NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDISKE ARBEJDSPAPIRER"

Transkript

1 Ved Stranden 18 DK-1061 København K NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Tværgående analyse DAMVAD A/S NA2013:920 Dette arbejdspapir er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i arbejdspapiret afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger.

2 30. september 2013 Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Tværgående analyse

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

4 Indhold 1 Indledning Holdbar Nordisk Velfærd Nordisk nytte Tre delstudier bibringer ny viden 7 2 Rammer for mobilitet i Norden Alle de nordiske lande forventer fremtidige mangel på velfærdsuddannede Mobilitet mellem de nordiske lande en kilde til at dække arbejdskraftsmangel Stor forskel i antallet af lovregulerede erhverv i de enkelte nordiske lande Internordisk mobilitet inden for lovregulerede erhverv er overordnet set velfungerende Mobilitet inden for de lovregulerede erhverv er koncentreret om velfærdsprofessioner Mobilitet inden for lovregulerede erhverv er kun en del af billedet Forskellige værktøjer understøtter mobilitet Anerkendelsesdirektivet og nordiske overenskomster giver ret til mobilitet Nationale kvalifikationsrammer er stadig undervejs i de fleste nordiske lande 15 3 Velfærdsuddannelsernes attraktivitet Søgningen til velfærdsuddannelser har forbedret sig Der findes en række forskellige strategier og indsatser for at øge attraktiviteten Erhvervsuddannelsernes attraktivitet et særligt opmærksomhedspunkt Kønsperspektivet spiller ikke nogen stor strategisk rolle i rekrutteringen Professionen har betydning for uddannelsernes attraktivitet Inddragelse af aftagerne som middel til at sikre relevans og attraktivitet 20 4 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Lovregulering er grundlæggende velfungerende Fokus på nationale myndigheders håndhævelse af gældende regler om anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring Lovregulering af erhverv bør harmoniseres særligt ift. specialiseringer Opdatering af nordiske overenskomster Opprioritering nationale kvalifikationsrammer og læringsudbyttebeskrivelser Øget gennemsigtighed i forhold til mobilitet og sagsbehandlingstider Sæt fokus på de uformelle barrierer for mobilitet Fortsat nordisk udveksling af arbejdskraft Konjunkturerne udsætter rekrutteringsudfordringerne 24 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 3

5 1 Indledning 1.1 Holdbar Nordisk Velfærd Nordisk Ministerråds program for nye velfærdsløsninger hedder Holdbar Nordisk Velfærd. Programmet, som gælder for perioden , initierer både samarbejde inden for konkrete indsatser samt nordiske platforme for dialog og vidensudveksling. Holdbar Nordisk Velfærd er et supplement til de nordiske landes nationale arbejde for at forny velfærden. En vigtig del af Nordisk Ministerråds arbejde er at åbne op for erfaringsudveksling og læring mellem de nordiske lande. Programmet skal bidrage til at uddannelse i Norden fører til arbejde, at adgangen til sundheds- og plejekompetence matcher behovene samt at sikre en god kvalitet inden for sundhedsvæsenet. Holdbar Nordisk Velfærd realiseres via konkrete indsatser og aktiviteter inden for tre indsatsområder. Uddannelse og arbejde for velfærd Forskning for velfærd Infrastruktur for velfærd Programmet lanceres officielt i august Frem mod lanceringen af programmet er gennemført en række kortlægninger, baggrundsstudier og foranalyser. Nærværende studie er en del af dette arbejde Nordisk nytte Med Holdbar Nordisk Velfærd har Nordisk Ministerråd således slået en dagsorden an, der drejer sig om velfærdsuddannelsernes og velfærdsprofessionernes attraktivitet og mobiliteten i Norden. Nordiske lande oplever aktuelt tiltagende udfordringer med at rekruttere social- og sundhedsfagligt personale, hvilket i nogle lande løses ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Når denne efterspørgsel også i årene fremover skal imødekommes, må der fortsat sikres adgang til arbejdskraft, der har et tilstrækkeligt kompetenceniveau. Disse udfordringer har både en national, nordisk og international dimension, der hver for sig rummer forskellige potentialer. Nationalt er der potentialer i, at hvert enkelt land sikrer, at velfærdsuddannelserne er tilstrækkeligt attraktive til, at flere unge vælger en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Med nordiske briller består potentialerne i, at det i højere grad bliver muligt at få anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer imellem de nordiske lande, så mobiliteten stimuleres og eventuelle mismatches i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft kan udlignes ved internordisk udveksling. Internationalt set relaterer potentialerne sig navnlig til det stigende antal internationale studerende, der uddanner sig i de nordiske lande, og som efterfølgende er en potentiel arbejdskraft i Norden, der er mindre ressourcekrævende at fastholde end at skulle tiltrække færdiguddannet arbejdskraft fra andre lande. Selvom der er tale om forskellige potentialer på tværs af den nationale, nordiske og internationale dimension kan disse i høj betragtes som tæt sammenhængende. Hvis man i Norden etablerer fælles, høje standarder i velfærdsuddannelserne på tværs af landene, kan man realisere alle tre potentialer: (1) Velfærdsuddannelserne bliver tilstrækkeligt attraktive til, at flere unge vil vælge dem; (2) man opnår 1 Læs mere om Holdbar Nordisk Velfærd her: 4 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

6 de samme kompetencer på tværs af nordiske lande, hvilket fjerner mobilitetsbarriererne; og (3) man sikrer, at Norden bliver en attraktiv uddannelses- og arbejdsmarkedsregion, der kan tiltrække internationale studerende, idet de uhindret kan bevæge sig på tværs af landene både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I dette perspektiv handler løsningen på udfordringerne således i høj grad om at sikre korresponderende velfærdsuddannelser af høj kvalitet samt lovgivning, der ikke står i vejen for, at mobilitetspotentialerne inden for velfærdsprofessionerne i Norden realiseres. Nærværende undersøgelse tilvejebringer det nødvendige videngrundlag om mobilitet og velfærdsuddannelserne i Norden, som er nødvendigt for, at beslutningstagere kan igangsætte løsninger på udfordringerne. Baggrunden for Nordisk Ministerråds ønske om Holdbar Nordisk Velfærd er bl.a. det centrale ønske om nordisk nytte. Det betyder, at aktiviteter gennemført inden for det nordiske samarbejdes rammer gennem fælles nordiske indsatser og løsninger skal medføre: dokumenterbare synergieffekter vurderet i forhold til en isoleret national indsats manifestere og udvikle nordisk samhørighed øge nordisk kompetence og øge nordisk konkurrenceevne Det aktuelle fokus på velfærdsuddannelsernes attraktivitet og mobiliteten inden for velfærdsprofessionerne rummer potentialer for både synergieffekter, stærkere nordisk samhørighed, øgede nordiske kompetencer gennem udveksling samt øget nordisk konkurrenceevne som følge af bedre matchede arbejdsmarkeder. Synenergieffekterne opnås, når de nordiske lande løfter i flok i forhold til de fælles udfordringer, og når man som i nærværende sammenhæng betragter udfordringerne som et fælles anliggende for Norden. En koordineret indsats i forhold til ens udfordringer er stærkere end enkeltstående indsatser. Samhørigheden handler om oplevelsen af at være med i et fællesskab (kulturelt, sprogligt, historisk mv.) på tværs af regioner og lande, og denne styrkes, hvis velfærdsprofessionerne harmoniseres med potentiale for større internordisk mobilitet. Norden drager fordel af en stærk, tværgående samhørighedsfølelse, der gør Norden til en stærk region i verdensøkonomien, og som bygger på både formelle samarbejder mellem regeringer, ministerier og virksomheder, og på mellemfolkelige bånd i kraft af nordiske foreninger og aktiviteter. Kompetencerne forbedres, når de udveksles gennem mobilitet, idet denne stimulerer videndeling og innovation, og på samme tid styrkes konkurrenceevnen, idet mismatches på arbejdsmarkederne udlignes med lavere arbejdsløshed til følge. Norden har længe haft et fælles arbejdsmarked, og via udveksling af arbejdskraft har de nordiske lande siden 1950erne kunnet udjævne ubalancen mellem lande, som har en høj arbejdsløshed og lande, som har et stort ekstra behov for arbejdskraft. Svingningerne i vækst og beskæftigelse/ledighed har ofte været synkrone, men i kraft af det fælles nordiske arbejdsmarked har de nordiske lande været i stand til at formindske uhensigtsmæssighederne af konjunktursvingningerne og dermed skabe en mere positiv udvikling end ellers. I nyere tid har udvekslingen navnlig fået betydning i grænseområderne, som fx Øresundsregionen, hvor pendling sikrer, at både jobs og bopæl veksles på tværs. Endelig betyder samfundskonjunkturerne, at ledigheden qua den aktuelle økonomiske krise er stigende i Norden samtidig med, at nyuddannede har LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 5

7 vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette har medført, at det aktuelt først og fremmest er Norge, der har den mest akutte mangel på arbejdskraft inden for velfærdsprofessionerne, men når konjunkturerne vender igen, vil manglen formentlig brede sig til de andre lande. Der er således tale om, at man på kort sigt kan udjævne mismatches ved, at Norge adopterer arbejdskraft fra de andre nordiske lande men på lang sigt forventes der at blive mangel i alle lande, og derfor er det også relevant at tage de internationale studerende i betragtning. Løsningerne på de kortsigtede udfordringer er dog samtidig også løsninger på de langsigtede udfordringer, idet etableringen af korresponderende velfærdsuddannelser af høj kvalitet og en lovgivning, der ikke står i vejen, i sig selv vil gøre Norden til en mere attraktiv uddannelsesregion for internationale studerende. Figur 1 illustrerer de centrale perspektiver, der er på spil her, idet det på den ene siden handler om at skabe attraktive og korresponderende velfærdsuddannelser, mens det på den anden side handler om at stimulere arbejdskraftmobiliteten. Fællesmængden af disse to forhold er den nordiske nytte, og de tiltag, der skal optimere den nordiske nytte, handler på den ene side om viden og dialog mellem uddannelser og aftagere, og på den anden side om eliminering af grænsehindringer. Det skal ydermere tilføjes, at anliggendet i nærværende sammenhæng er de kortsigtede udfordringer, mens de langsigtede udfordringer i forhold til de globale talenter blot er et underliggende tema, der ikke adresseres eksplicit. Under ét er en væsentlig udfordring i bestræbelserne på at opnå større nordisk nytte således de grænsehindringer, der er afgørende for, om man har mulighed for at uddanne sig, arbejde, pendle og flytte på tværs af grænserne i Norden uden, at man risikerer at havne i en gråzone eller hindres af uklare love og regler. FIGUR 1.1 Nordisk nytte mellem samarbejde og grænsehindringer. Viden og dialog ift. uddannelser og aftagere Attraktive og korresponderende velfærdsuddannelser Nordisk nytte Arbejdskraftmobilitet Eliminering af grænsehindringer Kilde: DAMVAD, LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

8 1.3 Tre delstudier bibringer ny viden Inden for rammerne af ovenstående er gennemført tre delstudier, som samlet set har til formål at: kortlægge de nordiske landes procedurer og krav for godkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; tilvejebringe et billede af ligheder og forskelle i mellem velfærdsuddannelserne i de fem nordiske lande og Åland, Grønland og Færøerne med henblik på at tydeliggøre kompetenceniveauer og lette mobiliteten inden for velfærdsprofessionerne i Norden. Studiet er struktureret på en måde, så genstandsfeltet snævres ind mellem de tre delstudier sådan at: Studie 1 er et bredt studie, og omfatter en kortlægning af alle lovregulerede erhverv i Norden. Studie 2 tager en delmængde ud, og ser på velfærdsprofessionerne og uddannelserne hertil. Studie 3 ser på arbejdet med at udarbejde nationale kvalifikationsrammer herunder arbejdet med at udforme læringsudbyttebeskrivelser på fire udvalgte velfærdsuddannelser. I det følgende præsenteres hovedresultaterne fra de tre studier. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 7

9 2 Rammer for mobilitet i Norden 2.1 Alle de nordiske lande forventer fremtidige mangel på velfærdsuddannede De nordiske lande står alle over for en stigning i befolkningens alderssammensætning, hvilket medfører et øget behandlingsbehov og et fald i andelen af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder. I alle de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland forventer man som følge heraf, at der bliver mangel på arbejdskraft inden for flere velfærdsprofessioner. til en vis forsigtighed i forhold til at lave fremskrivninger. Krisen vidste nemlig med al tydelighed, hvor vanskeligt det kan være at forudsige den fremtidige mangel. I Danmark forudså man før krisen mangel på velfærdsprofessionelle allerede i 00 erne, men efter krisen, hvor et stort antal stillinger blev nedlagt, har man ikke haft så stort behov som antaget, og ledigheden blandt nyuddannede steg tilsvarende. Krisen til trods forventer man dog mangel på velfærdsuddannede frem mod 2020 inden for særligt sundhedsuddannelserne. Den seneste fremskrivning fra Finland peger fx på en generel mangel på arbejdskraft på langt sigt. Mest udtalt bliver manglen inden for velfærdsprofessionerne, hvilet anses som den primære udfordring for det finske arbejdsmarked frem mod I et scenarie forudsiges det fx, at antallet af ansatte i sundhedssektoren for at dække behovet bør stige med 57 pct. frem til I Norge har man allerede mangel på arbejdskraft inden for velfærdsprofessionerne, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at ledigheden blandt velfærdsuddannede er meget lav (1,2 pct.). Fremskrivningerne viser samtidig en mangel på mellem og sundhedsuddannede i 2020 og mellem og i 2030 afhængig af hvilke forudsætninger, der lægges til grund for fremskrivningen. På Island frygtede man også en massiv mangel på arbejdskraft i særligt sundhedsvæsenet, men krisen har dels betydet en større søgning til uddannelserne, da ungdomsarbejdsløsheden steg dels at en del sygeplejersker, som praktiserede i det private, blev arbejdsløse og søgte tilbage til de offentlige sygehuse. Den tidligere frygt for mangel på arbejdskraft inden for velfærdsområdet er derfor ikke så udbredt som før. Man forventer dog stadig mangel på uddannede inden for nogle professioner herunder særligt læger. Færøerne, Grønland og Åland forventer også mangel på arbejdskraft, men fordi mange af de velfærdsprofessionelle ikke uddannes i hjemlandet, kan det være svært at forudsige den fremtidige mangel. I Sverige har man også i en årrække manglet arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet særligt læger, sygeplejesker, tandlæger og klinikassistenter. Manglen på arbejdskraft skyldes her, at der er for få, der uddanner sig samt at der er mange, som går på pension. Tal fra Statistiska Centralbyrån viser, at man forventer at mangle omkring velfærdsprofessionelle i sundhedsvæsenet i Arbejdskraftsmangel er ikke statisk og derfor svær at forudse. I Danmark og Island har finanskrisen ført For mere information se delstudie 2, afsnit Mobilitet mellem de nordiske lande en kilde til at dække arbejdskraftsmangel En måde at sikre den nødvendige arbejdskraft er at rekruttere fra andre lande herunder de andre nordiske lande. Norden har længe haft et fælles arbejdsmarked, og via udveksling af arbejdskraft har de nordiske lande siden 1950erne kunnet udjævne 8 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

10 ubalancen mellem lande, som har en høj arbejdsløshed og lande, som har et stort ekstra behov for arbejdskraft. Svingningerne i vækst og beskæftigelse/ledighed har ofte været synkrone, men i kraft af det fælles nordiske arbejdsmarked har de nordiske lande været i stand til at formindske uhensigtsmæssighederne af konjunktursvingningerne og dermed skabe en mere positiv udvikling end ellers. Ifølge OECD Migration Outlook udgør den internordiske mobilitet dvs. personer fra et nordisk land, som er bosiddende i et andet nordisk land aktuelt ca personer svarende til 3,3 pct. af den samlede, nordiske arbejdsstyrke. Denne lille halve million har akkumuleret sig over årtier, idet majoriteten af disse personer er flyttet for år tilbage, mens andre er flyttet for nylig. Velfærdsprofessionerne adskiller sig fra mange andre erhverv ved, at en lang række af professionerne er lovregulerede. Det gælder især professionerne inden for sundhedsområdet. Figur 2.1. viser en oversigt over hvilke erhverv inden for velfærdsprofessionerne, der er lovregulerede i de enkelte nordiske lande (se delstudie 2, afsnit 4.4). LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 9

11 FIGUR 2.1 Oversigt over lovregulerede erhverv inden for velfærdsprofessionerne Generic Name of Regulated Profession Navn på lovreguleret erhverv Fælles nor- DK FIN IS NO SV på dansk disk over- enskomst Chiropodist (Podiatrist) Fodterapeut x x x x Chiropractor Kiropraktor x x x x x x Dental assistant Tandklinikassistent x x x Dental Hygenist Tandplejer x x x x x Dental Practitioner Tandlæge x x x x x x Dental nurse Klinikassistent x Dental Technician Klinisk tandtekniker x x x x x x Dietician Klinisk diætist x x x x Doctor of Medicine Læge div. specialiseringer x x x x x x Medical/Biomedical laboratory technician Bioanalytiker x x x x Midwife Jordemoder x x x x x x Nutritionist / clinical nutritionist Kliniske ernæring x x Nurse Sygeplejerske x x x x x x Occupational Therapist Ergoterapeut x x x x x x Optician Optiker x x x x x x Osteopath Osteopat x x Pharmacist Farmaceut x x x x x Pharmaconomist Farmakonom x Pharmaceutical technician/assistant Apotektekniker x x Physiotherapist Fysioterapeut x x x x x x Physiotherapy assistant Fysioterapiassistent x Psychologist Psykolog x x x x x x Psychotherapist Psykoterapeut x x Radiographer/Radiotherapist Radiograf x x x x x Second level nurse Social- og sundhedsass. x x x x Social pedagogue-counsellor Socialhandledare x Social pedagogue Socialpædagog x Social worker Socialrådgiver x x Specialised dentist (Oral surgery) Specialtandlæge x x x x Specialised dentist (Orthodontics) Specialtandlæge x x x x Specialised Nurse Specialsygeplejerske x x Kilde: European Commission Regulated Professions Database, LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

12 2.3 Stor forskel i antallet af lovregulerede erhverv i de enkelte nordiske lande Antallet af lovregulerede erhverv varierer meget imellem de nordiske lande. Island, Norge og Danmark, der er de lande, der har fleste lovregulerede erhverv har mere end dobbelt så mange som Finland, der er det land, der har færrest: Island har 171 lovregulerede erhverv Norge har 165 lovregulerede erhverv Danmark har 162 lovregulerede erhverv Sverige har 91 lovregulerede erhverv Finland har 74 lovregulerede erhverv. 2 DAMVAD s undersøgelse viser også, at der kun i mindre grad er tale om overlap mellem hvilke erhverv, der er lovregulerede i de enkelte nordiske lande. Typisk er der et sammenfald på mellem pct. af hvilke erhverv, der er lovregulerede i de nordiske lande, når man sammenligner landene to og to. En undtagelse er dog Finland, der som landet med de færrest lovregulerede erhverv, har et sammenfald på pct. med andre nordiske lande (Delstudie 1, kapitel 5). Givet at erhverv især lovreguleres af hensyn til offentlighedens sikkerhed og sundhed, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke er større overensstemmelse mellem hvilke erhverv, der lovreguleres i de nordiske lande? Forskellene i antallet af lovregulerede erhverv kan i en række tilfælde henføres til forskellene mellem de enkelte landes erhvervsstruktur. I andre tilfælde virker det mere tilfældigt, hvorfor et erhverv er lovreguleret i et land men ikke i et andet. Stilladsopstiller er fx lovreguleret i Danmark og Island, men ikke i de andre nordiske lande, mens skibskok alene er lovreguleret i Danmark og Norge. Særligt på Island er der mange erhverv, der ikke er lovregulerede i de andre nordiske lande, såsom grafisk designer, tjener og frisør. Lovregulerede erhverv Lovregulerede erhverv vil sige erhverv, der er reguleret ved lov, og som derfor kræver en autorisation eller en lignende offentlig godkendelse. For at kunne arbejde inden for et lovreguleret erhverv i et andet land, skal man have sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt. I udgangspunktet er lovregulering, hvor der ikke er tale om internationale brancheregler eller sektorale EU-regler, et nationalt anliggende. Gennem forskellige EU-direktiver og internationale aftaler, er der dog aftalt gensidig anerkendelse af lovregulerede erhverv i en række lande. For EU-borgere generelt er særlig anerkendelsesdirektivet af stor vigtighed. Internt i Norden er gensidige nordiske overenskomster, som fx. Arjeplog-aftalen, ligeledes af stor betydning. Typer af internationale regler, der er knyttet til lovregulering: Anerkendelsesdirektivet: Lovregulerede erhverv reguleret og/eller omfattet af automatisk anerkendelse under EU s anerkendelsesdirektiv. Nordiske overenskomster: Lovregulerede erhverv omfattet af automatisk anerkendelse under fælles nordiske overenskomster. Internationale brancheregler: Lovregulerede erhverv reguleret af internationale brancheregler eller konventioner Særdirektiver: Lovregulerede erhverv reguleret af EU sektorale regler og direktiver. 2 Opgørelsen af antallet af lovregulerede erhverv i de enkelte lande kan i mindre grad variere afhængigt af, hvordan specialiseringer opgøres og landes praksis i forhold til at indrapportere til EU Kommissionen LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 11

13 2.4 Internordisk mobilitet inden for lovregulerede erhverv er overordnet set velfungerende Undersøgelsen viser, at mobiliteten inden for lovregulerede erhverv i Norden overordnet set er velfungerende. I perioden var 93 pct. af afgørelserne om internordisk mobilitet inden for lovregulerede erhverv positive. Mellem de enkelte nordiske lande er der forskel på tilsagnsprocenten dvs. andelen, der får tilsagn. Den er højest i Finland og Island (97 pct.) og lavest i Danmark (86 pct.). Norge er det nordiske land med flest negative afgørelser (6 pct.), hvilket er dobbelt så stor en andel som i f.eks. Island Sverige (3 pct.). Dertil kommer kategorien neutrale afgørelser, der bl.a. rummer betingede afgørelser, hvor man skal igennem en egnethedstest eller prøvetid hos en arbejdsgiver, der på den baggrund kan afgøre, om man kan få adgang til at udøve erhvervet. Især for Danmark udgør dette en betydelig del af afgørelserne (10 pct.). (Delstudie 1, kapitel 6). En nærmere gennemgang viser samtidig, at de negative afgørelser kun vedrører et mindretal af de lovregulerede erhverv. I Danmark har der i perioden fx været mobilitet til landet inden for 52 lovregulerede erhverv, men samtlige negative afgørelser vedrører alene otte af de 52 erhverv. En særlig udfordring knytter sig dog til lovregulerede erhverv, hvor der er mange specialiseringer, fx inden for elsektoren i Norge, hvor der er 14 lovregulerede erhverv mod et i Danmark, Sverige og Finland og fire på Island. Dette skaber vanskeligheder for mobiliteten fra andre nordiske lande, da ansøgere som regel ikke godkendes til alle specialiseringer. I forhold til at fremme mobiliteten af arbejdskraft inden for de nordiske lande, synes der at være et rationale for at opnå en fælles forståelse af hvilke erhverv, der bør være lovregulerede, samt hvor mange specialiseringer enkelte lovregulerede erhverv bør være opdelt i. Derudover kan man rejse spørgsmålet, om der i de nordiske lande er en manglende håndhævelse af relevant erhvervserfaring som grundlag for at udøve et lovreguleret erhverv i et andet nordisk land. DAM- VAD s opgørelse over afgørelser i de nordiske lande i perioden viser, at afhængigt af hvilket land man kigger på er det mellem 0 pct. og 6 pct. af de positive afgørelser, der tager udgangspunkt i erhvervserfaring. Det kan synes som en begrænset andel i betragtningen af den rolle erhvervserfaring spiller inden for især håndværksfag og i betragtningen af de regler om automatisk anerkendelse på baggrund af erhvervserfaring som er fastlagt i anerkendelsesdirektivet. Et stærkere fokus på håndhævelsen af regelsættet vil måske kunne løse en række af de problemer, man har haft inden for mobilitet mellem de nordiske lande, f.eks. inden for elektrikerfaget. Området er dog relativt kompliceret at tilgå eftersom at det varierer fra erhverv til erhverv, hvor lang erhvervserfaring man skal have bag sig for at opnå automatisk anerkendelse. De kompetente myndigheder i de nordiske lande er ifølge anerkendelsesdirektivet forpligtet til at behandle sager om lovregulerede erhverv inden for tre måneder.). Undersøgelsen af efterlevelsen af dette krav vanskeliggøres dels af, at der kun i Danmark indsamles national statistik over sagsbehandlingstider, og dels af at der i de fleste andre nordiske lande er kompetente myndigheder, der ikke registrerer sagsbehandlingstider. På trods af dette indikerer de data, der er indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, at sagsbehandlingstiderne i det store og hele overholdes. De kompetente myndigheder beskriver ligeledes samarbejdet med deres modparter i andre nordiske lande som velfungerende og 12 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

14 præget af gode muligheder for såvel formel som uformel kontakt. 2.5 Mobilitet inden for de lovregulerede erhverv er koncentreret om velfærdsprofessioner Som det fremgår af figur 2.2, er der dog ikke lige stor mobilitet mellem alle lande. Den samlede mobilitet til Norge er væsentligt større end til nogle af de andre lande og kan være et udtryk for vækst i landet og et behov for arbejdskraft. Omvendt har Sverige den største udgående mobilitet. Mobiliteten inden for lovregulerede erhverv er i høj grad koncentreret om velfærdsprofessionerne. Ser vi på hvilke professioner, der er højst mobilitet indenfor, er det særligt læger, sygeplejerske, psykologer og social- og sundhedsassistenter jf. figur 2.2. En undtagelse er dog mobiliteten til Island, hvor der især er tale om ingeniøruddannede, der flytter fra Danmark til Island og til Norge, hvor der er stor mobilitet i forhold til lovregulerede erhverv inden for elbranchen (Delstudie 2, afsnit 4.4). En anden ting, som kendetegner mobiliteten mellem de nordiske lande, er, at den i overvejende grad er bilateral. Eksempelvis er Sverige den største afsender til såvel som modtager af finske arbejdskraft inden for velfærdsprofessionerne. Mobiliteten er dog også i visse tilfælde udtryk for en høj grad af studentermobilitet mellem landene. Når der fx er en høj udgående mobilitet af læger fra Danmark til Sverige, skyldes det til dels, at der er mange svenskere, som tager uddannelse i Danmark og derefter vender hjem til Sverige for at praktisere. FIGUR 2.2 Oversigt over mobilitet inden for de lovregulerede erhverv til og fra de nordiske lande 2005/ Top 3 indgående Primært Top 3 udgående Primært Danmark Social- og sundhedsassistent (638) Sygeplejerske (721) Læge (672) Island Psykolog (79) Fysioterapeut (50) Social- og sundhedsassistent (21) Norge SOSU-assistent (2.328) Læge (1.237) Fysioterapeut (285) Sverige Læge (933) Sygeplejerske (436) Psykolog (52) Finland Læge (325) Sygeplejerske (99) Social- og sundhedsassistent (638) afsenderland Sverige (586) Sverige (564) Sverige (549) Danmark (72) Danmark (36) Danmark (11) Sverige (2.238) Sverige (897) Danmark (187) Danmark (549) Island (170) Danmark (17) Sverige (300) Sverige (91) Sverige (40) Kilde: European Commission Regulated Professions Database, 2013 Læge (835) Psykolog (248) Fysioterapeut (193) Læge (260) Sygeplejerske (85) Social- og sundhedsassistent (18) Læge (235) Sygeplejerske (209) Radiograf (109) Social- og sundhedsassistent (2.869) Læge (1.746) Sygeplejerske (655) Sygeplejerske (158) Læge (91) Social- og sundhedsassistent (57) modtagerland Sverige (546) Norge (158) Norge (147) Sverige (170) Danmark (49) Danmark (18) Sverige (149) Sverige (198) Danmark (94) Norge (2.238) Norge (897) Danmark (564) Sverige (145) Sverige (68) Norge (53) LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 13

15 Der findes ikke umiddelbart nogen nyere undersøgelse af studentermobiliteten mellem de nordiske lande, men en undersøgelse fra 2010 viser, at Danmark er det land i Norden, der modtager flest studerende fra de andre nordiske lande. 3 Mobilitet er heller ikke statistisk, og ændringer i flowet mellem landene er ofte udtryk for ændringer på arbejdsmarkedet i hjem- såvel som modtagerlandet. Fx var der et brat fald i antallet af svenske sygeplejesker, som søgte om lov til at arbejde i Danmark fra 2009 til Mens 211 svenske sygeplejersker søgte om tilladelse til at arbejde i Danmark i 2009, gjaldt det i 2010 kun 57. I samme periode er ledigheden blandt nyuddannede fra de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i Danmark steget fra en pct. til 11,5 pct. 2.6 Mobilitet inden for lovregulerede erhverv er kun en del af billedet Mobiliteten inden for lovregulerede erhverv udgør kun en mindre del af den internordiske mobilitet. Selvom den giver et godt billede af mobiliteten inden for sundhedsprofessioner, fordi mange professioner er lovregulerede, er den på ingen måde et fuldt billede af den samlede mobilitet inden for social- og sundhedsområdet eller den mobilitet, der samlet finder sted i Norden. En undersøgelse af den akademiske arbejdskraftsmobilitet gennemført af Epinion og TrendEdu for Nordisk Ministerråd offentliggjort i 2011 viser i den forbindelse, at der i 2008 samlet set var personer, der bor i et andet nordisk land end det de er født i, svarende til 3,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Der er med andre ord her tale om den akkumulerede mobilitet forstået på den måde at den viser et øjebliksbillede af hvor man der bor i et andet nordiske land. Den ca. halve million, der er bosiddende i et andet nordisk land, dækker over folk, der på et eller andet tidspunkt er flyttet til et andet nordisk land, men det dækker ikke pendlere, som er bosiddende i deres eget land, men arbejder i et andet nordiske land. Det gælder fx sygeplejesker, som er bosiddende i Malmø men arbejder i København eller social- og sundhedsassistenter som er bosiddende i Sverige, men arbejder i Osloregionen. Der findes ikke umiddelbart nyere tal for, hvor mange der hver dag pendler mellem to nordiske lande, men det er tidligere blevet estimeret, at omkring personer hver dag krydsede grænsen for at arbejde. 2.7 Forskellige værktøjer understøtter mobilitet Der findes en række værktøjer, som understøtter mobilitet mellem lande. I det følgende sætter vi fokus på tre centrale værktøj: Det europæiske anerkendelsesdirektiv Nordiske overenskomster som fx Arjeplog-aftalen Kvalifikationsrammen og læringsudbyttebeskrivelser Anerkendelsesdirektivet og nordiske overenskomster giver ret til mobilitet Direktiv 2005/36/EF, også kaldet anerkendelsesdirektivet fastslår grundlæggende, at arbejdskraftens fri bevægelighed også gælder for lovregulerede erhverv. Udgangspunktet er derfor, at man som borger i et EU-land har ret til at praktisere sit erhverv i et andet medlemsland, også selvom det er lovreguleret. Anerkendelsesdirektivet gennemgår pt. en 3 Det er ikke muligt at rense tallene i figur 2.2 for studentermobilitet, men at denne finder sted i udbredt grad bekræftes af, at nordiske studerende, der tager til udlandet for at læse en hel uddannelse, ofte tager til et andet nordisk land. I Norge, Sverige, Finland og Danmark er det pct., mens det i Island er pct. jf. OECD: 14 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

16 modernisering, hvor de nordiske lande har arbejdet for en forenkling af regelsættet og en større grad af automatisering (delstudie 1, afsnit 3.2). Den grundlæggende regel er, at man skal kunne fremlægge bevis for bestået uddannelse i forhold til det lovregulerede erhverv samt et autorisationsbevis fra sit hjemland, hvis et sådant udstedes. Hvis erhvervet ikke er lovreguleret i ens hjemland skal man kunne fremlægge dokumentation for, at man har udøvet sit erhverv i mindst to år i løbet af de seneste ti år i sit hjemland. Derudover er der en række lovregulerede erhverv, der er omfattet af automatisk anerkendelse i EU/EØS-landene. Dette gælder erhverv som jordemoder, læge, sygeplejerske, tandlæge, farmaceut, dyrlæge og arkitekt. Man skal stadig ansøge om lov til at udøve erhvervet hos den relevante kompetente myndighed, men automatisk anerkendelse betyder, at der sker en anerkendelse af retten til at udøve et erhverv kun på baggrund af et forelagt uddannelsesbevis og uden, at der foretages en særskilt vurdering af ansøgerens kvalifikationer. Endelig er det fastlagt i anerkendelsesdirektivet, at myndighederne også skal tage relevant erhvervserfaring i betragtning, når de vurderer om borgere fra andre lande skal have ret til at udøve et lovreguleret erhverv. Der sviger fra erhverv til erhverv, hvor meget relevant erhvervserfaring, der kræves. Som supplement til anerkendelsesdirektivet er der mellem de nordiske lande indgået en række overenskomster, der gælder for nordiske statsborgere. Disse udvider den automatiske anerkendelse til andre grupper inden for sundheds- og veterinærvæsenet. For erhverv inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet gælder Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet 4. Også her betyder det, at man opnår automatisk anerkendelse på baggrund af sin uddannelse og at den kompetente myndighed således ikke behøver at indhente ekstra information om uddannelsens indhold eller erhververfaring. Man kan altså alene på baggrund af rettet til at udøve et erhverv i sit hjemland opnå retten til det samme i det land, man ansøger til Nationale kvalifikationsrammer er stadig undervejs i de fleste nordiske lande Den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) skal understøtte mobilitet på tværs af landegrænser og fremme livslang læring ved at øge gennemsigtigheden i uddannelsessystemerne. EQF støtter øget mobilitet blandt studerende og arbejdstagere, idet den letter den gensidige anerkendelse mellem nationale og udenlandske kvalifikationer. Det sker ved, at hvert niveau i de nationale kvalifikationsrammer refererer til et niveau i den Europæiske Kvalifikationsramme. Dermed bliver det lettere at sammenligne uddannelsesbeviser fra forskellige lande. Det bliver også lettere for studerende at beskrive deres kompetenceniveau i andre lande, og det bliver lettere for arbejdsgiverne at forstå ansøgeres kvalifikationer (delstudie 3, kap. 3). Initialt var det forventningen, at de nordiske lande havde udarbejdet nationale kvalifikationsrammer i 2010, og dernæst implementeret dem og etableret reference mellem deres nationale kvalifikationsramme og den europæiske i Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet, undertegnedes den 14 juni 1993, trådte i kraft den 1 januar Ændret ved overenskomst af 11. november Artikel 2, BKI nr 23 af 28/06/2001. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 15

17 Kvalifikationsrammen er bygget op om nogle centrale begreber: Kvalifikationer Læringsudbytte Viden, færdigheder og kompetencer Ved en kvalifikation forstås en grad, et uddannelsesbevis eller et bevis for en supplerende uddannelse, der er offentligt godkendt og dokumenterer et opnået læringsudbytte. Begrebet kvalifikation lægger vægt på resultatet af en læreproces frem for på en uddannelses længde eller indhold. Ved læringsudbytte forstås, hvad man skal vide og kunne som resultat af en læreproces. En kvalifikations læringsudbytte er, hvad en person med en given kvalifikation forventes at vide og kunne. Begreberne viden, færdigheder og kompetencer benyttes til at beskrive et læringsudbytte. En konkret beskrivelse af et læringsudbytte i kvalifikationsrammen angiver dermed den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en person med en given kvalifikation forventes at have. Processen har dog været noget mere langstrakt end forventet i stort set hele Europa, og i Norden er det kun Danmark, som har vedtaget den nationale kvalifikationsramme og gennemført referenceprocessen. Norge vedtog deres kvalifikationsramme i 2011 og forventer at aflevere deres referencerapport i Sverige, Finland og Island har endnu ikke vedtaget deres nationale kvalifikationsrammer. Det forventes dog, at alle landene vil vedtage deres kvalifikationsramme i indeværende år, ligesom man også forventer at påbegynde eller aflevere reference-rapport i Der er forskellige årsager til, at man i Island, Sverige og Finland ikke er nået helt i mål med kvalifikationsrammearbejdet. I Finland har et regeringsskifte i 2012 forsinket arbejdet, og i Sverige afventer man ligeledes en regeringsbeslutning. I Island er den nationale kvalifikationsramme pt. til høring. Åland har også forpligtet sig til at udvikle sin egen nationale kvalifikationsramme, men arbejdet er ikke påbegyndt. Man forventer dog at gå i gang i Færøerne og Grønland adskiller sig fra de andre lande, idet de ikke er en del af det europæiske samarbejde og derfor indtil videre har stået uden for samarbejdet om at udarbejde nationale kvalifikationsrammer. Færøerne arbejder på at udarbejde en FIGUR 2.2 Status på udarbejdelse af national kvalifikationsramme i de nordiske lande Status på NQF Referencerapport Implementering på uddannelserne Danmark Udarbejdet og vedtaget Afleveret i 2011 Igangværende Færøerne I sin indledende proces - - Grønland I sin indledende proces - - Island Udarbejdet, men ikke vedtaget Forventes gennemført i Norge Udarbejdet og vedtaget Afleveres 2013/2014 Igangværende Sverige Udarbejdet, men ikke vedtaget Ikke påbegyndt forventes påbegyndt i Åland Arbejdet igangsættes i Finland Udarbejdet, men ikke vedtaget I proces - 16 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

18 national kvalifikationsramme, mens Grønland påtænker også at udarbejde en nationale kvalifikationsramme. I både Finland, Island og Sverige har den nationale kvalifikationsramme været længe undervejs. I Island startede man arbejdet i 2006, i Finland i 2008 og i Sverige i Hvorvidt det at arbejdet med at udarbejde og vedtage en national kvalifikationsramme har stået på i længere tid end forventet, fører til mindsket opmærksomhed og skader implementeringen af kvalifikationsrammen på lang sigt er endnu uvist. Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at implementering af kvalifikationsrammen ikke kun er et spørgsmål om at sikre øget gennemsigtighed og mobilitet horisontalt og vertikalt i uddannelsessystemet og på tværs af uddannelsessystemer det er i høj grad også et paradigmeskrifte, hvor uddannelse skal tænkes ud fra og ind for at imødekomme samfundets behov. I og med læringsudbyttebeskrivelser tager udgangspunkt i abstrakt beskrevne kompetencer fremfor pensum, bliver det didaktiske arbejde med oversættelse af mål for læringsudbytte til undervisning helt centralt i det moderne uddannelsesarbejde. Samtidig tydeliggør kompetencetænkningen behovet for at være i dialog med offentlig og private aftagere af dimittenderne, eftersom det er aftagerne, der er med til at definere det relevante læringsudbytte. For mere information se delstudie 3, kapitel 3 og 4. Læringsudbyttebeskrivelser fremmer mobilitet EQF medfører ikke nogen anerkendelse af uddannelser og kvalifikationer. Indplacering af uddannelserne i de nationale kvalifikationsrammer og læringsudbyttebeskrivelserne er dog nyttige værktøj for den vurdering, der finder sted ved anerkendelse af udenlandske kvalifikationer. Fx kan læringsudbyttebeskrivelser spille en rolle ift. dels at dokumentere, at man har en uddannelse på et bestemt niveau dels at uddannelsen fører til de samme slutkompetencer, som en tilsvarende uddannelse i det land, man ønsker at arbejde i. Læringsudbyttebeskrivelser for den enkelte uddannelse kan dermed også anvendes til at se nærmere på om velfærdsuddannelserne kan sidestilles på tværs af de nordiske landene. Der er dog stor forskel på dels hvor langt man er kommet med at udforme læringsudbyttebeskrivelser på de enkelte uddannelser i de nordiske lande, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at lave en sammenligning af velfærdsuddannelser som socialrådgiver eller social- og sundhedsuddannelserne på tværs af landene. Dertil kommer, at man ikke alle steder beskriver læringsudbytte med udgangspunkt i begreberne viden, færdigheder og kompetencer. Dette besværliggøre yderligere en sammenligning af uddannelserne, idet en stringent anvendelse af begreberne er en forudsætning for at sammenligne uddannelser på tværs af landene. 6 For mere information se delstudie 3, kapitel 5. 6 Fx findes ansøgere på sundhedsområdet sosu er fra Sverige der er blevet afvist med begrundelse i kvalifikationer, men denne vurdering er foretaget ud fra uddannelsens længde og ikke læringsudbyttebeskrivelser. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 17

19 3 Velfærdsuddannelsernes attraktivitet På kort sigt kan mismatches mellem udbud af og efterspørgsel efter velfærdsprofessionelle udjævnes ved at adoptere arbejdskraft fra de andre nordiske lande, men fremskrivninger i de enkelte lande viser dog, at man på lang sigt forventer mangel på velfærdsprofessionelle inden for en række professioner i alle de nordiske lande. Man er ud fra den betragtning nødt til sikre, at man uddanner de velfærdsprofessionelle man har behov for. En central udfordring består for det første i at gøre velfærdsprofessionerne attraktive for både unge og voksne og mænd og kvinder, så flere vælger og gennemfører en velfærdsuddannelse. For det andet består en vigtig udfordring i at sikre, at både de nyuddannede og voksne arbejdstagere i sektoren rustes bedst muligt til at møde fremtidens kompetencebehov i velfærdssektoren. Det drejer sig fx om ændrede arbejdsopgaver herunder større brug af velfærdsteknologi. En af de uddannelser, som man i flere af de nordiske lande har haft svært ved at tiltrække (kvalificerede) ansøgere til er social- og sundhedsuddannelserne på ungdomsuddannelsesniveau. I Sverige har man fx haft et faldende antal ansøgere til vårdog omsorgsprogrammet. En af årsagerne hertil er nedskæringerne i den offentlige sektor op igennem 00 erne, som skabte utryghed omkring jobsikkerheden efter endt uddannelse. I Danmark har man også haft en faldende søgning til social- og sundhedsuddannelserne op igennem 00 erne, men siden 2007 er tilgangen øget med 25 pct. i perioden. Også her skiller Finland sig ud, idet søgning til deres socialog sundhedsuddannelse har ligget relativt stabilt på omkring to ansøgere per studieplads. For mere information se delstudie 2, afsnit Der findes en række forskellige strategier og indsatser for at øge attraktiviteten 3.1 Søgningen til velfærdsuddannelser har forbedret sig Det er meget forskelligt fra land til land, hvordan søgning til velfærdsuddannelserne er og har udviklet sig i de seneste år. Finland er fx i den gunstige situation, at der for langt de fleste velfærdsuddannelsers vedkommende er langt flere ansøgere end studiepladser. Norge har også helt overordnet haft en god og stabil søgning til velfærdsuddannelserne med et højt antal ansøgere, som søger velfærdsuddannelser som førsteprioritet. I andre lande har man haft svært ved at tiltrække et tilstrækkeligt antal kvalificerede elever/studerende. Det gælder fx Danmark, hvor man i starten af 00 erne havde problemer med at tiltrække tilstrækkeligt studerende til særligt de professionsrettede velfærdsuddannelser. I og med man i flere af landene i Norden ikke har haft den store arbejdskraftmangel i de seneste år, og søgning generelt har forbedret sig, er velfærdsuddannelsernes attraktivitet ikke en dagsorden, som aktuelt fylder meget i de nordiske lande. Der findes derfor generelt ikke en samlet indsats for at øge attraktiviteten og søgningen til af velfærdsuddannelserne i de nordiske lande og på Færøerne, Grønland og Åland. Indsatsen er derimod kendetegnet ved et kludetæppe af forskellige tiltag. Som eksempel på forskellige tiltag kan nævnes nationale og regionale strategier og rekrutteringskampagner. Alle landene i Norden har endvidere gennemført forskellige reformer af deres uddannelsessystemer. Fx er det et gennemgående træk, at institutionerne på det professionsrettede videregående uddannelsesområde i modsætning til universiteterne er etableret ved politiske reformer i løbet af de seneste år. Der er endvidere gennemført en 18 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

20 række reformer af uddannelserne. Særligt de videregående professionsuddannelser har undergået reformer som følge af Bologna-processen og tilpasningen til den nye gradsstruktur. En anden ting, som flere af landene i Norden har haft fokus på, er karriereveje og fleksibilitet i uddannelsessystemerne. Traditionelt har overgange mellem sektorer været en udfordring i flere af de nordiske lande. Udfordringer er særlig knyttet til overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse, men den gør sig også gældende mellem de videregående uddannelser, selvom der i Bologna-deklarationens ånd i stigende grad er åbnet muligheder for at bevæge sig på tværs af uddannelser og institutioner. I flere af de nordiske lande har man eller er man i gang med initiativer som har til formål at øge fleksibiliteten i uddannelsessystemerne. Færøerne, Grønland og Åland står over for en særlig udfordring, idet mange af de kommende velfærdsprofessionelle tager uddannelsen i et andet land. Særligt Færøerne arbejder på forskellige initiativer for at fastholde de studerende i landet herunder blandt andet at give de studerende større mulighed for udveksling i løbet af uddannelserne og oprettelse af nye uddannelser inden for social- og sundhedsområdet som fx en masteruddannelse i helsevidenskab. For mere information se delstudie 2, afsnit Erhvervsuddannelsernes attraktivitet et særligt opmærksomhedspunkt En af de uddannelser, man har haft særlige problemer med at rekruttere til, er social- og sundhedsuddannelsen på ungdomsuddannelsesniveau. En del af dette skyldes erhvervsuddannelsernes attraktivitet generelt. Flere af de nordiske lande har således haft problemer med at ikke blot at rekruttere, men også fastholde de unge i erhvervsuddannelser. Man har igangsat forskellige initiativer i landene. I Sverige har man fx gennemførte man en reform af ungdomsuddannelserne i slutningen af 00 erne. Som en del af reformen har man revideret alle uddannelsesretningerne og oprettet nye retninger ligesom man har gjort det muligt at udvide praktikdelen på de erhvervsrettede uddannelser til at udgøre 50 pct. af uddannelsestiden. Der er dog fortsat behov for at styrke og udvikle de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. For mere information se delstudie 2, afsnit Kønsperspektivet spiller ikke nogen stor strategisk rolle i rekrutteringen Kvinderne udgør majoriteten i velfærdsprofessionerne såvel som på velfærdsuddannelserne. Selv på lægeuddannelsen, hvor mændene traditionelt har udgjort majoriteten, er der i årevis blevet uddannet betydeligt flere kvinder end mænd i alle landene (delstudie 2, afsnit 5.4.). Selvom velfærdsuddannelser og -professioner således i høj grad er kvindedominerede, er der imidlertid ikke et specielt eksplicit fokus på at tiltrække flere mænd, selvom dette har potentiale for både at øge rekrutteringsgrundlaget og prestigen af uddannelserne. At der aktuelt ikke er større fokus på rekruttering af mænd eller rekruttering i det hele taget skyldes primært, at der i disse år er en pæn søgning på tværs af velfærdsuddannelserne i de nordiske lande, hvilket kan forklares med den økonomiske krise, som får flere unge til at søge ind på uddannelser, da det er vanskeligt at bide sig fast på arbejdsmarkedet uden uddannelse. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 19

21 Af samme årsag er der grund til at forvente, at når konjunkturerne vender igen, vil der komme et fornyet fokus på rekruttering hvor det vil være nærliggende at tænke mere eksplicit i at tiltrække mænd. 3.5 Professionen har betydning for uddannelsernes attraktivitet DAMVADs studie har primært fokuseret på uddannelsernes attraktivitet, men uddannelsernes attraktivitet er tæt forbundet med professionens attraktivitet. I Finland er der fx stor enighed blandt nøgleinteressenterne om, at en del af problemet med attraktivitet vedrører arbejdsvilkårene for velfærdsprofessionerne. Som en synlig udløber af dette problem vurderes det fx, at mere end sygeplejersker arbejder i jobs uden for deres profession på trods af at der er mangel på sygeplejersker (delstudie 2, afsnit 5.5). Hvis ikke professionerne anses som attraktive og de velfærdsprofessionelle ikke kan fastholdes i professionen, bliver problemet med arbejdskraftmangel endnu større. Det er ud fra den betragtning vigtigt at sætte fokus på professionernes attraktivitet. Der er dog allerede ved at blive igangsat en undersøgelse af strategier for rekruttering og fastholdelse af personale i omsorgssektoren inden for Nordisk Ministerråd program Holdbar Nordisk Velfærd. 3.6 Inddragelse af aftagerne som middel til at sikre relevans og attraktivitet De ændrede krav i sundheds- og velfærdssektoren har sat yderlig fokus på, at både de nyuddannede og voksne arbejdstagere i sektoren rustes bedst muligt til at møde fremtidens kompetence-behov. I en tid hvor uddannelse netop er fokuseret mod kompetencer og læringsudbytte, stilles der i stigende grad lighedstegn mellem kvalitet og relevans for aftagerne. Der er en lang tradition for professions- og erhvervsuddannelser i de nordiske lande, hvor en del af uddannelserne foregår ude på arbejdspladserne. I og med langt størstedelen af velfærdsuddannelserne er såkaldte vekseluddannelser, hvor der som en del af uddannelserne er indlagt praktikforløb, har aftagerne derigennem en vis indflydelse på uddannelsen af de fremtidige velfærdsprofessionelle. Der er dog her tale om en mere uformel indflydelse, der ofte er person- eller virksomheds-båret. Ser vi på den mere formelle inddragelse af aftagerne, er det svært at tale om nogen fælles nordisk model for aftagerinddragelse eller en idealtypisk model for aftagerinddragelse på velfærdsuddannelserne. De nordiske lande har forskellige uddannelsessystemer, hvilket leder til forskellige modeller for, hvordan man inddrager aftagerne. Forskellene træder tydeligt frem i forhold til de uddannelser, som befinder sig på ungdomsuddannelsesniveau. I Danmark og i nogen grad i Norge har arbejdsmarkedets parter et meget stort ansvar for velfærdsuddannelsernes på ungdomsuddannelsesniveau tilrettelæggelse både med hensyn til indhold, organisering og dimensionering forstået som styring af antal studiepladser på de enkelte uddannelser. I de andre nordiske lande som fx Sverige og Finland, hvor ungdomsuddannelserne i høj grad er skolebaseret har der også været en bevægelse mod en stigende inddragelse af aftagerne. Blandt andet har Sverige i forbindelse med gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2011, indført et nationalt programråd for hvert af de 12 erhvervsrettede program herunder et programråd for vård- og omsorgsprogrammet. Programrådene skal blandt andet hjælpe Skolverket med at tilpasning af uddannelserne i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. 20 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

22 Inden for de videregående uddannelser har aftagerinddragelse ikke samme lange tradition, og det er først i 00 erne, at aftagersamarbejdet på de videregående uddannelser for alvor er kommer på den uddannelsespolitiske dagsorden og man har taget forskellige skridt til at styrke aftagersamarbejdet fx via krav om aftagerpaneler eller krav til aftagerrepræsentanter i bestyrelser. I dag er aftagersamarbejde på de videregående uddannelser således i høj grad koncentreret omkring dels nationale råd dels lokale udvalg og bestyrelser. Selvom de nordiske lande har forskellige modeller for aftagerinddragelse og er forskellige steder i processen med at øge aftagerinddragelsen, er der dog stadigt et stort potentiale for udveksling af erfaringer og for at finde fælles løsninger på de udfordringer, der er forbundet med aftagersamarbejdet. For mere information se delstudie 2, kapitel 6. LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 21

23 4 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger I forlængelse af de væsentligste indsigter fra de tre delstudier vil vi i det følgende fremdrage en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger, der fokuserer på de policy potentialer, som studierne rummer, og som hovedsageligt anskues i et mobilitetsperspektiv. 4.1 Lovregulering er grundlæggende velfungerende Jf. delstudie 1 er lovreguleringen af erhverv grundlæggende velfungerende, og der er i et mobilitetsperspektiv langt hen ad vejen fordele ved lovregulering, f.eks, sammenlignet med branchernes egenregulering. Samtidig er der dog potentialer for at regulere smarter. Dette angår på den ene side, at man sikrer sig, at lovreguleringen sker på basis af genuine kvalitetssikringsbehov og ikke som udtryk for protektionisme i forhold til bestemte erhverv. Og på den anden siden angår det, at lovreguleringen fremgår transparent for borgerne, hvordan og hvorfor systemet er skruet sammen, som det er. 4.2 Fokus på nationale myndigheders håndhævelse af gældende regler om anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring Jf. delstudie 1 fastlægger anerkendelsesdirektivet, at de kompetente myndigheder ikke alene skal vurdere erhvervsmæssige kvalifikationer ud fra ansøgerens uddannelsesbaggrund, men også ud fra relevant erhvervserfaring. Data fra undersøgelsen viser imidlertid, at der træffes få positive afgørelser med udgangspunkt i erhvervserfaring. Der synes derfor at være et potentiale i at sikre at der sker en håndhævelse af de regler der findes i dag om anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring. 4.3 Lovregulering af erhverv bør harmoniseres særligt ift. specialiseringer I forlængelse af 4.1. har undersøgelsen vist, at der er stor forskel på antallet af lovregulerede erhverv i de nordiske lande samt at der typisk kun er begrænset overlap mellem hvilke erhverv, der er lovregulerede i de enkelte nordiske lande. Undersøgelsen rejser også spørgsmålet om forskellene i lovregulering kan forklares med hensynet til offentlighedens sikkerhed og sundhed, eller om der ligger andre hensyn bag? Flere myndigheder peger på, at de enkelte lande med fordel kunne revurdere, hvilke erhverv der fremover skal være lovregulerede og overveje, hvorvidt lovreguleringen er tidssvarende og relevant. I et nordisk perspektiv ville en fælles forståelse af hvilke erhverv, der er lovreguleret i den enkelte nordiske lande fremme mulighederne for mobilitet. En særlig barriere består i det tilfælde, hvor lovregulering er knyttet til mange specialiseringer af et erhverv, og der er forskel på antallet af specialiseringer i de enkelte nordiske lande. Eksempler er fx kørerlærer eller erhverv inden for elbranchen i Norge. Undersøgelsen viser, at der her ofte flere betingede eller negative afgørelser end inden for andre erhverv. Problemstillingen vedrører ofte at borgere fra andre nordiske lande, kan godkendes til nogle, men ikke alle af specialiseringerne. Her er der i et mobilitetsperspektiv også grund til at overveje mulighederne for en fælles forståelse. 4.4 Opdatering af nordiske overenskomster Jf. delstudie 1 giver EU-direktivet relativt set ansøgere stærkere rettigheder end de nordiske overenskomster som fx overenskomst om anerkendelse af faglærere i gymnasiet, idet disse er af ældre dato. 22 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

24 De bliver derfor til tider forældede i forhold til de rettigheder som anerkendelsesdirektivet giver ansøgerne. Dette gælder også overenskomsten for erhverv inden for sundhed og veterinærvæsen, da der siden dens indgåelse er sket yderligere reguleringer af erhvervene i de enkelte lande. Med udsigten til moderniseringen af EU s anerkendelsesdirektiv bør der sættes fokus på den rolle, som de nordiske overenskomster skal spille fremadrettet. Hvis disse ikke skal overhales indenom og hvis man fortsat ser fordele i et endnu stærkere nordisk samarbejde er det nødvendigt, at også de nordiske overenskomster flytter sig, så man fortsat er et skridt foran. 4.5 Opprioritering nationale kvalifikationsrammer og læringsudbyttebeskrivelser Delstudie 3 viser, at processerne med implementeringen af kvalifikationsrammer er ikke nået inden for den forventede frist med udgangen af Studiet viser dog, at arbejdet fortsat giver mening. De nationale kvalifikationsrammer og læringsudbyttebeskrivelser er netop værktøj, som kan være med at sikre, at man opnå de samme slutkompetencer på velfærdsuddannelserne tværs af nordiske lande og dermed fjerne evt. mobilitetsbarrierer. Det kræver dog en ensretning på tværs af landene i forhold til udformning af mål for læringsudbytte, og der bør derfor arbejdes for, at landene efterlever dette. 4.6 Øget gennemsigtighed i forhold til mobilitet og sagsbehandlingstider vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Rapporten bør indeholder oplysninger om antal ansøgninger inden for lovregulerede erhverv og fordelingen på positive, negative og betingede afgørelser, samt statistik for sagsbehandlingstider. En række af oplysningerne indrapporteres allerede til EU-Kommissionens Regulated Professions Database, men særligt oplysningerne om sagsbehandlingstider vil give mulighed for at tage stilling til om systemerne for anerkendelse er velfungerende og give mulighed for at identificere eventuelle problemområder. Selvom de kompetente myndigheder i det store og hele beskriver samarbejdet i Norden som velfungerende, er det værd at overveje om en fælles brug af IMI-systemet kan styrke det yderligere. 4.7 Sæt fokus på de uformelle barrierer for mobilitet Jf. delstudie 1 indikerer meget, at uformelle barrierer, især branchernes egenregulering, der til tider træder i stedet for lovregulering, reelt udgør en større hindring for mobiliteten i Norden. Dette er et stort og kompliceret område at afdække, og det har i denne undersøgelse kun været muligt at kortlægge uformelle barrierer som fx sproglige eller kulturelle barrierer eller egenregulering af brancherne (i det omfang at de supplerer lovregulering). Området kræver imidlertid sin egen selvstændige kortlægning jf. boks. I betragtning af den diskussion, der har været af lovregulering som en barriere for internordisk mobilitet jf. delstudie 1, vil det være formålstjeneligt, hvis det sikres, at samtlige nordiske lande udarbejder en årlig rapport for mobilitet inden for lovregulerede erhverv som den danske Beretning og statistik om LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM 23

25 Undersøgelse af branchernes egenregulering Det vil indledningsvist være nødvendigt kortlægge omfanget af brancher og lande, hvor branchernes egenregulering skaber problemer for borgere og virksomheder fra andre nordiske lande. Undersøgelsen må dernæst søge at besvare en række spørgsmål: (a) I hvilket omfang er egenregulering af brancherne udbredt, og er der forskel på udbredelsen mellem de enkelte nordiske lande? (b) Hvilke brancher og i hvilke lande har vist sig særligt problematiske i forhold til arbejdskraftens mobilitet mellem de nordiske lande? (c) Hvilket råderum er der for branchernes egenregulering, f.eks. i forhold til EU-lovgivningen, og hvordan forvaltes det? (d) Hvad er baggrunden for branchernes egenregulering? (e) Hvordan kan problemet afhjælpes i et nordisk mobilitetsperspektiv? 4.8 Fortsat nordisk udveksling af arbejdskraft Løbende opstår der inden for velfærdsprofessionerne forskelle i efterspørgslen på de lokale nordiske arbejdsmarkeder. Aktuelt er der fx arbejdsløshed inden for en række sundhedsprofessioner i Danmark, som fx sygeplejersker, mens der er mangel i Norge og Finland jf. delstudie Konjunkturerne udsætter rekrutteringsudfordringerne Det er bredt anerkendt, at de nordiske lande vil mangle personale i velfærdsprofessionerne om få år. Den lavkonjunktur, som økonomien har været i siden 2008, er imidlertid med til at udsætte denne udvikling, idet der siden har været en stor søgning til de videregående uddannelser, fordi unge har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet uden uddannelse. Af denne grund er den fremtidige mangel på personale i velfærdsprofessionerne ikke en akut politisk problemstilling i de nordiske lande, som optager uddannelsesinstitutionerne og politikerne jf. delstudie 2. Der er dog fortsat behov for at holde fokus på, at udfordringerne vil komme i fremtiden, hvis man ikke imødekommer behovene på anden vis fx ved rekruttering fra andre lande eller ad velfærdsteknologisk vej, hvor velfærdspersonalet bliver i stand til at gøre tingene hurtigere eller bedre og dermed med færre hænder. De velfærdsteknologiske potentialer, som navnlig Finland satser kraftigt på, kræver dog ikke blot, at nye teknologier udvikles, men også at velfærdspersonalet bliver (efter)uddannet og får de rette kompetencer til at benytte teknologierne. De nordiske lande bør fortsat spille en stor rolle i forhold til at formidle oplysninger om udbud og efterspørgsel inden for velfærdsprofessioner inden for de enkelte nordiske lande. Man kan forestilles sig en fælles, nordiske jobbørs, men det skal i så fald afklares, hvordan en sådan bedst kan supplere de nationale jobbanker, der allerede findes. 24 LOVREGULEREDE ERHVERV OG VELFÆRDSPROFESSIONER DAMVAD.COM

26 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

Arbejdsmarkedsmobilitet i Norden. Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner

Arbejdsmarkedsmobilitet i Norden. Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Arbejdsmarkedsmobilitet i Norden Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner Arbejdsmarkedsmobilitet i Norden Lovregulerede erhverv og velfærdsprofessioner TemaNord 2014:536 Arbejdsmarkedsmobilitet

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Ansættelse af sundhedsfagligt

Ansættelse af sundhedsfagligt Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer 2013 Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Guide til anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv

Guide til anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv Guide til anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv April 2010 Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Tel 3395 7000 Fax

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog Hjælp til at udfylde blanketten: Se vejledningen på side 6. Husk at skrive tydeligt og brug latinske bogstaver (ABCD

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere