NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDISKE ARBEJDSPAPIRER"

Transkript

1 Ved Stranden 18 DK-1061 København K NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Tværgående analyse DAMVAD A/S NA2013:920 Dette arbejdspapir er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i arbejdspapiret afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger.

2 30. september 2013 Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Tværgående analyse

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

4 Indhold 1 Indledning Holdbar Nordisk Velfærd Nordisk nytte Tre delstudier bibringer ny viden 7 2 Rammer for mobilitet i Norden Alle de nordiske lande forventer fremtidige mangel på velfærdsuddannede Mobilitet mellem de nordiske lande en kilde til at dække arbejdskraftsmangel Stor forskel i antallet af lovregulerede erhverv i de enkelte nordiske lande Internordisk mobilitet inden for lovregulerede erhverv er overordnet set velfungerende Mobilitet inden for de lovregulerede erhverv er koncentreret om velfærdsprofessioner Mobilitet inden for lovregulerede erhverv er kun en del af billedet Forskellige værktøjer understøtter mobilitet Anerkendelsesdirektivet og nordiske overenskomster giver ret til mobilitet Nationale kvalifikationsrammer er stadig undervejs i de fleste nordiske lande 15 3 Velfærdsuddannelsernes attraktivitet Søgningen til velfærdsuddannelser har forbedret sig Der findes en række forskellige strategier og indsatser for at øge attraktiviteten Erhvervsuddannelsernes attraktivitet et særligt opmærksomhedspunkt Kønsperspektivet spiller ikke nogen stor strategisk rolle i rekrutteringen Professionen har betydning for uddannelsernes attraktivitet Inddragelse af aftagerne som middel til at sikre relevans og attraktivitet 20 4 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Lovregulering er grundlæggende velfungerende Fokus på nationale myndigheders håndhævelse af gældende regler om anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring Lovregulering af erhverv bør harmoniseres særligt ift. specialiseringer Opdatering af nordiske overenskomster Opprioritering nationale kvalifikationsrammer og læringsudbyttebeskrivelser Øget gennemsigtighed i forhold til mobilitet og sagsbehandlingstider Sæt fokus på de uformelle barrierer for mobilitet Fortsat nordisk udveksling af arbejdskraft Konjunkturerne udsætter rekrutteringsudfordringerne 24 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 3

5 1 Indledning 1.1 Holdbar Nordisk Velfærd Nordisk Ministerråds program for nye velfærdsløsninger hedder Holdbar Nordisk Velfærd. Programmet, som gælder for perioden , initierer både samarbejde inden for konkrete indsatser samt nordiske platforme for dialog og vidensudveksling. Holdbar Nordisk Velfærd er et supplement til de nordiske landes nationale arbejde for at forny velfærden. En vigtig del af Nordisk Ministerråds arbejde er at åbne op for erfaringsudveksling og læring mellem de nordiske lande. Programmet skal bidrage til at uddannelse i Norden fører til arbejde, at adgangen til sundheds- og plejekompetence matcher behovene samt at sikre en god kvalitet inden for sundhedsvæsenet. Holdbar Nordisk Velfærd realiseres via konkrete indsatser og aktiviteter inden for tre indsatsområder. Uddannelse og arbejde for velfærd Forskning for velfærd Infrastruktur for velfærd Programmet lanceres officielt i august Frem mod lanceringen af programmet er gennemført en række kortlægninger, baggrundsstudier og foranalyser. Nærværende studie er en del af dette arbejde Nordisk nytte Med Holdbar Nordisk Velfærd har Nordisk Ministerråd således slået en dagsorden an, der drejer sig om velfærdsuddannelsernes og velfærdsprofessionernes attraktivitet og mobiliteten i Norden. Nordiske lande oplever aktuelt tiltagende udfordringer med at rekruttere social- og sundhedsfagligt personale, hvilket i nogle lande løses ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Når denne efterspørgsel også i årene fremover skal imødekommes, må der fortsat sikres adgang til arbejdskraft, der har et tilstrækkeligt kompetenceniveau. Disse udfordringer har både en national, nordisk og international dimension, der hver for sig rummer forskellige potentialer. Nationalt er der potentialer i, at hvert enkelt land sikrer, at velfærdsuddannelserne er tilstrækkeligt attraktive til, at flere unge vælger en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Med nordiske briller består potentialerne i, at det i højere grad bliver muligt at få anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer imellem de nordiske lande, så mobiliteten stimuleres og eventuelle mismatches i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft kan udlignes ved internordisk udveksling. Internationalt set relaterer potentialerne sig navnlig til det stigende antal internationale studerende, der uddanner sig i de nordiske lande, og som efterfølgende er en potentiel arbejdskraft i Norden, der er mindre ressourcekrævende at fastholde end at skulle tiltrække færdiguddannet arbejdskraft fra andre lande. Selvom der er tale om forskellige potentialer på tværs af den nationale, nordiske og internationale dimension kan disse i høj betragtes som tæt sammenhængende. Hvis man i Norden etablerer fælles, høje standarder i velfærdsuddannelserne på tværs af landene, kan man realisere alle tre potentialer: (1) Velfærdsuddannelserne bliver tilstrækkeligt attraktive til, at flere unge vil vælge dem; (2) man opnår 1 Læs mere om Holdbar Nordisk Velfærd her: 4 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

6 de samme kompetencer på tværs af nordiske lande, hvilket fjerner mobilitetsbarriererne; og (3) man sikrer, at Norden bliver en attraktiv uddannelses- og arbejdsmarkedsregion, der kan tiltrække internationale studerende, idet de uhindret kan bevæge sig på tværs af landene både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I dette perspektiv handler løsningen på udfordringerne således i høj grad om at sikre korresponderende velfærdsuddannelser af høj kvalitet samt lovgivning, der ikke står i vejen for, at mobilitetspotentialerne inden for velfærdsprofessionerne i Norden realiseres. Nærværende undersøgelse tilvejebringer det nødvendige videngrundlag om mobilitet og velfærdsuddannelserne i Norden, som er nødvendigt for, at beslutningstagere kan igangsætte løsninger på udfordringerne. Baggrunden for Nordisk Ministerråds ønske om Holdbar Nordisk Velfærd er bl.a. det centrale ønske om nordisk nytte. Det betyder, at aktiviteter gennemført inden for det nordiske samarbejdes rammer gennem fælles nordiske indsatser og løsninger skal medføre: dokumenterbare synergieffekter vurderet i forhold til en isoleret national indsats manifestere og udvikle nordisk samhørighed øge nordisk kompetence og øge nordisk konkurrenceevne Det aktuelle fokus på velfærdsuddannelsernes attraktivitet og mobiliteten inden for velfærdsprofessionerne rummer potentialer for både synergieffekter, stærkere nordisk samhørighed, øgede nordiske kompetencer gennem udveksling samt øget nordisk konkurrenceevne som følge af bedre matchede arbejdsmarkeder. Synenergieffekterne opnås, når de nordiske lande løfter i flok i forhold til de fælles udfordringer, og når man som i nærværende sammenhæng betragter udfordringerne som et fælles anliggende for Norden. En koordineret indsats i forhold til ens udfordringer er stærkere end enkeltstående indsatser. Samhørigheden handler om oplevelsen af at være med i et fællesskab (kulturelt, sprogligt, historisk mv.) på tværs af regioner og lande, og denne styrkes, hvis velfærdsprofessionerne harmoniseres med potentiale for større internordisk mobilitet. Norden drager fordel af en stærk, tværgående samhørighedsfølelse, der gør Norden til en stærk region i verdensøkonomien, og som bygger på både formelle samarbejder mellem regeringer, ministerier og virksomheder, og på mellemfolkelige bånd i kraft af nordiske foreninger og aktiviteter. Kompetencerne forbedres, når de udveksles gennem mobilitet, idet denne stimulerer videndeling og innovation, og på samme tid styrkes konkurrenceevnen, idet mismatches på arbejdsmarkederne udlignes med lavere arbejdsløshed til følge. Norden har længe haft et fælles arbejdsmarked, og via udveksling af arbejdskraft har de nordiske lande siden 1950erne kunnet udjævne ubalancen mellem lande, som har en høj arbejdsløshed og lande, som har et stort ekstra behov for arbejdskraft. Svingningerne i vækst og beskæftigelse/ledighed har ofte været synkrone, men i kraft af det fælles nordiske arbejdsmarked har de nordiske lande været i stand til at formindske uhensigtsmæssighederne af konjunktursvingningerne og dermed skabe en mere positiv udvikling end ellers. I nyere tid har udvekslingen navnlig fået betydning i grænseområderne, som fx Øresundsregionen, hvor pendling sikrer, at både jobs og bopæl veksles på tværs. Endelig betyder samfundskonjunkturerne, at ledigheden qua den aktuelle økonomiske krise er stigende i Norden samtidig med, at nyuddannede har LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 5

