KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Engdalskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Engdalskolen 779 Elever 68,1% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 20,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Engdalskolen Hovedgaden Brabrand Tlf.: Skoleleder: Mari-Ann Togsverd mat@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Engdalskolen alle tiders folkeskole. Vi er en anerkendende skole, der udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabets rammer Engdalskolen er en skole i vækst, og den er beliggende i den gamle del af Brabrand. har 775 elever, fordelt på årgang med tre spor fra 3. klassetrin og 4 spor på 0., 1. og 2. klassetrin. Med skoleåret udvides til 5 spor på børnehaveklassetrinet. Blandt skolens elever har en andel på godt 20% dansk som andetsprog. Nogle af disse elever bor i skolens eget distrikt, mens andre elever med dansk som andetsprog primært kommer fra Tovshøjskolens og Sødalskolens distrikter. har 95 medarbejdere, som samlet set betragter Engdalskolen som en meget attraktiv arbejdsplads. Den nyligt gennemførte personaletrivselsundersøgelse vidner om en arbejdsplads med en høj grad af social kapital. I juni vedtog Byrådet med baggrund i lokaleprogrammet samt en række AT-påbud en udvidelse samt en teknisk modernisering af skolen. Denne modernisering forventes gennemført i perioden august 2012 juli Trods de nuværende snævre rammer viser den seneste elevtrivselsundersøgelse, at den sociale kapital blandt skolens børn og unge er god, ligesom resultatet af forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrene generelt vurderer, at elevtrivslen på skolen er høj. Blandt indsatsområderne i dette og de seneste skoleår, vil vi særligt nævne: Hvad skal der til for at børn og unge på Engdalskolen lærer mere? Denne indsats omfatter såvel undervisningsmiljøet som læringsmiljøet i elevpauserne, ligesom den omfatter tilbud med en voksen uvildig samtalepartner for unge med ondt i livet samt lektieklub for børn og unge, der har særligt brug for et læringsmiljø på skolen til dette formål. Det er ligeledes værd at nævne Ungdomsskolens og Engdalskolens samarbejdsbestræbelser om valgfag og ungdomsskolefag for elever på klassetrin. s byggesag med interessentinddragelse til formulering af gode læringsmiljøer. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Fysiske rammer 2. Et godt lære- og værested med fokus på elev- og medarbejder-trivsel 3. SFO har her særlige fokus på nedbringelse af pæd. sygefravær og på forældrenes generelle tilfredshed med SFO 4. Den anerkendende skole, hvor differentiering er omdrejningspunkt (holddannelse, læringsstile, skole-hjemvejleder, udarbejdelse af principper for specialundervisning) OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Fysiske rammer. Århus Byråd vedtog i juni med hjælp fra lokaleprogrammet samt vedligeholdelsesmidlerne at afsætte 18,7 mio til teknisk modernisering og udvidelse af Engdalskolen. Engdalskolen har et tæt samarbejde med Børn og Unge Bygninger og Skala Arkitekter om byggeprojekt med start i sommerferien 2012 og forventet ibrugtagning august Projektet er kendetegnet ved en høj grad af brugerinvolvering. 2. Et godt lære- og værested med fokus på elev- og medarbejdertrivsel. Som led i arbejdet med elevtrivsel arbejder vi med indsatsen Hvad skal der til for at børn og unge på Engdalskolen lærer mere?. Indsatsen omfatter såvel undervisningsindsats, fraværsopfølgning samt udvikling af frikvartersaktiviteter. På personalesiden har der været arbejdet med afsæt i resultatopgørelse for personaletrivsel fra. I den forbindelse har der været iværksat en række tiltag til styrkelse af den brobyggende sociale kapital, ligesom der har været arbejdet særskilt med den enkelte personalegruppe, således hentede vi hjælp ude fra til trivselsarbejdet i TAP-gruppen 3. Nedbringelse af personalesygefravær i SFO. Her har opfølgningen bestået i systematisk opfølgning på sygefravær ved hjælp af sygefraværssamtaler med nærmeste leder, ligesom sygefravær har været fast tilbagevendende tema på personalemøder med fokus på de langtidsfriske 4. Den anerkendende skole, hvor differentiering er omdrejningspunkt (holddannelse, læringsstile, skole-hjemvejleder, udarbejdelse af principper for specialundervisning) Opfølgningen har hovedsageligt bestået i en undersøgelse af resultater vedr. elevtrivsel samt afgangskarakterer. I forbindelse med diverse pædagogiske dage og weekender med undervisningspersonalet har der været arbejdet med metodeudvikling inden for cooperative learning, udvikling af gode læringsmiljøer ( hjælp fra SMAK ) samt temadag om blå hjerner. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT 1. Fysiske rammer. Resultat: Byrådet har afsat 18,7 mio til teknisk modernisering og udvidelse af Engdalskolen. 2. Et godt lære- og værested med fokus på elev- og medarbejder-trivsel. Resultat: Resultatopgørelse i forbindelse med undersøgelse af elevtrivsel oktober viser positive tegn. Resultatopgørelse i forbindelse med undersøgelse af personaletrivsel november viser særdeles positive tegn 3. SFO har her særlige fokus på nedbringelse af pæd. sygefravær og på forældrenes generelle tilfredshed med SFO. Resultat: Svagt fald i sygefravær inden for det seneste år. Resultat af forældretilfredshedsundersøgelse viser tegn på en positiv udvikling sammenlignet med resultatet fra samme undersøgelse i 4. Den anerkendende skole, hvor differentiering er omdrejningspunkt (holddannelse, læringsstile, skole-hjemvejleder, udarbejdelse af principper for specialundervisning). Resultat: Undervisningspersonalet har med et fast opdrag i at formulere sig om brug af holddannelse skærpet opmærksomheden på dette felt og har gennem det sidste par år i højere

6 FORÆLDRESAMARBEJDE holddannelse skærpet opmærksomheden på dette felt og har gennem det sidste par år i højere grad praktiseret holddannelse på tværs af klasserne på årgangen. Siden forrige kvalitetsrapport har skolen uddannet ressourcepersoner inden for læringsstile, ligesom skolen har modtaget midler fra mini-rull-puljen til udvikling af læringsmiljø i skolens gamle aula. Nyindretningen Klokken og Kompasset er fuldt booket til undervisningsformål. har desværre mistet sin skolehjemvejleder som følge af afslutning af det statsstøttede projekt med skole-hjem-vejledere på skolerne. Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... - Gensidig information og videndeling ved overgang mellem dagtilbud og skole. Forældrene inddrages i dette arbejde fra november og i perioden frem mod skolestarten i august - At bringe klasserådene mere i spil i skole-hjem-samarbejdet i den enkelte klasse. Skolebestyrelsen er initiativtager til kvalitetsudvikling på dette felt - Udvikling af klasserådesarbejdet. Vi ønsker at gøre klasserådenes rolle tydelig for henholdsvis undervisningspersonale og forældre gennem drøftelse af klasserådenes funktion og kompetence - Inddragelse af forældrene i forbindelse med mærkedage som f.eks. skolefest. Forældreforeningen Engdalskolens venner har stor indflydelse på dette felt - Undervisningspersonalets hjemmebesøg hos alle børn i skolestarten - Forældre- og elevinddragelse i forbindelse med skolens byggeprojekt - Forældrene som ressourcepersoner ved møder mellem skole og hjem - SFO-forældreråd som aktiv medspiller i arbejdet med at udvikle skolefritidsordningen - Brobygning i udviklingsindsatserne i samarbejdet mellem SFO-forældreråd og skolebestyrelsen Som resultat ser vi, at... - Engdalskolen er en skole i vækst og nyder således stor opbakning i lokalsamfundet. Når kun knapt 68% af distriktets børn og unge er skolesøgende på distriktsskolen skyldes det formentligt, at effekten af Nordgårdskolens nedlæggelse og udvidelse af Engdalskolens distrikt fortsat påvirker statistikken. Således vil mange af Nordgårdskolens børn (nu bosat i Engdalskolens distrikt), som var skoleindskrevne til andre skoler fortsat være det, og vi vil over de næste 6 år formentligt fortsat mærke denne effekt i aftagende grad - Et forholdvist positivt resultat af forældretilfredshedsundersøgelsen. Vi kunne have en udfordring i at få fortalt den gode historie, idet, der er indikationer på, at elevernes faglige udbytte og oplevelse af trivsel, er bedre end forældrenes oplevelse af det. - Løbende positive forældretilkendegivelser for det arbejde skolen udfører for deres børn - Forældreforeningen Engdalskolens Venner blev etableret i 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 75,0% 72,7% 78,9% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 63,6% 56,9% 61,3% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,5% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,7% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,7% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 47,9% 49,4% 56,8% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 76,0% 82,8% 78,9% 79,5%...SFO samlet set 68,0% 65,9% 70,7% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på......indsatsen Hvad der skal til, for at Engdalskolens elever lærer mere?. Emnet indgår i alle årgangsteamsamtaler, og der er særlig fokus på holddannelse, lektieklub og lektiecafé i Mini-RULL understøttet læringsmiljø, fravær og intern videndeling og fagudvikling. Der arbejdes på at imødekomme et stort ønske fra indskolingen om en tidlig indsats fra skolens AKT-team. Der arbejdes med at få skolens kollegiale vejledere samlet i et netværk til udvikling af den kollegiale vejledning på skolen. Formålet er at øge kvaliteten i undervisningen. Som resultat ser vi, at......en meget høj andel af Engdalskolens elever påbegynder en ungdomsuddannelse...engdalskolens elever præsterer på niveau med gennemsnittet af kommunens øvrige unge ved afgangsprøverne...karaktergennemsnittet for den lavestskorende fjerdedel af eleverne er steget...mere end 90 % af eleverne har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighed på 3. klassetrin...andelen af usikre læsere på Engdalskolens 3. klassetrin er under 8%...positiv udvikling i resultat af læsetest på 8. klassetrin i perioden Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen er over ligger 90%...der er god tilslutning fra eleverne til lektieklub og lektiecafé.... elevfraværet har et niveau, som der til stadighed skal arbejdes for at nedbringe - særligt for forholdsvist få elevers vedkommende.... der er etableret fora for videndeling og fagudvikling for det pædagogiske personale....der ydes gensidig sparring mellem skolens vejlederfunktioner og det øvrige pædagogiske personale 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,5 5,5 6,2 6,1 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,7 7,0 5,9 6,7 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,6 7,1 6,2 6,6 6,6 Dansk skriftlig orden 7,9 6,3 5,3 6,5 6,0 Dansk mundtlig 7,1 7,1 8,6 6,4 7,6 Matematik færdigheder 7,5 7,8 8,0 7,1 7,0 Matematik problemløsning 6,7 7,1 7,2 6,7 6,3 Engelsk mundtlig 6,9 6,8 7,6 7,2 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,1 6,1 5,9 5,8 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig ,3 7,0 Tysk mundtlig 5,5 5,1. 9,4 6,6 Fransk mundtlig 7, ,5 7,2 Historie mundtlig 6,3 6,8 7,5-7,2 Samfundsfag mundtlig - 4,9. 6,9 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 7,9-8,0. 7,4 Biologi skriftlig 6,2 7,1 9,4 7,5 7,6 Geografi skriftlig 7,7 5,9 8,6 7,0 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 6,9 6,7 7,0 6,7 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,8 4,7 3,8 5,2 4,9 2,4 2,3 3,1 2,6 10,8 11,4 10,6 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 56,3% 52,6% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 92,0% 96,7% 96,8% 92,1% 1. klassetrin 92,1% 93,4% 96,6% 92,4% 2. klassetrin 92,2% 95,5% 93,3% 94,4% 3. klassetrin 98,5% 91,7% 95,7% 94,3% 4. klassetrin 94,0% 95,7% 93,0% 92,5% 5. klassetrin 93,9% 86,2% 94,4% 89,7% 6. klassetrin 91,9% 95,6% 88,4% 90,7% 7. klassetrin 92,9% 98,4% 84,5% 87,2% 8. klassetrin 94,3% 89,4% 95,3% 86,4% 9. klassetrin 70,6% 73,3% 93,3% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 39,3% 31,8% 46,4% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 59,0% 57,6% 50,0% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 91,4% 93,4% 94,0% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 57,0% 56,3% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på......indsatsen Det gode frikvarter Det betyder, at der er sat særlige tiltag i værk for at aktivere eleverne i frikvartererne. Der er således i år opstillet en multibane i skolegården for de udskolings- og mellemtrinselever, der er blevet optegnet forskellige legebaner til bl.a. talleg i skolegården for indskolingselever, og i januar er der forsøgsvist startet en legepatrulje, hvor elever fra de ældste klasser fungerer som legepatrulje for indskolingselever i en af skolens gymnsatiksale hver dag i 10- frikvarteret....tilbud om åben rådgivning for elever med ondt i livet fra klassetrin. Tilbuddet kan søges ved elevernes egen drift....tilbud om p-fag og valgfag i Krop - kost og bevægelse fra årgang....fællesskabsforståelsen ved etablering af Naturpatruljen for 0.klasserne i SFO, hvor alle klasser er ude i naturen en gang om ugen....inklusion relateret til børn med særlige behov ved etablering af det specialpædagogiske tiltag Engen. Et sted, hvor der er mulighed for at få ro, fordybelse og hjælp....klassepædaogernes tilstedeværelse i undervisningen til at kunne understøtte den sociale kapital i klasserne...sfo-tiltag til børn der har behov for støtte til deres motoriske udvikling...aktiviteter med bevægelse og andre fysiske udfordringer integreres i den daglige planlægning i SFO Som resultat ser vi, at......andelen af elever på og 9. klassetrin, der udtrykker trivsel ligger pænt over kommunens målsætning på 85%. Vi har dog en udfordring i forhold til skolens egenudvikling inden for dette område. Herudover viser resultaterne, at det fortsat er nødvendigt at have fokus på...initiativer til nedbringelse af elevfravær....initiativer der ansporer til bevidsthed om krop, kost og bevægelse 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 86,3% 84,8% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 96,6% 94,4% 97,9% 98,4% 1. klassetrin 98,4% 98,9% 98,9% 96,9% 2. klassetrin 100,0% 98,5% 97,8% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 97,1% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 98,6% 97,7% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 97,1% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 98,6% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 98,4% 98,3% 98,5% 8. klassetrin 98,1% 97,0% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 98,3% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 97,0% 98,6% 88,4% 95,1% 5. klassetrin 98,5% 98,5% 98,6% 93,2% 6. klassetrin 96,8% 98,5% 94,2% 92,8% 7. klassetrin 95,7% 98,4% 94,8% 91,0% 8. klassetrin 96,2% 93,9% 96,9% 90,5% 9. klassetrin 82,7% 96,7% 93,3% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 91,0% 95,7% 90,7% 93,6% 5. klassetrin 97,0% 98,5% 97,2% 94,7% 6. klassetrin 98,4% 97,1% 98,6% 94,8% 7. klassetrin 94,2% 92,2% 93,1% 92,4% 8. klassetrin 100,0% 92,4% 89,1% 93,7% 9. klassetrin 84,6% 83,3% 95,0% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,3 3,1 3,2 3,1 0,9 0,9 0,7 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,6 6,8 7,6 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,9 10,8 11,6 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 11,7% 12,1% 14,2% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 45,5 34,1 22,0 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 1,5% 2,9% 2,1% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 71,3% 86,7% 78,1% 70,6% 1. klassetrin 77,8% 74,4% 73,9% 76,2% 2. klassetrin 73,0% 89,2% 76,1% 80,1% 3. klassetrin 88,1% 81,7% 82,9% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 97,0% 95,7% 86,0% 94,0% 5. klassetrin 95,5% 100,0% 91,4% 94,6% 6. klassetrin 98,4% 95,6% 97,1% 95,6% 7. klassetrin 94,3% 95,2% 96,6% 95,2% 8. klassetrin 96,2% 96,8% 93,7% 92,9% 9. klassetrin 88,2% 93,3% 93,2% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 8,2% 13,1% 11,1% 6. klassetrin - 15,3% 22,1% 16,8% 9. klassetrin - 14,3% 21,1% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 1,9% 3,2% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 2,0% 20,0% 5,1% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 11,3% 4,8% 1,6% 3,3% 9. klassetrin 17,6% 26,7% 10,2% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 48,7% 36,5% 53,3% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 10,8% 12,7% 7,8% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på samarbejdsbaserede initiativer med støtte og vejledning fra skolens specialcenterforum, støttecenter til faglig støtte for elever, støttebånd for elever, AKT-team, kollegial vejledning og supervision, det specialpædagogiske SFO-tiltag Engen samt tilbud om åben rådgivning for elever klassetrin med ondt i livet. s AKT-team (klassehjælp) sættes ind, når enkeltelever eller grupper af elever har brug for vejledning til at skabe sociale relationer, og når hele klasser har brug for støtte til at få etableret gode samværsformer....metodeudvikling, der fremmer differentierting, holddannelse og elevernes indflydelse på undervisningen, herunder Cooperative learning, undervisning med afsæt i læringsstile samt Butterflymodellen Som resultat ser vi, at......pædagogisk personale, elever og forældre i dag i stigende grad rummer elever, som det ikke tidligere var muligt at rumme....andelen af skolens børn og unge, der oplever, at de har en god ven, ligger over kommunens målsætning på 95%...andelen af skolens børn og unge, der ikke føler sig mobbet, ligger over kommunens målsætning om 95%...andelen af elever, der oplever at de har medbestemmelse i skolen, ligger over kommunegennemsnittet men dog under kommunens målsætning om 80%...der er indikationer på, at vi har en udfordring i at fortælle forældrene de gode historier, idet eleverne udtrykker bedre trivsel og oplevelse af at være inkluderet, end forældrene udtrykker det. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 100,0% 94,4% 97,9% 97,8% 1. klassetrin 100,0% 98,9% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 98,9% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 98,3% 98,6% 97,8% 4. klassetrin 97,0% 100,0% 97,6% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,6% 98,7% 6. klassetrin 98,4% 100,0% 98,6% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 98,1% 100,0% 98,4% 98,8% 9. klassetrin 98,1% 100,0% 100,0% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,3% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,4% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,1% 75,3% 5. klassetrin ,1% 71,5% 6. klassetrin ,3% 75,1% 7. klassetrin ,9% 73,5% 8. klassetrin ,1% 75,2% 9. klassetrin ,3% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 90,8% 96,6% 95,8% 95,6% 1. klassetrin 96,8% 97,8% 96,6% 96,2% 2. klassetrin 98,4% 100,0% 98,9% 96,4% 3. klassetrin 98,5% 95,0% 97,1% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 10,4% 2,9% 9,5% 6,2% 5. klassetrin 6,1% 1,5% 4,2% 4,5% 6. klassetrin 4,8% 1,5% 4,3% 3,3% 7. klassetrin 2,9% 3,1% 3,4% 2,7% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 1,6% 2,6% 9. klassetrin 2,0% 0,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 75,0% 57,4% 59,8% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 8,9% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Til Pædagogik og Integration Børn og Unge Grøndalsvej 2 Postboks Århus C Udtalelse til kvalitetsrapport Skolebestyrelsen ved Engdalskolen anser kvalitetsrapporten for at være et anvendeligt styringsværktøj på såvel nationalt plan, kommuneplan som på skoleplan, idet vi oplever, at værktøjet giver et godt indblik i resultater og anvendelse af ressourcer. Således giver Rapporten et godt afsæt for at kunne udpege mulige udviklingsområder. Vi tager såvel hovedrapport som lokalrapport til efterretning. Følgende udtalelse forholder sig udelukkende til lokalrapporten for Engdalskolen. Elevtrivsel og elevfravær samlet set. Engdalskolen lever tilsyneladende op til Århus Kommunes mål, når det handler om at skabe trivsel og rummelighed for børn og unge. Dog er der til stadighed en udfordring med at nedbringe elevfraværet. Generel forældretilfredshed. Vi bemærker at der kan være et misforhold imellem på den ene side - forældrenes oplevelse af elevtrivsel og skolens evne til at udfordre den enkelte elev og på den anden side - elevernes oplevelse af trivsel og oplevelsen af at modtage tilstrækkelige faglige udfordringer. Er skolen mon god nok til at fortælle den gode historie og/eller er der noget vi kan gøre bedre her? Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Engdalskolen havde efter den forrige kvalitetsrapport en ambition om at hæve karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag. Denne ambition er opfyldt i. Til gengæld viser afgangsprøveresultaterne fra, at skolen har en udfordring i at hæve karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag. Dette kunne give anledning til at lægge et særligt fokus på arbejdet med talentudvikling. Engdalskolen løfter tilsyneladende integrationsopgaven godt efter prøveresultat for afgangselever med dansk som andetsprog at dømme. påpeger selv, at de gode resultater i høj grad præsteres af pigerne i denne gruppe. Dette kunne give anledning til at lægge et særligt fokus på drenge med dansk som andetsprog, når det handler om at hæve karaktergennemsnittet. Overgang til Ungdomsuddannelse. Engdalskolen kan glædes over at andelen af dens afgangselever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse er høj og svag stigende 15 måneder efter er 94,0% for årgang 2010 stadig i gang med en ungdomsuddannelse, hvor den ligger på 86,1% i gns. for resten af kommunen.