Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af anvendelse og fordeling af midlerne til trepartsinitiativer Tillægsbevilling 2 3 Godkendelse af ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24, Sankelmarksgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 4 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev samt delvis ophævelse af Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse) 5 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv, Østre Alle/Sønderbro, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) 6 Godkendelse af ansøgning om skema A for etablering af 132 almene ungdomsboliger og 20 almene familieboliger (Stayboliger) - Plus Bolig, afd. 14, Poul Paghs Gade Orientering om udarbejdelse af præsentation af +BUS Aalborg 22 8 Godkendelse af indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune 25 9 Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik Godkendelse af Kvalitetsrapport Godkendelse af ny Fritidspolitik Godkendelse af resterende lånoptagelse vedrørende Tillægsbevilling

3 Tid Mandag 14. marts 2016, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Kristoffer Hjort Storm, Hans Henrik Henriksen Anne Honoré Østergaard, Thomas Kastrup-Larsen, Lars Peter Frisk, Lene Krabbe Dahl, Per Clausen, Bjarne Sørensen, Hans Peter Beck, Lasse Frimand Jensen, Christian Korsgaard, John Gregers Nielsen, Hans Thorup, Rose Marie Sloth Hansen, Jørgen Hein, Tina French Nielsen, Jan Nymark Thaysen, Mads Sølver Pedersen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Daniel Nyboe Andersen, Mai-Britt Iversen, Nuuradiin S. Hussein, Mette Ekstrøm, Helle Frederiksen, Kirsten Algren, Mariann Nørgaard, Mads Duedahl Johansen, Niels Thomas Krarup, Anna Kirsten Olesen, Jens Toft-Nielsen, Anja Lundtoft Thomsen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Kirsten Algren forlod mødet under behandlingen af punkt 10. Thomas Krarup forlod mødet efter behandlingen af punkt 10. Tina French Nielsen og Per Clausen forlod mødet under behandlingen af punkt 11.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 1 af 145

5 Punkt 2. Godkendelse af anvendelse og fordeling af midlerne til trepartsinitiativer Tillægsbevilling Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender følgende anvendelse af de afsatte midler til trepartsinitiativer 2016 for så vidt angår uddannelse, ledelse og personalemæssige initiativer, at der til kompensation for udgifterne til de faktisk ansatte PAU-elever i 2016 og ekstraordinære voksenelever i 2016 afsættes kr. i 2016, og at pengene fordeles i henhold til arbejdsgruppens forslag, jf. sagsbeskrivelsen, at der afsættes en pulje på kr. vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Puljen fordeles efter lønsum til forvaltningerne, jf. sagsbeskrivelsen, at der afsættes et rammebeløb på kr. i 2016 til fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune vedrørende initiativer og indsatser i den tværgående HR strategi, jf. sagsbeskrivelsen, at der anvendes kr. til en stilling som HR-udviklingskonsulent til at forestå fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune vedrørende initiativer og indsatser i den tværgående HR strategi, jf. sagsbeskrivelsen, at de resterende midler på kr. anvendes til opkvalificering af ufaglærte i forvaltningerne og fordeles i forhold til andel ufaglærte i forvaltningerne, jf. sagsbeskrivelsen, at de enkelte forvaltninger bemyndiges til at foretage en fordeling af rammebeløbet på de relevante bevillinger, og at ovennævnte beløb finansieres af det til formålet afsatte rammebeløb i budget 2016 til trepartsinitiativer. I budget er der under sektor Rammebeløb afsat kr. i 2016 vedrørende trepartsinitiativer. HMU har drøftet sagen i mødet den 17. februar 2015, og der er som følge heraf foretaget enkelte tilføjelser. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 12 af 545

6 Sagsbeskrivelse En arbejdsgruppe med deltagelse fra alle forvaltninger har udarbejdet forslag til anvendelsen af 2016 trepartsmidlerne, der er aftalt mellem Regeringen, KL og FTF/AC/LO, og som er DUT-kompenseret via bloktilskuddet. I alt skal fordeles 17,5 mio. kr. Trepartsaftalen er videreført, men i et mindre omfang i aftaleperioden KL har udmeldt, at finansieringen af trepartsmidlerne videreføres i 2016 via bloktilskudskompensation. Samtidig bemærker KL, at det på nuværende tidspunkt er det uafklaret, hvorvidt bloktilskudskompensation videreføres på uændret niveau i 2017 og frem. Kommunerne skal ikke ved ophør stå til regnskab for, hvordan midlerne er anvendt. Der er nu ikke forlods bestemt fordelinger de 4 elementer imellem. Det er således op til kommunerne selv at prioritere anvendelsen af midlerne i stort omfang. Kompensation på de 530 mio. kr. på landsplan, hvoraf Aalborg Kommune bliver kompenseret med 17,5 mio. kr. om året. Beløbet skal nu anvendes til langt færre målgrupper, end det var tiltænkt tidligere: 1. Voksenelever 2. Øget dimensionering på SOSU-uddannelserne 3. Opkvalificering af ufaglærte, og endelig 4. Videreførelse af lederuddannelserne på diplomniveau. Arbejdsgruppen har fordelt de 17,5 mio. kr. i 2016 som følger: Byrådet I alt Voksenelever Lederuddannelse og MUS-kompensation Opkvalificering af ufaglærte fordeling af rammebeløb til forvaltningerne i forhold til andel ufaglærte Fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune: Rammebeløb vedrørende initiativer og indsatser i den tværgående HR strategi. HR-udviklingskonsulent til at forestå fælles initiativer m.v. for Aalborg Kommune vedrørende initiativer og indsatser i den tværgående HR strategi, jf. sagsbeskrivelsen kr kr kr kr kr kr. Der henvises til vedhæftede bilag Fordeling af trepartsmidlerne mellem forvaltningerne. Voksenelever Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i det forventede elevindtaget i 2016, aftalt en fordeling mellem forvaltningerne af midlerne for Midlerne anvendes til dækning af udgifterne vedrørende elevindtaget. Det foreslås, at der afsættes kr. Beløbet fordeles på forvaltningerne, jf. vedhæftede bilag Fordeling af trepartsmidlerne mellem forvaltningerne. Fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune Rammebeløb på kr. vedrørende initiativer og indsatser i den tværgående HR strategi. Eksempel på anvendelse er talentudviklingsindsatsen i Aalborg Kommune, fremtidens administrative medarbejder/udvikling af fremtidens kompetencer, ledertemamøder, indledende temadrøftelser miniprojekter og social kapital i praksis. HR-udviklingskonsulent Til at forestå de fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune vedrørende initiativer og indsatser i den tværgående HR-strategi. Det foreslås, at den nuværende ansatte HR-udviklingskonsulent, i lighed med tidligere år fortsætter dette arbejde, hvortil der er afsat kr. Øget dimensionering på SOSU-uddannelserne De aftalte ekstraoptag på SOSU-uddannelserne er allerede fastlagt i forbindelse med implementering af aftalen , og er videreført uændret i aftaleperioden samt yderligere videreført i kl Side 23 af 545

7 Det er forudsat, at eleverne indgår i normeringer. Der er således ikke ændring i de kommunale følgeudgifter på grund det øgede indtag i hele perioden , hvorfor der ikke er afsat yderligere midler hertil. Opkvalificering af ufaglærte (landsplan). For at få et overblik over hvor mange gruppen omfatter i Aalborg Kommune, blev det besluttet, at lave et udtræk over antal på nedenstående medarbejdergrupper fordelt på forvaltninger: Pædagogmedhjælper Rengøringsassistenter Teknisk servicemedarbejder Specialarbejder Omsorgsmedhjælper Husassistenter Brandmand Dagplejer. Der henvises til vedhæftede bilag Opkvalificering af ufaglærte. Det foreslås, at der afsættes kr. Beløbet fordeles i forhold til antallet af ufaglærte i forvaltningerne. Det er op til forvaltningerne at anvende midlerne til ovennævnte grupper. Det forventes, at der på tværs af forvaltningerne indgås fælles aftaler for større grupper for at opnå størst mulig effekt af de afsatte midler. I øvrigt henvises der til sidste afsnit under øget dimensionering. Videreførelse af lederuddannelserne på diplomniveau Det foreslås, at der afsættes kr. til videreførelse af forvaltningernes indsats vedrørende lederuddannelserne på diplomniveau, og initiativer vedrørende medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Puljen fordeles efter lønsum til forvaltningerne. Byrådet Budgetmæssige konsekvenser Borgmesterens Forvaltning Sektor: Fælles Kommunale udgifter mm. Udgifter DRIFT 2016 Indtægter kr Sekretariat og forvaltninger Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Administrationscentret Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen By- og Landsskabsforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen kl Side 34 af 545

8 Udgifter DRIFT 2016 Indtægter kr Byrådet Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen... Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor: Serviceydelser for ældre Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen Sektor: Tilbud til mennesker med handicap Forbyggende indsats for ældre og handicappede Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Ældre- og Handicapforvaltningen Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen Skoleforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Skoleforvaltningen Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen Sundheds- og Kulturforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Sundheds- og Kulturforvaltningen Trepartsmidler i 2016 jf. sagsbeskrivelsen Miljø- og Energiforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Miljø- og Energiforvaltningen Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen Sektor: Rammebeløb Trepartsinitiativer Trepartsmidler i 2016, jf. sagsbeskrivelsen I alt kl Side 45 af 545

9 Bilag: Byrådet Fordeling af trepartsmidler mellem forvaltningerne i Bilag A rev..pdf Fordeling af trepartsmidler mellem forvaltningerne i Bilag B rev.pdf kl Side 56 af 545

10 Punkt 3. Godkendelse af ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24, Sankelmarksgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 17 af 345

11 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med at ophæve Byplanvedtægt nr. 24 er at sikre et grundlag for den fremtidige udvikling i området. Byplanvedtægt nr. 24 er forældet den forhindrer de ønskede fremtidige anvendelser i området og strider mod kommuneplanens hovedstruktur og rammebestemmelser. Baggrund for ophævelsen Byplanvedtægten blev vedtaget i Baggrunden var et ønske om at sikre karréen til forretningsformål, teater og parkering. I dag er ønskerne til anvendelse af bymidten anderledes der er fokus på at skabe en blandet bymidte med kombinationer af f.eks. erhverv, offentlige formål og boliger. Det er blevet vanskeligt at administrere efter byplanvedtægten i udviklingen af en dynamisk midtby. Udviklingen inden for byplanvedtægtens område gør det også vanskeligt at administrere tilladelser mv. uden at dispensere eller nedlægge forbud med henblik på udarbejdelse af nye lokalplaner. Konsekvenser af ophævelsen Ved ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24 falder administration indenfor området tilbage til kommuneplanens ramme. For rammeområdet gælder anvendelsesbestemmelsen centerområde, der dækker over boliger, butikker, hotel og restaurant, klinikker, kontorer, service, trykkeri o.l., kulturelle formål, fritidsformål, undervisning, institutioner, rekreative formål, tekniske anlæg, værksteder o.l. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24 er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, idet forslaget ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Ophævelsen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVMscreening eller VVM-redegørelse. Økonomi Gennemførelsen af en ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24 skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 28 af 345

12 Bilag: Byrådet Ophævelse af Byplanvedtægt nr. 24, Sankelmarksgade m.v., Aalborg Midtby kl Side 39 af 345

13 Punkt 4. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev samt delvis ophævelse af Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer og tilhørende udbygningsaftale endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (november 2015), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 10 af af 445

14 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 5. november 2015 (punkt 7) Magistratens møde 16. november 2015 (punkt 11) Byrådets møde 23. november 2015 (punkt 8). Forslagene har været offentliggjort i perioden 2. december 2015 til og med 3. februar Formål Kommuneplantillægget omfatter en mindre udvidelse på ca m 2 af det eksisterende rammelagte boligområde på Griegsvej. Med udvidelsen vil afgrænsningen af boligområdet følge den eksisterende afskærende kloakledning, der løber gennem området. Desuden sikres det, at der kan etableres gode sammenhængende friarealer til hele boligområdet, og at der er en fysisk sammenhæng til boldbanerne mod øst. Størstedelen af det udvidede område, vil fremadrettet skulle udnyttes som fælles friareal. Lokalplanen giver mulighed for at udbygge Frejlev mod vest, som det har været intentionen i den overordnede planlægning og med etableringen af Griegsvej i Der gives mulighed for åben-lav bebyggelse med i alt 59 grunde. Udstykningens struktur og principper lægger sig op ad det eksisterende område ved Griegsvej mod øst, så der tegner sig en samlet struktur og sammenhæng i området. Der er fokus på at sikre en åbenhed i området. Dels så der er udsigtslinjer og grønne kiler mellem byen og fjorden/engene. Dels så der internt i området er grønne kiler i varierende bredde, hvilket også åbner mulighed for varierede fri- og opholdsarealer. Endvidere er der lagt vægt på at sikre sammenhæng og forbindelse mellem lokalplanområdet og naboområderne ikke mindst skole- og fritidsområdet omkring Frejlev skole. Med lokalplanen overføres lokalplanområdet til byzone. Kommuneplanen Frejlev er i kommunens hovedstruktur Vision 2025 udpeget som en by med vækstpotentiale. På grund af stærke drikkevandsinteresser i området ved Frejlev særligt syd og øst for byen er udviklingsretningen for Frejlev mod vest. Dette kommuneplantillæg og lokalplan giver mulighed for næste etape af Frejlevs boligudbygning mod vest. Det areal som er omfattet af Kommuneplantillæg ligger indenfor OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser). Som en del af kommuneplantillægget redegøres der for, hvorfor området inddrages til byformål. Kommuneplantillæg offentliggøres samtidig med lokalplanen i et særskilt dokument. Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev En mindre del af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan Arealet omfatter udelukkende stamvejen, Griegsvej, fra Nibevej til boligområderne på Griegsvej. Lokalplan ophæves i sin helhed i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af Lokalplan , for så vidt angår det areal, der omfatter stamvejen. Et mindre areal på ca. 835 m 2 af Lokalplan ophæves ikke af nærværende Lokalplan , da der ikke er sammenfaldende lokalplangrænser. Det skyldes, at der i forbindelse med den matrikulære sag for etablering og udstykning af stamvejen Griegsvej er justeret i vejens placering. Dette har resulteret i, at det pågældende areal ikke længere er aktuelt som vejareal, og derfor ikke længere giver et retvisende billede af den fysiske planlægning for området. Den del af Lokalplan , der ikke ophæves af Lokalplan , ophæves derfor i sin helhed med hjemmel i Planlovens 33. Samtidig sker der en tilbageførsel fra byzone til landzone for arealet. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. kl Side 211 af af 445

15 Udbygningsaftale om infrastrukturanlæg Planlovens 21b giver mulighed for, at kommunen og grundejeren kan indgå en aftale om hel eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. I forbindelse med denne lokalplan er der indgået aftale med grundejeren om finansiering af vejudvidelse inkl. cykelsti og etablering af venstresvingsbane på Nibevej ved indkørsel til Griegsvej. Udbygningsaftalen, der er betinget af byrådets godkendelse, er underskrevet af begge parter, jf. bilag. Økonomi Lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug. Da området iflg. lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet, har ejeren fraskrevet sig denne mulighed. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelse: 1. Marianne og Klaus Madsen, Griegsvej 210, 9200 Aalborg SV Henvendelsen er behandlet nedenfor. 1. Bemærkning fra Marianne og Klaus Madsen vedrørende afgrænsning af grund mod vest. De vil gerne have ændret den foreslåede udstykning, da grunden lige vest for deres ejendom slår et uforholdsmæssigt stort knæk op mod den grønne kile, og dermed kommer uforholdsmæssigt tæt på deres grund på Griegsvej 210. Der må kunne ske en indsnævring af grunden, så den ikke slår det omtalte knæk op mod deres grund og den planlagte sti. Svar: Ikke imødekommet. Den gennemgående struktur i udstykningen er, at grundene er samlet i grupper af varierende størrelse. Disse grupper er adskilt af gennemgående grønne kiler i henholdsvis nord-syd og øst-vest gående retning. De grønne kiler har alle steder en mindste bredde på 10 meter. I de to midterste grupper grunde er det gennemgående princip, at der er variation og forskydninger i grundenes afgrænsning mod de grønne kiler. Dette netop for at skabe nogen mere varierede og levende grønne arealer. Men uanset disse forskydninger er de grønne kiler mindst 10 meter brede. Der vil således også ved Griegsvej 210 være mindst 10 meter til den nærmeste grund mod vest. kl Side 312 af af 445

16 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg boligområde vest for Frejlev Skole Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev Underskrevet udbygningsaftale inkl. kortbilag - Lokalplan pdf Indsigelse mod Lokalplan kl Side 413 af af 445

17 Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv, Østre Alle/Sønderbro, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (november 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplantillægget Ingen ændringer. Lokalplanen På s. 16, pkt. 6.2 er følgende sætning tilføjet til bestemmelsen: Anvendes fx kobber, zink og stål skal materialet overfladebehandles, så der ikke sker påvirkning af vandmiljøet. På s. 20 er pkt ændret således, at det fremgår, at det er grænseværdierne generelt, som skal overholdes, og ikke alene det udendørs støjniveau. Bestemmelsen er nu formuleret således: 10.3 Støj fra trafik Det skal sikres, at områdets funktioner ikke belastes med et støjniveau fra veje, der overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr 'Støj fra veje'. Støjberegninger viser at området belastes væsentligt af trafikstøj fra Sønderbro og Østre Alle. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 14 af af 445

18 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 9. april 2015 (punkt 10). Debatperioden forløb fra 15. april til 13. maj I debatperioden modtog kommunen 9 skriftlige henvendelser samt et antal mundtlige henvendelser, bl.a. på informationsmødet den 29. april Opsamlingen på fordebatten blev behandlet i By- og Landskabsudvalget den 16. juni 2015, punkt forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 5. november 2015 (punkt 4) Magistratens møde 16. november 2015 (punkt 8) Byrådets møde 23. november 2015 (punkt 5) Forslagene har været offentliggjort i perioden 2. december 2015 til og med 27. januar Formål Formålet med kommuneplantillægget er at gøre det muligt at opføre byggeri i op til 7 etager og med en bebyggelsesprocent på op til 145 på hjørnet af Sønderbro og Østre Alle. Samtidigt bliver det ikke længere muligt at etablere nye virksomheder indenfor anvendelseskategorierne transport o.l., oplagsvirksomhed o.l. samt mindre industri, indenfor hele rammeområdet. Desuden udpeges området til byomdannelsesområde i kommuneplanens retningslinje for at understrege det ønske, kommunen har om at omdanne området. Lokalplanen omfatter kun den sydøstlige del af rammeområdet på hjørnet af Sønderbro og Østre Alle. Inden for lokalplanområdet kan der opføres lette erhvervsformål som bl.a. lager- og kontorvirksomhed i op til 7 etager. Nybyggeriet skal erstatte de eksisterende erhvervsbygninger, som tillades nedrevet. Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Østre Alle og Bødkervej. Områdets friarealer skal gives et grønt udtryk, med særlig vægt på etableringen af en markant beplantning langs Sønderbro og Østre Alle. Kommuneplanen Tillægget ændrer på etageantal og bebyggelsesprocent på hjørnet af Sønderbro og Østre Alle. Dette sker for at sikre, at der kan ske en fortætning af arealet, i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Desuden ændres på anvendelserne, og området optages i retningslinje Byomdannelse, byudvikling og miljø, som et skridt i retningen af en omdannelse af området. Lokalplan Erhverv, Sønderbro og Østre Alle, Aalborg Midtby Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves Lokalplan for det område, der er omfattet af lokalplan MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelse: 1. Banedanmark, Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia Henvendelsen er behandlet nedenfor. kl Side 215 af af 445

19 1. Bemærkning fra Banedanmark vedrørende tekniske normer, støj og vibrationer, sporkrydsning og hegning, krydsninger af vej og jernbanespor, broer, gravearbejde, grundvandssænkning, elektrificering af banestrækning, krydsende ledninger, lys- og blændingsgener og generelt om spor og anlæg. Svar: Taget til efterretning. Banedanmarks bemærkninger drejer sig om overordnede betragtninger om de mulige konflikter der kan opstå, når der planlægges nær jernbanen. Bemærkningerne er taget til efterretning. Det skal bemærkes, at de arealer, som er omfattet af den nye planlægning, ligger delvist bag eksisterende bebyggelse, og mere end 100 m fra nærmeste punkt på hovedbanen. Derfor vurderes den gensidige påvirkning mellem jernbanedrift og planområdet at være minimal. kl Side 316 af af 445

20 Bilag: Byrådet Lokalplan , Erhverv, Østre AlleSønderbro, Aalborg Midtby Kommuneplantillæg for den nordlige del af Håndværkerkvarteret Banedanmarks bemærkninger til forslag til lokalplan mv. for Erhverv, Østre Alle_Sønderbro, Aalborg Midtby.msg kl Side 417 af af 445

21 Punkt 6. Godkendelse af ansøgning om skema A for etablering af 132 almene ungdomsboliger og 20 almene familieboliger (Stayboliger) - Plus Bolig, afd. 14, Poul Paghs Gade By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger mv. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 181 kr. pr. m2 pr. år, for de 132 ungdomsboliger, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 18 af af 445

22 Sagsbeskrivelse Bygherre: Plus Bolig, afd. 14, Poul Paghs Gade 2-4, 9000 Aalborg. Projekt Projektet er med på boligprogram og boligprogram med i alt 132 ungdomsboliger og 20 familieboliger (Stayboliger) og er planlagt opført i Beskrivelse Projektet omhandler ombygning af den tidligere Poul Paghs Gade skole og opførelse af nybyggeri, samt etablering af friarealer i gårdrum. Ejendommen er beliggende på hjørnet af Valdemarsgade og Poul Paghs Gade i Aalborgs Vestby og tæt på Aalborg Centrum. Målet med projektet er at skabe nyt liv i den tidligere Poul Paghs Gade skole med respekt for den eksisterende arkitektur, samt ved opførelse af 2 nye bygninger, at skabe et urbant kvarter, med et spændende bymiljø i mødet mellem skolens stemningsgivende kulturspor og moderne arkitektur. Den eksisterende bygning er opført i 2 etaper fra henholdsvis 1892 og Begge etaper er opført med 4 etager over terræn og fuld kælder. Bygningens facader, trappeopgange og gangarealer er bevaringsværdige og har stor arkitektonisk kvalitet, hvorfor disse søges bevaret. Bygningen fra 1892 disponeres med ungdomsboliger på maksimalt 50 m 2. Bygningen fra 1940 disponeres med familieboliger på ca. 76 m 2. Kælderen fremstår uisoleret og indrettes med teknikrum og depotrum. Nord og vest for den eksisterende bygning opføres der et nybyggeri på 4 6 etager over terræn og uden kælder. Der etableres tagterrasse på 5. etage. Facaderne fremstår i et varieret og levende formsprog med tilbagetrækninger og materialeskift. Facaderne udføres som facadeisolering med puds. Bygningerne disponeres med traditionelle ungdomsboliger kombineret med ungdomsboliger der er indrettet som deleboliger, alle på maksimalt 50 m 2. De nye bygninger sammenbygges nænsomt med eksisterende bebyggelse, så den oprindelige arkitektur respekteres. Eksisterende bebyggelse lever ikke op til Bygningsreglementets krav til tilgængelighed. Af bevaringsmæssige hensyn, ønskes der ikke etablering af niveaufri adgang til ungdomsboligerne i stueplan og på 3. sal i bygning fra Øvrige bygninger udføres med niveaufri adgang. De ubebyggede arealer udlægges til parkering for biler og cykler kombineret med opholdsarealer af høj kvalitet. På tagterrasser hvor der er taget højde for sol og vind, etableres ligeledes opholdsarealer af høj kvalitet. I størst mulig udstrækning bevares gårdrummets historik i form af bevarelsen af de eksisterende bygninger, men også i fastholdelse ved samme type belægninger og sikring af gårdrummets bevaringsværdige træ. Aalborg Kommune har stillet krav om, at de eksisterende bygninger skal overholde kravene til energirammerne for nybyggeri i Bygningsreglement Ifølge rådgiveren på projektet er dette ikke muligt på grund af de bevaringsmæssige forhold. Det drejer sig blandt andet om bevaring af bygningens oprindelige klinkebeklædninger i adgangsarealer, da disse vægge ikke kan efterisoleres. Ligeledes forekommer der vinduer af nyere dato, hvilket set ud fra en samfundsøkonomisk vurdering ikke vil være rentabel at udskifte på nuværende tidspunkt. Det vurderes at vinduernes restlevetid er mindst 15 år. Der søges dispensation for kommunens parkeringsnorm, der stiller krav om etablering af ½ p-plads pr. familiebolig (staybolig) og 1 p-plads pr. 4 ungdomsbolig svarende til i alt 43 parkeringspladser. Det udlagte areal jf. bilag 2 i lokalplanen, giver kun mulighed for etablering af 16 parkeringspladser når der også skal tages højde for brandredningsarealer og servitutter. kl Side 219 af af 445

23 Der søges endvidere dispensation for kommunens parkeringsnorm, der stiller krav om etablering af 2 stk. cykel p-pladser pr. bolig, svarende til 304 stk. Dispensationsansøgningen begrundes med, at der er begrænsede pladsforhold i gården, som også skal anvendes til ophold, samt at der i kælderen etableres depotrum der ligeledes kan anvendes til opbevaring af cykler. Der vil blive etableret 1 cykel p-plads pr. bolig, svarende til 152 stk. Ovennævnte forhold vil blive afklaret i forbindelse med byggesagsbehandlingen. I forbindelse med behandlingen af en række støttesager har det tidligere Teknik- og Miljøudvalg, besluttet generelt at stille krav om, at kommunen skal godkende projekterne med hensyn til bæredygtighed og arkitektur, inden udarbejdelsen af egentligt udbudsmateriale, idet Aalborg Kommune ønsker at sætte fokus på disse områder ved såvel nybyggeri som ombygningsprojekter. Det samlede bruttoetageareal for projektet: Bygning A (tidligere skolebygning): m 2 Bygning B (nybyggeri - Poul Paghs Gade): m 2 Bygning C (nybyggeri Valdemars Gade): m 2 I alt: m 2 Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned A Lokalplan Ungdomsbolig 121 stk. 1-rums á 48 m kr. 1) Ungdomsbolig (delebolig) 11 stk. 2-rums á 50 m kr. 1) Staybolig 20 stk. 2 rums á 76 m kr. Ialt 152 stk. 1) Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 181 kr. pr. m 2 pr. år. Samlet areal for største ungdomsbolig: 50 m 2. Samlet areal for største Staybolig: 78 m 2. Finansiering: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsbolig bidrag 2) Kr , Ikke beregnet ) Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. 2) Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 181 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20 % og staten 80 %. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtten til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 27%, omkostninger 14% og entrepriseudgifter 59%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 for ungdomsboligerne er på kr., hvilket svarer til maksimumsbeløbet for Den samlede anskaffelsessum for familieboligerne (stayboliger) er på kr., hvilket er mindre end maksimumsbeløbet for familieboliger som er på kr. pr. m 2 for 2016 incl. et energitillæg på kr. Der gøres opmærksom på, at i boligprogram blev maksimumsbeløbet for familieboligerne fastsat til kr. pr. m 2. Ifølge driftsbudgettet for det første år er den gennemsnitlige årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 614 kr. pr. m 2 og de øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 453 kr. pr. m 2. kl Side 320 af af 445

24 Bilag: Byrådet Oversigtskort Vilkår - Skema A Projektmappe kl Side 421 af af 445

25 Punkt 7. Orientering om udarbejdelse af præsentation af +BUS Aalborg BRT-sekretariatet fremsender til byrådets orientering præsentation af +BUS Aalborg. Magistraten har haft sagen til orientering. Beslutning: Til orientering. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 122 af af 345

26 Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4. Magistratens beslutning foreligger ikke tidsnok til at fremgå af dagsordenen. Efter statens annullering af Aalborg Letbane trådte byrådets partier den 1. december 2015 sammen, og enedes om at gå videre med en BRT-busløsning i samme rute som letbane-tracéet. Herudover var man enige om at arbejde for statslig medfinansiering, at minimere ledningsomlægninger og at arbejde for en grøn og driftssikker løsning. Endelig var man enige om, at de øremærkede penge i kommunekassen nu reserveres til en BRT-løsning samt at letbanesekretariatet skulle fortsætte som et BRT-sekretariat. På den baggrund blev der afholdt møde med Transportminister Hans Christian Schmidt den 19. januar På mødet blev det aftalt at fremsende en præsentation af projektet. Som grundlag for projektpræsentationen er den økonomiske udredningsrapport for Aalborg letbane blevet gennemgået, med henblik på at optimere BRT-, nu +BUS-projektet på baggrund af partiernes ønske om at minimere ledningsomlægningerne. På den baggrund er den samlede anlægsøkonomi til +BUS-systemet i udredningsrapporten nedbragt til 495 mio. kr. (2013-kr), inklusiv 30% reserver jf. Statens Ny Anlægsbudgettering. Hertil lægges 44 mio. kr. til udvikling af byrum omkring 11 stationer på ruten. Udviklingen af de 11 stationsbyrum skal sikre, at en busløsning kan være med til at løfte byen på samme måde som letbanen mere naturligt gjorde det i sig selv. Den ny, mindre post til udvikling af byrum, er ikke beregnet efter Transportministeriets regler om Ny Anlægsbudgettering. Præsentationen er sendt til transportministeren og til Folketingets Transport- og Bygningsudvalg. kl Side 23 af af 345

27 Bilag: Byrådet _Opdatering af anlægsoverslag for BRT løsning BUS præsentation kl Side 324 af af 345

28 Punkt 8. Godkendelse af indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Aalborg Kommune endeligt. Dog ønsker Mariann Nørgaard og John G. Nielsen at imødekomme indsigelse fra Agri Nord om mulighed for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo med pesticider. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Mads Duedahl tilslutter sig Mariann Nørgaards og John G. Nielsens bemærkninger. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Venstre stillede forslag om at der gives dispensation til brug af kemisk bekæmpelse af Bjørneklo. Dog ikke i områder hvor der er pålagt drikkevandsrestriktioner. For Venstres forslag stemte 10 (Venstre og Kirsten Algren, Dansk Folkeparti). Imod stemte 19. Venstres forslag var herefter ikke godkendt. Indstillingen godkendt. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 125 af af 345

29 Sagsbeskrivelse By- og Landskabsudvalget og byrådet behandlede forslag til indsatsplanen på deres møder henholdsvis 5. november og 23. november Under byrådets behandling af punktet vedtog byrådet at ændre i forslaget. Ændringen er indarbejdet i den endelige indsatsplan og i Vejledning til bekæmpelse, der følger indsatsplanen. Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 25. november 2015 til 20. januar Der er indkommet 1 høringssvar i perioden. Høringssvaret er fra Agri Nord, der angiver, at det kræver en god oplysningsindsats fra kommunens side at formidle indsatsplanens eksistens, indhold og konsekvenser for lodsejerne. Den resterende del af høringssvaret omhandler primært en af de bekæmpelsesmetoder, der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo: Brug af pesticider. Agri Nord ønsker mulighed for dispensation til brug af pesticider i områder, hvor de ikke kan anvendes uden dispensation eller hvor det slet ikke er lovligt i dag. Forvaltningen har svaret Agri Nord og er enig i forhold til, at det er nødvendigt med oplysning og god formidling, hvis indsatsplanen skal have den ønskede effekt. I forhold til bekæmpelsesmetoden med brug af pesticider har Aalborg Kommune ingen mulighed for at give generelle dispensationer. Høringssvaret fra Agri Nord har ikke givet anledning til ændringer i den endelige indsatsplan. kl Side 26 af af 345

30 Bilag: Byrådet Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Høringssvar AgriNord Svar på modtaget høringssvar til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kl Side 327 af af 345

31 Punkt 9. Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Ældre- og Handicapforvaltningens værdighedspolitik for ældreplejen. Mette Ekstrøm, Christian Korsgaard og Hans Peter Beck var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 128 af af 645

32 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og Byrådet den 14. marts 2016, idet Regeringens tidsramme for udarbejdelse af Værdighedspolitik og tilhørende indsatser er meget komprimeret, hvilket nødvendiggør en behandling af indstillingen i Magistrat og byråd på samme dag. I forbindelse med finanslov for 2016 er det besluttet, at kommunerne fremover skal formulere en værdighedspolitik for ældreplejen, hvori den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelse og implementering af værdighedspolitikken i landets kommuner. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2016 og fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle. Værdighedspolitikken og en redegørelse for, hvordan de ekstra midler anvendes, skal offentliggøres på kommunens hjemmeside senest den 1. juli Værdighedspolitikken skal som minimum sætte pejlemærker for, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder: 1. Livskvalitet 2. Selvbestemmelse 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i ældreplejen 4. Mad og ernæring 5. En værdig død. Med værdighedspolitikken som ramme skal der efterfølgende udarbejdes et forslag til, hvilke konkrete indsatser for ældreplejen der prioriteres for de ekstra midler. Forslag til værdighedspolitik Forslag til Aalborg Kommunes værdighedspolitik for ældreplejen tager afsæt i Kommunens politik for seniorliv og Ældre- og Handicapforvaltningens Vision Værdighedspolitikken består derfor af de samme værdier og pejlemærker som Vision Værdier: Værdighedspolitikken bygger på værdierne Nærvær, Ansvarlighed og Respekt, der kendetegner Aalborg kommunes samarbejde med borgeren og arbejdet med værdighed i ældreplejen. Nærvær er reel interesse for borgeren med tid, rum og ro i samværet. Ansvarlighed er, når aftaler overholdes, og vi ikke tager over, hvor borgeren selv kan. Respekt er, når vi hører og understøtter borgerens mangfoldige behov og ønsker. Vision og mission: Vi skaber fremtidens velfærd sammen med borgeren ved at: dyrke samarbejdsrelationer præget af nærvær, ansvarlighed og respekt skabe nye og banebrydende velfærdsløsninger kl Side 29 af af 645

33 være en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgeren finde nye veje til at sætte ressourcer i spil og til at fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Forventningerne til et værdigt seniorliv er mangfoldige og forskelligartede, og de udspringer af det liv, den enkelte borger har levet. Og uanset hvilke valg borgeren træffer for sit seniorliv, så er det vigtigt, at valgene giver mening og indhold for den enkelte. Der skal være mening og indhold i seniorlivet, så borgeren oplever og føler, at der er noget at stå op til hver morgen. Værdighedspolitikken skal bidrage til et værdigt seniorliv, der fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. De følgende pejlemærker sætter nærmere retning for arbejdet med at realisere værdighedspolitikken. Et sundt seniorliv også når behovet for hjælp og pleje øges Et værdigt seniorliv betyder, at borgeren udvikler og vedligeholder de færdigheder og sociale relationer, som gør det muligt at være en aktiv og deltagende medborger. Pejlemærker: Borgeren som aktiv part Det skal være hensynet til borgeren, der driver vores udvikling af opgaverne. Borgeren skal opleve at være en del af en sammenhængende indsats på tværs af afdelinger i Ældre- og Handicapforvaltningen og af forvaltninger i Aalborg Kommune. Tværgående samarbejde Vi vil udbrede de telemedicinske løsninger, vi ved virker. Vi vil undgå dobbeltudvikling og genbruge relevante data. Det skal sikre, at borgeren oplever et sammenhængende sundhedsområde. Det gode måltid Det gode måltid øger appetitten og dermed borgerens livskvalitet og sundhedstilstand. Vi vil sætte særligt fokus på måltidet og rammen omkring det for vores borgere på plejehjem, i eget hjem og på vores aktivitetscentre. Kvalitet i sundhed Borgeren skal have nødvendige sundhedstilbud af højest mulig kvalitet og til tiden. Det skal praktiserende læger, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren og hinanden om. Gælder også kvaliteten i tilbud til fremme af mental sundhed. Et seniorliv med aktivitet og sociale netværk især når ens energi og netværk mindskes Der er brug for alle gode kræfter for at skabe et værdigt seniorliv med velfærd og mulighed for, at alle borgere kan deltage. Pejlemærker: Netværksdannelse Vi fremmer en selvstændig tilværelse for borgeren ved aktivt at involvere og engagere blandt andre pårørende, frivillige, netværk, organisationer og lokalmiljø sammen med borgeren. Vi modvirker ufrivillig ensomhed ved sammen med borgeren at genopbygge og vedligeholde meningsgivende netværk. Rehabilitering og habilitering Vi investerer i mennesker og yder situationsbestemt hjælp. I dialog med borgeren udformer vi aftaler om, hvilke rehabiliterende og habiliterende mål vi arbejder for at opnå sammen. De mål vi i fællesskab sætter, skal give god mening for borgeren. kl Side 30 af af 645

34 Livskvalitet i træning før pleje Træning før pleje bygger på borgerens naturlige vilje til at kunne selv. Vi ser det enkelte menneskes ønske til livskvalitet, og arbejder for, at den enkelte får en meningsfuld hjælp til selvhjælp. Vi styrker borgerens muligheder for at genvinde sin livskvalitet og fungere i hverdagen både fysisk, kognitivt og socialt. Et seniorliv med værdighed og selvbestemmelse særligt når ens behov bliver sværere at formulere Velfærdsinnovation skal medvirke til at styrke borgerens selvbestemmelse og muligheder for at leve en selvstændig og værdig tilværelse. Pejlemærker: En lettere hverdag med teknologi Vi vil fortsat understøtte det gode, selvstændige liv, hvor borgeren selv klarer hverdagsopgaver. Det gør vi ved hele tiden at matche de teknologiske løsninger med borgerens individuelle behov. Tilbud til borgere med demens Vi bidrager til at bevare livskvaliteten og en værdig og meningsfuld hverdag for borgere med demenssygdomme og deres pårørende. Det gør vi blandt andet gennem sammenhængende forløbsbeskrivelser, der sikrer en fælles forståelse af opgaven og en klar opgavedeling mellem alle implicerede parter. En værdig død Vi tilbyder døende lindrende individuel behandling, støtte og rammer, som giver det enkelte menneske et værdigt terminalforløb. Som et supplement til vores tilbud og forpligtelser i den terminale pleje tilbyder vågetjenesten medmenneskeligt nærvær til døende i den sidste tid, før døden indtræffer både hos mennesker uden pårørende og som aflastning for pårørende. Høringssvar Værdighedspolitikken har været til høring i Ældrerådet, Handicaprådet, FMU-ÆH og der har været afholdt dialogmøde om Værdighedspolitikken den 16. februar. De indkomne høringssvar og kommentarerne fra dialogmødet er samlet i vedhæftede bilag 1. Høringssvarene har givet anledning til ændringer i Værdighedspolitikken, særligt i forhold til at: Mental sundhed fremhæves under temaet et sundt seniorliv Habilitering indgår på lige fod med rehabilitering under temaet et seniorliv med aktivitet og sociale netværk. Ufrivillig ensomhed indgår som del af pejlemærke under temaet et seniorliv med aktivitet og sociale netværk. Der er foretaget mindre formuleringsmæssige præciseringer i teksten. Tidsplan: Udkast til værdighedspolitik drøftes med repræsentanter fra Ældrerådet Forslag til værdighedspolitik drøftes i budgetforligskredsen Behandling af høringsgrundlag på FL kl Side 431 af af 645

35 Indstilling af høringsgrundlag behandles i ÆHU forud for høring i Ældreråd, Handicapråd og MED-udvalg (FMU-ÆH) Høringsperiode Ældreråd FMU Handicapråd Værdighedspolitik til drøftelse (Ældresagen, Ældreråd, Handicapråd, patientforeninger mv.) kl FL Behandling af Værdighedspolitik med høringssvar ÆHU Behandling af Værdighedspolitik med høringssvar Aflevering af Værdighedspolitik til BF Værdighedspolitik behandles på Magistratsmøde Værdighedspolitik godkendes af Byråd kl Side 532 af af 645

36 Bilag: Byrådet Bilag - Samlede høringssvar - Værdighedspolitik.docx kl Side 633 af af 645

37 Punkt 10. Godkendelse af Kvalitetsrapport Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport Per Clausen og Jan Nymark Thaysen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen, Kristoffer Hjort Storm og Kirsten Algren var fraværende. kl Side 134 af af 645

38 Sagsbeskrivelse Kvalitetsrapport 2015 fremsendes til byrådet, fordi Aalborg Kommune jf. Folkeskoleloven skal udarbejde en kvalitetsrapport, der skal understøtte en systematisk evaluerings- og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Inden behandlingen har der været gennemført en høring i skolebestyrelserne. Baggrund Visionen for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune udgør sammen med de nationalt fastsatte mål og resultatmål for folkeskolen grundlaget for arbejdet med kvalitetsrapporten. Visionens mål lyder: Alle elever bliver dygtigere hver dag Alle elever har mod på at deltage i verden Alle har en ven i skolen Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende Alle ansatte arbejder systematisk med at skabe læring og trivsel. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapporten i en styringsmæssig sammenhæng I forhold til opfølgning på både visionen og de nationale mål og resultatmål arbejdes der med en 2-årig cyklus for opfølgningen. Dette er bl.a. muliggjort af, at der med Folkeskolereformen ikke længere er krav om, at kvalitetsrapporten udarbejdes hvert år fremadrettet skal den kun udarbejdes i lige år. Selv om der kun udarbejdes en central kvalitetsrapport hvert andet år, gennemføres der fortsat læringssamtaler med udgangspunkt i skolernes egne data samt data, der underbygger arbejdet med Aalborg Kommunes vision. kl Side 235 af af 645

39 Nov-dec - ulige år: Læringssamtaler med fokus på visionens mål og nationale mål og resultatmål Maj-juni - ulige år: Opfølgende læringssamtaler Marts - lige år: Byrådet tager stilling til kvalitetsrapporten Nov-dec - lige år: Læringssamtaler med særligt fokus på visionens mål og de nationale mål og resultatmål Maj-juni - lige år: Opfølgende læringssamtaler Læringssamtaler Ligesom det var tilfældet i 2014, er der gennemført læringssamtaler med alle skoleledelser i Aalborg Kommune med udgangspunkt i kvalitetsrapportens data for den enkelte skole. Formålet med læringssamtalen har været at få skabt et fælles billede af skolens resultater og skolens kultur i relation til visionens mål og de nationale mål, samt for at sætte mål for skolens udvikling. Læringssamtalerne sikrer dermed stærkt og fortsat ledelsesfokus på faglige og trivselsmæssige resultater og opsamler og synliggør, hvor der er behov for support til det lokale arbejde på skolerne. Der har i læringssamtalerne i 2015 været særlig opmærksomhed på to områder; dels hvordan skolen arbejder med læringsmålsstyret undervisning og læringsprogression og hvordan skolen har fulgt op på trivselsmålingen. Data Størsteparten af data i kvalitetsrapporten hentes i Undervisningsministeriets database. Trivselsmålingen er for første gang medtaget i kvalitetsrapporten. I rapporten er Aalborg Kommunes samlede resultater af trivselsmålingen medtaget. Den enkelte skoles resultater vedhæftes som bilag til Skoleudvalget. Resultaterne af de nationale test er fortrolige. Det betyder, at Skoleforvaltningen ikke må offentliggøre specifikke resultater af de nationale test hverken på kommuneniveau eller skoleniveau. Skoleudvalget vil i forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten få fremlagt de specifikke resultater på et lukket bilag til dagsordenen. I modsætning til kvalitetsrapporten for 2014 er gennemsnittene for Aalborg Kommune beregnet ud fra de 50 almenskoler. I 2014 indgik specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i gennemsnittet. For at give et mere korrekt billede er specialskoler i dette års kvalitetsrapport præsenteret særskilt. Alle data også fra de tidligere år og for landsgennemsnittet er naturligvis opdateret efter den nye beregningsmetode, således at data kan sammenlignes. Handlinger i kvalitetsrapport 2015 Der foreslås i Kvalitetsrapporten en række handlinger: Dansk, læsning på mellemtrinnet Det kan konstateres, at Aalborg Kommunes resultater falder på mellemtrinnet i dansk, læsning. Derfor foreslås en indsats omkring læsning generelt men med særligt fokus på at forbedre resultaterne på mellemtrinnet. kl Side 36 af af 645