7 vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette har medført, at det aktuelt først og fremmest er Norge, der har den mest akutte mangel på arbejdskraft inden for velfærdsprofessionerne, men når konjunkturerne vender igen, vil manglen formentlig brede sig til de andre lande. Der er således tale om, at man på kort sigt kan udjævne mismatches ved, at Norge adopterer arbejdskraft fra de andre nordiske lande men på lang sigt forventes der at blive mangel i alle lande, og derfor er det også relevant at tage de internationale studerende i betragtning. Løsningerne på de kortsigtede udfordringer er dog samtidig også løsninger på de langsigtede udfordringer, idet etableringen af korresponderende velfærdsuddannelser af høj kvalitet og en lovgivning, der ikke står i vejen, i sig selv vil gøre Norden til en mere attraktiv uddannelsesregion for internationale studerende. Figur 1 illustrerer de centrale perspektiver, der er på spil her, idet det på den ene siden handler om at skabe attraktive og korresponderende velfærdsuddannelser, mens det på den anden side handler om at stimulere arbejdskraftmobiliteten. Fællesmængden af disse to forhold er den nordiske nytte, og de tiltag, der skal optimere den nordiske nytte, handler på den ene side om viden og dialog mellem uddannelser og aftagere, og på den anden side om eliminering af grænsehindringer. Det skal ydermere tilføjes, at anliggendet i nærværende sammenhæng er de kortsigtede udfordringer, mens de langsigtede udfordringer i forhold til de globale talenter blot er et underliggende tema, der ikke adresseres eksplicit. Under ét er en væsentlig udfordring i bestræbelserne på at opnå større nordisk nytte således de grænsehindringer, der er afgørende for, om man har mulighed for at uddanne sig, arbejde, pendle og flytte på tværs af grænserne i Norden uden, at man risikerer at havne i en gråzone eller hindres af uklare love og regler. FIGUR 1.1 Nordisk nytte mellem samarbejde og grænsehindringer. Viden og dialog ift. uddannelser og aftagere Attraktive og korresponderende velfærdsuddannelser Nordisk nytte Arbejdskraftmobilitet Eliminering af grænsehindringer Kilde: DAMVAD, LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

8 1.3 Tre delstudier bibringer ny viden Inden for rammerne af ovenstående er gennemført tre delstudier, som samlet set har til formål at: kortlægge de nordiske landes procedurer og krav for godkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; tilvejebringe et billede af ligheder og forskelle i mellem velfærdsuddannelserne i de fem nordiske lande og Åland, Grønland og Færøerne med henblik på at tydeliggøre kompetenceniveauer og lette mobiliteten inden for velfærdsprofessionerne i Norden. Studiet er struktureret på en måde, så genstandsfeltet snævres ind mellem de tre delstudier sådan at: Studie 1 er et bredt studie, og omfatter en kortlægning af alle lovregulerede erhverv i Norden. Studie 2 tager en delmængde ud, og ser på velfærdsprofessionerne og uddannelserne hertil. Studie 3 ser på arbejdet med at udarbejde nationale kvalifikationsrammer herunder arbejdet med at udforme læringsudbyttebeskrivelser på fire udvalgte velfærdsuddannelser. I det følgende præsenteres hovedresultaterne fra de tre studier. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 7

9 2 Rammer for mobilitet i Norden 2.1 Alle de nordiske lande forventer fremtidige mangel på velfærdsuddannede De nordiske lande står alle over for en stigning i befolkningens alderssammensætning, hvilket medfører et øget behandlingsbehov og et fald i andelen af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder. I alle de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland forventer man som følge heraf, at der bliver mangel på arbejdskraft inden for flere velfærdsprofessioner. til en vis forsigtighed i forhold til at lave fremskrivninger. Krisen vidste nemlig med al tydelighed, hvor vanskeligt det kan være at forudsige den fremtidige mangel. I Danmark forudså man før krisen mangel på velfærdsprofessionelle allerede i 00 erne, men efter krisen, hvor et stort antal stillinger blev nedlagt, har man ikke haft så stort behov som antaget, og ledigheden blandt nyuddannede steg tilsvarende. Krisen til trods forventer man dog mangel på velfærdsuddannede frem mod 2020 inden for særligt sundhedsuddannelserne. Den seneste fremskrivning fra Finland peger fx på en generel mangel på arbejdskraft på langt sigt. Mest udtalt bliver manglen inden for velfærdsprofessionerne, hvilet anses som den primære udfordring for det finske arbejdsmarked frem mod I et scenarie forudsiges det fx, at antallet af ansatte i sundhedssektoren for at dække behovet bør stige med 57 pct. frem til I Norge har man allerede mangel på arbejdskraft inden for velfærdsprofessionerne, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at ledigheden blandt velfærdsuddannede er meget lav (1,2 pct.). Fremskrivningerne viser samtidig en mangel på mellem og sundhedsuddannede i 2020 og mellem og i 2030 afhængig af hvilke forudsætninger, der lægges til grund for fremskrivningen. På Island frygtede man også en massiv mangel på arbejdskraft i særligt sundhedsvæsenet, men krisen har dels betydet en større søgning til uddannelserne, da ungdomsarbejdsløsheden steg dels at en del sygeplejersker, som praktiserede i det private, blev arbejdsløse og søgte tilbage til de offentlige sygehuse. Den tidligere frygt for mangel på arbejdskraft inden for velfærdsområdet er derfor ikke så udbredt som før. Man forventer dog stadig mangel på uddannede inden for nogle professioner herunder særligt læger. Færøerne, Grønland og Åland forventer også mangel på arbejdskraft, men fordi mange af de velfærdsprofessionelle ikke uddannes i hjemlandet, kan det være svært at forudsige den fremtidige mangel. I Sverige har man også i en årrække manglet arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet særligt læger, sygeplejesker, tandlæger og klinikassistenter. Manglen på arbejdskraft skyldes her, at der er for få, der uddanner sig samt at der er mange, som går på pension. Tal fra Statistiska Centralbyrån viser, at man forventer at mangle omkring velfærdsprofessionelle i sundhedsvæsenet i Arbejdskraftsmangel er ikke statisk og derfor svær at forudse. I Danmark og Island har finanskrisen ført For mere information se delstudie 2, afsnit Mobilitet mellem de nordiske lande en kilde til at dække arbejdskraftsmangel En måde at sikre den nødvendige arbejdskraft er at rekruttere fra andre lande herunder de andre nordiske lande. Norden har længe haft et fælles arbejdsmarked, og via udveksling af arbejdskraft har de nordiske lande siden 1950erne kunnet udjævne 8 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

10 ubalancen mellem lande, som har en høj arbejdsløshed og lande, som har et stort ekstra behov for arbejdskraft. Svingningerne i vækst og beskæftigelse/ledighed har ofte været synkrone, men i kraft af det fælles nordiske arbejdsmarked har de nordiske lande været i stand til at formindske uhensigtsmæssighederne af konjunktursvingningerne og dermed skabe en mere positiv udvikling end ellers. Ifølge OECD Migration Outlook udgør den internordiske mobilitet dvs. personer fra et nordisk land, som er bosiddende i et andet nordisk land aktuelt ca personer svarende til 3,3 pct. af den samlede, nordiske arbejdsstyrke. Denne lille halve million har akkumuleret sig over årtier, idet majoriteten af disse personer er flyttet for år tilbage, mens andre er flyttet for nylig. Velfærdsprofessionerne adskiller sig fra mange andre erhverv ved, at en lang række af professionerne er lovregulerede. Det gælder især professionerne inden for sundhedsområdet. Figur 2.1. viser en oversigt over hvilke erhverv inden for velfærdsprofessionerne, der er lovregulerede i de enkelte nordiske lande (se delstudie 2, afsnit 4.4). LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 9

11 FIGUR 2.1 Oversigt over lovregulerede erhverv inden for velfærdsprofessionerne Generic Name of Regulated Profession Navn på lovreguleret erhverv Fælles nor- DK FIN IS NO SV på dansk disk over- enskomst Chiropodist (Podiatrist) Fodterapeut x x x x Chiropractor Kiropraktor x x x x x x Dental assistant Tandklinikassistent x x x Dental Hygenist Tandplejer x x x x x Dental Practitioner Tandlæge x x x x x x Dental nurse Klinikassistent x Dental Technician Klinisk tandtekniker x x x x x x Dietician Klinisk diætist x x x x Doctor of Medicine Læge div. specialiseringer x x x x x x Medical/Biomedical laboratory technician Bioanalytiker x x x x Midwife Jordemoder x x x x x x Nutritionist / clinical nutritionist Kliniske ernæring x x Nurse Sygeplejerske x x x x x x Occupational Therapist Ergoterapeut x x x x x x Optician Optiker x x x x x x Osteopath Osteopat x x Pharmacist Farmaceut x x x x x Pharmaconomist Farmakonom x Pharmaceutical technician/assistant Apotektekniker x x Physiotherapist Fysioterapeut x x x x x x Physiotherapy assistant Fysioterapiassistent x Psychologist Psykolog x x x x x x Psychotherapist Psykoterapeut x x Radiographer/Radiotherapist Radiograf x x x x x Second level nurse Social- og sundhedsass. x x x x Social pedagogue-counsellor Socialhandledare x Social pedagogue Socialpædagog x Social worker Socialrådgiver x x Specialised dentist (Oral surgery) Specialtandlæge x x x x Specialised dentist (Orthodontics) Specialtandlæge x x x x Specialised Nurse Specialsygeplejerske x x Kilde: European Commission Regulated Professions Database, LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

12 2.3 Stor forskel i antallet af lovregulerede erhverv i de enkelte nordiske lande Antallet af lovregulerede erhverv varierer meget imellem de nordiske lande. Island, Norge og Danmark, der er de lande, der har fleste lovregulerede erhverv har mere end dobbelt så mange som Finland, der er det land, der har færrest: Island har 171 lovregulerede erhverv Norge har 165 lovregulerede erhverv Danmark har 162 lovregulerede erhverv Sverige har 91 lovregulerede erhverv Finland har 74 lovregulerede erhverv. 2 DAMVAD s undersøgelse viser også, at der kun i mindre grad er tale om overlap mellem hvilke erhverv, der er lovregulerede i de enkelte nordiske lande. Typisk er der et sammenfald på mellem pct. af hvilke erhverv, der er lovregulerede i de nordiske lande, når man sammenligner landene to og to. En undtagelse er dog Finland, der som landet med de færrest lovregulerede erhverv, har et sammenfald på pct. med andre nordiske lande (Delstudie 1, kapitel 5). Givet at erhverv især lovreguleres af hensyn til offentlighedens sikkerhed og sundhed, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke er større overensstemmelse mellem hvilke erhverv, der lovreguleres i de nordiske lande? Forskellene i antallet af lovregulerede erhverv kan i en række tilfælde henføres til forskellene mellem de enkelte landes erhvervsstruktur. I andre tilfælde virker det mere tilfældigt, hvorfor et erhverv er lovreguleret i et land men ikke i et andet. Stilladsopstiller er fx lovreguleret i Danmark og Island, men ikke i de andre nordiske lande, mens skibskok alene er lovreguleret i Danmark og Norge. Særligt på Island er der mange erhverv, der ikke er lovregulerede i de andre nordiske lande, såsom grafisk designer, tjener og frisør. Lovregulerede erhverv Lovregulerede erhverv vil sige erhverv, der er reguleret ved lov, og som derfor kræver en autorisation eller en lignende offentlig godkendelse. For at kunne arbejde inden for et lovreguleret erhverv i et andet land, skal man have sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt. I udgangspunktet er lovregulering, hvor der ikke er tale om internationale brancheregler eller sektorale EU-regler, et nationalt anliggende. Gennem forskellige EU-direktiver og internationale aftaler, er der dog aftalt gensidig anerkendelse af lovregulerede erhverv i en række lande. For EU-borgere generelt er særlig anerkendelsesdirektivet af stor vigtighed. Internt i Norden er gensidige nordiske overenskomster, som fx. Arjeplog-aftalen, ligeledes af stor betydning. Typer af internationale regler, der er knyttet til lovregulering: Anerkendelsesdirektivet: Lovregulerede erhverv reguleret og/eller omfattet af automatisk anerkendelse under EU s anerkendelsesdirektiv. Nordiske overenskomster: Lovregulerede erhverv omfattet af automatisk anerkendelse under fælles nordiske overenskomster. Internationale brancheregler: Lovregulerede erhverv reguleret af internationale brancheregler eller konventioner Særdirektiver: Lovregulerede erhverv reguleret af EU sektorale regler og direktiver. 2 Opgørelsen af antallet af lovregulerede erhverv i de enkelte lande kan i mindre grad variere afhængigt af, hvordan specialiseringer opgøres og landes praksis i forhold til at indrapportere til EU Kommissionen LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 11

13 2.4 Internordisk mobilitet inden for lovregulerede erhverv er overordnet set velfungerende Undersøgelsen viser, at mobiliteten inden for lovregulerede erhverv i Norden overordnet set er velfungerende. I perioden var 93 pct. af afgørelserne om internordisk mobilitet inden for lovregulerede erhverv positive. Mellem de enkelte nordiske lande er der forskel på tilsagnsprocenten dvs. andelen, der får tilsagn. Den er højest i Finland og Island (97 pct.) og lavest i Danmark (86 pct.). Norge er det nordiske land med flest negative afgørelser (6 pct.), hvilket er dobbelt så stor en andel som i f.eks. Island Sverige (3 pct.). Dertil kommer kategorien neutrale afgørelser, der bl.a. rummer betingede afgørelser, hvor man skal igennem en egnethedstest eller prøvetid hos en arbejdsgiver, der på den baggrund kan afgøre, om man kan få adgang til at udøve erhvervet. Især for Danmark udgør dette en betydelig del af afgørelserne (10 pct.). (Delstudie 1, kapitel 6). En nærmere gennemgang viser samtidig, at de negative afgørelser kun vedrører et mindretal af de lovregulerede erhverv. I Danmark har der i perioden fx været mobilitet til landet inden for 52 lovregulerede erhverv, men samtlige negative afgørelser vedrører alene otte af de 52 erhverv. En særlig udfordring knytter sig dog til lovregulerede erhverv, hvor der er mange specialiseringer, fx inden for elsektoren i Norge, hvor der er 14 lovregulerede erhverv mod et i Danmark, Sverige og Finland og fire på Island. Dette skaber vanskeligheder for mobiliteten fra andre nordiske lande, da ansøgere som regel ikke godkendes til alle specialiseringer. I forhold til at fremme mobiliteten af arbejdskraft inden for de nordiske lande, synes der at være et rationale for at opnå en fælles forståelse af hvilke erhverv, der bør være lovregulerede, samt hvor mange specialiseringer enkelte lovregulerede erhverv bør være opdelt i. Derudover kan man rejse spørgsmålet, om der i de nordiske lande er en manglende håndhævelse af relevant erhvervserfaring som grundlag for at udøve et lovreguleret erhverv i et andet nordisk land. DAM- VAD s opgørelse over afgørelser i de nordiske lande i perioden viser, at afhængigt af hvilket land man kigger på er det mellem 0 pct. og 6 pct. af de positive afgørelser, der tager udgangspunkt i erhvervserfaring. Det kan synes som en begrænset andel i betragtningen af den rolle erhvervserfaring spiller inden for især håndværksfag og i betragtningen af de regler om automatisk anerkendelse på baggrund af erhvervserfaring som er fastlagt i anerkendelsesdirektivet. Et stærkere fokus på håndhævelsen af regelsættet vil måske kunne løse en række af de problemer, man har haft inden for mobilitet mellem de nordiske lande, f.eks. inden for elektrikerfaget. Området er dog relativt kompliceret at tilgå eftersom at det varierer fra erhverv til erhverv, hvor lang erhvervserfaring man skal have bag sig for at opnå automatisk anerkendelse. De kompetente myndigheder i de nordiske lande er ifølge anerkendelsesdirektivet forpligtet til at behandle sager om lovregulerede erhverv inden for tre måneder.). Undersøgelsen af efterlevelsen af dette krav vanskeliggøres dels af, at der kun i Danmark indsamles national statistik over sagsbehandlingstider, og dels af at der i de fleste andre nordiske lande er kompetente myndigheder, der ikke registrerer sagsbehandlingstider. På trods af dette indikerer de data, der er indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, at sagsbehandlingstiderne i det store og hele overholdes. De kompetente myndigheder beskriver ligeledes samarbejdet med deres modparter i andre nordiske lande som velfungerende og 12 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

14 præget af gode muligheder for såvel formel som uformel kontakt. 2.5 Mobilitet inden for de lovregulerede erhverv er koncentreret om velfærdsprofessioner Som det fremgår af figur 2.2, er der dog ikke lige stor mobilitet mellem alle lande. Den samlede mobilitet til Norge er væsentligt større end til nogle af de andre lande og kan være et udtryk for vækst i landet og et behov for arbejdskraft. Omvendt har Sverige den største udgående mobilitet. Mobiliteten inden for lovregulerede erhverv er i høj grad koncentreret om velfærdsprofessionerne. Ser vi på hvilke professioner, der er højst mobilitet indenfor, er det særligt læger, sygeplejerske, psykologer og social- og sundhedsassistenter jf. figur 2.2. En undtagelse er dog mobiliteten til Island, hvor der især er tale om ingeniøruddannede, der flytter fra Danmark til Island og til Norge, hvor der er stor mobilitet i forhold til lovregulerede erhverv inden for elbranchen (Delstudie 2, afsnit 4.4). En anden ting, som kendetegner mobiliteten mellem de nordiske lande, er, at den i overvejende grad er bilateral. Eksempelvis er Sverige den største afsender til såvel som modtager af finske arbejdskraft inden for velfærdsprofessionerne. Mobiliteten er dog også i visse tilfælde udtryk for en høj grad af studentermobilitet mellem landene. Når der fx er en høj udgående mobilitet af læger fra Danmark til Sverige, skyldes det til dels, at der er mange svenskere, som tager uddannelse i Danmark og derefter vender hjem til Sverige for at praktisere. FIGUR 2.2 Oversigt over mobilitet inden for de lovregulerede erhverv til og fra de nordiske lande 2005/ Top 3 indgående Primært Top 3 udgående Primært Danmark Social- og sundhedsassistent (638) Sygeplejerske (721) Læge (672) Island Psykolog (79) Fysioterapeut (50) Social- og sundhedsassistent (21) Norge SOSU-assistent (2.328) Læge (1.237) Fysioterapeut (285) Sverige Læge (933) Sygeplejerske (436) Psykolog (52) Finland Læge (325) Sygeplejerske (99) Social- og sundhedsassistent (638) afsenderland Sverige (586) Sverige (564) Sverige (549) Danmark (72) Danmark (36) Danmark (11) Sverige (2.238) Sverige (897) Danmark (187) Danmark (549) Island (170) Danmark (17) Sverige (300) Sverige (91) Sverige (40) Kilde: European Commission Regulated Professions Database, 2013 Læge (835) Psykolog (248) Fysioterapeut (193) Læge (260) Sygeplejerske (85) Social- og sundhedsassistent (18) Læge (235) Sygeplejerske (209) Radiograf (109) Social- og sundhedsassistent (2.869) Læge (1.746) Sygeplejerske (655) Sygeplejerske (158) Læge (91) Social- og sundhedsassistent (57) modtagerland Sverige (546) Norge (158) Norge (147) Sverige (170) Danmark (49) Danmark (18) Sverige (149) Sverige (198) Danmark (94) Norge (2.238) Norge (897) Danmark (564) Sverige (145) Sverige (68) Norge (53) LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 13

15 Der findes ikke umiddelbart nogen nyere undersøgelse af studentermobiliteten mellem de nordiske lande, men en undersøgelse fra 2010 viser, at Danmark er det land i Norden, der modtager flest studerende fra de andre nordiske lande. 3 Mobilitet er heller ikke statistisk, og ændringer i flowet mellem landene er ofte udtryk for ændringer på arbejdsmarkedet i hjem- såvel som modtagerlandet. Fx var der et brat fald i antallet af svenske sygeplejesker, som søgte om lov til at arbejde i Danmark fra 2009 til Mens 211 svenske sygeplejersker søgte om tilladelse til at arbejde i Danmark i 2009, gjaldt det i 2010 kun 57. I samme periode er ledigheden blandt nyuddannede fra de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i Danmark steget fra en pct. til 11,5 pct. 2.6 Mobilitet inden for lovregulerede erhverv er kun en del af billedet Mobiliteten inden for lovregulerede erhverv udgør kun en mindre del af den internordiske mobilitet. Selvom den giver et godt billede af mobiliteten inden for sundhedsprofessioner, fordi mange professioner er lovregulerede, er den på ingen måde et fuldt billede af den samlede mobilitet inden for social- og sundhedsområdet eller den mobilitet, der samlet finder sted i Norden. En undersøgelse af den akademiske arbejdskraftsmobilitet gennemført af Epinion og TrendEdu for Nordisk Ministerråd offentliggjort i 2011 viser i den forbindelse, at der i 2008 samlet set var personer, der bor i et andet nordisk land end det de er født i, svarende til 3,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Der er med andre ord her tale om den akkumulerede mobilitet forstået på den måde at den viser et øjebliksbillede af hvor man der bor i et andet nordiske land. Den ca. halve million, der er bosiddende i et andet nordisk land, dækker over folk, der på et eller andet tidspunkt er flyttet til et andet nordisk land, men det dækker ikke pendlere, som er bosiddende i deres eget land, men arbejder i et andet nordiske land. Det gælder fx sygeplejesker, som er bosiddende i Malmø men arbejder i København eller social- og sundhedsassistenter som er bosiddende i Sverige, men arbejder i Osloregionen. Der findes ikke umiddelbart nyere tal for, hvor mange der hver dag pendler mellem to nordiske lande, men det er tidligere blevet estimeret, at omkring personer hver dag krydsede grænsen for at arbejde. 2.7 Forskellige værktøjer understøtter mobilitet Der findes en række værktøjer, som understøtter mobilitet mellem lande. I det følgende sætter vi fokus på tre centrale værktøj: Det europæiske anerkendelsesdirektiv Nordiske overenskomster som fx Arjeplog-aftalen Kvalifikationsrammen og læringsudbyttebeskrivelser Anerkendelsesdirektivet og nordiske overenskomster giver ret til mobilitet Direktiv 2005/36/EF, også kaldet anerkendelsesdirektivet fastslår grundlæggende, at arbejdskraftens fri bevægelighed også gælder for lovregulerede erhverv. Udgangspunktet er derfor, at man som borger i et EU-land har ret til at praktisere sit erhverv i et andet medlemsland, også selvom det er lovreguleret. Anerkendelsesdirektivet gennemgår pt. en 3 Det er ikke muligt at rense tallene i figur 2.2 for studentermobilitet, men at denne finder sted i udbredt grad bekræftes af, at nordiske studerende, der tager til udlandet for at læse en hel uddannelse, ofte tager til et andet nordisk land. I Norge, Sverige, Finland og Danmark er det pct., mens det i Island er pct. jf. OECD: 14 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

