Årsberetning Digitalisering baner vej for bedre service i den kollektive trafik

Transkript

1 Årsberetning 2012 Digitalisering baner vej for bedre service i den kollektive trafik

2 Indhold > Side 3 Digitalisering skal skabe bedre service i den kollektive trafik > Side 4 Billettens lange rejse > Side 4 Sådan har billetten udviklet sig > Side 6 Rejsekort: den enkle billet til hele den kollektive trafik > Side 7 Valgfrihed styrker den kollektive trafik > Side 8 Når trafikinformationen er god, vælger flere kollektiv trafik > Side 10 Movia i tal resultatet for 2012 > Side 12 Sådan kommer bussen hurtigere frem > Side 15 Linje 4A kører op til fem procent hurtigere > Side 16 Bedre trafikinformation under hele rejsen > Side 18 Stoppested ved egen hoveddør

3 Digitalisering skal skabe bedre service i den kollektive trafik Movias opgave er at få hverdagen til at hænge transportmæssigt sammen for de mere end to en halv mio. borgere på Sjælland, Møn, Falster og Lolland, som dagligt foretager en halv mio. rejser med den kollektive trafik. I 2012 fik vi på en række områder gjort denne service bedre. Som det fremgår af artiklerne i denne årsrapport, er digitalisering omdrejningspunktet for mange af disse forbedringer. Det gælder i forhold til bedre trafikinformation, bedre trafikplanlægning og bedre trafikafvikling. Rejsekort fuldt udrullet Det gælder naturligvis ikke mindst i forhold til billettering. Movia har været en pioner i indførelsen af rejsekort. Det første pilotprojekt med rejsekort blev gennemført i Vestsjælland i I 2012 blev rejsekort fuldt udrullet i hele Movias område. Dermed er rejsekort den nye nemme billet, der kan bruges stort set over alt i Danmark. En brugerundersøgelse fra december 2012 viser, at ikke færre end 85 procent af kunderne finder rejsekort en god eller meget god idé. Vi er tilfredse med at kunne notere, at også mange it-svage og ældre borgere ser rejsekort som en forbedring af servicen. Det er ikke bare Movia og de øvrige trafikselskaber, men også kunderne, som har fordele ved rejsekort, nemlig at rejsekortet selv tæller zoner og udregner prisen til rejser. Udrulningen af rejsekort er en bedrift, som ikke kunne lade sig gøre uden en stor indsats fra alle involverede. Herunder Movias operatører og de buschauffører, som har været på efteruddannelse i at servicere kunderne bedst muligt. Af hensyn til kunderne er det vigtigt at løse opgaven godt. 4 mio. flere rejsende 2012 var samtidig året, hvor Movia fik en samlet fremgang i passagertallet på 1,9 procent svarende til 4 mio. flere rejsende. Fremgangen skyldes især vækst på A- og R-buslinjerne, hvilket er et resultat af Movias tætte samarbejde med kommunerne og regionerne om en målrettet udvikling af passagerpotentialet på de centrale linjer. Et eksempel er pendlernettet, som skal tilbyde stabilitet på de 91 bus- og lokaltogslinjer, som befordrer 73 procent af Movias kunder, og som altså er de linjer, hvor der er allerflest kunder. Lokalbanerne fik i 2012 en passagerfremgang på 5 procent. Forklaringen er ikke kun, at lokalbanerne nu kører med en hyppigere frekvens, men også den fortsatte indsats for at optimere afgangs- og ankomsttiderne, så busser og tog hænger godt sammen. Flextrafik havde ligeledes et tilfredsstillende år i I løbet af de seneste fem år er passagertallet mere end fordoblet og udgør nu over en mio. rejsende årligt. Handicapkørsel og patientbefordring tegner sig fortsat for den største andel, men flere og flere får og bruger muligheden for at bestille flexture i landområderne. Den kollektive trafik skal være en oplagt og attraktiv transportmulighed for flest mulige borgere. I de områder, hvor befolkningsgrundlaget er størst, er der selvfølgelig størst mulighed for vækst. Men med Flextrafik får kunderne adgang til den kollektive trafik, selv om de ikke befinder sig i nærheden af et af de i ca stoppesteder i Movias område. Fortsat fokus på kvalitet og effektivitet I 2012 kunne Movia notere en samlet kundetilfredshed på næsten 96 procent, og vi vil i 2013 bestræbe os på at udbygge kvaliteten og effektiviteten af den kollektive trafik. I 2013 tages første spadestik til at igangsætte det første forsøg med BRT (Buss Rapid Transport) i København, der skal vise mulighederne for en ny og meget mere effektiv buskørsel i tætte byområder. Ligeledes vil rådgivningen til kommunerne og regionerne om mest mulig kollektiv trafik for pengene fortsat blive prioriteret højt. Samtidig ser vi frem til at fremlægge den nye trafikplan, der skal gælde for de næste fire år. Et tæt samarbejde med kommunerne og regionerne er afgørende for Movias evne til at skabe velfungerende kollektiv trafik til glæde for de fleste. Finn Aaberg, bestyrelsesformand Dorthe Nøhr Pedersen, adm. direktør Movia

4 Billettens lange rejse Rejsekort er blevet godt modtaget ikke mindst når man sammenligner med tidligere tiders lancering af nye betalingssystemer. Forandring fryder, lyder ordsproget. Men nogle gange tager det al ligevel tid, før tilfredsheden med det nye for alvor sætter sig igennem. Sådan var det, da klippekortet i 1975 afløste poletautomaterne i busserne. Og sådan var det, da Dankortet knap ti år senere blev introduceret som et smart og digitalt alternativ til checks, sedler og klingende mønt, når der skulle betales for varer i butikkerne. Rejsekort er til trods for kritik og tekniske udfordringer i udviklingsfasen faktisk blevet en hel del bedre modtaget end flere andre billet terings- og betalingssystemer, der gennem tiden er blevet intro duceret i Danmark. En brugerundersøgelse fra december 2012 viser, at 85 procent af Movias kunder synes, rejsekort er en god eller meget god idé. Undersøgelsen viser desuden, at ældre medborgere, der ofte regnes for mindre omstillingsparate og it-stærke, også opfatter rejsekort som en forbedring af servicen. Sådan var det f.eks. ikke, da Dankortet skulle indføres i midten af 1980 erne. Her viste opinionsundersøgelser, som Jyllands-Posten og Berlingske Tidende fik foretaget, at kun ti procent af borgerne var positivt indstillet over for den nye måde at betale på. Rejsekortet bliver også mødt med kritik. For Movia er det vigtigt, at tenikken virker og at vi hjælper kunderne i gang på en god måde. Sådan har billetten udviklet sig Billetteringssystemerne er hele tiden under udvikling. Men målet om god service forbliver det samme De første hestesporvogne kommer på gaden i København. En enkeltbillet koster 4 skilling og er en præget mønt, som man får, når man har betalt hos konduktøren og som man skal huske at aflevere igen, når man står af hvilket mange glemmer. Sporvognene bliver elektrificerede. Billetten er lavet af papir. Konduktøren nøjes med at bruge en blyant til at markere, at billetten er kontrolleret. Men fire år senere, i 1914, indføres klippetængerne nu klipper konduktørerne hul i billetterne, når de er kontrolleret. De første rabat-abonnementskort bliver introduceret som supplement til enkeltbilletten. Nu behøver man ikke længere købe ti enkeltbilletter ad gangen for at få rabat. Poletterne indføres i København. Et af formålene er at spare på ressourcer til konduktører ved at øge graden af selv betjening. I sporvogne og busser ophænges store røde poletautomater. Når man putter sin polet i toppen af automaten, får man sin pap-billet ud for neden. Poletterne har ofte flotte prægninger på bagsiden, alt efter hvilket trafikselskab der har udstedt dem. En enkeltbillet, købt som polet, koster nu 1,50 kroner. Det er stadig muligt at købe enkeltbilletter hos chaufføren. Den sidste sporvogn kører i remise i København. Sporvognene afløses af nyindkøbte busser, der alle er enmandsbetjente. Zone-systemet med 98 takstzoner indføres i det nyoprettede HT-område, der består af de 12 tidligere trafikselskaber i København, Nord- og Østsjælland. Nu kan man benytte det samme billetsystem til buskørsel i hele området. I 1978 kommer S-togene også med i ordningen.

5 Fra poletter til klippekort Når nye systemer kommer på banen, handler det ikke kun om kold teknologi, men lige så meget om gamle vaner, der skal afløses af nye. Og om, at tillid nogle gange også er noget, man skal gøre sig fortjent til. Med 34 års tro tjeneste i hovedstadsområdet er klippekortet i gang med at blive afløst af rejsekort, og det kræver naturligvis tilvænning for mange at skulle betale på en ny måde. Det var også tilfældet, da klippekortet i sin tid afløste poletten som betalingsmiddel i busserne. Her blev der bl.a. klaget over, at klippekortene i modsætning til poletterne alt for let kunne blive både våde og krøllede, så stregkoderne ikke længere fungerede i klippekortsautometerne. Det blev også bemærket, at klip-automaterne ikke vendte på samme måde alle steder. I bussen skulle man stemple sit klippekort oppe fra og ned, mens klip-automaterne på stationer og perroner i stedet vendte vandret. Sådan er det i øvrigt stadigvæk, men nu er det de færreste, der oplever det som problematisk Klippekortet afløser polet-systemet. Indførelsen af klippekortene er forsinket og bliver ikke vel modtaget alle steder. Der klages bl.a. over, at klippekortene let bliver krøllede, hvorefter automaterne ikke kan aflæse magnetstriben på klippekortene. Pilotprojekt med mobilbilletter i hovedstadsområdet startes. Der kan nu købes billet via sms eller over telefonregningen. Samme år startes rejsekort. Testområdet dækker udvalgte toglinjer samt buslinjer omkring Roskilde og Holbæk. Mobilbilletterne er en succes, og ordningen udvides til resten af Sjælland. Den første egentlige udrulning af rejsekort begynder i Vestsjælland (Movia Vest). Samtidig udvides sortimentet af mobilbilletter med mobilklippekortet, der kan købes via sms lige som kontantbilletterne. Rejsekort udrulles på Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland (Movia Syd). Mobilklippekort kan også købes via an ny app til iphones og Android-telefoner. Rejsekort indføres i hele Movias område med 5-6 års forsinkelse, og det er dermed muligt at bruge den samme billet til rejser med både busser, metro, S-tog samt regionalog fjerntog overalt fra Nakskov til Helsingør. I foråret 2013 er der udstedt ca rejsekort til kunder i Movias område. Samtidig introduceres mobilperiodekortet som det foreløbigt sidste skud på stammen af mobilbilletter: Nu kan man købe sit periodekort via en app når og hvor som helst. 5

6 Rejsekort: den enkle billet til hele den kollektive trafik 2012 var året, hvor rejsekort blev fuldt landsdækkende. Aldrig har det været lettere at løse billet til den kollektive trafik, end det er i dag. Kasper Thurø Udviklingen af rejsekort har været præget af tekniske udfordringer, der har ført til både forsinkelser og øgede udgifter. Men nu hvor kortet er på plads og kan benyttes i hele Movias område samt store dele af det øvrige Danmark, er der god grund til at hilse den nye, digitale billetteringsmetode velkommen. Det har en stor del af Movias kunder allerede gjort. I december 2012 blev der foretaget over rejser med rejsekort hver uge til sammenligning blev der i anden uge af juni foretaget rejsekortrejser, hvoraf 2/3 af alle anvendte rejsekort blev benyttet i hovedstadsområdet. Der var ved udgangen af 2012 udstedt i alt næsten rejsekort. I 2013 var der pr. 16. juni udsendt rejsekort. Rejsekort betyder, at de rejsende kun behøver én billet til alle former for kollektiv trafik, uanset om man skal med bus, tog eller metro. Og uanset om man benytter to, tre eller flere transportformer på den samme rejse. I 2012 var det tilfældet for over halv delen af alle rejsende i Movias område. Samtidig er det med et rejsekort ikke nødvendigt at tælle zoner. Nu kan man nøjes med at checke ind, når rejsen begynder, checke ind igen, hvis man skifter transportmiddel Samlet antal rejser ,2 mio. Udstedte rejsekort ,4 mio. 11 mio. rejser (indtil 16. juni 2013) (indtil 16. juni 2013) undervejs og checke ud, når rejsen er slut. Så trækkes det korrekte beløb på ens rejsekort. Hvis man opretter en tank-op-aftale, bliver der automatisk overført penge fra ens bankkonto, når der er 50 kr. tilbage på rejsekortet på samme måde som mange kender det fra nogle mobiltelefonabonnementer. Rejsekortet er ikke kun en fordel for kunderne, men også for Movia og de øvrige trafikselskaber, der gennem den digitaliserede billettering får et bedre datagrundlag for trafikplanlægningen i den kollektive trafik. Tilfredshed med rejsekort En brugerundersøgelse fra december 2012 viser, at 77 procent i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad vil anbefale rejsekort til andre, og at 70 procent allerede har anbefalet det. Opret rejsekort via rejsekort.dk I langt de fleste tilfælde kan et rejsekort bestilles og betales via rejsekort.dk. Enkelte kundetyper skal bestille via et elektronisk bestillingsskema. Dette gælder f.eks. rejsekort til børn samt alle bestillinger, som foretages uden betalingskort. 86 procent af optankninger på rejsekort foretages via selvbetjening. Forskel på ind- og ud-standerne Det er vigtigt at foretage check ind og check ud på de rigtige standere. Ellers bliver det ikke registreret korrekt. Der er lavet mange brugertest for at udvikle udstyr, der både er brugervenligt og robust mod klima og hærværk. Rejsekort A/S tager alle kundehenvendelser alvorligt og undersøger løbende, hvordan det kan blive lettere at identificere og bruge udstyret korrekt. Læs mere om rejsekort på 6 Movia 2012

7 Valgfrihed styrker den kollektive trafik Selv når rejsekort bliver det dominerende betalingsmiddel, vil der fortsat være andre måder at købe billet på. Billetten i smartphonen Kunder med en smartphone kan sende en sms med teksten app til 8415 og herefter modtage en sms med link til en app, der passer til kundens smartphone. Sender man en sms med teksten periodekort til 1415, modtager man en sms med link til mobilperiodekort. Mobilbilletter er fællesbetegnelsen for en række forskellige måder at løse billet på, som udbydes i fællesskab mellem Movia, DSB og Metroselskabet. Erfaringerne viser, at når kunderne tilbydes en vifte af billet- og betalingsmuligheder, skaber det et øget salg af rejser. En mobilbillet kan enten købes via sms på en almindelig mobiltelefon eller via en app på en smartphone. Mobilbilletter er f.eks. enkeltbilletter købt, inden man stiger på toget eller bussen. Det kan også være periodekort samt forskellige tidsbegrænsede tilbud, der især retter sig mod turister, og som købes via hjemmesiden Valgfriheden har f.eks. betydning, når forældre ønsker at forære en billet til deres barn og sende den direkte til barnets mobiltelefon. Rejsende, som har en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, kan vælge at købe billet via app en og eget kreditkort frem for at lade arbejdsgiveren betale for en sms-billet via telefonregningen. Udbuddet af mobilbilletter er med til at øge graden af selvbetjening, hvilket betyder færre omkostninger for Movia og de øvrige trafikselskaber. Samtidig er mobilbilletter med til at styrke den kollektive trafiks image. Det viser brugerundersøgelser, som Movia har foretaget siden 2009, hvor sms-billetten blev introduceret. Når rejsekort er fuldt udrullet, vil det fortsat være muligt at købe mobilbilletter. Nogle bil lettyper, f.eks. pendlernes periodekort, forventes dog på sigt at blive integreret i rejsekort. I løbet af 2012 er Movias app downloadet over gange. I første kvartal af 2013 er app en downloadet over gange. Billetten, der passer bedst Når rejsekort er fuldt implementeret, forventes kortet at stå for 85 procent af billetsalget. Kontant- og enkeltbilletter vil fortsat kunne købes, men mobilbilletter bliver den væsentligste platform efter rejsekort. Kunderne vil stadig kunne vælge den billettype, der passer bedst til behovet: Kontant- og enkeltbilletter købes via sms, og apps Mobilklippekort købes via apps på smartphonen Mobilperiodekort købes via apps på smartphonen 24-timers-biletter købes via eller apps på smartphonen CityPass købes via Både app og 1415.dk findes i en engelsk version og kan benyttes af turister. Movia

8 Informationen om fem minutters ventetid giver den enkelte kunde handlemuligheder. Måske kan man lige nå i kiosken eller nyde et lille åndehul

9 Digital trafikinformation: Når trafikinformationen er god, vælger flere kollektiv trafik I en travl hverdag betyder tid meget for Movias kunder. Men god trafikinformation kan forvandle fem minutters ventetid fra irritation til et lille åndehul. Movia, kommunerne og regionerne kan gøre meget for at løfte borgernes incitament til at benytte sig af kollektiv trafik ved at levere en mere brugbar trafikinformation. Usikkerhed om, hvor bussen kører hen, eller hvornår den ankommer, kan hurtigt give anledning til at starte bilen og selv begive sig igennem mylderet også selv om et kollektivt transporttilbud reelt set havde været hurtigere. I en kundepræferenceundersøgelse fra 2011 vægtes brugbar rejseinformation højest, når kunderne svarer på, hvad der påvirker deres beslutning om at benytte sig af kollektiv transport. Kunderne efterspørger bedre mulighed for at kunne planlægge deres rejser allerede hjemmefra. Undervejs vil de gerne bekræftes i, at turen forløber planmæssigt og ellers blive informeret om eventuelle ændringer i køreplanen og alternative ruter. Kundens egen favoritlinje På baggrund af undersøgelsen begyndte Movia i 2012 et omfattende strategisk arbejde for at kunne levere mere brugbar og troværdig trafikinformation. Arbejdet omhandler også en naturlig udfasning af de mere statiske og analoge kommunikationskanaler, som f.eks. kort ved stoppestederne og de trykte køreplaner. På stoppestederne og i busserne vil passagererne i stedet finde henvisninger til digitale kanaler, som eksempelvis Movia-app en eller Rejseplanen. Jo mere informationen er skræddersyet til den enkelte kunde, jo mere værdi skaber den. Derfor arbejder Movia med at udbygge funktionerne, hvor kunderne kan indlægge favoritlinjer eller -ruter og automatisk få tilsendt information om ændringer på sms eller . Det gælder i vid udstrækning også for her og nu ændringer, der f.eks. skyldes et sprængt vandrør eller en demonstration, der betyder, at bussen kører en anden rute end den planlagte. Fra irritation til åndehul Med god trafikinformation kan kunderne planlægge deres tid bedst muligt. Derfor har kunderne også taget godt imod de mange count down-systemer, som findes ved stoppestederne og via GPS-signal fortæller, hvornår vi kan forvente, at bussen ankommer. Når kunden ved, at der f.eks. er fem minutter til, at bussen kommer, opleves tiden ikke nær så lang. Informationen om fem minutters ventetid giver den enkelte kunde handlemuligheder. Måske kan man lige nå i kiosken eller nyde et lille åndehul med fem minutters afslapning i solen. I hovedstadsområdet informerer 1200 count down-systemer allerede kunderne. Movia arbejder i øjeblikket på at udvikle count down-systemer, som kan opsættes direkte på de eksisterende stoppesteder, så kommunerne ikke skal investere i nye standere. Den digitale udvikling er et fælles ansvar Movia er klar over, at den digitale udvikling kan være svær for enkelte grupper i samfundet. Når den trykte køreplan på et tidspunkt udfases, kan kunderne derfor f.eks. ringe til Movias kundeservice og bede om at få tilsendt en trykt køreplan, som derefter kun skal være tilgængelig digitalt på hjemmesiden og via Movias andre digitale services. Informationerne forsvinder ikke. De findes endnu og endda i en mere brugbar udgave i realtid kun ganske få klik væk. Movia betragter den digitale udvikling som et fælles ansvar på tværs af kommuner/regioner, trafikselskaber og og rejs ende, og står klar til at hjælpe kunder, kommuner og regioner med at få fuldt udbytte af de digitale muligheder. Movia

10 Resultatet for 2012 Movia i tal Regnskabets hovedtal Regnskab Regnskab Regnskab Millioner kr Busruter Indtægter , , ,0 Operatørudgifter 2.880,9 2973, ,4 Rutespecifikke udgifter 122,0 133,3 125,7 Total Busruter 1.475, , ,1 Flextrafik Brugerbetaling -22,8-25,0-26,9 Operatørudgifter -22,8-25,0 422,2 Administration 37,6 439,9 38,1 Total Flextrafik 454,6 452,2 433,3 Lokalbaner Indtægter -154,5-160,5-161,7 Operatørudgifter 341,6 370,4 376,5 Leasingudgifter 67,1 65,8 62,3 Infrastrukturtilskud 45,7 43,4 49,9 Anlæg 45,1 16,5 19,3 Total Lokalbaner 345,0 335,5 346,2 Fællesudgifter Administration og personale 291,4 293,1 295,2 Tjenestemandspensioner 8,0 9,7 10,9 Total Fællesudgifter 299,4 302,8 306,2 Tilbudspriser Kr. pr. vogntime 2012-priser A A A A A A A A Tilbudspriserne er et udtryk for, at Movia fortsat opnår fornuftige og konkurrencedygtige priser, når kørslen sendes i udbud. Der skal dog tages højde for, at priserne afhænger af, hvilken type kørsel der er med i de enkelte udbud. A Finansielle poster Renter -4,6-5,2-2,8 Afdrag Driftslån 9,0 9,0 9,0 Ydelse Rejsekortlån ,0 Total Finansielle poster 4,4 3,8 55,2 Finansieringsbehov 2.578, , , blev et godt år, og finansieringsbehovet forskellen imellem udgifter og indtægter blev 182 mio. kr. mindre end budgetteret. Hovedårsagen til det gode resultat er færre udgifter til operatørerne, fordi olie, løn, og rente udviklede sig gunstigt i Movias største forretningsområde busdriften trækker en stor andel af de færre udgifter, men Flexområdets store passagervækst (12 pct.) og attraktive udbudspriser kan også ses på bundlinjen. Baneom rådet bidrog også til det gode resultat og fik et godt 6 mio. kr. lavere finansieringsbehov. 10 Movia 2012

11 Passagertal Passagervækst 2012 gav en samlet fremgang på buspassagerer på 1,9 procent svarende til 4 mio. flere rejsende. Lokalbanerne fik en fremgang på 5 procent, mens Flextrafik også havde et tilfredsstillende år. Bus, mio. påstigere Bane, mio. påstigere Flextrafik, passagerer Kvalitet og tilfredshed Fortsat høj kundetilfredshed Man skal kigge langt efter utilfredse kunder. Overordnet set er tilfredsheden blandt buskunderne stigende. Dog kan der spores et svagt fald i meget tilfredse kunder, hvilket til dels kan forklares ved metodeskift. Bus, samlet tilfredshed, pct. Bane, kvalitetindeks Tilfreds Meget tilfreds Lokalbanen Regionstog Flextrafik, tilfredshed, pct. 53 % Meget tilfreds 36 % Tilfreds 6 % Hverken/eller 3 % Utilfreds 2 % Meget utilfreds 0 % Ved ikke Klima og miljø Movia foran egne mål Movia har sat ambi tiøse 2020-mål for at reducere udledningen af såvel CO 2 og NOx som partikler og på alle tre områder ligger Movia foran målene for Den positive udvikling skyldes bl.a. skrappe udbudskrav, den teknologiske ud vikling og fokus på brændstofforbrug. C0 2 -udledning, indeks Indeks mål 2012 Realiseret 100 NO x- udledning, indeks Indeks mål 2012 Realiseret Partikeludledning, indeks Indeks mål 2012 Realiseret Movia

