Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen

Transkript

1 Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen En undersøgelse ved to danske skadestuer Karen Elmeland & Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2003

2 Copyright: Karen Elmeland, Susanne Villumsen og Center for Rusmiddelforskning, 2003 Tryk: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk og Papir, Risskov ISBN: Center for Rusmiddelforskning Jens Baggesens Vej Århus N Tlf.: Fax: crf@au.dk

3 Indholdsfortegnelse FORORD INDLEDNING Formål med undersøgelsen Kort om projektet Kommunale handleplaner på alkoholområdet SKADESTUEBESØG OG ALKOHOLINDTAGELSE Resultater fra forundersøgelsen Tidligere undersøgelser Alkohol og indbragte akutte skadestilfælde ved to danske skadestuer Materiale og metode Læsevejledning FREDERICIA SYGEHUS SKADESTUE Kort opsummering Resultater Skadesbilledet patienternes oplysninger Skader og alkoholindtagelse Skadesbilledet personalets oplysninger Alkoholindtagelse HERNING CENTRALSYGEHUS SKADESTUE Kort opsummering Resultater Skadesbilledet patienternes oplysninger Skader og alkoholindtagelse Skadesbilledet personalets oplysninger Alkoholindtagelse DISKUSSION Validiteten af data Sammenlignende analyser Forebyggelsesperspektiver Litteraturliste Bilag

4

5 FORORD Nærværende rapport er en undersøgelse udarbejdet i tilknytning til projektet Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. I maj 1999 udsendte Sundhedsministeriet Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet, hvori kommunerne opfordredes til at iværksætte koordinerende og initierende forebyggelsesindsatser på alkoholområdet. I forlængelse heraf besluttede tre kommuner: Fredericia, Ikast og Randers sammen med Center for Rusmiddelforskning at iværksætte et treårigt projekt: Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Projektet blev udformet som et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt omhandlende metodeudvikling og afprøvning, implementering og evaluering af lokalt forankrede handlingsplaner på alkoholområdet. Projektet startede medio 2000 og er finansieret dels af Sundhedsstyrelsen (via aflønning af projektledere i de tre kommuner i projektets første år), dels af Socialministeriet der finansierer følgeforskningen og evalueringen af projektet samt de til projektet knyttede delundersøgelser. Med henblik på at afdække fremtidige indsatsområder i relation til forebyggelse af alkoholrelaterede skader blev det besluttet at gennemføre nærværende undersøgelse omhandlende sammenhængen mellem alkoholindtag og skadestilfælde, akut indbragt på skadestuerne. I perioden blev undersøgelsen gennemført ved de aktuelle sygehuse: Herning Centralsygehus (der som en del af sit opland har Ikast Kommune) og Fredericia Sygehus. Randers Centralsygehus måtte i sidste øjeblik, grundet mangel på personalemæssige ressourcer, afstå fra at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udleveret til patienterne på skadestuerne i den aktuelle periode samt et hertil supplerende spørgeskema til personalet på skadestuerne. Her skal rettes en særlig tak til personalet på skadestuerne v/herning Centralsygehus og Fredericia Sygehus, som på trods af en i forvejen travl og til tider stressende arbejdsdag indvilligede i at deltage i undersøgelsen, og i undersøgelsesperioden endvidere administrerede uddeling og indsamling af patientspørgeskemaerne. Også tak til Socialministeriet, som har finansieret denne delundersøgelse. Karen Elmeland Forskningslektor Susanne Villumsen Forskningsassistent 5

6 6

7 1. INDLEDNING 1.1 Formål med undersøgelsen Nærværende rapport er, som nævnt i forordet, en del-undersøgelse foretaget i relation til projektet Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Projektet, hvis sigte er at udvikle og afprøve forebyggende tiltag på alkoholområdet i tre danske kommuner: Fredericia, Ikast og Randers, startede medio 2000 med følgeforskning samt evaluering tilknyttet frem til sommeren Formålet med denne del-undersøgelse har været at undersøge sammenhængen mellem alkoholindtag og skader, akut indbragt på skadestuerne, med henblik på på baggrund af denne viden at kunne iværksætte forebyggende og/eller skadesminimerende tiltag. Det har således ikke været det primære formål at give et repræsentativt billede af alkoholindtag og skader på skadestuerne generelt, hovedsigtet har været at forsyne de lokale forebyggere i kommunerne med en viden om de aktuelle forhold i relation til alkoholindtag og tilskadekomster. Undersøgelsen fokuserer ikke på alkoholrelaterede skader, ligesom der heller ikke nødvendigvis er tale om skader, sket på grund af alkoholindtagelsen. Der er i undersøgelsen tale om skader i forbindelse med hvilke der også er indtaget alkohol. Undersøgelsen er gennemført i perioden Månederne november, december og januar er valgt, da der traditionelt er mange drikkesituationer i november og december, mens januar måned typisk er en mere afholdende periode. Vi har ønsket at undersøge, om dette afspejler sig i skadesbilledet på skadestuerne og i så fald hvorledes. I undersøgelsesperioden blev der uddelt spørgeskemaer til patienterne på Fredericia Sygehus Skadestue og Herning Centralsygehus Skadestue. Udover køn og alder blev patienterne spurgt om, hvor, hvornår og hvordan skaden er sket. Derudover blev patienterne bedt om at oplyse, om der har været alkoholindtag i forbindelse med skadeshændelsen. Deltagelse i undersøgelsen var frivillig og anonym. Herudover har personalet udfyldt et skema i relation til den enkelte patient omhandlende kontaktårsag, skadesmekanisme, skøn om patienten havde indtaget alkohol samt registrering af, om patienten har/ikke har kunnet henholdsvis ønsket/ikke ønsket at udfylde skemaet (se endvidere bilag 1-4). Fra Fredericia Sygehus blev der returneret 991 patientskemaer heraf var 862 positivt udfyldte. Endvidere blev der returneret 958 personaleskemaer. Fra Herning Centralsygehus blev der returneret 783 patientskemaer heraf 7

8 var 739 positivt udfyldte. Endvidere blev der returneret 748 personaleskemaer. Rapporten bygger således på analyse af de ovennævnte data. Herudover inddrages andre skadestue-undersøgelser primært danske - samt data fra tidligere rapporter, udarbejdet i tilknytning til projektet Kommunale handleplaner på alkoholområdet. 1.2 Kort om projektet Kommunale handleplaner på alkoholområdet Inden for den internationale alkoholforskning har man forsøgt at definere/beskrive forskellige nationale alkoholkulturer på en skalalinie, hvor de to yderpunkter karakteriseres som henholdsvis våd alkoholkultur og tør alkoholkultur. De to yderpunkter er primært defineret via per capita konsumtionen af alkohol. Våde alkoholkulturer er udover en høj per capita konsumtion af alkohol karakteriseret ved, at der kun findes en meget lille del af befolkningspopulationen, som er afholdende, og der ses et drikkemønster hos den øvrige del af befolkningen, hvor der drikkes forholdsvis meget og ofte. I disse kulturer konstateres en relativ høj dødelighed i forhold til levercirrose, men en relativ lav dødelighed i relation til akutte alkoholforgiftninger eller som følge af alkoholrelateret vold. Tørre alkoholkulturer er karakteriseret ved, at en stor del af befolkningspopulationen er afholdende, der drikkes ikke så ofte, men til gengæld er drikkesituationerne ofte karakteriseret ved beruselses-drikning. Her ses en forholdsvis høj dødelighed i relation til akutte alkoholforgiftninger samt i relation til alkoholrelaterede voldstilfælde. Til gengæld er dødeligheden i forhold til levercirrose relativ lav (Skog, 1985; Room & Mäkalä, 2000). I henhold til ovenstående må den danske alkoholkultur, som den har formet/udviklet sig gennem det sidste halve århundrede, karakteriseres som en våd alkoholkultur. Antallet af alkoholrelaterede dødsfald er mere end tredoblet i de seneste årtier. Først i 1960 erne udgjorde alkoholrelaterede dødsfald godt 2% af samtlige dødsfald, mens 4,6% af samtlige dødsfald i 1998 blev tilskrevet en alkoholrelateret diagnose, og det er netop levercirrose, der her er en af de væsentligste dødsårsager (Sundhedsstyrelsen, 2003a). Alkoholbrug, -overforbrug og misbrug skønnes endvidere at udgøre væsentlige faktorer i relation til danskernes livsstilssygdomme (se bl.a. rapport fra DSI & SSF, 1996), hvilket også afspejles i omkostninger i samfundsøkonomien (se bl.a. Sundhedsministeriet, 1999). 8

9 Lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug (1994) angiver flere veje til at modvirke/mindske alkoholmisbrug og alkoholrelaterede skader. Det fremgår af loven og bemærkningerne, at kommunerne har et væsentligt ansvar for at udforme en misbrugspolitik, der følger op på nationale politikker og kan medvirke til en reduktion af misbrug. Kommunerne ses som havende en central rolle, ikke mindst fordi de skønnes at have et bredt sæt af virkemidler på tværs af forvaltningerne og i et samspil med bevillingsnævn, politi, SSP og foreningslivet. Kommunerne har på denne baggrund mulighed for at udforme en overordnet politik om rusmidler, som kan udmøntes i praktiske initiativer. I forhold til et centralstatsligt ønske om en skærpelse af de alkoholpolitiske virkemidler har der været udtrykt ønske om amters, kommuners og lokale myndigheders aktive deltagelse i forhold til indsatser i lokalområderne. Således fremhæves i Notat om samordnet behandlingsindsats på alkoholområdet (Socialministeriet & Sundhedsministeriet, 1997) amternes og kommunernes ansvar i forhold til den lokale og tværfaglige indsats på forebyggelsesområdet. I en rapport fra 1998 fra Politimesterforeningen: Alkoholog narkotikakontrol peges der ligeledes på lokalområdet som et særligt indsatsområde i forhold til politiets opgaver, især i forbindelse med kontrol af det aktuelle restaurationsliv, indskriden over for beruset adfærd på offentlige steder, kontrol af salg af alkohol til mindreårige osv. I Regeringens folkesundhedsprogram (Sundhedsministeriet, 1999) fremhæves lokalområdet som en vigtig indgang til at forebygge den sociale ulighed i sundhed, og kommuner og amter opfordres til at udarbejde politikker på livsstilsområderne: tobak, alkohol, kost og motion. Især kommunernes rolle fremhæves, og det pointeres, at i programperioden skal: Kommunernes forebyggelsesaktiviteter styrkes. Samarbejdet mellem den lokale sundhedstjeneste og socialtjeneste intensiveres for at sikre effektive forebyggelsesindsatser særlig over for svage borgere. Borgernes nærmiljø i lokal- og boligområder i stigende grad være målet for sundhedsfremme og forebyggelse. På et møde 18. maj 1998 besluttede Alkoholpolitisk Kontaktudvalg at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle se på, hvorledes kommunale handlingsplaner på alkoholområdet kunne udformes og iværksættes. Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var et ønske fra politisk side om at forbedre indsatsen på det forebyggende, behandlende og efterbehandlende område over for alkoholmisbrug og alkoholforbrug. I maj 1999 udsendte Sund- 9

10 hedsministeriet så Forslag til kommunal handlingsplan på alkoholområdet, hvori kommunerne blandt andet opfordres til at nedsætte særlige forebyggelsesnævn, hvis opgave skal være dels at udføre de opgaver, som de traditionelle bevillingsnævn hidtil har varetaget under inddragelse af forebyggelsespolitiske overvejelser, dels at fungere som initiativtagere i forhold til udarbejdelse af en kommunal alkoholpolitik. I Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet anføres det, at en kommunal handlingsplan skal have til formål: At øge borgernes, herunder især forældrenes, viden om og engagement i det alkoholpolitiske arbejde. At beskrive og registrere lokale alkoholproblemer og foreslå løsningsmuligheder. At beskrive den forebyggende indsats i kommunens skoler, på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, i idrætsforeninger og på idrætsanlæg. At tage stilling til alkoholtilgængelighed (bl.a. antal bevillinger). At sætte fokus på særligt udvalgte grupper. I forlængelse heraf besluttede tre kommuner: Fredericia, Ikast og Randers sammen med Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet at iværksætte et treårigt projekt: Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Projektet blev udformet som et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt omhandlende udvikling, implementering og evaluering af lokalt forankrede handlingsplaner på alkoholområdet. Idéen til projektet opstod i slutningen af 1990 erne, hvor bl.a. politikerne i Ikast Kommune længe havde udtrykt bekymring for især de unges alkoholforbrug, herunder den stadig lavere debutalder. Med henblik på at få iværksat et projekt, der kunne initiere debat og diskussion omkring alkoholkulturen i kommunen i al almindelighed og den aktuelle rusmiddelorienterede indsats i særdeleshed, blev der taget kontakt til Videnscenter om Alkohol (København) og Center for Rusmiddelforskning (Aarhus Universitet). Resultatet af diskussionerne blev, at man enedes om at iværksætte et flerkommuners projekt, hvis forudsætning dels skulle være en forudgående afdækning af alkoholrelaterede problemområder i kommunerne, dels en løbende komparativ procesevaluering af projektforløbene. Der blev således i 1998 taget kontakt til Randers og Fredericia Kommuner med henblik på samarbejde omkring et sådant projekt. Videnscenter om Alkohol trak sig i 1999 grundet manglende ressourcer ud af projektet. Projektdiskussio- 10

11 nerne fortsatte imidlertid blandt kommunerne og Center for Rusmiddelforskning, og i Ikast Kommune ansatte man pr en projektleder til at forestå den kommende forebyggelsesindsats. I Randers og Fredericia Kommuner blev der i midten af år 2000 indsendt ansøgninger til Sundhedsstyrelsens pulje omkring Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Ansøgningerne blev imødekommet, og der blev pr ansat projektledere i begge førnævnte kommuner. Der er således tale om et tre-kommuners projekt omkring modeludvikling og implementering af kommunalt forankrede handlingsplaner på alkoholområdet. Udgifterne til løn til de ansatte projektledere afholdtes i projektets første år af Sundhedsstyrelsen, mens Socialministeriet har dækket udgifterne i forbindelse med følgeevaluering, del-undersøgelser, erfaringsopsamling, analyser mv., som er blevet varetaget af Center for Rusmiddelforskning frem til midten af En samlet afrapportering af projektet vil blive offentliggjort i begyndelsen af Med henblik på en forudgående problemafdækning i relation til alkoholområdet i de tre kommuner blev der i efteråret 2000 foretaget kvalitative interviews med nøglepersoner inden for feltet i kommunerne (misbrugs/forebyggelseskonsulenter, politikere, politiet, personale på skadestuerne, praktiserende læger, SSP-medarbejdere mv.), herudover blev også almindelige borgere i kommunen interviewet. Endvidere blev også eventuelle tidligere, lokale undersøgelser vedrørende rusmiddelproblematikken inddraget. Hensigten var at få givet et i første omgang nok lidt kalejdoskopisk billede af rusmiddelsituationen i de enkelte kommuner, som den oplevedes af såvel borgere i almindelighed som nøglepersoner i særdeleshed. Problemafdækningen skulle endvidere tjene som inspirationskatalog i forhold til iværksættelse af alkoholforebyggelsesprojekterne. For, som det pointeres i WHO-publikationen Community and municipal action on alcohol : It is important to obtain a clear picture of the extent and pattern of alcohol use in the community and the costs and benefits of this use. National data are useful, but often lack the quality of specificity and relevance that is so important in stimulating local interest. If feasible, it is far better to extract local data from national statistics and compare these with national evidence. Local surveys of drinking habits can be very costly and timeconsuming; the need for more research should not become an excuse for inaction. (Ritson, 1995;12) 11

12 De kvalitativt baserede forundersøgelser tjente i henhold til ovenstående flere formål: At få kreeret et billede af den oplevede rusmiddelsituation i de enkelte kommuner hvorpå der forholdsvis hurtigt kunne planlægges og ageres. At få skabt et overblik over den hidtidige og eksisterende indsats. At få introduceret forebyggelsesprojektet for de lokale nøglepersoner. At få afdækket, hvilken lokal viden der var tilgængelig i relation til fremtidige forebyggende indsatser. At få afdækket behovet for yderligere viden. De udarbejdede lokalsamfundsprofiler, som tilgik kommunerne primo 2001, viste, at der kun eksisterede sporadisk viden i de enkelte kommuner omkring den lokale rusmiddelkultur. Udover enkelte, lokale undersøgelser omhandlende børn og unges rusmiddelvaner tog forebyggelsen primært udgangspunkt i dels nationale data, dels de enkelte forebyggeres erfaringsbaserede viden om forholdene i de pågældende lokalområder. Efter gennemgang af de enkelte lokalsamfundsprofiler blev der fra forebyggernes side udtrykt ønske om yderligere indsigt i sammenhængen mellem alkoholindtag og tilskadekomst. En sådan viden, mente man, kunne danne basis for nye såvel forebyggende som skadesminimerende tiltag. Det var på denne baggrund nærværende undersøgelse blev iværksat. 2. SKADESTUEBESØG OG ALKOHOLINDTAGELSE 2.1 Resultater fra forundersøgelsen I efteråret 2000 blev der foretaget kvalitative interviews med personalet (læger, sygeplejersker) ved Fredericia Sygehus, Herning Centralsygehus og Randers Centralsygehus skadestuer. Hensigten var at få skabt et billede af sammenhængen mellem indbragte akutte skader og alkoholindtag. Til brug for ulykkesklassificering anvender skadestuerne et skadesregister, men der er ikke i dette register registreret oplysninger om patientens evt. forudgående alkoholindtagelse. Dette registreres generelt kun ved trafikulykker samt ved arbejdsskader. Der eksisterer således ikke noget reelt overblik over, i hvor mange skadestilfælde alkohol er involveret. 12

13 På skadestuen ved Fredericia Sygehus havde personalet udarbejdet en oversigt over de mest almindelige ulykker/skader, som de (subjektivt) oplevede i forbindelse med alkoholindtagelse: Alkoholrelaterede faldulykker: Alkoholrelateret vold: Alkoholforgiftninger: Alkoholmisbrugere: Andre alkoholrelaterede skader: Sår Brud Forvridninger Hjernerystelse Hustruvold Vold mod børn Slagsmål Udpumpning Observation Leverskade Bliver fundet og indlagt til observation Anden sygdom Trafikulykker Selvmordsforsøg (Notat fra Fredericia Sygehus Skadestue, 2000) I forbindelse med at skulle udtale sig om skader og alkohol, havde personalet størst fokus på dels de helt unge, som blev indbragt med akut alkoholforgiftning, dels alkoholmisbrugere, som kom jævnligt ofte med faldskader og som via deres opførsel oplevedes at fylde meget på skadestuen : Jo, jeg synes nok, jeg tænker mest på de unge, når de kommer ind bevidstløse af druk. Jeg synes, det bliver oftere og oftere, vi oplever det, men jeg har ikke umiddelbart tal på det. Det gode ved det er, at vi som regel kun ser dem én gang... heldigvis da, så har de jo nok lært noget...om end på den hårde måde. Noget andet er den faste skare, dem som står på torvet og drikker, de kommer jo med jævne mellemrum enten de nu er faldet eller har været oppe at toppes indbyrdes. (Interview med personale ved skadestue) Ja, vi har jo nogle, der kommer ofte MEGET påvirkede, og de tager faktisk utrolig meget af vores tid. Nogle gange er de jo også aggressive vi 13

14 har da af og til måttet tilkalde politiet, men som regel klarer vi det selv, men helt nemt er det nu ikke. På et eller andet tidspunkt vil de jo ikke, som vi vil, og så.... (Interview med personale ved skadestue) Selvfølgelig spotter man nok mest de helt unge, der har været i byen... og som så ikke har kunnet styre de våde varer, de ender så aftenen eller natten her hos os. Om der er blevet flere eller færre af de tilfælde gennem de sidste år, kan jeg ikke helt vurdere. Umiddelbart vil jeg sige, at der er blevet flere, ja, jeg synes vi ser flere i dag end for nogle år tilbage. (Interview med personale ved skadestue) Umiddelbart tænker jeg mest på alkoholmisbrugerne, dem ser vi jo jævnligt her når de nu er kommet til skade på den ene eller den anden måde... eller de bare tror, de er kommet til skade. På et tidspunkt besluttede vi at gøre noget, vi fortalte dem så om alkoholambulatoriet og gav dem en pjece med, når de gik. Det eneste, der kom ud af det, var, at det flød med pjecer ved udgangen... der smed de dem jo bare. Så det var resultatet en hel masse rengøring og ellers ingenting, så det er vi holdt op med. (Interview med personale ved skadestue) Mens personalet stort set enstemmigt finder det naturligt og nødvendigt at undersøge sammenhængen mellem alkoholindtag og skader i forbindelse med trafikulykker samt i forbindelse med arbejdsulykker, så er man mere ambivalent i relation til andre typer af skader og ulykkeshændelser: Ja, men det er jo klart, at der bliver taget blodprøve og testet for alkohol i forbindelse med trafikulykker og også i forbindelse med arbejdsskader, altså af hensyn til fx en eventuel forsikringssag, men ellers gør vi det jo ikke. Og fordi hr. og fru Hansen har delt en flaske vin til maden, og hun så snubler og forstuver foden... ja, så kommer det jo sådan set ikke os ved, at hun har drukket et glas vin forinden, vel. (Interview med personale ved skadestue) Ja, jeg ville da nødig stå og skulle spørge hver enkelt patient, om han eller hun havde drukket, forinden de kom til skade, det ville jo være ligesom at postulere, at de var kommet til skade, fordi de havde drukket, og sådan behøver det jo altså ikke at være. (Interview med personale ved skadestue) 14

15 Altså, jeg tror da selv, jeg ville føle det ubehageligt, hvis jeg kom på en skadestue med en skade, og jeg blev udspurgt, om jeg havde drukket i forbindelse med. Altså hvis det var fordi, jeg havde været til fest og var fuld og var faldet... ja, så ville jeg da nok selv sige, at jeg var fuld og det ville de da i øvrigt også nok kunne se, men hvis jeg bare havde drukket en øl til søndagsfrokosten, så... nej, det, synes jeg ikke, ville være relevant at fortælle. (Interview med personale ved skadestue) Det synes således, som om alkoholindtagelse i moderate mængder i det store og hele opfattes som et privat og intimt anliggende, som de fleste stadig anser nærmest som en blufærdighedskrænkelse at blande sig i eller spørge ind til. Der eksisterer dog et billede af, at der er en tæt sammenhæng mellem antal akut indbragte skadestilfælde og alkoholindtagelse i større mængder: I: Kan I mærke det på antal af indbragte skader, fx ved højtider eller ved andre lejligheder, hvor vi har tradition for at drikke lidt ekstra. P: Ja, det kan vi da vi ser det især ved sommertide. Altså hele eksamenstiden, sidste skoledag osv. det kan vi da godt mærke her hos os. (Interview med personale ved skadestue) Ja, jeg vil nok sige, at vi måske især mærker det omkring de store idrætsstævner, der kan dagene være fyldt med skader, hvor halvdelen skyldes sport... den anden halvdel sprut. (Interview med personale ved skadestue) Ja, vi kan da godt mærke fx julen og nytåret, sommerferien med for den sags skyld. Folk kommer jo altså nemmere til skade, når de er fulde og når de fx falder, så falder de også oftere lidt tungere og kommer på den måde også mere til skade... end hvis de havde været ædru. (Interview med personale ved skadestue) Der eksisterer således en klar opfattelse af sammenhængen mellem beruselse og tilskadekomst, mens billedet af sammenhængen mellem indbragte skadestilfælde og mere moderat alkoholindtagelse synes ret vagt. Det er på denne baggrund, at nærværende undersøgelse er blevet iværksat. Hensigten har som tidligere nævnt ikke været at fokusere på direkte alkoholrelaterede skader, men at undersøge i hvor mange skadestilfælde der er (selv moderat) alkoholindtag involveret. 15

16 2.2 Tidligere undersøgelser I Sundhedsministeriets rapport om De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug (1999) skønnes udgifterne til skadestuebesøg, hvor skaden skyldes alkoholforbrug, at udgøre 52 mio. kr. (i 1996). Opgørelsen bygger på tre undersøgelser, heraf to ældre studier (Krusell et al., 1982 og Helleland et al., 1982) samt et på det tidspunkt endnu upubliceret studie fra Amager Hospital (Jensen et al., 2000). Førstnævnte undersøgelse er foretaget på Århus Amtssygehus skadestue. Her fandt man, at 15% af patienterne i undersøgelsesperioden på 10 måneder i 1979 havde en alkoholpromille større end 0,8. Det andet studie fra 1982 er foretaget på Randers Centralsygehus Skadestue, hvor man fandt, at 8,4% af patienterne, svarende til 268 patienter, havde en alkoholpromille større end 0,22 i undersøgelsesperioden på tre en halv måned i foråret Det drejede sig fortrinsvis om mænd i alderen år. 43,4% af de positive havde en blodalkoholkoncentration på over 1,5 promille. Værtshus- og trafikulykker var tydeligt overrepræsenteret blandt de alkoholpositive med henholdsvis 21,7% og 15,0%, hvorimod arbejdsulykker kun udgjorde 4,9% blandt de alkoholpositive. I denne undersøgelse fik alle skadestuepatienter, der indgik i undersøgelsen, såvel alkoholpositive som alkoholnegative tilbudt nærmere information om alkohol. De interesserede fik opgivet adresse og telefon nr. på det til centralsygehuset knyttede alkoholambulatorium. 9,3% af de alkoholpositive og 8,8% af de alkoholnegative opgav at være interesseret i en sådan information, men kun én person henvendte sig i ambulatoriet. I ingen af førnævnte to studier vurderes det, om alkohol var den direkte årsag til ulykken. Undersøgelsen fra Amager Hospital er en prospektiv undersøgelse blandt skadestuepatienter i perioden til I alt 395 myndige over 18 år blev over 10 døgn inkluderet efter informeret samtykke på skadestuen (197 patienter ønskede ikke at deltage). Efter inklusion udfyldte patienterne et spørgeskema vedrørende alkoholforbrug, rygevaner og medicinforbrug. Diagnose, skadetype og mekanisme blev registreret ud fra skadejournalen. Som led i projektet fik patienterne også taget blodprøver til senere analyse for alkoholmarkør. I alt 243 mænd og 152 kvinder gennemførte undersøgelsen. Incidensen af alkoholpatienter (fem eller flere genstande dagligt eller 35 genstande ugentligt i mindst seks måneder) var 41% hos mænd og 14% hos kvinder, mens der var 56% af mændene og 25% af kvinderne, som drak over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (21 ugentligt for mænd og 14 for kvinder). Der blev således fundet overraskende mange skadestuepatienter med et skadeligt alkoholforbrug, ligesom det blev fundet, at dette overforbrug var associeret med hyppigere skader. 16

17 Herudover er der ikke i studier fra åbne skadestuer foretaget registrering af alkoholforhold, bortset fra to mindre undersøgelser, hvoraf det ene vurderer hyppigheden af subjektiv alkoholpåvirkning hos tilskadekomne cyklister (Larsen et al., 1995). Denne undersøgelse inkluderer cyklister ældre end 14 år, skadet ved færdselsuheld og behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital i perioden fra september 1988 til august Der indgik i alt tilskadekomne cyklister, som udfyldte et spørgeskema vedrørende påvirkning af alkohol på ulykkestidspunktet. 18% af de tilskadekomne cyklister angav, at de var påvirkede af alkohol på ulykkestidspunktet. Ulykker med alkoholpåvirkede cyklister viste sig ofte at være eneuheld og foregik hyppigst i weekender og om natten. Det andet studie (Hansen, 1994) beskæftiger sig med alkoholforhold blandt voldelige og aggressive patienter på skadestuen ved Odense Sygehus. I en etårig undersøgelsesperiode ( ) blev der via spørgeskemaer udfyldt af personalet registreret 36 patienter med aggressiv og voldelig adfærd. 75% af disse patienter kunne umiddelbart identificeres som påvirkede af forskellige rusmidler. 58% af de aggressive patienter var spirituspåvirkede. I 50% af de registrerede tilfælde med aggressiv adfærd blev politiet tilkaldt som hjælp i den akutte situation. I de tre første studier har patienterne, som led i undersøgelsen, fået taget blodprøve. Studiet af de tilskadekomne cyklister bygger på undersøgelse af selvrapporteret påvirkning på ulykkestidspunktet, mens det sidste studie bygger på oplysninger fra skadestuepersonalet. Nærværende undersøgelse bygger udelukkende på selvrapporteret alkoholindtag, samt oplysninger fra personalet foretaget udfra et skøn, hvilket betyder, at nogle ikke-alkoholpatienter godt kan tilhøre alkoholgruppen, mens det omvendte næppe er sandsynligt. Andelen af skader, i forbindelse med hvilke der også er indtaget alkohol, kan således meget vel være større, end denne undersøgelse viser. 2.3 Alkohol og indbragte akutte skadestilfælde ved to danske skadestuer Materiale og metode I perioden blev der uddelt spørgeskemaer til de patienter ved Fredericia Sygehus Skadestue og Herning Centralsygehus Skadestue, som kom på skadestuen grundet en akut skade/ulykkeshændelse, som var 15 år eller derover, og hvis tilstand skønnedes at muliggøre besvarelse af spørgeskemaet. Spørgeskemaet skulle udfyldes på skadestuen og derefter afleveres til personalet, deltagelse var frivillig og anonym. Udover køn og 17

18 alder blev patienterne spurgt om, hvor, hvornår (dato og tidspunkt) samt hvordan skaden var sket. Derudover er patienterne blevet bedt om at oplyse, om der var alkoholindtagelse i forbindelse med skadeshændelsen. For hvert skema fra den enkelte patient udfyldte personalet ligeledes et skema, omhandlende kontaktårsag, skadesmekanisme, skøn om hvorvidt patienten havde indtaget alkohol, samt registrerede her også, hvorvidt patienten ikke havde kunnet/ønsket at udfylde patientskemaet (se endvidere bilag 1-4). Fredericia Sygehus Skadestue er en åben skadestue, hvor enhver kan henvende sig uden henvisning, hvis lægehjælp skønnes nødvendig. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om Skadestuernes virksomhed 2002 (Sundhedsstyrelsen, 2003b) havde skadestuen ved Fredericia Sygehus i 2002 i alt skadestuebesøg. Ved skadestuen er antallet af patienter i den 3- måneders undersøgelsesperiode opgjort til patienter. Det vides dog ikke, hvor mange af disse der reelt var inkluderbare i relation til nærværende undersøgelse. Der blev returneret 991 patientspørgeskemaer, heraf var 862 positivt udfyldte. 129 patienter har ikke kunnet/ønsket at udfylde skemaet (afleveret blankt skema eller sat kryds ved ikke ønsket ). 958 personaleskemaer blev returneret, af disse vedrørte 832 skemaer de patienter, der positivt selv havde udfyldt et patientskema. 126 skemaer vedrørte de patienter, der havde markeret ikke at kunne/ønske at udfylde patientskemaet. Herning Centralsygehus Skadestue er en lukket skadestue, hvor der kræves lægehenvisning/visitation, før den enkelte patient kan komme. Ifølge rapporten Skadestuernes virksomhed 2002 havde skadestuen i 2002 i alt skadestuebesøg. Ved skadestuen er antallet af patienter i den 3- måneders undersøgelsesperiode opgjort til patienter. Det vides heller ikke her, hvor mange der reelt var inkluderbare i relation til denne undersøgelse. Der blev returneret 783 patientspørgeskemaer, heraf var 739 positivt udfyldte. 44 patienter har ikke kunnet/ønsket at udfylde skemaet. 748 personaleskemaer blev returneret, af disse vedrørte 704 de patienter, der positivt selv havde udfyldt et patientskema. 44 skemaer vedrørte de patienter, der tilkendegav ikke at kunne/ville udfylde patientskemaet. Grunden til, at der ikke eksisterer personaleoplysninger på samtlige patientskemaer, angives af personalet at bero på, at det i spidsbelastningssituationer på skadestuen simpelthen ikke var muligt at afse personaleressourcer til at forsyne de aktuelle, indkomne skemaer med de supplerende personaleoplysninger. 18

19 2.3.2 Læsevejledning I det følgende vil der blive givet en beskrivelse af de patienter, der udfyldte et spørgeskema i ovennævnte periode på de to skadestuer, samt de supplerende personaleoplysninger. Resultaterne præsenteres som procentvise fordelinger. På de variable, hvor der ses en signifikant forskel på køn eller alder, er dette angivet ved p<0,05. Antal patienter, der indgår i de enkelte resultatpræsentationer, kan variere, afhængigt af hvor mange patienter der har besvaret de enkelte spørgsmål. Antal patienter er angivet ved N. Først gives der en kort opsummering af såvel patienternes som personalets besvarelse af spørgeskemaerne. Herefter præsenteres resultaterne fra patienternes besvarelse af spørgeskemaet, hvorefter følger en beskrivelse af de patienter, som har angivet, at der var alkoholindtag i forbindelse med tilskadekomst. Den korte opsummering og resultatafsnittet præsenteres først for Fredericia Sygehus Skadestue og derefter for Herning Centralsygehus Skadestue. Det skal endnu engang pointeres, at de præsenterede resultater udelukkende bygger på de indkomne besvarede spørgeskemaer. Der er således ikke tale om et generelt billede af patienter/skader ved de to skadestuer, men en præsentation af de patienter, som i undersøgelsesperioden blev indbragt med en akut skade, og hvor spørgeskema er returneret. 3. FREDERICIA SYGEHUS SKADESTUE 3.1 Kort opsummering Patienternes besvarelse af spørgeskemaet 87% (svarende til 862 patienter) har positivt besvaret og afleveret det udleverede spørgeskema. 13% (svarende til 129 patienter) har afleveret spørgeskemaet med en angivelse af, at de ikke har kunnet eller ønsket at udfylde skemaet. Ifølge den oprindelige aftale med skadestuepersonalet blev den nedre aldersgrænse med henblik på udlevering af spørgeskema sat til 15 år. Der synes dog imidlertid generelt også at være blevet udleveret spørgeskemaer til yngre patienter, som har besvaret og afleveret disse. Vi har valgt (udfra formålet med undersøgelsen) at inkludere disse i undersøgelsen. 19

20 Mere end en tredjedel af de patienter, der har udfyldt spørgeskemaet, er mellem år. Det er tilsvarende den aldersgruppe, der især angiver at have drukket alkohol i forbindelse med skaden. Halvdelen af patienterne oplyser, at skaden har fundet sted enten hjemme eller på arbejde. For gruppen af patienter, hvor alkohol har været involveret, ses skadestedet derimod at være: hjemme hos andre, på café/restaurant eller hjemme. Kun en enkelt patient er kommet til skade på arbejde efter indtagelse af alkohol. Trafik/køretøjsulykker udgør mindre end 10% af skaderne. Fem patienter oplyser i den forbindelse at have indtaget alkohol. November synes at have været den mest skadesbelastede måned. Samlet over den tre måneders undersøgelsesperiode ses skaderne at være nogenlunde ligeligt fordelt på ugens syv dage. Derimod ses skaderne især at forekomme fredag til søndag, når patienten har indtaget alkohol. Hovedparten af skaderne sker i dagtimerne, hvorimod patienter, der har indtaget alkohol, oftest opsøger skadestuen mellem midnat og kl. 06:00. Personalets besvarelse af spørgeskema Der blev afleveret 958 spørgeskemaer fra personalet. Den hyppigste kontaktårsag er på baggrund af en ulykke. Én ud af 20 kontaktårsager skyldes vold. Sandsynligheden for at komme til skade ved vold er væsentlig større efter indtagelse af alkohol. Slag/stød fra genstand eller person samt slag/stød på grund af fald er hyppigst forekommende skadesmekanismer. Dette gælder tillige, hvor alkohol har været involveret. Dog ses slag/stød fra genstand eller person her med en væsentlig større andel af skadesmekanismerne. 3.2 Resultater Skadesbilledet patienternes oplysninger Køn og alder 783 patienter har oplyst deres alder (se figur 1). Aldersgennemsnittet er 32 år. 20

21 Antal ,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 5,0 15,0 25,0 35,0 45,0 55,0 65,0 75,0 85,0 Alder Figur 1. Aldersfordeling af patienter på Fredericia Sygehus Skadestue i perioden 1/ / N=783. Antal. Flere mænd 59% (svarende til 510 patienter) end kvinder 41% (svarende til 348 patienter) er kommet til skade i undersøgelsesperioden. Ved inddeling af patienter i aldersgrupper ses, at gruppen årige har haft den største andel besøgende på skadestuen. Ser man på, hvorledes alderskategorierne fordeler sig på køn, synes især de årige mænd og de 0-19-årige kvinder at være repræsenterede (tabel 1). Tabel 1. Procentvis fordeling af patienter på Fredericia Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på køn og alderskategorier. N=780. Alderskategorier Total Mænd N= % 38 % 23 % 11 % 4 % 100 % Kvinder N= % 29 % 17 % 15 % 6 % 100 % Total N= % 34 % 20 % 13 % 5 % 100 % På 780 patienter foreligger der både oplysninger om køn og alder. 21

22 Skadessted Patienterne er i spørgeskemaet blevet bedt om at angive, hvor skaden har fundet sted (med de i tabel 2 angivne svarmuligheder). Halvdelen af de samlede, registrerede skader er sket enten i hjemmet eller på arbejdet med 25% hver (tabel 2). Herefter følger skaderne sket på gade, vej med 17%. Især kvinderne angiver at være kommet til skade i hjemmet (32%), hvorimod en noget større andel mænd (31%) end kvinder (17%) har oplyst, at de er kommet til skade på arbejdet (se tabel 2). Tabel 2. Procentvis fordeling af skadessteder for patienter på Fredericia Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på køn og skadessted. N=842 på hvert skadessted. Mænd N=500 Kvinder N=342 Total N=842 Hjemme * 21 % 32 % 25 % Hjemme hos andre * 9 % 4 % 7 % På arbejde * 31 % 17 % 25 % På skole, dag- eller døgninstitution 8 % 13 % 10 % På café, restaurant m.v. 4 % 4 % 4 % I park/forlystelsesområde 2 % 1 % 2 % På produktions- eller værkstedsområde * 6 % 2 % 4 % Offentlig kontor, serviceinstitution 0 % 0 % 0 % I butiks-/handelsområde 3 % 3 % 3 % I sportsklub/idrætsanlæg 10 % 12 % 11 % Fri natur 5 % 6 % 5 % Gade, vej 16 % 18 % 17 % Hav- og søområde 1 % 1 % 1 % * p<0,05 Procentangivelserne for henholdsvis mænd, kvinder og total vil overstige 100%, idet enkelte patienter har afkrydset flere uheldssteder. Patienterne er ligeledes blevet bedt om at oplyse, om skaden var en trafik/køretøjsulykke. 9% (svarende til 64 patienter) har angivet, at skadeshændelsen er sket ved en trafik/køretøjsulykke (tabel 3). En lige stor andel af de mænd og kvinder, der kommet til skade, oplyser at være kommet til skade i forbindelse med en trafik/køretøjsulykke. 22

23 Tabel 3. Procentvis fordeling af oplyste skader ved trafik/køretøjsulykke registreret på Fredericia Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på køn. N=715. Mænd N=426 Kvinder N=289 Total N=715 Trafik/køretøjsulykke 9 % 9 % 9 % På 715 patienter foreligger oplysninger om både køn og om skaden er opstået ved en trafik/køretøjsulykke. Skadestidspunkt Patienterne er i spørgeskemaet blevet bedt om at angive, hvornår (dato og tidspunkt) skaden er indtruffet. 42% af samtlige skader i undersøgelsesperioden er sket i november måned hvilket er væsentlig flere end december måneds 31% og januar måneds 27%. Samlet synes skaderne at være jævnt fordelt på alle ugedage. Fordeles skaderne på både ugedag og måned ses et noget spredt billede (tabel 4). Tabel 4. Procentvis fordeling af skadestidspunkter registreret på Fredericia Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på måned og ugedag. N=853. Ugedag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Total November N= % 15 % 11 % 19 % 19 % 13 % 11 % 100 % December N= % 10 % 9 % 10 % 19 % 15 % 19 % 100 % Januar N= % 23 % 16 % 16 % 8 % 15 % 10 % 100 % Samlet N= % 16 % 11 % 15 % 16 % 14 % 13 % 100 % Total kan være forskellig fra 100% på grund af almindelig op- og nedrunding af decimaler. I november måned skete skaderne oftest torsdage og fredage, hvorimod mandage, fredage og søndage er hyppigst registreret i december måned. For januar måned ses, at der på tirsdage er registreret flest skader. At tirsdage i januar måned er så markant skadesfyldte, skyldes formentlig, at nytårsmorgen i 2002 faldt på en tirsdag. 23

24 Fordeles de registrerede skader på seks timers intervaller, synes det især at være mellem klokken 12:00 og 18:00 at skaderne er sket (tabel 5). Tabel 5. Procentvis fordeling af på hvilket tidspunkt på døgnet skaden er sket. Fordelt på tidspunkt. N=826. Skadestidspunkt Total Andel skader 11 % 30 % 34 % 25 % 100 % 826 patienter har angivet et skadestidspunkt Skader og alkoholindtagelse Patienterne blev bedt om at oplyse, hvorvidt de havde indtaget alkohol i forbindelse med eller umiddelbart før, skaden skete (uanset mængde). Af de 803 patienter, der besvarede spørgsmålet, oplyste 12% (svarende til 95 patienter), at de havde indtaget alkohol. Derudover blev patienterne bedt om at angive, om der havde været øvrige involveret i skadeshændelsen, og om disse involverede havde indtaget alkohol. 778 patienter besvarede spørgsmålet, og heraf oplyste 8% (svarende til 61 patienter), at øvrige involverede i skadeshændelsen havde indtaget alkohol. Køn og alder Nedenfor i tabel 6 og 7 er patienter, der angav, at de selv havde indtaget alkohol, fordelt på henholdsvis køn og alder. I tabel 6 ses, at 15% af mændene og 6% af kvinderne, der opsøgte skadestuen, var kommet til skade efter/eller i forbindelse med indtagelse af alkohol. Tabel 6. Procentvis fordeling af patienter der har angivet at være kommet til skade efter indtagelse af alkohol. Fordelt på køn. N=797. Mænd N=473 Kvinder N=324 Total N=797 Indtaget alkohol 15 % 6 % 12 % p<0, patienter har både angivet køn og besvaret spørgsmålet om indtagelse af alkohol. 24

25 Af fordelingen på alderskategorier ses, at ingen af patienterne på 65 år eller derover har angivet at være kommet til skade efter indtagelse af alkohol (tabel 7). Derimod ses, at den største andel af de patienter, der oplyser at være kommet til skade efter indtagelse af alkohol, er mellem 20 og 34 år. I den yngste kategori har der i 12% af de 207 registrerede skader i alderskategorien været alkohol involveret. De 12% dækker 25 patienter i alderen år. Tabel 7. Procentvis fordeling af patienter der er kommet til skade efter indtagelse af alkohol. Fordelt på alderskategori. N=740. Alderskategorier Total N=207 N=257 N=152 N=88 N=36 Indtaget alkohol 12 % 15 % 9 % 10 % 0 % 12 % 740 patienter har både angivet alder og besvaret spørgsmålet om indtagelse af alkohol. Skadessted 95 patienter har i spørgeskemaet oplyst, at skaden er sket i forbindelse med indtagelse af alkohol. Den relativt største andel af disse skader (25%) er sket hjemme hos andre (tabel 8). Næsten lige så mange skader, hvor alkohol er involveret, er sket på gade, vej (24%). Derudover er skaderne sket henholdsvis hjemme eller på café, restaurant m.v. med hver 23%. Kun to af de 95 patienter, der oplyser, at alkohol har været involveret, angiver samtidig, at skaden er sket på arbejdet. 25

26 Tabel 8. Procentvis fordeling af skadessteder i de tilfælde hvor alkohol har været involveret for patienter på Fredericia Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på køn og skadessted. N=93 på hvert skadessted. Mænd N=73 Kvinder N=20 Total N=93 Hjemme 19 % 35 % 23 % Hjemme hos andre 29 % 10 % 25 % På arbejde 1 % 0 % 1 % På skole, dag- eller døgninstitution 4 % 0 % 3 % På café, restaurant m.v. 21 % 30 % 23 % I park/forlystelsesområde 0 % 0 % 0 % På produktions- eller værkstedsområde 0 % 0 % 0 % Offentlig kontor, serviceinstitution 0 % 0 % 0 % I butiks-/handelsområde 1 % 0 % 1 % I sportsklub/idrætsanlæg 0 % 0 % 0 % Fri natur 6 % 5 % 5 % Gade, vej 22 % 30 % 24 % Hav- og søområde 0% 0 % 0 % Procentangivelserne for henholdsvis mænd, kvinder og total vil overstige 100%, idet enkelte patienter har afkrydset flere uheldssteder. 2 patienter mangler oplysninger om køn. I tabel 8 ses, at på skadessteder som hjemme, café/restaurant, samt på gade og vej har kvinder den største andel af skader (30-35%), når alkohol har været involveret, hvorimod mændene tegner sig for den største andel, når skaden er sket hjemme hos andre (29%). 6% (svarende til fem patienter), hvor alkohol har været involveret, har oplyst, at skaden er sket ved trafik/køretøjsulykke. Fordeles patienterne efter køn ses, at kvinder har den største andel af patienter (16%) der har oplyst, at skaden er sket efter indtagelse af alkohol, og at skaden er indtruffet ved trafik/køretøjsulykke (tabel 9). Tabel 9. Procentvis fordeling af skader indtruffet ved trafik/køretøj hvor alkohol har været involveret - registreret på Fredericia Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på køn. N=79. Trafik/køretøjsulykke Ja Nej Total Mænd antal 2 3% 58 97% % Kvinder antal 3 16% 16 84% % Total antal 5 6% 74 94% % 79 patienter har både angivet køn, at de har indtaget alkohol, samt hvorvidt skaden er sket ved trafik/køretøjsulykke. 26

27 Skadestidspunkt 12% af skaderne er registreret i forbindelse med indtagelse af alkohol. Den største andel af de 95 patienter, der er kommet til skade efter indtagelse af alkohol, er kommet til skade i november måned (41%). 34% af skaderne er sket i december måned, hvilket er væsentlig flere end januar måneds 25%. Samlet synes skaderne at være fordelt på fredage, lørdage og søndage med henholdsvis 16%, 32% og 22%. Fordeles skaderne på både ugedag og måned ses, at i alle tre måneder er lørdag den ugedag, hvor der er registreret relativt flest skader (tabel 10). Tabel 10. Procentvis fordeling af skadestidspunkt, hvor alkohol har været involveret registreret på Fredericia Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på måned og ugedag. N=95. Ugedag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Total November N=39 3 % 8 % 3 % 10 % 21 % 39 % 18 % 102 % December N=32 13 % 9 % 6 % 0 % 16 % 25 % 31 % 100 % Januar N=24 4 % 25 % 8 % 8 % 8 % 29 % 17 % 99 % Samlet N=95 6 % 13 % 5 % 6 % 16 % 32 % 22 % 100 % Total kan være forskellig fra 100% på grund af almindelig op- og nedrunding af decimaler. I november måned skete skaderne oftest på fredage og især lørdage, hvorimod lørdage og især søndage er hyppigst registreret i december måned. For januar måned ses, at på tirsdage og især lørdage er der registreret flest skader. Dette er formodentlig effekten af nytårsmorgen, som i 2002 faldt på en tirsdag. Flest skader (11%) er foregået omkring klokken 01:00. Fordeles de registrerede skader på seks timers intervaller, er det mellem klokken 24:00 og 6:00, at over halvdelen af skaderne er sket, når skadelidte har indtaget alkohol (tabel 11). Tabel 11. Procentvis fordeling af, på hvilket tidspunkt af døgnet skaden er sket, når alkohol har været involveret. Fordelt på tidspunkt. N=88. Skadestidspunkt Total Andel skader 52 % 9 % 13 % 26 % 100 % På 7 patienter, hvor alkohol har været involveret, er der ikke angivet et skadestidspunkt. 27

28 3.2.3 Skadesbilledet - personalets oplysninger Personalet er blevet bedt om at udfylde et supplerende skema omhandlende kontaktårsag, skadesmekanisme, skøn om patienten har indtaget alkohol og registrering af, om patienten ikke har kunnet henholdsvis ønsket at udfylde et spørgeskema. Personalet har angivet, at 13% svarende til 132 patienter ikke har kunnet (124 patienter) eller ønsket (otte patienter) at besvare skemaet. På disse patienter foreligger derfor ingen oplysninger om køn og alder. Kontaktårsag Personalet på Fredericia Sygehus Skadestue har på de supplerende skemaer oplyst om kontaktårsag på 955 patienter. Ifølge disse oplysninger er 88% af årsagerne til patienternes henvendelse på skadestuen begrundet i en ulykke. 5% af skaderne skyldes vold. I alt havde 95 patienter angivet at have indtaget alkohol, og på 92 af disse foreligger der oplysninger fra personalet. Ifølge disse oplysninger har 13 patienter (14%) været udsat for en voldshandling (tabel 12). Således synes sandsynligheden for at komme til skade ved vold at være væsentlig større efter indtagelse af alkohol. Ses på mænd og kvinders angivelse, synes en lidt større andel af kvinderne at have vold som kontaktårsag, når alkohol er involveret. Tabel 12. Procentvis fordeling af ulykke og vold som kontaktårsag til Fredericias Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på kontaktårsag og køn. N= 811 og 90. Alle patienter Skadelidte har indtaget alkohol Mænd N=486 Kvinder N=325 Total N=811 Mænd N=70 Kvinder N=20 Total N=90 Ulykke 90 % 91 % 90 % 76 % 80 % 77 % Vold 5 % 3 % 4 % 14 % 15 % 14 % På 811 patienter foreligger der både oplysninger om køn og kontaktårsag. Skadesmekanisme Slag, stød fra genstand, person synes at havde været den hyppigst forekommende skade med 24%. Derefter kommer slag, stød på grund af fald med 23% af skaderne, og dernæst følger klemning, snit, stik med 18% af skaderne. Kemisk påvirkning, hvorunder alkoholforgiftning hører, angives kun for knap 1% af skaderne. 28

29 Fordeles skadernes art på køn, synes især kvinder at angive slag, stød på grund af fald med 26% mod mændenes 19% (tabel 13). Hvor skadelidte har indtaget alkohol, ses de registrerede skader især at være slag, stød fra genstand, person. Dette gælder for både mænd og kvinder. Tabel 13. Procentvis fordeling på de fire væsentligste skadesmekanismer på Fredericias Sygehus Skadestue i perioden 1/ / Fordelt på skadesmekanisme og køn. N= 792 og 87. Mænd N=474 Alle patienter Kvinder N=318 Total N=792 Skadelidte har indtaget alkohol Mænd Kvinder Total N=67 N=20 N=87 Slag, stød på grund af fald 19 % 26 % 22 % 24 % 20 % 23 % Slag, stød på grund af fald til 6 % 9 % 7 % 8 % 10 % 8 % lavere niveau Slag, stød fra genstand, person 25 % 24 % 24 % 43 % 35 % 41 % Klemning, snit, stik 22 % 14 % 19 % 12 % 0 % 9 % På 792 patienter foreligger der oplysninger om de tre nævnte skadesmekanismer og køn Alkoholindtagelse Personalet er blevet bedt om at skønne, hvorvidt patienterne havde indtaget alkohol. Ud af 929 spørgeskemaer har personalet i 121 tilfælde (svarende til 13%) skønnet, at patienten havde indtaget alkohol. 74% (svarende til 689 patienter) skønnedes ikke at have indtaget alkohol, og i 13% af tilfældene (svarende til 119 patienter) har personalet angivet, at de ikke vidste, om patienten havde indtaget alkohol. Der foreligger oplysninger om både personalets skøn og patientens egne oplysninger om indtagelse af alkohol for 774 patienter (tabel 14). Sammenholdes personalets oplysninger om indtagelse af alkohol med patienternes egne oplysninger ses, at i 17 tilfælde, svarende til knap 3%, har patienten selv oplyst ikke at have indtaget alkohol hvor personalet skønnede, at det havde vedkommende. 29