16 modernisering, hvor de nordiske lande har arbejdet for en forenkling af regelsættet og en større grad af automatisering (delstudie 1, afsnit 3.2). Den grundlæggende regel er, at man skal kunne fremlægge bevis for bestået uddannelse i forhold til det lovregulerede erhverv samt et autorisationsbevis fra sit hjemland, hvis et sådant udstedes. Hvis erhvervet ikke er lovreguleret i ens hjemland skal man kunne fremlægge dokumentation for, at man har udøvet sit erhverv i mindst to år i løbet af de seneste ti år i sit hjemland. Derudover er der en række lovregulerede erhverv, der er omfattet af automatisk anerkendelse i EU/EØS-landene. Dette gælder erhverv som jordemoder, læge, sygeplejerske, tandlæge, farmaceut, dyrlæge og arkitekt. Man skal stadig ansøge om lov til at udøve erhvervet hos den relevante kompetente myndighed, men automatisk anerkendelse betyder, at der sker en anerkendelse af retten til at udøve et erhverv kun på baggrund af et forelagt uddannelsesbevis og uden, at der foretages en særskilt vurdering af ansøgerens kvalifikationer. Endelig er det fastlagt i anerkendelsesdirektivet, at myndighederne også skal tage relevant erhvervserfaring i betragtning, når de vurderer om borgere fra andre lande skal have ret til at udøve et lovreguleret erhverv. Der sviger fra erhverv til erhverv, hvor meget relevant erhvervserfaring, der kræves. Som supplement til anerkendelsesdirektivet er der mellem de nordiske lande indgået en række overenskomster, der gælder for nordiske statsborgere. Disse udvider den automatiske anerkendelse til andre grupper inden for sundheds- og veterinærvæsenet. For erhverv inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet gælder Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet 4. Også her betyder det, at man opnår automatisk anerkendelse på baggrund af sin uddannelse og at den kompetente myndighed således ikke behøver at indhente ekstra information om uddannelsens indhold eller erhververfaring. Man kan altså alene på baggrund af rettet til at udøve et erhverv i sit hjemland opnå retten til det samme i det land, man ansøger til Nationale kvalifikationsrammer er stadig undervejs i de fleste nordiske lande Den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) skal understøtte mobilitet på tværs af landegrænser og fremme livslang læring ved at øge gennemsigtigheden i uddannelsessystemerne. EQF støtter øget mobilitet blandt studerende og arbejdstagere, idet den letter den gensidige anerkendelse mellem nationale og udenlandske kvalifikationer. Det sker ved, at hvert niveau i de nationale kvalifikationsrammer refererer til et niveau i den Europæiske Kvalifikationsramme. Dermed bliver det lettere at sammenligne uddannelsesbeviser fra forskellige lande. Det bliver også lettere for studerende at beskrive deres kompetenceniveau i andre lande, og det bliver lettere for arbejdsgiverne at forstå ansøgeres kvalifikationer (delstudie 3, kap. 3). Initialt var det forventningen, at de nordiske lande havde udarbejdet nationale kvalifikationsrammer i 2010, og dernæst implementeret dem og etableret reference mellem deres nationale kvalifikationsramme og den europæiske i Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet, undertegnedes den 14 juni 1993, trådte i kraft den 1 januar Ændret ved overenskomst af 11. november Artikel 2, BKI nr 23 af 28/06/2001. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 15

17 Kvalifikationsrammen er bygget op om nogle centrale begreber: Kvalifikationer Læringsudbytte Viden, færdigheder og kompetencer Ved en kvalifikation forstås en grad, et uddannelsesbevis eller et bevis for en supplerende uddannelse, der er offentligt godkendt og dokumenterer et opnået læringsudbytte. Begrebet kvalifikation lægger vægt på resultatet af en læreproces frem for på en uddannelses længde eller indhold. Ved læringsudbytte forstås, hvad man skal vide og kunne som resultat af en læreproces. En kvalifikations læringsudbytte er, hvad en person med en given kvalifikation forventes at vide og kunne. Begreberne viden, færdigheder og kompetencer benyttes til at beskrive et læringsudbytte. En konkret beskrivelse af et læringsudbytte i kvalifikationsrammen angiver dermed den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en person med en given kvalifikation forventes at have. Processen har dog været noget mere langstrakt end forventet i stort set hele Europa, og i Norden er det kun Danmark, som har vedtaget den nationale kvalifikationsramme og gennemført referenceprocessen. Norge vedtog deres kvalifikationsramme i 2011 og forventer at aflevere deres referencerapport i Sverige, Finland og Island har endnu ikke vedtaget deres nationale kvalifikationsrammer. Det forventes dog, at alle landene vil vedtage deres kvalifikationsramme i indeværende år, ligesom man også forventer at påbegynde eller aflevere reference-rapport i Der er forskellige årsager til, at man i Island, Sverige og Finland ikke er nået helt i mål med kvalifikationsrammearbejdet. I Finland har et regeringsskifte i 2012 forsinket arbejdet, og i Sverige afventer man ligeledes en regeringsbeslutning. I Island er den nationale kvalifikationsramme pt. til høring. Åland har også forpligtet sig til at udvikle sin egen nationale kvalifikationsramme, men arbejdet er ikke påbegyndt. Man forventer dog at gå i gang i Færøerne og Grønland adskiller sig fra de andre lande, idet de ikke er en del af det europæiske samarbejde og derfor indtil videre har stået uden for samarbejdet om at udarbejde nationale kvalifikationsrammer. Færøerne arbejder på at udarbejde en FIGUR 2.2 Status på udarbejdelse af national kvalifikationsramme i de nordiske lande Status på NQF Referencerapport Implementering på uddannelserne Danmark Udarbejdet og vedtaget Afleveret i 2011 Igangværende Færøerne I sin indledende proces - - Grønland I sin indledende proces - - Island Udarbejdet, men ikke vedtaget Forventes gennemført i Norge Udarbejdet og vedtaget Afleveres 2013/2014 Igangværende Sverige Udarbejdet, men ikke vedtaget Ikke påbegyndt forventes påbegyndt i Åland Arbejdet igangsættes i Finland Udarbejdet, men ikke vedtaget I proces - 16 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

18 national kvalifikationsramme, mens Grønland påtænker også at udarbejde en nationale kvalifikationsramme. I både Finland, Island og Sverige har den nationale kvalifikationsramme været længe undervejs. I Island startede man arbejdet i 2006, i Finland i 2008 og i Sverige i Hvorvidt det at arbejdet med at udarbejde og vedtage en national kvalifikationsramme har stået på i længere tid end forventet, fører til mindsket opmærksomhed og skader implementeringen af kvalifikationsrammen på lang sigt er endnu uvist. Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at implementering af kvalifikationsrammen ikke kun er et spørgsmål om at sikre øget gennemsigtighed og mobilitet horisontalt og vertikalt i uddannelsessystemet og på tværs af uddannelsessystemer det er i høj grad også et paradigmeskrifte, hvor uddannelse skal tænkes ud fra og ind for at imødekomme samfundets behov. I og med læringsudbyttebeskrivelser tager udgangspunkt i abstrakt beskrevne kompetencer fremfor pensum, bliver det didaktiske arbejde med oversættelse af mål for læringsudbytte til undervisning helt centralt i det moderne uddannelsesarbejde. Samtidig tydeliggør kompetencetænkningen behovet for at være i dialog med offentlig og private aftagere af dimittenderne, eftersom det er aftagerne, der er med til at definere det relevante læringsudbytte. For mere information se delstudie 3, kapitel 3 og 4. Læringsudbyttebeskrivelser fremmer mobilitet EQF medfører ikke nogen anerkendelse af uddannelser og kvalifikationer. Indplacering af uddannelserne i de nationale kvalifikationsrammer og læringsudbyttebeskrivelserne er dog nyttige værktøj for den vurdering, der finder sted ved anerkendelse af udenlandske kvalifikationer. Fx kan læringsudbyttebeskrivelser spille en rolle ift. dels at dokumentere, at man har en uddannelse på et bestemt niveau dels at uddannelsen fører til de samme slutkompetencer, som en tilsvarende uddannelse i det land, man ønsker at arbejde i. Læringsudbyttebeskrivelser for den enkelte uddannelse kan dermed også anvendes til at se nærmere på om velfærdsuddannelserne kan sidestilles på tværs af de nordiske landene. Der er dog stor forskel på dels hvor langt man er kommet med at udforme læringsudbyttebeskrivelser på de enkelte uddannelser i de nordiske lande, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at lave en sammenligning af velfærdsuddannelser som socialrådgiver eller social- og sundhedsuddannelserne på tværs af landene. Dertil kommer, at man ikke alle steder beskriver læringsudbytte med udgangspunkt i begreberne viden, færdigheder og kompetencer. Dette besværliggøre yderligere en sammenligning af uddannelserne, idet en stringent anvendelse af begreberne er en forudsætning for at sammenligne uddannelser på tværs af landene. 6 For mere information se delstudie 3, kapitel 5. 6 Fx findes ansøgere på sundhedsområdet sosu er fra Sverige der er blevet afvist med begrundelse i kvalifikationer, men denne vurdering er foretaget ud fra uddannelsens længde og ikke læringsudbyttebeskrivelser. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 17

19 3 Velfærdsuddannelsernes attraktivitet På kort sigt kan mismatches mellem udbud af og efterspørgsel efter velfærdsprofessionelle udjævnes ved at adoptere arbejdskraft fra de andre nordiske lande, men fremskrivninger i de enkelte lande viser dog, at man på lang sigt forventer mangel på velfærdsprofessionelle inden for en række professioner i alle de nordiske lande. Man er ud fra den betragtning nødt til sikre, at man uddanner de velfærdsprofessionelle man har behov for. En central udfordring består for det første i at gøre velfærdsprofessionerne attraktive for både unge og voksne og mænd og kvinder, så flere vælger og gennemfører en velfærdsuddannelse. For det andet består en vigtig udfordring i at sikre, at både de nyuddannede og voksne arbejdstagere i sektoren rustes bedst muligt til at møde fremtidens kompetencebehov i velfærdssektoren. Det drejer sig fx om ændrede arbejdsopgaver herunder større brug af velfærdsteknologi. En af de uddannelser, som man i flere af de nordiske lande har haft svært ved at tiltrække (kvalificerede) ansøgere til er social- og sundhedsuddannelserne på ungdomsuddannelsesniveau. I Sverige har man fx haft et faldende antal ansøgere til vårdog omsorgsprogrammet. En af årsagerne hertil er nedskæringerne i den offentlige sektor op igennem 00 erne, som skabte utryghed omkring jobsikkerheden efter endt uddannelse. I Danmark har man også haft en faldende søgning til social- og sundhedsuddannelserne op igennem 00 erne, men siden 2007 er tilgangen øget med 25 pct. i perioden. Også her skiller Finland sig ud, idet søgning til deres socialog sundhedsuddannelse har ligget relativt stabilt på omkring to ansøgere per studieplads. For mere information se delstudie 2, afsnit Der findes en række forskellige strategier og indsatser for at øge attraktiviteten 3.1 Søgningen til velfærdsuddannelser har forbedret sig Det er meget forskelligt fra land til land, hvordan søgning til velfærdsuddannelserne er og har udviklet sig i de seneste år. Finland er fx i den gunstige situation, at der for langt de fleste velfærdsuddannelsers vedkommende er langt flere ansøgere end studiepladser. Norge har også helt overordnet haft en god og stabil søgning til velfærdsuddannelserne med et højt antal ansøgere, som søger velfærdsuddannelser som førsteprioritet. I andre lande har man haft svært ved at tiltrække et tilstrækkeligt antal kvalificerede elever/studerende. Det gælder fx Danmark, hvor man i starten af 00 erne havde problemer med at tiltrække tilstrækkeligt studerende til særligt de professionsrettede velfærdsuddannelser. I og med man i flere af landene i Norden ikke har haft den store arbejdskraftmangel i de seneste år, og søgning generelt har forbedret sig, er velfærdsuddannelsernes attraktivitet ikke en dagsorden, som aktuelt fylder meget i de nordiske lande. Der findes derfor generelt ikke en samlet indsats for at øge attraktiviteten og søgningen til af velfærdsuddannelserne i de nordiske lande og på Færøerne, Grønland og Åland. Indsatsen er derimod kendetegnet ved et kludetæppe af forskellige tiltag. Som eksempel på forskellige tiltag kan nævnes nationale og regionale strategier og rekrutteringskampagner. Alle landene i Norden har endvidere gennemført forskellige reformer af deres uddannelsessystemer. Fx er det et gennemgående træk, at institutionerne på det professionsrettede videregående uddannelsesområde i modsætning til universiteterne er etableret ved politiske reformer i løbet af de seneste år. Der er endvidere gennemført en 18 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

20 række reformer af uddannelserne. Særligt de videregående professionsuddannelser har undergået reformer som følge af Bologna-processen og tilpasningen til den nye gradsstruktur. En anden ting, som flere af landene i Norden har haft fokus på, er karriereveje og fleksibilitet i uddannelsessystemerne. Traditionelt har overgange mellem sektorer været en udfordring i flere af de nordiske lande. Udfordringer er særlig knyttet til overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse, men den gør sig også gældende mellem de videregående uddannelser, selvom der i Bologna-deklarationens ånd i stigende grad er åbnet muligheder for at bevæge sig på tværs af uddannelser og institutioner. I flere af de nordiske lande har man eller er man i gang med initiativer som har til formål at øge fleksibiliteten i uddannelsessystemerne. Færøerne, Grønland og Åland står over for en særlig udfordring, idet mange af de kommende velfærdsprofessionelle tager uddannelsen i et andet land. Særligt Færøerne arbejder på forskellige initiativer for at fastholde de studerende i landet herunder blandt andet at give de studerende større mulighed for udveksling i løbet af uddannelserne og oprettelse af nye uddannelser inden for social- og sundhedsområdet som fx en masteruddannelse i helsevidenskab. For mere information se delstudie 2, afsnit Erhvervsuddannelsernes attraktivitet et særligt opmærksomhedspunkt En af de uddannelser, man har haft særlige problemer med at rekruttere til, er social- og sundhedsuddannelsen på ungdomsuddannelsesniveau. En del af dette skyldes erhvervsuddannelsernes attraktivitet generelt. Flere af de nordiske lande har således haft problemer med at ikke blot at rekruttere, men også fastholde de unge i erhvervsuddannelser. Man har igangsat forskellige initiativer i landene. I Sverige har man fx gennemførte man en reform af ungdomsuddannelserne i slutningen af 00 erne. Som en del af reformen har man revideret alle uddannelsesretningerne og oprettet nye retninger ligesom man har gjort det muligt at udvide praktikdelen på de erhvervsrettede uddannelser til at udgøre 50 pct. af uddannelsestiden. Der er dog fortsat behov for at styrke og udvikle de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. For mere information se delstudie 2, afsnit Kønsperspektivet spiller ikke nogen stor strategisk rolle i rekrutteringen Kvinderne udgør majoriteten i velfærdsprofessionerne såvel som på velfærdsuddannelserne. Selv på lægeuddannelsen, hvor mændene traditionelt har udgjort majoriteten, er der i årevis blevet uddannet betydeligt flere kvinder end mænd i alle landene (delstudie 2, afsnit 5.4.). Selvom velfærdsuddannelser og -professioner således i høj grad er kvindedominerede, er der imidlertid ikke et specielt eksplicit fokus på at tiltrække flere mænd, selvom dette har potentiale for både at øge rekrutteringsgrundlaget og prestigen af uddannelserne. At der aktuelt ikke er større fokus på rekruttering af mænd eller rekruttering i det hele taget skyldes primært, at der i disse år er en pæn søgning på tværs af velfærdsuddannelserne i de nordiske lande, hvilket kan forklares med den økonomiske krise, som får flere unge til at søge ind på uddannelser, da det er vanskeligt at bide sig fast på arbejdsmarkedet uden uddannelse. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 19

21 Af samme årsag er der grund til at forvente, at når konjunkturerne vender igen, vil der komme et fornyet fokus på rekruttering hvor det vil være nærliggende at tænke mere eksplicit i at tiltrække mænd. 3.5 Professionen har betydning for uddannelsernes attraktivitet DAMVADs studie har primært fokuseret på uddannelsernes attraktivitet, men uddannelsernes attraktivitet er tæt forbundet med professionens attraktivitet. I Finland er der fx stor enighed blandt nøgleinteressenterne om, at en del af problemet med attraktivitet vedrører arbejdsvilkårene for velfærdsprofessionerne. Som en synlig udløber af dette problem vurderes det fx, at mere end sygeplejersker arbejder i jobs uden for deres profession på trods af at der er mangel på sygeplejersker (delstudie 2, afsnit 5.5). Hvis ikke professionerne anses som attraktive og de velfærdsprofessionelle ikke kan fastholdes i professionen, bliver problemet med arbejdskraftmangel endnu større. Det er ud fra den betragtning vigtigt at sætte fokus på professionernes attraktivitet. Der er dog allerede ved at blive igangsat en undersøgelse af strategier for rekruttering og fastholdelse af personale i omsorgssektoren inden for Nordisk Ministerråd program Holdbar Nordisk Velfærd. 3.6 Inddragelse af aftagerne som middel til at sikre relevans og attraktivitet De ændrede krav i sundheds- og velfærdssektoren har sat yderlig fokus på, at både de nyuddannede og voksne arbejdstagere i sektoren rustes bedst muligt til at møde fremtidens kompetence-behov. I en tid hvor uddannelse netop er fokuseret mod kompetencer og læringsudbytte, stilles der i stigende grad lighedstegn mellem kvalitet og relevans for aftagerne. Der er en lang tradition for professions- og erhvervsuddannelser i de nordiske lande, hvor en del af uddannelserne foregår ude på arbejdspladserne. I og med langt størstedelen af velfærdsuddannelserne er såkaldte vekseluddannelser, hvor der som en del af uddannelserne er indlagt praktikforløb, har aftagerne derigennem en vis indflydelse på uddannelsen af de fremtidige velfærdsprofessionelle. Der er dog her tale om en mere uformel indflydelse, der ofte er person- eller virksomheds-båret. Ser vi på den mere formelle inddragelse af aftagerne, er det svært at tale om nogen fælles nordisk model for aftagerinddragelse eller en idealtypisk model for aftagerinddragelse på velfærdsuddannelserne. De nordiske lande har forskellige uddannelsessystemer, hvilket leder til forskellige modeller for, hvordan man inddrager aftagerne. Forskellene træder tydeligt frem i forhold til de uddannelser, som befinder sig på ungdomsuddannelsesniveau. I Danmark og i nogen grad i Norge har arbejdsmarkedets parter et meget stort ansvar for velfærdsuddannelsernes på ungdomsuddannelsesniveau tilrettelæggelse både med hensyn til indhold, organisering og dimensionering forstået som styring af antal studiepladser på de enkelte uddannelser. I de andre nordiske lande som fx Sverige og Finland, hvor ungdomsuddannelserne i høj grad er skolebaseret har der også været en bevægelse mod en stigende inddragelse af aftagerne. Blandt andet har Sverige i forbindelse med gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2011, indført et nationalt programråd for hvert af de 12 erhvervsrettede program herunder et programråd for vård- og omsorgsprogrammet. Programrådene skal blandt andet hjælpe Skolverket med at tilpasning af uddannelserne i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. 20 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

22 Inden for de videregående uddannelser har aftagerinddragelse ikke samme lange tradition, og det er først i 00 erne, at aftagersamarbejdet på de videregående uddannelser for alvor er kommer på den uddannelsespolitiske dagsorden og man har taget forskellige skridt til at styrke aftagersamarbejdet fx via krav om aftagerpaneler eller krav til aftagerrepræsentanter i bestyrelser. I dag er aftagersamarbejde på de videregående uddannelser således i høj grad koncentreret omkring dels nationale råd dels lokale udvalg og bestyrelser. Selvom de nordiske lande har forskellige modeller for aftagerinddragelse og er forskellige steder i processen med at øge aftagerinddragelsen, er der dog stadigt et stort potentiale for udveksling af erfaringer og for at finde fælles løsninger på de udfordringer, der er forbundet med aftagersamarbejdet. For mere information se delstudie 2, kapitel 6. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 21

23 4 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger I forlængelse af de væsentligste indsigter fra de tre delstudier vil vi i det følgende fremdrage en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger, der fokuserer på de policy potentialer, som studierne rummer, og som hovedsageligt anskues i et mobilitetsperspektiv. 4.1 Lovregulering er grundlæggende velfungerende Jf. delstudie 1 er lovreguleringen af erhverv grundlæggende velfungerende, og der er i et mobilitetsperspektiv langt hen ad vejen fordele ved lovregulering, f.eks, sammenlignet med branchernes egenregulering. Samtidig er der dog potentialer for at regulere smarter. Dette angår på den ene side, at man sikrer sig, at lovreguleringen sker på basis af genuine kvalitetssikringsbehov og ikke som udtryk for protektionisme i forhold til bestemte erhverv. Og på den anden siden angår det, at lovreguleringen fremgår transparent for borgerne, hvordan og hvorfor systemet er skruet sammen, som det er. 4.2 Fokus på nationale myndigheders håndhævelse af gældende regler om anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring Jf. delstudie 1 fastlægger anerkendelsesdirektivet, at de kompetente myndigheder ikke alene skal vurdere erhvervsmæssige kvalifikationer ud fra ansøgerens uddannelsesbaggrund, men også ud fra relevant erhvervserfaring. Data fra undersøgelsen viser imidlertid, at der træffes få positive afgørelser med udgangspunkt i erhvervserfaring. Der synes derfor at være et potentiale i at sikre at der sker en håndhævelse af de regler der findes i dag om anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring. 4.3 Lovregulering af erhverv bør harmoniseres særligt ift. specialiseringer I forlængelse af 4.1. har undersøgelsen vist, at der er stor forskel på antallet af lovregulerede erhverv i de nordiske lande samt at der typisk kun er begrænset overlap mellem hvilke erhverv, der er lovregulerede i de enkelte nordiske lande. Undersøgelsen rejser også spørgsmålet om forskellene i lovregulering kan forklares med hensynet til offentlighedens sikkerhed og sundhed, eller om der ligger andre hensyn bag? Flere myndigheder peger på, at de enkelte lande med fordel kunne revurdere, hvilke erhverv der fremover skal være lovregulerede og overveje, hvorvidt lovreguleringen er tidssvarende og relevant. I et nordisk perspektiv ville en fælles forståelse af hvilke erhverv, der er lovreguleret i den enkelte nordiske lande fremme mulighederne for mobilitet. En særlig barriere består i det tilfælde, hvor lovregulering er knyttet til mange specialiseringer af et erhverv, og der er forskel på antallet af specialiseringer i de enkelte nordiske lande. Eksempler er fx kørerlærer eller erhverv inden for elbranchen i Norge. Undersøgelsen viser, at der her ofte flere betingede eller negative afgørelser end inden for andre erhverv. Problemstillingen vedrører ofte at borgere fra andre nordiske lande, kan godkendes til nogle, men ikke alle af specialiseringerne. Her er der i et mobilitetsperspektiv også grund til at overveje mulighederne for en fælles forståelse. 4.4 Opdatering af nordiske overenskomster Jf. delstudie 1 giver EU-direktivet relativt set ansøgere stærkere rettigheder end de nordiske overenskomster som fx overenskomst om anerkendelse af faglærere i gymnasiet, idet disse er af ældre dato. 22 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

24 De bliver derfor til tider forældede i forhold til de rettigheder som anerkendelsesdirektivet giver ansøgerne. Dette gælder også overenskomsten for erhverv inden for sundhed og veterinærvæsen, da der siden dens indgåelse er sket yderligere reguleringer af erhvervene i de enkelte lande. Med udsigten til moderniseringen af EU s anerkendelsesdirektiv bør der sættes fokus på den rolle, som de nordiske overenskomster skal spille fremadrettet. Hvis disse ikke skal overhales indenom og hvis man fortsat ser fordele i et endnu stærkere nordisk samarbejde er det nødvendigt, at også de nordiske overenskomster flytter sig, så man fortsat er et skridt foran. 4.5 Opprioritering nationale kvalifikationsrammer og læringsudbyttebeskrivelser Delstudie 3 viser, at processerne med implementeringen af kvalifikationsrammer er ikke nået inden for den forventede frist med udgangen af Studiet viser dog, at arbejdet fortsat giver mening. De nationale kvalifikationsrammer og læringsudbyttebeskrivelser er netop værktøj, som kan være med at sikre, at man opnå de samme slutkompetencer på velfærdsuddannelserne tværs af nordiske lande og dermed fjerne evt. mobilitetsbarrierer. Det kræver dog en ensretning på tværs af landene i forhold til udformning af mål for læringsudbytte, og der bør derfor arbejdes for, at landene efterlever dette. 4.6 Øget gennemsigtighed i forhold til mobilitet og sagsbehandlingstider vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Rapporten bør indeholder oplysninger om antal ansøgninger inden for lovregulerede erhverv og fordelingen på positive, negative og betingede afgørelser, samt statistik for sagsbehandlingstider. En række af oplysningerne indrapporteres allerede til EU-Kommissionens Regulated Professions Database, men særligt oplysningerne om sagsbehandlingstider vil give mulighed for at tage stilling til om systemerne for anerkendelse er velfungerende og give mulighed for at identificere eventuelle problemområder. Selvom de kompetente myndigheder i det store og hele beskriver samarbejdet i Norden som velfungerende, er det værd at overveje om en fælles brug af IMI-systemet kan styrke det yderligere. 4.7 Sæt fokus på de uformelle barrierer for mobilitet Jf. delstudie 1 indikerer meget, at uformelle barrierer, især branchernes egenregulering, der til tider træder i stedet for lovregulering, reelt udgør en større hindring for mobiliteten i Norden. Dette er et stort og kompliceret område at afdække, og det har i denne undersøgelse kun været muligt at kortlægge uformelle barrierer som fx sproglige eller kulturelle barrierer eller egenregulering af brancherne (i det omfang at de supplerer lovregulering). Området kræver imidlertid sin egen selvstændige kortlægning jf. boks. I betragtning af den diskussion, der har været af lovregulering som en barriere for internordisk mobilitet jf. delstudie 1, vil det være formålstjeneligt, hvis det sikres, at samtlige nordiske lande udarbejder en årlig rapport for mobilitet inden for lovregulerede erhverv som den danske Beretning og statistik om LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 23

25 Undersøgelse af branchernes egenregulering Det vil indledningsvist være nødvendigt kortlægge omfanget af brancher og lande, hvor branchernes egenregulering skaber problemer for borgere og virksomheder fra andre nordiske lande. Undersøgelsen må dernæst søge at besvare en række spørgsmål: (a) I hvilket omfang er egenregulering af brancherne udbredt, og er der forskel på udbredelsen mellem de enkelte nordiske lande? (b) Hvilke brancher og i hvilke lande har vist sig særligt problematiske i forhold til arbejdskraftens mobilitet mellem de nordiske lande? (c) Hvilket råderum er der for branchernes egenregulering, f.eks. i forhold til EU-lovgivningen, og hvordan forvaltes det? (d) Hvad er baggrunden for branchernes egenregulering? (e) Hvordan kan problemet afhjælpes i et nordisk mobilitetsperspektiv? 4.8 Fortsat nordisk udveksling af arbejdskraft Løbende opstår der inden for velfærdsprofessionerne forskelle i efterspørgslen på de lokale nordiske arbejdsmarkeder. Aktuelt er der fx arbejdsløshed inden for en række sundhedsprofessioner i Danmark, som fx sygeplejersker, mens der er mangel i Norge og Finland jf. delstudie Konjunkturerne udsætter rekrutteringsudfordringerne Det er bredt anerkendt, at de nordiske lande vil mangle personale i velfærdsprofessionerne om få år. Den lavkonjunktur, som økonomien har været i siden 2008, er imidlertid med til at udsætte denne udvikling, idet der siden har været en stor søgning til de videregående uddannelser, fordi unge har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet uden uddannelse. Af denne grund er den fremtidige mangel på personale i velfærdsprofessionerne ikke en akut politisk problemstilling i de nordiske lande, som optager uddannelsesinstitutionerne og politikerne jf. delstudie 2. Der er dog fortsat behov for at holde fokus på, at udfordringerne vil komme i fremtiden, hvis man ikke imødekommer behovene på anden vis fx ved rekruttering fra andre lande eller ad velfærdsteknologisk vej, hvor velfærdspersonalet bliver i stand til at gøre tingene hurtigere eller bedre og dermed med færre hænder. De velfærdsteknologiske potentialer, som navnlig Finland satser kraftigt på, kræver dog ikke blot, at nye teknologier udvikles, men også at velfærdspersonalet bliver (efter)uddannet og får de rette kompetencer til at benytte teknologierne. De nordiske lande bør fortsat spille en stor rolle i forhold til at formidle oplysninger om udbud og efterspørgsel inden for velfærdsprofessioner inden for de enkelte nordiske lande. Man kan forestilles sig en fælles, nordiske jobbørs, men det skal i så fald afklares, hvordan en sådan bedst kan supplere de nationale jobbanker, der allerede findes. 24 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

26 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

Arbejdsmarkedsmobilitet i Norden. Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner

Arbejdsmarkedsmobilitet i Norden. Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Arbejdsmarkedsmobilitet i Norden Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Arbejdsmarkedsmobilitet i Norden Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner TemaNord 2014:536 Arbejdsmarkedsmobilitet

Læs mere

30. september 2013. Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner. Tværgående analyse

30. september 2013. Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner. Tværgående analyse 30. september 2013 Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Tværgående analyse For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd: Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper

Læs mere

Revision af EU direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet)

Revision af EU direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) Revision af EU direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) Dansk Kiropraktor Forening, 20. september 2011 Pia thor Straten Chefkonsulent Direkte

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

European Commission Internal Market Directorate General, Unit E-4. Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

European Commission Internal Market Directorate General, Unit E-4. Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367) European Commission Internal Market Directorate General, Unit E-4 Den 20.september 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367) I foråret

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO har modtaget forslaget til moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Direktiv

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Høring vedrørende EU direktiv 36 om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer

Høring vedrørende EU direktiv 36 om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer Consultation on Recognition of Professional Qualifications European Commission Internal Market Directorate General, Unit D4 Rue de SPA n 2 B 1049 BRUSSELS Den 15. marts 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 11010157

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Ansættelse af sundhedsfagligt

Ansættelse af sundhedsfagligt Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer 2013 Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Hovedpunkter: Proces for etablering af dansk kvalifikationsramme Formål, principper og opbygning

Læs mere

Uddannelsesudvalget. UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt. Uddannelsesudvalget. Folketinget Christiansborg 1240 København K

Uddannelsesudvalget. UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt. Uddannelsesudvalget. Folketinget Christiansborg 1240 København K Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Uddannelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i fem

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson BEK nr 599 af 10/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0909636 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

UDKAST. Kapitel 3 Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

UDKAST. Kapitel 3 Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 4 a, 50, stk.

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 13. december 2016, kl , Lokale (Christiansborg)]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 13. december 2016, kl , Lokale (Christiansborg)] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 289 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPAAK Koordineret med: - Dok.

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i Finans

Læs mere

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pixi-udgave Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Der bliver rift om de velfærdsuddannede 4 2 Social- og sundhedsområdet 7 3 Det pædagogiske område 15 Udarbejdet af

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Kapitel 1. Ansøgning om beskikkelse som landinspektør

Kapitel 1. Ansøgning om beskikkelse som landinspektør Bekendtgørelse om beskikkelse som landinspektør, om anmeldelsespligt ved midlertidig udførelse af tjenesteydelser og om praktiserende landinspektørers oplysningspligter 1 I medfør af 1, stk. 5, 1, stk.

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens

1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens BEK nr 63 af 18/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-301-00035

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Case Id: 1019eff9-2a98-4d94-88d2-80a9ac15a660

Case Id: 1019eff9-2a98-4d94-88d2-80a9ac15a660 Case Id: 1019eff9-2a98-4d94-88d2-80a9ac15a660 Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas for sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bjergførere og ejendomsmæglere

Læs mere

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Februar 2006 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft På en række områder bliver det stadig vanskeligere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Pixi-udgave. Nordjylland

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Pixi-udgave. Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 Pixi-udgave KKR Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland - en analyse af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannet arbejdskraft

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Optaget på de videregående uddannelser 2011

Optaget på de videregående uddannelser 2011 11-0731 Jørgen Pater - 10.08.2011 Kontakt: jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Optaget på de videregående uddannelser 2011 Optaget på de videregående uddannelser i 2011 viser en rekordstor stigning. Gennemsnitlig

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse

Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse Talepapir Ingelise Hansen Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse Social- og sundheds - området i et regionalt perspektiv Indledning Jeg vil indledningsvis sige tak fordi, at jeg

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 9. maj 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2006/4050-761

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere