SVERIGESMODELLEN OG SOCIALRÅDGIVERENS HELHEDSORIENTEREDE ARBEJDSOPGAVE

Transkript

1 SVERIGESMODELLEN OG SOCIALRÅDGIVERENS HELHEDSORIENTEREDE ARBEJDSOPGAVE En kvalitativ undersøgelse med udgangspunkt i Center for Børn og Forebyggelse i Herning Kommune. Udarbejdet af Maja Vibe Mørkegaard & Karina Rosbech Socialrådgiverstuderende ved University College Aarhus 3 januar 7. semester Modul 13 Hold RA13S2c Gruppe 15 Vejleder Aase Mygind Madsen Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University College side, og forfatterenssynspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten elleuddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Indhold Resume... 3 Summary Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring: Projektets opbygning Kontekst Sverigesmodellen i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse De primære elementer i Sverigesteamets organisering og arbejdspraksis Videnskabsteoretisk retning Den filosofiske hermeneutik Forståelseshorisont Horisontsammensmeltning og den hermeneutiske cirkel Vores egen position i projektet samt kvalitetsvurdering af os selv Empirisk undersøgelsesmetode Projektets primære empiri Den kvalitative metode Det semistrukturerede kvalitative interview samt interviewguide Assymetrisk magtforhold i kvalitative forskningsinterview Databearbejdning Sekundær empiri Validitet og reliabilitet Anvendt teori Helhedssyn og socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori Inddragelse Tværprofessionelt samarbejde Tre lag af fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde Niklas Luhmanns teori om sociale systemer Kvalitet i socialt arbejde

3 7.Er socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde blevet forbedret med implementeringen af Sverigesmodellen i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse? Helhedssyn og socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde Det lavere sagstal og ændrede sagsgang Inddragelse Det tværprofessionelle samarbejde Øget tilgængelighed og vidensdeling med andre faggrupper Fokus på samarbejde og konsensus Tre dele af fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde Har den ændrede praksis, implementeringen af Sverigesmodellen i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse har medført, haft betydning for kvaliteten af det sociale arbejde på området? Den ændrede sagsgang og det lavere sagstal Den systematiske inddragelse af familie og netværk Det tværprofessionelle samarbejde Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste

4 Resume Vi har i dette bachelorprojekt undersøgt, hvilken betydning implementeringen af Sverigesmodellen i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse har haft for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde samt på hvilken måde implementeringen af modellen har haft indvirkning på kvaliteten af det sociale arbejde. I projektet har vi set nærmere på de centrale ændringer i praksis, implementeringen af modellen har medført og, hvorledes disse tiltag har haft betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde. Dette har vi gjort med udgangspunkt i vores empiriske materiale samt teoretisk viden vedrørende socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde, herunder Urie Bronfenbrenners systemteori, teori vedrørende inddragelse samt teori angående tværprofessionelt samarbejde, herunder Luhmanns teori om sociale systemer. Til belysning af implementeringen af Sverigesmodellens indvirkning på kvaliteten af det sociale arbejde, har vi på baggrund af vores empiriske materiale, set nærmere på sammenhængen mellem socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde og kvalitet i socialt arbejde ud fra Dansk Socialrådgiverforenings Kvalitetsmodel. Summary In this bachelor project we have examined, which impact the implementation of the Swedish Model in Herning Municipality's Center for Children and Prevention has had on the social worker's holistic work and in which way the implementation of the model has had an impact on the quality of social work. In the project, we have looked at the central changes in practice, caused by the implementation of the Swedish Model and how these changes have impacted the social worker's holistic work. We have done so based on our empirical data and theoretical knowledge concerning the social-worker-professions holistic work, including Urie Bronfenbrenners ecological development systems theory, theory of involvement, as well as theory regarding the interdisciplinary-professional collaboration, including Luhmann s theory of social systems. To illustrate the impact on the quality of social work due to the implementation of the Swedish model, we have, based on our empirical data, looked closer at the correlation between the social worker's holistic work and quality in social work from the perspective of the Danish Social Worker Society`s Model of Quality. 1.Indledning Sverigesmodellen er en arbejdsform i børnesager, flere svenske kommuner har indført og hvis principper en række danske kommuner siden 2013, har ladet sig inspirere af og ændret deres praksis efter i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Gennem en omlægning af myndighedsarbejdet samt indsatserne inden for børne og ungeområdet, er formålet med modellen at opnå økonomiske besparelser samtidig med, at kvaliteten af det sociale arbejde ikke forringes ved at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet 3

5 indsats i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Disse formål skal realiseres gennem implementeringen af en række nye tiltag i det sociale arbejdes praksis. De nye tiltag indebærer et lavt sagstal, en nytænkt og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familie og netværk, en hyppigere opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde (KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, 2015) (Bilag 1, s.2). Som den første kommune i Danmark påbegyndte Hernings forvaltningsmyndighed Center for Børn og Forebyggelse i 2013 at udvikle og implementere Sverigesmodellen som et projekt i fire af kommunens skoledistrikter. Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, udgav i april 2015 en midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet i Herning, der viste store økonomiske besparelser samt forbedrede betingelser for det sociale arbejde på området. Evalueringen viste blandt andet, at projektet havde bidraget til færre sammenbrud i anbringelser, færre klager, hyppigere opfølgninger samt et tættere samarbejde mellem socialrådgivere, børnene, de unge og deres familier (KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, 2015)(Bilag 1, s.2). Yderligere pegede midtvejsevalueringen på, at der overordnet er sket fire centrale ændringer i praksis med implementeringen af modellen. Disse indebærer et langt lavere sagstal per socialrådgiver, en ændret sagsgang, hvor den enkelte socialrådgiver har samme sag fra start til slut, et velfungerende tværfagligt samarbejde og mere dialog og tættere kontakt mellem socialrådgiverne, familierne, leverandørerne samt andre faggrupper. Samtidigt viste evalueringen, at socialrådgiverne efter implementeringen af projektet, oplevede at være bedre i stand til at træffe kvalificerede beslutninger og handle ud fra deres faglige vurderinger (KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, 2015) (Bilag1, s.2) Som beskrevet har flere danske kommuner de seneste år ændret deres praksis inspireret af principperne i Sverigesmodellen, ikke kun i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier, men også inden for eksempelvis beskæftigelsesområdet. Modellen har altså de seneste år vundet mere og mere indpas i det sociale arbejde i Danmark (Bilag 1, s. 2). Formålet med implementeringen af Sverigesmodellen i Herning er som beskrevet at opnå økonomiske besparelser og samtidig sikre, at implementeringen ikke medfører forringelser i det sociale arbejde. Kvaliteten i det sociale arbejde må altså ikke forringes med implementeringen, tværtimod ønskes der med modellen at skabe bedre betingelser for det sociale arbejde. Helhedssyn og helhedsorienteret arbejde er en central og afgørende del af socialrådgiverprofessionen og kan betegnes som socialrådgiverens kerneopgave. Dette kommer både til udtryk som en forankret del af socialrådgiverprofessionen og i den sociale lovgivning. Betingelserne for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde er dog de seneste årtier blevet udfordret og vanskeliggjort i form af øget specialisering inden for socialrådgiverfaget samt øget regelstyring og økonomiske styring (Hansen F. K., 2004) (Bilag. 1, s.2). 4

6 De foreløbige resultater fra Sverigesmodellen i Herning viser dog, at implementeringen af modellen ser ud til at kunne skabe bedre betingelser for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejdsopgave. Modellen kan altså muligvis ses som en måde, hvorpå betingelserne for socialrådgiverprofessionens helhedsorienterede arbejdsopgave kan forbedres og de seneste årtiers udvikling inden for området, der har medvirket til at socialrådgiverprofessionens helhedsorienterede arbejde har været udfordret, kan gå i en mere hensigtsmæssig retning. 1.1.Problemstilling Kvalitet i socialt arbejde kan defineres, forstås og undersøges på forskellige måder. KORA har i deres midtvejsevaluering af Sverigesmodellen, som beskrevet, blandt andet undersøgt, hvorledes implementeringen af modellen har haft betydning for antallet af klager, sammenbrud i anbringelser, hyppigheden af opfølgninger samt det tværfaglige samarbejde. Det er således ovenstående faktorer, der i midtvejsevalueringen er anvendt til at måle kvaliteten af det sociale arbejde. Det træder dog ikke i evalueringen tydeligt frem, hvorledes disse faktorer har betydning for den helhedsorienterede indsats, hvilket netop skulle være med til at sikre, at implementeringen af Sverigesmodellen ikke medførte kvalitetsforringelse af det sociale arbejde. Det er dette perspektiv vi i vores projekt har ønsket at belyse, da vi er af den opfattelse, at der er en klar sammenhæng mellem socialrådgiverens helhedsorienterede arbejdsopgave og kvaliteten af det sociale arbejde. Vi har med vores projekt ønsket at opnå en mere dybdegående viden og forståelse for socialrådgivernes oplevelse af Sverigesmodellens betydning for det helhedsorienterede arbejde inden for børne og ungeområdet, og om der er tale om en kvalitetsforbedring i forbindelse med de mange ændringer på området. På baggrund af ovenstående har vi udarbejdet følgende problemformulering samt underproblemformulering: 1.2.Problemformulering Hovedproblemformulering: Hvilken betydning har implementeringen af Sverigesmodellen inden for børne- og ungeområdet i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse haft for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde og på hvilken måde har implementeringen af modellen haft indvirkning på kvaliteten af det sociale arbejde på området? Underproblemformulering: 5

7 UP 1. UP 2. Er socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde blevet forbedret med implementeringen af Sverigesmodellen i Herning kommune inden for børne og ungeområdet? Har den ændrede praksis, implementeringen af Sverigesmodellen i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse har medført, haft betydning for kvaliteten af det sociale arbejde på området? 1.3.Afgrænsning Vi har som beskrevet i vores projekt valgt at tage udgangspunkt i socialrådgivernes oplevelser af, hvorledes implementeringen af Sverigesmodellen i Herning har haft betydning for det helhedsorienterede arbejde samt kvaliteten af det sociale arbejde. Det kunne have været interessant og meningsfuldt også at have belyst dette ud fra et borger perspektiv, hvilket desværre ikke har været muligt i forhold til at finde informanter hertil. Vores projekt er derfor afgrænset til at belyse socialrådgivernes perspektiv. Yderligere havde vi et ønske om at kunne få lov til at opleve, hvordan der i praksis arbejdes efter Sverigesmodellen i Herning. Dette var der desværre ikke mulighed for grundet manglende tid i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse. Vi er velvidende om, at andre danske kommuner har taget dele af den svenske model til sig og tilpasset den til egen kontekst. Det er dog forskelligt, hvorledes og hvilke elementer af modellen de enkelte kommuner har inddraget, hvilket blandt andet har været vores begrundelse for ikke at have udvidet vores projekt til at omfatte flere kommuner. Vi har valgt Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse, da Herning kommune, som beskrevet er den første kommune i Danmark, der har implementeret Sverigesmodellen og dermed må anses som den kommune, der har mest erfaring med modellen. Dertil kommer også, at KORA s rapporter vedrørende Sverigesmodellen alle omhandler implementeringen af modellen i Herning. 1.4.Begrebsafklaring: Herunder følger en begrebsafklaring af udvalgte begreber anvendt i projektet. Den svenske model, refererer til svensk praksis på børn og ungeområdet på baggrund af et casestudie i Borås Kommune i Sverige. Sverigesmodellen refererer til dansk praksis i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse. Vi anvender i projektet betegnelsen udsatte børn og unge, med denne betegnelse refererer vi til børn og unge, der har behov for særlig støtte, hvilket indbefatter behov der ikke kan opfyldes inden for normalområdet. I projektet skelner vi ikke mellem begreberne inddragelse og borgerinddragelse, men benytter disse som de er anvendt i projektets teoretiske og empiriske materiale. Begge begreber anvendes i projektet som overordnede betegnelser for borgerens medvirken til planlægningen, udførelsen og/eller evalueringen af det sociale arbejde. Ligeledes skelner vi i projektet ikke mellem begreberne tværprofessionelt samarbejde og tværfagligt samarbejde, men benytter disse som de er anvendt i 6

8 projektets teoretiske og empiriske materiale. I projektet anvender vi begge begreber som overordnet betegnelse for samarbejde på tværs af professioner. 2.Projektets opbygning Formålet med vores projekt har som beskrevet været at opnå en uddybet forståelse for, hvorledes implementeringen af Sverigesmodellen har haft betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde samt om det helhedsorienterede arbejde har betydning for kvaliteten af det sociale arbejde. Dette har vi opnået forståelse for ved at tage udgangspunkt i socialrådgivernes egne udsagn og oplevelser. Vi har i projektet taget udgangspunkt i en filosofisk hermeneutisk tilgang, hvor vi har ekspliciteret vores forforståelse, indhentet empiri, fortolket den indhentede empiri og analyseret dette ud fra teoretisk viden (Juul, 2012). Vi har igennem dette udfordret vores forforståelse via den opnåede empiriske og teoretisk viden, og derved opnået en udvidet og nuanceret forståelse. I projektet har vi blandt andet set nærmere på hver af de centrale ændringer i praksis, implementeringen af Sverigesmodellen har medført, i forhold til det lavere sagstal og den ændrede sagsgang, det tværfagligt samarbejde samt den tættere kontakt og forøget dialog mellem socialrådgiverne, familierne, leverandørerne, og på hvilken måde disse har haft betydning for det helhedsorienterede arbejde samt, hvorledes dette kan ses at have betydning for kvaliteten af det sociale arbejde. Vi har i projektet benyttet os af undersøgelsesformen abduktion, idet vi i arbejdet med at besvare vores problemformulering har anvendt både en induktiv og en deduktiv tilgang. Måden, hvorpå vi har anvendt denne strategiform kan beskrives ved, at vi har anvendt teoretisk viden som udgangspunkt for analyse af den indsamlede empiri og at den indsamlede empiri har dannet grundlag for ny teoriforstålse (Thagaard T., 2004). Vi har derved anvendt teorien til refleksion over den opnåede empiri og den opnåede empiriske viden til refleksion over teorien. I projektet har vi anvendt casestudie som forskningsstrategi, idet vi gennem empiriske undersøgelser har opnået forståelse for et bestemt fænomen i en konkret sammenhæng (Antoft & Salomonsen, 2012). Vi har med opgaven ikke ønsket at opnå generaliseret og statistisk viden og endegyldige svar, men har ønsket at opnå viden om, hvorledes et konkret fænomen opleves i en bestemt kontekst. Vores ønske er, at vi ved besvarelse af vores problemformulering kan opnå en forståelse og indsigt, som kan anvendes til inspiration og forståelse af lignende situationer og kontekster (Thagaard T., 2004). 7

9 3.Kontekst 3.1.Sverigesmodellen i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse I dette afsnit redegør vi for Sverigesmodellens overordnede principper og formål samt Sverigesteamets organisering og arbejds praksis. På baggrund af en række undersøgelser gennemført af KORA, vedrørende den sociale indsats på området for udsatte børn, unge og deres familier i Sverige, blev dele af den svenske model i 2013 igangsat i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse. Projektet er et fireårigt pilot- og udviklingsprojekt, hvor fire af kommunens 19 skoledistrikter arbejder ud fra den svenske model. De fire distrikter er samlet i et såkaldt Sverigesteam (KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, 2015). Den nye praksis har medført relativt gennemgribende forandringer i måden hvorpå myndighedsrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker arbejder og samarbejder på. Der er tre faktorer, der kan fremhæves som særligt centrale i den ændrede praksis: lavere sagstal og ændret sagsgang, systematiske inddragelse af familie og netværk samt et tættere tværprofessionelt samarbejde. Sverigesmodellens formål er, som beskrevet, at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats i arbejdet med udsatte børn og unge. Dette formål skal realiseres gennem implementeringen af følgende perspektiver: et normaliseringsperspektiv, et vidensperspektiv, et økonomisk perspektiv, et tværfagligt perspektiv, et sundhedsfremmende perspektiv, et inkluderende perspektiv og et beskæftigelsesfremmende perspektiv. Disse perspektiver skal bidrage til at rammesætte omstillingen af kommunens praksis i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (KORA & METODECENTRET, Sverigesmodellen i praksis, 2015). 3.2.De primære elementer i Sverigesteamets organisering og arbejdspraksis Sverigesmodellen er som beskrevet udviklet og implementeret i fire af Hernings skoledistrikter, hvor der er etableret et selvstændigt tværfagligt team Sverigesteamet. Inden projektets start var disse skoledistrikter dækket af fire rådgivere. Som en del af projektet er der yderligere ansat fire rådgivere samt en teamleder. Desuden er der sket en opnormering med en psykolog til PPR, så der nu er tre psykologer til at dække de fire distrikter. Derudover er der fire sundhedsplejersker, hvilket er en opnormering på 20 timer. I forlængelse af opnormeringen af rådgivere, er rådgivernes sagstal yderligere markant reduceret, hvilket har været en væsentlig forudsætning for den nye praksis. Sverigesteamet er samlet i samme hus, hvor hver faggruppe har sit eget kontor. De nye rammer for teamet giver plads til både formel og uformel samarbejde, hvilket er et centralt element i den nye model. Sverigesteamet har tre personaleledere, der er samlet i et implementeringsteam bestående af programlederen og en projektmedarbejder. Implementeringsteamet beskrives som motoren der skal få 8

10 tingene til at fungere og sikre at der arbejdes efter samme målsætning. Der koordineres desuden møder, så medarbejderne både kan deltage i møder med Sverigesteamet og i deres monofaglige møder. Udover et månedligt møde afholder Sverigesteamet distriktsmøder hver anden uge samt distriktsdage én til to gange om måneden med lærere og pædagoger fra skoler og dagsinstitutioner. Yderligere er der med implementering af Sverigesmodellen sket en omlægning af myndighedsarbejdet, i forhold til at det nu er Sverigesteamets rådgivere, der træffer beslutninger om, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes for udsatte børn og unge og familier og hvornår de eventuelt skal ophøre eller justeres. Dog er det et visitationsudvalg, der afgør om foranstaltninger, der koster mere en kr. kan iværksættes. Ligeledes har modellen medført en ændret sagsgang, der indebærer, at sagerne ikke først skal igennem en modtageenhed samt at barnet, den unge og familierne nu kun har én sagsbehandler i forløbet. Endvidere foretages der langt hyppige opfølgninger i sagerne, hvilket medvirker til en mere kontinuerlig og sammenhængende indsats samt mulighed for at foretage løbende justeringer i indsatsen (KORA & METODECENTRET, Sverigesmodellen i praksis, 2015). Der arbejdes i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse efter ICS-metoden, Integrated Children`s System. Denne metode kommer vi nærmere ind på senere i projektet. 4.Videnskabsteoretisk retning I dette afsnit redegør vi for vores valg af videnskabsteoretisk tilgang samt hvorledes denne er anvendt til at belyse vores problemstilling. Endvidere forklarer vi, hvilke overvejelser vi har gjort os med hensyn til vores egen forforståelse, tolkning af empiri samt egen position i projektet. 4.1.Den filosofiske hermeneutik Vi har i vores projekt valgt at tage udgangspunkt i den filosofiske hermeneutiske tilgang. Denne tilgangs erkendelsesinteresse er tolkende, hvilket vil sige, at der anskaffes viden gennem tolkninger, der derved anvendes til opnåelsen af forståelse af et bestemt fænomen i en konkret sammenhæng. Den hermeneutiske videnskabs epistemologiske tilgang omhandler dermed, at verdenen forstås gennem fortolkning. Derudover har den ontologisk et subjektivistisk livssyn, der tager udgangspunkt i subjektets oplevelse af dets livsverden. Der findes dermed ikke én endegyldig sandhed, men flere. Den mening, der ligger i subjektets udsagn eller skjuler sig bag dennes handlinger, må bringes frem gennem fortolkningsarbejdet (Christensen, 2015). Vi har ligeledes med vores projekt ønsket at opnå en uddybet forståelse og indsigt i subjektets oplevelser af et bestemt fænomen, nemlig socialrådgiverens oplevelse af det helhedsorienterede arbejde samt kvaliteten i dette arbejde. Vi ønsker dermed heller ikke at opnå endegyldige svar eller sandheder, men derimod at opnå 9

11 forståelse for og indsigt i socialrådgivernes egne oplevelser gennem fortolkning. I den filosofiske hermeneutik er forskeren altid en del af den verden, som studeres. Dette kan beskrives ved, at forskeren hverken står uden for eller over for den verden, der skal fortolkes, men er en del af denne verden (Rasmussen, 2015). 4.2.Forståelseshorisont Ifølge den tyske filosof Hans Georg Gadamers er et grundbegreb i den filosofiske hermeneutik fordomme. Ifølge Gadamer vil mennesket altid medbringe fordomme i en forståelsesproces, og kan derfor ikke være neutral observatør. Fordomme og erfaringer betegnes som menneskers forståelseshorisont. Denne forståelseshorisont udspringer af vores livserfaringer og gennemgår konstant en opbygning. Forståelseshorisonten er produktiv for vores erkendelse, da den medvirker til, at vi undrer os og stiller spørgsmål. Derved er det vigtigt at vedkende sig sine fordomme og erkende, at ikke alle fordomme er værd at bevare (Juul, 2012). Vi sidestiller i projektet begrebet fordomme med begrebet forforståelse. Vi har i arbejdet med vores projekt været opmærksomme på, at vi medtager vores forforståelse i projektet. Denne har vi blandt andet anvendt produktivt i interviewsituationerne samt i forbindelse med at opnå indsigt i informanternes forståelseshorisont, og hvorledes dette kommer til udtryk i deres oplevelse af det konkrete fænomen. 4.3.Horisontsammensmeltning og den hermeneutiske cirkel Et andet begreb i Hermeneutikken er horisontsammensmeltning, hvilke omhandler, at den hermeneutiske forsker ud over at åbne op for sin egen forståelseshorisont ved at teste og udfordre sin forforståelse, samtidig også bliver modtagelig for andres synspunkter og erfaringer. Dette gøres i et forsøg på at inkorporere den andens forståelseshorisont ind i sin egen, og denne proces kaldes af Gadamer for horisontsammensmeltning (Juul, 2012). Et andet grundbegreb inden for hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Denne kan beskrives som den cirkulære vekselvirkning, der opstår, når vi bruger vores forforståelse til at fortolke noget med. Essensen er, at vi ikke kan forstå de enkelte dele uden først at forstå helheden - og vi kan ikke forstå helheden uden først at forstå de enkelte dele. Det er sammenhængen mellem delene og helheden, der er meningsskabende og som danner en horisontsammensmeltning. Den hermeneutiske cirkel kan ses som en spiral, for hver gang vi har fået en ny forståelse, kan processen gentages, så man hele tiden udvider sin horisont og bidrager til en stadig dybere og mere nuanceret forståelse. I den filosofiske hermeneutik flytter forskeren ind i den hermeneutiske cirkel og er dermed ikke længere udenforstående, men bruger sin forforståelse og sine fordomme produktivt (Juul, 2012). I arbejdet med vores projekt har vi bestræbt os på, at der i forbindelse med vores interview er opstået en horisontsammensmeltning, hvorved vi har opnået 10

12 forståelse for informanternes forståelseshorisont. Derudover har vi anvendt den hermeneutiske cirkel i forbindelse med at sammenfatte vores empiriske og teoretiske materiale. 4.4.Vores egen position i projektet samt kvalitetsvurdering af os selv Den filosofiske hermeneutiske tilgang har været gennemgående i udarbejdelsen af vores projekt, hvor vores forforståelse og forståelse forudsætter hinanden. Sverigesmodellens formål er som beskrevet, at de økonomiske besparelser på området ikke medvirker til kvalitetsforringelser i det sociale arbejde. Formålet er, at rådgiverne skal arbejde mere helhedsorienteret og et øget fokus på inddragelse, tværfaglighed og større tilgængelighed skulle gerne bidrage til at give socialrådgiveren de bedste betingelser for en opfyldelse af dette. Dette perspektiv indtager vi også i projektet. Vi har fra projektets begyndelse haft den forforståelse, at implementeringen af Sverigesmodellen i Herning har haft betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde samt at de nye tiltag har haft betydning for kvaliteten af det sociale arbejde, idet vi ser en klar sammenhæng mellem socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde og kvalitet i socialt arbejde. Vi har bestræbt os på at være bevidste omkring vores egen forforståelse og udover at have anvendt den produktivt i vores interviews til at undersøge og afdække vores problemformulering, har vi også ekspliciteret vores forforståelse, for at give læseren mulighed for at vurdere, på hvilken må vores forforståelse kan have påvirket forskningsprocessen. Dette kan give læseren forudsætning for at få indblik i forskningens tilblivelse, fortolkninger og konklusioner og dermed bedre at forstå forskningsprojektet. Endvidere har vi løbende i projektet redegjort for og argumenteret for de metodiske valg vi har truffet, for derigennem at gøre det synlig for læseren hvordan forskningsprocessen er skredet frem. Denne åbenhed i fremgangsmåden skulle gerne fremme muligheden for horisontsammensmeltning, hvor læserens horisont møder vores (Fredslund, 2012). 5.Empirisk undersøgelsesmetode I kapitlet redegør vi for den undersøgelsesmetode vi i projektet har anvendt til indhentning af empiri. Derudover beskriver vi, hvilke overvejelser vi har gjort os i forbindelse med de valg vi har truffet. Vi begrunder også vores valg af metode samt valg af informanter m.m. 5.1.Projektets primære empiri Til indsamling af primær empirisk materiale til vores projekt, har vi foretaget fire interviews med fire socialrådgivere. Tre af disse interviews foregik skriftligt, mens det sidste interview foregik mundtligt. De tre 11

13 skriftlige interviews var med socialrådgivere, der alle på nuværende tidspunkt arbejder i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse. Disse tre informanter er anonymiserede. Det mundtlige interview var med socialrådgiver Sisi Plough Pedersen, der arbejdede i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse under implementeringen af Sverigesmodellen, hvor hun spillede en stor rolle i projektet med at implementere modellen. Sisi arbejdede i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse indtil 2016, hvor hun tiltrådte en ny stilling i Skive kommune, i et tilsvarende projekt. Sisi holder sideløbende foredrag og formidler viden og erfaringer vedrørende Sverigesmodellen. Hun besidder dermed en slags ekspertrolle som informant. 5.2.Den kvalitative metode I forbindelse med vores interviews har vi anvendt det kvalitative forskningsinterview som metode. Denne metode sigter mod en nuanceret beskrivelse af informantens livsverden som den fremtræder uden fortolkning. Vi har dog efterfølgende fortolket informanternes udsagn for derigennem at opnå yderligere forståelse for deres perspektiver (Kvale & Brinkmann, Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler, 2009). Vi har anvendt det kvalitative interview, da dette efter vores mening var anvendeligt til besvarelse af vores problemformulering, ud fra vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, da subjektets oplevelser og forståelser her er i fokus. 5.3.Det semistrukturerede kvalitative interview samt interviewguide Vi udarbejdede i forbindelse med vores interviews en interviewguide opbygget ud fra det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview, hvilket er karakteriseret ved en delvis struktureret metodisk tilgang. Denne tilgang giver mulighed for at stille uddybende spørgsmål undervejs i interviewet samt få tvivlsspørgsmål uddybet (Brinkmann & Tanggaard, 2015). Dette var naturligvis kun muligt under det mundtlige interview. Vi udarbejdede én samlet interviewguide, da vores 4 informanter har samme arbejdsprofil og arbejdsområde. Interviewguiden indeholdte 10 spørgsmål delt op i temaer. Disse temaer omhandlede implementeringen af Sverigesmodellen med fokus på den ændrede sagsgang, det tværprofessionelt samarbejde samt inddragelse af familier og leverandører, kvalitet i det sociale arbejde samt udfordringer i forbindelse med implementeringen af Sverigesmodellen. 12

14 5.4. Assymetrisk magtforhold i kvalitative forskningsinterview Et forskningsinterview er en interpersonel situation, og forskellige forhold i konstellationen medfører, at der opstår et asymmetrisk magtforhold mellem intervieweren og informanten. Det er intervieweren, der definerer interviewsituationen, bestemmer samtaleemnerne og har monopol på at fortolke informantens udsagn (Kvale & Brinkmann, Karakteristik af kvalitative forskningsinterview, 2015). Vi har derfor været omhyggelige med at stille åbne og uddybende spørgsmål, ligesom vi har bestræbt os på at være objektive i vores fortolkning og rapportering. Vi er bevidste om, at vi medbringer vores subjektive forforståelse i interviewet. I forbindelse med de tre skriftlige interview har vi ikke her skulle bekymre os om en eventuel påvirkning af vores informanters svar med vores tilstedeværelse. Dertil kommer, at vi ikke her har haft mulighed for at stille uddybende spørgsmål eller få tvivlsspørgsmål uddybet. 5.5.Databearbejdning I forbindelse med vores mundtlige interview har vi med samtykke fra vores informant optaget interviewet og efterfølgende transskriberet dette. Transskriberingen er gengivet som interviewet forløb. Dog er interviewet ikke medtaget i dets fulde længde, da enkelte dele ikke har været relevante til besvarelsen af vores problemstilling. Vi har været opmærksomme på, at sammenhængen i interviewet ikke skulle gå tabt i forbindelse med dette. Vores skriftlige interview er en nøjagtig gengivelse af vores informanters besvarelser. 5.6.Sekundær empiri Af sekundær empiri har vi i projektet anvendt to rapporter fra KORA vedrørende Sverigesmodellen, henholdsvis Sverigesmodellen i praksis og Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet. Rapporten Sverigesmodellen i praksis bygger på en undersøgelse omhandlende, hvorledes Herning kommune konkret har implementeret Sverigesmodellen i deres praksis, og hvordan dette adskiller sig fra deres tidligere praksis. Undersøgelsen er gennemført og udarbejdet af Metodecentret og KORA og bygger på rådgiveres besvarelser af, hvilken betydning de nye ændringer har haft for deres arbejde i praksis. Rapporten Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet er udarbejdet af KORA og vedrører en evaluering af, hvor langt Herning kommune er nået i forbindelse med at indfri målene for implementeringen af Sverigesmodellen. Metodecentret er en medlemsorganisation for flere kommuner og regioner i landet og er afgrænset i forhold til det sociale område, mens KORA er et uafhængigt statsligt institut, med fokus på den offentlige sektor. Begge har til formål at fremme kvalitetsudvikling og ressourceanvendelsen. 13

15 5.7.Validitet og reliabilitet I videnskabelig forskning måles kvaliteten i en undersøgelse ud fra begreberne validitet og reliabilitet. Validitet er det samme som gyldighed, og handler om, hvorvidt man har undersøgt det man ønskede, eksempelvis i problemformuleringen. Dette relateres til dokumentation og fortolkningen af egne data. Som tidligere nævnt har vi i vores kvalitative undersøgelse ikke søgt efter en objektiv sandhed eller generaliserbar viden, men efterstræbt at opnå forståelse for subjektive oplevelser og handlinger. Med udgangspunkt i vores forforståelse samt teoretiske viden har vi fortolket vores informanters udtalelser, og har igennem dette opnået en uddybet forståelse og indsigt i subjektets livsverden, hvilket var formålet med vores undersøgelse. I forbindelse med projektets reliabilitet, som er ensbetydende med pålidelighed (Fredslund, 2012), har vi med vores primære empiri været opmærksomme på, at vores informanter kan være påvirket af spørgsmålenes formulering, selve interviewsituationen og rammerne omkring denne samt vores forforståelse. I forbindelse med vores sekundære empiri er både Metodecentret og KORA som beskrevet begge uafhængige instanser, og vi har på baggrund af dette vurderet disse kilder som pålidelige i deres formidling af forskning. 6.Anvendt teori Til besvarelse af vores problemformulering har vi valgt at anvende følgende teori. Til forståelse af begrebet helhedssyn, har vi taget udgangspunkt i socialrådgiverprofessions helhedsorienterede arbejde samt Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori. Dernæst begrebet inddragelse og dennes betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde, herunder hvilke formål der kan være forbundet med inddragelse. Yderligere har vi anvendt teori vedrørende tværprofessionelt samarbejde og dettes betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde, herunder Luhmanns teori om sociale systemer samt de forskellige dele af fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde. Slutteligt følger Dansk Socialrådgiverforenings definition af, hvad kvalitet i myndighedssagsbehandlingen på børneområdet indebærer. 6.1.Helhedssyn og socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde. I dette afsnit redegør vi for begrebet helhedssyn, socialrådgiverens helhedsorienterede arbejdsopgave samt Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori. Dette afsnit har til formål at redegøre for de teoretiske forståelser af helhedssyn og socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde, vi i vores projekt har taget udgangspunkt i, og som senere i projektet danner baggrund for vores analyse og besvarelse af projektets underspørgsmål samt den samlede besvarelse af projektets problemformulering. 14

16 Helhedssyn i socialt arbejde kan forklares som en helhedsorienteret, nuanceret og bred forståelse af et socialt problem. Heri ligger, at sociale problemer anses som komplekse sammensætninger af forskellige faktorer, såsom psykologiske, samfundsmæssige eller sociale faktorer, der gensidigt har indvirkning på hinanden og på den måde udgør helheden af det sociale problem. Grundtanken i helhedssynet indebærer ligeledes at tilrettelæggelsen og igangsættelse af den rette hjælp, kræver en bred helhedsorienteret viden om individets situation og om samfundet. På baggrund af dette, socialrådgiverens faglige viden samt viden om hvilke muligheder og begrænsninger socialrådgiveren i kraft af sit arbejde har, kan socialrådgiveren tilrettelægge og iværksætte den rette hjælp (Hansen F. K., 2004) (Modul 9: Socialt arbejde med udsatte børn og unge, 2016). Socialrådgiverprofessionen hører under det man kan betegne semiprofessioner, grundet at de modsat eksempelvis professioner som læge og jurist ikke har fuld autonomi og monopol inden for deres arbejdsområde. De tidligere såkaldte semiprofessioner betegnes nu relations- eller velfærdsprofessioner. Kendetegnende for relations- og velfærdsprofessionerne er blandt andet, at disse professioner arbejder ud fra et helhedssyn, hvor mennesket betragtes i sin kompleksitet og helhed, og at der inden for professionerne er krav om, at besidde både specialviden om en borgergruppe og generel viden og kendskab til alle de forhold, der kan have betydning for en borgers aktuelle situation (Seemann, Antoft, & Bang Christensen, 2013) (Modul 9: Socialt arbejde med udsatte børn og unge, 2016). Socialrådgiverprofessionens kerneopgave kan betegnes som det at kunne sammenholde viden fra andre professioners specialiserede viden og fagkundskab i et helhedssyn (Guldager, 2015). Socialrådgiverprofessionens helhedsorienterede arbejde spiller ligeledes en væsentlig og central rolle i den sociale lovgivning. Dette kommer blandt andet til udtryk i Retssikkerhedslovens 1, hvor det tydeliggøres at de sociale myndigheder har pligt til tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp (Retssikkerhedsloven 1). I det sociale arbejdet med udsatte børn og unge spiller det helhedsorienterede arbejde ligeledes en central rolle. Dette fremhæves i Servicelovens formålsparagraf 46, hvori det præciseres, at støtten, der skal ydes til børn og unge med særligt behov herfor skal være helhedsorienteret (Serviceloven 46). Yderligere beskrives det i Servicelovens 50, vedrørende den børnefaglige undersøgelse, at denne skal anlægge en helhedsbetragtning omfattende 6 fokuspunkter, herunder barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre relevante forhold. Formålet med den børnefaglige undersøgelse er opnåelse af tilstrækkelig viden om barnets og barnets livssituation til at danne grundlag for foretagelsen af en vurdering om, hvorvidt barnet har behov for særlig støtte (Serviceloven 50). 15

17 6.1.1 Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori Centralt for systemteorien, herunder Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori, er en cirkulær årsagstænkning samt helhedstankegangen og hermed ønsket om at opnå en omfattende og nuanceret forståelse af individets samlede livssituation. For at opnå denne forståelse er det ifølge systemteorien afgørende at have viden om de forskellige systemer det enkelte individ er en del af, og dermed påvirkes af (Hutchinson & Oltedal, 2002). Vi har i vores projekt valgt at tage udgangspunkt i Bronfenbrenners systemteori, da denne kan anvendes som helhedsmodel til forståelse af barnets, den unge og familiens livssituation, herunder vigtigheden af, at man i det sociale arbejde har viden om alle de systemer barnet eller den unge indgår i, for at kunne tilrettelægge og iværksætte den rette hjælp. Derudover kan Bronfenbrenners systemteori give et indblik i, hvordan systemteorien konkret kan anvendes i arbejdet med udsatte børn og unge. Først en redegørelse af hovedelementerne i Bronfenbrenners systemteori. Bronfenbrenners beskriver i sin systemteori barnets miljø eller de forskellige systemer barnet befinder sig i eller på anden måde er i forbindelse med, som cirkler der er forbundne og gensidigt påvirker hinanden. De forskellige systemer inddeles efter hvilken nærhed de har til barnet. Bronfenbrenner inddeler barnets miljø i fem systemer, mikro, meso, ekso, makro og kronar. Barnets mikrosystem omfatter de systemer barnet direkte indgår i, det er altså de systemer barnets direkte interagere i og gør sig sine erfaringer i. Dette system omfatter barnets relation til forældrene eller andre nære omsorgspersoner i barnets liv, klassekammerater og lignende. Alle disse systemer betegnes mikrosystemer. Næste system, mesosystemet omfatter interaktionen mellem barnets mikrosystemer og omhandler dermed sammenhængen og sammenspillet mellem eksempelvis barnets hjem, skole eller skolefritidsordning. For at der er tale om et mesosystem må barnet direkte være til stede i de mikrosystemer, hvor samspillet eller sammenhængen finder sted. Eksosystemet omfatter de processer og forbindelser der har indvirkning på barnet, men hvor barnet ikke direkte selv indgår i. Dette kan eksempelvis være forældrenes arbejdsplads eller forældrenes venner og netværk. Systemer, hvor barnets ikke direkte er tilstede, men systemer der påvirker barnets og dermed har betydning for barnets livssituation. Makrosystemet er ensbetydende med et overordnede system. Dette system kan barnets både indgå i og påvirkes af. Makrosystemet har indflydelse på de øvrige systemers processer, såsom politiske systemer og lovgivningsmæssige bestemmelser, eksempelvis børnekonventionen eller skolereformen. Det sidste system, kronar, omhandler tidsperspektivet og dermed forandring og udvikling over tid (Guldbrandsen, 2009). Ifølge Bronfenbrenner systemteori er det nødvendigt at have viden om og forståelse for samtlige af de fem systemer for at kunne opnå en helhedsorienteret viden om et barns livssituation, derudover er det afgørende at have viden om hvordan de forskellige systemer gensidigt påvirker hinanden. Bronfenbrenners systemteori 16

18 anvendes blandt andet konkret i det sociale arbejde i form af den socialfaglige sagsbehandling og udredningsmetode ICS, Integrated Children s system. Denne metode er udarbejdet med henblik på at støtte socialrådgiverens socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge (Socialstyrelsen, Barnets velfærd i centrum-ics-håndbog, 2012). Metoden anvendes i 90 kommuner i Danmark (Hougaard & Højbjerg, 2015), herunder Herning kommune. ICS metoden bygger fortrinsvis på Bronfenbrenners systemteori og har til hensigt at støtte socialrådgiveren i arbejdet med at opnå viden om de faktorer, der er betydningsfulde i forhold til barnets situation. Centralt i metoden er helhedstænkning og inddragelse af barnet og familien. ICS metoden er bygget op omkring ICS trekanten. Hver side i trekanten vedrører et område til belysning af barnets livssituation, herunder barnets udviklingsmæssige behov, forældrekompetence og familieforhold - familie og omgivelser. Udover ICS metodens overordnede systemteoretiske fundament, bygger metoden yderligere på teori vedrørende tilknytning samt forskning og teori vedrørende, resiliens, risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer (Socialstyrelsen, Barnets velfærd i centrum-ics-håndbog, 2012). 6.2.Inddragelse I dette afsnit redegør vi for begrebet inddragelse, forskellige perspektiver på hvilke formål der kan være forbundet med inddragelse, de lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende inddragelse samt hvilke faktorer der kan have betydning for inddragelse af borgeren. Dette afsnit har til formål at redegøre for de teoretiske forståelser af inddragelse, vi i vores projekt har taget udgangspunkt i, og som senere i projektet danner baggrund for vores analyse og besvarelse af projektets underspørgsmål samt den samlede besvarelse af projektets problemformulering. Formålet med inddragelse kan forklares og defineres på forskellige måder. Jens Guldager og Birgitte Roth Andersen anvender fem forskellige perspektiver til anskueliggørelse af hvilke formål der kan være forbundet med inddragelse af borgeren i det sociale arbejde. Det første perspektiv vedrører inddragelse som forudsætning for social integration og kan forklares som at inddragelse anses som forudsætning for at barnet, den unge og familien opnår forståelse for socialrådgiverens handlinger og praksis. Det næste perspektiv omhandler inddragelse som forudsætning for kvalitet i det sociale arbejde og kan forklares som inddragelse som betingelse for at de rette foranstaltninger kan iværksætte for barnet, den unge og familien. Det næste perspektiv omhandler inddragelse som del af borgerens demokratiske rettigheder og kan forklares som inddragelse som forudsætning for, at der leves op til de lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende inddragelse i eksempelvis retssikkerhedsloven og Serviceloven. Det næstsidste perspektiv vedrører inddragelse som forudsætning for emancipations-/udviklingsmulighed og kan forklares som forudsætning for at barnets, den unges og familiens udvikling. Det sidste perspektiv omhandler inddragelse som sikring af 17

19 økonomisk effektivitet. Inddragelse kan her forklares som forudsætning for opnåelsen af økonomiske besparelser i forbindelse med at de rette foranstaltning lettere bliver iværksat samt iværksættes i første omgang (Hansen, Nørrelykke, & Sielborg, 2006). Disse perspektiver set i forhold til implementeringen af Sverigesmodellen i Herning kommer vi nærmere ind på senere i vores projekt. Inddragelse er ligesom helhedssyn en forankret del af socialrådgiverprofessionen, hvilket også kommer til udtryk i den sociale lovgivning. Dette ses eksempelvis i Retssikkerhedsloven 4, hvori det præciseres at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag samt at kommunalbestyrelsens har pligt at tilrettelægge behandlingen af sagerne sådan at borgeren kan udnytte denne mulighed (Retssikkerhedsloven 4). Også i de lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende udsatte børn og unge, spiller inddragelse en helt central rolle. Dette beskrives blandt andet i Servicelovens 47, hvori det fremstilles at kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk i barnets sag (Serviceloven 47). Derudover beskrives det i lovens 48, at der skal finde en samtale sted med barnet eller den unge inden der træffes afgørelser om væsentlige forhold der vedrører barnet eller den unge (Serviceloven 48). Yderligere beskrives det i lovens 50 vedrørende den børnefaglige undersøgelse, at denne så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år samt at der som del af den børnefaglige undersøgelse skal finde en samtale sted med barnet eller den unge og at hvis samtalen ikke gennemføres, skal barnets synspunkter forsøgt belyst på anden vis. Yderligere præciseret det at kommunalbestyrelsen som led i den børnefaglige undersøgelse skal inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets, den unge og familiens forhold (Serviceloven 50). Inddragelse af barnet, den unge, familie og netværk samt fagfolk ses altså som et gennemgående og centralt element i de lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende arbejdet med udsatte børn og unge. Alligevel viser undersøgelser fra SFI det Nationale forskningscenter for velfærd, at socialrådgivere i flere tilfælde ikke følger de lovgivningsmæssige krav vedrørende inddragelse samt afholdelse af børnesamtale. Årsagen til dette kan, ifølge rapporter fra Center for Alternativ samfundsanalyse, være vanskelige arbejdsbetingelser og økonomiske forhold (Hougaard & Højbjerg, 2015). De vanskelige arbejdsbetingelser der henvises til kan blandt andet indebære de lovgivningsmæssige rammer det borgerinddragende arbejde finder sted inden for. Disse kan medvirke til at vanskeliggøre inddragelse af borgeren, på grund af kompleksiteten i lovgivningen i form af uoverskuelighed, fragmentering samt hyppige ændringer (Hansen, Nørrelykke, & Sielborg, 2006). Endvidere kan de organisatoriske rammer, det sociale arbejde finder sted inden for, også have betydning for inddragelse af borgeren. Et eksempel på dette kan forklares ved at se på den udvikling der har fundet sted i organiseringen i forvaltningerne fra enstrenget system, hvor helhedssynet var i fokus og rådgiverne arbejdede som generalister til udviklingen i retning af specialiseringen, hvor rådgiverne arbejder i funktionsopdelte teams med dertilhørende specifikke 18

20 arbejdsopgaver. Dette kan have betydning for inddragelse af borgeren i det sociale arbejde, men også få betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde, idet opnåelsen af et helhedsorienteret syn på borgeren og tilrettelæggelsen af en helhedsorienteret indsats, kan blive vanskeliggjort ved arbejdet i funktionsopdelte team, idet sammenhængen i det sociale kan gå tabt (Hansen, Nørrelykke, & Sielborg, 2006). De organisatoriske rammers betydning for inddragelse af borgeren samt socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde og dermed kvaliteten i det sociale arbejde set i forhold til implementeringen af Sverigesmodellen i Herning, kommer vi nærmere ind på senere i projektet. 6.3.Tværprofessionelt samarbejde I dette afsnit redegør vi for det tværprofessionelle samarbejdes betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde samt mulige forhold, der kan have betydning for det tværprofessionelle samarbejde. Dette afsnit har til formål at redegøre for de teoretiske forståelser af tværprofessionelt samarbejde, vi i vores projekt har taget udgangspunkt i, og som senere i projektet danner grundlag for vores analyse og besvarelse af projektets underproblemformulering samt den samlede besvarelse af projektets problemformulering. Det helhedsorienterede arbejde er som beskrevet socialrådgiverens kerneopgave. Dette indebærer, at socialrådgiveren kan sammenholde viden fra andre professioners specialiserede viden og fagkundskab i et helhedssyn. Følgelig er det tværprofessionelle samarbejde af afgørende betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde. Det viser sig dog i praksis, at tværprofessionelt samarbejde ofte er vanskeligt, blandt andet på grund af koordineringsproblemer. Et forsøg på at løse nogle af disse koordinationsproblemer, der ofte præger den hierarkiske organisering af den offentlige sektor, indebærer dannelse af horisontalt organiserede team. Horisontalt organiserede teams er sammensat af et begrænset antal personer med komplementære færdigheder, der er engageret i et fælles mål; et mål, som de anser sig for indbyrdes ansvarlige for. Der kan nævnes tre fordele ved denne form for teamorganisering, det kan give øget handlekapacitet, ressourcer fordeles og koordineres mere effektivt, samt at integreringen af medlemmernes kompetence kan give synergieffekter. Om denne teamorganisering medfører synergieffekter afhænger af, i hvilken grad teammedlemmerne har mulighed for interaktion og kompetencedeling (Hansen s. J., 2016) Tre lag af fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde I et tværprofessionelt samarbejde er det væsentligt, at de professionelle respekterer hinandens forskellige fagligheder og forstår, at de sammen bidrager til at forstå og favne helheden. Samarbejdet skal ikke være en kamp om positioner, og det er yderst vigtigt at der i det tværprofessionelle samarbejde er et veldefineret og anerkendt fagligt fundament hos de enkelte fagpersoner. Fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde 19

21 kan inddeles i tre lag: Kernekompetence, der kan defineres som den faglige viden, der karakteriserer en profession og adskiller den fra andre professioner. Overlappende kompetencer, der kan defineres som den faglighed, der er fælles mellem flere professioner. Fælles kompetencer, der kan defineres som den fælles faglighed, der opstår i det konkrete samarbejde mellem medlemmerne af et tværprofessionelt team (Hansen s. J., 2016) Niklas Luhmanns teori om sociale systemer Niklas Luhmanns systemteori om sociale systemer kan være med til at belyse hvori udfordringer i forbindelse med det tværprofessionelle samarbejde kan opstå. Luhmann forklarer det således, at hver profession er kendetegnende ved sin egen specialiserede viden og færdigheder, med eget faglige sprog og måde at forstå verden på. Ved samarbejde mellem flere professioner, kan det derfor være svært at slå bro mellem de forskellige forståelsesrammer. Teorien kan ligeledes også være behjælpelig med at identificere faktorer, der kan fremme samarbejdet på tværs af faglige grænser, afdelinger og myndigheder. Ifølge Luhmanns systemteorien består det moderne samfund af sociale systemer, der skaber sig selv gennem kommunikation. De sociale systemer skaber deres egne strukturer, egne måder at kommunikere på, og derved skaber de også selv deres omverden. Der er således lige så mange omverdener, som der er systemer. De sociale systemer kan kommunikere om hinanden, men kan ikke kommunikere med hinanden. Et system er defineret af grænsen mellem systemet og omverdenen, og ethvert system grænser op til en uendelig kompleks og kaotisk verden. Kompleksitet opstår nemlig, når der er flere måder at anskue den 20

22 samme problematik på, og systemerne reducerer kompleksiteten ved at formindske og udelukke muligheder. Sociale systemer er derfor karakteriseret ved at være steder, hvor kompleksiteten er reduceret (Hansen s. J., 2016). Endvidere er det moderne samfund, ifølge Luhmanns teori, funktionelt differentieret, hvilket vil sige at samfundet er delt op i delsystemer, der hver har deres funktion i samfundet med dertilhørende binære koder. Hvert funktionssystem har sit eget sprog og opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, samt sit eget sæt af værdier og dette udelukker kommunikation imellem de forskellige funktionssystemer. Der er i systemteorien en klar skelnen mellem funktionssystemer og organisationssystemer. Organisationssystemerne er fokuseret på den enkelte organisation, mens funktionssystemerne ikke har en social eller geografisk afgrænsning. Modsat funktionssystemer har organisationssystemer ikke deres egne binære koder. Organisationssystemer kan benytte sig af flere forskellige funktionssystemer i deres kommunikation (Hansen s. J., 2016). I projektets anvender vi Luhmanns teori om sociale systemer til at belyse hvorledes ændringerne, i forbindelse med det tætte tværprofessionelle samarbejde, implementeringen af Sverigesmodellen har medført, har haft betydning for det tværprofessionelle samarbejde der finder sted i Herning Kommunes center for børn og forebyggelse. Dette gør vi ved at se nærmere på de udfordringer Luhmann i sin teori påpeger der vil være til stede i samarbejde mellem forskellige systemer. Carsten Yndigegn Hansen lektor, mag.art., Ph.d., giver udtryk for i sin bog Nu trækker vi på samme hammel! (1999), at et tværfagligt samarbejde er et vigtigt hjælperedskab i forhold til vanskelige sager i det sociale arbejde, da det giver de relevante fagpersoner mulighed for, at arbejde med problemerne i deres komplekse sammenhæng, fordi man formulerer en fælles problemstilling og en fælles målsætning, og ser arbejdet som en fælles opgave. Han ser tværfagligt samarbejde som en styrke og i forbindelse med de komplekse vanskelige sager, går det hurtigere, når flere af de involverede fagpersoner arbejder på sagen parallelt og ikke sekventielt. Han ser derfor tværfagligheden som en oplagt måde at behandle komplicerede sager på og mener, at der i samarbejdet kan opstå mange nye løsninger, som kan give kvalitet i arbejdet (Hansen C. Y., 1999). Hvordan det tværfaglige samarbejde kan have betydning for kvaliteten i det sociale arbejde, kommer vi nærmere ind på senere i projektet. 6.4.Kvalitet i socialt arbejde Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af en kvalitetsmodel for myndighedssagsbehandlingen på børneområdet. Modellen har til formål at belyse hvilke elementer kvalitet i det sociale arbejde på børneområdet indebærer. Denne vil danne grundlag for vores analyse ved besvarelse af projektets underproblemformulering 2. 21

23 Modellen er udarbejdet af Dansk socialrådgiverforening og er deres bud på, hvad kvalitet inden for børneområdet indebærer. Kvalitetsmodellen er bygget op omkring et kvalitetsbegreb, der indeholder to aspekter; både at socialrådgiveren gør det rigtige og at det bliver gjort rigtigt. Derudover indeholder modellen seks elementer, der er med til at skabe kvalitet i sagsbehandlingen. De seks elementer skal være medvirkende til at skabe kvalitet i indsatsen og skal ses som mål for, hvordan myndighedssagsbehandlingen indrettes på børneområdet. De seks elementer er som følger: uddannelse/efteruddannelse, systematisk sagsbehandling, relationer med børn og forældre, faglig ledelse og sparring, aktuelt bedste viden og styring og organisering (Socialrådgiverforening, 2015). 7.Er socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde blevet forbedret med implementeringen af Sverigesmodellen i Herning Kommunes Center for Børn og Forebyggelse? I det følgende kapitel anvender vi projektets teoretiske materiale til at fortolke og analysere vores informanters forståelse og oplevelse af helhedsorienteret arbejde samt hvorledes implementeringen af Sverigesmodellen har haft betydning for dette arbejde. Ligeledes anvender vi vores sekundære empiri som supplement hertil. I kapitlet ser vi nærmere på de tidligere beskrevne centrale ændringer i praksis, implementeringen af Sverigesmodellen har medført i Herning Kommunes center for børn og forebyggelse, og hvorledes disse tiltag har haft betydning for socialrådgiverens helhedsorienterede arbejde, herunder det 22