Men alt i alt synes vi i Socialdemokratiet, at det er en god redegørelse, som vi i partiet kan støtte op om og bakke op omkring.

Transkript

1 Sag 7: Personaleredegørelse 2013 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Vi går videre til sag nummer 7, som er personaleredegørelse Anette Poulsen: Når man sidder og læser sådan en personaleredegørelse igennem, så får man jo næsten associationer til en nytårstale, for der bliver gjort status, der er nogle resultater og mål, der er noget, og der er noget, der stadigvæk mangler lidt. Men alt i alt synes vi i Socialdemokratiet, at det er en god redegørelse, som vi i partiet kan støtte op om og bakke op omkring. I indstillingen er der lagt op til, at der hvert år skal være et afsnit om en temadrøftelse og ikke som tidligere kun hvert andet år. Det, synes vi, giver god mening med større fleksibilitet. Det er også vigtigt, at en personaleredegørelse afspejler den aktuelle udvikling, der er. Personaleredegørelsen kan også give grundlag for at træffe nogle beslutninger og nogle initiativer på personaleområdet. Temaet i denne redegørelse er social kapital. Det er godt at se, at alle magistratsafdelinger har taget social kapital til sig. I social kapital er nøgleordene tillid, retfærdighed og samarbejde, og det er vigtige emner at få taget op og få drøftet igennem. Og det er emner, som alle sammen er med til at understøtte vores kerneopgaver. Af andre highlights kan jeg fremhæve, at der er arbejdet godt med arbejdsmiljøet. Der er sammenhæng mellem mød-systemet og arbejdsmiljø-systemet. Det kommer til at give en bedre sammenhængskraft i de respektive afdelinger. Igen i forhold til arbejdsmiljøet så er det glædeligt, at magistratsafdelingerne er certificeret, og på den måde bliver der arbejdet konstruktivt med det. Når vi snakker arbejdsmiljø, hænger det også sammen med sygefravær, og der er det også positivt at se, at det stadigvæk falder. Vi kan godt se, at der stadigvæk er mange penge at hente ved stadigvæk at fastholde fokus på sygefraværet, og på den måde kan vi få et endnu bedre resultat næste år. Endvidere er det kontinuerligt fokus på ligestillingsområdet og mangfoldighedsområdet. Og der er jo så stadigvæk en udfordring om ligestilling i ledelse i de øverste ledelseslag. Derfor har borgmesteren også besluttet at nedsætte en taskforce-gruppe til at komme med konkrete initiativer, så der er blevet handlet, hvor det har været nødvendigt at handle. Ligeledes er det godt, at der bliver sat fokus på uddannelse af ledere, og der er nu mulighed for at få DOLL-forløb. 1

2 Så har vi bemærket, at Jan Ravn Christensen d. 13. juni har sendt et notat, hvor det bliver bemærket, at ikke alle magistratsafdelinger har levet op til målsætningen i forhold til at ansætte fritidsjobbere, som det var hensigten. Vi mener, det er vigtigt, vi lever op til målsætningen om de 500 fritidsjobbere, ikke mindst fordi det er vigtigt, at de unge får noget indhold i tilværelsen. Vi kan godt se, at der kan være flere grunde til, at man ikke har levet op til det, men vi synes stadigvæk, man skal gøre det, som det er besluttet. Magistratsafdelingerne er forskelligt sammensat, og nogle har måske bedre forudsætninger end andre. Der kan vi i hvert fald også med glæde konstatere, at Børn og Unge har været rigtig gode til at ansætte fritidsjobbere. I forhold til Sociale forhold og Beskæftigelse har de været rigtig gode til at formidle fritidsjobbere til det private område. Der er formidler 149, og det er jo så rigtig godt. Når man læser personaleredegørelsen, kan man også se, at de i forhold til 10-procentsområdet ligger på de 12,8 procent. Men stadigvæk synes vi, man skal leve op til målsætningen, og vi kan bakke op om indstillingen. Gert Bjerregaard: En status over personale og den personalemæssige redegørelse er altid spændende læsning. Den står vi jo over for med en indstilling her i aften. I lighed med det, Socialdemokraternes ordfører Anette Poulsen tager fat om, så kunne vi lave første nedslag omkring