Prøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007"

Transkript

1 Prøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007 Indledning Med årets udgave af Prøver, Evaluering og Undervisning er det første gang i en længere årrække, at afgangsprøver i fagene Biologi og Geografi skal omtales og evalueres. Fra og med skoleåret 2005/06 blev det besluttet at indføre en fælles praktisk/mundtlig afgangsprøve i fagene biologi og fysik/kemi suppleret med digitale prøver i hvert af disse to fag. Afgangsprøven kunne i dette skoleår både gennemføres i prøveterminerne decemberjanuar 2005/06 og maj-juni I det følgende skoleår 2006/07 skulle disse afgangsprøve suppleres med prøve i faget geografi. I foråret 2006 blev bestemmelserne for afholdelse af den praktisk/mundtlige afgangsprøve for de to naturfag imidlertid ændret, således at de enkelte skoler til prøveterminen i maj-juni 2006 og til sygeprøverne i prøveterminen december-januar kunne vælge mellem at afholde den fælles naturfagsprøve eller afholde prøver i fagene hver for sig. Fra og med skoleåret 2006/07 blev det besluttet, at afgangsprøverne gennemføres fag for fag i prøveterminen maj-juni, således at faget fysik/kemi alene afholdes som en praktisk/mundtlig prøve, mens afgangsprøverne i fagene biologi og geografi udtrækkes på klassebasis med ligelig fordeling og gennemføres som digitale prøver. Formålet med den digitale afgangsprøve i geografi og i biologi 1 Den digitale prøve i geografi er en prøve inden for fagets slutmål og har det sigte, at eleven viser sin faglige indsigt i geografi. Ved den digitale geografiprøve skal eleven have mulighed for at få bedømt sin viden om og forståelse af, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold samt om anvendelse af geografisk viden. Der stilles desuden krav om, at eleven viser, i hvilket omfang kundskaber og færdigheder inden for fagets arbejdsmåder og tankegange er tilegnet. Mål og krav er beskrevet i fagets trin- og slutmål, som det fremgår af Fælles Mål Geografi, faghæfte nr. 14, der findes elektronisk på 1

2 Eleverne prøves i at overføre og anvende den tilegnede, grundlæggende geografiske viden og indsigt i andre sammenhænge end de emner og problemstillinger, som de i undervisningen har beskæftiget sig med, jævnfør beskrivelsen i Fælles Mål for geografi. På grund af prøvens udformning vil der være enkelte slutmål, der kræver vurdering og/eller praktisk udførelse, som eleverne ikke kan prøves i. Den digitale prøve i biologi er en prøve inden for fagets slutmål og har det sigte, at eleven viser sin faglige indsigt i biologi. Ved den digitale biologiprøve skal eleven have mulighed for at få bedømt sin viden om og indsigt i levende organismer og den omgivende natur, miljø og sundhed og anvendelse af biologi. Der stilles desuden krav om, at eleven viser, i hvilket omfang kundskaber og færdigheder inden for fagets arbejdsmåder og tankegange er tilegnet. Mål og krav er beskrevet i fagets trin- og slutmål, som det fremgår af Fælles Mål Biologi, faghæfte nr. 15, der findes elektronisk på Eleverne prøves i at overføre og anvende den tilegnede, grundlæggende biologiske viden om og indsigt i andre sammenhænge end de emner og problemstillinger, som de i undervisningen har beskæftiget sig med, jævnfør beskrivelsen i Fælles Mål for biologi. På grund af prøvens udformning vil der være enkelte slutmål, der kræver vurdering og/eller praktisk udførelse, som eleverne ikke kan prøves i. De tyve opgave i et opgavesæt vil i hvert af fagene være relateret til et emne eller et tema, hvilket bl.a. er ud fra den begrundelse, at eleven skal kunne anvende den tilegnede viden og indsigt i faget, dvs. skolefagets grundlæggende fagbegreber, sammenhænge, processer, metoder m.m. i kontekster løsrevet fra den gennemførte undervisning. Eksempelvis skal begrebet fotosyntese i biologi kunne anvendes i andre kontekster end fx emnet Skoven, mens forståelsen af en befolkningspyramide i geografi ikke alene skal være knyttet til det udvalgte land, som indgik i undervisningen. Det testpædagogiske set-up, herunder redegørelse for skabelonprincippet Prøvesættene er udviklet på baggrund af en klassisk analyse- og konstruktionsmetode, hvor Fælles Mål omsættes til læringsmål (se videre under Items i forhold til slut- og trinmål ), hvortil der udarbejdes opgaver, der kan afdække elevens standpunkt. Metoden inddrager bl.a. en række anerkendte kvalitetsfaktorer ved konstruktion af testopgaver. Inden afholdelsen af den første digitale naturfaglige afgangsprøve blev der udarbejdet nogle 2

3 opgavesæt, som blev prøvet af på et større antal elever. I august 2005 afprøvede ca elever digitale opgavesæt og i marts 2006 var det ca elever. Den efterfølgende analyse viste, at over 93 % af testopgaverne overholdt kvalitetskravene til at blive optaget i en opgavebank. Normalt vil omkring halvdelen af opgaverne blive forkastet ved en sådan kvalitetskontrol. Men da opgaverne til en afgangsprøve ikke forinden kan testes, så vil der ikke være sikkerhed for denne kvalitet, hvorfor det er nødvendigt at prøve eleverne inden for den samme faglige emnekreds med samme opgavetyper for at sikre, at eleverne bedømmes på et ens grundlag. Da det samtidig ikke er muligt, at alle landets elever i 9. klasse på samme tid kan gennemføre en digital afgangsprøve via internettet, er det nødvendigt at udforme flere parallelle opgavesæt. Da eleverne jo ikke med kort tids mellemrum skal arbejde med enslydende opgaver, men så vidt muligt alligevel skal stilles ens, dvs. prøves i samme faglige indhold med samme sværhedsgrad, er det nødvendigt at udarbejde et antal forskellige opgavesæt med såkaldte skabelonopgaver. En skabelonopgave er bygget op over det samme kernefaglige indhold som en opgave i et parallelt opgavesæt, men eksempelvis kan konteksten være anderledes, eller opgaven kan være vendt om, så spørgsmål måske bliver svar, eller det er et andet element, som eleven skal indsætte i fx en procesrækkefølge. En skabelonopgave prøver altså eleverne inden for samme faglige emnekreds, samtidig med at opgaverne er varieret i forhold til spørgsmål og er forskellige i forhold til svarmuligheder. Brugen af skabelonopgaver medvirker således til, at elever, der testes på forskellige tidspunkter, stilles overfor et fair og rimeligt ens bedømmelsesgrundlag. Det er selvfølgelig en forudsætning for at opnå dette, at elever ikke af deres lærer får gennemgået et netop anvendt opgavesæt umiddelbart inden de selv skal til prøve i et parallelt (skabelon) opgavesæt. Der findes i øvrigt metoder til at sikre, at næsten ens varianter af en skabelonopgave ikke opfattes som den samme opgave af testpersonerne. Disse metoder indgår i den pædagogiske design-metode, der har været anvendt ved Den digitale Naturfagsprøve. 2 Ved at arbejde med skabelonopgaverne opnås desuden, at der efterhånden bliver opbygget et grundkatalog af opgaver, der kan anvendes på samme måde som en testbank, hvorved kvaliteten af varianter af disse grundopgaver kan øges yderligere. Derved opnås et grundlag for at kunne producere helt nye testopgaver til hver prøve på baggrund af velafprøvede og 3

4 kvalitetssikrede grundopgaver. Og så vil det ikke længere være nødvendigt at teste inden for samme emnekreds og med samme opgavetyper. 2 Items i forhold til slut- og trinmål Som nævnt under "Formålet med den digitale skriftlige prøve i geografi og i biologi" er det ikke alle slutmål, som det er muligt at prøve eleverne i ved en digitale prøve. Imidlertid tilstræber opgavekommissionen for biologi og geografi, at opgavernes faglige indhold dækker bredt indenfor de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Da hvert opgavesæt indeholder items er det naturligvis ikke alle områder inden for slutmålene i de to fag, som det enkelte opgavesæt kan berøre. Over en årrække vil dog samtlige de slutmål, som det er muligt at teste digitalt, indgå i et prøvesæt. Formuleringen af opgaverne Hovedparten af fagenes slutmål er meget bredt formuleret, hvilket også gør sig gældende for de tilhørende trinmål. Det er derfor nødvendigt at udlede og identificere, hvad den enkelte opgave skal prøve eleven i. Med henblik på at elevens opgavebesvarelse samtidig skal give et så reelt billede af dennes tilegnede forståelse, viden og indsigt i faget, er det meget vigtigt, at opgaveformuleringen med den korte, oplysende indledningstekst, spørgsmålet og svarmulighederne er meget præcist udformet. Med henblik på at mindske risikoen til maksimalt 20 % for at score rigtigt ved tilfældige gæt, skal der i en multiple-choice-opgave være fire forkerte, men plausible svarmuligheder for hver rigtig svarmulighed. Det er vigtigt, at forkerte svarmuligheder er plausible, da de ellers let vil kunne udelukkes af eleven på forhånd, trods evt. manglende faglig viden. Kritikpunkter med kommentarer At benytte digitale opgavesæt som afgangsprøver er helt nyt i Danmark. Det er derfor en prøveform, som eleverne skal vænne sig til. Samtidig er det en prøveform, hvor udarbejdelsen af de forskellige opgavesæt må betragtes som en slags udviklingsarbejde. Lærerne, som underviser i biologi og geografi, har naturligvis haft stor opmærksomhed rettet mod denne nye prøveform og er i en række tilfælde fremkommet med kritikpunkter, kommentarer og spørgsmål, hvilket ikke var overraskende. Der har både været rettet henvendelser til Skolestyrelsen, opgavekommissionen og fagkonsulenten samt været diskuteret på møder og på nettet. Kritikpunkter i forbindelse med biologiprøven har omhandlet nogle faglige spørgsmål - eksempelvis: Er der DNA i alle dyrets levende celler? Nej, der er ikke DNA i de røde blodlegemer, som heller ikke kan betragtes som levende i biologisk sammenhæng, da de ikke har noget 4

5 stofskifte!! En anden type kritikpunkter gik på følgevirkning af nogen af de muligheder, der skulle tages stilling til. Eksempelvis om man kan bidrage til nedsat CO 2 -udslip ved at dyrke tomater i drivhus i en have? Desværre viste det sig at ikke at være helt ualmindeligt, at opgavens præmisser blev kraftigt udvidet med egne præmisser, : jamen, hvad hvis nu situationen er i forhold til transport af tomater på lastbiler af tomater fra? Der var dog ingen, der argumenterede med brug af kunstgødning og sprøjtegifte til dyrkningen af tomater i havens drivhus, hvilket dog også er opgaven uvedkommende. I denne type opgave er det vigtigt, at eleven (og læreren) forholder sig præcist til det, der bliver spurgt om i opgaven! Desuden blev det diskuteret om man kan forvente, at eleverne er blevet undervist i de emner og temaer, som opgavesættet berører. Det er vigtigt at være opmærksom på, at opgaverne prøver eleverne i kernefagligheden, dvs. i grundlæggende faglige begreber, sammenhænge, processer, metoder m.m., som kan indgå i mange forskellige faglige emner. Det kan derfor selvfølgelig ikke forventes, at eleverne har været undervist i netop de emner, som årets opgavesæt omhandler. Derimod er det vigtigt, at eleverne gennem undervisningen har beskæftiget sig med det kernefaglige stof. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til bl.a. at kende, beskrive, forholde sig etc. til de områder, der er nævnt i slutmål for biologi - og som eleverne kan overføre og anvende i andre sammenhænge. Desværre havde der indsneget sig en enkelt skrivefejl: Svampe og bakterier nedbrydes hurtigere, jo højere temperaturen er, men denne enkelte skrivefejl har tilsyneladende ikke haft nævneværdig indflydelse på resultatet af prøverne. Generelt må det konkluderes, at der altid vil være områder, som fagfolk vil kunne diskutere. Men med den faglige ekspertise, der ligger bag prøverne, har det ikke været muligt at konstatere faglige fejl. Endelig skal det fremhæves, at det er skoleelever, der bliver prøvet, og opgavernes spørgsmål skal derfor være i overensstemmelse med det niveau, de bliver undervist på. I kritikken af geografiprøven indgik spørgsmålet om, hvor vidt man på en tilfredsstillende måde kunne læse de medfølgende kort. Der var nok det punkt, der fik flest kommentarer fra lærere. Men kritikken var dog ikke generel, idet der også var elever, der ikke havde problemer med at læse kortene. Men der er fuld forståelse for den rejste kritik, idet enkelte kort ikke havde den læsbarhed, som er nødvendig for at kunne svare på opgavens spørgsmål. Der var dog også kritikpunkter, der gik på de rent faglige spørgsmål, fx: 5

6 En opgave indeholdt et spørgsmål om, hvor vidt skyer består af vanddamp. I dette tilfælde gjorde hverdagsopfattelsen sig gældende, hvilket blev godt hjulpet på vej af en række medier, idet mange fejlagtigt har den opfattelse, at skyer består af vanddamp. Imidlertid bør eleverne allerede i natur/teknikundervisningen gerne have lært, at vanddamp er usynlig, og at skyer først opstår efter fortætning og dråbedannelse. Også i forhold til opgavesættet i geografi lagde flere lærere "egne" præmisser ind i besvarelsen af flere opgaver, hvilket gav anledning til en del diskussion efter prøven. Det må derfor understreges, at man ved besvarelsen af opgaverne skal forholde sig præcist til det område og de spørgsmål, som opgaven indeholder. Endelig var de lærere, der deltog i debatten, ikke altid enige om, hvad der i skolefaget geografi er centrale begreber og områder. Desuden gør den rejste kritik fra fagligt højt kvalificerede personer det vigtigt at være opmærksom på, at det er skoleelever, der bliver prøvet og opgavernes spørgsmål derfor skal være i overensstemmelse med det niveau, de bliver undervist på. Generelt Den debat med både kritik og kommentarer, som de afholdte prøver har givet anledning til, bliver taget til efterretning i opgavekommissionen og indgår i evalueringen og årets prøver samt i overvejelserne ved udarbejdelsen af kommende afgangsprøver. Således er det besluttet, at fremtidige prøvesæt højst må indeholde items; at opgaverne skal formuleres med et for eleverne mere forståeligt, men dog fagligt sprog; at der ikke skal være overflødig tekst, men netop så meget tekst at eleverne kan danne sig et billede af emnet; at det udsendte materiale skal leve op til de krav stilles til det daglige materiale og at der ikke stilles spørgsmål, hvor der kan være tvivl om det rigtige svar. Bemærkninger og gode råd til undervisningen En del lærere har udtrykt usikkerhed om, hvordan og med hvilke emner de skal tilrettelægge deres undervisning, så eleverne bliver bedst muligt forberedt til afgangsprøven i geografi, henholdsvis i biologi. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at naturfagslæreren i sin årsplanlægning ikke i første omgang skal udpege de emner, som undervisningen skal handle om. Først og fremmest skal læreren ud fra slut- og trinmål målfastsætte, dvs. udlede de grundlæggende fagbegreber, faglige sammenhænge, faglige processer, faglige metoder 6

7 osv., som eleverne skal tilegne sig gennem undervisningen. Dernæst skal læreren gerne i dialog med eleverne udvælge de emner, som egner sig til at inddrage de valgte faglige mål. Ved at fastsætte de faglige mål bliver læreren samtidig i stand til efterfølgende at evaluere, i hvilket omfang eleverne har tilegnet sig målene og får dermed mulighed for at tilrettelægge den efterfølgende undervisning i forhold til dette. Enkelte har hævdet, at med indførelsen af den digitale afgangsprøve med hovedvægten på multiple-choice-opgaver, så tvinges undervisningen væk fra de praktiske undersøgelser i laboratoriet og i naturen. I stedet frygtes det, at undervisningen kommer til at koncentrerer sig om gold øvelse i faglig paratviden, teaching for the test. Dette vil imidlertid være uheldigt, vil endda være helt misforstået! Det skyldes bl.a. dels at denne type undervisning ikke vil bibringe eleverne en funktionel faglig forståelse med mulighed for at anvende det tilegnede faglige stof i forskellige sammenhænge, og dels at forskellige elever lærer på forskellige måder, hvor fx relevante undersøgelser i naturen kan give nogle elever en indsigt og forståelse, mens andre elever opnår en bedre tilegnelse ved at læse eller få fortalt eller! Det kan derfor meget anbefales, at man både alene og især i fagteamet studerer faghæfterne for henholdsvis geografi og biologi og gør sig overvejelser over, hvorledes man gennem en målrettet undervisning kan leve op til Fælles Mål. En fastsættelse af de mål, der planlægges og undervises ud fra, vil samtidig være en fordel i forhold til de målrelaterede elevplaner. Med revision af Fælles Mål, der træder i kraft , forventes der at ske en præcisering af de mest relevante mål. Afgangsprøverne maj 2008 Oplysninger om, hvilke fag den enkelte klasse skal til prøve i maj 2008, vil blive meddelt skolernes administration medio februar Oplysninger til eleverne om, hvilke fag de skal til prøve i, gives ca. en uge før de skriftlige prøver starter. Prøven i biologi afholdes mandag den 19. maj og prøven i geografi tirsdag den 20. maj. 1) Fra vejledninger for de skriftlige prøver i geografi og biolog df og pdf 2) Fra Notat om Skabelonopgaver i Den digitale Naturfagsprøve, Lise Marie Steinmüller og Michael 17. maj

Prøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard 1 Indhold Indledning 1 Formålet med de digitale afgangsprøver i geografi og i biologi 1 Det testpædagogiske

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi maj-juni 2009 Biologi og geografi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING... 3

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj 2012 Indhold Indledning 1 Formulering af opgaverne 2 Biologi 3 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi 3 Årets opgavesæt i biologi 4 Elevers

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Vejledning til skriftlig prøve i geografi Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

De digitale afgangsprøver har høj kvalitet

De digitale afgangsprøver har høj kvalitet 86 MONA 2006 3 De digitale afgangsprøver har høj kvalitet Keld Nørgaard, formand for opgavekommissionen for naturfag Lise Steinmüller & Michael Lund-Larsen, @ventures Kommentar til anmeldelsen Test og

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj 2015 Indhold Indledning 2 Formulering af opgaverne 2 Biologi 3 Formålet med de digitale 9.klasseprøver i biologi 3 Årets opgavesæt i biologi 4 Kort

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

De mange prøveformer

De mange prøveformer 88 Kommentarer De mange prøveformer Anders V. Thomsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik Didaktik, AU Kommentar til Undervisning og centralt stillede test i folkeskolen, MONA, 2012(2) Redaktionen har

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj 2014 Indhold Indledning 1 Formulering af opgaverne 2 Biologi 3 Formålet med de digitale prøver i biologi 3 Årets opgavesæt i biologi 4 Elevers besvarelse

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Biologi 9. klasse årsplan 2018/2019

Biologi 9. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdighedsog vidensområder August 32 Forurening 3 33 r i naturfag (fase 2) r i naturfag 34 Krop og sundhed i naturfag (fase 1) Læringsmål Jeg kan undersøge

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Vurdér naturfaglig kompetence Det har vi lovet... Prøv kræfter med at vurdere elevernes naturfaglige kompetence, inden du skal bedømme eleverne til den fælles naturfagsprøve til sommer. Afprøv et vurderingsskema

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på 29

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Nationale test i folkeskolen: Afklaring af kontraktuelle forhold til COWI A/S

Nationale test i folkeskolen: Afklaring af kontraktuelle forhold til COWI A/S Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 331 Offentligt Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr.

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

Naturfagsprøverne under forandring. Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde

Naturfagsprøverne under forandring. Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde Naturfagsprøverne under forandring Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde CFU Sjælland den 27. september 2013 Fælles Naturfagsprøve Fra og med skoleåret 2005/06 blev det besluttet at indføre

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Biologi A, Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx Maj juni, Undervisningsministeriet

Biologi A, Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx Maj juni, Undervisningsministeriet Biologi A, 219 Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx Maj juni, 219 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 219 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 1 Til matematiklæreren i 10. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik maj 2018.

Læs mere

Geografia rsplan for 7. kl

Geografia rsplan for 7. kl Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Notat vedrørende prøveformer

Notat vedrørende prøveformer Notat vedrørende prøveformer Til brug for diskussion om prøveformer på studienævnsmøde den 1. oktober 2012 har jeg udarbejdet nedenstående liste af de prøveformer, som jeg er bekendt med. Listen og kommentarerne

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere