INKLUSIONSPANELET: En undersøgelse af inklusion i folkeskolen. Mette Deding. Foto: Ole Bo Jensen

Transkript

1 INKLUSIONSPANELET: En undersøgelse af inklusion i folkeskolen Foto: Ole Bo Jensen Mette Deding

2 OM INKLUSIONSPANELET INKLUSIONSPANELET, JANUAR

3 De fleste elever trives godt nogle elever med særlige behov har sværere INKLUSIONSPANELET, JANUAR

4 Score Aktiv deltagelse i undervisningen opleves sværere for elever med særlige behov 5,0 4,8 4,6 4,4 Alle elever 4,2 4,0 Elever med særlige behov (ekskl. tilbageførte) 3,8 3,6 Tilbageførte elever 3,4 3,2 3,0 Jan Nov Maj 2015 Nov Maj 2016 Klassekammerater til tilbageførte elever INKLUSIONSPANELET, JANUAR

5 DAGENS PROGRAM 3 TEMAER: De tilbageførte elever: trivsel, udfordringer og faglig udvikling Elever med særlige behov: støtte, deltagelse og inklusionsindsatser Den ny hverdag i skolen for klassekammerater til de tilbageførte (pause) Paneldebat INKLUSIONSPANELET, JANUAR

6 Faglig udvikling blandt tilbageførte elever En kvantitativ effektanalyse Beatrice S. Rangvid, SFI

7 Hvad undersøger vi og hvorfor? Hvad? Har tilbageførsel en effekt på elevernes færdigheder i dansk og matematik? Hvorfor? Tilbageførsel af eleverne bl.a. begrundet med at det kan forbedre de faglige færdigheder => Kan vi finde empirisk evidens for det? Til dels: stor fremgang i matematik, ikke i dansk 7

8 De tilbageførte elever Hvor kommer de fra? 72% specialklasse (alm. folkeskole); 16% specialskole Hvortil tilbageføres de? Folkeskole 61% Efterskole 25% Ungdomsskole 7%, Privatskole 7% 86% fortsætter på det følgende klassetrin 13% modtager specialundervisning (støtte>12 lektioner/uge) Testdeltagelse før tilbageførsel: 80% (gns. specialtilbud: 40%) Testresultater før tilbageførsel: 42/49 (gns. specialtilbud: 36/43) => Elever, der tilbageføres, klarer sig allerede før tilbageførslen bedre end elever, der fortsætter i specialtilbud 8

9 Hvordan finder vi effekten af tilbageførsel? Umiddelbart oplagt måling: Hvordan klarer tilbageførte elever sig ift. elever i specialtilbud? Ikke god, fordi elever, der tilbageføres, er som udgangspunkt de mere velfungerende i specialtilbuddene: -> ville derfor klare sig bedre også uden tilbageførsel. Bruger stærk statistisk metode (kvasi-eksperimentel): Hvordan er udviklingen for tilbageførte elever ift. elever i specialtilbud? Givet forskellige færdigheder til at begynde med: måler tilbageførte elevers udviklingen ift. elever, der forbliver i specialtilbud. Tager højde for andre forskelle (forældrebaggrund; uobserverede) 9

10 Analysen Hvad måler vi på? Dansk, læsning og matematikfærdigheder (nationale test) Hvilke elever er med i analysen? Elever i specialtilbud, der har deltaget i de nationale test (velfung.) Registerdata: hele årgange af elever (pga. relativt få tilbageførte i Inklusionspanelet) De elevårgange, der er med i Inklusionspanelet: 5. & 7. klassetrin (kun 5. klassetrin for matematik: ingen nationale test i matematik efter 6. klasse) 10

11 Resultater Dansk, læsning (Ingen statistisk sikker effekt) Matematik 1,5 års udvikling 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Standardafvigelser Matematik: Stor positiv effekt af tilbageførsel Tilbageførte elevers fremgang i matematik er større end udvikling hos sammenlignelige elever i specialtilbud Effekten af tilbageførsel svarer til en ekstra fremgang på hvad der typisk læres på 1,5 skoleår (målt over 3 år) Dansk: Ingen statistisk sikker effekt af tilbageførsel 11

12 Resultater Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Matematik: 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 Standardafvigelser Effekten er størst for de mere avancerede profilområder matematik i anvendelse og geometri, og noget mindre for tal og algebra 12

13 Konklusion og diskussion o Tilbageførsel har en stor effekt i matematik (1,5 års ekstra læring), men ingen målbar effekt for dansk, læsning. o Hvorfor effekt i matematik, men ikke dansk? Analysen kan ikke sige noget om årsager. Måske: indhentningseffekt, hvis matematikundervisning nedprioriteret i specialtilbud? (kval analyse) Andre årsager o OBS, at undersøgelsen ikke kan sige noget om: Elever, der ikke tager nationale test (mindre velfungerende) -> Ikke sikkert, at samme positive resultater ville opnås ved yderligere tilbageførsel De ældre i matematik & yngre elever: 0.-3./4 klasse Øvrige fag, trivsel, deltagelse, motivation mv. 13

14 Mere viden -exposure-to-returning-sen-studentsharm-peers-outcomes-12634/ 14

15 De tilbageførte elever: trivsel, udfordringer og faglig udvikling Camilla Brørup Dyssegaard og Niels Egelund, Aarhus Universitet 15

16 Data Interview med inkluderede elever I et livshistorisk perspektiv Forløbet efter inklusion I 2015 og 2016 er endvidere spurgt til skolereformens betydning I 2016 er spurgt til afgangsprøven for elever i 9. kl.

17 Elevtal i hvert nedslag elever elever elever

18 Lidt karakteristik inden inklusion Glæde ved at skulle starte i skole Elever med udadreagerende adfærd får hurtigt problemer Elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder er gode til at gemme sig Segregering skaber usikkerhed Forløbet i specialtilbuddet opleves af de fleste godt.

19 Trivsel Glad for rigtig skole og rigtig klasse Udvidet vennekreds Ro og struktur Fritidsaktiviteter Efterskole Mere praksisorienteret undervisning Elever med udadreagerende adfærd lærer med større modenhed at klare sig bedre Betydningsfulde voksne.

20 Faglig udvikling Dansk opleves svært især skriftlig To fremmedsprog Praktiske fag - skolereform Overdragelse og brug af viden fra specialtilbuddet Terminsprøver og afgangsprøver Viden om undervisning af elever med specifikke vanskeligheder.

21 Udfordringer Manglende undervisningsdifferentiering Støtte i timerne Nye faglige udfordringer Gruppearbejde Lektier Med stigende alder nervøsitet over faglige og sociale krav Med stigende alder mere ensomhed for elever med specifikke eller generelle indlæringsvanskeligheder Brug af IT-hjælpemidler.

22 Støtte til elever med særlige behov i almenundervisningen En kvantitativ beskrivelse Foto: Ole Bo Jensen Chantal Pohl Nielsen og Peter Rohde Skov

23 Baggrunden for en analyse om støtte Omstilling til øget inklusion: både tilbageførsel fra specialtilbud og fastholdelse i almenundervisningen. Enkelte elever: behov for støtte og evt. hjælpemidler Hele klassen: tiltag som fx holddannelse, tolærerordninger Ændrede definition af specialundervisning i 2012/ Støtte under 9 timer ugentligt ikke længere i registrene - Behov for andre datakilder Inklusionseftersynet Støtte til elever med særlige behov 23

24 Hvad finder vi? Flere elever i udskolingen har brug for støtte 8 pct. modtager støtte Yderligere 6 pct. har brug for støtte Lærerne har peget de rigtige elever ud De to elevgrupper med behov for støtte ligner meget hinanden - trivsel, deltagelse, koncentration - tegn på lidt flere socio-emotionelle problemer Støtte til elever med særlige behov 24

25 Hvilke data indsamlede vi og hvordan? Spørgeskemaer til klasselærerne til 7. og 9. klasserne December 2015 efter den ordinære dataindsamling Svarprocent på 58,6% For hver elev i klassen er læreren blevet spurgt: Modtager [eleven] støtte i undervisningen i øjeblikket? Nej: har ikke behov, under udredning, har behov men får ikke Ja: årsager, faglig/social støtte, varighed, individuelt /gruppe, imødekommes behovene Støtte til elever med særlige behov 25

26 Hvor mange modtager støtte? Lærernes besvarelser af spørgsmålet om, hvorvidt eleverne modtager støtte i undervisningen eller ej. Andel elever i procent.- Modtager eleven støtte i undervisningen? Procent Antal Ja, eleven modtager støtte Nej eleven har ikke behov for støtte Nej eleven er under udredning 1 60 Nej eleven har behov for støtte Total Stikprøven gør, at andelene er nok lidt højere end faktiske tal. Fornuftigt overordnet indtryk af den støtte til elever med særlige behov på de ældste klassetrin. Støtte til elever med særlige behov 26

27 Hvad begrunder støtten? Ordblindhed: 31% Andre læse-/skrive-vanskeligheder: 19% Tale-sproglige vanskeligheder: 6% Generelle indlærings-vanskeligheder: 20% Socio-emotionelle vanskeligheder: 11% AKT-problemer: 10% ADHD/ADD: 6% Asperger: 3%... Andet: 20% Støtte til elever med særlige behov 27

28 Hvilke former for støtte? Både faglig og social: 56% Kun faglig støtte: 36% Kun social støtte: 8% I alt 100% Social støtte oftest pædagog eller anden ressourceperson Faglig støtte - støtte i dansk - hjælpemidler som it-rygsæk, CD-ord og lign. Støtte til elever med særlige behov 28

29 Støtte i grupper, få timer men over længere tid Mindre grupper: 61% ; Enkeltindivider: 39% Både forebyggende og indgribende: 62% Indgribende: 33%; Forebyggende: 5% 45 pct. får støtte i 1-2 lektioner om ugen 36 pct. får støtte i 3-11 lektioner om ugen Relativ langvarig: Uden tidsbegrænsning: 41% Hele skoleåret: 51% Bestemt antal uger/md.: 8% Støtte til elever med særlige behov 29

30 De 6% og 8% af elever med behov for støtte Begge elevgrupper med behov for støtte trives lidt dårligere (individuelt) deltager mindre i de sociale aktiviteter deltager mindre i de faglige aktiviteter sammenlignet med klassekammerater uden støttebehov Også dårligere koncentrationsevne Støtte til elever med særlige behov 30

31 Koncentrationsevnen er mindre blandt elever med særlige behov uanset om de får støtte eller ej Elever MED behov for støtte Elever UDEN behov for støtte Støtte til elever med særlige behov 31

32 Flere socio-emotionelle problemer: SDQ UDEN behov for støtte MED behov for støtte 100% 90% Uden for norm Grænse 80% 70% 60% 50% Normal 40% 30% 20% 10% 0% Elever uden støttebehov (reference) Modtager støtte Behov for støtte, men modtager ikke FÅR støtte Får IKKE støtte Flere problemer med hyperaktivitet Støtte til elever med særlige behov 32

33 Flere socio-emotionelle problemer: SDQ UDEN behov for støtte MED behov for støtte 100% 90% Uden for norm Grænse 80% 70% 60% 50% Normal 40% 30% 20% 10% 0% Elever uden støttebehov (reference) Modtager støtte Behov for støtte, men modtager ikke FÅR støtte Får IKKE støtte Flere problemer med hyperaktivitet Støtte til elever med særlige behov 33

34 Afrunding Lærerne har udpeget elever med behov for støtte i undervisningen, men som ikke får det lige nu. Disse elever ligner på mange måder de klassekammerater, der rent faktisk modtager støtte Begge elevgrupper med behov for støtte - trives ringere - deltager mindre fagligt og socialt - koncentrerer sig dårligere end elever uden støttebehov Elever med uopfyldt behov for støtte har flere socio-emotionelle problemer (især hyperaktivitet) end elever der får støtte. Støtte til elever med særlige behov 34

35 Vil du vide mere om denne undersøgelse - kig her Støtte til elever med særlige behov 35

36 Elever med særlige behov i almenklasserne: Deltagelse og inklusion En kvantitativ effektanalyse Beatrice S. Rangvid, SFI

37 Hvad undersøger vi og hvorfor? Hvad? Undersøge, om øget deltagelse og inklusion blandt elever med særlige behov medfører bedre læring og trivsel Hvorfor? God inklusion: vigtigt ikke blot fysisk inklusion, men inklusion i læringsfællesskabet (deltagelse, anerkendelse) for læring og trivsel Student engagement elev-engagement => Kan vi finde empirisk evidens for det i de danske skoler? Ja, øget elev-engagement giver bedre læring og trivsel 37

38 Hvordan måles elev-engagement og hvordan måler vi læring og trivsel? Elevernes deltagelse og inklusion måles her ved hjælp af fire indeks, som dækker over elevens: deltagelse i læringsaktiviteter oplevelse af faglig anerkendelse deltagelse i sociale aktiviteter lærer-elev relationen Vi måler effekten af elev-engagement med hensyn til: læse- og regnefærdigheder (nationale test) faglig selvtillid og udvikling motivation og arbejdsindsats trivsel i skolen 38

39 Standardafvigelser Elever med særlige behov har lavere elevengagement Øvrige elever 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Deltagelse i læringsaktiviteter Oplevelse af faglig anerkendelse Deltagelse i sociale aktiviteter Lærer-elev relationen Faglig dimension Social dimension 39

40 Hvordan finder vi effekten af deltagelse/inklusion? Igen, brug af avanceret metode: Hvordan er udviklingen for elever, som deltager meget ift. elever, der deltager mindre? Givet forskellige (læse-)færdigheder til at begynde med, er den yderligere læring større hos elever, som deltager mere/er bedre inkluderet? Måle (læse-)færdigheder ved start og slut af perioden Tage højde for forskelle i elevbaggrund, fast effekter for skoler og tid TITEL 40

41 Resultater Analyserne viser, at øget deltagelse/inklusion medfører bedre trivsel og læring Elevernes faglige engagement har stor betydning for deres skolegang. Øget faglig deltagelse giver både bedre faglige resultater, og øget trivsel og motivation. Elevernes sociale engagement i skolen har betydning for elevernes trivsel og motivation. En vedvarende indsats giver pote: effekten bliver større med øget elev-engagement over en længere periode Resultaterne gælder både elever uden særlige behov og i særlig grad - elever med særlige behov. TITEL 41

42 Konklusion og perspektiver Stor forskel i elev-engagement: elever med særlige behov i de almindelige klasser har lavere engagement end andre elever Effekt-analysen viser, at elev-engagement har betydning for både faglige mål, trivsel og motivation: Fagligt engagement: læring, trivsel, motivation Socialt engagement: trivsel, motivation Betydningen af elev-engagement mindst lige så stor hos elever med særlige behov. Aktiv deltagelse i læringsfællesskabet og det sociale fællesskab er vigtigt for at motivere eleverne og fremme læring og trivsel. Derfor: Initiativer til at fremme deltagelse blandt elever med særlige behov bør fortsat være et central element i inklusionsarbejdet TITEL 42

43 Mere viden WP03_2016_STUDENT_ENGAGEMEN T_IN_INCLUSIVE_CLASSROOMS.pdf 43

44 INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN Resultater fra to lodtrækningsforsøg Maria Keilow, Mette Friis-Hansen, Sofie Henze-Pedersen og Signe Ravn Inklusionspanelets afsluttende konference Aarhus/København, d. 17./

45 PROJEKTET Afprøvning og evaluering af to konkrete indsatser til at støtte læreres arbejde med inklusion til gavn for eleverne Indsats I Indsats II Elevrettet mestringsredskab Lærerrettet opkvalificeringskursus i inklusion Indsatsernes målgruppe Alle elever i klassen, samt et særligt fokus på elever m. ADHD eller lign. vanskeligheder INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 45

46 HVAD FINDER VI? Primær effekt af begge indsatser på elevers koncentration Størst effekt af elevrettet mestringsredskab Statistisk sikre gennemsnitseffekter, ikke yderligere effekt særskilt for elever med ADHD INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 46

47 EVALUERINGEN Målinger 1 førmåling, 1-2 eftermålinger Spørgeskemaer og test Metode Lodtrækningsdesign Kvantitativ effektanalyse af elevers udvikling m/u indsats Supplerende kvalitative interviews m. lærere og ledere Resultatmål Koncentration Læring Adfærd INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 47

48 EVALUERINGEN Målinger 1 førmåling, 1-2 eftermålinger Spørgeskemaer og test Metode Lodtrækningsdesign Kvantitativ effektanalyse af elevers udvikling m/u indsats Supplerende kvalitative interviews m. lærere og ledere Resultatmål Koncentration d2-test Læring nationale test i dansk og matematik Adfærd hyperaktivitet, emotionelle- & adfærdsproblemer målt v. SDQ INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 48

49 Indsats I: Forløb med MinMestring for elever Indsatsen Et selvevalueringsredskab udviklet af Metropol & VIA (MinMestring.dk) Forløb af ca. 3 måneders varighed Formål med indsatsen Koncentration Arbejdsindsats Primært udfaldsmål Elevers koncentration (d2-test) INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 49 Kilde: minmestring.dk

50 Resultater indsats I: Forløb med MinMestring Gennemsnitseffekter, alle elever Standardiseret effektstørrelse, * p < 0,05 Kilde: se SFI-rapport 16:06 INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 50

51 Resultater indsats I: Forløb med MinMestring Gennemsnitseffekter, alle elever 7 måneders udvikling 5 måneders udvikling Standardiseret effektstørrelse, * p < 0,05 Kilde: se SFI-rapport 16:06 INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 51

52 Indsats II: Lærerkursus i inklusion Indsatsen Et opkvalificerede kursus i inklusion med særlig fokus på ADHD 3 dages undervisning fordelt over 3 måneder, afholdt af Metropol & VIA Virkemidler til håndtering af vanskelige læringssituationer Formål med indsatsen Læring Mistrivsel Primære udfaldsmål Elevpræstationer i dansk og matematik (nationale test) INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 52

53 Resultater indsats II: Lærerkursus i inklusion Gennemsnitseffekter, alle elever Standardiseret effektstørrelse, * p < 0,05 Kilde: se SFI-rapport 16:06 INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 53

54 Resultater indsats II: Lærerkursus i inklusion Gennemsnitseffekter, alle elever 4 måneders udvikling Standardiseret effektstørrelse, * p < 0,05 Kilde: se SFI-rapport 16:06 INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 54

55 Resultater indsats II: Lærerkursus i inklusion Pointer fra kvalitative interviews med lærere og skoleledere Baseret på interviews med 16 deltagende lærere og 4 skoleledere Både lærere og ledere fandt kurset relevant og vedkommende Behov for ressourcer, tid og opbakning til at anvende viden fra kurset er centralt for udbyttet Nogle lærere fandt kursets fokus for snævert rettet mod diagnoser og ønskede et bredere inklusionsbegreb Kurset gav ikke deciderede nye redskaber, men gav lærere en øget bevidsthed og selvtillid i forhold til inklusionsopgaven INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 55

56 OPSUMMERING Indsatserne forbedrer elevers koncentration størst effekt af mestringsredskabet, mindre effekt af det lærerrettede kursus Statistisk sikker gennemsnitseffekt, men ikke en yderligere effekt særskilt for elever med ADHD eller lign. vanskeligheder Begrænset effekt på læring kun statistisk sikker effekt af mestringsredskabet på dansk i 8. klasse INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 56

57 PERSPEKTIVERING Forbedrede koncentrationsevner kan lede til fagligt løft Effekt skal ses relativt til eksisterende praksis og initiativer vedr. inklusion dvs. målte effekter af indsatser er udover dette Indsatser kan videreudvikles pba. erfaringer og international forskning, fx tættere kobling med fagdidaktiske overvejelser Indsatser målrettet elever med særlige behov kan komme alle elever til gode, men gavner ikke nødvendigvis de svageste elever mest INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 57

58 MERE VIDEN indsatser-i-folkeskolen-11444/ klart-inklusionsindsatser-i-folkeskolen / Maria Keilow, INKLUSIONSINDSATSER I FOLKESKOLEN RESULTATER FRA TO LODTRÆKNINGSFORSØG 58

59 Effekter på tilbageførte elevers kammerater En kvantitativ effektanalyse Beatrice S. Rangvid, SFI

60 Hvad undersøger vi og hvorfor? Hvad? Fører tilbageførsel af elever til målbare forringelser af de øvrige elevers trivsel, faglige resultater mv.? Hvorfor? En bekymring ifm. tilbageførsel af elever fra specialtilbud har været, at det kan forringe de øvrige elevers trivsel og læring. => Kan vi finde empirisk evidens for det? Nej, ingen målbare forringelser af øvrige elevers læring og trivsel heller ikke blandt øvrige elever med særlige behov (gennemsnitsbetragtning) 60

61 Hvad kan vi måle på, og hvilke elever er med i analysen? Vi måler effekten på læring (dansk, matematik), koncentration og en række andre mål: deltagelse i læringsaktiviteter oplevelse af faglig anerkendelse deltagelse i sociale aktiviteter lærer-elev relationen faglig selvtillid og udvikling motivation og arbejdsindsats trivsel (i skolen & socio-emotionel trivsel) Alle Inklusionspanelets elever indgår i analyserne (matematik: kun den yngre årgang) 61

62 Elever, som (senere) får tilbageført kammerat, klarer sig ofte lidt dårligere end andre elever 62

63 Hvordan finder vi effekten af tilbageførsel? Avanceret metode (kvasi-eksperimentel): Hvordan er udviklingen for kammerater til tilbageførte elever ift. udviklingen for andre (lignende) elever? Givet forskellige færdigheder til at begynde med, falder kammerater til tilbageførte elever yderligere bagud sammenlignet med andre elever? Tager højde for andre forskelle (forældrebaggrund) 63

64 Resultater Ingen statistisk sikre negative effekter for nogle af målene. => Tilbageførsel af elever har ikke forringet de øvriges elevers læring og trivsel. Gælder både elever med særlige behov eller andre elever. Hvorfor? Analysen kan ikke sige noget om årsager. Oftest kun 1 tilbageført elev på årgangen. Generelt god spredning af de tilbageførte elever. Gennemsnitsbetragtning 64

65 Flere resultater og konklusion Over perioden med Inklusionspanelet (2013/ /2016): Ingen evidens for negativ effekt for øvrige elever på matematik, læsning, koncentrationsevne, motivation, trivsel mv. Hverken for kammerater med særlige behov eller uden særlige behov. Særlig analyse for årene med stor tilbageførsel i starten af omstillingsprocessen (2011/12 & 2012/13): Lille negativ effekt på læseresultater for de øvrige elever (kun læsning er undersøgt pga. databegrænsninger) Effekt i år med almindelig tilbageførsel: ingen påvirkning af de øvrige elever Lille negativ effekt (min. for læsning) i år med stor tilbageførsel 65

66 Mere viden -exposure-to-returning-sen-studentsharm-peers-outcomes-12634/ 66

67 Klassekammeraternes oplevelse af inklusion En kvalitativ analyse Sofie Henze-Pedersen, SFI

68 Klassekammeraterne et kvalitativt indblik Pointer Det brede inklusionsbegreb Gruppearbejde og det faglige fokus i udskolingen Passiv eksklusion fremfor aktiv inklusion KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 68

69 Fokusgruppeinterview Fokus i interviewet og undersøgelsen Hvordan har klassekammeraterne oplevet klassernes faglige og sociale miljøer og udviklingen heri gennem de sidste 3 år? Metode og data 7 klasser, klassetrin Interviewet 1 gang om året i perioden 2013/ /16 KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 69

70 Klassefællesskaber Et fællesskab opstår når medlemmerne oplever: - Tilhørsforhold - Tillid - Tryghed Skolekontekst: Oplevelsen af, at være en værdifuld deltager i klassens faglige og sociale fællesskaber KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 70

71 Elever, der står uden for fællesskabet Når klassekammeraterne fortæller om elever, som de oplever står uden for fællesskabet, er der tale om forskellige elevtyper Når vi taler om inklusion, er det derfor vigtigt at se bredt på eleverne i klassen, dvs. at inklusion gælder alle elever KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 71

72 Klassernes faglige fællesskaber Klasserums- og undervisningsaktiviteter Gruppearbejde Undervisningsdifferentiering og støtte På den ene side tænker jeg, at man kan lære noget af de andre, men på den anden siden.. Øhm, hvordan skal jeg forklare det? At man kan føle sig dum? Overset, på en eller anden måde? Ja, overset! Hvis nu den ene person hele tiden har ordet, så får du ikke rigtig mulighed for at vise, at jeg kan også KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 72

73 Særlig udfordring - Det faglige fællesskab i udskolingen I udskolingen får klasserne et tydeligere fagligt udtryk Risiko for at nogle elever skubbes ud i periferien eller helt ud af klassernes faglige fællesskaber Altså, nu går vi jo i 9. klasse. Så i vores klasse er det blevet sådan lidt, at dem, der måske har brug for lidt ekstra hjælp, det er også dem, der er blevet sådan lidt ekstra ligeglade Det er mest det med karakterer, der lige saver hovedet af én TITEL 73

74 Klassernes sociale fællesskaber Sociale hverdagspraksisser i skolen Betydningen af at ligne hinanden Passiv eksklusion fremfor aktiv inklusion Hvis jeg går og spiller fodbold, så gider jeg ikke sætte mig hen og læse for at være sammen med en person Hvis han [fiktiv elev] larmer, så tror jeg godt han kunne være en der går sammen med vennerne. Fx Bjørn [fiktiv elev], for han larmer også KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 74

75 Særlig udfordring - Den enkeltes ansvar for egen inklusion KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 75

76 Opsamlende pointer Det brede inklusionsbegreb Gruppearbejde og det faglige fokus i udskolingen Passiv eksklusion fremfor aktiv inklusion KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 76

77 Vil du vide mere om den kvalitative undersøgelse - kig her /1628_Inklusion_set_i_et_ele vperspektiv_2.pdf KLASSEKAMMERATERNES OPLEVELSE AF INKLUSION 77

78 Inklusion i folkeskolen Sammenfatning og perspektivering Foto: Ole Bo Jensen Chantal Pohl Nielsen

79 Inklusionspanelets udgangspunkt og mål Andelen af elever i segregerede tilbud voksede fra midt-90 erne Aftalen i > 96 pct.-målsætningen og øget fleksibilitet ift. at tilrettelægge undervisningen så den understøtter inklusion. Målet med Inklusionspanelet har været at følge elevernes trivsel og faglig udbytte i en omstillingsperiode Færre visitationer til specialtilbud - Tilbageførsel af elever til almenundervisningen Tilbageførte elever Klassekammerater til tilbageførte elever Andre elever, herunder dem med særlige behov. Sammenfatning og perspektivering 79

80 Inklusionspanelets væsentligste bidrag Bredt udsnit af skoler: generaliserbare konklusioner og samtidig tilstrækkeligt mange nytilbageførte elever Udviklingen i det overordnede billede over tid - Fokus på mellemtrin og udskoling - Forskellige elevgrupper, begrænset fokus på spec. diagnoser - Skolerne har vi fulgt som et panel - Kvantitative og kvalitative metoder Kernen i god inklusion: - Individuel trivsel - Fagligt engagement - Social deltagelse - Faglig deltagelse - Klassens fællesskab - Fagligt udbytte Sammenfatning og perspektivering 80

81 De fleste elever trives godt elever med særlige behov har det sværere Generelt god og stabil trivsel blandt elever i almensektoren. Elever, der har fået nye kammerater ind i klassen fra specialtilbuddene, trives ikke dårligere end andre elever. Deres faglige præstationer og koncentrationsevne påvirkes heller ikke negativt. Tilbageførselsniveauet er dog vigtigt. Tilbageførte elever: lidt lavere trivsel og ustabil udvikling Andre elever med særlige behov: trivsel konsekvent under andre elevers også tilbageførtes og ingen udviklingstegn Sammenfatning og perspektivering 81

82 Aktiv deltagelse i undervisningen svært for elever med særlige behov men vigtigt at fremme netop dette Faglig deltagelse blandt både de tilbageførte elevers og andre elever med særlige behov ligger under de andre elevers og der er ingen tegn på udvikling over tid. Oplevelse af faglige udfordringer, undervisningsdiff., støtte Faglige fokus i udskolingen, gruppearbejde, passiv eksklusion Effektanalyse: elevengagement (inkl. faglig deltagelse) fører både til bedre faglige resultater, men også øget trivsel og motivation. - Gælder alle elever, og især elever med særlige behov - Al mulig grund til at fremme netop disse elevers deltagelse og engagement i skoleaktiviteter Sammenfatning og perspektivering 82

83 Tilbageførte elever klarer sig bedre i matematik Dansk, læsning Matematik (Ingen statistisk sikker effekt) 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Standardafvigelser 1,5 års udvikling Stærkt resultat baseret på avancerede metoder Gælder kun for elever, der tager testen Hvorfor rykker de tilbageførte i matematik, men ikke læsning? - Siger det mest om deres udgangspunkt fra specialskolerne? - Eller siger det mere om undervisningen i almensektoren? Sammenfatning og perspektivering 44 83

84 Hvad mangler vi ellers svar på? Engagement i skolen, herunder social og faglig deltagelse, - Hvordan hjælper vi bedst elever med særlige behov med at knække dén nød? - Hvordan kan lærerne tilrettelægge undervisningen så elever med særlige behov ikke går under radaren? - Hvordan skabes et godt fagligt fællesskab for alle elever? Hvad med elever med meget svag tilknytning til skolen (skolefravær)? Har nogle elever med særlige behov det sværere end andre (diagnoser)? Hvordan går det med inklusion i indskolingen? Sammenfatning og perspektivering 84

85 Perspektivering: inkluderende læringsmiljøer Inklusionseftersynet og afskaffelse af 96 pct.-målsætningen Fra segregering og tilbageførsel til fastholdelse i almenmiljøet Fokus på indsatser og støtte tidligt i skoleforløbet for bl.a. at undgå potentielt unødvendige segregeringer fra almenområdet. - Lærerene kan godt udpege, hvilke elever, der har behov for støtte. Medtænkning af inklusion i folkeskolereformens elementer fx motion og bevægelse, underst. underv., lektiehjælp og fag. fordyb. Inklusion vedrører ALLE elever, men kan der have været noget positivt ved de tilbageførtes synlighed i almenundervisningen? - Er den almene skolekultur karakteriseret ved reel accept og favnen af forskelligheder? Sammenfatning og perspektivering 85

86 INKLUSIONSPANELET: En undersøgelse af inklusion i folkeskolen Foto: Ole Bo Jensen