MÅRSLET-bladet FEBRUAR Februar 2012 LOKALBLADET FOR FORENINGER TILSLUTTET MÅRSLET FÆLLESRÅD SKOLESIDER TMG-NYT KIRKEBLAD

Transkript

1 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Februar 2012 LOKALBLADET FOR FORENINGER TILSLUTTET MÅRSLET FÆLLESRÅD SKOLESIDER TMG-NYT KIRKEBLAD

2 2 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Mårslet-bladet

3 MÅRSLET-bladet FEBRUAR MÅRSLET-Bladet Lokalbladet for foreningerne tilsluttet Mårslet Fællesråd Kirkeblad for Mårslet Sogn Skolesiderne TMG-Nyt REDAKTION Redaktør Jacob Lind Præstegårdsvej 7C 8320 Mårslet Tlf jacoblind@profibermail.dk Indlæg til bladet indleveres til Hanne Salling Jensen Kratleddet 5, 8320 Mårslet Tlf indlaeg@maarslet-bladet.dk Annoncer Jacob Lind Præstegaardsvej 7C 8320 Mårslet Tlf jacoblind@profibermail.dk Forsidefotos Jesper Andersen Ansvar for indlæg, artikler mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort stof. Deadline er den 10. i måneden for stof til efterfølgende nummer. Udkommer hver måned i et oplag på 2200 stk. dog ikke i januar og august. Distribution: Privat Udebliver bladet, så kontakt: Hanne Salling Jensen Tlf Foreningslivet Ud over de mange grundejerforeninger i 8320, findes der en lang række foreninger, som hver især appellerer til et interesseområde. En kunstgruppe har netop fejret 25 års jubilæum, Brændevinslauget har eksisteret i mere end 25 år. Flere andre foreninger har også eksisteret i rigtig mange år. Men kender du alle foreninger i 8320 området? Måske, måske ikke. Mårslet Fællesråd er blevet opfordret til at arrangere en foreningernes dag, hvor alle foreninger, som har lyst, får mulighed for at promovere sig for borgerne i området. Rammerne for dagen er ved at være lagt på plads, men der er et stykke vej endnu inden arrangementet kan realiseres. Indtil videre tænker vi på at få oplæg om aktuelle emner på dagen. Aarhus arbejder for øjeblikket frem mod to ganske ambitiøse mål. Det ene er at blive CO2 neutral i 2030, det andet er at blive kulturhovedstad i Ved vi hvad disse to projekter indebærer for 8320 og hvilke muligheder vil der være for området i disse projekter? Ikke helt endnu. Men hvis vi kan få større indsigt i projekterne, så kan vi måske også få nytte af dem i vort område. Kan vi gøre noget for at spare på CO2 udledningen hver for sig eller samlet? Måske. Kulturhovedstad i 2017, vil 8320 i en eller anden udstrækning også være en del af dette projekt? Måske. Foreningernes dag vil selvfølgelig være åben for alle foreninger i området. Går du med en idé til at danne en forening eller blot en interessegruppe, så er du velkommen til at komme og reklamere for dit forslag. En lille præsentation på en plakat vil være et udmærket udgangspunkt. Den metode har før båret frugt. På repræsentantskabsmødet d. 28. februar, har du selvfølgelig også mulighed for at komme med forslag til arrangementet, som kan inspirere til det videre arbejde med realisering af foreningernes dag. Margrethe Bogner Jens Thomsen Tryk: UNITRYK Søren Frichs Vej Åbyhøj Tlf: Jacob Lind John Engelbrechtsen Fax: Mårslet Fællesråd/Forretningsudvalget Formand: Jens Thomsen Tranbjerggårdsvej Mårslet Tlf tranbjerggaard@hotmail.com Næstformand: John Engelbrechtsen Ovesdal Mårslet Tlf john.engelbrechtsen@8320.dk Kasserer: Lars P. Nielsen Nymarks Alle Mårslet Tlf lpn@privat.dk Sekretær: Per Henrik Hansen Gl. Bedervej Mårslet Tlf ph@perhenrik.dk FU-medlem: Poul H. Poulsen Hørretløkken Mårslet Tlf php@kpf.dk FU-medlem: Morten Overgaard Tingskovvej Mårslet Tlf testrupovergaard@mail.dk 1. suppleant : Margrethe Bogner Hørret Byvej Mårslet Tlf margrethe@bogner.dk 2. suppleant : Lars Munk Tingskovvej Mårslet Tlf lars.munk@live.dk Bladøkonomi: Jacob Lind Præstegaardsvej 7C 8320 Mårslet Tlf jacoblind@profibermail.dk

4 4 Tandervej-saneringen får blandet modtagelse Fællesrådets forretningsudvalg (FU) har konstateret at trafiksaneringen på Tandervej er blevet modtaget med blandede følelser af folk i området. I starten har der været problemer med at ikke alle bilister har respekteret 'Påbudt kørebane' skiltene ved den gamle busvendeplads. Nogle borgere er kritiske overfor de meget høje bump hvor sidevejene går ud i Tandervej. Desuden kan det fremover blive svært for store køretøjer at passere hinanden på Tandervej, og det kan blive svært at få store landbrugsmaskiner forbi helleanlæggene. På sit møde 22. november besluttede FU sig for i første omgang at lytte efter hvad folk siger til de nye forhold. Om nogle måneder vil vi så tage stilling til om vi vil foreslå ændringer. Et særligt problem er der med morgentrafikken i området ved den gamle kiosk. Her har de frivillige trafikvagter, der hjælper skolebørn over vejen, observeret at nogle bilister tilsyneladende har svært ved at overskue de nye forhold, og flere gange har der været farlige situationer. En enkelt gang er det gået så galt at et barn på cykel blev ramt af en bil, heldigvis uden der skete barnet noget alvorligt. MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Stort og småt fra Fællesrådet Trafikvagterne er i kontakt med politi og kommune for at få gjort forholdene mere sikre. Helst ville trafikvagterne have fodgængerovergangen tilbage, men kommunens afdeling for Trafik og Veje er mere indstillet på at finde en anden løsning. Det kan for eksempel være et skilt som advarer bilisterne om krydsende fodgængere, med lys i om morgenen. Håb om mere sikker krydsning af Hørretvej Trods sparetider har Aarhus Kommune lidt penge på en konto til mindre trafikprojekter, og det er meget muligt at nogle af dem i løbet at 2012 vil blive brugt på at gøre det mere sikkert for fodgængere at krydse Hørretvej ved jernbanen. Kommunens afdeling for Trafik og Veje har i en mail til FU oplyst at afdelingen aktuelt er i gang med at hente priser hjem på et lysanlæg der kan sikre overgangen. Det sker efter de frivillige trafikvagter på stedet og FU har gjort opmærksom på problemerne. MÅRSLET FÆLLESRÅD Overgang på stationen skal bevares Krydsningen af jernbanen ved stationen skal ikke spærres for fodgængere. I hvert fald ikke hvis det står til FU. I et brev til Aarhus Kommune argumenterer FU imod Midtjyske Jernbaners ønske om at få lukket overgangen. Stien over jernbanen er vigtig for forbindelsen mellem den nordlige og sydlige del af Mårslet, påpeger FU. Spørgsmålet er blevet aktuelt efter Midtjyske Jernbaner i JP Århus talte for en lukning. Begrundelsen var at der har været farlige situationer hvor fodgængerne og cyklister har krydset skinnerne mens toget kom kørende imod dem. FU mener at der skal findes en anden løsning på problemet. Det kan f.eks. være cykelchikaner eller automatiske bomme. Kommunens afdeling for Trafik og Veje har svaret FU at også de ønsker overgangen bevaret. Vi afventer p.t. at Midtjyske Jernbaner får udarbejdet nogle skitser over mulige løsninger for sikring af fremtidig krydsning, skriver Trafik og Veje.

5 Som svar på den store interesse fra Mårsletborgere angående renoveringen af Tandervej skriver Anne Maribo Vinter fra kommunens Trafik og Veje nedenstående samlede svar. Kære alle Det er rart at der er så mange engagerede beboere i Mårslet, der har en holdning til lokalområdet, herunder ikke mindst trafikforholdene i byen. Der er kommet mange tilkendegivelser fra beboere og brugere af Tandervej, efter at vi er gået i gang med anlægsarbejdet omkring hastighedsprojektet på Tandervej. Disse tilkendegivelser er overvejende positive, men også negative, men fælles for alle, er en tilkendegivelse af at hastigheden er mærkbart nedsat på Tandervej. Nu da anlægsprojektet netop er afsluttet og udført som det endeligt skal være, vil Trafik og Veje her redegøre for formål og overvejelser omkring projektet. Vi vil forsøge at komme omkring alle de uklarheder der måtte være omkring udformningen af anlægget. Samarbejde om planlægning Indledningsvist skal det præciseres at projektet er planlagt i samarbejde med og godkendt af Mårslet Fællesråd, der gennem en årrække har påpeget at der blev kørt for stærkt på Tandervej og at man ønskede at sikre stikrydsninger på tværs af Tandervej hhv. ved den gamle, nu nedlagte, busvendeplads samt ved stien umiddelbart inden Obstrupvej. MÅRSLET-bladet FEBRUAR Status over Tandervej-projektet Projektets hovedformål har været at sikre de svage trafikanter, fodgængere og cyklister. Dette er sket ved at sænke hastigheden for biler ved at etablere pudebump 4 steder, etablere 2 hævede flader, etableret helleanlæg samt strammet geometrien op ved sidevejene til Tandervej og etableret portoverkørsler. At hastigheden nedsættes medfører ikke i sig selv en ringere fremkommelighed. Fremkommelighed er afhængig af trafikmængde og Tandervej har kapacitet til mere end de under 5000 køretøjer der dagligt kører her. Der er kødannelse i de 20 min. morgenspidsbelastning for bilister sydfra mod Obstrupvej. Det er ikke nyt. At rejsehastigheden er nedsat er netop formålet med hastighedsnedsættelsen. Mange hensyn at tage Der har været mange hensyn at tage, ikke mindst fordi der er busser i fast rute gennem Tandervej. Bumpene har derfor skullet etableres som pudebump, hvor busserne kan "skræve" henover, men personbiler skal op at køre på kanten. Der er meget præcise krav til udformning af disse bump, herunder højde, bredde, længde, indbyrdes afstand, samt afmærkning. At det kan lade sig gøre at komme helt op at køre på bumpet, er underordnet, da det i givet fald kræver meget præcision og dermed lav hastighed. Der vil ske almindelig snerydning omkring disse bump. Det er mere besværligt end almindelige bump, men det er den mulighed for hastighedsdæmpende foranstaltninger vi har, når der er busser i rute. Bumpene skal ikke markeres med skilte. 40 km-zone-tavlerne indikerer at der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækningen. Portoverkørslerne er etableret for at få bilisterne ned i hastighed ved indkørsel på Tandervej. Der er vigepligt for bilisterne ved den afvigende belægning, hvorfor der ikke er lagt hajtænder på vejen. Overkørslen ved Bedervej kræver lav hastighed ved forcering, ikke mindst fordi alle køretøjer her skal dreje og derfor tipper lidt. Oversigtsforholdene her for bilister, der skal dreje fra Tandervej til Bedervej. er ikke optimale. Der er dialog med en grundejer omkring beskæring af noget beplantning, der vil kunne forbedre oversigtsforholdene. Selve overkørslen er med det sidste lag asfalt gjort mindre. Vi vil evaluere effekt og evt. gener ved overkørslen efter noget tids brug. Nedlæggelsen af fodgængerovergangen ved den gamle kiosk samt etablering af den hævede flade samme sted har vakt meget forvirring blandt alle brugere og desværre er der sket en ulykke med en cyklist her. Baggrunden for nedlæggelsen af fodgængerovergangen er at disse desværre ikke respekteres af særlig mange trafikanter. Vi lærer vores børn at de skal krydse vejen ved fodgængerfeltet, da bilerne her holder tilbage. Det gør bilerne så desværre bare ikke, hvorfor børnene føler sig trygge her, men absolut ikke er sikre. Det er således falsk tryghed. Berettigelsen af en fodgængerovergang er de steder hvor der er en lind strøm af fodgængere set over hele dagen. Det er der ikke her - det er typisk 20 min. i morgenmyldretiden. Med en hævet flade er bilisterne opmærksomme på at her sker noget. Bilisterne har dog ikke vigepligt her. Samtidig skærpes opmærksomheden ved de krydsende fodgængere, da de nu ikke længere kan krydse vejen uden at se sig for. Så selvom trygheden ved krydsning her er blevet mindsket, er sikkerheden forøget. Når dette er sagt, skal det tilføjes at Trafik og Veje er opmærksom på at det kan være svært for eleverne at vurdere hvor krydsningen bør foregå. Samtidig er der for bilisterne ikke nogen indikation af at det er her fodgængerne krydser. Trafik og Veje havde i fredags i morgenmyldretiden et møde med besigtigelse på stedet sammen med trafikvagter og Østjyllands Politi. Vi arbejder p.t. på en løsning til synliggørelse af de krydsende skolebørn på dette sted. Vejen er gjort smallere visse steder.vejen er generelt smal med bebyggelse visse steder helt ud til fortovet. Andre steder har der den været

6 6 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 meget bred på en kort strækning. Dette gør vejen meget dynamist, således at der kan køres stærkt eller "de døde lommer" kan benyttes til at cyklister kan putte sig og forsvinde ud af bilisternes opmærksomhedsfelt eller bilister kan parkere og forringe oversigtforholdene for alle øvrige trafikanter. Vejprofilet er blevet strammet op, hvilket vil sige at nu er vejprofilet mere ensartet. Dette tiltag øger sik- kerheden for cyklisterne og fodgængerne, idet der tidligere er blevet cyklet på dels Tandervejs brede steder kombineret med fortovet på de steder hvor Tandervej er smal. Nu skal cykling foregå på vejen, hvor cyklisterne hele tiden er synlige for bilisterne. Busstoppestedernes placering på vejen og ikke i buslommer er et aktivt tiltag for fremme af den hastigheds- dæmpede effekt. Det er meningen at de øvrige trafikanter skal holde sig bagved den holdende bus, hertil kan det til de utålmodige trafikanter oplyses at busserne gennemsnitlig holder under 20 sek. ved hvert stoppested. Med venlig hilsen Anne Maribo Vinter

7 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Repræsentantskabsmøde i Mårslet Fællesråd Tirsdag 28. februar kl i Borgerhuset, Banevej 2, Mårslet Mødet er åbent for alle interesserede. Men kun repræsentanter for medlemsgrupper/-foreninger har stemmeret. Hver medlemsgruppe har to stemmer og kan sende en eller to repræsentanter. Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af stemmeberettigede repræsentanter samt valg af to stemmetællere 4. Aflæggelse af beretning om fællesrådets virke i det forløbne år 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6. Godkendelse af budget og fastsættelse af indmeldelsesgebyr og kontingent 7. Indkomne forslag, herunder forretningsudvalget forslag til arbejdsområder i det kommende år 8. Valg til forretningsudvalget 9. Valg af en revisor og en revisorsuppleant- 10. Eventuelt Ad pkt. 8, valg til FU: På valg er Jens Thomsen (formand), Morten Overgaard (FU-medlem) og Lars P. Nielsen (kasserer). Desuden er suppleanterne Lars Munk og Margrethe Bogner på valg. De øvrige fire FU-medlemmer er ikke på valg i år. Medlemsgrupper og personlige medlemmer får indkaldelse per brev. Mårslet Fællesråd, FU, januar Per Henrik Hansen, sekretær.---- MÅRSLET VANDVÆRK a.m.b.a. Gl. Bedervej 11, 8320 Mårslet Alle henvendelser til: Vandværkspasser Kaj J. Lambertsen, tlf Betaling hver d. 10/2, d. 10/6 og d. 10/10. Selvaflæsning af vandmåler d. 31/12. Årsopgørelse sammen med betaling d. 10/2. SKJULTE RØRSKADER: For at opdage evt. skjulte rørskader i tide, husk da at aflæse vandmåler regelmæssigt og kontrollerer, at vandmåleren står stille, når der ikke er forbrug. Afprøv også stophane og ventiler ved vandmåler. Vandets hårdhedsgrad er ca. 15. Hjemmeside: vandvaerk@maarsletvand.dk

8 8 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Et ønsket, kommunalt anlægsarbejde er gennemført! Set over alle årene for Mårslet Fællesråds virke er det småt med de store succeser med at få sine ønsker opfyldt lige indtil her i november, hvor den store fartdæmpning af Tandervej og den første del af Hørretvej er gennemført som annonceret og en 40 km/t zone etableret. Det er kommet lidt bag på mange mårsletter, der nu går rundt og undrer sig. Udover den klare hensigt med at dæmpe farten, hvad er så formålet med de drastiske indsnævringer - nu også med busstoppesteder uden mulighed for at køre udenom! De adspurgte asfaltassistenter svarer blot; at det har vi jo selv villet have og så må vi jo forstå det! Men selv om ikke engang anlæggets arbejdere kan forstå formålet altså udover den fartdæmpende effekt så står vi her overfor en nærmest genial tanke om at hindre bilister fra Beder- Beringvejen i at bruge Mårslet som genvej til Oddervejen ved Højbjerg. Tillykke til Fællesrådet 40 km/t Her kan man nemlig selv under den værste myldretid komme foran hele køen fra Beder og op til Hørretvejtilkørslen og det ville nok vise sig at være bedre end at holde i kø ovre i den anden ende af Beder- Beringvejen. Ved den nye og mindre fremkommelighed igennem Mårslet vil ingen af den kategori fristes til at bruge den i forvejen hårdt plagede trafikåre Tandervej-Hørretvej. Det er der grund til at glæde sig over - og at sige tillykke til Fællesrådets mangeårige flertal på grund af. Ikke alle har dog tålmodighed til at vente de 5-6 år, det tager at få bygget Beder -Beringvejen for rigtigt at føle glæden. Heller ikke cyklisterne kan finde den rette glæde, når de i glat føre finder sig selv ude foran bilerne og af og til busserne på vej gennem de nye indsnævringer og over de nye bump. Ingen af delene kan sneryddes så effektivt med almindelige snerydnings maskiner, at cyklisterne kan se de Trafikprojekter i Mårslet Tandervej projektet svar til Sven Voxtorp skrå sider og skarpe kanter. Både de små og de store cyklister må føle sig frem med forhjulene. Forældre bør advare deres børn om disse forhold inden der kommer sne. Med baggrund i den lange tid blandt mange andre ting der går før Beder- Beringvejen kan tænkes at aflaste trafikken i selve Mårslet, er det også glædeligt, hvor meget mere tydeligt behovet for aflastningsveje er blevet. Mårslet eneste gennemgående trafikåre kan simpelt hen ikke bære at blive gjort mindre fremkommelig. Dette er beskrevet i Fællesrådets eget skrift Et bud på fremtiden, der blev udarbejdet under det store og udmærkede halve års symposium Værebyleveby-projektet for nogle år siden. Skriftet kan ses på fællesrådets hjemmeside, hvis nogen skulle ville studere dette. Der står også mange gode ting om at komme hinanden ved på en grønnere måde. Endnu engang tillykke til Fællesrådet! Sven Voxtorp Nyt i trafikken er altid genstand for bekymring, Tandervej projektet har selvfølgelig også vakt bekymring. Vi kan kun beklage, at vor indsats med hensyn til orientering om projektet ikke har været tilstrækkelig. Gennemførelsen af projektet skulle selvfølgelig ikke være kommet som en overraskelse for nogen. På den anden side synes vi, at projektet har været rimelig detaljeret omtalt her i bladet. Den endelige tegning over projektet blev fremlagt på nettet, straks efter vi havde modtaget den fra kommunen. Hvorvidt det færdige resultat af de hastighedsdæmpende foranstaltninger er hensigtsmæssige og optimale i alle situationer, skal vi ikke kunne sige. Men vi må stole på, at kommunen medarbejdere har gjort deres bedste for at levere den mest optimale løsning til os. Er der uhensigtsmæssigheder, så lad os få dem rettet. Men vi synes det foreliggende resultat skal have en chance for at bevise dets værd. Er der fare for at nogen kommer til skade, så skal vi selvfølgelig eliminere denne risiko. Det er dog glædeligt at kunne konstatere, at hastigheden på strækningen generelt er sænket. FU er opmærksomme på, at gennemførelsen af Tandervej projektet ikke løser alle trafikale udfordringer i området. Aktuelle projekter Stikrydsninger ved banen og Hørretvej er meget aktuelle lige nu. Flere forslag er i spil om løsning af sikkerhedsspørgsmål på de to krydsninger. FU har reageret på Midtjyske Jernbaners ønske om at lukke stikrydsningen ved banen med at fastslå, at denne overgang er vigtig for byens borgere, og at den naturligvis skal sikres på en sådan måde, at lokomotivfører og krydsende bløde trafikanter er trygge ved at passere overgangen. I relation til Tandervej projektet og tidligere har FU agiteret for at hele Mårslet bliver 40 km zone. 30 km zoner skal naturligvis bibeholdes. Kommunen er ikke afvisende for dette forslag, men der mangler finansiering af forslaget. Den 14. september 2011 vedtog byrådet et forslag om gennemførelse af VVM undersøgelse for Beder-Bering vejen. Resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i slutningen af 2013, hvor forslaget forventes at komme i offentlig høring. I resultatet af denne undersøgelse skal der foreligge forslag til løsning af trafikproblemer for Mårslet. FU benytter enhver god lejlighed til at erindre kommunen om dette løfte. Det er nok ikke realistisk, at vi får løst alle trafikale spørgsmål i Mårslet med denne plan, men indtil planen er vedtaget i byrådet en gang i 2014, må vi forsøge at få etableret løsninger, som måske ikke er optimale på langt sigt. Mårslet Fællesråd, FU

9 En lille by på landet, hvor der boede en masse dejlige børn. Mange af disse gik på byens skole, der faktisk var relativt stor byens størrelse taget i betragtning. Mange af børnenes forældre arbejdede uden for den lille by, og mange af børnene måtte derfor selv tage i skole og morgenen, og hjem igen om aftenen. Der var også en del børn, der blev kørt i skole af deres forældre, fordi deres forældre syntes, at vejene til og fra skole var for farlige at gå eller cykle på. Især om vinteren, når det var mørkt og koldt, var der mange børn, der fik en lille kørelejlighed til skole. Se, nu var det således fat, at det var kommunens ansvar at sørge for, at børnene havde en sikker vej til skole. Og den lille by havde den særlige udfordring, at den sådan cirka lige i midten blev gennemskåret af en jernbane og en trafikeret vej, der begge var anlagt i fordums tid. Vejen, som kaldtes Hørretvej, var fra den tid, hvor man ikke havde gravemaskiner, og hvor man derfor blot lagde skærver og sten direkte på den bare jord. Derfor fulgte den terrænets naturlige bugtninger. Men, dengang var det jo også mest hestevogne, kærrer og enkelte væltepetere, der færdedes i den lille by, så det gjorde jo ingen skade. Sidenhen var den lille by vokset, og trafikmængden vokset tilsvarende. Og netop lige omkring Hørretvej og baneskæringen var der rigtig mange biler og busser, der skulle forbi om morgenen, netop hvor mange børn måtte krydse for at komme i skole. Kommunen havde lyttet til tidligere opråb fra byens borgere, og i 2008 anlagt en ny sti langs jernbanen, der gik fra stationen hen mod præstegårdens baghave. En meget fin sti, og endda med belysning, hvor børn og voksne kunne færdes sikkert frem og tilbage. MÅRSLET-bladet FEBRUAR Der var en (over)gang Der var bare lige det ene problem, at børnene stadig skulle krydse Hørretvej lige dér, hvor vejen slog sin lodrette bugt, og jernbanen krydsede. Der var mange biler og morgenen, ofte trafikkø, smalle fortove med dårlige oversigtsforhold, og det var meget svært at komme sikkert over. Derfor skete der ikke mere eller mindre det, at en gruppe forældre samme efterår oprettede en frivillig skolepatrulje, der hver morgen skulle hjælpe børnene sikkert over Hørretvej. De blev endda undervist og godkendt af en repræsentant fra ordensmagten, som selv var ved at blive kørt over ved lejligheden. Pudsigt. Sådan kan det jo gå, men det forunderlige er, at det stadig sker på stedet; nemlig at patruljanter og skolebørn ofte må tage en unormalt stor risiko for at komme i skole. Det er egentlig ikke så underligt, for der er mange seværdigheder at holde øje med og tænke over, når man kører i bil i området. Har du for eksempel ikke af og til prøvet noget af dette hér: Kan jeg mon ikke lige nå at komme ud på Langballevej, inden bussen kommer på Hørretvej? Jeg må hellere sætte farten op omkring jernbanen, så jeg ikke kommer for sent på arbejde, fordi bommene gik ned Hvis jeg nu presser patruljant og børn ved at holde midt på jernbanen, blinke med lygterne og gasse op, så flytter de sig nok, så jeg kan komme videre Hvis nu ham den modkørende på den anden side af banen holder stille, kan jeg da godt lige smutte over det er der da ingen der opdager Jeg ringer lige til chefen fra bilen og fortæller, at jeg kommer for sent, fordi bilruderne er dugget helt vildt til Og hvad laver de der magtsyge voksne mennesker på kørebanen med gule veste og slikkepinde der er da reflekser nok i området, og skal de ikke på arbejde? Vi vælger på skift i en forældregruppe at prioritere minutter af vores morgentid til at sikre krydsningen af Hørretvej for de knap 100 børn, der hver morgen skal denne vej til fods eller cykel. Vi har nu stået der siden efteråret 2008, mens vi direkte (og via Fællesrådet og skolen) forsøger at få kommune, politi og jernbane til at prioritere en varig løsning, hvor børn selv kan krydse forsvarligt og vi ikke behøver at stå der om morgenen. Du tænker nok hvorfor lavede man ikke en viadukt under Hørretvej, da den alligevel var gravet op ifm. jernbanens renovering for et par somre siden? Hvorfor udvidede man ikke hastighedsnedsætningen på Hørretvej og Tandervej til at inkludere krydsningen? Gode spørgsmål. Nå, men mens vi kæmper videre, vil vi gerne bede om din hjælp: Sæt farten ned og vær ekstra opmærksom - især omkring jernbanen. Vi er ikke ude på at sinke dig i dine gøremål, men børnene er vores første prioritet. Og vi har altså Færdselsloven med os. Du skal stoppe op, når vi signalerer, og først fortsætte, når vi er helt væk fra kørebanen og har sænket slikkepindene. Og det er vores ansvar også at sikre en smidig trafikafvikling. På vegne af patruljegruppen, Søren Rosenkrantz Riber Giv en til Mårsletbladet Hunden kan indbetales på Reg. nr Konto nr

10 10 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Den visionelle forurening i Mårslet midtby Denne skilteskov i Mårslet midtby, er det noget vi i længden behøver at finde os i? Disse meget forskellige reklameskilte fra forretninger, hvis indgangsdøre ligger adskillige hundrede meter fra de opsatte skilte, det være sig både de stationære- og sandwichskiltene. Kønne er de bestemt ikke, og mon man ikke kan formode at byens borgere ved, hvor byens bager bor, og hvor SuperBrugsen og Fakta har deres forretninger. Undertegnede protesterede for mange år siden mod 3 flagstænger, som Brugsen lod sætte op, da de blev til SuperBrugs. Det hørte med til konceptet. De blev gudskelov fjernet et par dage efter, og sat op i den fjermer ende af parkeringspladsen, hvor de med tiden rådnede op. Fred være med dem. Nu er historien ved at gentage sig, bare med adskillige løse reklameskilte for forretningerne i midtbyen. På det medfølgende foto, der er taget en tidlig søndag morgen, er der et sandwichskilt fra Fakta, det jo også figurere på det gigantiske sammen med SuperBrugsen. Samme brugsforening har også et skilt med søndagsåbent helt ude ved fortovskanten. Brugsforeningen står også på det diskrete sorte, for øvrigt sammen med Mårslet Bageri, som også er begyndte med både tilbudsskilte og flag/ vimpel.. Pizzeriaet ved stationen havde også en overgang et sandwichskilt her ved Hørretvej. Men selvfølgelig er der plads nok, hvis lægehuset skulle finde på at sætte et skilt op - eller tandlægen - eller fysioterapien, hvis de nænner det. På billedet er også et skilt fra Leons clubs banko i Egelundshallen, men det forsvinder vel igen, når arrangementet er overstået. Jeg skiver dette med fare for at blive kaldt kværulant, og komme med i revyen. Men ærlig talt, fra mine vinduer er der visionel forurening og meget lidt befordrende for en by som Mårslet, der jo meget gerne vil fremstå som en bevaringsværdig landsby. Tak for ordet Kaj Christensen

11 I 1998 havde Mårsletbladet en stram og anstrengt økonomi, hvorefter man i 1999 besluttede at oprette Mårsletbladets venner, med det formål, at bladets læsere kunne yde økonomisk bidrag til bladet, så det kunne løbe rundt. På daværende tidspunkt udkom bladet i sort/hvid i 1500 eksemplarer og med ca. 28 sider pr. gang. For andet år i træk udkommer bladet i farver i 2200 eksemplarer pr. gang og i gennemsnit over de sidste 2 år på godt 40 sider. I de 13 år Bladets venner har bidraget med tilskud til bladet, er der i alt indkommet ca i bidrag. Hvis vi ikke havde modtaget disse bidrag, ville bladet alt andet lige havde haft en negativ formue på ca , hvilket ville have givet os væsentlige begrænsninger i antal sider, og ej heller mulighed for at trykke det i farver. I dag, med en pæn positiv formue, MÅRSLET-bladet FEBRUAR Mårsletbladets venner er vi ikke bundet af begrænsninger i antal eksemplarer, antal sider og ej heller til ikke at trykke det i farver. Det er bare så dejligt. Selv om vi i dag økonomisk kører pænt, ønsker vi fortsat, at bladets venner skal eksistere. Den økonomiske frihed vi har opnået, kunne måske bruges til at lave noget ekstra, som kunne være interessant at læse om i bladet. Hvis nogen har forslag hertil, er i meget velkommen til at komme med forslag. Vi har 47 faste lokale annoncører og kirken, skolen, TMG og fællesrådet som støtter op om mårsletbladet. Deres annoncepriser har vi kunnet bevare på samme niveau nu på 3 år. Ud over flere foreninger (der har en del medlemmer) som bidrager til bladets venner, så er der også ca. 135 enkeltpersoner. Bidragene tager vi som positive udtryk fra bladets læsere, og vi vil gøre vort til, at vi fortsat kan lave et godt lokal blad. Ud over økonomiske bidrag, ville vi ønske at flere ville bidrage til bladet med aktuelt læsestof. I Mårslet findes der langt over 60 foreninger. Hvis bare en del af disse foreninger ville fortælle lidt om hvad der rører sig i Mårslet, så kunne dette også være et bidrag til bladet og være medvirkende til at skabe mere liv i bladet. I bladet finder du et indbetalingskort. Indbetaler du via posthus, bank eller netbank (reg.nr. 5072konto ) er du med til at støtte bladet og dermed skabe økonomisk stabilitet for bladet. Tusind tak til Bladets venner for de fine bidrag. Det både varmer og motiverer. Bladgruppen. Giv en til Mårsletbladet

12 12 I løbet af efteråret har jeg solgt afrikansk håndværk til fordel for fattige børns skolegang i Kampala, Uganda. Helt specielt går pengene til Agape børenhjemmet hvor der bor 45 forældreløse børn. Jeg har i alt solgt for og samlet 2000,- MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Afrikansk håndværk kr ind. Jeg er meget tilfreds med det store beløb. Pengene er sendt videre og giver adskillige børn mulighed for at gå i skole. Tak for støtten! I løbet af foråret får jeg nye forsyninger direkte fra Afrika og vil arrangerer et forårssalg hjemme hos mig! Herom senere. Skulle i mangle en gave er i velkommen til at kigge forbi på Præstegårdsvej 7a og se hvad jeg har at flotte ting til billige penge. Der er stadig kæder lavet af papirperle til 35,- kr, flotte brødkurve og andre spændende ting. Ring inden til Bente Seerup på Billederne er taget af Martin Elbæk fra salget i spejderhuset december 2011

13 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Lederen Af BODIL HVID, Skoleleder Robuste børn Politikerne på landsplan og kommunalt har en målsætning om, at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. For at opnå dette mål er alle børne- og ungeinstitutioner fra 0-18 år forpligtet til at arbejde på, at de nødvendige forudsætninger er til stede, så målet kan nås. I daginstitutioner, klub, skole og SFO har vi sat fokus på, i et tæt samarbejde med forældrene, at gøre børnene og de unge robuste, så de ikke så let giver op, når de møder lidt modstand eller udfordringer. Bestyrelserne i dagtilbuddet og skolen samt forældrerådet i SFO, vil derfor gerne invitere til et foredrag torsdag den 8. marts i skolens kantine. Jeanette Corneliussen og Lis Fenger skriver i deres oplæg: Børn er forskellige. Nogle ser ud til at kunne klare det meste, andre har brug for vejledning og hjælp. Hvordan støtter vi bedst vore børn i at blive robuste, så de kan klare de små og store udfordringer, som de møder i livet? Få praktisk viden om tanker, følelser og hjernen i en form, der kan bruges i hverdagen til at forebygge konflikter og stress i en turbulent hverdag. Det er viden, som har betydning for, hvordan vores børn lærer. Der vil komme en invitation ud til forældrene med tilmelding.. Arbejdet med temaet Robuste børn følges op i samarbejdet blandt institutionerne i skoledistriktet. Ros til arbejdet i klasseforældrerådene Elever fra 5.a fortæller her i bladet om forældrerådets projekt i samarbejde med klasselæreren om deres gris, der endte som flæskesteg i hjemkundskab. Det er et eksempel på, at faglig viden og sociale arrangementer kan kombineres, og at den viden forældrene kan bibringe hele klassen er guld værd. Der er også andre eksempler på forældreture til Kattegatcentret med overnatning, weekendture og besøg på forældres arbejdsplads, som er med til at berige elevernes skolegang og sammenholdet blandt elever og forældre. Forældrefester har også været på programmet i flere klasser. Det er vigtigt, at børn og forældre kender hinanden, og det gør det lettere at agere, hvis der opstår problemer i en klasse. Vi har i ledelsen i løbet af efteråret haft møde med nogle klasseforældreråd, hvor de har ønsket en dialog om de udfordringer, der har været i deres børns klasse. Hver gang har det været yderst konstruktivt, og forældrene har stillet sig til rådighed som en ressource til at være en del af de nødvendige tiltag. Vi får også af og til forespørgsler fra klasseforældreråd om emner, som debatteres i forældrekredsen, og vi svarer så godt vi kan ud fra det, vi kan og må sige i en given sag. Brobyggermøde Hvert år mødes daginstitutionslederne, SFO, børnehaveklasseledere og sprogvejledere sammen med dagtilbudsleder, SFO leder og skoleleder til det vi kalder brobyggermøde. Her evaluerer vi, hvordan overgangen fra institution til skole er gået, og der udveksles ideer til, hvordan vi gør børnene skoleparate. Robuste børn er et tema, vi er fælles om, og som vi også vil sparre hinanden på. I år har vi også fokus på, hvordan vi får de 0-6 årige til at blive brugere af skolens Pædagogiske Læringscenter på en hensigtsmæssig måde. Derfor deltager skolens to bibliotekarer også. HALHUSET Åbent Mandag - torsdag

14 14 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Nyt fra skolebestyrelsen Af Sjur Fitje Konstituering Bestyrelsen på Mårslet Skole konstituerede sig på mødet i november med Rikke Lysholm som ny formand. Bestyrelsesmedlemmerne er også fordelt i forskellige udvalg, disse fremgår af skolens hjemmeside. Den nye bestyrelse vil naturligvis vurdere, hvilke indsatsområder som skal prioriteres, men mange af områderne er gennemgående fra år til år. Et eksempel på dette er emnet om rummelighed. Vi inviterede støttecenterkoordinator Birgit Frederiksen til novembermødet og fik en flot gennemgang af, hvordan støtteressourcerne prioriteres, organiseres og fordeles. Vi fortsætter med fokus på rummelighedstemaet og forventer, at der i 2012 vil komme yderligere fokus på inklusion i folkeskolen fra mange sider. Trivselsundersøgelsen Vi vil bruge mere tid på at evaluere resultaterne fra elevernes årlige trivselsundersøgelse. Hvilke områder der er en høj trivsel på varierer naturlig nok en del mellem årgangerne. Skolebestyrelsen registrerer dette år store variatoner i elevernes opfattelse af deres mulighed for medbestemmelse i undervisningen. Vi har bedt skolens ledelse om at følge tæt op på analyseresultaterne og komme med forslag til aktiviteter som kan forbedre elevernes trivsel i skolen. Ny trafikpolitik Skolebestyrelsen diskuterer løbende tiltag for forbedring af en sikker skolevej og er i dialog med Fællesrådet om dette. Senest har Jakob de Place Bjørn sammen med kontaktpersoner for trafik gennemgået skolens trafikpolitik og forsøgt at gøre formålet med politikken tydeligere. Et nyt initiativ med "Kys og Kør-områder ved skolen er under overvejelse og er beskrevet i trafikpolitikken som ligger tilgængelig på skolens hjemmeside. Princip for klassedannelser I en forstad som Mårslet vil der være et dynamisk elevtal på årgangene. Det er en del af skolebestyrelsens ansvar at træffe beslutninger om principperne for klassedannelse. Vi har igen i december diskuteret disse principper i forhold til kvalitet og økonomi (klassestørrelse) samt hvilken form for kommunikation, som skal bruges ved henholdsvis klassesammenlægning og klassedeling. Skolebestyrelsens temadag den 21. januar På den årlige temadag bruger skolebestyrelsen mere tid på at sætte tilsynet med skolen lidt i perspektiv. Emnerne for årets temadag bliver kommunikation, kvalitet i undervisningen samt inklusion og rummelighed og vi forbereder oplæg som kan skabe en god debat. Emnerne organiseres derefter og bliver løbende behandlet i de øvrige 9 bestyrelsesmøder som er planlagt i 2012.

15 MÅRSLET-bladet FEBRUAR a s griseprojekt Af Nikolaj, Nanna, Rasmus og Amanda Mm det var en god flæskesteg siger 5.A. Men det var ikke sådan det hele startede, for det var en kold og blæsende efterårs dag, i år 2010 da 4.a. gik ud til den store grisestald i Tander. Da vi kom derud var der spørgsmål til grise ejer Bent Munk Nielsen. Bagefter gik turen ind i selve stalden. De var meget opsatte på, at der ikke kom bakterier ind til grisene, fordi grisene skal være helt sygdomsfrie. Så derfor fik vi store grønne heldragter på. Da vi kom ind, kom en dårlig lugt os i møde, men det ville havde været, værre, hvis det var i en anden stald. Fordi her synker gyllen ned i nogle rør i jorden, hvorefter det bliver afkølet. Til sidst laver maskiner det om til varme og EL på gården og i staldende. fortæller 5.A. Der var små grise, store søer, slagte svin, og i det hele taget grise i alle størrelser. Vi fik også lov til at holde de mindste af grisene. For ca. en måneds tid siden den 12/11 klokken mødtes hele klassen i hjemkundskab, hvor slagter Claus Jelling (far til Nanna J.) og forældrerådet hjalp os med at lave flæskesteg, mørbrad, rullepølse og andet godt af en gris som vi havde købt på gården. Der var forskellige muligheder for, hvad vi kunne lave. Da klokken blev 18:00 kom forældrene som havde en lille ting med til tag selv bordet. Og så skulle der spises. Efter det var der auktion. Hvor alt det kød som ikke var blevet tilberedt. Blev solgt til forældrene. Vi syntes det var et spændende projekt, og vi har været glade for det samarbejde der blandt andet var i skolekøkkenet. Til sidst vil vi gerne sige tak til alle der har hjulpet og støttet op om projektet. Mårslet Skole maa@aarhus.dk Telefon: Kontortid: Skoleleder Bodil Skytt Hvid bohv@aarhus.dk Adm. leder Gitte Kristensen gbo@aarhus.dk Pæd. leder Kurt Iversen kuiv@aarhus.dk SFO leder Kirsten Villadsen kvil@aarhus.dk Teknisk Service Niels Hansen Ungdomsskolen Værestedet Flash Skolebestyrelsen Formand: Rikke Lysholm Mårslet Skoles Venner Lone B. Thuesen Telefon: Lbthuesen@gmail.com Redaktion af Skolesiderne Jacob Steen jacob.steen@hotmail.com

16 16 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 AKTIVITETER I FEBRUAR 2012 Onsdag d. 1. feb. kl : Gudstjeneste Torsdag d. 2. feb. kl : Tag selv bord Pris 50 kr. Tirsdag d. 7. feb.: Indkøbstur (husk tilmelding) Søndag d. 12. feb. kl : Banko Onsdag d. 15. feb. kl.14.00: Syng med Josser Herold Mandag d. 20. feb. kl : Tøjgalleriet modeopvisning Fredag d. 24. feb. kl : Hugo og Karen viser lysbilleder fra Island Genbrugsen er åben torsdage i lige uger fra kl samt 1. lørdag i mdr. fra kl tors. i mdr. serverer caféen på Kildevang,,Tag selv bord kl , prisen er 50,- Indkøbstur 1. tirsdag i mdr. kl tilmelding nødvendigt Sundhedsklinikkens åbningstid: Torsdag kl Tlf.tid på åbningsdagen ml. kl. 8-9 Tlf.: Ret til ændringer forbeholdes. Brugerrådet Langballevej 3, 8320 Mårslet Tlf Brugerrådets tlf.: (direkte) * Massage til gravide * Massage efter fødslen * Nordlys Massage til kvinder Velvære - Ro - Glæde Massageterapeut Anette Krogh

17 MÅRSLET-bladet FEBRUAR kirkesiderne - med nyt fra mårslet kirke og sogn - februar 2012 Hvorfor får vi aldrig pandekager? Sådan klager eller plager mine børn Det er som om historien gentager sig. For vi fik heller aldrig pandekager, da jeg var barn. Når jeg ser tilbage, så tror jeg egentlig, at grunden hertil var, at min far var af den opfattelse; at pandekager ikke var rigtig aftensmad. Efter at jeg selv har fået børn, så er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Der er selvfølgelig de sundere udgaver af pandekager: gramhams- og fuldkorns pandekager med fyld, men det er ikke den slags mine børn plager om. Det er de søde af slagsen, dem man skal have sukker og marmelade på. Får I heller aldrig pandekager? Så er den 2. februar en god dag at give sig selv og familien lov til at spise sig mæt i pandekager. Det er den dag vi fejrer kyndelmisse. Kyndelmisse er dagen, hvor halvdelen af vinterhalvåret er gået. Kirkeligt set er det dagen for Marias renselse, hvor hun tog den 40 dage gamle Jesus med i det jødiske tempel. Ifølge Bibelen ser den gamle mand Simeon ham i templet og kalder ham et lys til åbenbaring for hedninge. Rundt omkring i Danmark har der været mange forskellige traditioner forbundet med netop denne dag. Nogle steder spiste man flæsk og andre steder æggesøbe med hvedebrød til eller mælk med melboller. Nogle steder spiste man pandekager for at sikre en god byghøst. Hvorfor æggesøbe eller pandekager? Jo, det var ganske enkelt, fordi man dagen inden fastetiden begyndte, skulle tømme spisekammeret for madvarer, som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a hvidt mel, æg, mælk og smør. Ingredienserne kunne så passende bruges til eksempelvis æggesøbe eller pandekager. I dag er det ikke længere en del af den danske tradition at faste i 40 dage. Men alligevel er pandekagedagen i nogle familier blevet hængende som en hyggelig tradition. Til mine børns store tilfredshed vil jeg nu gøre mit til at få genindført den velsmagende tradition i vores familie. Kyndelmisse - lysenes messe Kyndelmisse betyder 'lysenes messe', på latin hedder det 'missa candelarum'. Før reformationen, da vores kirke var katolsk, fejrede man kyndelmisse i kirken ved at indvie alle de vokslys, der skulle bruges i kirken i hele det kommende år. Det var også skik og brug at få indviet nogle lys, som man kunne have liggende hjemme og tænde i tilfælde af sygdom og død. Selvom kyndelmisse ikke har været en helligdag siden 1770, så er traditionerne omkring denne dag ikke gået i glemmebogen. I 1930 erne begyndte man bl. a. at genoplive traditionerne omkring kyndelmisse ved at holde lysgudstjenester, ofte med lysprocessioner. Rundt om i mange danske kirker er man begyndt at vende tilbage til traditionen med at festligholde kyndelmissedagen med en lysgudstjeneste. Også i Mårslet Kirke holdes der lysgudstjeneste i forbindelse med kyndelmisse. (søndag 29. januar kl ) Nu til dags fejrer vi stadig gerne kyndelmisse. Men vi gør det ikke for at indvie stearinlys, men for at takke Gud, fordi han har givet os Lyset. Det er historien vi kender så godt fra skabelseberetningen. Den om at der først var buldermørkt overalt, og så kom lyset. Men vi glæder os, ikke blot over solen og månen og stjernernes lys, og dagen som lige for tiden bliver længere og længere. Faktisk er dagen nu tiltaget med omkring 1 ½ time siden årets korteste dag. Vi takker og glæder os over det symbolske lys, som blev tændt, da Jesus Kristus julenat blev født på jorden. Det lys har vi lov til at håbe vil lyse for os, mens vi er her på jorden, og også når vi dør. Jesus sagde om sig selv: "Jeg er verdens lys" og det er det, vi markerer ved at holde lysgudstjeneste. - Og hvem ved måske endda få lov til at få pandekager til aftensmad den 2. februar. Sognepræst Mette Maria Kristensen

18 18 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Kildevang Onsdag d. 1. februar kl Gudstjeneste på Kildevang Vi begynder med en kop kaffe kl , hvorefter der kl. ca er gudstjeneste med altergang. Prædikant Hanne Davidsen. Dåbsgudstjeneste Lørdag den 3. marts kl holder vi dåbsgudstjeneste i Mårslet Kirke.Gudstjenesten er familievenlig og har fokus på dåben. Der kan godt være flere dåb til samme guds-tjeneste, så i den forstand er gudstjenesten ikke privat - som et bryllup eller en begravelse kan være det. Salmerne er de mest kendte og populære. Prædikenen er kort og tager udgangspunkt i dåben. Gudstjenesten varer ca. 35 minutter og der er ingen altergang. Der afholdes et fælles informationsmøde for forældrene til gudstjenestens dåbsbørn tirsdag den 21. februar kl i Mårslet kirke. Sognepræst Mette Maria Kristensen Kirkebil Til gudstjenesterne i Mårslet Kirke kan ældre og dårligt gående bestille gratis transport. Ring til Else Svendsen senest fredag kl på tlf Kirken er åben Mårslet Kirke er normalt åben i dagtimerne mandag til fredag kl Alle er velkomne til at slappe af fra dagens stress og nyde roen i det smukke kirkerum. Er der herudover behov for at besøge kirken på andre tidspunkter, så kontakt : Sognepræst Hanne Davidsen i præstegården, Obstrupvej 4, 8320 Mårslet. Kampen mod sult fortsætter Søndag d. 4. marts 2012 deltager Mårslet Sogn igen i Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling ved at sende frivillige indsamlere på gaden. Vi vil gerne også lokalt være med til at yde en indsats i bekæmpelsen af akut sult rundt omkring i verden og ikke mindst aktivt at medvirke til at bekæmpe årsagerne hertil ved langsigtet udviklingshjælp og ved at arbejde for menneskers ret til at leve et værdigt liv. Det gør vi sammen med flere end 1300 andre sogne og omkring frivillige indsamlere. Ved sogneindsamlingen i 2011 som i øvrigt var 13. år i træk - samlede 60 frivillige i Mårslet Sogn ,85 kroner ind. På landsplan samlede indsamlere 15 mio. kroner. Indsamlingen sættes i gang kl i Sognehuset, Obstrupvej 4A, hvor menighedsrådet vil være vært ved et mindre traktement såvel før som efter selve indsamlingen. Sæt allerede nu X i din kalender og meld dig som indsamler på tlf / eller på k.lunderskov@gmail.com. Kirketider FEBRUAR 2012 SØNDAG d. 5. feb. kl Søndag Septuagesima Matt 25,14-30 Mette Maria Kristensen SØNDAG d. 12. feb. kl Søndag Seksagesima Mark 4,26-32 Hanne Davidsen SØNDAG d. 19. feb. kl Fastelavns søndag Familiegudstjeneste Hanne Davidsen SØNDAG d. 26. feb. kl s.e.fasten Luk 22,24-32 Hanne Davidsen MARTS LØRDAG d. 3. mar. kl Dåbsgudstjeneste Mette Maria Kristensen SØNDAG d. 4. mar. kl Mette Maria Kristensen TIRSDAG d. 6. mar. kl Børne Bamse gudstjeneste Mette Maria Kristensen SØNDAG d. 11. mar. kl Hanne Davidsen SØNDAG d. 11. mar. kl Ungdomsgudtjeneste Mette Maria Kristensen SØNDAG d. 18. mar. kl Jette Rosenberg Christensen SØNDAG d. 25. mar. kl Hanne Davidsen

19 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Studiedage 2012 Køn - Kirke - Kristendom Tak til Lis Nissen Som annonceret i decemeber/januar bladet indbyder Mårslet menighedsråd sammen med Tiset, Tranbjerg og Astrups menighedsråd til studiedage. Denne gang er temaet det stærkt omdiskuterede forhold mellem køn, kirke og kristendom. Alle studiedage afholdes på lørdage fra kl De første 2 studiedage er i februar og er beskrevet her. Information om det restende forløb findes på kirkens hjemmeside. Program: Sognepræst Karen Friis Plum: Kvinde og mand i Det Gamle Testamente Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem, sådan står der i den gammeltestamentlige skabelsesberetning. Vi blev skabt i Guds billede, så vi ligner ham, der åbenbart har både mandligt og kvindeligt i sig. Og så går det ellers der ud af. Menneskene bliver frugtbare og talrige, som de har fået besked på. Slægt følger slægters gang. Men Det Gamle Testamente fortæller meget andet end det. Det fortæller om kampe og spil mellem kønnene, det fortæller om barnløse og velsignede kvinder, dronninger og skøger, det rummer kærlighedssange og profetier. De bibelske fortællinger og det bibelske billedsprog er i høj grad bygget over samspillet mellem mandligt og kvindeligt. Det Gamle Testamente fortæller endvidere den utrolige historie om kærligheden mellem Gud og hans folk, den kærlighedshistorie, der går som en rød tråd gennem Det Gamle Testamente og som får sin kulmination i Det Nye. Foredraget holdes den 4. februar i Tiset sognehus, Gl. Horsensvej 77. Lektor dr. teol. Ole Davidsen: Paulus syn på køn og seksualitet Apostlen Paulus er ofte blevet kritiseret for sine konservative, patriarkalske udtalelser om køn og seksualitet. Kendt er udsagnene: Kvinderne skal tie stille i menig-hederne og Manden er kvindens hoved. Hertil kommer hans fordøm-melse af seksualitet mellem personer af samme køn. Taler Paulus med en guddommelig myndighed hævet over tid og sted, eller er også han et barn af sin egen kulturelle baggrund? Når vi ser nærmere på hans tekster, opdager vi, hvordan han slås med at sammentænke kristendom og samtidskultur, et problem, som vi selv er optaget af. Men kan vi virkelig bare overtage Paulus løsnings-forslag? Foredraget holdes 25. februar i Mårslet Sognehus, Obstrupvej 4 a. Sognepræst Hanne Davidsen Efter 13 år har Lis Nissen valgt at stoppe som kirketjener ved Mårslet kirke. I kirken såvel som i sognehuset har Lis arbejdet seriøst og godt. Gudstjenester og kirkelige hand-linger er blevet vel forberedt, så kirken stod klar og indbydende, når folk ankom. Sognehuset er blev passet med omhu, så børn, unge og ældre altid er trådt ind i et dejligt hus. I det daglige har Lis stået for arrangementer, indkøb, rengøring, booking af lokaler og meget andet. Hun har været et ungt og frisk pust, som såvel menighedsråd som ansatte har sat meget pris på. Vi vil her gerne bringe en stor tak til Lis Nissen for det arbejde, hun har lagt ved kirken og for det smil, hun har mødt os med i kirkedøren og i sognehuset. Lis stopper den 31. januar 2012, og der søges efter en afløser for hende. Nærmere herom kan ses på Mårslet kirkes hjemmeside. På vegne af Mårslet menighedsråd Erik Lund Sørensen (formand)

20 20 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Digteraften med Søren Ulrik Thomsen Der indbydes til digteraften med Søren Ulrik Thomsen onsdag den 7. marts kl i Mårslet sognehus Søren Ulrik Thomsen I 2011 udkom hans digtsamling Rystet Spejl. Den er blevet beskrevet som digte fra en mand midt i livet, der kigger tilbage på levet liv og tab og frem med nysgerrighed fra det sted i livet, han er. Digtsamlingen blev meget rost og har vel været hans største succes siden digtsamlingen Det værste og det bedste (2002), der blev hans folkelige gennembrud. Aftenen i Mårslet bliver helliget forfatterens oplæsning af digte fra Rystet Spejl efterfulgt af samtale med publikum om temaer som tiden, erindringen og døden. Entre: 50 kr. inkl. kaffe/the med brød Arrangører: Litteraturkredsen 8320 og Aktivitetsudvalget under Mårslet Menighedsråd. Fakta Søren Ulrik Thomsen er født i 1956 i Kalundborg. Han voksede op på Stevns og var i barndommen vant til oplæsning og at synge aftensange, så fornemmelse for sprogets og digtenes rytmik har tidligt været en del af hans liv. I skolen har han lært bl.a. Ingemanns sange at kende - en digter, som har betydning for Thomsens lyrik. Søren Ulrik Thomsen har læst litteraturvidenskab ved Køben -havns Universitet, men prioriterede digtningen frem for at færdiggøre studierne. Debutdigtsamlingen var City Slang (1981). Fastelavnsgudstjeneste for børnefamilier Søndag den 19. februar kl Igen i år byder vi velkommen til en festlig fastelavnsgudstjeneste, hvor kirken er smukt pyntet til lejligheden. for børnene. Husk at møde op udklædt! Vi glæder os til at se jer! Mårslet Hyggeklub Musikalsk underholdning Torsdag d. 9. februar kl Efter gudstjenesten er er der tøndeslagning udenfor sognehuset og i præstegårdshaven. Tønderne er på forhånd pyntet flot af minikonfirmanderne fra 3.c og 3.d. Når alle kattekonger og kattedronninger er fundet, går alle i sognehuset, hvor der er kaffe/te/ saftevand og fastelavnsboller til alle. Herefter vil der være konkurrencer, fastelavnssange og sjove lege Sognepræst Hanne Davidsen Sognemedhjælper Mette Bugge Keld s Kulinariske Kapel vil spille god og dejlig musik til at blive i godt humør af.

21 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Børneklubberne Mariehønen er legestuen for børn op til 6 år. Sognehuset, mandag kl Vil du vide mere så kontakt: Jette Kristoffersen, tlf eller Susanne Lunderskov, tlf Lærkereden er for alle børn fra BH klasse til og med 3. klasse. Vi synger, hører en fortælling fra Bibelen, leger og deltager i mange forskellige aktivi-teter. Sognehuset, mandag kl Ledere af Lærkereden er: Dorthe Bjerge, tlf Mette Nørgaard Pedersen, tlf Ørnereden er juniorklubben for de lidt større børn - fra klasse. Sognehuset, mandag kl Program kan fås i sognehuset. Ledere af Ørnereden er: Anders Kristoffersen, tlf René Lunderskov, tlf Der kan være ændringer i forbindelse med højtider og ferier. Mandagscaféen er åben den 2. mandag hver måned i Sognehuset fra kl Her serveres der frisklavet kaffe, te og rundstykker. Caféen byder også på en hyggelig snak i uforpligtende samvær med andre fra Mårslet. Og så er det tilmed helt gratis! Sognepræsterne Hanne Davidsen Præstegården Obstrupvej 4 Tlf hd@maarslet-kirke.dk Træffes bedst tirsdag, onsdag og fredag kl samt torsdag kl Mandag er fridag. Mette Maria Kristensen Balagervej Viby J. Tlf mmk@maarslet-kirke.dk Træffes bedst tirsdag, onsdag kl Mandag er fridag Mårslet Kirkes Hjemmeside Her finder du svar på mange kirkeligt relaterede spørgsmål ligefra adresser og aktivitets-kalendre, til info om hvordan man gør i forbindelse med navneændring. Menighedsrådet Der afholdes menighedsrådsmøde i Sognehuset, Obstrupvej 4 A Torsdag d. 23. februar kl Menighedsrådets møder er offentlige og alle er velkomne til møderne. Årsdrøftelse i Mårslet Indre Mission Onsdag den 22. februar kl , afholder vi den årlige drøftelse af vores arbejde. Der vil være arbejdsberetning, aflæggelse af regnskab og nyt fra børneklubberne. Mødet foregår hos Dorthe og Peter Bjerge, Baneleddet 6, Mårslet. Alle interesserede er velkommen. Øvrige adresser: ORGANIST OG KORLEDER Pia Labohn Tlf pl@maarslet-kirke.dk KIRKESANGER Lisbeth Frandsen Tlf lf@maarslet-kirke.dk KORDEGN Henny Margrethe Bauning Tlf hmb@maarslet-kirke.dk Træffes normalt på kirkekontoret i sognehuset, Obstrupvej 4 A, tirsdag og onsdag kl Tlf ellers henvises til sognepræsten på Tlf hd@maarlet-kirke.dk KIRKETJENER Stillingen vakant Telefontid kl Tlf SOGNEMEDHJÆLPER Mette Grøn Bugge Tlf mb@maarslet-kirke.dk Mandag er fridag KIRKEGÅRD, GRAVERKONTOR Ved Kirken 1 Tlf Inga Michels, graver Træffes kl ellers på kirkegården. im@maarslet-kirke.dk MENIGHEDSRÅDSFORMAND Erik Lund Sørensen Frøkærparken 68 Tlf els@maarslet-kirke.dk Kirkesiderne for februar redigeres af Hanne Davidsen, Mette Grøn Bugge

22 22 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Mange ville kunne få stor glæde af at vide mere om den fortid, der danner baggrund for den nutid - og ikke mindst den fremtid, de er en del af.. Bliv medlem af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening.. Kun 50 kr. for et personligt, og 80 kr. for et husstandsmedlemskab om året! Ring til Ingerlise Wendland, tlf eller wendland@mail.dk eller kig ned i Egnsarkivet. Der er åbent den 2. og 4. onsdag i hver måned undt. juli og december og begge dage fra kl. 16:00-17:30. Indgang fra skolens parkeringsplads på Obstrupvej. Her vil medlemmer af Lokalhistorisk Forening være til stede for en snak, tegning af medlemskab, salg af hæfter og evt. modtagelse af arkivmateriale eller andet. Arkivet er åbent onsdag den 8. og onsdag den 22. februar fra kl. 16:00 17:30 eller døgnet rundt på - Mail: maarsletegnsarkiv@gmail.com

23 MÅRSLET-bladet FEBRUAR TMG - Nyt GENERALFORSAMLINGER 2012 I TMG PETANQUE HÅNDBOLD BASKET BADMINTON GYMNASTIK CYKELMOTION VOLLEY FODBOLD MOTION TENNIS 8. FEBRUAR KL I HALHUSET 20. FEBRUAR KL I HALHUSET 21. FEBRUAR KL I HALHUSET 22. FEBRUAR KL I HALHUSET 22. FEBRUAR KL I HALHUSET 23. FEBRUAR KL I HALHUSET 27. FEBRUAR KL I HALHUSET 28. FEBRUAR KL I HALHUSET 28. FEBRUAR KL I MOTIONSAFD. 29. FEBRUAR KL I HALHUSET HOVEDGENERALFORSAMLING 19. MARTS KL I HALHUSET HALHUSET Åbent Mandag - torsdag TMG's hovedbestyrelse Forretningsudvalg: Formand Kurt Kirkedal Laursen kurt@kirkedal.dk Næstformand og halhusansvarlig Kent Pedersen makpedersen@mail.dk Kasserer Gerda Svendsen gjs@tdc.dk Afdelingsrepræsentanter: Badminton Steen B. Hansen steen@steenbhansen.dk Basketball Rikke Lysholm Rikke.lysholm@mail.dk Cykelmotion Stefan Brenstrup formand@maarslet.com Fodbold Jan Henriksen reintoft@henriksen.mail.dk Gymnastik Britt Skytte britt@tmggymnastik.com Håndbold Ole Gade ole@peektraffic.dk Motion Steen Bille bille1113@hotmail.com Pétanque Knud Rasmussen knud.else@live.dk Tennis Henrik Breyen hb@melindascandinavia.dk Volleyball Claus Jacobsen krusejacobsen@gmail.com

24 24 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Motion Bevidst træningsarbejde og nærende kost skaber både glæde og sundhed hos en person. Sådan lyder konklusionerne fra de to oplægsholdere, der senest har holdt foredrag for medlemmer af Mårslet Motionscenter: Katrine Primdahl og Kenneth Liljegren. I hvert sit foredrag tog de fat på arbejdet med at tilføre træning en større gejst og en bedre sundhedseffekt. Katrine Primdahl læser en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed på specialelinjen Human Ernæring ved Aarhus Universitet. I sit foredrag slog hun fast: Gå ikke sulten til træning og sørg for at spise sundt og nærende efter træning. Træning med sidegevinster Hun tog sit udgangspunkt i, at mennesket er bygget til at bevæge sig. Men spiser vi mere end vi forbrænder, lagrer vi det overskydende som sukker og fedt i kroppen. Protein gennem mad Derfor er de otte velkendte kostråd gode pejlemærker for et sundt liv, som f.eks. spis seks stykker frugt og grønt om dagen og sluk tørsten i vand. Vi behøver mineraler og vitaminer. Men især protein er vigtigt for opbygningen af vore muskler, når vi træner. Men undlad at tage proteintilskud, energibarer og energidrikke. Barerne er næsten som slik og dit behov for protein efter træning kan let opfyldes i dine hverdagsmåltider, forklarede Katrine Primdahl. Proteiner kan man bl.a. få igennem kød, kylling, mælk og linser. Proteinpulver nytter kun, hvis man træner på et meget højt styrketræningsniveau, sagde hun. Alternativet til kosttilskuddene ligger lige for i hverdagen: Spis en banan og et stort glas mælk eller en lille håndfuld mandler eller

25 MÅRSLET-bladet FEBRUAR yoghurt naturel med frugt og müsli eller pasta / ris med tomatsovs og grøntsager & kylling/fisk, nævnte hun. Sørg desuden for at drikke 1-1½ liter væske om dagen, gerne vand, tilføjede hun. Træn med omtanke Træning gør én glad og giver selvtillid, hvis bare man husker ikke at træne over evne. Sådan lød essensen af Kenneth Liljegrens foredrag om genoptræning efter en skade og gode træningsprincipper. Han er 38 år, lægeeksamineret fysiurgisk massør og tidligere bokser. Han er også instruktør i DGI act /crossfit i Mårslet Motionscenter. Han lagde ud med at slå et grundlæggende spørgsmål fast: Spørg allerførst dig selv, hvor du er bevægelsesmæssigt. Har du trænet før eller er det første gang, du prøver? I begge tilfælde skal du tænke dig om. Ofte går man i gang med at træne for hårdt. Går man f.eks. i gang som 50- årig, tror man i mange tilfælde, at man kan det, som man kunne, da man var 20. Men det kan man ikke. Han bad enhver om ikke at sammenligne sin træning med den, et andet medlem i centret laver samtidig, f.eks. med vægtbelastningen. Sæt ikke dine mål for højt. Det gør 90 procent af alle, fordi de ser resultatet af andres træning. Men sæt dine egne delmål og mål og hold dig til dem, understregede han. Variér din træning Med sin erfaring fra træning samlet efter mange års boksetræning, rådede Kenneth Liljegren andre til at bygge deres træning bevidst op. Er man f.eks. vant til meget intervaltræning med høj puls og høj intensitet som løber, bør man nok køre med lette håndvægte og mange gentagelser, lagde han ud og fortsatte: Vil man være stor og stærk, bruger man ofte store vægte. Men man kan også vælge at ville være brugbar og flot og så bruger mange gentagelser af sine øvelser. Så bliver man senet og hurtig i kroppen. Træningen i et motionscenter skal ikke bare være den samme hele tiden. Så kører man sur i det. Derfor anbefalede han alle at variere deres træning. Lav f.eks. forskellige hældninger i øvelserne, så du også træner de små hjælpemuskler i skulder. Kenneth Liljegren bad også en person, der har fået en skade, om at fortsætte sin træning. Bare på en anden måde end når man er rask. Træn noget andet i stedet, understregede han og tilføjer: Har du f.eks. seneskedehindebetændelse, så træn videre. Men kan du mærke, at øvelsen gør ondt, så stop den og øv i stedet den modsatte bevægelse. Bøj f.eks. musklen i underarmen modsat, så du sætter blodomløbet i gang. Gør du din træning bevidst, er gevinsten, at du bliver mere glad og får selvtillid. Steen Bille formand TMG motion, bille1113@hotmail.com Per 10. januar havde Mårslet Motionscenter / TMG motion 410 medlemmer. Vil du være medlem, kan du sende Steen Bille en mail og bede om en tilmeldingsblanket. Eller kig på tmg-fitness.blogspot.com eller

26 26 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Gymnastik Når dansen stopper, starter yoga op Et nyt år byder på både nye og gamle aktiviteter i gymnastiksalen: således blev vores nyoprettede yoga-hold fyldt på under 2døgn. Det er Signe Rasmussen der er instruktør for holdet. Hun er uddannet sygeplejeske og er nu i gang med sin yoga uddannelse, hvilket inkluderer at undervise et hold. Dejligt når tingene passer sammen ;-). Vi har allerede nok på venteliste til at kunne starte endnu et yoga hold, så sal og deltagere haves - instruktør savnes. Torsdag er der efter en ufrivillig pause kommet gang i byens seniorer. Torsdag kl 15:10 mødes de i salen og får sved på panden. Instruktør er Karrina Clausen - uddannet sygeplejeske og gymnast helt ned i blodet. Karrina sidder med i gym. bestyrelsen. Der er endnu plads til flere på holdet. Det gælder både mænd og kvinder. Der har været problemer med elektronisk tilmelding via hjemmesiden, da flere fejlagtigt tror de er optaget på holdet, når der er modtaget elektronisk svar. Da systemet ikke virker til vores tilfredstillelse, har vi helt droppet det og er vendt tilbage til tilmelding via direkte mail eller "gammeldags"post til Grethe - vores kasser. Skriv dit navn, adresse, alder og navnet på det ønskede hold. Så vil du efterfølgende modtage mail/opkald med konto nummer og andre informationer. Når din indbetaling er registreret, har du fået en plads på holdet. Vi beklager de problemer den elektroniske tilmelding har forårsaget. Går du med forårsfornemmelser a la gymnastik i maven, hører vi gerne fra dig. Måske kan vi finde ud af nogle forårsaktiviteter i gymnastiksalen, inden varmen igen sætter ind. Kontakt Britt (formand) på eller britt@tmggymnastik.com Vi glæder os til at høre fra dig. PS: vores lokal opvisning er den 24.marts. Mere information følger senere HALHUSET Åbent Mandag - torsdag

27 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Badminton Generalforsamling TMG Badminton TMG Badminton afholder ordinær Generalforsamling d. 22. februar 2012 kl i Mårslet Hallen. Dagsorden følger vedtægterne og ser således ud: 1. Valg af dirigent. 2. Afdelingens årsberetning til godkendelse (v/afdelingsformanden). 3. Afdelingens årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse (v/afdelingskassereren). 4. Fremlæggelse af afdelingens planer for det kommende år (v/afdelingsformanden). 5. Fremlæggelse af afdelingens budget for det kommende år (v/afdelingskassereren). 6. Valg af afdelingens bestyrelse. 7. Valg af bestyrelsessuppleant. 8. Valg af revisor og revisorsuppleant. 9. Indkomne forslag. 10. Eventuelt. Bestyrelsen vil gerne opfordre alle medlemmer til at bakke op om foreningens fortsatte udvikling, og vi kan således altid bruge frivillige, der har tid og mulighed for at bidrage med at løse de forskellige opgaver i løbet af året. Der er et aktuelt behov for medlemmer og suppleanter til bestyrelsen, men vi vil også meget gerne høre fra forældre eller spillere, der har lyst til at give en hånd med afvikling af stævner, turneringer m.v. Badmintonklubben er drevet af frivillige, og er i dag en velfungerende afdeling med en sund økonomi, men vi har brug for DIN hjælp. Mød derfor op på generalforsamlingen og vær med til at sikre den fortsatte positive udvikling i klubben. Bestyrelsen for TMG Badminton

28 28 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 UDLEJNING AF HALHUSET HalHuset er byens hus og kan gratis benyttes af : Alle afdelinger under TMG. Alle foreninger der er medlem af Mårslet Fællesråd. Erhvervsvirksomheder, offentlige og private institutioner og foreninger, der ikke er medlem af TMG eller Fællesrådet, kan leje HalHuset for 300 kr. pr. dag/aften. TMG og foreningerne under Fællesrådet har fortrinsret til at benytte lokalerne. Er HalHuset ikke reserveret af TMG eller en forening under Fællesrådet i de nærmeste 30 dage, kan øvrige foreninger leje HalHuset. Dvs. at HalHuset ikke kan reserveres og lejes længere end 30 dage frem i tiden. HalHuset kan IKKE lejes til private fester. Man kan låne/leje: Hele HalHuset Hulen (inderste mødelokale på 1. sal) Hemsen Caféen (dog ikke i almindelig åbningstid). Uanset om man lejer hele HalHuset eller kun et af de nævnte lokaler, er prisen 300 kr. pr. dag/aften. Alle lånere/lejere skal rydde op efter sig, tørre borde af, vaske op (opvaskemaskinen kan benyttes husk at tømme den for vand og slukke), feje og om fornødent vaske gulve. Efterlades HalHuset uden at være rengjort, skal man betale 500 kr. for rengøring. Der er rengøringsmidler til rådighed (findes i rummet under trappen til 1. sal). Reservation foretages i kalenderen i HalHuset (kalenderen findes i bladholderen til venstre for døren til køkkenet). Heri skal man skrive foreningens navn, kontaktperson, adresse, telefonnummer og . Nøgler lånes af den HalHus-ansvarlige (Kent Pedersen tlf ). Kaffe, øl og vand købes i HalHuset (når kiosken er åben). TMG - Hovedbestyrelsen

29 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Håndbold Julemanden kom forbi TMG Håndbold Fredag den 2/ kom julemanden forbi TMG håndbold i Mårslet - i skikkelse af filialdirektør Lars G Juhl fra Nordea der i sækken havde en check med til TMG Håndbold på ,-kr. Pengene er allerede øremærket til brug for indkøb af nye minimål, da behovet her er stort hos de over 50 børn i alderen 6 8 år. I fremtiden vil vi således have mulighed for at spille på 3 mini baner i Mårslet hallen. De mange andre ungdomsspiller og seniorspiller i TMG Håndbold har også mærket den generøse gave fra Nordea, da samtlige hold har fået nye bolde. Ved den officielle overrækkelse udtaler Filialdirektør Lars G. Juhl: Vi støtter i Nordea Fonden aktiviteter, der fremmer det gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Vi er glade for at kunne støtte op om det store arbejde der gøres i TMG Håndbold - som støtter op om det gode liv for børn og unge i Mårslet. TMG Håndbold siger TAK til Nordea På billedet ses filialdirektør Lars G. Juhl overrække checken til TMG håndbold Old boys håndbold Ud over Viby, så er TMG efterhånden den eneste klub i Århus Syd som har et Old boys hold i Håndbold. For få år siden var der 2 hold i TMG, men nu er vi kun 10 friske fyre tilbage. Så er du over 40 år, har spillet håndbold før, har et godt humør og lyst til at spille håndbold, så vil vi gerne have dig med på holdet. Med de mange års erfaring vi har, så behøver vi ikke at træne mere, men spiller kun kampe. ca pr. sæson Interesseret så kontakt Jacob Lind tlf , jacoblind@profibermail.dk

30 30 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012 Projekter kommer og går miljøet består Grønne guider blev sat i verden tilbage i De ca. 100 grønne guider rundt i Danmark skulle fremme bæredygtig tankegang bredt i befolkningen og hjælpe lokale projekter i gang. Der er blevet sat gang i mange projekter, og nogle af de ting, der blev taget fat på de første år, lever stadig videre i en eller anden form. Et projekt var klunsning på genbrugsstationen. Vi havde et forsøg, og det førte ikke til at klunsning blev tilladt, men til gengæld førte det til at man på alle genbrugspladser i Aarhus kan aflevere ting til genbrug, som så sælges videre via frivillige organisationer. Et andet projekt var, at der blev lavet en liste over alle de økologiske varer, man kunne købe i lokalområdet. I dag ville det være en næsten uoverkommelig opgave, så er der sket rigtig rigtig meget. I slutningen af 90 erne var der fokus på mange miljøtemaer. Med regeringsskiftet i 2001 blev miljøet kraftigt nedprioriteret. Senere kom klimadebatten med stor styrke, og der kom igen fokus på miljøet, men nu fra en klimavinkel. Men heldigvis er der væsentligt sammenfald med, at hvad der er godt for klimaet også i mange tilfælde er godt for miljøet, og som yderligere gevinst er det tit også godt for vores sundhed. Fx er det godt både for miljøet, klimaet og din sundhed at cykle i stedet for at tage bilen. Det er dejligt at cykle til alle de korte turer: til skole, til bageren, til idræt osv. Og for rigtig mange kan det også lade sig gøre at cyklen til arbejde. Tilsvarende er det godt både for miljøet, klimaet og din sundhed at spise flere grøntsager og mindre kød. Efter klimatopmødet i 2009 kom der igen træthed ind i miljødebatten, men de til tider påtrængende klimaproblemer som monster sommerregn og stormvejr gør, at vi ikke glemmer at klimaet og miljøet er en vigtig del af vores hverdag. Miljø er gået fra at være et emne for miljøaktivister til at være et emne, som tages seriøst. Når miljøbevidstheden i befolkningen skifter er det også vigtigt at skifte projekter, så de passer til virkeligheden. Grøn Guide funktionen har også skiftet. I var det en helt lokal funktion, i Beder-Malling-Ajstrup. Derefter blev det en Århus-ordning, hvor der var 7 guider, som dækkede hele Århus, men med regionalt udgangspunkt, hvor der var 2 guider i Århus Syd. Fra 2004 blev ordningen beskåret til at være 2½ stilling, med hele Århus som arbejdsområde. Fra 2012 vil grønne guider overgå til miljøarbejde i Børn og Unge Aarhus Kommune. Der vil derved komme fornyet fokus på miljøarbejdet med de 0-18-årige som målgruppe. Byrådet prioriterer at alle skoler og daginstitutioner i Aarhus får miljøledelse (dvs. arbejder systematisk med miljøbevidsthed og forbrug). Eller sagt på en anden måde, miljøbevidstheden skal op miljøbelastningen ned. Så der bliver nok at arbejde videre med som Grøn Guide i Børn og Unge. Grøn Guides arbejdsplads er her fra januar på Skolernes Læringscenter på Louisevej 29. Jeg håber, at jeg fortsat kan holde en god kontakt med Fællesrådene om det lokale miljøarbejde. Skolerne og daginstitutionerne som bliver de primære arbejdsområder i fremtiden er jo også en væsentlig del af lokalområderne. Så det er nu tid til at sige tak for mange gode år som grøn guide, lokal miljøvejleder, en særlig tak til de fællesråd i Syd som har bakket op om Grøn Guide arbejdet i form af Hold rent dage og meget andet. Et stort tak for et dejligt arbejdssted på Beder- Malling Bibliotek og for et dejligt lokalområde at arbejde i og ud fra. Venlig hilsen Birte Buhl

31 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Mårslet Run & Walk 2012 og overskuelig, da vi arbejder ud fra en velbeskrevet og præcis drejebog med fastlagte arbejdsopgaver. Har du lyst til at være med i vores meget hyggelige og dejlige RUN & WALK gruppe, så hører vi rigtig gerne fra dig - snarest muligt. Det er ikke en forudsætning at du selv er løber - alle kan være med. Mårslet Run & Walk er en veletableret og velfungerende aktivitet, som hvert år afholdes under Mårslet byfest i august måned. Løbet er med stor succes blevet en tilbagevendende begivenhed for mange voksne, børn og familier i Mårslet og omegn. Arbejdsgruppen bag løbet består af fire faste medlemmer (samt mange flere på selve løbsdagen), som gennem syv år har planlagt og arrangeret løbet. En person flytter fra byen og forlader dermed arbejdsgruppen til næste sommer, og skal løbet bestå i fremtiden, har vi hårdt brug for nye medlemmer til at hjælpe os i gruppen. Vi mødes ca. 3-4 gange årligt, og arbejdsindsatsen er rimelig beskeden Hanne Thulesen Kåre Sørensen John Johansen johnjohansen@youmail.dk

32 32 MÅRSLET-bladet FEBRUAR 2012

33 MÅRSLET-bladet FEBRUAR Giv en til Mårsletbladet Hunden kan indbetales på Reg. nr Konto nr