Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser"

Transkript

1 Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017

2 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at de lange videregående uddannelser delvist er blevet finansieret med basisforskningsmidler. Dette gælder især inden for teknik, natur- og sundhedsvidenskab, selv om der er langt højere uddannelsestilskud til disse uddannelser end for humaniora og samfundsvidenskab. På trods af dette er finansieringen af teknik, natur- og sundhedsvidenskab samlet set faldet, mens finansieringen af humaniora og samfundsvidenskab har været stigende. For en lang videregående uddannelse gennemført på seks år - hvor der hverken opnås bachelorbonus eller kandidatbonus falder den samlede finansiering med 8,6 pct. for teknik, natur- og sundhedsvidenskab fra uddannelsesårgang til årgang Det er en reduktion på kr. for en årgang (i faste priser). For humaniora og samfundsvidenskab er faldet kun på ca kr. i tilsvarende periode, svarende til 2,4 pct. Sidstnævnte skyldes primært den ekstraordinære opprioritering af taxametrene for takst 1 fra 2009 til 2010, som er blevet forlænget hvert år siden da. Det er hvad man i populær tale kalder et takstløft. Ni ud af ti bachelorer udløser færdiggørelses bonus, mens det samme kun gælder for fire ud af ti kandidater. Et studieforløb med færdiggørelsesbonus for bachelordelen, men uden færdiggørelsesbonus for kandidatdelen er derfor den mest almindelige. Her viser det sig, at den samlede finansiering for en årgang er faldet med knap kr. for teknik, natur- og sundhedsvidenskab, hvilket svarer til en reduktion på 2,0 pct. Til sammenligning er finansieringen for en årgang på humaniora og samfundsvidenskab steget med godt kr., dvs. med 5,9 pct. fra årgang til årgang For en femårig uddannelse gennemført på normeret tid er den samlede bevilling for takst 3-uddannelser (teknik, natur- og sundhedsvidenskab) faldet med kr. fra uddannelsesårgang til årgang , selv om der opnås færdiggørelsesbonus for både bachelor og kandidat. Det svarer til et fald på 3,4 pct. Til sammenligning er takst 1 (humaniora og samfundsvidenskab) steget godt kr., svarende til en 3,6 pct. forøgelse. 2

3 Finansiering af lange videregående uddannelser De offentlige bevillinger direkte til universiteterne består primært af to dele: Basisforskningsmidler og uddannelsestilskud. Hertil kommer forskningsbaseret myndighedsbetjening og konkurrenceudsatte forskningsmidler. Uddannelsestilskud består af flere elementer, men de væsentligste er taxametertilskud og færdiggørelsesbonus. Taxametertilskud afhænger af aktiviteten og udbetales på baggrund af såkaldte studenterårsværk (STÅ) svarende til en fuldtidsstuderende (60 ECTS). Hver STÅ udløser et bestemt beløb, afhængig af hvilken takst den pågældende uddannelse er indplaceret på. Der findes tre takstniveauer. Fag inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager typisk den høje takst (takst 3), mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager den laveste takst (takst 1). Færdiggørelsesbonussen er en samlet pulje, der fordeles mellem universiteterne. Universiteterne modtager to typer færdiggørelsesbonus: Bachelorbonus og kandidatbonus. Studerende, der gennemfører en bacheloruddannelse, udløser bachelorbonus til universitetet, hvis uddannelsen gennemføres på højest normeret tid plus ét år. Studerende, der gennemfører en kandidatuddannelse, udløser kandidatbonus, hvis uddannelsen gennemføres på højest normeret tid. Bonusserne følger det ordinære takstsystem, dvs. der er tre forskellige niveauer. Siden 2006 har der været en besparelse på to pct. årligt på uddannelsestaxametrene. I daglig tale benævnes den procentvise besparelse grønthøsteren. Besparelserne herfra er blevet overført til en såkaldt omstillingsreserve og derfra ført tilbage til sektoren fx i form af færdiggørelsesbonus. Med V-regeringens besparelser stopper denne tilbageførsel. Der har også tidligere været gennemført besparelser fx i form af besparelser som følge af effektivisering af universiteternes administration på 125 mio. kr. i 2012 og 250 mio. kr. i 2013 og frem, jf. Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi af maj Mere fra færdiggørelsesbonus og mindre fra alm. taxameter Finansieringen af lange videregående uddannelser fra taxameterordningen er faldet siden For bl.a. det tekniske og naturvidenskabelige område (takst 3) har der været tale om et fald på i alt 16,3 pct. over perioden , jf. figur 1. Figur 1 Indekserede uddannelsestaxametre for LVU, (2017-priser), 2007 = Takst 2 og

4 I forbindelse med Finansloven for 2010 gennemførte regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en opprioritering af taxametertilskuddet til takst 1 (humaniora og samfundsvidenskab). Dette løft er sidenhen blevet forlænget hvert år. På trods af de løbende grønthøsterbesparelser på området er takst 1 således kun faldet med 5,4 pct. over perioden. Som opfølgning på velfærdsaftalen blev det i 2009 besluttet at øge færdiggørelsesbonusserne og gøre den studietidsafhængig. Forøgelsen blev gradvist indfaset frem mod 2012, hvorefter der har været en svag faldende tendens. Figur 2 viser, at takst 1 steg mest for både bachelorbonus og kandidatbonus, og at det først er i forslaget til finanslov for 2017, at stigningen er kommet ned på samme niveau som for takst 2 og 3. Figur 2 Indekserede færdiggørelsesbonusser LVU, (2017-priser), 2007 = Kand. Takst 2 og 3 - Kand - BA Takst 2 og 3 -BA Anm.: Der er taget udgangspunkt i 2009, da der skete en omlægning af færdiggørelsesbonusserne fra 2008 til Stigningerne i færdiggørelsesbonusserne i figur 2 ser meget høje ud. Det hører dog med til billedet, at stigningerne kom på baggrund af et ret lavt niveau i Der skal derfor ikke så meget til for at foretage en fordobling. Samlet finansiering er faldende - og særligt for teknik, natur- og sundhedsvidenskab I finansieringen af de studerende, der bruger mere end den normerede studietid på både bachelor- og kandidatdelen, slår udviklingen i uddannelsestaxametrene fuldt igennem. For de tekniske uddannelser og andre på takst 3 giver den såkaldte grønthøster derfor anledning til en stadig lavere finansiering til uddannelsesinstitutionerne, jf. figur 3. 4

5 Figur 3 Indekseret finansiering af lange videregående uddannelse uden færdiggørelsesbonusser Takst 2 og Anm.: Der er taget udgangspunkt i, at uddannelsen tager 6 år, så der ikke opnås færdiggørelsesbonusser. Figur 3 viser også, at opprioriteringen af humaniora og samfundsvidenskab fra 2009 til 2010 har haft en væsentlig betydning for den samlede udvikling i finansieringen af årgangene. Hvis man inkluderer færdiggørelsesbonus for bachelordelen, som blev udløst for 88 pct. af bachelorerne i 2015, så har der været en stigning, hvorefter grønthøsteren har medført et fald. Samlet har der været en stigning for takst 1 over de seks årgange, mens der er et fald for takst 2 og 3, jf. figur 4. Figur 4 Indekseret finansiering af lange videregående uddannelse med BA-færdiggørelsesbonus Takst 2 og Anm.: Der er taget udgangspunkt i, at uddannelsen tager 6 år, hvor der ikke opnås færdiggørelsesbonus på kandidatdelen. 5

6 Den samlede finansiering af lange videregående uddannelsesforløb inkl. færdiggørelsesbonus for bachelordelen, men ekskl. kandidatbonus er steget med godt kr. for årgangen sammenlignet med årgangen for humaniora og samfundsvidenskab. For teknik, natur- og sundhedsvidenskab er finansieringen derimod næsten kr. lavere (i faste priser), jf. tabel 1. Tabel 1: Finansiering af LVU på 6 år for forskellige uddannelsesårgange (2017-priser) Takst 3 Takst 2 Hum & Samf Sund, Nat & Tek Ændring i finansiering af fra årgang til Anm.: Der er taget udgangspunkt i, at uddannelsen tager 6 år, hvor der ikke opnås færdiggørelsesbonus på kandidatdelen. For takst 1 er den samlede finansiering dermed steget med 5,9 pct., mens teknik, natur- og sundhedsvidenskab (på takst 3) er faldet med 2,0 pct. Hvis man ser på finansieringen af lange videregående uddannelsesforløb, der gennemføres på de normerede 5 år og således udløser færdiggørelsesbonus til uddannelsesinstitutionerne på både bachelor- og kandidatdelen1, så finder man først et par års stigning fra årgang Efter disse årgange har finansieringen dog været faldende. Den samlede finansiering af takst 2 og 3 er faldet med 3,4 pct., mens takst 1 trods seneste års fald stadig ligger 3,6 pct. over finansieringen af årgang , jf. figur 5. Figur 5 Indekseret finansiering af videregående uddannelse med færdiggørelsesbonusser Takst 2 og Anm.: Der er taget udgangspunkt i, at uddannelsen tager 5 år, så der opnås færdiggørelsesbonus på både BA- og kandidatdelen pct. af kandidaterne i fra 2015 udløste færdiggørelsesbonus. 6

7 Ser man på den samlede finansiering af lange videregående uddannelsesforløb på normeret tid, så har humaniora og samfundsvidenskab fået tilført godt kr. pr. årgang sammenlignet med årgangen. For teknik, natur- og sundhedsvidenskab er finansieringen derimod ca kr. lavere (i faste priser), jf. tabel 2. Tabel 2: Finansiering af LVU på 5 år for forskellige uddannelsesårgange (2017-priser) Takst 3 Takst 2 Hum & Samf Sund, Nat & Tek Ændring i finansiering af fra årgang til Anm.: Der er taget udgangspunkt i, at uddannelsen tager 5 år, så der opnås færdiggørelsesbonus på både BA- og kandidatdelen. Indikationer på for lavt finansieringsniveau for teknik, natur- og sundhedsvidenskab Ovenstående afsnit ser udelukkende på udviklingen i finansieringen for forskellige uddannelsesområder. Det er imidlertid ikke et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere, om den nuværende finansieringsstruktur er optimal. Hvis uddannelsestilskuddene historisk set og over en bred kam er på et for lavt niveau, så kan selv større forbedringer potentielt være utilstrækkelige. Og hvis et uddannelsesområde fx lå for lavt i 2007 relativt til andre områder, så vil en højere stigningstakst på dette område skulle ses i dette lys. Der er to hovedtilgange til at vurdere, om niveauet af uddannelsestilskud er fornuftigt. Den første tilgang tager udgangspunkt i omkostningsniveauet for de enkelte uddannelser, hvor flere undervisningstimer, mindre hold og laboratorieanvendelse generelt trækker omkostningerne op. Den anden tilgang tager udgangspunkt i uddannelse som en investering, hvor afkastet er i form af lavere ledighed og højere lønninger, hvilket samlet fører til højere livstidsindkomster. De to tilgange kan potentielt føre til vidt forskellige resultater. Det skal dog nævnes, at sidstnævnte tilgang sjældent står alene. Omkostningsbaserede analyser påviser høje omkostninger for tek, nat og sund Blandt de analyser, der anlægger et rent omkostningsperspektiv, kan nævnes McKinsey (2009)2 og Deloitte (2015)3. Her opgør man de samlede uddannelsesomkostninger pr. studerede, jf. figur 6. 2 McKinsey (2009). Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering (for Videnskabsministeriet og Finansministeriet) 3 Deloitte (2015). Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser (for Uddannelses- og Forskningsministeriet og Finansministeriet) 7

8 Figur 6 Totalomkostninger og omkostningsdrivere ved uddannelse Kilde: McKinsey, Udgangspunktet er således, hvad uddannelserne faktisk koster, og ikke hvad uddannelserne burde eller kunne koste. McKinsey konkluderede bl.a., at de videregående uddannelser i Danmark generelt var på et lavt finansieringsniveau sammenlignet med omkostningsniveauet, hvilket nødvendiggør krydsfinansiering fra bl.a. midler til basisforskning. Opgørelser på eksempeluddannelser viste også, at der var størst forskel på omkostninger og taxametre på takst 3, jf. figur 7. 8

9 Figur 7 Taxametre og samlede omkostninger pr. STÅ (opgjort i 2009) , kr., 2009-priser ,4 52,0 65,6 74,0 96,0 Taxametertakst Samlede omk (Hum og Samf) Takst 2 Takst 3 (Tek, Nat & Sund) Anm.: Tallene er baseret på eksempeluddannelser Kilde: McKinsey, Forskellen på omkostninger for de forskellige uddannelsesområder blev bekræftet i en rapport udarbejdet af Deloitte i 2015, jf. figur 8. Figur 8. Uddannelsesomkostninger per STÅ på universiteterne fordelt på hovedområder, 2013 Anm.: Denne opgørelse er renset for outliers. Omkostningerne er opgjort i 2013-priser, hvorfor man ikke kan sammenligne niveauerne direkte med figur 7. Kilde: Deloitte, De naturvidenskabelige og de sundhedsvidenskabelige uddannelser havde det højeste omkostningsniveau pr. STÅ på ca kr. i gennemsnit. De tekniske uddannelser lå på et gennemsnitligt omkostningsniveau på ca kr. De humanistiske og især de samfundsvidenskabelige uddannelser havde det laveste omkostningsniveau på hhv og kr. 9

10 Analyser med et investeringsmæssigt udgangspunkt Produktivitetskommissionen,4 Finansministeriet5 samt Copenhagen Economics (for Axcel Future)6 har i de seneste år inkluderet analyser af uddannelsesprioriteringer fra et investeringsperspektiv, så man sikrer, at produktivitetsgevinsten overstiger omkostningerne ved den konkrete uddannelse. Baggrunden for denne tilgang er at sikre samfundsnyttige incitamenter for både de studerende (ved studievalg, studieaktivitet og færdiggørelsestid) og for uddannelsesinstitutionerne (fx mængden og kvaliteten af undervisning samt uddannelsesudbuddet). I den forbindelse opregnede Produktivitetskommissionen en række udfordringer ved taxametersystemet og ikke mindst færdiggørelsesbonus ift. at sikre en høj kvalitet og at udbyde uddannelser med høj løn og lav arbejdsløshed. I forhold til sidstnævnte kritiseres særligt de mange tværfaglige uddannelser for at være designet til at opnå højere tilskud (på især takst 2). Generelt anbefalede Produktivitetskommissionen at tilrettelægge finansieringen, så bl.a. universiteterne i stedet for blot at få folk hurtigt igennem (gennem færdiggørelsesbonus) bliver belønnet for at uddanne til relevant beskæftigelse. Figur 9 viser, at takst 3-områderne generelt klarer sig godt i dette perspektiv, hvorimod de humanistiske og kunstneriske uddannede i mindre grad finder relevant beskæftigelse. Figur 9. Arbejdsløshed og overuddannelse blandt akademikere i 2011 Anm.: Data er for Ufaglært arbejde er defineret som arbejde, der kræver kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau eller mindre. Inddelingen er baseret på Danmarks Statistiks DISCO-08 fagklassifikation. Klassifikationen er baseret på de jobfunktioner, arbejdsgivere indrapporterer, at deres ansatte udfører. Produktivitetskommissionen har sammenkørt det register med uddannelsesregisteret for at nå frem til figuren ovenfor Kilde: Produktivitetskommissionen, Der er dog grund til at anlægge en mere nuanceret tilgang end at se på hovedområder. Der er nemlig store forskelle inden for hovedområderne. Produktivitetskommissionen fremhævede bl.a. de store forskelle inden for samfundsvidenskab, men også at arbejdsløshed og ufaglært arbejde falder til ca. 6 pct. (frem for de 9 pct. i figur 9), hvis man alene ser på ingeniører (og dermed udelader arkitekter som indgår i Teknisk ). 4 Produktivitetskommissionen (2014). Uddannelse og innovation Analyserapport 4. 5 Finansministeriet (2016). Økonomisk analyse: Uddannelse og arbejdsmarkedet. 6 Copenhagen Economics (2016). Uddannelse og fremtidens vækstjob. 10

11 Derudover var der en anbefaling fra Produktivitetskommissionen om, at taxametertilskuddene bliver mere omkostningsægte, så der faktisk bliver taget højde for forskelle i form af fx laboratoriebehov. Dermed er der også analytisk støtte fra Produktivitetskommissionen til at inddrage et omkostningsperspektiv. 11

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 24. november 2017 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Danmark har brug for fagligt stærke uddannelser, der fremmer ånd, viden og kritisk sans, og giver den enkelte det bedst mulige fundament

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes

AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Den 17. august 2009 BBA/KS Sagsnr. 200900194 Fremsendes pr. e-mail til vtu@vtu.dk Sagsnr. 09-056289 AC s kommentarer til Analyse

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

fordeling af budgetramme

fordeling af budgetramme 4. Fordeling af budgetrammen for 2002 4.1 Fordelingsprincipper Ved fordelingen af budgetrammen er videreført det generelle princip, at hovedområderne får tilført de bevillinger og indtægter som de selv

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE

Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 70, den 10. december 2013 Pkt. 5. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 2. DECEMBER 2013 Vedr.: Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser

Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser Oktober 2009 Mini-analyserapport Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser Udarbejdet af DAMVAD for DEA og FBE www.damvad.dk Indhold 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 2 1.1 Baggrund og formål...

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 80, den 27. oktober 2015 Pkt. 5a. Bilag 1. Vedr.: Hovedretning for budget 2016 og rammerne for

Bestyrelsesmøde nr. 80, den 27. oktober 2015 Pkt. 5a. Bilag 1. Vedr.: Hovedretning for budget 2016 og rammerne for KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 80, den 27. oktober 2015 Pkt. 5a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 15. OKTOBER 2015 Vedr.: Hovedretning for budget 2016 og rammerne for 2016-19

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

5. Budgetrammer for hovedområderne

5. Budgetrammer for hovedområderne 5. Budgetrammer for hovedområderne I nedenstående afsnit følger en mere detaljeret opgørelse af budgetrammerne for fakulteterne, AUB og AUA. Til forskel fra IB 2001 er budgetrammerne for fællesaktiviteterne

Læs mere

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser. Præsentation af hovedresultater. Uddannelses- og Forskningsudvalget. 8.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser. Præsentation af hovedresultater. Uddannelses- og Forskningsudvalget. 8. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 58 Offentligt Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser Præsentation af hovedresultater Uddannelses- og Forskningsudvalget 8. december

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind 9.september 2009 Overordnet budgetforslag 2010 for IT-Universitetet i København Hermed forelægges udkast til IT-Universitetets budgetrammer for 2010 til 2012.

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013 Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen Information om FFL 2013 Regeringen offentliggør i dag sit forslag til finanslov for 2013. Styrelsen for Universiteter og orienterer hermed om

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011 Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,

Læs mere