fra Danmarks Jernbanemuseum 2012 nr 4 (december), ansvarshavende redaktør museumschef Henrik Harnow

Transkript

1 Nyt fra Danmarks Jernbanemuseum 2012 nr 4 (december), ansvarshavende redaktør museumschef Henrik Harnow NY MÅDE AT BETALE KONTINGENT PÅ Du har hidtil modtaget et girokort til betaling af medlemskabet af Danmarks Jernbanemuseums Museumsklub. Denne girokonto er ophørt. Kontingent for 2013: kr. 264 bedes indbetalt senest 15. januar på denne nye konto: Danske Bank: Reg Konto Husk at oplyse medlemsnummer, navn og adresse, - ellers kan vi ikke identificere din indbetaling. Medlemsnummeret står på dit medlemskort og på kuverten. Vinterferie på Danmarks Jernbanemuseum Fra lørdag den 9. februar til søndag den 24. februar har vi rullet tæpperne ud, sat legetøjet frem, stillet de store modeltog op, fyret op i dampmaskinerne og gjort computerne klar. For så er der igen vinterferie, og vi holder Togland, hvor børn, forældre, bedsteforældre, tanter, onkler, børnehaver og alle mulige andre kan komme og lege med masser af toglegetøj og modeltog m.m. 1

2 Igen i år indgår i Togland noget, som mange familier og grupper med mindre børn uden tvivl finder hyggeligt - nemlig bygning af tog med HAMA-perler: Lav dit eget tog med plasticperlerne, få det strøget, så det bliver stabilt, og tag det med hjem - gratis. Der vil være masser af Brio- og DUPLO-tog, skinner og andet tilbehør, så man kan bygge sine egne baner med huse og stationer. Og der er specielle aktivitetscentre til de mindste, der er forskellige computer- og konsolspil, store modeltog fra LGB og Märklin, diverse plastictog og meget mere. Årets nyhed i Togland vil vi ikke løfte sløret for på nuværende tidspunkt. - Men det bliver nok en uhyggelig oplevelse... Der er åbent alle de nævnte dage kl , og for Museumsklubbens medlemmer er der naturligvis gratis adgang - man kan endda frit tage en ledsager med. Nye ansigter på museet Fra 1. januar kan Jernbanemuseet byde velkommen til to nye medarbejdere, der får egne, vigtige ansvarsområder af stor betydning for museets virke. Museet har altid lagt vægt på udadvendte aktiviteter, men nu kommer hele Jernbanemuseets formidling i hænderne på museumsinspektør cand. mag. Mads Thernøe, der bliver leder af Jernbanemuseets formidling i bredeste forstand. Mads er 40 år gammel og historiker med sidefag i filmvidenskab. Han har stor erfaring med udstillingsarbejde af høj kvalitet og med at udvikle aktiviteter, arbejde med levendegørelse og det, der i dag er afgørende for et moderne museum: it i forskellige former, fra hjemmeside til elementer i udstillingen og formidling af jernbanehistorien i landskabet. Mads Thernøe har bred museumserfaring bl.a. fra sin tid som daglig leder af Vikingemuseet Trelleborg ved Slagelse og fra sit arbejde med udstillinger og formidling ved Odense Bys Museer, hvor han har opbygget flere udstillinger. 2

3 En anden vigtig rolle i museet får cand. merc. aud. Ida Nørgaard Schweitz. Ida er 34 år gammel og kommer med bred erfaring inden for økonomi, senest fra sin tid som revisor ved Deloitte med en varieret kundeportefølje. Ida vil ikke alene få ansvaret for den daglige styring af museets økonomi og budgetlægning som for Danmarks Jernbanemuseums vedkommende er mere kompleks end på de fleste kulturhistoriske museer. Hun vil også komme til at arbejde med et område, som vi håber at kunne udvikle en hel del i de kommende år: museet som konference- og mødested og som et sted, man søger, når der skal afholdes særlige arrangementer. I efteråret var museet bl.a. vært for Holte Vinlagers imponerende vinsmagning med deltagelse af flere end 200 personer. Med vores placering midt i Danmark og med etablering af tidssvarende faciliteter får Ida mulighed for at udvikle dette område for museet i fremtiden. Jernbanemuseets personale byder de nye kolleger velkommen og er overbeviste om, at publikum også vil kunne nyde godt af deres mange idéer. I næste nummer af Nyt vil de nye medarbejdere præsentere sig selv - og et foto af dem vil gøre dem genkendelige for museumsklubbens medlemmer ved besøg på museet. Sæson vi har planer... Vi glæder os til at byde Dig og din familie velkommen i det nye år. I dette nummer af Nyt vil vi fortælle lidt om nogle af de planer, museets personale og bestyrelsen arbejder med for at skabe et endnu bedre museum. Vi har mange planer og nogle af dem tager tid at realisere, men vi håber, at museets besøgende allerede i den kommende sæson kan mærke de nye tiltag. Vi vil gerne høre Jeres mening om det, vi gør kun på den måde kan vi for alvor blive bedre. Danmarks Jernbanemuseum er ved at lægge sidste hånd på det program, der kommer til at præge sæson Det rummer fortsat en række af de kendte arrangementer også det velbesøgte og populære Thomas Tog, der igen kommer på besøg i Store Bededagsferien. Men selv om der er velkendte aktiviteter imellem, tror vi alligevel, at du vil kunne mærke en forskel. Året igennem vil vi gøre forsøg med nye og flere aktiviteter bl.a. vil vi af og til flytte nogle af vore igangværende restaureringsprojekter ind i udstillingen og give lejlighed til at se projekter, der er undervejs, og til at høre nærmere om arbejdet. På vores veterantogskørsler vil du også opleve nye indslag som fakta-ark om materiellet og den rute, der køres på. Jernbanemuseets årsbrochure er klar i begyndelsen af februar med bl.a. datoer for kørsel med Museumstog mange steder i Danmark og med de vigtigste arrangementer og aktiviteter på museet i Odense. Følg med i de forskellige nye aktiviteter for små og store gæster på 3

4 Den såkaldte Grønholt-vogn er et af de igangværende restaureringsprojekter. Vognen er bygget på Scandias forgænger, Hvide Mølle i Randers i 1862, og er en 3. klasses vogn, oprindelig udstyret med hårde træbænke. Efter restaurering og delvis rekonstruktion vil vognen give publikum mulighed for på kortere ture at opleve standarden på laveste klasse i jernbanens barndom. I løbet af sæson 2013 kører vi vognen ind i udstillingen og giver lejlighed til at se og høre om projektet. Foto: Henrik Harnow. Danmarks Jernbanemuseum dokumenterer DSB s gamle hovedsæde i Sølvgade Museer er mest kendt for udstillinger og aktiviteter, og sådan vil det også fortsat være for Danmarks Jernbanemuseum. Men et museum har også andre opgaver at indsamle, bevare, registrere og forske i sit område for vores vedkommende den danske jernbanehistorie i alle dens facetter. Det er simpelthen nødvendigt for at tilbyde kunderne frisk og opdateret viden og for at kunne give nye, aktuelle bud på jernbanehistorien og jernbanernes udvikling. En af de ting, der kendetegner museer er, at de forsker de søger ny viden. Forskningen kan have mange former - fra langvarige, omfattende projekter til mindre undersøgelser. I november 2012 gennemførte Jernbanemuseet 1. fase af et spændende projekt dokumentation af DSB s gamle hovedsæde i Sølvgade, som fraflyttes i foråret Det er ikke ualmindeligt, at kulturhistoriske museer gennemfører en slags samtidsdokumentation, f.eks. når en virksomhed lukker. Her er det en virksomhed 4

5 Mange københavnere kender Sølvgade 40 udefra, færre fra gården som her på billedet. Foto: Flemming Wedell. 5

6 Flyttekasser på kontorgangene i Sølvgade. Snart fraflytter DSB det gamle hovedsæde. Foto: Flemming Wedell. der flytter, nemlig fra den gamle Sølvgades Kaserne i det indre København til et nyt, åbent kontormiljø i Høje Taastrup. DSB har lige fra 1926 haft hovedsæde i det store, symmetriske kasernekompleks i gule sten, som ligger på hjørnet over for Statens Museum for Kunst og lige op ad Kongens Have i København. Med undersøgelsen ønsker vi særligt at fokusere på måden, DSB har benyttet bygningerne på, og hvordan man til forskellige tider har organiseret sig hvad siger det om virksomheden, og hvordan kan skiftende tiders idealer for at organisere en stor, statslig virksomhed aflæses måske endnu den dag i dag? Og er det lykkedes at skabe et ensartet miljø, der præger hele huset, eller er der lommer, særskilte egne miljøer med hver deres udtryk? Undersøgelsen, der gennemføres i to faser, blev indledt ved, at et lille hold fra Danmarks Jernbanemuseum rykkede ind i Sølvgade og med fokus på ovenstående spørgsmål bevægede sig gennem bygningerne over to hele dage i selskab med fotograf Flemming Wedell. Resultatet er i første omgang et antal nyoptagelser af kontorerne og arbejdsmiljøet i Sølvgade, mens kontorerne stadig var i funktion. I en efterfølgende fase gennemføres arkivstudier med fokus på forandringerne over tid og udvalgte interviews med folk, der har kendt og arbejdet i huset i forskellige perioder. Det hele udmøntes i en artikel og i et fotomateriale, som sikrer viden om en af landets store statslige arbejdspladser gennem hele 1900-tallet og frem til i dag. 6

7 Hvad kan du forvente af Danmarks Jernbanemuseum? Én ting er årets aktiviteter noget andet er det, vi arbejder med bag kulissen. Vi prøver at skabe et museum for en bred målgruppe og byder på tilbud til små børn over skoleelever, familier, almindeligt kulturhistorisk interesserede og decideret toginteresserede. For at gøre det skal vi også indsamle museumsgenstande og vi skal have orden på dem. Først på året 2013 igangsætter vi et langsigtet registreringsprojekt, der skal skabe overblik over alle de mange genstande i museets samlinger. Arbejdet vil i løbet af året kunne følges på vores hjemmeside, hvor nye gamle genstande vil dukke op med en lille forklaring eller med spørgsmål, som publikum måske kan hjælpe os med, så de kan bruges i udstillinger og til forskning. Der arbejdes også på en udstilling om jernbanesikkerhed, som formentlig vil forløbe i to dele. Omkring årsskiftet forventer vi at åbne en særudstilling om de kommende sikkerhedssystemer, som helt vil forandre jernbanelandskabet de signaler, der har været en del af jernbanens landskaber siden midten af 1800-tallet vil forsvinde med det nye ERTMS (European Rail Traffic Management System). Efter særudstillingen håber vi at kunne åbne et udstillingsafsnit, der skal stå i en årrække og omhandle jernbanesikkerheden og udviklingen i denne siden jernbanernes barndom sikkerheden på sporene og mødet mellem bane og vej. Vi arbejder med at skabe en række hands-on-aktiviteter, som kan involvere publikum og skabe indsigt i jernbanesikkerhedens mange facetter samtidig med, at man morer sig. Svar på gættekonkurrencen Gættekonkurrencen i sidste nummer af Nyt gav ganske mange besvarelser og alle var på sporet af, at det var genstande med relation til Wagons-Lits. De fleste kunne også se, at skiltet med teksten No 42, var et vognnummer, omend den manglende størrelsesangivelse på billedet fik en enkelt af de besvarende til at gætte på, at det var et bordnummer fra en spisevogn. For den anden genstands vedkommende fik den manglende størrelsesangivelse det til at gå galt for alle - undtagen én. Mange mente, at det var en sovsekande, selv om der ikke var WLmonogram på den. Der blev også gættet på smørkande og flødekande fra WL-spisevogn. Havde vi fortalt, at kanden er 34 7

8 cm lang, havde flere sikkert gættet rigtigt. Nu var det blot medlem 939 Flemming Pryner, der kunne se, at det var en natpotte fra en Wagons-Lits sovevogn. Vi sender en Wagons-Lits souvenir til Flemming. Alle 11 kupeer i en sovevogn, som f.eks. den af Jernbanemuseet erhvervede VL 3929, havde en sådan natpotte, og museet har nu alle 11 potter til vognen. Natpotten sidder på en lille vippeklap i skabet under vasken i hjørnet af kupeen. Når man sætter natpotten på plads og vipper klappen op, kommer potten til at sidde lodret og tømmes derved. Samtidig kommer natpotten til at sidde sådan, at afløbsrøret fra håndvasken går ind i potten. Når man efterfølgende vasker hænder under rindende vand i håndvasken, bliver potten derfor skyllet ganske smart. En natpotte placeret på vippeklappen i et af skabene under en af håndvaskene i VL Vippeklappens indre vil naturligvis blive renset af og malet som led i restaureringen af VL Inde i skabet kan man lige skimte afløbsrøret fra håndvasken, som vil gå ind i natpotten, når klappen lukkes. Foto PT. Nyt fra Danmarks Jernbanemuseum udsendes af Jernbanemuseet til alle medlemmer af Museumsklubben. Se også hjemmesiden Henvendelser vedr. Nyt kan mailes til redaktøren, henhar@dsb.dk. 8