12 Trafikoptimering: Sådan kommer bussen hurtigere frem Et tæt samarbejde om trafikoptimering mellem kommunerne og Movia giver både besparelser og en bedre bus-service til glæde for alle. I hovedstadens myldretid bevæger trafikken sig ofte af sted i lange køer, der kan udfordre selv den mest tålmodige chauffør. Når farten falder, falder også borgernes incitament til at hoppe på bussen. Rejsetiden betyder alt for tiltrækningskraften i den kollektive trafik. Movia analyserer løbende fremkommeligheden for at hjælpe kommunerne og regionerne med at optimere busfremdriften. Mens R-busserne på Sjælland oplever relativt flydende kørsel, er der stigende pres på A- og S-busser i København. Jo tættere på hovedstadens myldretrafik, jo flere forhindringer udfordrer busdriften. Således kommer A- og S-busserne på enkelte ruter fra tid til anden helt ned på en gennemsnitsfart på 15 km/t. Men da undersøgelser viser, at den kollektive trafik skal rulle med minimum 20 km/t for at holde sig attraktiv for de rejsende, er der god grund til at øge bussernes fremkommelighed gennem den travle by. +Way inspiration fra letbanen Ved at sammenholde data fra bussernes GPS-sendere med den skiltede hastighed kan Movia levere en række anbefalinger til forbedringer. Kommunerne kan vælge en decideret højklassebusløsning, +Way, hvor bussen konsekvent prioriteres med blandt andet egne busbaner. Man kan sammenligne +Way med letbaner, som også bliver prioriteret over anden trafik. Med +Way kører bussen på sin egen bane eller Stoppestedets placering har stor betydning Med ca stoppesteder i Movias områder er der aldrig rigtig langt til det nærmeste stoppested. Hver dag betjener stoppestederne fra under 10 kunder på landet til kunder på Nørreport St. i København (målt på påstigninger). Kommunerne kan gøre meget for at holde stoppestederne indbydende for borgerne med snerydning, oprydning, vejudbedring til forhindring af sprøjtende vandpytter og så videre. Ligeledes er der god fornuft i at kigge på stoppestedernes placeringer. Movia har rådgivet en lang række kommuner om, hvordan de kan arbejde med stoppestederne for at få busserne hurtigere gennem trafikken: Stoppestedets placering i forhold til trafiksignal: Der kan være tid at hente ved at flytte et stoppested fra f.eks. før et trafiksignal til efter og dermed afhjælpe, at bussen skal holde to gange lige efter hinanden. Flydende påstigning: Handler om at få kunderne så hurtigt ud og ind af bussen som muligt. En optimal fortovs- eller cykelstiløsning kan f.eks. gøre en stor forskel for, hvor hurtigt bussen kan komme af sted. Fremrykning af stoppestedet: Undersøgelser har vist, at fem procent af den samlede buskøretid spildes, fordi bilisterne ikke lader bussen komme ud fra stoppestederne. Flere kommuner har derfor valgt at rykke stoppesteder ud på kørebanen, så bussen ikke bliver isoleret i såkaldte buslommer.

13 ad fredeliggjorte vejstrækninger med trafiksanering i myldretiden. Hop på den grønne lysbølge Ud over +Way-løsningen foreslår Movia også andre måder at forbedre fremkommelighed på: Aktiv signalprioritering: Via GPSsignal registrerer trafiksignalerne, at busserne kommer eller holder for rødt og prioriterer signalet med enten grøntidsforlængelse eller rødtidsafkortning, så busserne kan komme frem. Denne teknik er meget udbredt i hovedstadsområdet. Andre kommuner har god erfaring med aktiv signalprioritering ved knudepunkter som stationer eller terminaler med stor volumen. Busbaner: Ved at anlægge reserverede busbaner kan kommunerne prioritere busserne frem for bilister og undgå køkørsel for busserne ved trafiksignalerne. Med en klar strategi for busbanernes placering og længde har kommunerne mulighed for at dosere biltrafikken, så der opstår mindst mulig forsinkelse. Movia

14 14 Movia 2012

15 Linje 4A kører op til fem procent hurtigere De mange tiltag, som Movia arbejder med, bliver i øjeblikket testet på flere travle buslinjer gennem hovedstadens tætte trafik. På linje 4A mellem Lergravsparken og Svanemøllen Station testes blandt andet på- og afstigning ved nye metoder, som skal skabe bedre flow. Undersøgelser viser nemlig, at A-busserne bruger procent af deres samlede køretid på ophold ved stoppestederne. I stedet for at stige ind forrest i busserne på linje 4A sender Movia i øjeblikket kunderne ind i midten med selvbillettering som følge, blandt andet via sms-billet og rejsekort. Det har vist sig, at især påstigning i midten giver markante besparelser i kørselstiden. Sammen med andre tiltag forventes køretidsbesparelser på op til otte procent. Da det generelt kan forventes, at passagertallet øges med fem procent ved ti procents tidsbesparelser, kan linje 4A og de øvrige A-busser i fremtiden se frem til endnu flere kunder og dermed øget indtægt. Andre busfremkommelighedstiltag viser i øjeblikket ligeledes store besparelser på linje 5A og 6A. Grøn effekt og bedre arbejdsmiljø Når bussernes fremdrift øges, har det også en gavnlig effekt på miljøet. Jo mere jævn kørsel, jo mindre brændstof bruger busserne og jo mindre CO 2 udledes. Bedre fremkommelighed betyder desuden, at chaufførerne oplever et bedre og mindre stressende arbejdsmiljø, når trafikoptimering giver dem mulighed for at levere bedre service, og når de bedre kan overholde køreplanerne. Bedre service og mere indtægt Hos Movia prioriteres samarbejdet om trafikoptimering med kommunerne højt, da der er mange vindere ved de tiltag, der bliver indført. Optimering af bussernes fremkommelighed giver følgende målbare fordele: En mere stabil og pålidelig køreplan og dermed bedre service Højere rejsehastighed og dermed flere kunder og øgede indtægter Bedre udnyttelse af materiellet Miljøforbedringer Mere passagervenlig kørsel Bedre arbejdsmiljø for chaufførerne. Movias tilbud om vejledning i busfremkommelighed bliver godt modtaget i kommunerne. I en tid med stram økonomi er der fokus på tiltag, som giver bedre service og flere indtægter uden at belaste budgetterne yderligere. Således bliver investeringerne forbundet med optimeringen hurtigt tjent hjem. Læs mere om fremkommelighedsprojekter på moviatrafik.dk under Kommuner og regioner Trafikinfo Publikationer. Movia

16 Trafikinformationsudviklingssamarbejdet i hovedstaden: Bedre trafikinformation under hele rejsen Trafikselskaberne i hovedstadsområdet samarbejder om at udvikle og samle trafikinformation ét sted ligegyldigt om kunden tager bussen, toget, metroen eller bruger alle tre transportformer på samme rejse. Digitalisering og god service handler ikke kun om rejsekortet, der fremover gør det nemmere at købe billet på tværs af zoner og takstgrænser. Det handler også om, hvordan trafikinformationen kan give kunderne en mere effektiv og sammenhængende rejseoplevelse. Det er især vigtigt, når der anvendes flere transportformer på samme rejse, hvilket faktisk gælder for over 50 procent af alle rejser i hovedstadsområdet. Hidtil har trafikselskaberne i hovedstadsområdet på hver sin kanal tilbudt kunderne trafikinformation. Idéen bag TUS er at samle al trafikinformation ét sted, så kunden kommer i centrum. Fremover skal kunden kun søge ét sted for at få den aktuelle trafikinformation, hvilket skal give en bedre transportoplevelse. Trafikinformationen skal give kunderne en større helhedsoplevelse, når de planlægger deres rejse, og mens de er undervejs. Det vil kunne mærkes i form af praktiske serviceoplysninger på tværs af de enkelte transportformer. Hvis f.eks. metro-toget til lufthavnen står stille, så skal kunderne automatisk have besked om alternative rejsemuligheder med regionaltog eller busser, så de ikke behøver at komme for sent til flyet. På den måde skal kunderne guides videre i den kollektive trafik. Hvem er med i Trafikinformations Udviklings Samarbejdet - TUS? Movia DSB DSB S-tog DSB Øresund Metroselskabet Banedanmark Rejseplanen Trafikstyrelsen Det skal være slut med forskellige måder at opstille ankomsttider, afgangstider og andre oplysninger på. Trafikinformation i hovedstadsområdet skal præsenteres på den samme overskuelige og genkendelige måde, uanset om det er på en skærm i bussen, på en metro-station eller i S-toget. Der er også blevet ryddet op i ikonerne på skiltene og betegnelser på destinationer, f.eks. blev der i hovedstadsområdet brugt tre forskellige betegnelser for Københavns Lufthavn. Ensretningen skal være med til at skabe ét fælles udtryk og gøre det nemmere for kunderne at finde rundt i de store mængder af information, som er tilgængelig via skilte, skærme og højtalere på perronerne samt på mobiltelefonen hos kunder, der har tilmeldt sig en sms-tjeneste. Selv om TUS først blev etableret i 2010, viser tilfredshedsundersøgelse, at mange kunder allerede kan mærke de første forbedringer. Flintholm Station har fungeret som pilotprojekt, hvor de nyeste tiltag er blevet testet. I sommeren 2013 når anden etape af Ny Nørreport er færdig, vil de nye tiltag være fuldt implementeret på stationen, og i efteråret 2013 følger Københavns Hovedbanegård efter. Måske er TUS begyndelsen til en national standard for trafikinformation. I hvert fald er andre dele af landet bl.a. Odense Banegård allerede begyndt at lade sig inspirere af tankerne bag TUS, når nye designmanualer mv. for trafikinformationen skal udarbejdes. 16

17 Rejsekort: den enkle billet til hele den kollektive trafik 2012 var året, hvor rejsekort blev fuldt landsdækkende. Aldrig har det været CANIMBENIMBEBE lettere at løse billet til den kollektive trafik, end det er i dag. Kasper Thurø Udviklingen af rejsekort har været præget af tekniske udfordringer, der har ført til både forsinkelser og øgede udgifter. Men nu hvor kortet er på plads og kan benyttes i hele Movias område samt store dele af det øvrige Danmark, er der god grund til at hilse den nye, digitale billetteringsmetode velkommen. Det har en stor del af Movias kunder allerede gjort. I december 2012 blev der foretaget over rejser med rejsekort hver uge til sammenligning blev der i anden uge af juni foretaget rejsekortrejser, hvoraf 2/3 af alle anvendte rejsekort blev benyttet i hovedstadsområdet. Der var ved udgangen af 2012 udstedt i alt næsten rejsekort. I 2013 var der pr. 16. juni udsendt rejsekort. Rejsekort betyder, at de rejsende kun behøver én billet til alle former for kollektiv trafik, uanset om man skal med bus, tog eller metro. Og uanset om man benytter to, tre eller flere transportformer på den samme rejse. I 2012 var det tilfældet for over halv delen af alle rejsende i Movias område. Samtidig er det med et rejsekort ikke nødvendigt at tælle zoner. Nu kan man nøjes med at checke ind, når rejsen begynder, checke ind igen, hvis man skifter transportmiddel Samlet antal rejser ,2 mio. Udstedte rejsekort ,4 mio. 11 mio. rejser (indtil 16. juni 2013) (indtil 16. juni 2013) undervejs og checke ud, når rejsen er slut. Så trækkes det korrekte beløb på ens rejsekort. Hvis man opretter en tank-op-aftale, bliver der automatisk overført penge fra ens bankkonto, når der er 50 kr. tilbage på rejsekortet på samme måde som mange kender det fra nogle mobiltelefonabonnementer. Rejsekortet er ikke kun en fordel for kunderne, men også for Movia og de øvrige trafikselskaber, der gennem den digitaliserede billettering får et bedre datagrundlag for trafikplanlægningen i den kollektive trafik. Tilfredshed med rejsekort En brugerundersøgelse fra december 2012 viser, at 77 procent i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad vil anbefale rejsekort til andre, og at 70 procent allerede har anbefalet det. Opret rejsekort via rejsekort.dk I langt de fleste tilfælde kan et rejsekort bestilles og betales via rejsekort.dk. Enkelte kundetyper skal bestille via et elektronisk bestillingsskema. Dette gælder f.eks. rejsekort til børn samt alle bestillinger, som foretages uden betalingskort. 86 procent af optankninger på rejsekort foretages via selvbetjening. Forskel på ind- og ud-standerne Det er vigtigt at foretage check ind og check ud på de rigtige standere. Ellers bliver det ikke registreret korrekt. Der er lavet mange brugertest for at udvikle udstyr, der både er brugervenligt og robust mod klima og hærværk. Rejsekort A/S tager alle kundehenvendelser alvorligt og undersøger løbende, hvordan det kan blive lettere at identificere og bruge udstyret korrekt. Læs mere om rejsekort på 6 Movia 2012

18 Flextrafik: Stoppested ved egen hoveddør Hos Movia er kollektiv trafik mere end store busser og faste køreplaner. Øget digitalisering gør det muligt at tilbyde fleksibel transport via Flextrafik-ordningen. Uanset om det drejer sig om transport i fast rute til en special skole, transport til fritidsaktiviteter langt væk fra et stoppested eller transport til lægen, så er Flextrafik en ordning, der dækker over forskellige offentligt betalte kørselsformer fra handicapkørsel til patientbefordring og Flextur for alle borgere. I et fintmasket logistisk netværk af 1300 biler og busser kombinerer Movias it-systemer de mange former for offentligt betalte kørsler. F.eks. oplever kommuner mindre udgift ved at erstatte store busser fra linjer med få passagerer med mindre busser. Dermed frigives materiel, som kan skabe langt større indtægt på andre linjer. Flextur fleksible busruter for alle Den nyeste kørselsform under Flextrafik blev skabt ud fra spørgsmålet om, hvordan kommunerne bedre kan udnytte det eksisterende materiel og på samme tid give bedre service til alle borgere. Svaret er Flextur, som kombinerer de mange kørsler med et tilbud til alle borgere om at blive kørt fra adresse til adresse mod en fornuftig egenbetaling. Historik over kørte ture, hvis kunden f.eks. bliver i tvivl, når fakturaen kommer Bedre overblik over bestilte ture, så forskellige pårørende f.eks. undgår at bestille den samme tur til samme familiemedlem flere gange. Bekræftende sms vi er på vej Movia bestræber sig desuden på at være klar med et nyt sms-tiltag allerede fra sommeren Med det nye system kan kunderne blandt andet se frem til at kunne modtage en bekræftende sms, når: turene bestilles vognen ankommer om 15 minutter turen er forsinket. Med Flextur kan mange familier få hjælp til at få logistikken til at gå op i en travl hverdag, og ordningen har vist sig at være attraktiv. Brugerundersøgelser viser, at 46 procent i stigende grad bruger Flextur, mens 25 procent svarer, at de slet ikke har noget alternativ til Flextrafik for at nå frem til bestemmelsesstedet. I 2012 havde Movia lidt under Flextur-kørsler. Ny bestillingshjemmeside nye muligheder I 2012 har Movia arbejdet intensivt med digitalisering af Flextrafik. En ny bestillingshjemmeside er netop lanceret i foråret Ud over et nyt design gør hjemmesiden det nemmere for kunderne og deres pårørende at bestille Flextrafik: Større fleksibilitet og mulighed for spontane bestillinger med tilgængelig bestilling 24 timer i døgnet 10 procent rabat ved bestilling på nettet i stedet for via telefon 18 Movia 2012

19 Trafikselskabet Movia. Tekst og tilrettelæggelse: Kirkebys Kommunikation. Design: Manometer Visuel Kommunikation Foto: Hans Søndergaard. Foto side 18 Liselotte Plenov. ISBN:

20 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby