Dagens program. Care. Målgruppe. Behandling

Transkript

1 Dagens program Klinik for Liaisonpsykiatri og Kompetencecenter for Shared Care Målgruppe Behandling

2 Dagens program Shared care Projekt Sygeplejersker, ½ psykiater og en psykolog skal arbejde hos de praktiserende læger. Målgruppe Let depression, angst og funktionelle tilstande Behandlingsmetode: Kognitiv terapi ved sygeplejerske. EL stiller diagnosen og behandler evt med medicin. Psykiater og psykolog superviserer henholdsvis læger og sygeplejersker

3 Kognitiv terapi ved sygeplejerske shared care og behandling ved sårsygeplejerske hudafdelingen : Jeg kan nævne i flæng, at min diabetes 2 behandling var stort set ikke eksisterende, at jeg nærmest gik og skjulte mig i det daglige, mit selvværd var helt i bund og jeg følte mig dissideret ulækker ifbm min hudsygdom (hidrosadenitis suppuritiva). At jeg så også var min egen største fjende omkring helbredelsen af HS, nemlig min enorme overvægt, gjorde det til et uoverskueligt problem, jeg ikke har anet, hvordan jeg skulle tackle. Udover ovennævnte, så havde jeg også en tendens til at køre mig selv op i et hjørne, hvor konsekvensen ofte endte i nogle sort/hvide afgørelser, hvor jeg måske nok bagefter havde haft ønske om at kunne lade en dør stå på klem. Men tingene blev ofte til enten/eller. Og desværre med store sociale omkostninger, hvor jeg nok bagefter havde ønsket det anderledes. Det vigtigste er jo nok, at jeg er ved at runde de 200 kilo (vægt ved start af behandlingsforløbet med Shared Care 237 kg/red), og det på en måde jeg har kunnet leve med. Fået styr på min diabetes 2. Et meget større selvværd og ønsket/håbet om en lysere fremtid. En større social omgangskreds, samt et bd bedre humør og også udseende. d

4 Klinik for Liaisonpsykiatri Historisk i Liaisonpsykiatri py blev første gang getableret i Danmark i Da Forskningsenheden i Århus for funktionelle lidelser og psykosomatik blev etableret. I 2001 Blev Liaisonpsykiatrisk enhed på BBH oprettet - med tilsynsfunktion. I 2005 åbnede klinik for Liaisonpsykiatri i Vordingborg - uden tilsynsfunktion. I flere andre regioner er der spirende tiltag - men ikke nogen etablerede tilbud endnu.

5 Rammerne Klinik for Liaisonpsykiatri hører organisatorisk under Afdeling for Specialfunktioner i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse og Kompetencecenter for Shared Care hører under Klinik for Liaisonpsykiatri. Klinikken har hovedkontor i Køge og har satellitter i Vordingborg, Slagelse og Roskilde.

6 Rammerne Der tilbydes specialiseret tværfaglig gstøtte og behandling af patienter der tilhører de forskellige klinikkers målgrupper. Klinikken består af enhedsledere, overlæger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver, psykomotoriske terapeuter og sekretærer. e e Der er ugentlige behandlingskonferencer i klinikkerne med deltagelse af alle faggrupper. Der er regelmæssig obligatorisk supervision af alle behandlere der har terapeutiske forløb i klinikkerne.

7 Samarbejdspartnere Samarbejde med primærsektoren (egen læge) afsluttende notater og telefonisk Kommunalt samarbejde via socialrådgiver Orientering om klinikkernes virke ved PAM og SAM og andre hospitalsafdelinger Elektive tilsyn på udvalgte somatiske afsnit-dermatologi og neurologi

8 Henvisning Patienter henvises via: Praktiserende læger i Regionen Privatpraktiserende speciallæger i psykiatri Læger indenfor somatikken Læger indenfor psykiatrien Kun for KFS Selvhenvendelse : Henvisninger visiteres fortrinsvis af Regionens psykiatriske visitationsklinik patienter som er henvist internt fra andre dele af Psykiatrien visiteres ved konference i klinikkerne

9 Målgruppe Liaisonklinikken Liaisonpsykiatrien forsøger at forbinde det psykiatriske og det somatiske sygehussystem. Mange af klienterne synes det er skamfuldt at komme i psykiatrien og vil hellere behandles i somatikken. Og mener faktisk heller ikke at de hører til hos os.

10

11 Tilstande med fysisk symptompræsentation Somatiske symptomer F k lt ti ti i Somatisk lidelse Fakultativ somatisering Funktionelle tilstande Angstlidelser l Depressioner Andre Milde tilfælde Moderate tilfælde Svære tilfælde Simulering Factitious disorder Andre

12 Målgruppe Liaisonklinikken Somatiseringstilstand Helbredsangst Vedvarende somatoform smertetilstand Neurasteni Dissociative tilstande (konversionstilstande) (Fokus på dette i dag) Stor diskussion i patientforeninger, nogle er vrede på psykiatrien Sven Brinkmann har problematiseret træthedssyndrom som diagnose og diagnostisering af hverdagsproblemer Hvor skelner vi??

13 Patientforløb i klinikken Behandlingstilbud Psykoedukation Terapeutisk intervention ud fra en kognitiv referenceramme (gruppe/individuelt) Mindfullness og psykomotorisk behandling Sideløbende konsultation ved klinikkernes psykiatriske overlæger, evt medicinsk beh ved comorbid tilstand Evt. sideløbende konsultation hos klinikkens socialrådgiverkonsulent Nogle patienter afsluttes efter udredning og psykoedukation Går tilbage til egen læge Viderehenvisning af patienter med behov for udredning i somatikken Afslutning af forløbet Afslutningssamtale Afslutningsnotat til egen læge med anbefaling af evt. efterbehandling i primærsektoren Patienten oplyses om mulighed for genhenvisning

14 Udredning Stolpen: Livshistorie Somatisk tilstand Traumer Uforklarlige symptomer før 30 år Funktionsniveau Forværring eller bedring Relationer Synkronicitet? Uddannelse Klinisk interview Struktureret diagnostisk interview (MINI) Somatisk tilstandt Evt somatisk undersøgelse Indhentning af materiale, udredning via egen læge, speciallæge Paraklinik Konference med neurolog ved behov

15 Psykoedukation Vi underviser patienterne i, at de fejler noget, men at de ikke fejler det de tror!!!! Der er ikke noget synligt organisk grundlag for funktionelle lidelser, men de neurale netværk fungerer anderledes!!! Patienter er IKKE psykisk syge men kroppen larmer og giver symptomer. Den undervisning kan sammen med en god udredning udgøre næsten halvdelen af arbejdet!!!

16 Tværfaglig behandling Efter udredning tildeles pt én kontaktperson Jo mere alvorlig li tilstanden er jo flere faggrupper deltager i behandlingen De mest alvorlige patientforløb t håndteres es af psykolog, og, læge og psykomotorisk terapeut i fællesskab Læge: Psykoedukation k og evt medicinsk i behandling samt vurdering af hvornår pt kan deltage i aktivering Psykolog: Kognitiv terapi Psykomotorisk terapeut: Somato-kognitiv behandling og mindfulness

17 In red: Interaction Group*Condition in the contrast Escape>Severe in Patients>controls showing peak activations in the Right SMA and the Right TPJ. Right panel: Contrast estimate in right SMA, MNI [ ] and right TPJ, MNI[ ] In blue: Interaction Group*Condition in the contrast Escape<Severe in Patients > Controls showing decreased activation in left hippocampus and parahippocampal gyrus. Right panel: Contrast estimate in left hippocampus, MNI [ ]

18 Hvorfor bliver følelser til kropslige symptomer i stedet for refleksion, psykologisk udvikling og modning? Stærke emotionelle stimuli medfører: Aktivering af SMA (sensomotorisk cortex) og amygdala (kamp/frygt) hos patienterne, noget vi ikke ville forvente normalt. (motorisk respons på stimuli/traumer) Samtidig øges aktiviteten i TPJ (Temperoparietale junction). Dette er stedet hvor det kropslige selv, koordination findes. Der laves et cutt off til den afficerede kropsdel ved affektion i dette område, patienten negligerer den manglende funktion Aybek S, Nicholson TR, Zelaya F, et al (2014) Neural Correlates of Recall of Life Events in Conversion Disorder. JAMA Psychiatry 71:

19 Aybek S, Nicholson TR, Zelaya F, et al (2014) Neural Correlates of Recall of Life Events in Conversion Disorder. JAMA Psychiatry 71: Hippocampus er mindre aktiv medens IFC er mere aktiv hos konversionspatienter når escape erindringer genkaldes. De husker uden at huske rigtigt Samtidig er genkaldelse af erindringer ikke forbundet med samme emotionalitet hos konversionspatienter sammenlignet med normale patienter (Belle indifference!)

20

21 Motoriske konversionssymptomer og generelle træthedssymptomer Jeg kan gå en tur på en km, hvis det ikke er blæsevejr, så falder jeg på grund af balanceproblemer og svimmelhed. Kan forholde mig fornuftigt til telefonopkald og lignende hvis det er først på dagen, herefter melder trætheden sig, en manglende koncentrationsevne samt en følelse af, at jeg ikke kan flytte benene under mig. Jeg får ind imellem snøvlende tale. Efter et par timers hvil om eftermiddagen kan jeg klare mig nogenlunde gennem resten af dagen. Har svært ved at spise aftensmad, har svært ved at holde fast på kniv og gaffel. Kramper i musklerne Kan ikke svømme (Tidligere konkurrencesvømmer) I må forstå, at det ikke lader sig gøre, at hælde al denne dårligdom ud ved en enkelt lægesamtale! Somatisk udredning ia bortset fra højsignal forandringer i pons, kan ifølge neurolog ikke forklare hele tilstanden!

22 Motoriske konversionssymptomer 29 årig kvinde, ingen tidligere symptomer Har levet regelmæssigt men tiltagende belastninger pga private problemer i ægteskab og eksterne belastninger på arbejde de sidste år Udvikler anfald med venstresidig lammelse, anfald varer nogle få timer, herefter remitterer tilstanden Somatisk: CT x 2 og MR x 1 de sidste 3 mdr. Video EEG i.a. Ingen mistanke om organisk ætiologi Har allerede lært at håndtere anfald via neuropsykolog på neurologisk afd før henvisning i til Liaison. i Anfald reduceret hvad angår frekvens. Visiteres til kognitiv terapi Fortsætter med at gå på arbejde, lever som før med anfald, som pt helt roligt håndterer

23 PNES (Psykogene non epileptiske anfald) 48 år gammel kvinde, 1 ud af 4 søskende, en søster havde kramper uden organisk ætiologi Normal udvikling, gift, 2 sønner og 1 adoptivbarn. Har 3 jobs! Kunne håndtere stress for 6 år siden, men ikke siden! Alvorlig dehydrering ifm dykning på ferietur i 2010 sammen med en gruppe mænd. Siden dengang anfald hvor pt oplever kvalme og svimmelhed, især når hun skal spise. Undgår at spise. Løber utrolig meget. Falder om i byen, transporteres til snart alle Københavns hospitaler og Psykiatrisk akut modtagelser. Taber sig fra 76 til 56 kg Opfylder kriterier for panikangst men føler sig ikke angst, har alle de fysiske symptomer EEG under krampeanfald (video eeg) er fuldstændig di normalt Behandles med tricycliske antidepressiva og kognitiv terapi Responderer midlertidigt idi