Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen"

Transkript

1 Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: Den Sociale Kapitalfond Management ApS

2 HOVEDKONKLUSIONER I 26 havde pigerne et karaktersnit fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, der var ca.,85 karakterpoint højere end drengenes. I 28 var denne forskel på,5 karakterpoint. Forskellen mellem drenge og pigers karaktersnit fra grundskolen er derfor vokset med mere end 6 pct. siden 28. Den primære grund til den stigende forskel i karaktersnit mellem drenge og piger er, at piger får et markant højere karaktersnit ved dansk eksamenerne i grundskolen, og at denne forskel har været voksende. I 28 fik pigerne et karaktersnit i dansk på et karakterpoint højere end drengene, mens denne forskel var steget til ca.,4 karakterpoints i 26 efter et foreløbigt toppunkt på knap,5 i 24. I modsætning til forskellen i karaktersnit i dansk har den tilsvarende forskel for matematik været mere stabil. Siden 22 har drenge i hver årgang opnået et højere karaktersnit i matematik end pigerne. Siden indførelsen af den nye 2-punkts karakterskala har forskellen ligget på ca.,35 karakterpoint i drengenes favør. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 2 af 8

3 BAGGRUND Børn og unges muligheder for at realisere deres fulde potentiale uanset deres baggrund er en bidragende faktor til bl.a. fremtidig økonomisk vækst. Det er derfor bl.a. vigtigt, at den danske grundskole sikrer børn lige muligheder for at udfolde deres fulde faglige potentiale, således at fx sociale forhold eller køn ikke spiller en afgørende rolle for, om unge kommer godt igennem uddannelsessystemet og derved også øger deres muligheder for at bidrage til det danske samfund. De seneste reformer på ungdomsuddannelsesområdet har samtidig øget vigtigheden af karaktererne fra grundskolen, da de nu fungerer som et egentligt adgangskriterium. Samtidig har unge med et relativt lavt karaktersnit fra grundskolen også som udgangspunkt sværere ved at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. Det er tidligere blevet påvist, at der er forskelle i karaktersnit mellem drenge og piger i grundskolen såvel som på det gymnasiale område. 2 Denne tendens gør sig også gældende for Norden. 3 Dette notat ser på den seneste udvikling i karaktersnittet i matematik og dansk i grundskolen for drenge og piger for at kortlægge, om tendensen, til at piger opnår markant bedre resultater ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver sammenlignet med drengene, stadig er gældende. Udviklingen i karakterforskellen mellem drenge og piger i grundskolen Fra 22 til 2 lå forskellen i karaktersnittet fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik mellem drenge og piger på ca.,6 karakterpoint i pigernes favør. Siden 2 har denne forskel været støt stigende til ca.,85 i 26 med et foreløbigt toppunkt i 25 med,9 karakterpoints forskel. 4 Der er en række mulige forklaringer på, at der er karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens afslutning. En del af forskellen kan fx forklares ved biologiske forskelle, der gør, at pigers hjerne udvikler sig hurtigere og gennemsnitligt set er et år længere fremme i udviklingen end drenges i løbet af teenageårene. Pigers hjerner er således færdigudviklet i 8-årsalderen, mens drenges først er helt udviklet i starten af 2 erne. 5 Desuden kan tilgange til indlæring og pædagogikformer i dagpasnings- og uddannelsessystemet måske være bedre egnet til piger. PISA-undersøgelserne fra 22 og 25 har fx vist, at danske piger er signifikant bedre end drengene i læsning, hvilket kan medvirke til at forøge karakterforskellen i danskprøverne. 6 Her er det også vist, at danske piger i højere grad angiver at bruge tid på lystbetonet læsning sammenlignet med danske drenge. Disse forklaringer kan imidlertid ikke nødvendigvis forklare den stigende tendens i karakterforskellen mellem drenge og piger. Se fx DEA (25): Bogligt svage elever falder fra på EUD og har svært ved at komme videre eller Jakobsen (24): Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet, Kraka. 2 Jf. DEA (24): Gymnasiet taber drengene og Jakobsen (25): Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver. 3 Lentz, L. og Rotbøll (26): Læsefærdigheder i Norden Studie 4. 4 Den gennemsnitlige stigning i karakterforskellen har været stort set ens i perioderne og (se bilag). Og hvis karakterforskellen fra grundskoleårgang henholdsvis 22 og 26 sammenlignes, er der karakterforskellen signifikant. 5 Se fx Hutters og Brown (2): Hvor blev drengene af?, Skolverket (26): Könsskillnader i måluppfyllelse och utbildningsvalg og Knudsen (25): Hjerneudvikling og kønsforskelle. 6 KORA (23): PISA 22 Danske unge i en international sammenligning og Undervisningsministeriet (26): Hovedresultater i PISA 25. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 3 af 8

4 Figur : Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, Ny karakterskala indføres,75,5, Noter: Inkluderer kun personer, der har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Den primære grund til den stigende forskel i karaktersnit mellem drenge og piger er, at piger har klaret sig markant bedre ved danskprøverne sammenlignet med drenge, jf. Figur 2. Fra 22 til 28 var karakterforskellen mellem piger og drenge faldet fra knap,2 karakterpoints til knap et. Denne faldende tendens vendte fra 28 og toppede i 24, hvor piger opnåede et karaktersnit på knap,5 karakterpoints højere end drengene. Dette er dog siden faldet til,4 karakterpoint, hvilket dog er stadig højere end niveauet fra 23 og årene før. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 4 af 8

5 Figur 2: Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk, 22-26,5 Ny karakterskala indføres,25,75,5, Noter: Inkluderer kun personer, der har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i dansk. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Udviklingen i det samlede karaktersnit for eksamen i læsning, der hører til under de fire dansk eksamener, følger stort set udviklingen for det samlede karaktersnit ved alle danskprøver, jf. Figur 3. Forskellen mellem piger og drenge voksede frem mod 24, hvor efter det har været faldende. Dette bekræfter billedet fra PISA-undersøgelserne, hvor danske piger typisk klarer sig bedre i læsning end drengene. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 5 af 8

6 Figur 3: Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i læsning, 28-26,25,75,5, Noter: Inkluderer alle, der har fået registreret et resultat ved eksamen i læsning. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Karakterforskellen i afgangsprøverne i matematik har været mere stabil, jf. Figur 4. Drenge har i alle år opnået et højere karaktersnit i matematik sammenlignet med pigerne. Efter indførelsen af den nye 2 punkts karakterskala steg karakterforskellen fra ca.,25 karakterpoint til godt,35 i drengenes favør. De to seneste år er karakterforskellen dog blevet indsnævret, hvilket har bidraget til at fastholde den relativt markante forskel i det samlede karaktersnit mellem drenge og piger. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 6 af 8

7 Figur 4: Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i matematik, , Ny karakterskala indføres -,2 -,3 -,4 -,5 -, Noter: Inkluderer kun personer, der har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i matematik. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 7 af 8

8 BILAG Figur 5: Forskel i karaktersnit mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i matematik, Ny karakterskala indføres,75,5,25 Karakterforskel Gns. stigning 8-2 fremskrevet Noter: Inkluderer kun personer, der har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Forskellen er beregnet ved pigernes karaktersnit fratrukket drengenes. Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 8 af 8

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne 1 Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Køns betydning for karakterer på hf

Køns betydning for karakterer på hf NOTAT 60 september 2018 Køns betydning for karakterer på hf Dette notat undersøger karakterforskellen mellem hf, stx, htx og hhx med et særligt fokus på køn. Der tages højde for socioøkonomiske forskelle,

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Søgning til ungdomsuddannelser 2018

Søgning til ungdomsuddannelser 2018 Økonomi og Administration UA Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Sagsnr. 17.27.00-P05-1-18 Dato:26.3.2018 Søgning til ungdomsuddannelser 2018 Flere 9. og 10. klasseelever fra har i år søgt en erhvervsuddannelse

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Tendenser for social mobilitet og uddannelse

Tendenser for social mobilitet og uddannelse Tendenser for social mobilitet og uddannelse Tænketanken DEA Fiolstræde 44 1171 København K www.dea.nu Udarbejdet af: Kristian Thor Jakobsen Kristian Hamburger Holm Baggrund Det danske velfærdssamfund

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Elevfravær 2017/18. Resume

Elevfravær 2017/18. Resume Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018 Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016 En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder. 10. april Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder. 10. april Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll Analyse. april 2 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll Den nye gymnasiereform vil fra 219 skærpe adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere