Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer

Transkript

1 Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Beretning fra dialogmødet Fredag den 12. marts 2004 i Sermermiut, Ilulissat. Introduktion Kampagneleder Tine Pars bød velkommen og gennemgik dagens program og formålet med dialogmødet. Formålet med dialogmødet var: 1. At indlede en landsomfattende dialog, hvor hele befolkningen debatterer og finder løsninger. 2. At skabe dialog, udarbejde et idekatalog og give jer medejerskab til kampagnen. Cafeskilte på bordene med dialogmødets opfordringer blev præsenteret: Sted for en væsentlig samtale Den vigtigste evne er at lytte Undgå at diskutere Tag en runde Tag notater Tine Pars holdt dernæst et oplæg om forskellen på god dialog og dårlig diskussion: Hvad er dialog En gensidig udforskningsproces At forstå og blive forstået At lære nyt om sig selv, den anden og den fælles verden 1

2 God dialog Samarbejdsvilje - forståelse Målet er at finde fælles grund Lytter for at forstå, finde mening og fælles grund Åben for at lære nyt Udforsker konfliktfyldte situationer fra mange synsvinkler Beriger hinanden ved at se forskelligt på samme situation Adskiller person og sag Åben for bedre løsninger end de oprindelige forslag Dårlig diskussion Man er i opposition begge parter søger at finde fejl hos hinanden Målet er at vinde Lytter for at finde fejl og mangler, for at kunne angribe argumenter Jeg har ret Fremfører sine egne iagttagelser som var de sandheder Søger efter ting, der adskiller Sammenblander person og sag Forsvarer egne løsninger og udelukker alternativer 2

3 Efterfølgende et oplæg om den komplekse problemstilling, som vi står overfor som samfund med hensyn til problemet omkring en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Svage sider Den offentlige diskussion foregår kun mellem fangerne/fiskerne og biologerne/forvaltningen. Vi har svært ved at bryde du af vores vante roller: Fanger/fisker Forvalter/NGO/biolog Dansker-grønlænder Moderne livsstil-traditionel livsstil Folk siger ikke deres mening offentligt af frygt for repressalier. Stærke sider Stor interesse for bæredygtig udnyttelse alle ønsker at tage hul på konflikterne og finde løsninger. Stor viden omkring de levende ressourcer. Dialog bliver kodeordet, nye metoder vil blive benyttet, så diskussionen bliver bredt du. Pressen har stor interesse for kampagnen. Vi mangler viden om de forandringer vi står overfor. Trusler Hvis der ikke følges op med en handlingsplan der sikrer en bæredygtig udnyttelse, bliver kampagnen, Tulugaq, et flop. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem det politikerne siger og det de gør. Mange fangere og fiskere vil blive ramt økonomisk hvis vi ikke formår at finde løsninger. Andre lande har stort fokus på Grønlands anvendelse af de levende ressourcer. Vort image som et folk, der lever i harmoni med den rene natur, kan få et alvorlig knæk. Muligheder Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, til gavn for vores efterkommere. Fortsat international anerkendelse af vores ret til at udnytte de levende ressourcer. Bedre presseomtale af Grønland i udlandet, hvilket er alfa og omega for vores eksport af rejer, hellefisk, krabber og sælskind og turismeerhvervet. Grønland som foregangsland indenfor bæredygtig udvikling. 3

4 1. Dialogrunde: Problemer omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. Grupperne fik som første opgave at definere problemerne om udnyttelsen af de levende ressourcer i Sisimiut kommune, og de skulle beslutte hvilke af de nævnte problemer der var centrale og hvilke der var perifere. Opgaven lød: Med udgangspunkt i den officielle definition af bæredygtig udnyttelse a) hvor ser du så problemerne omkring udnyttelsen af de levende ressourcer i din kommune. b) Hvad kan være medvirkende årsager til at problemerne er opstået? Følgende blev nævnt som centrale problemer: 1. Rovfiskeri efter hellefisk. - For mange fiskerbåde. - Mangel på regulering af fiskeredskaber. - For lave indhandlingspriser. 2. Fjorden. - Beskytter ikke sig selv længere (ingen is). - Både der tager ind i fjorden på fiskeri. - Mundingen blokeres af garn. 3. Antallet af fiskere. - Ifølge oplægsholderne blev det klart, at fangstmængden af hellefisk i Ilulissat kommune overstiger biologernes anbefalinger. Grunden dertil er, at der er for mange fiskere på et forholdsvis lille areal, og anvendelsen af fiskeredskaber er ureguleret. 4. Fiskeredskaberne. 1) Garn: Antallet bør være begrænset. 2) Langliner: Længden af anvendte langliner i Ilulissat Isfjord bør være fastsat. 5. Indhandlingspris. Mangel på kommunal procentuel tilskud ved indhandling til produktionsanlæggene. 6. Biologerne. Ved undersøgelser og tællinger bør biologerne assistere sig med folk der har en lokal viden, dette bør sikres ved lov. 7. Bæredygtighed. Stop for garnfiskeri i mundingen af Ilulissat Isfjord. Hvis der er rekruttering udefra! 8. Forurening. 4

5 Direkte udledning til havet (udsmid) forurener! 9. Der kan sættes spørgsmålstegn omkring metoden ved tælling af dyrebestande. 10. Uddannelse. 11. Tilladelser til fangst: Ved omfattende reguleringstiltag bør erhvervsfangerne have en førsteret, idet disse lever af det. 12. Mangel på at blive hørt: Vi høres ad under høringer, men vi bliver for ofte ikke hørt brugerne bør værdsættes mere. 5

6 Følgende blev nævnt som perifere problemer: 1. Forurening. - Byens kloakudledning. - Mistede garn. 2. Udsmid af fisk. - Udsmid af andre fiskearter end hellefisk. 3. Vejrliget. - Klimaforandringen. 4. Fartøjer. a. Antallet af fiskerbåde er ikke i overensstemmelse i forholdet til det relativt lille areal der fiskes på. b. Fartøjsstørrelserne. 5. Fangeren. - Hvem er en fanger? 6. Grønlandsk mad: - Priserne er alt for høje. 7. Hellefiskens vandringsruter. Det er blevet et problem, at der er for mange nedsænkede garn i hellefiskens vandringsruter. 8. Manglende samarbejdsevner. Der efterlyses et større samarbejde mellem foreningerne i fiskerierhvervet. 9. Mangel på en bedre udnyttelse af fangsterne. Der er mangel på en bedre udnyttelse af bifangster på alle fiskearter. 10. Priserne for hellefisk. Rovfiskeriet er grundet i de for lave indhandlingspriser. 11. Fugle: Fugle der reguleres bør ikke afsættes. Eksempelvis alke. 12. Sælskind: Der bør være et indhandlingssted for sælskind i Ilulissat by! 13. For lille et fiskeriareal (for mange licensindehavere). 14. Der kan være en bedre udnyttelse af fangsten. 15. Manglende priskonkurrence imellem produktionsanlæggene. 16. Inddeling i områder: Da dyrene ankommer forskelligt i de forskellige områder, bør landsdelene inddeles i områder. 17. Bedre udnyttelse: De levende ressourcer, for eksempel fugle, hvaler, fisk, rensdyr, udnytter vi ikke på en fornuftig måde. 18. Flere ressourcer: Der bør gives bedre muligheder for flere udnyttelsespotentialer, i stedet for at fokusere kun på én retning. 6

7 Anden dialogrunde: Finde løsninger Efter frokost skulle grupperne vælge et af de centrale problemer at arbejde med. Grupperne skulle komme med konkrete forslag til hvordan problemet løses og arbejde ud fra hvem gør hvad hvornår. Forslag til løsninger: 1. Antallet af fiskere. a) For at løse problemets kerne foreslår vi, at Ilulissat kommune bør overtage forvaltningen over hellefiskefiskeriet. b) Ilulissat kommune bør ansætte en biolog, og denne skal varetage: 1) registrering af fiskearter der kan fiskes i kommunen, 2) registrering af fangstdyr der kan udnyttes. Omkostningerne i forbindelse med ansættelsen skal dækkes i enighed mellem kommunen og Hjemmestyret. Derudover vil gruppen anbefale: 7

8 a) At fiskebådens størrelse begrænses til 15 BT. b) Én person én licens/én fartøj! 2. Bæredygtighed for hellefisk. a) Ingen garnfiskeri i de fjorde, som hellefisken svømmer ind i. Idet fjordbestandene af hellefisk stammer fra udenskærs gydeområder. b) Licens. Lader til at det bør udskiftes med kvote med bæredygtighed in mente. Og deri skal der rettes en henvendelse til de lokale kommuner, QTKS, KANUKOKA, KNAPK samt Hjemmestyret. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen skal det kræves overfor disse, at de skal iværksætte ovenfor nævnte reguleringstiltag. 3. Uddeling af licenser. - Fiskerilicenser: Deri skal medtages hvilke fiskeredskaber der skal anvendes samt antallet af disse. - Fangstlicenser: Hvilke arter licensen dækker over. - Oprettelse af lokalbaserede licenser. - Erhvervsudøverne skal have førsteret. - Ilulissat Kommune, QTKS, KANUKOKA, KNAPK, KANUNUPE, Landsstyret. 4. Løsningsforslag i forbindelse med hellefiskefiskeriet for at opretholde bæredygtigheden!!! - Forbud mod garnfiskeri i mundingen af Ilulissat Isfjord. - Bestemmelse over antallet af anvendte garn. - Bestemmelse over antallet af kroge anvendt ved fiskeri i Ilulissat Isfjord og i Torsukattak. - Med udgangspunkt i forovennævnte skal der laves rentabilitetskalkuler for at sikre, om fiskeriet vil være rentabelt. - Der skal laves en fælles vurdering over, hvilke bådstørrelser der passer bedst i henhold til ovennævnte forhold. - Igangsættelsen af sagen skal varetages af kommunen. 5. Der kan sættes spørgsmålstegn omkring metoden ved tælling af dyrelivet. - Når der skal foretages tællinger, skal fangerforeningerne involveres mere i planlægningen end det er tilfældet i dag! - Tælling af hvid-/narhvaler skal foretages om efteråret, således man kan foretage tællingen uden ishindringer. 8

9 - Når der skal foretages tælling af hvid-/narhvaler skal Hjemmestyret står for omkostningerne da det har myndigheden når der skal uddeles kvoter! 6. Rovfiskeri efter hellefisk. - For mange fartøjer. - Uregulerede fangstredskaber. - For lave indhandlingspriser. 1) Krav om bestemmelse over antallet af kroge ved fiskeriet i Isfjorden og i Torsukattak. Oprettelse af forbudsområder mod fiskeri i Ilulissat Isfjord, på de områder hvor hellefisken svømmer ind i fjorden. KNAPK + Hjemmestyret + Siutaq + kommunen + Grønlands Naturinstitut. 2) Skabelse af bedre udnyttelse af forskellige fiskearter. Såsom: Uugaq, ammassaat, håising, rokke, krabber, havkat, m.m. Søgning efter andre indhandlingsmuligheder, for eksempel: RG, Nuka A/S, bygdeanlæg. Og andre der kan etableres. 3) For lave indhandlingspriser. Der bør skabes konkurrence, hvis der skal opnås bedre priser. 4) Alle ovennævnte forslag skal forelægges Kommunalbestyrelsen. Samt til fiskerne, Hjemmestyret, Grønlands Naturinstitut. 9

10 Budskaber til omverden Efter fremlæggelsen af løsningsforslagene skulle grupperne blive enige om et budskab fra seminaret der skulle udgå til omverden, som kunne være til samfundet generelt, til landsstyret, til kommunen eller andre. 1. Henvendelse til Landsstyret. For at opnå en nemmere og lettere borgerservice, skal I snarligst bane vejen for udvidelsen af de kommunale kompetence- og ansvarsområder! 2. Budskaber til omverdenen: 1) Økonomisk støtte til målrettet og kvalitetsbevidst fiskeriudvikling i Ilulissat, indenfor de nuværende og andre nye arter, med vægten lagt på bæredygtighed nu og i fremtiden. 3. At der skal rettes en henvendelse til Hjemmestyret. At hvis dialogmødet her i Ilulissat ikke skal blive resultatløst, men skal gavne, skal der rettes en henvendelse til følgende: Hjemmestyret, KNAPK, KANUKOKA, biologerne samt kommunerne, og da der stadig debatteres om hvid- og narhvaler, skal der forespørges angående vedtagelsen. 10

11 4. For at kunne forsvare en bæredygtighed af de levende ressourcer i Ilulissat kommune, så bør ansvarsområdet overføres til den nærmeste lokale instans! 5. For den vigtigste levende ressource i Ilulissat hellefisken bør den anbefalede fangstmængde på t respekteres! 6. Hvis R.G. skal kunne konkurreres med hensyn til produktionen, så bør der opnås bedre priser, hvis man skal undgå rovfiskeri! Hjemmestyret (Landstinget). 11

12 Dialogmødets deltagerliste: 1. Hans Kristian Olsen, IAPP 2. Hans Petersen, IAPP 3. Karl Petersen, IAPP 4. Isak Reimer, KNAPK 5. Jens Peter Lange, Uppik 6. Johansigne Petersen, Arnat Peqatigiit (Kvindeforeningen) 7. Mathias Johnsen, Arctic TV 8. Frederik Sandgreen, Jagtbetjent 9. Amalie Olsvig, SIP 10. Godmand Filemonsen, tolk 11. Bolethe Wille, IA 12. Pele Thomsen, Atassut 13. Jeremias Jensen, Forbrugerudvalget 14. Steen Bangskov, Arctic Fish A/S 15. Jesper Løvskov, Greenland Petfood 16. Niels Kristensen, Fangst og Fiskerikonsulent 17. Niels Kristian Vetterlain, Siutaq 18. Palle Jeremiassen, Kommunalbestyrelsesmedlem 19. Ole Dorph, kommunalbestyrelsesmedlem 20. Ove Villadsen, kommunalbestyrelsesmedlem 21. Nikolaj Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem 22. Martha Broberg, kommunalbestyrelsesmedlem 23. Johan Gundel, kommunalbestyrelsesmedlem 24. Tage Siegstad, kommunalbestyrelsesmedlem 25. Anthon Frederiksen, borgmester 26. Pavia Petersen, SAPP 27. Lars Broberg, SAPP 28. Bjarne Lyberth, Grønlands Naturinstitut 29. Jørgen Søholm, Direktoratet for Miljø og Natur 30. Knud Nielsen Storch, Direktoratet for Fiskeri og Fangst 12