Opslagsværk plejehjem

Transkript

1 Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links, hvis du har lyst til at vide ere. Anbefalingerne i oversigten er rettet til ældre på plejehje eller ældre, der får ad i adudbringning. Hovedkilden til al denne viden - og eget ere - er Fødevarestyrelsens hjeesideportal Alt o kost Sag for livet og Den nationale kosthåndbog. Udover anbefalinger rettet od ældre ed særlige behov kan du også finde anbefalinger, viden og råd for alle ålgrupper fra de helt så børn til ældre ennesker. God fornøjelse! Den nationale kosthåndbog: Den Nationale Kosthåndbog indeholder alle oplysninger o, hvilken ad raske og syge i alle aldersgrupper har brug for. Kosthåndbogen er rettet od personer, der enten har ansvaret for eller arbejder ed kosten. Det kan være enten i behandlingsøjeed eller ved alindelig bespisning i institutioner so fx plejehje, hjeeplejen og dag- og døgninstitutioner. Kosthåndbogens ålgruppe er økonoaer, professionsbachelorer, kliniske diætister, ernæringsassistenter, læger, sygeplejersker, sygehjælpere og andet kostansvarligt personale sat undervisere og studerende. Der er en ny udgave på vej hold øje ed nettet. Anbefalinger for den danske institutionskost: Bogen ofatter de officielle anbefalinger for kosten på dag- og døgninstitutioner, herunder kosten på sygehuse og er et uundværligt redskab for personer der har ansvaret for eller arbejder ed kosten i institutioner ed offentlig bespisning. Et af bogens vigtigste pædagogiske budskaber er at skelne elle kost til raske og kost til syge. Ene Madråd Læs ere Energi De energigivende næringsstoffer i aden er fedt, kulhydrat, protein og alkohol. Fedt og alkohol indeholder flere kalorier end protein og kulhydrater. Energifordelingen af protein, fedt og kulhydrat er forskellig alt efter hvilken kostfor, der følges a/energi/forside.ht Sygehuskost: 18 E% fra protein 40 E% fra fedt 42 E% fra kulhydrat /p-16

2 Kost til såtspisende 18 E% fra protein 50 E% fra fedt E% fra kulhydrat Noralkost 15 E% fra protein 30 E% fra fedt 55 E% fra kulhydrat Proteiner En højere energitæthed i aden kræver, at der bruges flere fede produkter so fx ere sør, olie og fløde, fede oste v. Protein er kroppens byggesten og indgår i alle kroppens celler. Får kroppen ikke nok protein svækkes iunforsvaret og an vil opleve træthed og angel på energi. Det er derfor særlig vigtigt, især for ældre og andre svækkede eller såtspisende personer at få tilstrækkeligt ed proteiner. Tab af uskelasse har desuden direkte saenhæng ed indtag af protein. Gode proteinkilder er især, æg, kød, fisk og agre ælkeprodukter og ost. Bruges der vegetabilske proteiner so f.eks. linser eller bælgfrugter er det vigtigt at der også er tilsat anialske proteiner fx i for af ælk eller æg for at få den optiale udnyttelse. Anbefalingen er 1-1,5 g protein pr kg legesvægt pr dag for ældre. Skal proteinet edvirke til uskelopbygning er det nødvendigt at indst et af dagens åltider skal indeholde 20 g protein. a/protein/forside.ht _ernaering/proteiner.ht Kulhydrat Kulhydrat er den vigtigste energikilde, og er usklernes priære energikilde. Mængden af kulhydrat i de ældres kost er afhængig af o de er såtspisende eller kan spise efter noralkosten. Fx skal kun 32 E% koe fra kulhydrat, hvis den ældre er såtspisende, hvoriod en noralt spisende ældre skal have helt op til 60 E% fra kulhydrat o dagen. Kulhydratkilder er kartofler, ris, brød, pasta og frugt og grønsager. a/kulhydrat/forside.ht

3 Fedt D-vitain Calciu Det er vigtigt, at aden indeholder fedt. Fedt indeholder livsnødvendige fedtsyrer so n-3 og n-6 og fedtopløselige vitainer so A, D, E og K- vitainer. For ange ældre på plejehje er det en udfordring at få en fed nok kost. At få 50 % af energien fra fedt so er ålet i kost til såtspisende kræver viden o næringsindholdet i hovedåltiderne og elleåltiderne. Næringsberegner an ikke koer an et godt stykke, hvis an har styr på sine sauce og ose ht. fedt og protein. For ældre er det vigtigt at have depoter at tære på fx i forbindelse ed sygdo sæt derfor ikke plejehjesbeboere på kur. Ældre skal have ere D-vitain end yngre, fordi huden har sværere ved at danne D-vitain ed alderen ligeso ældre f.eks. på plejehje ikke er så eget ude i solen so yngre. For lidt D-vitain øger risikoen for fald og knoglebrud, da usklerne bliver svage og knoglerne skøre. Ældre over 70 år, personer ed øget risiko for osteoporose og plejehjesbeboere anbefales et D- vitaintilskud på 20 ikrogra dagligt. Gode kilder til D-vitain i aden er: fede fisk so fx laks, sild, akrel og ål og ellefede fisk so fx hellefisk, ørred, hornfisk og pighvar og i indre grad i: kød, ost og æg. Calciu eller kalk er vigtigt for at styrke knoglerne genne hele livet. For lidt kalk øger risikoen for knoglebrud og knogleskørhed. Personer over 70 år, personer ed øget risiko for osteoporose sat personer på plejehje bør kobinere D-vitaintilskudet ed et kalciutilskud på g. Dette gælder uanset o der drikkes ælk eller spises ælkeprodukter. Gode kilder til kalk i aden er foruden ælkeprodukter, ost: Kørvel, grønkål, spinat, broccoli og andler. orbruger/hvad_er_sundt/fed t/forside.ht a/fedt/forside.ht efalinger/aeldre/d_vitainer _og_kalk/forside.ht a/vitainer_og_ineraler/dvitain/forside.ht efalinger/aeldre/d_vitainer _og_kalk/forside.ht

4 Salt Sukker Kostfibre Kød Danskerne spiser generelt alt for eget salt. Og eget af det er 'skjult' i de fødevarer vi spiser. Der er eget salt i hel- og halvfabrikata, prøv at undgå dette ved at lave så eget so uligt fra bunden. Ældre ed forhøjet blodtryk særligt være opærksoe på ængden af salt i deres ad. Sukker indeholder kun kalorier og ingen vitainer og ineraler derfor otales det også so toe kalorier. Indeholder aden for ange toe kalorier, optager det pladsen fra ad ed relevante næringsstoffer. Det anbefales at ax 10 % af energien fra kosten koer fra tilsat sukker. Denne ængde svarer til ax 55 g sukker o dagen for en voksen kvinde og ax 70 g for en and. Vurder o der er nogle ældre, der drikker så eget saftevand, at det optager pladsen for næringsrig ad. På den ene side er det vigtigt ed fiberholdige fødevarer til ældre, da forstoppelse er hyppig i denne aldersgruppe. Årsagerne er nedsat fysisk aktivitet, fiberfattig kost og utilstrækkelig væske- og energiintagelse. På den anden side skal kosten til særligt såtspisende ældre ikke indeholde for ange fibre, da en fiberholdig kost er for grov og næringsfattig. Ved en fiberrig kost skal der spises eget for at få energi nok. Løsningen i dileaet kan være at give de såtspisende ældre sveskegrød/juice, øllebrød, surælksprodukt og evt. afføringsidler. Skal der være en høj energitæthed i kosten skal der skæres ned på grove grøntsager so kål, rod- sat bælgfrugter sat fuldkornsprodukter f.eks. groft brød, og serveres tynde skiver brød og hvide ris. Kød er en god proteinkilde, og er derfor vigtig i kost til såtspisende. a/salt/forside.ht orbruger/hvad_er_sundt/salt /forside.ht efalinger/de_8_kostraad/spa r_paa_sukker/forside.ht a/sukker/forside.ht a/kostfibre/forside.ht orbruger/hvad_er_sundt/kos tfibre_og_fuldkorn/forside.ht a/foedevarer/koed/forside.ht Grønsager Kostrådet 6 o dagen er ikke gældende for ældre på

5 plejehje. Men selv o sårtspisende ældre ikke skal have for ange grove grønsager kan grønsager stadig være ed til at give aden en kulinarisk variation lige so farvespil og variation i årstidens råvarer kan otivere til at spise. I forhold til de ældres adkultur kan syltevarer være en god åde at få grønsager på fx syltede rødbeder, asier, agurkesalat, syltede græskar v. a/foedevarer/frugt_og_groe nt/kostfibre_i_frugt_og_groen t.ht ces/nyhedsru/nyheder/200 7/grove+groensager.ht Frugt Tørret frugt og nødder Fisk Ældre har også glæde af frisk frugt og gerne årstidens, en so elleåltid er det sjældent energitæt nok. En åde at servere frugt på kan derfor være so frugtgrød fløde/sødælk. Indeholder forholdsvis eget energi og langt ere end frisk frugt. Tørret frugt enten so det er eller udblødt i grød eller kopotter er gode til ældre, so har brug for ere energi. Tørret frugt saen ed fx nødder kan bruges so elleåltid og frugt grød af svesker eller abrikoser kan være gode i desserter eller kager. Server fisk iniu to gange o ugen til det vare åltid. Eller en gang o ugen til det vare åltid og næsten hver dag so pålæg. Fisk er en god proteinkilde og indeholder D-vitain, jod og selen sat livsnødvendige fedtsyrer so er vanskeligere at få fra så eget andet ad. Brug både de fede fisk so sild, akrel, laks, stenbider og hellefisk og de agre so torsk, rødspætte, skrubbe, sej, rødtunge sat skaldyr. Og brug både friske, arinerede, gravede v. fisk Fiskeolie og levertran kan ikke erstatte de ange gode stoffer fra fisk. Fede fisk indeholder ange af de sunde N-3 fedtsyrer. Magre fisk indeholder eget lidt af de usunde ættede fedtsyrer. efalinger/aeldre/fisk/forside. ht efalinger/de_8_kostraad/spi s_fisk_og_fiskepaalaeg_flere _gange_o_ugen/forside.ht k/index.php?id=38 k/index.php?id=38