er nok så væsentligt. Det gør det muligt tidligt at identificere elever, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. De er bedst hjulpet og i nogen grad afhængige af en tidlig og målrettet indsats. Den nationale handleplan for læsning bygger bl.a. på en meget vigtig viden om, at sprogudvikling og læseudvikling hænger sammen, og den anbefaler, at en indsats for læsning også hænger sammen med en indsats for sprogtilegnelse. Denne handleplan er som nævnt første skridt til en sådan sammenhængende indsats. Den angår i første omgang skolebørnene. Efterfølgende vil der blive udarbejdet handleplan på småbørnsområdet. Den Nationale Handleplans hovedanbefalinger til kommunerne er følgende: 6

7 Kommunen udarbejder en politik og handlingsplan for læsning. Kommunen forpligter sig til at sørge for, at kun lærere med uddannelse i læseundervisning har timer i dansk. Kommunerne forpligtes til at sikre, at lærere i alle boglige fag inddrages i læseundervisningen Kommunerne sikrer en klar og synlig ledelse af skoler og institutioner, der kan sikre implementering af den kommunale handlingsplan for læsning. Kommunerne udarbejder en politik for samspillet med forældre, når det gælder børns sprog- og læseudvikling samt sikrer særlige tilbud til børn, der får utilstrækkelig stimulering og støtte fra forældre Læseresultater I Norddjurs kommunes korte levetid har skoleelevernes læseudvikling været fulgt med læseprøver i 2. klasse. Resultaterne i 2007 viste, at læsefærdighederne i slutningen af 2. kl. lå tæt på landsgennemsnittet fra 2003, og i 2008 lå læseresultaterne klart under. Landsgennemsnittet i 2003 betragtes i de fleste kommuner som en norm, vi skal have ambitioner om at forbedre. Det var også i 2003 at resultaterne i PISA undersøgelsen viste, at ca. hver 6. elev kommer ud af folkeskolen med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Læseresultater kan man bruge som indikatorer for, hvordan det står til med elevernes læsefærdigheder, men hvis man skal handle på baggrund af dem, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er mange faktorer, som spiller en rolle i udvikling af gode læsefærdigheder. Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Det er en aktiv meningssøgende proces, hvor læseren genskaber et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsefærdigheder og skrivefærdigheder er to sider af samme sag, og de udvikles sammen. Der er fokus på læsning i denne handleplan, men det er ikke et udtryk for, at man i praksis skal se isoleret på de to skriftsproglige færdigheder at læse og skrive. Skriveudviklingen er også i nogen grad medtænkt, når der i handleplanen står læseudvikling eller læsefærdigheder. Hvordan udvikler man læsefærdigheder? Læsefærdighed udvikles i samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning eleven deltager i. Kammeraterne, dansklæreren, faglæreren, bibliotekaren, forældrene osv. er betydningsfulde personer i elevens læseudvikling, og der er mange faktorer, som spiller en rolle. For at udvikle gode læsefærdigheder er det vigtigt at læse meget. Det er derfor centralt i arbejdet med skriftsproget, at barnet udvikler en positiv holdning til bøger og læsning. Det er vigtigt, at barnet tidligt har mulighed for at engagere sig i bøgernes univers, få spændende oplevelser og viden, og det er ligeledes vigtigt, at skolen og hjemmet i fællesskab arbejder sammen med barnet om at bevare læselysten gennem hele skoleforløbet. De mange faktorer i udvikling af gode læsefærdigheder er forhåbentligt tænkt godt og grundigt ind i handleplanen, men den kan aldrig være fyldestgørende. Alle de, som har aktier i barnets læseudvikling må supplere med fantasi, fascination og faglighed. Hvad vil det sige at læse? 7

8 Mål for læsning Læse- skriveundervisningen i folkeskolen tager udgangspunkt i Fælles Mål. Denne kommunale handleplan lægger vægt på den tidlige læseindlæring og den faglige læsning gennem hele skoleforløbet. Den supplerer Fælles Mål ved en uddybende beskrivelse af den første læseundervisning i 0. og kl. og en beskrivelse af centrale strategier/indsatser vedr. læseforståelse og faglig læsning. Den lægger vægt på, at alle elever får varierede og brugbare strategier i forhold til de to komponenter i læsning, afkodning og sprogforståelse, og at lærerne i de boglige fag samarbejder om undervisning i faglig læsning. Mens denne handleplan for læsning er under udarbejdelse, arbejdes der i undervisningsministeriet med flere initiativer, som betyder, at handleplanen må revideres. Det er Nye Fælles Mål for dansk og sprogscreening i 0.kl. I det hele taget er handleplanen dynamisk. Den skal løbende evalueres og revideres af undervisningsafdelingen. 8

9 Kap. II De 3 trin Dette kapitel handler om de 3 trin i skoleforløbet fra kl. indskoling, mellemtrin og overbygning. Det er en karakteristik af det centrale i læseudviklingen og undervisningen på de enkelte trin. Teksten i sig selv kan betragtes som anbefalinger til fokus og tiltag. Der er centrale elementer vedrørende undervisningen og samarbejdet om den, som er direktiver. Disse er markeret i teksten i form af de blå rammer. Kapitlet slutter med konkrete anbefalinger vedrørende differentiering og inklusion. Indskolingen kl. I de første skoleår er læseundervisningen fokuseret på, at eleverne lærer at læse. De skal knække koden, eller mere præcist - de skal kunne anvende det alfabetiske princip. Det er nødvendigt, at der er en klar og tydelig progression i læseundervisningen hen over skoleårene i kl. for at nå målet, at eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst. Tidlig identifikation og indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er centralt i indskolingen. 0.kl. Læseudvikling bygger på sproglig udvikling. Efterhånden kan barnet flytte sin opmærksomhed fra ord og sætningers betydning til, hvordan de lyder. Barnet kan lægge mærke til om ord er lange eller korte, om de rimer osv. Den læseforberedende undervisning i 0.kl. bygger på en faglig og legende tilgang. Så mange som muligt skal være klar til at modtage en egentlig læseundervisning ved overgangen til 1.kl. Den læseforberedende undervisning i 0.kl. skal inddrage leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver. Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse (legeskrivning og børnestavning) og funktionelt bogstavkendskab. Begyndende læseerfaringer hvor læreren læser højt for eleverne, og hvor hun modellerer den første fælleslæsning vha. guided reading i fx storbog/lillebog. Opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling vha. dialogisk oplæsning Leg med historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse. Foregribende indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 1. og 2. kl. Den første egentlige læseundervisning bygger på elevernes forudsætninger for læsning og den legende og faglige tilgang fra 0. kl. Den løbende evaluering i 0.kl. skal komme tilrettelæggelsen af den første formelle læseundervisning til gode. Eleverne lærer at anvende varierede læsestrategier, som understøtter de to komponenter i læsning, afkodning og sprogforståelse. Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klassetrin. Det er basis for, at eleverne kan bruge læsning til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser, og dermed også til at bevare nysgerrigheden og læselysten. Det er basis for, at eleverne kan tilegne sig viden gennem læsning i alle skolens fag i det videre skoleforløb. 9

10 Den første læseundervisning i 1. og 2. kl. skal inddrage Centrale elementer som støtter afkodningsfærdigheder Eleverne lærer de 3 alfabeter. For mange elever vil det være tilstrækkeligt med en repetition i begyndelsen af 1. kl. De fleste børn lærer at læse uanset hvilken metode, læreren bruger, men for børn i risiko for at få læsevanskeligheder er det afgørende nødvendigt, at de får udpegende undervisning i, hvordan man gør. Lydmetoden skal være et fast element i undervisningen for disse børn. Ord og tekstvalget i den første læseundervisning skal have overvægt og fokus på ord med standardudtaler af bogstaverne, så eleverne får mulighed for at opnå succes med at læse ved brug af deres bogstav-lydkendskab Arbejdet med skrivning er fra første dag i 1. kl. en del af undervisningen for at støtte elevernes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af det alfabetiske princip. Elevernes færdigheder i selvstændigt at gendanne et forestillingsindhold skal have direkte opmærksomhed. Det kan fx være ved at genfortælle, illustrere, dramatisere en læst eller hørt tekst. Eleverne skal arbejde med teksters fortællestruktur. Indsigt i forskelle og ligheder mellem talt og skrevet sprog kan fremmes ved iagttagelser i sætningsdannelse, og formidling af samme forestillingsindhold i forskellige medier (tale, skrift, billede) 3. kl. I 3. klasse arbejdes med at automatisere og konsolidere elevernes læsefærdigheder. Der skal læses mange sider, og eleverne prøver kræfter med mere krævende tekster som større kapitelbøger - mere tekst færre billeder. Lærerteamet begynder at få fokus på den faglige læsning. Se beskrivelsen på mellemtrinnet. Centrale elementer i undervisningen som støtter sprogforståelsen Aktiviteter, der støtter udvikling af ord- og begrebsforrådet. Det kan fx være iagttagelse og arbejde med ord som selvstændige størrelser, synonymer, antonymer, orddannelse og bevidst udnyttelse af kontekst. 10

11 Mellemtrinnet kl Fokus skifter fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære. I Norddjurs kommune er Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning ikke kun dansklærerens. Det kræver hele lærerteamets opmærksomhed. De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, må arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gennem hele skoleforløbet. Lærerne i teamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning. De inddrager Før under efter læseaktiviteter De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet. Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. At lære at læse er en lang proces, som udvikler sig over mange år, og som indeholder mange facetter. I de første skoleår er det målet i sig selv at lære det, men efterhånden som undervisningen i fagene benytter faglige tekster, hvad enten de er analoge eller digitale, bliver læsningen et redskab, som eleven udvikler og anvender i læreprocessen. Læreprocesserne er det undervisningen vil fremme, og når man skal kunne læse sig til ny viden, skal denne viden kunne nås (forstås) med den viden, man har i forvejen. Derfor er elevens baggrundsviden fx en del af undervisningen osv. Som tidligere nævnt er en af hovedanbefalingerne til kommunerne i den nationale handleplan for læsning, at kommunen forpligtes til at sikre, at alle boglige fag inddrages i læseundervisningen. Derfor er fokus i denne del af handleplanen elevens faglige læsning og lærerteamets samarbejde herom. Tekster er forskellige De tekster eleverne møder i danskundervisningen er forskellige fra de tekster eleverne møder i andre fag. Selv om eleverne læser alderssvarende i fortællende tekster kan de godt have svært ved at læse informerende tekster. Fagteksterne stiller anderledes krav til læseprocessen. I de forskellige fag er man optaget af forskellige problemstillinger og anvender forskellige metoder. Det afspejler sig i fagenes tekster, som bliver forskellige på forskellige områder. Alle fag har sine tekster! Hvad er mon tekstens formål? I natur og teknik er der ofte forklarende tekster, som har til formål at forklare, hvordan noget fungerer. De har ofte en karakteristisk opbygning, og hvis man er fortrolig med den og formålet med forklarende tekster hjælper det læseren til at opdage og udlede det centrale forklaringen. I historie kan teksterne være berettende. De beskriver hændelser, deres årsager og konsekvenser, så eleven skal lede efter årsagssammenhænge. De kan ofte være pakket ind i et miks af fiktion og fakta, som kræver at eleverne bliver bevidste om at skelne. Elevens læsestrategier skal tilpasses den enkelte tekst. Derfor er det vigtigt at faglæreren kender og kan undervise i det, som kendetegner fagets tekster. 11

12 At lære et fag er at lære fagets sprog. En tangent er ikke bare en tangent! Hvert fag har sit specifikke fagsprog, som eleverne skal lære at forstå og anvende. Faget kan anvende ord, som eleverne kender i en normalbetydning, men som ikke kan bruges til at forstå sammenhængen i en faglig betydning. I matematik fx viser det sig, at en søjle, som i normalbetydning har noget med bygninger at gøre, er en størrelse i et diagram. En tangent har ikke noget at gøre med et klaver osv. Ej blot til pynt! Fagtekster er ofte også kendetegnet ved at være sammensatte tekster, som ud over tekst indeholder figurer, tabeller, skemaer og illustrationer. Disse er en del af informationen som ofte ikke læses i selve teksten. Deres funktion er ikke nødvendigvis klar for eleven. Hvad skal jeg have ud af denne tekst, hvordan skal jeg gribe læsningen an, og hvad fik jeg egentlig ud af det? Læsning er en aktiv meningssøgende proces. Det medfører bl.a., at eleven aktiverer sin baggrundsviden om tekstens emne, at eleven kan sammenholde ny viden med kendt viden, og at eleven kan integrere ny viden i eksisterende viden, så de forestillinger/idéer (mentale modeller) eleven har om verden udvikles og nuanceres. Der er således centrale elementer i undervisningen, som støtter læseprocessen og dermed læreprocessen i alle fag. Det er arbejdet med læseforståelsesstrategier FØR UNDER EF- TER læsning. Før læsning Før læse aktiviteter retter sig mod elevens forberedelse af læsningen. Det kunne fx være at: afklare læseformålet, udarbejde mind maps over elevens baggrundsviden for emnet. Afklare hvilke forventninger man kan have til teksttypen, dens opbygning, hvor står de centrale informationer osv. Under læsning under læsning aktiviteter har til formål at styrke elevens interaktion med teksten. Det kunne fx være at: genlæse det som er uklart, afklare ord, opsummere det centrale undervejs, tage notater osv. Efter læsning Efter læse aktiviteter har til formål at styrke elevernes integration af ny viden med deres eksisterende viden og brug af tekstens indhold som fx ved at: udarbejde mind maps over det eleven nu ved om emnet. Omskrive tekstens indhold i en ny form for at klargøre hvad eleven nu ved, udføre instruktionen (hvis det var en instruerende teksttype) osv. Emnet har vi, men hvad med teksten? Valget af tekster spiller en stor rolle for elevens mulighed for at tilegne sig ny viden. Teksten skal kunne mødes med elevens baggrundsviden, og teksten skal give eleven mulighed for at kunne forstå de centrale fagord og begreber. I forbindelse med tilrettelæggelse af emneorienteret eller projektorienteret undervisning, hvor eleverne arbejder individuelt eller i mindre grupper med forskellige emner, er det vigtigt, at læreren ved, hvilken viden teksterne forudsætter. Hvem kan hjælpe faglæreren? Det er vigtigt, at man på skolen i udvælgelsen af fagtekster (analoge som digitale) kan trække på viden både om faget og om teksters læsbarhed. Det vil være naturligt at biblioteket, fagudvalg og læsevejlederen bidrager hertil. Efterhånden som de digitale læremidler bliver mere og mere udbredte skal man tage stilling til, hvordan de vægtes i forhold til de analoge. Efterhånden findes ret gode digitale undervisningsmidler som Danske dyr.dk og Danskhistorie.dk., men de må indgå i prioriteringen i forhold til taskebøgerne. Faglæreren har fagets indhold i fokus, nu skal faglæreren også have fagets tekster i fokus. Skolens læsevejleder og biblioteksteamet kan hjælpe. 12

13 Overbygningen kl. Elevernes læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning i overbygningen. læsning på mellemtrinnet). Lærerteamet i de boglige fag på den enkelte årgang laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i denne undervisning. Der arbejdes med at bevare og udvikle gode læsevaner, og opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende hastighed i læsningen. Nogle elever har brug for ekstra opmærksomhed for at variere læsehastigheden. Læsehastigheden varierer alt efter formålet med læsningen, så den hænger sammen med elevens brug af forskellige læseteknikker: oversigtslæse, punktlæse, nærlæse osv. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Elevernes ordforråd og begrebsverden udvikles i alle fag. Se beskrivelsen på mellemtrinnet. Multible tekster I de ældste klasser er der mere og mere fokus på at integrere viden fra flere forskellige kilder om det samme (komplekse) emne. Udfordringen er, at flere kilder kan have forskellige perspektiver og måske modstridende fremlæggelser af et emne, som læseren må forholde sig til, og som kan nuancere og sofistikere den viden, som udvikles. Når man arbejder med multible tekster, bliver emnet for eleven mindre knyttet til en bestemt tekst, og indholdet bliver dermed lettere at huske og anvende i nye situationer. Det fremmer elevernes udbytte af læsningen af multible tekster, - at de har forhåndskendskab til emnet - at de kender mange teksttyper - at de har et læseformål - at de uddyber tekstindholdet, identificerer ligheder og forskelle på tværs af tekster - at de overvåger forståelsen - at de har opmærksomhed på kilden, teksttypen, tid og sted med henblik på at vurdere troværdighed De lærere, som underviser i fag, hvor der bruges faglige tekster, arbejder med de tekster, som er typiske for deres fagområder og det gennem hele skoleforløbet (se beskrivelsen om faglig Læselyst For at eleverne kan udvikle deres læsefærdigheder i takt med, at teksterne bliver mere og mere udfordrende, er det vigtigt, at de læser meget i passende tekster. Mange skoler oplever en tendens til, at eleverne læser mindre og mindre frilæsning op gennem skoleforløbet. Det er en tendens, som er vigtig at forholde sig til og imødegå på den enkelte skole. Elever i dag er mere aktive mediebrugere i fritiden end de er i skolen. Herigennem anvender de også skriftsproget både læsning og skrivning i meget varierede sammenhænge. Det bidrager også til opbygning af funktionelle læsefærdigheder, og det kunne måske i højere grad tænkes ind i læseundervisningen. Læselystkampagner kan være med til, at elever fortsat har læselyst, og de kan bevirke, at elever genvinder læselysten. Der skal arbejdes bevidst med læselyst og læsekultur i en hverdag, der udfordrer og stimulerer bl.a. gennem et varieret udvalg af alle slags tekster og samvær herom. - Klassens fællesskab om fortællingen som forfører ud i forskellige universer, hvor tid og sted er en anden. - Læseklubber med interesselæsning (både i digitale og analoge tekster) - Lærerens oplæsning for klassen - Forfatterbesøg 13

14 Differentiering og inklusion For at alle elever kan udvikle funktionelle læsefærdigheder i et passende tempo for den enkelte gennem hele skoleforløbet, må undervisningen tilrettelægges, så den når ud i bredden af elevgruppen. Det er den store udfordring at udfordre alle elever. Den differentierede undervisning er nøglen hertil og den er forudsætningen for en inkluderende praksis. Inklusion kan i læsefaglig sammenhæng betyde, at elever med store læsevanskeligheder kan deltage i undervisningen, fordi teksterne har forskellig sværhedsgrad, og/eller fordi der anvendes andre læremidler end trykt tekst. Se beskrivelse i næste kapitel. 3 læseniveauer Helt konkret og overordnet er det vigtigt at kende elevens 3 læseniveauer, det selvstændige læseniveau, undervisningsniveauet og frustrationsniveauet. Læse niveau Det selvstændige læseniveau Eleven kan læse ca. 95 % af ordene Undervisnings-niveauet Eleven kan læse mindst 90 % af ordene Frustrations-niveauet Eleven kan læse mindre end 90 % af ordene Aktivitet Fri-læsning Læsning af tekster, hvor selve læsningen gøres til genstand for undervisning Formål Giver læsetræning som vedligeholder og automatiserer læsefærdigheder, giver oplevelse, viden og læselyst, giver erfaring med skriftsproget, og udvikler ordkendskab Udvikler elevens læsestrategier. Det kan være alfabetiske strategier til at afkode ukendte ord, eller det kan være læseforståelsesstrategier (læse for at lære). giver oplevelse, viden og læselyst. Det har intet formål, at læse tekster af denne sværhedsgrad. Det støtter ikke elevens læseudvikling og sandsynligvis heller ikke læselysten Det er vigtigt, at der er mange slags tekster med forskellig sværhedsgrad til rådighed i undervisningen for at alle elever bliver tilpas udfordret. Elever som har store læsevanskeligheder kan ikke profitere af klassens tekster, hvis de ligger på elevens frustrationsniveau. Derfor anvender man andre læremidler end den trykte tekst, hvor eleven lytter sig til indholdet læser med ørerne. Lytte niveau Eleven lytter til alderssvarende tekster vha. CD eller digitale tekster Aktivitet Frilæsning Undervisnings-tekster i alle fag Formål Giver oplevelser, viden, erfaring med skriftsproget, udvikler ordkendskab. Udvikler elevens strategier til at lytte for at lære, giver viden og oplevelser. Inklusion: gøre livslang læring mulig Skolen har et ressourceteam, som er lærerne behjælpelige i deres bestræbelse på at differentiere undervisningen. Se beskrivelsen af det pædagogiske servicecenter og læsevejlederen. 14

15 Kap. III Indsats for elever med store læsevanskeligheder Dette kapitel handler om indsatsen for elever med store læsevanskeligheder. Det er en meget udførlig beskrivelse af indsatser, fordi det overordnede mål i Norddjurs kommune er, at eleverne skal have lige muligheder for en tidlig kvalificeret indsats uanset hvilken skole, de går på. Indholdet er udarbejdet på baggrund af ny forskningsbaseret viden om læsning, læsevanskeligheder og undervisning. Temaerne er: visioner for indsatsen, læsevanskeligheder, en overordnet model, den foregribende og indgribende (specialundervisning) undervisning, inklusion og IT og læsning. Et eventuelt kommunalt læsetilbud for disse elever er ved at blive udarbejdet i forbindelse med projektet Kvalitet i specialundervisningen. Arbejdet her forventes færdigt i Visioner Elever med store læsevanskeligheder skal gives optimale muligheder for at kunne engagere sig og være deltagere i projektet om at lære. De skal tidligt i deres skoleliv møde voksne, som genkender - og har indsigt i de vanskeligheder de møder, som ved, hvilken indsats, der er brug for, og som har handlemuligheder i forhold hertil. Den indsats som gives elever med store læsevanskeligheder skal fremme elevernes oplevelse af, at de hører til i de sammenhænge, de indgår i, at der er forventninger til, at de kan bidrage både fagligt og socialt. Fællesskabet i skolen skal bygge på ligeværd og anerkendelse. Mangfoldighed er en kvalitet ved fællesskabet, og alle skal have gavn af at være en del af det. Jf. Norddjurs kommunes sammenhængende børnepolitik. Elever med læsevanskeligheder skal opleve at de til stadighed udfordres og udvikles i overensstemmelse med deres evner og behov, og at der er mangfoldige veje til viden. De skal opleve, at de har overblik over deres skoleliv, og at der er tilstrækkelig sammenhæng i de læringssituationer, de indgår i. Indsatsen er således båret af ambitionen om, at alle børn skal opleve forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. Det foregår i en sammenhæng hvor den voksne indgyder mod og tryghed til at lære, selvom det til tider opleves temmelig strabadserende. I Norddjurs kommune er det intentionen, at skolen/lærerne kan yde en velkvalificeret indsats for elever med meget store læsevanskeligheder. Denne indsats angår både det meget specialiserede og det meget inkluderende. Der er fokus på samarbejde og sammenhæng mellem specialtilbud og hjemskole, mellem hjemklasse og specialundervisning og indenfor hjemklassens rammer. Det påhviler de involverede skoler/lærere at sikre dette. Der er fokus på, at alle elever får samme mulighed for hjælp uanset, hvor de bor i kommunen. Der er således også fokus på videndeling, faglig sparring på tværs af skolerne i kommunen og fleksible løsninger. I indsatsen lægges der stor vægt på inddragelse af barnets netværk. Forældrene er centrale samarbejdspartnere. Mål og indsats De overordnede mål for læsning i Norddjurs kommune gælder for alle elever, dermed også elever med store læsevanskeligheder. Alle unge forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at kunne læse sig til oplevelse, viden og indsigt, som de kan anvende i relevante alderssvarende sammenhænge. Styrkelsen af børns og unges læse- og skriveudvikling sker ved at udvikle læsekulturen og læseindsatsen i et bredt samarbejde. Elever i risiko for at få læsevanskeligheder herunder ordblindhed identificeres tidligt i skoleforløbet, og der skal være lige muligheder for 15

16 en kvalificeret tidlig indsats uanset hvilken skole, eleven går på. De børn og unge som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp IT at opnå samme mestring som deres kammerater. Den kommunale handleplan for læsning skal give skolerne et kvalificeret grundlag, hvorpå de kan udarbejde deres lokale handleplan. Indsats på skolen I skolens handleplan for læsning beskrives den - Forebyggende og foregribende indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder og den specialpædagogiske indsats for elever med store læsevanskeligheder herunder den inkluderende indsats. - indsatsen for elever med store læsevanskeligheder fremgår af skolens hjemmeside. Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder er karakteriseret ved nøgleordene: - Tidlig indsats - Sammenhæng og kvalitet i tilbuddene - Fleksible løsninger - Så tæt på hjemklassen som mulig. Indsats kommunalt Undervisningsafdelingen sikrer at: - der oprettes et kommunalt læsecenter med særlig specialiseret viden. - der er ensartet tilbud for elever med store læsevanskeligheder uanset, hvilken skole de går på. - undervisningsafdelingen følger indsatsen for elever med store læsevanskeligheder for at skabe overblik over omganget af elever, og om hvorvidt indsatser fremmer de overordnede mål. - indsatsen for elever med store læsevanskeligheder fremgår af kommunens hjemmeside. Hvad er store læsevanskeligheder? Læsefærdighed udvikles i samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning eleven deltager i. En indsats for elever med store læsevanskeligheder skal derfor bygge på viden om forudsætninger for læsning, læse- og skriveudvikling, kvalificeret undervisning og den konkrete elev. I læseforskningen taler man om to overordnede kategorier af læsevanskeligheder Ordblindhed Ordblindhed eller dysleksi defineres sådan: Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Den er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Vanskelighederne er ofte uventede i forhold til andre kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af effektiv undervisning. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden (Lyon, Shaywitz & Shaywitz, 2003) Ordblindhed gør det vanskeligt for eleven at bearbejde sproglyd. Det bevirker, at det er svært at lære og at anvende det alfabetiske princip i 16

17 læsning og stavning. Nogle kan i tillæg have vanskeligheder med langsom benævnelse (ordmobilisering), og nogle kan også have bredere sproglige vanskeligheder. Hver elev har sit eget mønster af vanskeligheder og styrkesider. Når eleven arbejder med skriftsproget både ved læse- og skriveaktiviteter foregår det usikkert og langsomt. Hvor mange udvikler ordblindhed? I 2007 udkom en screeningsmodel, der havde til formål at identificere elever i slutningen af 2. kl. eller i begyndelsen af 3. kl. som var i risiko for at udvikle ordblindhed. Modellen fandt 6 % af elevgruppen. Dette tal kan reduceres ved en tidlig og målrettet indsats. Almindeligvis taler man om, at 3-5 % af en befolkning rent faktisk får ordblindhed. Vanskeligheder med sprogforståelse Eleven har svært ved at skabe mening og sammenhæng i de tekster, der læses. Det kan hænge sammen med et lille ordforråd og/eller at eleven ikke er aktiv i læseprocessen. Det har svært ved at aktivere baggrundsviden, etablere relevant forforståelse, foretage relevante følgeslutninger, skelne mellem det centrale og det perifere. Overordnet model for indsatsen - forløb Småbørn Dagpasning Skolen 0.-2.kl. Sundheds- forebyggen de foregriben de 3.-9.kl. Differen-tieret /inkluderende undervisning i klassen IT Specialundervisning i intensive perioder Dagplejer Pædagog Sprog- Stimulering Skolen kl. lærer er tovholder læselogbog Læsevejleder Specialcenter Sparring, rådgivning, holddelt undervisn. kl. lærer er tovholder læselogbog Læsevejleder Specialcenter Sparring, rådgivning, specialundervisning 10. kl. Målrettet læseundervisning Ungdomsudd Læsevejleder PPR Logopæd psykolog PPR Logopæd Læsekonsulent psykolog konsultativ bistand rådgivning udredning pædagogisk psykologisk vurdering UU Læsecenter Sundhedsplejerske

18 En forståelsesmodel Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder består af 4 dele Forebyggende Der er fokus på centrale komponenter i undervisningen som fremmer sproglig opmærksomhed og læse- og skriveudviklingen for alle børn. Differentiering, fleksibel holddannelse, sparring og rådgivning fra læsevejleder. Medvirker til, at alle elever er i faglig udvikling. Jf. den kommunale handleplan for læsning. Foregribende Der sker en målrettet indsats for elever, der er identificeret som værende i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Der er brug for yderligere differentiering og holddannelse. Rådgivning gives af læsevejleder, specialcenter og PPR. Eleven følges med en læselogbog, som klasselæreren er tovholder for, og der laves individuel handleplan for den foregribende indsats. Forældrene inddrages. Specialundervisning (indgribende) Der sker en målrettet indsats for elever, som på trods af en forebyggende og foregribende undervisning stadig har svært ved at udvikle brugbare læse- og skrivefærdigheder. Eleven er henvist til PPR, der foretages pædagogisk psykologisk vurdering. Der udarbejdes en handleplan for eleven, og speciallærer og faglærer udarbejder i fællesskab en undervisningsplan, som forældrene orienteres om. Eleven følges med læselogbog, som klasselæreren er tovholder for. Specialundervisningen kan foregå indenfor klassens rammer, uden for klassens rammer og udenfor skolens rammer på læsecentret. Inkluderende Eleven oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i fællesskabet. Der er et samspil mellem den individuelle og den klassebaserede læreplan. Elevens læse- og skrivefærdigheder vedligeholdes og automatiseres. Der anvendes IT-hjælpemidler. På den enkelte skole er der forskellige ressourcepersoner og funktioner som kan støtte indsatsen for elever med læsevanskeligheder. Det er Lærerteamet Læsevejlederen Specialcentret Skoleledelsen PPR Forældrene Klassen Hvis der er brug for yderligere specialiseret undervisning og vejledning/sparring kan man trække på en yderligere ressource det kommunale Læsecenter. Før en nærmere beskrivelsen af de 4 indsatser, er der et overordnet og meget centralt forhold, som skal berøres. Hvordan skaber vi sammenhæng? Mange undersøgelser viser (Torgesen 2005, Gaskins 1998), at det er svært at fastholde og fortsætte en god skriftsproglig udvikling for en del elever efter, at de har fået intensivt læseundervisning. Vi skal være opmærksomme på at skabe sammenhæng mellem specialundervisning og normalundervisning. Man kan tænke, at hver gang en indsats har været foretaget (stor som lille) er eleven i en ny læringsposition, som den efterfølgende undervisning må tage afsæt i. Læselogbogen Elevens klasse, klasselærer og hjemskole er kernen i elevens skoleliv. Klasselæreren er tovholder for eleven i alle sammenhænge. Han/hun kan uddelegere denne opgave midlertidigt, hvis eleven får sin undervisning i læsecentret. Der skal udarbejdes en læselogbog Der udarbejdes en læselogbog fra det øjeblik, klasselæreren opdager, eleven er i risiko for at få læsevanskeligheder. Læselogbogen skal bidrage til at sikre sammenhæng og fremme kvaliteten i indsatsen. Klasselæreren har ansvaret for, at der i overgange mellem forskellige ind- 18

19 satser bliver opsummeret i læselogbogen omkring: elevens læse- skriveudvikling, indhold i indsatsen og evaluering af den. Klasselæreren har ansvaret for at relevante personer får de relevante informationer, og hvis eleven skifter skole fra en grundskole til en skole med overbygning, skal læselogbogen følge med. Attributionsstil og aktører. Specialundervisningen skal arbejde bredt på, at eleven kommer i læringsposition (Jørgen Frost DPU 2008). Det er ikke nok at hæve læse- skrivestandpunktet. Man skal hæve attributionsstilen. Eleverne skal kunne tro på, at de kan få noget ud af det. De skal have en forventning om, at det nytter noget. Attributionsstilen er elevens forestilling om, hvorvidt han klarer sig godt, om det nytter noget, og om det går fremad. Læringsposition forstås som det, at eleven er aktivt lærende. Eleven er aktør. Specialunderviseren skal sammen med klasselæreren overveje, hvordan eleven bliver mere selvhjulpen og foregribe, at eleven skal tilbage i klassen, overveje hvordan det vil være at sidde der, og hvordan eleven skal kunne være aktiv? Når en specialundervisningslærer tager en elev ind i sin favn, må han/hun sammen med elevens klasselærer samtidig have en plan for, hvordan eleven kommer ud af favnen igen. Eleven skal i læringsposition. (Frost) Foregribende indsats i 0.kl. Fra 2009 er 0.kl det første obligatoriske skoleår. De overordnede værdier i undervisningen er faglighed og legende tilgang. Arbejdet med børnenes sproglige udvikling er meget central for alle børn, men især for børn, som er i risiko for at få læsevanskeligheder. Der har været forsket meget i forudsætninger for læsning og i arbejdet med sproglig opmærksomhed for risikobørn (Elbro & Scarborough 2004, Yopp, Yopp 2000, Olofsson & Niedersøe 1999, Ehri 2004). Følgende anbefalinger udspringer heraf. Direkte udpegende og systematisk Der foretages screening i begyndelsen af 0.kl. jf. model til screening. Med afsæt heri udformes en differentieret undervisning indenfor klassens rammer, se nedenfor. Børn i risiko for at få læsevanskeligheder ved ofte ikke, hvad de skal lægge mærke til i undervisningen. Derfor er det centralt at den er direkte, udpegende og systematisk. Anbefalingerne vedr. indhold og progression - Alt som giver glæde ved bøger og højtlæsning - Alt som giver glæde ved brug af legeskrivning og efterhånden børnestavning - Alt som giver glæde ved udforskning af sproget. - Der arbejdes med sproglig opmærksomhed på alle niveauer fra hele ord til enkeltlyd - Undervisningen skal rette barnets opmærksomhed på lydstrukturen i det talte sprog - Der tages udgangspunkt i det sproglige niveau, barnet kan arbejde på (fx hele ord eller stavelser) og herefter arbejdes frem mod at kunne arbejde med enkeltlyde i sproget. - Man skal nå til at arbejde med enkeltlyd - Bogstavers navne, lyde og form skal indgå (de 3 alfabeter). Barnet skal vide, at bogstaverne repræsenterer lyde i sproget. Der skal være mange kroge at huske de 3 alfabeter på: det visuelle billede, lyden, føle formen, forme dem med kroppen m.m. - Arbejde med distinkthed dvs. tydelig udtale af ord (robotsprog) - Det enkelte barn skal have mulighed for at kunne engagere sig i de sproglige aktiviteter, det må ikke kun være med som lyttende. - Progressionen skal være klar og tilpas langsom, der skal være mange gentagelser Anbefalinger vedr. organisering 19

20 - Undervisning på mindre hold har større effekt end klasseundervisning eller 1:1 undervisning - Holddannelsen skal være fleksibel, da det er forskelligt, hvor meget og hvor længe det enkelte barn har behov - Indsatsen skal være intensiv - Anbefalinger vedr. den løbende evaluering - En god udvikling for børn i risiko kræver en meget specialiseret plan med undervisningen - Læreren skal hele tiden følge med i, på hvilket sprogligt niveau barnet kan arbejde - Læreren evaluerer løbende sammen med barnet - Evalueringen består både af forlagsproducerede værktøjer (læseevaluering) og lærerens egne evalueringer af de konkrete indholdselementer, der har været arbejdet med. Anbefalinger vedr. lærerens viden og kompetencer - Viden om læsning og forudsætninger for læsning herunder viden om sammenhæng/forskelle mellem skriftsprog og talesprog. Viden om lydret stavning!! - Viden om risikofaktorer - Viden om progressionen i arbejdet med sproglig opmærksomhed - Læreren skal kunne sætte tilpas små mål for undervisningen og evaluere den løbende Anbefalinger vedr. Forældresamarbejde - På det første forældremøde fortælles om arbejdet med skriftsprogsindlæring - Forældrene inddrages i indsatsen for at styrke barnets sproglige og skriftsproglige udvikling - Opfordre forældrene til at fortælle om ordblindhed i familien Anbefalinger vedr. sammenhæng - Klassens kommende dansklærer deltager i undervisningen i 0.kl. - Der udarbejdes en læselogbog for alle børn i risiko for at få læsevanskeligheder. Logbogen indeholder screeningsresultat og resultat fra individuelle evalueringer, samt beskrivelse af undervisningens indhold og evaluering (handleplan). Læselogbogen skal følge eleven gennem skoleforløbet. Foregribende indsats i 1. og 2. kl. Det er velkendt, at de fleste børn (80%) lærer at læse uanset metode, materiale m.m. De øvrige børn er derimod afhængige af, at der er særlige elementer, som indgår i den første læseundervisning. Det gælder børnene, som er i risiko for at få læsevanskeligheder. Overordnede temaer som læselyst, glæde ved at beskæftige sig med skriftsproget i det hele taget og meningsfulde aktiviteter er selvfølgelige i den første læseundervisning for alle. Herudover er der andre forhold som er kritisk nødvendige for børn i risiko. Lydmetoden skal være et fast element i den første læseundervisning Ord og tekstvalg skal have overvægt og fokus på ord med standardudtaler af bogstaverne, sådan at eleverne fra begyndelsen så vidt muligt kan læse selvstændigt ved brug af bogstav-lydkendskab Arbejde med skrivning er fra dag ét i 1.kl. en del af undervisningen for at støtte børnenes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af skriftens alfabetiske princip. Arbejdet med læseforståelse ord- og begrebsforståelse er centralt Indsats for elever, som på trods af en relevant og omhyggelig undervisning i 0. og begyndelsen af 1. kl. stadig er i risiko eller som er langsomme til at lære det alfabetiske princip. - Særlig intensiv indsats efter jul i 1.kl. (mellem lektioner) og efter jul i 2. kl. - Der skal foreligge en meget specialiseret plan med undervisningen 20

21 - Grundig undersøgelse af elevens forudsætninger (IL-sprog og bogstav, IL-ord og tekst 1) - 1:1 undervisning er det mest effektive herefter kommer holddannelse med fx 1: Direkte udpegende undervisning, underviseren er model for barnet i opbyggelse af læsestrategier. Læsestrategier bygger både på indre og ydre ledetråde. - lydmetoden skal indgå, arbejdet her skal være varieret, multisensorisk (inddrage mange sanser) og engagerende. - Læseven som dagligt læser med barnet og giver respons (en kammerat, morfar, mor, SFO-pædagog, eller hvem som helst). Det er vigtigt at barnet får mulighed for at læse meget, hvis det skal holde trit med kammeraternes læseudvikling. - Underviseren skal have viden om læseudvikling, og om sprogets opbygning. - Handleplaner, mål og evalueringer indgår i elevens læselogbog som føres af dansklærer og speciallærer i fællesskab, og som følger eleven. - Der skabes sammenhæng mellem den tidlige indsats og læseundervisningen i klassen. Modeller for indholdet i den intensive indsats Carsten Elbro Genlæsning af kendt tekst Skriftens lydprincip Varieret 30% Genlæsning af kendt tekst Fonologisk arbejde - herunder indgår skrivning Forberedelse af ny tekst Sproglig opmærksomhed Reading Recovery *...nu med eksplicit fonologisk arbejde Genlæsning af kendt tekst Fonologisk arbejde Sprogarbejde med ord fra teksten Lund Otzen og Guide til special. Carsten Elbro Historieskrivning Puslesætning Elevens egen bog Læsning af ny tekst Elevens egne skrevne tekster Reading Recovery *...nu med eksplicit fonologisk arbejde Ny bog Lund Otzen og Guide til special. Arbejde med ord Reading Recovery skal tilføjes et element, som arbejder specifikt med fonologisk opmærksomhed og det skal i brug i den løbende læsning. Specialundervisning Specialundervisning for ordblinde tilrettelægges på baggrund af viden om læseundervisning til ordblinde og i et samarbejde mellem PPR, forældrene, eleven og speciallæreren. Effektforskning vedrørende læseundervisning af ordblinde elever peger på, at der er flere gode måder at tilrettelægge undervisningen på, og flere undersøgelser har vist, at elevernes læsefærdigheder kan hale ind på og for mere end 50% vedkommende opnå sikkerhed i ordlæsefærdigheder på højde med deres alderssvarende kammeraters (Torgesen 2005) given the right level of intensity and teacher skill, it may be possible to obtain these rates of growth using of variety of approaches to direct instruction in reading (Torgesen 2005) Undervisningen har alle følgende karakteristika Intensiv undervisning, fx 1 lektion hver dag på hold med 1:1 1:6 omkring 70 lektioner i alt udpegende i forhold til fonologisk opmærksomhed flere strategier til ordlæsning som lydsyntese/analyse, analogi, morfologi. Forskellige ordlæsningsstrategier giver adgang til en 21

22 større andel af ord lydrette og ikkelydrette ord (Lovett 2000) klar progression systematik modellerende, guidende, dialogbaseret metakognitiv bevidsthed Selvom eleverne opnår sikkerhed i ordlæsning er de ofte stadig langsommere læsere end deres kammerater. Der skal rigtig meget læseerfaring til, for at eleven øger sin læsehastighed. Alle initiativer som giver eleven mulighed for at læse meget er vigtige. Her er der gode erfaringer med læsebånd, læsemakker osv. Dansk videncenter for ordblindhed står bag en dansk bearbejdelse af det amerikanske undervisningsprogram PHAST. På dansk hedder det VAKS(Vælg AfKodningsStrategi) Det er et eksempel på et undervisningsprogram, som bygger på forskningsbaseret viden fra effektundersøgelser. Som tidligere nævnt er det ikke nok, at specialundervisningen højner elevens læsefærdigheder. Elevens attributionsstil har ofte brug for et løft, og eleven har ofte brug for hjælp til at komme i læringsposition (Jørgen Frost DPU 2008). Specialtilbuddet skal sammen med elevens lærerteam medtænke, at eleven skal kunne være en aktiv deltager i sin hjemklasse. Der kan være forhindringer ud over det læsemæssige, som gør det svært for eleven at være én blandt mange andre elever i klassen. Irene Gaskins taler om roadblocks (Gaskins 1998). Der kan fx være brug for målrettet indsats for at eleven kan Tage hånd om opgaver fra start til slut Lytte efter det centrale i gennemgangen og i instruktioner Opdage det, hvis noget er uklart Bede om hjælp Inkluderende undervisning i klassen. Den største del af elevens undervisning foregår i den inkluderende undervisning i klassen. Eleven deltager i de fag, som tilhører klassetrinnet. Skolens ressourcepersoner som læsevejleder, specialkoordinator, biblioteksteamet giver vejledning og sparring til faglærerne. Lærerteamet orienteres om elevens styrker og vanskeligheder af specialcentret og PPR IT er for de fleste elevers vedkommende en del af undervisningen i alle fag og i elevens hjemmearbejde. Der knyttes en IT advokat til eleven Specialcentret udarbejder sammen med faglærerne handleplaner for den inkluderende praksis. Faglærerne sikrer de føres ud i livet. Indsatsen evalueres og justeres mindst to gange årligt IT advokat Erfaringer fra udviklingsforløb vedrørende IT og læsning viser, at det er vigtigt at eleven har en IT advokat tilknyttet. IT advokaten deltager i undervisningen fx 2 timer om ugen. Advokaten hjælper med at IT inkluderes i undervisningen. IT og læsning Alle medier er mål for og midler til at udvikle dannelse og kompetence i et vidensamfund. At have digitale kompetencer og anvende IT i mange sammenhænge kan betragtes som en kulturteknik på linje med læsning og skrivning. 22

23 Personer der behersker den nye kulturteknik har kompetencer, så de kan anvende IT, når det er hensigtsmæssigt. De har en grundlæggende forståelse af, i hvilke situationer det er relevant at bruge IT, og i hvilke situationer det omvendt er bedst at undlade dette. Når det er relevant at bruge IT, ved de, hvordan man gør (Bent B Andresen 2001, DPU). Alle elever i Norddjurs kommune skal have mulighed for at tilegne sig digitale kompetencer på linje med øvrige kulturteknikker. For elever med læsevanskeligheder, vil det kunne træde i stedet for eller supplere deres usikre læse- og skrivefærdigheder. For disse elever kan det være deres eneste mulighed for selvstændigt at kunne tilegne sig alderssvarende viden og indsigt og dermed kunne tage en ungdomsuddannelse og i det hele taget på sigt blive en del af den skriftsproglige voksne verden. Mål De børn og unge som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp af IT at opnå samme mestring som deres kammerater. I de senere år har kommunerne og regeringen foretaget investeringer i IT-udstyr i folkeskolen. I Norddjurs kommune er der 4-5 elever pr. computer. Adgang til computere er en forudsætning, men ikke en garanti for, at eleverne udvikler digitale kompetencer. Det er afgørende, at IT inddrages i undervisningen. Det kræver koordinering viden og strategi. Klasselæreren er tovholder for den elev, der har behov for IT i undervisningen. Alle lærere i elevens boglige fag har ansvaret for, at IT bliver en integreret del af undervisningen. Skolen har ressourcepersoner, der kan vejlede og på anden måde hjælpe i denne forbindelse: biblioteksteamet, læsevejlederen, speciallæreren. Indsatser kommunalt. Der er en overordnet koordinering af IT hjælpemidler til elever med store læsevanskeligheder. Indsatser skole. Handleplan for IT og læsning indgår i skolens lokale handleplan for læsning I den lokale handleplan kan der arbejdes ud fra følgende spørgsmål: Hvilke mål har vi på forskellige trin? Hvilke tiltag vil vi gøre, hvordan, hvornår og hvem skal evaluere dem? Handleplanen skal afklare følgende spørgsmål: Hvem afgør, hvilke elever, der har brug for IT støtte til læsning? Hvordan er proceduren fra ønske om IT, til at IT er til rådighed i undervisningen i de boglige fag? Koordinering blandt ressourcepersoner Hvem søger for, at hardware/software er til rådighed for eleven i undervisningen i de boglige fag? Hvordan? Hvem introducerer programmer for lærere/elever/forældre? Hvordan? Hvem vejleder om brugen af programmerne i undervisningen? Hvordan? Hvem vejleder vedrørende elektroniske tekster? Hvordan? Hvem opretter eleven i databaser? Hvordan? Hvem sørger for at tilvejebringe elektroniske tekster fra - databaser - kopimaskine - bordscanner - andet hvordan får eleven hjælp, hvis der opstår problemer med hardware/software? Adgang til IT Adgang til computer i forbindelse med lektielæsning kan enten være hjemmets egen computer eller en computer udlånt af skolen. Skolen stiller programmer til rådighed. 23

24 På skolen er der adgang til computer i undervisningen i de boglige fag. Disse indeholder de nødvendige programmer, højttalere, headset med mikrofon og webcam. Der er adgang til printer, og der er adgang til scannerfunktion. Scannerfunktionen kan foretages på skolens kopimaskine og enkelte selvstændige scannere på skolebiblioteket og i afdelingerne. Herudover har eleven sin egen scannerpen til scanning af mindre opgaver. Køb af programmer Der er kommuneaftale på Skoleaftalen, CD- ORD 6, Carsten stemmen og en engelsk stemme, som købes centralt. Skolen sørger selv for indkøb af øvrige programmer som fx scanneprogrammer og programpakken Microsoft Office Temaer i undervisningsindsatsen for ordblinde elever. Som afslutning på kapitlet om indsatsen for elever med læsevanskeligheder skal denne model fremhæves. Den viser hvilke temaer i indsatsen, der er de centrale på forskellige tidspunkter i skoleforløbet ( Ordblind inklusion DVO 2007). Kap. IV Ressource-funktioner og - personer Dette kapitel handler om de funktioner og personer, som understøtter dansklærerens, faglærernes og elevens arbejde med udvikling af funktionelle læsefærdigheder. Det drejer sig om forældrene, biblioteksteamet, læsevejlederen og læsekonsulenten. Forældresamarbejde Forældrene har betydning for de fleste af de faktorer, som har indflydelse på elevernes læseudvikling. Læsefærdighed udvikles i samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning eleven deltager i. Forældrene er meget vigtige samarbejdspartnere for skolen i mange sammenhænge, således også når det gælder elevernes læseudvikling. I skolen er vi afhængige af, at eleven er læringsparat. Det er veludhvilet, har fået morgenmad, tasken er pakket, og der er sund mad til frokost og glæde i øjnene. Alle forældre vil gerne støtte elevernes læseudvikling, og det er en hjælp for mange, at skolen drøfter, viser og fortæller, hvad de kan hjælpe med, og hvordan de kan gøre det. Det er vigtigt, at skolen og forældrene tydeliggør gensidige forventninger til samarbejdets omfang og art. I denne dialog er skolebestyrelsen og ledelsen et vigtigt omdrejningspunkt. Meget læsende børn fortæller, at familien har været medvirkende til at gøre dem til flittige læsere. Forældrene har taget dem med på biblioteket eller i boghandlen (Kilder til Læselyst s. 35) Mangel på tid eller overskud til at mobilisere energi til at læse for børnene, er formodentlig de hyppigste årsager til, at forældrene ikke får læst. Nogle forældre har måske behov for redskaber til at strukturere aktiviteter som højtlæs- 24

25 ning, så det bliver en rar og ustresset stund for både børn og voksne. Og nogle forældre er måske interesseret i foredrag eller korte kurser i, hvordan man kan bruge den dialogiske metode i sin højtlæsning for at få en tættere kontakt med barnet. (Kilder til Læselyst s. 23) Hvad har betydning for udvikling af læselysten gennem hele skoleforløbet? - De voksnes højtlæsning - Mestringsglæden - det at kunne læse og helst at det ikke varer for længe inden koden knækkes. - Positiv feedback fra forældre, lærere og andre elever (fx makkerlæsning, autograflæsning) Forældremøder Samarbejdet med forældre i forbindelse med læsning må rette sig efter børnenes udviklingstrin. Til forældremødet fortælles, hvad der er det karakteristiske for elevernes læseudvikling i den kommende periode og hvilke fokuspunkter der er i undervisningen i det pågældende år. Ved indlæring af de første læsestrategier er det vigtigt, at læreren fortæller konkret, hvad forældrene kan gøre. Man kan udarbejde forældrefoldere for, hvordan hjemmet kan hjælpe på de forskellige trin. Man kan vise film om, hvordan der undervises eller invitere til forældredag, når der er særlige læseaktiviteter Skole-hjemsamtaler Til skole-hjemsamtaler synliggøres elevens læseudvikling. Fx ved hjælp af LUS skemaet, skemaet fra Det gode læseforløb, Læselog, Kan/kan næsten eller andet materiale. Der drøftes målsætning og evaluering i forbindelse med elevplanerne læser ved siden af, som giver respons på fejlord. Det kan være forældrene, naboen, morfar eller hvem som helst. Blot 15 minutter om dagen på denne måde støtter udvikling af flydende automatiseret læsning. Hvis man gør det op i bøger I klasse skal eleverne læse mange letlæsningsbøger hver uge. I klasse skal eleverne læse 3-4 titler om måneden. I klasse skal eleverne læse 1-2 titler om måneden. Nogle af disse bøger kan være fælles bøger i klassen. Pædagogisk servicecenter Et videncenter Skolebiblioteket er et videncenter med bøger IT billeder lyd mm, og det er personressourcer som bibliotekarer og IT-vejledere. Teamet har forskellige kompetencer, som tilsammen giver det mulighed for at varetage mange slags opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. Det er både vejledende overfor eleverne og overfor faglærere og lærerteams. Læseerfaring i tid Når eleven har knækket koden skal der læses meget frilæsning for at læsningen bliver automatiseret ( normalsider), og der skal læses 2 timer om ugen for at vedligeholde et læsestandpunkt. Det anbefales, at opfordre til, at eleverne læser 20 min. - ½ time hver dag derhjemme. For elever som ikke har automatiseret læsningen hjælper det, at der sidder en erfaren 25

26 tilrettelægger sine tilbud, så de hjælper kolleger med at omsætte mål i handleplanen for læsning til praksis i undervisningen. Skolebiblioteksteamet Kender - Materialebestanden og kan hjælpe med at finde egnet materiale til elever og lærer - herunder også adgang til elektroniske tekster, databaser, nettjenester og virtuelle læremidler - Og det skal formidles Skolebiblioteket skal give eleverne det, de vil have Men SB skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have Kan tilbyde - Medieudstyr til at arbejde med computere, billeder og lyd - Skrive tegne billedbehandlingsprogrammer - Viden og undervisning i brugen af kompenserende læse- og skriveprogrammer til elever, kolleger og forældre Kan være sparring - Når der skal sammensættes emnesæt/klassesæt - Når læsekursusforløb iværksættes - Når lærere planlægger undervisningsforløb - Når eleverne undervises i den første informationssøgning - Når undervisningen inddrager analoge og digitale medier - I udvikling af elevernes IT- og mediekompetencer i faglige og tværfaglige undervisningsforløb - Når fagudvalgene drøfter indkøb af nye materialer Biblioteksteamet stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, og til elevernes frilæsning. Det vejleder i brugen af alle slags undervisningsmidler. Det er en vigtig ressource i forbindelse med formidling af de elektroniske læremidler, og skolens praksis omkring pædagogisk IT i øvrigt. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed. Det spiller derfor en central og aktiv rolle i skolens indsats for at fremme alle elevers læsefærdigheder. Det gør den fx gennem sine målrelaterede tilbud. Det vil sige, at skolebiblioteket Kan - Skaffe informationer og materialer gennem netværk - Informere om nye lærings- og evalueringsmetoder - Arrangere udstillinger, forfatterbesøg m.m. Det batter noget - Når der er mange titler af små lette bøger til begynderlæseren, og bøgerne er behæftet med lix/lettal - Når biblioteket engagerer sig i skolens indførelse af læsebånd 26

27 - Når biblioteket går forrest i læselystkampagner - Når biblioteksteamet er udfarende Det inspirerer - Når biblioteket medtænker læsningens iscenesættelse. Læsevejlederen L.vejl. L.vejl. L.vejl. Læse- konsulent L.vejl. samarbejde skoleleder samle op påp skoleniveau Læse- vejleder rådgive/ vejlede forældre målsætning handleplan evaluering deltage i arbejdet med kl.konf. opsamle ny viden, inspirator, materialer Vejledning til kolleger Biblioteksteamet samarbejder med læsevejlederen/specialkoordinatoren om koordinering af indsatsen for elever med behov for kompenserende hjælpemidler. Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst og læse- og skrivefærdigheder i hele skoleforløbet. LV vejleder kolleger og skoleledelsen om materialer, indhold, metoder, tilrettelæggelse og evaluering af en differentieret undervisning i skriftsproget. Læsevejlederen har i samarbejde med skolens lærere høj grad af fokus på at minimere gruppen af elever i risiko for at få læsevanskeligheder. Læsevejlederen er central i arbejdet med handleplaner for læsning både kommunalt og lokalt. Læsevejlederens kvalifikationer - Den ministerielt godkendte læsevejlederuddannelse eller lignende PD-uddannelse - læsevejlederkurset fra det tidligere Amtcenter i Skanderborg. - LV følger med i den læse/skrivefaglige udvikling/viden via kurser, faglitteratur, netværk og konferencer. Skolens læsevejleders opgaver omfatter Deltagelse i det kommunale netværk af læsevejledere Tovholder i registreringen af elevernes læseudvikling på skolen. LV samler op 27

28 på skolens læseindsats både med henblik på en intern evaluering og til videreformidling med henblik på den fælles kommunale indsats. LV samler op på læseresultaterne for skolen og er sparringspartner for skoleledelsen i den forbindelse. Central rolle i udarbejdelse, implementering og videreudvikling af skolens handleplan for læsning. Tovholder i arbejdet med den løbende evaluering og dermed arbejdet i forbindelse med klasse-læse-konferencerne. Individuelle evalueringer Sparring og vejledning af kolleger ved deltagelse i teammøder Samarbejde med skolebiblioteksteamet og specialkoordinator Vejledning til forældre. Det kan være ved deltagelse i forældremøder på udvalgte årgange. Det kan være i udarbejdelse af foldere om forældrenes støtte af elevens læsning. Vejledende timetal til læsevejlederopgaver: 6 timer pr. kl. (12 timer i børnehaveklassen) til deltagelse i prøvetagning, analyse og vurdering af resultater af gruppeprøver, deltagelse i klassekonference og kort efterbehandling. Det er dansklæreren selv, der retter prøverne. 2 timer pr. kl. til sparring af undervisning 10 t. til opsamling på skoleniveau og sparring med skoleleder og læsekonsulent 16 timer til kommunalt netværk Herudover kommer tid til - Individuel udredning (specialundervisningspuljen) - Tid til at læse faglitteratur mhp. vejleding af kolleger Læsekonsulent Sparring for læsevejleder og skoleledelse Skoleudvikling konsulentteam læsevejleder netværk Klasse konferencer 1. årgang bindeled ml. teori og praksis kursus - Samarbejde med biblioteksteamet og specialkoordinator Læse- konsulent samle op og koordinere på kommune- niveau kommunale læsetilbud. Læsekonsulenten arbejder med de overordnede mål for læsning i kommunen. Elevernes læseudvikling følges kommunalt af læsekonsulenten. LK er bindeled mellem teori og praksis vedr. læsefaglige emner. LK sikrer, at ny forskningsbaseret viden på læseområdet kommer ud på skolerne og bidrager til at udvikle og kvalificere indsatsen på læseområdet i hele kommunen. Læsekonsulentens kvalifikationer. Læsekonsulenten har en PD uddannelse og en masteruddannelse i læsning. LK følger med i den læse/skrivefaglige udvikling af viden via kurser, faglitteratur, international forskningslitteratur, netværk og konferencer. Læsekonsulentens opgaver omfatter Kommunal handleplan for læsning, udarbejdelse, implementering, evaluering, justering Følger elevernes læseresultater på udvalgte årgange, udarbejder analyse, vurdering og forslag til handlinger. 28

Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Kap. II...9 De 3 trin...9 Kap. III...15 Indsats for elever med store læsevanskeligheder...

Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Kap. II...9 De 3 trin...9 Kap. III...15 Indsats for elever med store læsevanskeligheder... Marts 2009 Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Indledning...4 Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune...4 Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau?...4 Hvilke

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik for skole og dagtilbud i Tønder Kommune Colourbox.dk Indhold Indledning... 4 Formål... 4 Mål... 4 Indsatser på kommunalt niveau... 5 Indsatser på institutions- og skoleniveau... 5

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Frederiksberg Kommune asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsepolitik 2012-2015

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Læseundersøgelsen 2012

Læseundersøgelsen 2012 Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen 2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning

Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning Juni 2009 Indhold Baggrund for iværksættelsesplanen ------------------------------------------------------------------ 1 Hovedelementer ----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Læsepolitik og handleplan

Læsepolitik og handleplan Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere