»Brug dine egne ord!«
|
|
- Nora Ingeborg Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 åbne sider»brug dine egne ord!«hvordan gør man sig legitim som DSA-elev i historieundervisningen? I de seneste år har der været meget fokus på, hvordan skolen kan og skal skabe bedre resultater for tosprogede elever. Og selv om der er udviklet nye undervisningsmaterialer og uddannet lærere i faget dansk som andetsprog (DSA), så klarer mange tosprogede børn sig stadigt dårligere i skolen end deres medelever (Egelund et al. 2009). Med den nye folkeskolereform kommer øgede forventninger til inklusion af alle elever i den almene undervisning (Undervisningsministeriet 2014), også af de tosprogede elever. Denne artikel fokuserer på, hvilke sproglige udfordringer der ligger i den almene pædagogiske praksis, og eksemplificerer, hvordan opmærksomhed herpå kan være med til at kvalificere undervisningen især for de tosprogede elever. I det følgende tager jeg udgangspunkt i min ph.d.-afhandling, hvor jeg undersøgte udfordringer ved at indarbejde DSA som dimension i historieundervisningen (Sigsgaard 2013b). Her dokumenteres det gennem lingvistiske og sociologiske analyser af lærer-elev-interaktioner, hvordan de tosprogede elever typisk har svært ved at udtrykke deres viden i timerne. Konklusionerne rejser spørgsmål om, hvordan sprog, læring og viden hænger sammen med de faglige mål, samt spørgsmål om, hvad lærerne egentlig forventer, at en elev skal kunne for at få udbytte af undervisningen. anna-vera meidell sigsgaard Ekstern lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet avmaedu.au.dk 74 sprogforum
2 Legitimation Code Theory (LCT) Afhandlingens teoretiske ståsted bygger på den systemisk funktionelle lingvistik (Halliday & Matthiessen 2004; Martin & Rose 2008), en sociokulturel læringsteori med udgangspunkt i tænkere som fx Vygotsky, Mercer og Bruner samt et uddannelsessociologisk perspektiv på skolen, viden og magt (Bernstein 2000; Bourdieu 1991; Maton 2014). I denne artikel sættes fokus på den del af det uddannelsessociologiske perspektiv, der har at gøre med, hvordan elever gør sig legitime i klassen vha. Legitimation Code Theory (Maton 2014), fremover LCT. LCT bygger på Bourdieus teorier om skolen som en samfundsinstitution, der afspejler og reproducerer samfundets magtrelationer, og som udvider Bernsteins kodeteori til at rumme ikke blot, hvilken viden der værdsættes i en pædagogisk sammenhæng (Bernstein 2000; 2001), men også hvordan såkaldte knowers gør sig legitime i det pædagogiske felt (Maton 2014). LCT antager, at det ikke kun er, hvad der vides, men også hvordan dette vides (sprogligt), der spiller en rolle for, om en person bliver betragtet som legitim i en specifik (pædagogisk) kontekst altså hvilken knower man er. For at være en legitim knower skal en elev kunne begå sig i et fællesskab på en bestemt måde: altså kunne benytte sig af de legitime koder, der gør sig gældende i en skole- og fagkontekst (Maton 2014). Man skal m.a.o. vide ting på den rigtige måde for at være en legitim elev. Det kræver, at eleven dels kan forstå de kulturelle og sociale normer (i Danmark undersøgt bl.a. af Ahrenkiel 2004; Gilliam 2007; Gitz-Johansen 2006) og dels kan gøre brug af den rette konventionsbundne måde at udtale sig på i forhold til normerne i det pædagogiske rum (Martin & Rose 2008). Det betyder bl.a., at eleverne skal kunne forstå de begreber, der bliver præsenteret i et undervisningsmateriale, de skal kunne pakke dem ud til en mere hverdagsagtig forståelse ved at relatere dem til fx klassens kontekst eller deres eget liv, og derefter skal de kunne vise, hvad de har lært (Sigsgaard 2013b). Hvad skal en elev kunne præstere sprogligt for at være en legitim elev? For at være en legitim elev skal man kunne benytte sig af undervisningens legitime koder 1 (Maton 2014). Det kræver en forståelse af sproglige og kulturelle normer, og det kan være svært for elever, der på den ene eller anden måde afviger fra det ideal, som undervisningen retter sig mod (Bernstein 2000). Det ser ud til også at gøre sig gældende for tosprogede elever i Danmark, hvor den pædagosprogforum
3 giske praksis på trods af gode intentioner ser ud til at spænde ben for eleverne (Sigsgaard 2013b). Der stilles høje krav til elevernes sproglige og kognitive evner fra både lærerne og det anvendte undervisningsmateriale, og i undervisningen skal elever kunne give udtryk for, hvad de har lært på en bestemt måde, bl.a. ved at omformulere den viden, de har opnået undervejs. For at være en legitim elev i den undervisning, jeg observerede, var det bl.a. nødvendigt for elever at kunne bruge deres egne ord. Fattiggård er det ikke bare en fattig gård? I det forløb, jeg observerede, arbejdede lærerne og eleverne i en 5. klasse med et online multimediebaseret undervisningsmateriale Sat ud (Alinea 2007), der bruger et maleri af Erik Henningsen som omdrejningspunkt. Materialet lægger op til, at eleverne stifter bekendtskab med Danmarkshistorien omkring 1900 og bl.a. lærer om arbejderklassens liv, fagforeningers tilblivelse og om demokratiseringen af den danske stat. Eleverne arbejdede hovedsageligt i par med en bærbar computer, hvor de lyttede til materialet og besvarede de tilhørende opgaver. Opgaverne i Sat ud er ofte forståelsesprægede som fx»skriv en sætning på et stykke papir, hvor du bruger et eller flere af ordene«(alinea 2007, opgave 7), hvor ordene er hørt forud i teksten her bl.a. ordet fattiggård. Når lærerne i efterfølgende interviews bliver spurgt om elevernes besværligheder med opgaverne, svarer de, at deres elever har svært ved at reflektere selvstændigt. De henviser til, at eleverne ofte beder om at få bekræftet, at det, de har skrevet, er rigtigt, frem for selv at prøve at udlede de rigtige svar fra teksten. Min hypotese er, at eleverne har svært ved at vise deres forståelse i disse typer af opgaver, fordi de forventes at kunne sige det med deres egne ord. For at kunne bruge sine egne ord på en måde, der gør, at elevernes svar anerkendes (og eleverne ses som legitime), tyder mine analyser af samtalerne og opgaverne på, at elever skal kunne tænke sig gennem fire trin: 1. Først skal eleven kunne forstå kontekstafhængige begreber (her fattiggården), som bliver præsenteret i en kontekst, som på forhånd er ukendt for eleven. Dette skal hun gøre gennem materialet og i samtaler med læreren, der præsenterer forskellige typer af informationer, der har at gøre med begrebet: fx bliver fattiggården i materialet nævnt som et sted, hvor man kan sove 2, men i en samtale med eleven 76 sprogforum
4 lægger læreren vægt på, at det ikke var et ønskværdigt sted at bo, da det betød, at man mistede sine rettigheder og måtte arbejde hårdt. 2. Nu skal eleven så vælge, hvilke af disse informationer hun vil fokusere på, når hun selv svarer: er det fx mere rigtigt at svare, at man kan sove på en fattiggård, eller at det ikke var et rart sted at bo, fordi man arbejdede hårdt? 3. Herefter skal eleven kunne sætte den information, hun vælger som den vigtigste, ind i en ny kontekst og på den måde vise, at hun har forstået, hvad fattiggård betyder: et svar kunne fx være, at en fattiggård ligner et fængsel, da man ingen rettigheder har. 4. Til sidst skal eleven med sine egne ord konstruere (evt. skrive) en grammatisk korrekt sætning, der så viser, at hun har forstået, hvad fattiggård betyder: fx Man ville ikke bo på fattiggården, fordi man skulle arbejde hårdt, og man havde ingen rettigheder. At svare, ligesom et fængsel ville ikke ses som helt så godt. Det kræver således både store kognitive og sproglige ressourcer at omformulere den viden, man opnår receptivt, til aktivt at kunne reformulere den med egne ord. Min hypotese er, at de elever, som er bedst til selv at navigere gennem de fire trin, i højere grad ses som legitime elever, mens de elever, som ikke formår at gøre dette tydeligt for lærerne, ikke får samme anerkendelse. Hvordan kommer man fra frikvarteret til demokrati? Den sidste undervisningsgang brugte lærerne meget af undervisningen på opsamling og diskussion af elevernes forståelse af demokratibegrebet. Nogle elevers svar ses som gode og andre ikke. På lærerens spørgsmål om, hvornår vi har demokrati her i Danmark, svarer Samyra»i frikvartererne«. Med dette svar formår hun dog ikke at tydeliggøre, hvilke forhold ved demokrati det er, hun henviser til fra den tidligere samtale med læreren, så svaret giver ikke mening for læreren. Jonathans svar derimod anerkendes, når han svarer, at man har demokrati, når»eleverne stemmer på, om de skal være indenfor eller udenfor i frikvarteret«. Som Samyra vælger han frikvarteret som eksempel, men han viser også, hvilket aspekt ved demokrati han fokuserer på. Til forskel fra Samyra viser han, at han trækker på et tidligere nævnt aspekt ved demokrati, nemlig det at stemme for at sprogforum
5 gennemføre en beslutning. Hans svar viser, at han har gennemgået trin 2. Herefter kan han så sætte det ind i en ny, men kendt kontekst (beslutninger i klassens hverdag), og dermed viser han i sit svar også trin 3. Hans svar er en hel og forståelig sætning, og dermed har han også gennemført trin 4. Læreren godkender Jonathans svar med:»jeps. Det var et godt eksempel! Og elevrådet var et godt eksempel«, men svaret fungerer mere som anerkendelse af Jonathans svar og ikke som en hjælp for elever som Samyra. Hertil kræves en tydeligere feedback. Kan man stilladsere demokrati? Min påstand er, at øget bevidsthed fra lærernes side om, hvad det kræver for elever at kunne bruge deres egne ord, når elever skal vise, at de har forstået et stof, vil gøre det nemmere at stilladsere elever som Samyra til at komme fra det punkt, hvor hun er, og hen til, hvad der forventes i undervisningen. I Samyras svar har hun både fat i en relevant kontekst (skolen) samt et aspekt af demokrati, som er relevant: her oplevelsen af, at I frikvarteret har man frihed til selv at bestemme. Men for at Samyra skal kunne give udtryk for sin viden på en måde, som anses for legitim i skolekonteksten, har hun brug for tankemæssig og sproglig støtte. For at få en stilladsering til at lykkes skal læreren først og fremmest forstå relevansen i Samyras svar (at man laver, hvad man selv vil, i frikvarteret). Det kræver, at læreren på forhånd er forberedt på de aspekter af demokrati, der skal fremhæves i opsamlingen (fx flertal, medbestemmelse, frihed). På den måde kan læreren hjælpe eleverne med trin 2 at vælge relevant information når de fx kommer med mindre relevante bud. Derefter skal læreren kunne gribe de elevsvar, som ikke nødvendigvis er tydelige nok (at lave hvad man vil kan fx være en måde at opleve frihed/indflydelse på), og omformulere dem, så de bliver mere legitime i skolens sprog (fx ja, I har medbestemmelse i frikvarteret ). Dermed hjælpes eleverne også igennem trinnene 3 (ny kontekst) og 4 (konstruere en sætning). En stilladsering kræver dog samtidig en tydelig forklaring fra læreren på, hvordan hendes omformulering gør svaret legitimt, så eleverne også får redskaber til at gøre ligeså, fx i form af følgende (opdigtede) svar: ja, man kan sige, at når I laver, hvad I selv vil, så har I indflydelse. Det var en af de ting, vi sagde, er vigtig for demokrati at man er med til at bestemme, hvad der sker at man har medbestemmelse. Du kan sige, at du har medbestemmelse i frikvarteret, når du selv kan vælge, om du vil være inde eller ude, så er det et eksempel på demokrati, fordi I har stemt om det. Ligesom vi voksne har medbestemmelse, når vi stemmer om, hvad lovene 78 sprogforum
6 i landet skal være. Sådan en forklaring er med til at bygge bro fra elevens første bud ved at gøre nogle sproglige ressourcer tilgængelige både i form af nye ord og i form af formuleringer. Herigennem understøttes elevens kognitive udvikling (Bruner 1991; Mercer 1995; Vygotsky 1978) og hendes beherskelse af de legitime koder (Bernstein 2003; Maton 2014; Sigsgaard 2013b). Et sådant svar kan vise både Samyra og resten af klassens elever, hvordan man kan svare på lærerens spørgsmål på en legitim måde. En tæt sprogligt stilladserende tilgang, hvor de sproglige ressourcer bliver tydeliggjort til andetsprogsundervisningen, vil således både være anerkendende og udviklende samtidig med, at det faglige indhold prioriteres. Noter 1 De kan være forskellige fra fag til fag, i forskellige skoler og afhængige af det pædagogiske rum. 2 I materialet præsenteres alle begreber om et spøgelse, som forestiller den lille pige fra maleriet Sat ud, der fortæller om sit liv. Fattiggården bruges i en samtale mellem pigens far og en politimand, der siger,»i kan prøve at gå hen i fattiggården. De kan måske sørge for, at din datter og svigermor kan få lidt at spise og sove et varmt sted«(alinea, 2007). Litteratur Ahrenkiel, A. (2004). Kontrol og dynamik i pædagogiske processer : Et diskursanalytisk studie af kommunikation i en»usynlig«pædagogisk læringskontekst med daghøjskolen som eksempel. Frederiksberg: Afhandlinger fra Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitetsforlag. Bernstein, B. (2000). Pedagogy, Symbolic Control, and Identity: Theory, Research, Critique. Lanham, MD: Rowman & Littlefield. Bernstein, B. (2001). Basil Bernstein Pædagogik, diskurs og magt. (L. Chouliaraki & M. Bayer, Eds.). København: Akademisk Forlag. Bernstein, B. (2003). Class, Codes and Control: Theoretical studies towards a sociology of language. London: Routledge. Bourdieu, P. (1991). Language and Symbolic Power. Cambridge: Polity Press. Bruner, J. (1991). Acts of Meaning. Cambridge: Harvard University Press. Egelund, N., Pohl Nielsen, C., & Schindler Rangvid, B. (2009). PISA Etnisk Etniske og danske unges resultater i PISA København: Anvendt Kommunalforskning (AKF). Gilliam, L. (2007). Identitet, Ballade og Muslimske Fællesskaber blandt etniske minoritetselever. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2007 (4), Gitz-Johansen, T. (2006). Den multikulturelle skole integration og sortering. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Halliday, M. A. K. & Matthiessen, C. (2004). An Introduction to Functional Grammar. Routledge. sprogforum
7 Martin, J. R. & Rose, D. (2008). Genre Relations: Mapping Culture. London: Equinox. Maton, K. (2014). Knoweldge and Knowers: Towards a realist sociology of education. New York: Routlegde. Mercer, N. (1995). The Guided Construction of Knowledge: Talk Amongst Teachers and Learners. Frankfurt Lodge, UK: Multilingual Matters, Ltd. Sigsgaard, A.-V. M. (2013a). Fælles konstruktion stilladserende tale i skriveundervisningen. I S. Madsbjerg & K. Friis (Eds.). Skrivelyst i fagene (pp ). København: Dansk Psykologisk Forlag. Sigsgaard, A.-V. M. (2013b). Who Knows What? The teaching of knowledge and knowers in a fifth grade Danish as a second language classroom. Ph.d. afhandling fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Undervisningsministeriet (2014). Inklusion og undervisningsdifferentiering. Vygotsky, L. S. (1978). Interaction between learning and development. I Mind in Society (pp ). 80 sprogforum
Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Læs mereSig det med nogle andre
Sig det med nogle andre ord - Om at støtte tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i den almene undervisning Anna-Vera Meidell Sigsgaard, ph.d Forskning, udvikling og internationalisering. avms@ucc.dk
Læs mereDEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN
DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN ANNA-VERA MEIDELL SIGSGAARD, PH.D., ADJUNKT I DSA VED PH METROPOL Indledning Tosprogede elever klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereSFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger. Ruth Mulvad
SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger Ruth Mulvad Projektet i SFL-baseret pædagogik A functional approach looks at how language enables us to do things in our daily lives. To participate successfully
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereMin Stue, Min Børnehave
Min Stue, Min Børnehave - andetsproglig udvikling gennem en bevidst sprogbaseret pædagogik Oversigt 1. Min baggrund 2. Om læring, sprog og kontekst og hvordan de hænger sammen 3. Min Stue, Min Børnehave
Læs mere12 Naturfag og sprog hører jo sammen!
12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereGenrepædagogik som kompetenceudvikling på Sølystskolen
Genrepædagogik som kompetenceudvikling på Sølystskolen Sølystskolen i Silkeborg er en stor almen grundskole med ca. 700 elever. Ca. 40 % af eleverne er tosprogede, og de fleste af dem modtager undervisning
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereMasterprojektmodulet (15 ETCS)
København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereEn sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereDEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereDansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf
Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Program 11.30-12.00 Ankomst og frokost 12.00-12.30 Velkomst og introduktion til faget Dansk som andetsprog A v.
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereProcesser i undervisningen
Processer i undervisningen - Innovationspotentiale i et procesperspektiv Jeppe Bundsgaard Lektor, ph.d. Thomas Illum Hansen Videncenterleder, ph.d. Innovationspotentiale i et procesperspektiv BDI-blik
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSproglig stilladsering af den semantiske bølge
Sproglig stilladsering af den semantiske bølge lærerstuderende støttes i at skrive deres kompetencemålsprøve gennem LCT og SFL Susanne Karen Jacobsen og Anna-Vera Meidell Sigsgaard suja@kp.dk og anms@kp.dk
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereHVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS
HVAD VED VI OM LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKTER? TALE VED PRISUDDELINGEN AF DANMARKS BEDSTE PROFESSIONSBACHELORPROJEKT, 15. NOVEMBER 2013 Lektor, ph.d. Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Professionshøjskolen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereTitel. Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring
Titel Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring Konteksten for undersøgelsen og undersøgelsens metoder De professionelles rolle pædagogernes forskellige positionering
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereFaglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereGrænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.
Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering Agenda Den digitale erhvervsuddannelse
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereMasterprojektmodulet
Sted: København og Århus. Forår 2014 Masterprojektmodulet (Masterprojektseminar og Sprogtilegnelsesdage) Master i dansk som andetsprog Undervisere og e-mail-adresse(r): Karen Lund karlund@dpu.dk Elina
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereSprogbaseret pædagogik genrepædagogik
Sprogbaseret pædagogik genrepædagogik Genrepædagogik har længe været et hot emne inden for undervisningsverdenen i Danmark (Nationalt Videncenter for Læsning 2016). Termen genrepædagogik er udbredt og
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereKvalitet i dagplejen i Tønder Kommune
Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereKA-TILVALG I DANSK SPROG
1 Saussure, Ferdinand de: Lingvistikkens objekt 1 Kilde: Strukturalisme: en antologi Rhodos, 1970 ISBN: 8774960091 2 Wille, Niels Erik: Tegnteoriens grundlæggere 16 Kilde: Fra tegn til tekst. En indføring
Læs mereForord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereMænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering
Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen
Læs merePlacer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereDen sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring
Den sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereSPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY
SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,
Læs mereMundtlighed i et multimodalt perspektiv
Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereInterkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereInklusion i Den Digitale Skole
Inklusion i Den Digitale Skole 22.5.2012 Learning Lab, Skolegade 1 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune www.vejledigitaleskoler.net www.skolenibevaegelse.nu Denne PPT ligger på www.vejledigitaleskoler.net
Læs mereOpgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereProfessionelle skrivegenrer og læringsstrategier
Bind 1 1 Ulriksen, Lars: Kapitel 2: Læring og undervisning 1 Kilde: God undervisning på de videregående uddannelser Frydenlund, 2014 ISBN: 978-87-7118-381-8 2 Bazerman, Charles: Genre as Social Action
Læs mere