Dagtilbudsrapport 2010/2011. Kvalitetsrapport for dagtilbuddene i Rebild Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbuddene i Rebild Kommune

2 NOTAT Indledning Nærværende rapport er den anden i rækken af dagtilbudsrapporter i Rebild Kommune. Ligesom sin forgænger fra 2009 har denne dagtilbudsrapport til formål at afdække effekten af den indsats, der dagligt ydes i daginstitutionerne i Rebild Kommune. Med udarbejdelse af en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet bidrager Rebild Kommune samtidig til indfrielse af kravet om, at kommunerne fra 2011 hver andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Sidstnævnte følger af økonomiaftalen for 2010 mellem KL og Regeringen. Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse og kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling samt til fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Rapporten udgør endvidere grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Rapporten er denne gang bygget op omkring KL s koncept for kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet et koncept udviklet i samarbejde mellem KL og 35 kommuner. Meget af indholdet er det samme som i 2008/2009-rapporten, men med KL-konceptet er der lagt mere vægt på indsamlingen af direkte sammenlignelige data og talmateriale, frem for pædagogisk funderede analyser af det praktiske arbejde. Konkret samler Dagtilbudsrapporten den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Endelig er der i rapportens afsluttende kapitel gjort plads til et indblik i den indsats, der ydes ude i de enkelte dagtilbud det, det hele jo i virkeligheden drejer sig om. Per Larsen Chef for Center Børn og Unge, september 2011

3 Indledning... 2 Sammenfatning af Dagtilbudsrapporten 2010/ Faglige resultater... 4 Ressourcer... 5 Medarbejdere... 5 Ledelse... 5 Lokale indsatser... 6 Faglige resultater - overordnet for området... 7 De pædagogiske læreplaner... 7 Lærings- og udviklingsmiljø... 9 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige...10 Status på kontrakterne for 2010/ Tilsyn Ressourcer...13 Kapacitet og struktur...13 Overgang til skole og fritidstilbud...16 Medarbejdere...16 Ledelse...18 Fælles projekter - lokale indsatser...20 Igangværende projekter for dagtilbudsområdet...20 Lokale indsatser - status for de enkelte dagtilbud...21 Møllehusenes Børnehave - Bondegårdsbørnehaven...22 Daginstitutionen Kløvermarken...25 Børnehuset Kronhjorten...27 Børnehuset Aavangen...30 Daginstitutionerne Skørping Vest...32 Daginstitutionerne Skørping Øst...36 Daginstitutionerne Støvring Nord...39 Daginstitutionerne Støvring Syd...42 Daginstitutionen Tuen...46 Børnehaven Tumlehøj...49 Børnehaverne i Rebild Syd...51 Øster Hornum Børneunivers...54 Rebild Kommunes dagpleje...57 Temperaturmålingen 2010 undersøgelse og metode

4 Sammenfatning af Dagtilbudsrapporten 2010/2011 Som nævnt indledningsvist er Dagtilbudsrapporten 2010/2011 bygget op på baggrund af KL s koncept for kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet. Med anvendelsen af det fælleskommunale koncept forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor emnerne: Faglige resultater (lægger fokus på pædagogiske arbejde) Ressourcer (lægger fokus på nøgletal, kapacitet, struktur og overgange) Medarbejdere (opgør antal samt udannelsesmæssig sammensætning mv.) Ledelse (opgør antal samt udannelsesmæssig sammensætning) Lokale indsatser (oversigt over lokale projekter og de enkelte dagtilbud) Faglige resultater Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Som nævnt, er temperaturmålingen 1 anvendt til en overordnet fælles evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Helt overordnet peger disse resultater på, at dagtilbuddene i Rebild Kommune arbejder godt med de pædagogiske læreplaner, og ligger omtrent på linie med andre kommuner, der har deltaget i målingen på samme tidspunkt. Evalueringen af arbejdet med de seks lovpligtige læreplanstemaer peger således i retning af, at der er arbejdet godt med temaerne: alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og værdier, mens der synes at kunne spores et forbedringspotentiale i forhold til temaerne: natur og naturfænomener, sociale kompetencer og sproglig udvikling. I forhold til de to sidstnævnte temaer ses det således, at kommunen opnår en lidt lavere score end sammenligningskommunerne, og samtidig et lavere resultat end i temperaturmålingen fra Lærings og udviklingsmiljø Temperaturmålingens resultater for lærings- og udviklingsmiljøet er tilfredsstillende, men her synes dog at kunne ligge et forbedringspotentiale. For de tre mål der er blevet målt på, henholdsvis: A: Om det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer, B: Om dagtilbuddet har et inkluderende, ligeværdigt børnefællesskab, hvor børn møder udfordrende med og modspil samt C: Om læringsmiljøet er præget af gejst, og engagement, der motiverer børns nysgerrighed og læring, er der gennemsnitligt scoret 80,9 ud af 100 procent. Det opnåede resultat ligger lidt under niveau i forhold til temperaturmålingen fra 2009 (her var resultatet 84,1) og resultatet for to andre kommuner som gennemførte temperaturmålingen samtidig med Rebild (deres gennemsnit var 82,2). Kontraktstatus I kontrakterne for 2010/2011 indgår fem politisk fastlagte mål: Implementering af dagtilbudspolitikken Kompetenceudvikling Et sundt frokostmåltid 1 Sidst i denne rapport findes en uddybende beskrivelse af Temperaturmålingen

5 Inklusion Afbureaukratisering Institutionerne har på baggrund af de politiske mål formuleret mål/delmål for arbejdet med hvert enkelt indsatsområde. Da kontraktperioden ikke er afsluttet, er lederne blevet bedt om at udarbejde en status på arbejdet med kontraktmålenes indfrielse. På baggrund af kontraktholdernes tilbagemeldinger ses det, at dagtilbuddene på nuværende tidspunkt har indfriet en stor del af kontraktmålene. I forhold til den resterende del angiver dagtilbuddene, med nogle få undtagelser, at de forventer at indfri målene inden kontrakternes udløb. Tilsyn 2010 Den samlede status på det pædagogiske tilsyn med daginstitutionerne i 2010 viser, at samtlige daginstitutioner dette år var i god drift, og blev drevet i overensstemmelse med Dagtilbudslovens bestemmelser, Dagtilbudspolitikken samt institutionens kontrakt og pædagogiske læreplan. Ressourcer Udover at levere et kort overblik over strukturen på dagtilbudsområdet og samle sammenligneligt talmateriale hentet fra regnskabsåret 2010, leveres der i denne rapportdel oplysninger om arbejdet med børnenes overgang fra dagtilbud til skole. I forhold til sidstnævnte viser opgørelsen af antal skoleudsættere, at i alt 41 børn fik bevilget udsat skolestart i 2011 mod 47 sidste år. Medarbejdere Opgørelsen af den uddannelsesmæssige sammensætning af personalet viser, at området hvis man ser bort fra dagplejen i meget høj grad er dækket af pædagogfagligt personale. Temperaturmålingens resultat for personalets faglige kompetencer er overordnet godt. For de tre mål der er blevet målt på, henholdsvis: A: Om personalet handler og reflekterer professionelt i forhold til den pædagogiske opgave, B: Om personalet besidder relationskompetence, kommunikativ kompetence og har en inkluderende og ligeværdig tilgang til børn og forældre samt C: Om personalet har pædagogisk og læringsteoretisk viden og kan omsætte denne viden i praksis, er der gennemsnitligt scoret 88,7 ud af 100 procent. Det opnåede resultat ligger stort set på niveau med resultatet opnået i temperaturmålingen fra 2009 (her var resultatet 88,8) og resultatet for de to andre kommuner, som gennemførte temperaturmålingen samtidig med Rebild (deres resultat var 89,5). Ledelse Opgørelsen af ledernes uddannelsesniveau viser, at omkring halvdelen af lederne indenfor området har, eller er i gang med at erhverve sig, en diplom i ledelse. Kigger man særskilt på kontraktholdere og daglige ledere ses det, at samtlige kontraktholdere enten har eller er i gang med en diplom i ledelse, mens dette ikke er tilfældet for de daglige ledere. Temperaturmålingens resultat for ledelsens kompetencer er overordnet godt. For de tre mål der er blevet målt på, henholdsvis: A: Om ledelsen er visionær, strategisk og garant for systematisk kvalitetsudvikling, B: Om ledelsen sikrer rammer og retning for god kvalitet og høj faglighed samt C: Om ledelsen udøver anerkendende differentieret ledelse, er der gennemsnitligt scoret 87,1 ud af 100 procent. Det opnåede resultat ligger stort set på niveau med resultatet opnået i 5

6 temperaturmålingen fra 2009 (her var resultatet 89,2) og resultatet for de to andre kommuner som gennemførte temperaturmålingen samtidig med Rebild (deres resultat var 88,4). Lokale indsatser Denne rapportdel synliggør, at dagtilbudsområdet i Rebild Kommune er et område der konstant er i bevægelse. Af kontraktholdernes tilbagemeldinger spores der således en stor lyst til udvikling af de enkelte institutioner og den pædagogiske praksis, og det fremgår tydeligt at området præges af kreativitet og nytænkning. Blandt de udfordringer som institutionerne peger på er blandt andet slutimplementeringen af den ændrede ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet - konkret udgjort af bestræbelser med opbygning af nye organisationskulturer, værdigrundlag mv. Herudover er det især det generelle fald i børnetallet, og det deraf afledte indskrænkede økonomiske råderum, som synes at udfordre dagtilbuddene. 6

7 Faglige resultater - overordnet for området Faglige resultater sætter fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. De pædagogiske læreplaner 2 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes pædagogiske læreplaner med mål for børnenes læring indenfor temaerne: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og Naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov skal indtænkes i forhold til alle temaer. Af dagtilbudslovens 10 fremgår det videre, at Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert 2. år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra Kommunalbestyrelsens side. I nedenstående er KL s Temperaturmåling (jf. ovenstående afsnit) anvendt som værktøj til en overordnet fælles evaluering af institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner. I afsnittet om de lokale indsatser fremgår resultaterne for de enkelte institutioner. Temperaturmålingens resultat for de 2-årige Alsidig personlig udv. Sociale komp. Sproglig udv. Krop og bevægelse Natur og Naturfænomener Kult. udtryksformer og værdier 0 Ovenstående diagram viser den samlede målopfyldelse for samtlige 2-årige, der har deltaget i undersøgelsen. For hver gruppe er der opsat tre mål, som indgår med lige vægt i den samlede opgørelse. Målopfyldelsen er angivet på en skala fra 0 til 100 procent. I modsætning til resultatet 2 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 7

8 for de 4-årige, er resultatet for de 2-årige ikke holdt op imod gennemsnittet for de øvrige kommuner, da et sådant ikke er genereret. Resultatet for de 2-årige synes især at vise et forbedringspotentiale i forhold til børnenes sproglige udvikling. Kigger man nærmere på undersøgelsens resultater for de enkelte mål tilhørende dette læreplanstema, ses det dog, at resultatet bl.a. trækkes ned af den opnåede score i forhold til, om børnene leger, at de læser op (her opnås en score på 19,7 procent ud af 100). På lidt mere konkrete ting, eksempelvis hvorvidt børnene giver udtryk for egne følelser og behov overfor andre, og om børnene kan forstå konkrete sproglige instrukser opnås til gengæld henholdsvis 84,5 og 86,7 procent. Selvom der således godt kan være et forbedringspotentiale indenfor dette læreplanstema, er det som nævnt indledningsvist - vigtigt ikke at overfortolke målingsresultaterne. Temperaturmålingens resultat for de 4-årige Alsidig personlig udv. Sociale komp. Sproglig udv. Krop og bevægelse Natur og Naturfænomener Kult. udtryksformer og værdier 0 Ovenstående diagram viser den samlede målopfyldelse for samtlige 4-årige, der har deltaget i undersøgelsen. For hver gruppe er der opsat tre mål, som indgår med lige vægt i den samlede opgørelse. Målopfyldelsen er angivet på en skala fra 0 til 100 procent. Resultaterne for de 4-årige holdes op imod gennemsnittet for Brønderslev og Billund kommuner, som gennemførte temperaturmålingen på samme tidspunkt som Rebild Kommune. Som det ses ligger Rebild Kommune stort set på linie med de øvrige Kommuner i undersøgelsen. Læreplanstemaet Natur og Naturfænomener er det læreplanstema, hvor dagtilbuddene opnår den laveste score, og det er samtidig i forhold til dette tema, at Rebild Kommune ligger længst fra gennemsnittet blandt de øvrige kommuner. Kigger man nærmere på undersøgelsens resultater for de enkelte mål tilhørende dette læreplanstema, ses det bl.a., at der er opnået en markant lavere score end i de øvrige kommuner i forhold til, om børnene udtrykker sig uopfordret om deres naturoplevelser. Samlet ses der et forbedringspotentiale indenfor dette læreplanstema. Det er dog forvaltningens indtryk, at institutionerne har fokus på området, hvilket bl.a. ses ved, at flere institutioner har eller har planlagt at styrke personalets faglige kompetencer indenfor naturen. Sammenligning 2009 til 2010 I temperaturmålingen fra 2009 var læreplanerne endnu ikke en fuldt integreret del af undersøgelsen. Der blev dog undersøgt på børnenes sproglige udvikling samt sociale kompetencer, med baggrund i stort set de samme. Sammenlignes 2009-resultatet for disse områder med resultatet fremkommer følgende billede: Aldersgruppe 2-årige 4-årige År

9 Sproglig udvikling Sociale kompetencer 81,0 62,9 78,1 78,1 84,9 76,3 83,1 79,5 Som det ses blev der overordnet set opnået et noget bedre resultat i 2009-undersøgelsen. Den største tilbagegang ses i forhold til de 2-åriges sproglige udvikling, hvor der såfremt undersøgelsens billede er retvisende kan spores et forbedringspotentiale. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Inklusion har været et kontraktmål i dagtilbuddenes kontrakter for 2010/2011, og det er et område som institutionerne generelt har et stort fokus på. Bistået af Støtte- og relationsteamet samt PPR søger dagtilbuddene således i udgangspunktet at inkludere alle børn med særlige behov. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov inden for de pædagogiske læreplaner Dagtilbudsloven stiller krav om, at institutionerne opsætter mål for arbejdet med børn, der har behov for en særlig støtte til deres udvikling. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner, er ikke blevet evalueret via temperaturmålingen. På baggrund af de dialogmøder som forvaltningen har holdt med institutionerne om bl.a. temperaturmålingens resultater, er det forvaltningens indtryk, at institutionerne lever op til deres forpligtelse. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud På baggrund af den gennemførte temperaturmåling og de efterfølgende dialogmøder med de enkelte dagtilbud er det overordnet vurderingen, at dagtilbuddene arbejder godt med de pædagogiske læreplaner og generelt søger at holde fokus på at udvikle den pædagogiske praksis og spotte kommende indsatsområder. Temperaturmålingens resultater i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer peger i retning af, at der er arbejdet godt med temaerne: alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og værdier, mens der synes at kunne spores et forbedringspotentiale i forhold til temaerne: natur og naturfænomener, sociale kompetencer og sproglig udvikling. I forhold til de to sidstnævnte temaer ses det således, at kommunen opnår en lidt lavere score end sammenligningskommunerne, og samtidig et lavere resultat end i temperaturmålingen fra Lærings- og udviklingsmiljø Temperaturmålingen vurderer dagtilbuddenes lærings- og udviklingsmiljø ud fra tre mål, som henholdsvis forvaltning, dagtilbudslederne, personale samt forældre ude i de enkelte dagtilbud har vurderet på. Det opnåede resultat er indplaceret på en skala fra procent. Konkret er det undersøgt om: A: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer. Her opnås 76,75 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 78,75 %. Scoren for samme mål i 2009 var 79 % B: Dagtilbuddet har et inkluderende, ligeværdigt børnefællesskab, hvor børn møder udfordrende med og modspil. Her opnås 82,75 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 84,5 %. Scoren for samme mål i 2009 var 86,25 % C: Læringsmiljøet er præget af gejst og engagement, der motiverer børns nysgerrighed og læring. Her opnås 83,25 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 85,5 %. Scoren for samme mål i 2009 var 87,25 %. 9

10 Temperaturmålingens resultater for lærings- og udviklingsmiljøet er tilfredsstillende, men her synes dog at kunne ligge et forbedringspotentiale. Som det ses, ligger niveauet generelt lidt under det, der blev opnået i 2009-undersøgelsen og resultatet for de to andre kommuner. Kommunen er mest udfordret på området: Inspirerende fysiske rammer. Kigger man nærmere på de svar undersøgelsesresultatet for dette mål hviler på, synes der især at være et udviklingspotentiale i forhold til, at de fysiske rammer i højere grad skal give børnene mulighed for at fordybe sig samt indbyde til, at flere børn leger sammen. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 I henhold til Dagtilbudslovens 11 har kommunalbestyrelsen ansvar for: at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Overordnet organisering af sprogvurderingerne i Rebild Kommune Generel indsats Når et barn starter i dagtilbud, skal institutionen efter 3 måneder have vurderet om, et barn skal sprogvurderes. Herefter orienteres forældrene om, at deres barn vil blive sprogvurderet, og hvordan forældrene vil blive inddraget i dette arbejde. Der skal altid laves en sprogvurdering, hvis institutionen vurderer, at der er behov for sprogstimulering, og inden denne iværksættes. Sprogvurdering af tosprogede børn De tosprogede 3-årige børn sprogvurderes af daginstitutionen efter samme materiale som øvrige 3-årige børn. Hvis sprogvurderingen viser, at barnet har sproglige vanskeligheder, som kan henføres til barnets tosprogede baggrund, inddrages støttefunktionen. Støttefunktionen vil i sådanne tilfælde gennemføre en særlig sprogvurdering udarbejdet til tosprogede børn, og daginstitutionen tilrettelægger et særligt forløb i samarbejde med støttefunktionen. Hjemmepassede tosprogede børn kan tilbydes sprogstimulering i en eksisterende daginstitution. Barnet indskrives i daginstitutionen, og der kan bevilliges pædagogisk friplads. Opsamling på sprogindsatsen i kommunen Giver kommunen tilbud om Nej sprogvurdering til alle forældre? Hvilket materiale anvendes? Det er forvaltningen, der beslutter hvilket sprogvurderingsmateriale, der anvendes til de 3årige. Konkret benyttes Socialministeriets materiale til sprogvurdering af tre-årige samt materiale fra Center for Børnesprog. Hvem udfører sprogvurderingerne? Det er sprogpædagogerne, der varetager opgaven i den enkelte daginstitution. De kommunale institutioner er forpligtet til at have sprogpædagoger med særlige kompetencer samt til at deltage i løbende opkvalificering. 3 Dagtilbudsloven 11 10

11 Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Generel indsats(gruppe a) I Rebild Kommune vil børn, der er i denne gruppe være omfattet af daginstitutionens pædagogiske læreplan, som beskriver hvordan daginstitutionerne arbejder med: At udvikle børnenes sprog gennem daglige aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Fokuseret indsats(gruppe b) I Rebild kommune vil daginstitutionen udarbejde en handleplan for arbejdet med det enkelte barn og for forældrenes inddragelse. Denne sprogunderstøttende indsats vil bl.a. omhandle motorik og sprog, (krydskoordination, balanceøvelser, rim og remser) og mundmotoriske lege. Der kan ydes supervision ved PPR. Særlig indsats(gruppe c) I Rebild Kommune vil der i også i denne gruppe blive udarbejdet en handleplan. Det er daginstitutionen, der har ansvaret for at handleplaner udarbejdes, og det skal ske i samarbejde mellem institutionen og PPR. Forældrene inddrages i det videre arbejde. Arbejdsfordelingen aftales mellem PPR og daginstitutionen. Handleplanerne i gruppe b og c revideres mindst hvert ½ år. Opfølgning: Der vil blive foretaget en årlig indberetning fra daginstitutionerne til forvaltningen om, hvor mange børn, der er sprogvurderet samt antallet af børn, der er i gruppe b og c. Antal sprogvurderinger i 2010 Blandt i alt årige er der i 2010 gennemført 170 sprogvurderinger, som fordeler sig således: Sprogvurderinger* Børn Procent/andel af kommunens 3- årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats ,7 % Fokuseret indsats 27 4,9 % Særlig indsats 18 4,9 % Anbefalet indsats af sprogvurderede 3- årige udenfor dagtilbud: Generel indsats 2 0,6 % Fokuseret indsats 0 0 Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig 1 0,3 % 0 0 *Lovgivningen i forhold til sprogvurderinger blev ændret i juli 2010, hvilket indebar at det ikke længere var alle 3-årige, der skulle tilbydes en sprogvurdering, men kun børn med et behov herfor. Idet opgørelsen indeholder tal fra tiden med den gamle lovgivning, er antallet af sprogvurderinger højere end det der fremadrettet forventes. 11

12 Status på kontrakterne for 2010/2011 I kontrakterne for 2010/2011 indgår fem politisk fastlagte mål: Implementering af dagtilbudspolitikken Kompetenceudvikling Et sundt frokostmåltid Inklusion Afbureaukratisering Institutionerne har på baggrund af de politiske mål formuleret mål/delmål for arbejdet med hvert enkelt indsatsområde. Da kontraktperioden ikke er afsluttet, er lederne blevet bedt om at udarbejde en status på arbejdet med kontraktmålenes indfrielse. Samlet ses følgende status: Kontraktmål Indfriet Ikke indfriet Implementering af dagtilbudspolitikken 7 6 Kompetenceudvikling 4 9 Et sundt frokostmåltid 12* 0 Inklusion 9 4 Afbureaukratisering 7 6 *Grundet ændret lovgivning er denne angivet som fuldt indfriet. Dette var ikke et kontraktmål for dagplejen. Som det ses af ovenstående, har dagtilbuddene på nuværende tidspunkt indfriet en stor del af kontraktmålene. I forhold til den resterende del angiver dagtilbuddene endvidere, med nogle få undtagelser, at de forventer at indfri målene inden kontrakternes udløb. Tilsyn 2010 Den samlede status på det pædagogiske tilsyn med daginstitutionerne i 2010 viser, at samtlige daginstitutioner dette år var i god drift, og blev drevet i overensstemmelse med Dagtilbudslovens bestemmelser, Dagtilbudspolitikken samt institutionens kontrakt og pædagogiske læreplan. 12

13 Ressourcer Dette område omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet og struktur Dagtilbudsstruktur Dagtilbudsområdet i kommunen består af en dagpleje med ca. 135 dagplejere, 6 dagplejepædagoger og en dagplejeleder. Herudover er der 12 kommunale daginstitutioner med i alt 18 institutionshuse. I 2010 gennemførtes en større ændring af ledelsestrukturen på daginstitutionsområdet, som konkret indebar, at flertallet af institutionerne fik fællesledelse. De 12 kommunale daginstitutioner udgøres af henholdsvis fire integrerede institutioner (to for BHbørn og SFO-børn og to for BH-børn og småbørn (0-3år)), to daginstitutioner drevet i sammenhæng med lokale skoler og endelig yderligere seks institutioner, hvoraf nogle består af totre institutionshuse. Foruden de kommunale institutioner er der i kommunen to USFO er (udvidede SFO er), som også huser børnehavebørn. Endelig er der 26 private dagplejere samt fire privatinstitutioner, hvoraf de to rummer både børnehavebørn og småbørn. Antal pladser og antal indskrevne i de kommunale tilbud Kapacitet Antal indskrevne 4 helårsbørn 5 6 Dækningsgrad 7 (Regnskabstal) (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) 0-2 årige i dagpleje 593,7 54% årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst 44,3 4% ,8 96% 1231 Dagtilbudstyper i kommunen Antal Dagtilbudstyper 8 dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud ,8 gæstedagplejere (heraf 2 småbørn/bhbørn og 4 Bhbørn/SFObørn) 4 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 5 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 6 Antal helårsbørn er uafhængigt af, om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 7 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 8 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 13

14 Selvejende dagtilbud Private institutioner (sm.børn/bhbørn) Puljeordninger Økonomisk overblik Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper(i mio.kr) Bruttodriftsudgifter 9 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje 58,99 1,24 593,7 Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver 62,71 2, ,2 Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner 13,92 0, Privat dagpleje 0 4,94 87,0 Private institutioner 0,31 5,42 97,2 Privat pasning/fritvalgordning - Puljeordninger Pasning af egne børn 0 0 0,27 5,0 Samlede udgifter til søskendetilskud 3,94 9 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 14

15 Personaleressourcer og åbningstid Personaleressourcer Antal helårsbørn 10 og åbningstid opgjort i fuldtidspladser 11 pr. pædagogisk medarbejder 12 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 13 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue Børnehave 7,2 51,5 t. 3 Integrerede 4,8 51,5 3 daginstitutioner(inkl. småbørn) Kommunal dagpleje 3,9 inkl. gæstedagpleje 48 3 Særlige indsatser Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 59 (heraf 2 ifht. børnegrupper) 5,8 3 3 Takster 2010 Fuldtidstakst 14 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 15 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 16 Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost % 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med Indført fra nov % + frokosttakst(495.kr. pr.mnd. i 10 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 11 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 12 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 13 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 14 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 15 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 16 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

16 frokost måneder) 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % % 0 0 Overgang til skole og fritidstilbud 17 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange I henhold til dagtilbudslovens 7 skal dagtilbuddene i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skolen. Det er forvaltningens overordnede vurdering, at der lokalt ude i de enkelte skoledistrikter eksisterer et godt samarbejde omkring overgangen fra dagtilbud til skole. I 2010 blev det politisk besluttet, at kommende skolebørn optages i SFO fra april det år, de skal starte i skole. De foreløbige erfaringer med denne model tyder på, at dette kan være med til at give en mere glidende overgang fra dagtilbud til skole og styrke børnenes skoleparathed. Et enkelt sted i kommunen, i Sortebakkeskolens distrikt, eksisterer der rullende skolestart, der grundlæggende virker ved, at børnene løbende starter i skole, måneden efter de er fyldt seks år. Forvaltningen har i efteråret 2011 drøftet processen omkring skoleudsættelser med lederne for kommunens skoler og dagtilbud. Lederne har påpeget en række opmærksomhedspunkter, som forvaltningen vil arbejde videre med. Skoleudsættelser Antal Procent Antal Procent Drenge % 28 12,2 % Piger 19 9,8 % 13 6,5 % I alt 47 11,9 % 41 9,5 % Det gennemsnitlige antal skoleudsættelser fra er 43,6 med en klar tendens til en overvægt af drenge. Sidstnævnte forhold genses i det samlede billede for hele landet. Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. 17 Dagtilbudsloven 7 stk

17 Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Daginstitutioner Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger* Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en pædagoguddannelse , 2 % Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Endnu ingen færdiguddannede PAU er. PGU er medtalt i kategorien nedenfor 0 Personale uden en pædagogisk 23,5 18,6 % uddannelse 18 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 4 3,8 % 38 36,5 % *Opgørelsesperiode maj 2010 maj Ekskl. ledere og ansatte i løntilskud/fleksjob. Dagplejen Personalets uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger* Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en pædagoguddannelse 6,3 4,3 % Dagplejere 137,6 94,8 % Husassistenter 0,1 0,06 % Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 1 0,7 % 5 3,5 % *Opgørelsesperiode maj 2010 maj Ekskl. ledere og ansatte i løntilskud/fleksjob. Personalets faglige kompetencer ifølge temperaturmålingen Temperaturmålingen undersøger personalets faglige kompetencer ud fra tre mål, som henholdsvis forvaltning, dagtilbudslederne, personale samt forældre ude i de enkelte dagtilbud har vurderet på. Det opnåede resultat er indplaceret på en skala fra procent. Konkret er det undersøgt om: A: Personalet handler og reflekterer professionelt i forhold til den pædagogiske opgave. De evaluerer,dokumenterer og udvikler deres praksis. Her opnår personalet 87,6 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 88,6 %. Scoren for samme mål i 2009 var 88,6 %. B: Personalet besidder relationskompetence, kommunikativ kompetence og har en inkluderende og ligeværdig tilgang til børn og forældre. Her opnår personalet 91,5 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 91,75 %. Scoren for samme mål i 2009 var 91 %. C: Personalet har pædagogisk og læringsteoretisk viden og kan omsætte denne viden i praksis. Her opnår personalet 87,25 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 88 %. Scoren for samme mål i 2009 var 87 %. 18 Elever tæller som ikke uddannet personale. 17

18 Som det ses opnås der samlet en god score for personalets faglige kompetencer, som samtidig følger gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen og som ligger nogenlunde på niveau med resultatet fra Kigger man nærmere på de svar, undersøgelsesresultatet hviler på, peger ledelsens svar bl.a. i retning af, at der kan være et udviklingspotentiale i forhold til personalets evne til at anvende iagtagelser af børnenes samspil og fortællinger til udvikling af den pædagogiske praksis. Forældresvarene peger blandt andet på et udviklingspotentiale i forhold til personalets tydeliggørelse af, at deres valg og formidling af metoder og aktiviteter bunder i deres faglige viden. Samlet sygefravær Sygefravær * Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger Sygefravær i procent Samtlige ansatte i institutionerne og dagplejen 13,3 5,4 procent *Hentet fra Rebild Kommunes samlede fraværsrapport i perioden til Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Ledelsens uddannelsesniveau 19 Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) 6 (inkl. lederen af dagplejen) 32,4 % Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 4 21,6 % 8,5* 45,9 % Opgørelsesperiode maj 2010 maj *Det skæve tal skyldes, at der opgøres i fuldtidsstillinger Ledelsens kompetencer ifølge temperaturmålingen Temperaturmålingen undersøger ledelsen ud fra tre mål, som henholdsvis forvaltning, dagtilbudslederne selv samt personalet i dagtilbuddene har vurderet på. Det opnåede resultat er indplaceret på en skala fra procent. Konkret er det undersøgt om: A: Ledelsen er visionær, strategisk og garant for systematisk kvalitetsudvikling. Her opnår ledelsen 83 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 84,25 %. Scoren for samme mål i 2009 var 84,75 % B: Ledelsen sikrer rammer og retning for god kvalitet og høj faglighed. Her opnår ledelsen 89,5 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 89 %. Scoren for samme mål i 2009 var 91,25 %. 19 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 18

19 C: Ledelsen udøver anerkendende differentieret ledelse. Her opnår ledelsen 89 %. Gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen er 92 %. Scoren for samme mål i 2009 var 91,7 %. Som det ses, opnås der samlet en god score for ledelsens kompetencer, som samtidig følger gennemsnittet blandt kommunerne i undersøgelsen. Som det dog også ses, ligger niveauet generelt lidt under det, der blev opnået i 2009-undersøgelsen. Kigger man nærmere på de svar, undersøgelsesresultatet hviler på, synes der især at være et udviklingspotentiale i forhold til ledelsens kendskab til personalets håndtering af de daglige opgaver og udfordringer samt ledelsens synlighed i lærings- og udviklingsmiljøet. 19

20 Fælles projekter - lokale indsatser Igangværende projekter for dagtilbudsområdet Projekt Sprogpakken Rebild Kommune deltager i Socialministeriets projekt Sprogpakken, hvis overordnede formål er opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog. Opkvalificering skal dels bidrage til, at alle børn får bedre sproglige kompetencer, dels bidrage til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering der trådte i kraft 1. juli Projekt Etablering af det daglige ledelsesrum I løbet af efteråret 2011 afvikles projekt dagligt ledelsesrum. Projektet er finansieret af KommuneKreditforeningen og finder sted i samarbejde med Kerteminde Kommune. Projektets formål er at udvikle et koncept til sikring og udvikling af de nødvendige rammebetingelser for dagtilbudsledere i Rebild og Kærteminde kommuner, hvor de kan tilrettelægge en daglig ledelsespraksis, som giver en umiddelbar oplevelse af overblik, medbestemmelse og styring, og som på længere sigt modvirker oplevelsen af belastning og stress. Projekt Science Kommune Repræsentanter fra dagtilbuddene deltager i Projekt Science Kommune. Projektet er iværksat af Dansk Naturvidenskabsformidling og støttet af Undervisningsministeriet, og formålet er at skabe større interesse for naturvidenskab blandt børn. Projekt Fremtidens dagtilbud Fra politisk side er det i Rebild Kommune besluttet, at der 2012 skal igangsættes et projekt Fremtidens Dagtilbud, som skal munde ud i en overordnet vision for fremtidens dagtilbud i Rebild Kommune. Og alt det andet spændende Foruden rækken af fælles overordnede projekter arbejdes der naturligvis også med en masse spændende projekter ude lokalt i de enkelte dagtilbud. I nedenstående gennemgang af de enkelte dagtilbud i Rebild Kommune er det bl.a. muligt at blive klogere på dagtilbuddenes igangværende udviklingsprojekter samt udfordringer set med dagtilbudsledernes øjne. 20

21 Lokale indsatser - status for de enkelte dagtilbud Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte dagtilbud. Konkret er der for hvert dagtilbud medtaget følgende data: - Ledelsens opfattelse af dagtilbuddets styrker/udfordringer - Status på indfrielsen af kontraktmålene for 2010/ Dagtilbuddets individuelle resultat i temperaturmålingen - Status på tilsyn - Nøgletal o Gennemsnitligt børnetal 2010 (opgjort 17/1-2011) o Personalefordeling (opgjort perioden 1/ /5 2011) o Skoleudsættere (2010-tal) o Sygefravær(opgjort perioden 1/ /7 2011) o Sprogvurderinger (2010-tal, opgjort maj 2011) o Regnskab

22 Møllehusenes Børnehave - Bondegårdsbørnehaven Institutionens profil Hvad vil institutionen gerne kendes på? Pga. børnehavens beliggenhed har vi valgt, at det skal være tydeligt, at børnehaven er en bondegårdsbørnehave. Vi vil have flere højbede, således at børnene får en forståelse for begrebet fra have til mave. Vi vil ligeledes sætte fokus på naturen i særdeleshed. F.eks. har vi et mål, der hedder det grønne flag. Hvilke udfordringer står institutionen overfor lige nu? Institutionens vigtigste/største udfordring lige pt. er at implementere ny struktur. Vi vil efter sommerferien arbejde med blandede børnegrupper i stedet for aldersopdelt. I den forbindelse har der ganske naturligt været opstået omstillingsudfordringer, som vi på personalemøder har arbejdet meget med. Disse udfordringer er ved at vende til sommerfugle i maven. Personalet er spændte og glæder sig til at komme i gang. men der er en del løse ender, vi skal bruge de næste måneder til at løse. Hvor ønsker institutionen at udvikle sig? Institutionen har på nuværende tidspunkt 2 mål vi ønsker at udvikle. Dels at det bliver en naturlig del at arbejde med naturen. Dernæst ønsker vi at udvikle os endnu mere, til at blive en enhed med skolen. Så det bliver en flydende overgang vi er allerede godt på vej. Men tingene kan altid blive endnu lettere. Kontraktstatus Implementering af dagtilbudspolitikken - indfriet Kompetenceudvikling ikke indfriet, men forventes indfriet i kontraktperioden Et sundt frokostmåltid indfriet Inklusion ikke indfriet, men forventes indfriet i kontraktperioden Afbureaukratisering ikke indfriet, men forventes indfriet i kontraktperioden Temperaturmåling Arbejdet med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udv. Sociale komp. Sproglig udv. Krop og bevægelse Natur og Naturfænomener Kult. udtryksformer og værdier 0 22

23 Ledelse, personale og lærings- og udviklingsmiljøer* Ledelse Bedømmelse Gennemsnit Ledelse 3,8 3,7 Personalet 3,2 3,5 Lærings- og udviklingsmiljøer Forældre 3,2 3,5 Ledelse 3,7 3,6 Personalet 3,3 3,4 Personalets faglige kompetencer Forældre 3,4 3,5 Ledelsen 3,8 3,7 Personalet 3,6 3,7 *Værdien af målopfyldelsen for den enkelte respondentgruppe er angivet på en skala fra 1-4. Den er et udtryk for, i hvor høj grad gruppen vurderer, målene er opfyldt. En lav værdi betyder, at der er stor afstand til målopfyldelsen, mens en høj værdi betyder, at målet er tæt på at være opfyldt. Institutionens tilbagemelding på temperaturmålingens resultater Institutionen genkender overordnet det billede temperaturmålingen tegner, men ser dog billedet som en spejling af tingenes tilstand i institutionen i den periode, hvor målingen blev gennemført. Der peges i den forbindelse på, at institutionen i denne periode stadig var i gang med at komme på plads rent ledelsesmæssigt og organisatorisk, og samtidig var man i perioden i særlig grad udfordret af problematikker i én af institutionens børnegrupper. Siden målingens gennemførsel har man fået den lokale ledelsesstruktur fastlagt, ligesom der er blevet taget hånd om problematikkerne i den nævnte børnegruppe. På baggrund af resultaterne i temperaturmålingen vil institutionen igangsætte yderligere tiltag i arbejdet med flere af læreplanstemaerne. Herudover vil man bl.a. søge at sætte fokus på kommunikationen med forældrene om, hvordan børnegruppen fungerer, og endelig vil man undersøge muligheden for en ændring af de fysiske rammer i institutionen, så disse i højere grad giver børnene mulighed for fordybelse. Tilsyn 2010 Tilsynet har vurderet, at daginstitutionen er i god drift, og at tilbuddet udføres i overensstemmelse med Dagtilbudslovens bestemmelser, Dagtilbudspolitikken samt institutionens kontrakt og pædagogiske læreplan. Faktaark Institutionen Børnetal 73,3 105,4 Personalefordeling* Pædagogisk udd/ikke pæd. udd. Gennemsnit 9,3 / 7,3** 10,2 / 2 Skoleudsættere Piger/Drenge 0 / 0 1 / 1,4 Sygefravær i pct. 3,0 5,4 Sprogvurderinger *Pædagogisk uddannede dækker pædagoger samt pædagogisk uddannede ledere. Ikke pædagogisk uddannede dækker pædagogmedhjælpere, PGU/PAU, servicemedarbejdere og kontorpersonale **Grundet samdrift med Bælum-Solbjerg Skole kan der være overlap i personaleopgørelsen. 23

24 Regnskab 2010 Samlet resultat i kr. Samlet opsparede midler (pt. indefrosset)

25 Daginstitutionen Kløvermarken Institutionens profil Hvad vil institutionen gerne kendes på? Vi vil gerne kendes på, at vi er en institution med et vellykket samarbejde med områdets dagpleje og skole. Børn og forældre skal opleve en sammenhæng i børnenes liv, hvor de forskellige instanser i Ravnkilde understøtter hinanden i det pædagogiske arbejde. Hvilke udfordringer står institutionen overfor lige nu? Den største udfordring, vi står over for er, at få genskabt en begejstring i personalegruppen. Hvor ønsker institutionen at udvikle sig? Den pædagogiske udvikling i institutionen kan, af forskellige årsager, godt trænge til et løft. Dette skal bl.a. ske ved, at vi får planlagt og gennemført nogle temauger hen over foråret. Dette kan være læreplanstemaet: Natur og naturfænomener med spire- og planteprojekter med brug af drivhuset, og det kan være projekter inden for læreplanstemaet: Kulturelle udtryksformer og værdier. Kontraktstatus Implementering af dagtilbudspolitikken - ikke indfriet og forventes ikke indfriet i kontraktperioden Kompetenceudvikling ikke indfriet, men forventes indfriet i kontraktperioden Et sundt frokostmåltid indfriet Inklusion indfriet Afbureaukratisering ikke indfriet, men forventes indfriet i kontraktperioden Temperaturmåling Arbejdet med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udv. Sociale komp. Sproglig udv. Krop og bevægelse Natur og Naturfænomener Kult. udtryksformer og værdier 10 0 Ledelse, personale og lærings- og udviklingsmiljøer* Ledelse Bedømmelse Gennemsnit Ledelse 4 3,7 Personalet 3,4 3,5 Lærings- og udviklingsmiljøer 25

26 Forældre 3 3,5 Ledelse 4 3,6 Personalet 3,4 3,4 Personalets faglige kompetencer Forældre 3 3,5 Ledelsen 3,8 3,7 Personalet 3,7 3,7 *Værdien af målopfyldelsen for den enkelte respondentgruppe er angivet på en skala fra 1-4. Den er et udtryk for, i hvor høj grad gruppen vurderer, målene er opfyldt. En lav værdi betyder, at der er stor afstand til målopfyldelsen, mens en høj værdi betyder, at målet er tæt på at være opfyldt. Institutionens tilbagemelding på temperaturmålingens resultater Institutionen genkender det billede temperaturmålingen tegner af arbejdet med læreplanerne. Institutionen finder, at resultatet overordnet afspejler godt arbejde indenfor samtlige læreplanstemaer samt at de temaer, der scorer højst bl.a. sproglig udvikling og krop og bevægelse afspejler, at man har et særligt fokus på disse områder. Konkret har institutionen således en uddannet sprogpædagog og har fokus på fysisk aktivitet. Institutionen vil ikke igangsætte yderligere aktiviteter i arbejdet med de enkelte læreplanstemaer, men vil drøfte hvorledes der kan sættes større fokus på de temaer, der ikke scorer så højt. Specifikt i forhold til temperaturmålingens resultater for lærings- og udviklingsmiljøer, personalets faglige kompetencer og ledelse, vil man i institutionen drøfte differencen mellem personalets og ledelsens vurdering heraf. Tilsyn 2010 Tilsynet har vurderet, at daginstitutionen er i god drift, og at tilbuddet udføres i overensstemmelse med Dagtilbudslovens bestemmelser, Dagtilbudspolitikken samt institutionens kontrakt og pædagogiske læreplan. Faktaark Institutionen Børnetal 37,58 105,4 Personalefordeling Pæd. udd./ikke pæd udd.* Gennemsnit 5,2 / 3,2 10,2 / 2 Skoleudsættere Piger/Drenge 0 / 1 1 / 1,4 Sygefravær i pct. 4,6 5,4 Sprogvurderinger 7 13 *Pædagogisk uddannede dækker pædagoger samt pædagogisk uddannede ledere. Ikke pædagogisk uddannede dækker pædagogmedhjælpere, PGU/PAU, servicemedarbejdere og kontorpersonale Regnskab 2010 Samlet resultat i kr. Samlet opsparede midler (pt. indefrosset)

27 Børnehuset Kronhjorten Institutionens profil Hvad vil institutionen gerne kendes på? Kronhjorten er et helt nyt Børnehus med 150 børn i alderen 0 6 år, som har base i forskellige børnegrupper. I samarbejdet mellem dagplejen og dagtilbuddet vil vi kendes på, at der er stor grad af samarbejde imellem børnegrupperne, og at vi i fællesskab benytter alle husets faciliteter. Vi vil være et Børnehus, der har en kultur og harmoni, hvor hvert enkelt individ, som har deres gang i huset, føler sig godt tilpas og velkommen. Vi vil være et moderne og attraktivt Børnehus, der til stadighed vil være i udvikling dog uden at glemme de grundlæggende værdier det nye udvikles på. Vi vil altid have øje for hvert enkelt barn, at det er i trivsel, og derudfra være i god udvikling. Hvilke udfordringer står institutionen overfor lige nu? For småbørnsgruppen og børnehaven skal vi have udarbejdet værdigrundlag, læreplaner, personalepolitikker m.m., som skal danne grundlag for, at vi til stadighed har en kultur og et Børnehus, som du ikke vil hjem fra. Hvor ønsker institutionen at udvikle sig? I Børnehuset Kronhjorten har vi et sprogtilbud, hvor der findes mange kompetencer og sprogmaterialer, som vi også gerne vil arbejde med i de øvrige børnegrupper. Vi vil gerne, det kommer alle børn til gode, derfor laver vi små sprogprojekter på tværs af alle børnegrupper. Vi vil vægte udelivet på vores fantastiske legeplads, som vi ligeledes vil udforske og udvikle. Ligesom vi fortsat vil udforske husets mange læringsmuligheder. Kontraktstatus Implementering af dagtilbudspolitikken - indfriet Kompetenceudvikling indfriet Et sundt frokostmåltid indfriet Inklusion indfriet Afbureaukratisering indfriet Temperaturmåling Arbejdet med de seks læreplanstemaer: 4-årige: Alsidig personlig udv. Sociale komp. Sproglig udv. Krop og bevægelse Natur og Naturfænomener Kult. udtryksformer og værdier

28 2-årige: Alsidig personlig udv. Sociale komp. Sproglig udv. Krop og bevægelse Natur og Naturfænomen Kult. udtryksformer og værdier 0 Ledelse, personale og lærings- og udviklingsmiljøer* Ledelse Bedømmelse Gennemsnit Ledelse 3,8 3,7 Personalet 3,7 3,5 Lærings- og udviklingsmiljøer Forældre 3,4 3,5 Ledelse 4 3,6 Personalet 3,6 3,4 Personalets faglige kompetencer Forældre 3,4 3,5 Ledelsen 3,9 3,7 Personalet 3,7 3,7 *Værdien af målopfyldelsen for den enkelte respondentgruppe er angivet på en skala fra 1-4. Den er et udtryk for, i hvor høj grad gruppen vurderer, målene er opfyldt. En lav værdi betyder, at der er stor afstand til målopfyldelsen, mens en høj værdi betyder, at målet er tæt på at være opfyldt. Institutionens tilbagemelding på temperaturmålingens resultater Institutionen genkender det billede temperaturmålingen tegner af arbejdet med læreplanerne, både for de 2-årige og for de 4-årige. Dog påpeger institutionen, at temperaturmålingen kunne udformes mere hensigtsmæssigt i forhold til de 2-årige. I forhold til resultaterne som helhed gør institutionen bl.a. opmærksom på, at temperaturmålingen blev afviklet kort tid efter institutionens flytning til det nye fælles børnehus, hvilket bl.a. indebar integration af forskellige børne- og personalegrupper, samt at børn og voksne skulle forholde sig til nye fysiske rammer. Fremadrettet vil institutionen bl.a. søge at øge fokusset på børnenes sproglige udvikling og på deres kendskab til naturen. Sidstnævnte har været besværliggjort af, at der endnu ikke er vokset meget natur frem omkring institutionen. Endelig ønsker institutionen at udarbejde nye læreplaner for såvel børnehavebørn som småbørn. Tilsyn 2010 Tilsynet har vurderet, at daginstitutionen er i god drift, og at tilbuddet udføres i overensstemmelse med Dagtilbudslovens bestemmelser, Dagtilbudspolitikken samt institutionens kontrakt og pædagogiske læreplan. 28