BarSeminar Odense 7/ Nogle udfordringer i Fremtidens arbejdsmiljø. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Transkript

1 BarSeminar Odense 7/ Nogle udfordringer i Fremtidens arbejdsmiljø Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med.

2

3 Fremtidens arbejdsmiljø Kontinuitet Status quo i mange job, mange år frem i tiden Stort antal kendte risici, som vi fortsat skal håndteres, fx nedslidning fysisk og psykisk Skal ses bredt, fx: Påvirkninger Samspil Ledelse Organisering Fleksibilitet

4 Forandringer nu og i fremtiden Globalisering med hård konkurrence Større krav til viden og uddannelse Hastig teknologisk udvikling kommunikation og information bioteknologi nanoteknologi Flere job i service- og plejesektoren Flere ældre i og uden for arbejdsstyrken Flere danskere med anden etnisk baggrund i arbejdsstyrken

5 Konsekvenser nu og i fremtiden Flere/mange forskellige job gennem livet Voksende krav (tidspres, kvalitet, emotionelt) Grænseløshed for arbejdet i tid og plads Ny teknologi med bl.a. nanopartikler Støj som påvirker koncentration og tankevirksomhed Mangel på fysisk aktivitet Fravær med uklar sammenhæng med diagnosticeret sygdom Mangel på (kvalificeret) arbejdskraft Usikkerhed om ens indsats er en god nok

6 24/7 samfundet Øgede krav på produktivitet Kvoten mellem prisen arbejdskraft og kapital omkostningerne Økonomisk effektivitet Konkurrence 24 timers samfundet Globalisering

7 Nogle udfordringer Påvirke de virkelige sammenhænge mellem helbred, sygefravær og førtidigt arbejdsophør Operationalisere begrebet stress til forebyggende aktiviteter Tilrettelægge arbejde, som er tilgængeligt for personer med lavere arbejdsevne

8 Flere udfordringer Effektivt understøtte forebyggende og rehabiliterende indsatser på virksomhederne Sikre succes i samspillet mellem arbejdsgiver, medarbejder og øvrige aktører for at få de fleste til at forblive i (vende tilbage) arbejde

9 Yderligere udfordringer Reducere forhold i arbejdsmiljøet som leder til nedslidning og (ældre) lønmodtageres førtidige arbejdsophør Bruge og øge vores viden om positive faktorer i arbejdsmiljøet, som giver trivsel og får ældre til at fortsætte på arbejdsmarkedet

10 Nogle opgaver i fremover Hvordan sikrer vi et godt arbejdsmiljø i forhold til fremtidens organisations- og ansættelsesformer? selvledelse, individualisering, distancearbejde konsulentlignende betingelser Hvordan undgår vi, at den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmiljøet uønsket? informations- og kommunikationsteknologi bioteknologi nanoteknologi

11 Balance mellem Arbejde, Familieliv og menneskets Biologi Stigende krav om fleksibilitet og produktivitet med mulighed for, eller krav om arbejde døgnet rundt 24 timer alle ugens 7 dage, 24/7 samfundet lange arbejdsdage inkl. pendling grænseløst arbejde ubalance mellem arbejde og familieliv for lidt søvn og mangel på tid nedslidning??

12 Aldersgruppe: 16 år og derover. Kilde: DIKE/SIF. Stress hos voksne danskere % Andelen der ofte er stressede ,2 6,6 5,4 5,4 7,4 6,0 8,3 7, år Kvinder Mænd

13 Stress hos voksne danskere 2000 % Andelen der ofte er stressede 15 12, ,8 11,0 8,1 7,7 5,4 1,8 1, alder Kvinder Mænd Kilde: DIKE/SIF 2003

14 Kognitiv aktiveringsteori Ubalance Det som forventes De muligheder som findes Der savnes noget for at jeg kan klare opgaven! ALARM manglende kontrol Kan ikke håndtere situationen

15 Vores fortolkning afgør vores reaktion Trussel vrede, rædsel, ulyst, uro Udfordring engagement, interesse, aktivitet Neutral, ubetydelig lav reaktion, fornægtelse?

16 Opgavernes intensitet Fysiologisk og Psykologisk tilpasning Uden omveksling (tonisk) Nedbrydende (katabol aktivitet) Omvekslende (fasisk) Opbyggende (anabol aktivitet) Nedslidning fysisk psykisk Træning Læring Sygdom Trivsel Godt helbred

17 Psykisk arbejdsmiljø og effekter Arbejdets indhold Arbejdets organisering Interpersonelle forhold Krav og belastninger Fælles ressourcer Helbred Trivsel Produktivitet

18 Intensitet Individualitet Trussel Tidspres Følsomhed Uretfærdighed Katastrofe Skade/tab Stressor Person A Stressor Person B

19 Stressor - HelbredKæden håndtering forventning forsvar krav opgave opfattelse bedømning emotionel fysiologisk respons stressaktivering Trivsel Helbred

20 Aktivering - restitution Fysiologisk respons stress aktivitet restitution Tid

21 Kroppens speeder: Kamp og flugt Overlevelse på kort sigt kroppens speeder presses i bund puls blodtryk hjerte muskler adrenalin kortisol blodsukker blodfedt koagulation - immunforsvar øget vågenhed

22 Kortisol målt i spyt salivkortisol nmol/l 50 morgonrespons och dagsutveckling 40 Veckodag 30 1 Tisdag 20 2 Onsdag 3 Torsdag 10 4 Fredag 0 5 Söndag Uppvaknande 30 min 45 min Sänggående

23

24 Kroppens bremser Restitution fra stress Overlevelse på lang sigt: Reparation af væv Insulin Testosteron/østrogen Væksthormon Immunsystemet Træthed, passivitet God søvn vigtig

25 Cirkadiansk rytme (døgnrytme)

26 Søvnmangel 40% lavere glukose optagelse 30% lavere insulin respons

27 AMI s 6 guldkorn (3-dækker II) Krav arbejdspres, arbejdsmængde) Indflydelse på eget arbejde og arbejdsbetingelser Mening i arbejdet sammenhæng og formål Relevante informationer om vigtige ændringer og planer Støtte fra ledelse og kolleger Belønning anerkendelse løn, karriere

28 De seks guldkorn Positive konsekvenser for den enkelte af gavnlige niveauer Indflydelse Mening Forudsigelighed Støtte Belønning Krav Handlekompetence, ansvarlighed Følelse af mening og sammenhæng Tryghed og sikkerhed Social forankring og integration Personlig værdighed og følelse af værdi Personlig udvikling og vækst

29 De seks guldkorn Negative konsekvenser af skadelige niveauer Indflydelse Mening Forudsigelighed Magtesløshed, hjælpeløshed Fremmedgørelse, normløshed Usikkerhed, uvished Støtte Ensomhed, isolation Belønning Krav Frustration, værdiløshed For høje: Stress For lave: Apati

30 Smerte B. C. A.

31 Definition Smerte Referens: Merskey et al. IASP. Definition of pain and pain terms med rev En ubehagelig kropslig og følelsesmæssig oplevelse som man kobler med aktuel eller potentiel vævskade eller som man beskriver i termer af en sådan skade Kronisk smerte Bestående smerteoplevelse udover den forventede tid for at læge en vævskade, i praksis 3-6 måneder

32 Smertetyper Nociceptiv smerte (Gildenberg PL, DeVaul RA 1985) forårsages af en skadelig (noxious) stimulering af nociceptorer Altså skal man kunne påvise en kropslig skade på basis af traume, inflammation, eller i bred mening, degenerative forandringer Neurogen smerte (Fields H 1990) forårsages af skade på eller dysfunktion i det perifere eller i centralnervesystemet Psykogen smerte 1 % i en almen population (Ektor-Andersen J, et al. 1993)

33 No. Ps. generaliseret, kompleks No. generaliseret, kunstnerisk No. generaliserret, adekvat No. generaliseret, pseudoreumatisk No. regional Ne. posttraumatisk nefrectomi Ne. postischaemisk ansigtsneuralgi Du skal først markere med på figuren, hvor Din smerte sidder. Hvis Du har smerte på flere steder skal du også markere disse. Marker til sidst med en pil, det sted hvor smerten er værst.

34 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Andele i procent som markerer smerte på smertetegning N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Kropsdel K M Kropsdel K M hoved brystryg nakke lænderyg skulder væ hofte væ skulder hø hofte hø begge skuldrer knæ væ nakke-skuldrer knæ hø albue væ fod væ albue hø fod hø hånd væ hånd hø arme Samlet markering: kvinder 298 %, mænd 203 % Referens: Ektor-Andersen J. Thesis

35 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Fordelningen (%) af antallet markerede områder på en smertetegning. N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Referens: Ektor-Andersen J. Thesis

36 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) I befolkningen i løbet af det foregående år Smertefrie 25% (20% kvinder, 30% mænd) Intermittent kronisk smerte i muskler og led 50% (kvinder = mænd) Kontinuerlig kronisk smerte i muskler og led 25% (30%kvinder, 20% mænd) Referens: Ektor-Andersen J, et al. The experience of pain. Pain Sep; 82(3):

37 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Blandt konsultationer i primärvård 20-30% af patienterne har behandlingskrævende smerte - 40% har haft en varighed på over 3 måneder - lokalisation muskler og skelet specielt nakke, ryg og bløddele - neuropatisk smerte er ikke ikke usædvanligt Referens: SOS-rapport 1994:4

38 Selvvurderet helbred (SRH) Fordeling (%) af SRH i relation til smertekategori. N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Referens: Ektor-Andersen J. The experience of pain Pain. 1999Sep; 82(3):

39 DET SOCIALE MILJØ SYGEADFÆRD PSYKISK STRESS HOLDNINGER SMERTE

40 Arbejdsmiljøet og arbejdsfastholdelse Samfundet: Politiske, Økonomiske, Juridiske og Sociale forhold Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Interventioner Helbred Fravær Iarbejde Interventioner Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid personlighed Interventioner Samfundet: Sundhedsvæsen, Rehabilitering

41 Nogle opgaver i fremover Hvordan undgår vi, at den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmiljøet uønsket? informations- og kommunikationsteknologi bioteknologi nanoteknologi

42 Definition af Nanopartikler Nanopartikler er frie partikler med mindst en dimension på maksimalt 100 nm. Nanopartikler har principielt den samme størrelse som ultrafine partikler som er velkendte forureninger i industrielle miljøer og atmosfærisk luftforurening (ultrafine partikler er dog defineret udfra deres elektriske mobilitet mens teknologiske nanopartikler er defineret udfra en fysisk størrelse).

43 Gamle Nanopartikler Nanopartikler anvendes allerede i dag. især indenfor elektronik, magnetisk- og optisk elektronik, biomedicin, farmakologi, kosmetik, farve- og trykning, energi, katalyse og materialeteknologi. Carbon black er et velkendt eksempel på de gamle NP. Organiske Nanokapsler er et andet eksempel som i årevis har været anvendt indenfor medicinalindustrien til drug delivery

44 Nye Nanopartikler Teknisk opdeler man nanopartikler i undergrupper alt efter kemisk type, form eller partiklernes egenskaber. Nogle eksempler er: Metalliske og keramiske nanopartikler (metaller, oxider ) Fullerener (f.eks. C 60.) Nanorør (f.eks. C n, SWNT, MWNT) Nanofibre (f.eks. C n, oxider, polymerer) Nanokapsler (fosfor-lipid og liposomer) Dendrimerer (unik polymerklasse f.eks. ) Kvanteprikker (f.eks. CdSe og CdTe/CdCdS)

45 Virksomheder med produktion eller interesse i Nanoteknologi

46 Some Possible Uses for Carbon Transistors and diodes Field emitter for flat-panel displays Cellular-phone signal amplifier Ion storage for batteries Nanotubes Materials strengthener Source: Scientific American- Illustration: RICHARD E. SMALLEY, Rice University David Warheir DuPont

47 Optagelse og Transport af Nanopartikler i kroppen

48 Effects on CNS? autonomic nerveous system neurons Blood vessel dysfunction interstititum Inhalation Respiratory Tract Deposition Lung Inflammation Systemic Inflammation Heart Effects circulation Extrapulmonary Organs Liver Heart White Blood Cell Activation Translocation Mediators Modifying factors: Age, gender, underlying disease, co-pollutants

49 Undersøgelse af nanopartiklers toksicitet i celler og dyr

50 Health risk associated with carbon nanotube production David Warheir DuPont

51 Light micrograph of lung tissue from a rat exposed to 5 mg/kg CNT (a few hours after exposure). The major airways are mechanically blocked by the CNT instillate. This lead to suffocation in 15% of the CNT-exposed rats and was not evidence of pulmonary toxicity of CNT. David Warheir DuPont

52 Tak for opmærksomheden