fritidsjob. Her kan man jo sige, at Sociale forhold og Beskæftigelse nu nævner jeg jo ikke, hvilken rådmand der har siddet der den sidste periode men jeg kan blot henlede byrådet omkring den fælles beslutning, vi har haft omkring fritidsjob. Det var jo at sikre, at der skulle skabes 500 fritidsjob. Der har man selvfølgelig sat en skabelon ned over, så man havde en forståelse for, hvad hver enkelt magistratsafdeling skulle levere. Skal vi ikke tage det positive først. Vi synes, det er fint, at man har forstået opgaven i forhold til at skaffe fritidsjob til mange af de unge, som skulle have en hånd med på vejen i forhold til en ungdomsuddannelse i det private. Men det er som om, højre hånd ikke har vidst, hvad venstre har lavet, eller man har været nervøs for, at den her opgave kun kom til at handle om at skabe jobs inde i kommunen. Hensigterne er jo fine nok. Men vi må jo nok sige, at det er begrænset succes, man har haft. For når vi har lovet og givet hinanden håndslag på, at vi skal tilvejebringe jobs, så er det jo paradoksalt, at vi har en beskæftigelsesforvaltning, som glimrer ved at have lavt nul. Vi forstår det simpelthen ikke. Jeg kan godt forstå, at SF s fungerende rådmand, som vel ikke kan lastes for det, har bedt om en redegørelse. Vi har da også et forsøg på en forklaring. Men den taler jo sådan set godt nok for sig selv. 2

3 Nu må man op på hesten igen, og så må man prøve at skabe nogle resultater. Det er der behov for i særdeleshed når vi taler om unge og fritidsjob. Et andet nedslag er sygefraværet. Helt overordnet set er det igen på vej i den rigtige retning. Isolerer man det over det seneste år, så har det været for nedadgående, og det er godt. Hvis vi sammenligner os og det vil vi gerne i Venstre, vi vil nemlig gerne konkurrere med det private, så kunne vi på det her område godt spejle os lidt i det private. Vi tror, at selvom det er forskellige opgaver, man løser, så handler det her i virkeligheden om ledelse, og der er et stykke endnu, når vi gerne ser det her sygefravær falde. Det handler om trivsel, og det handler om, hvor godt vi passer på vores medarbejdere. Min påstand er, at de medarbejdere, der synes, de trives godt med deres kollegaer, job og udfordringer, møder også på arbejde. Så alle signaler med, hvor vores personale er syge, det er jo signaler om, at vi ikke er dygtige nok. Der kigger jeg på ledelsen. Hvordan kan vi gøre det her bedre? Der er ingen tvivl om, at det at måle os, nu har vi duksen, det er Esbjerg der er nede på 12,7, er det så målet at nå 12,7? Nej, vi skal endnu længere ned. En organisation bliver målt på, hvordan medarbejderne trives. Her er meget at gøre endnu. Jeg kunne ikke lade være med smile lidt, dengang jeg læste i et lokalt medie det var JP Aarhus en udtalelse fra en HR-konsulent i Borgmesterens Afdeling, som ikke ville antyde, at der var nogen former for pjæk. Men helt tydeligt var der forskellige kulturer for, hvornår man tager en sygedag. Det kunne han fastslå. Citat slut. Det fortæller vel med alt mulig klarhed, at der fortsat er steder rundt i vores kommune, hvor vi har en kultur, der ikke lever op til nutidens forventninger. Venstres klare signal skal være, at vi skal holde tallene op og udfordre de enkelte ledere og lad os på de områder, hvor vi fortsat er bagefter, tage et hop. Jeg vil sammen med mine kollegaer komme med et par andre nedslag i næste runde. Maria Sloth: Der er rigtig mange ting, man kan forholde sig til i den her personaleredegørelse. Jeg vil nævne et par af dem. Der er både positive og negative. For eksempel er vi ligesom Socialdemokraterne også rigtig glade for fokusset på det sociale kapital. Til gengæld er jeg utrolig ked af at se den tilbagegang i ligheden i ledelsen, som der er. Jeg trøster mig en lille smule ved, at der er nedsat en task force, som skal forbedre problemet. Men det er en ringe trøst i forhold til, hvor længe vi har snakket om vigtigheden af en mangfoldig ledelse. Så vil vi også gerne sige noget om de ekstraordinært ansatte. Det er jo ikke en overraskelse, at vi har så forholdsvist mange ansat ekstraordinært altså i forskellige former for tilskud. Men jeg vil lige nævne det alligevel. For vi er ikke særlig glade for at se dem. 3

4 Vi tror på, at hvis vi vil hjælpe folk væk fra offentlige forsørgelse, så skal vi have nogle rigtige jobs, som de kan søge. Vi skal ikke bruge den arbejdskraft, vi har i kommunen, på forskellige aktiveringsprocesser. Når man ser statistikkerne for, hvor mange der bliver ansat ordinært, efter de har været ansat i forskellige ekstraordinære jobs, så taler den også for sig selv og viser, at det ikke er en særlig god vej at gå for det offentlige. Så bemærker vi, at sygefraværet er faldet. Det er jo rigtig glædeligt. Men vi kunne godt blive i tvivl om, om det er fordi, kommunens ansatte på magisk vis er blevet mindre syge siden sidste år, eller om det er fordi, der er nogen, der føler sig mere presset til møde på arbejde, selvom de ikke er helt friske. Vi håber selvfølgelig på det første, men vi må også sige, at vi ikke er helt overbeviste endnu. Så bider vi mærke i, at antallet af arbejdsulykker er steget helt vildt inden for Sociale forhold og Beskæftigelse. Vi vil gerne vide, hvad grunden er til det. Også gerne lidt dybere end det, der står i redegørelsen nu. Man kunne jo mistænke regeringens skrappe reformer for at gøre folk så desperate, at de gør livet surt for de sagsbehandlere, der ellers i forvejen har en alt for stor arbejdsopgave. Jeg håber, det er noget af det, vi kan drøfte i Beskæftigelsesudvalget. Ud over det er der en hel masse andre ting, man kunne slå ned på. Men det her er nu det vigtigste, som jeg vil vælge at pointere for denne gang. Rådmand Jette Skive: Der er rigtig meget, man kan vælge at fordybe sig i, i sådan en personaleredegørelse, og det vil jeg så lade være med. Dermed vil jeg slutte mig til de meste af det, som Gert Bjerregaard fra Venstre har sagt. Det har handler i særdeleshed ved sygefravær om en dygtig ledelse set med mine øjne også. Så der er plads til forbedringer, som vi kan få sat ind over for, så vi kan sygefraværet endnu længere ned. Det er målet fremad. Det må være en ledelsesopgave at få det gjort. Det, at der er god trivsel og et godt arbejdsmiljø, spiller selvfølgelig også ind. Så jeg vil ikke forlænge debatten længere, end at jeg vil sige, at vi er på linje med Venstres ordfører. Rådmand Jan Ravn Christensen: Jeg synes på mange måder, der gemmer sig rigtig mange fine fortællinger i personaleredegørelsen. Altså fornuftige udviklinger på løn og også ligestilling, sådan som jeg ser tallene, selvom man i hele taget kan være enig i, at det går alt for langsom. Sygefravær og så videre. Jeg hæfter mig ligesom andre ordførere ved afsnittet omkring social kapital, som, jeg synes, havde rigtig mange gode fortællinger på, hvordan man i praksis bruger social kapital til også at arbejde i det daglige. Det er jo det, der er det helt centrale. Den sociale kapital skal nødigt blive sådan et flot begreb, som vi bruger ved festlige lejligheder her i byrådssalen men også noget, som kendetegner den måde, der arbejdes sammen på i det daglige både internt i magistratsafdelingerne og i særdeleshed måske endda på tværs af magistratsafdelingerne. 4

5 Så jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi også som byråd værner om det og sikrer os, at vi også får fulgt op på, at det fortsat vil blive ved med at være sådan fremadrettet. Ellers er der selvfølgelig to ting, der optager mig. Den ene diskussion er selvfølgelig omkring fritidsjobs i magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, som der er sendt en redegørelse ud til byrådet om tidligere. Det er en udfordring og et problem, og jeg vil sige, at jeg har svært ved at pege på, hvordan man skal kunne lykkes med at stille med det antal fritidsjobs internt i kommunen, som der ligger som en del af den budgetvedtagelse, som er lavet af budgetforliget for Så jeg vil i hvert fald gerne bede om, at vi sender personaleredegørelsen til udvalgsbehandling og drøfter det spørgsmål der også med henblik på at vurdere, om det er realistisk at nå det her mål. Og måske kan man måske også samtidig glæde sig over, at der i virkeligheden er oprettet 149 fritidsjobs i alt - det er rent faktisk 189 over de sidste to år af en virksomhedskonsulent i beskæftigelsesforvaltningen, som jo langt overstiger det antal stillinger, som der skulle have været oprettet internt. Det er vel tre gange så mange. Det er i hvert fald over dobbelt så mange som det antal fritidsjob, som vi selv skulle have lavet internt i afdelingen. Jeg synes, det er positivt, at når vi har svært ved at gøre det internt, så gør vi det eksternt. Så kan man altid diskutere og det er jeg sådan set enig i om man skulle have været tidligere ude med det og også have orienteret byrådet omkring, at det var sådan, man ville håndtere det, fordi det simpelthen er svært. En af grundende til, at det er svært, er jo, at socialområdet er lidt mere specielt end mange af de andre områder. Vi har nogle borgere mange steder, hvor det enten kan være svært at sende unge fritidsjobbere ud til mange af de her tilbud. Måske endnu mere vigtigt har vi rigtig mange steder, hvor vi har ansat folk på ekstraordinære vilkår, som Anette Poulsen også er inde på. Hvis vi skulle oprette de her fritidsjob, så ville det tage jobs fra andre udsatte grupper, som har de her jobs i dag. Det er jo en udfordring, og der vil jeg i hvert fald synes, det var ærgerligt, hvis vi ender med at være så firkantede fra byrådets side, at vi siger, at vi er nødt til at tage jobbet fra mennesker med handicaps eksempelvis, eller andre der har nogle af de her korttidsjobs, for så at give dem til unge, der kan få et fritidsjob. Så synes jeg, vi skal slå to fluer med et smæk og lave de her fritidsjob i det private og så lave nogle af de andre stillinger i kommunen, hvis det er det, der hænger bedst sammen. Så det tema vil jeg gerne have, der bliver taget op i forbindelse med en udvalgsbehandling. Vi vil selvfølgelig gerne supplere med noget materiale og står selvfølgelig også til rådighed for den udvalgsbehandling, der måtte være i Økonomiudvalget. Den anden ting, jeg vil spørge ind til og det skal endelig ikke opfattes som noget payback eller noget det er i forhold til antallet af studerende i de enkelte magistratsafdelinger, hvor der har været er meget markant fald i magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg fra 2012 til Jeg tror, det er fra cirka 350 elever i februar 2012 til 83 i februar Det synes jeg jo også måske 5

6 kræver en forklaring eller lidt mere fokus og fortælling. Det kunne jeg godt tænke mig, man kunne få besvaret også i forbindelse med en udvalgsbehandling. Hvad er baggrunden for de her tal og for den udvikling, der har været på det område? Er det en bevidst prioritering fra forvaltningen, eller ligger der nogle andre ting bagved? Marc Perera Christensen: Indstillingen lægger an til, at der kan være en lidt mere fri fortolkning af formatet i senere personaleredegørelser. Det vil vi på det kraftigste advare imod. Det er meget vigtigt, at systematikken er genkendelig fra personaleredegørelse til personaleredegørelse. Ellers har vi ikke mulighed for at monitorere udviklingen. Jeg tror, vi er nogen, der stadigvæk kan huske, hvordan tilsynsrapporterne skiftede udseende sådan år for år, så man egentlig ikke kunne holde øje med, hvordan det gik i Sundhed og Omsorg, dengang der var en anden rådmand end den nuværende. Det er uhensigtsmæssigt, for det frarøver os muligheden for at følge udviklingen på personaleområdet. Så er det fint nok, at der er det her feel good-afsnit over det tema, der ny fylder i tiden. Nu er så social kapital. Andre gange er det feel good-emner, som sådan dukker op, som ligger øverst i bogstakken i vores topledelse, og så er det ligesom det, vi har som omdrejningspunkt. Det er rigtig fint, at vi på den måde sådan regelmæssigt understøtter nogen af de generelle strømninger, der er på vores arbejdsmarked. Det er positivt, at sygefraværet er faldende. Jeg vil også sige, at vi ved flere lejligheder har problematiseret det høje sygefravær. Det indikerer, at det er en arbejdsplads, man ikke trives på. Derfor er det så utrolig afgørende at få sygefraværet ned. Udover der er en økonomisk gevinst og en servicemæssig gevinst så er der også for rigtig mange borgere en tryghed i, at der er det samme personale, og at der er en genkendelighed, når man møder sin institution. Om det er i børnealderen eller i sin sidste alder, så har det en stor betydning, at der er en stabilitet i personalet. Så er der det her tossede afsnit om ligestilling. Det er jo det, det er. I bund og grund er den debat jo slut. Man kan jo bare ændre sit køn. Man kan jo få lavet et juridisk kønsskifte, og så er det problem løst. I bund og grund skal vi bare opfordre unge kvinder, der vil ind i vores børnepasningsområde om lige at switche deres køn med deres nem-id først, så får vi en bedre ligestilling. I bund og grund viser debatten om de juridiske køn, hvor absurd ligestillingsdebatten er blevet i Danmark. Den viser, hvor uendelig uinteressant køn er, når vi snakker kvalifikationer. Når vi rent faktisk nu står over for, at vores ligestillingsproblemer kan løses med vores nem-id, fordi man kan skifte sit køn. Det er jo tosset, men samtidig er det også en gave til alle os, der har forsøgt at fortælle, at den danske ligestillingsdebat er absurd. Nu er der endelig kommet et håndgribeligt bevis på det - nemlig at man har besluttet sig for, at man med sit nem-id eller via en juridisk manøvre kan skifte køn. 6

7 Derfor vil vi da også gerne lægge an til, at vi fjerner det afsnit. For de udfordringer, vi måtte have med ligestilling, kan jo løses med nem-id. Lars Boje Mathiesen: Jeg kan starte med at støtte op om Konservatives forslag om at fjerne det afsnit. Jeg synes også, det er ligegyldigt. Der er nogle positive elementer i den personaleopgørelse, vi har fået her. Det er selvfølgelig, at sygefraværet er faldende. Men jeg synes også, man skal passe på med, at man ikke hviler på laurbærrene omkring det her. For det er stadigvæk et højt sygefravær. Især kan man sige på nogle områder på sosu-området ligger vi på 20 sygedage. Der synes jeg, ligesådan som Venstre, at man godt kan kigge ud på det private og se, hvordan de faktisk klarer sig i nogle af de områder, hvor vi rent faktisk kan sammenligne. For det giver ikke altid mening at sammenligne direkte med hele det offentlige og det private af den simple årsag, at der er flere kvinder ansat i det offentlige. Derfor er der en anden vægtning i sygefraværet af helt naturlige årsager. Hvis vi sammenligner inde på bestemte erhvervsgrupper, så har vi et meget mere sammenligneligt grundlag. Det har vi for eksempel på plejepersonale omkring sosu-assistenter, hvor vi kan se, at det private ligger nede med 7 dages sygefravær, og at vi her i det offentlige ligger på 20 sygedagesfravær. Det er altså en markant forskel. Hvis man så samtidig kigger på tilfredshedsundersøgelserne, så viser det sig faktisk, at brugerne er mere tilfredse med de tilbud, de får fra det private end fra det offentlige. Så der er mange steder, hvor vi kan arbejde, og hvor vi endnu kan lære omkring sygefraværet i det offentlige. Så kigger jeg også lidt på, hvad det er. Når jeg kigger på, hvad vi har fået flere af i Aarhus Kommune, så har vi haft en stigning i akademikere, og vi har haft en stigning i socialrådgivere. Når jeg ser de to stigninger, så kan det for mig godt være en bekymrende tendens. Det er nogle områder, hvor jeg gerne så, at vi ikke havde behov for så mange mennesker. Hvis vi har behov for stigende antal socialrådgivere, er det fordi, der er stigende problemer i det danske samfund, og folk der har stigende problemer, som de har behov for, at det offentlige hjælper dem med. Derfor bekymrer det mig, når jeg kan se en stigning i socialrådgivere. Jeg undrer mig også over, at der er behov for at have en stigning af akademikere i Aarhus Kommune. Det er et område, som jeg gerne synes, vi kan angribe. Jeg synes, det er meget tankevækkende, at man kan se, at jo lavere uddannelse, jo flere sygedage. Det er jo sjovt at se, at dem, som har allerlavest sygefravær, er dem, der sidder og bestemmer og administrerer over andres arbejdsforhold. Derfor er der mange positive elementer i, at vi bevæger os den rette vej omkring sygefraværet. Men der ligger rigtig mange midler, som vi 7

8 kunne bruge bedre, hvis vi er i stand til at kigge lidt på de bedste kommuner i Danmark men især også kigge over til det private, der hvor det er relevant at kigge over til det. Borgmesteren: Jeg vil lige knytte et par enkelte bemærkninger til personaleredegørelsen, som er den sag, vi er i gang med at behandle. Jeg synes jo, også som debatten afspejler i dag, at personaleredegørelsen er et godt redskab. Den giver anledning til en lang række ganske gode og kvalificerede debatter, fordi den jo indeholder mange interessante tal på den udvikling, der er, i personalesammensætningen på de forskellige områder i Aarhus, og jo også redegør for en række af de målsætninger, vi har sat os. En af de ting, som er værd at bemærke, og som også har været fremme i debatten er og i dagspressen, er, at det er lykkedes at nedbringe sygefraværet ganske betragteligt igennem de senere år. Faktisk med en hel kalenderdag i Dermed har vi faktisk indfriet byrådets målsætning om et årligt fald i det gennemsnitlige sygefravær med 0,1 dag i perioden 2011 til Et år tidligere end det var forudsat og forventet. Det er ganske imponerende, selvom ambitionen er at komme længere ned. Også i lyset af at det har været en ganske turbulent periode med mange omstruktureringer og også nogle svære vilkår rundt omkring på de kommunale arbejdspladser, fordi der har skullet findes besparelser og effektiviseringer ganske mange steder. Når det er sagt, så deler jeg også den ambition, der er tilkendegivet fra flere byrådspartiet i dag, nemlig at vi skal længere ned i sygefravær. Det skal vi jo af to årsager. For det første fordi, hvis vi kommer længere ned, så er det jo blandt andet et udtryk for, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde i Aarhus Kommune, og at man rent faktisk har en god arbejdsplads, der er værd at stå op til og gå på arbejde på. Jeg tror sådan set, det er vigtigt for den enkelte medarbejder, at det fællesskab, der er på arbejdspladsen, også er noget, der trækker en ind, og at det kan være med til også at sikre, at vi har et fortsat fald i sygefraværet. Og så handler det selvfølgelig også om, at der går rigtig mange ressourcer tabt, når sygefraværet er højt, og dermed også et tilsvarende fald i den kvalitet af servicen vi kan levere til borgerne i Aarhus. Og derudover også det øgede pres, der er på kollegaerne, når man melder sig syg. Derfor synes jeg på alle leder og kanter, at det både er prisværdigt og værd at anerkende, at den opgave, der har været med at få nedbragt sygefraværet, rent faktisk er blevet udført, og at medarbejderne og ikke mindst de ledere, der har haft det her ansvar, fortjener en stor anerkendelse og en opmuntring til at fortsætte det gode arbejde. Tallene i personaleredegørelsen viser jo også, at vi efter en ganske betragtelig reduktion i medarbejderantallet på godt 2000 medarbejdere i årene 2011 til 2012 nu ser en lille stigning i antallet af medarbejdere i 2013 eller i løbet af 2013 på 144 medarbejdere. Det skal man jo se i lyset af, at vi i den periode, der så er gået, fra 2009 og frem til i dag i gennemsnit er vokset med godt 4000 indbyggere om året. Så vi har i realiteten væsentlig færre medarbejdere i dag, der løser en større opgave end for år tilbage. Det synes jeg sådan set er værd også at kvittere for. 8

9 Vi har nogle medarbejdere og en ledelse rundt omkring på vores kommunale arbejdspladser, der har været i stand til at løse den meget svære opgave, det har været, at styre os sikkert igennem en økonomisk krise og dermed også lidt økonomisk smalhals i kommunen. Det er lykkedes på et ganske fornuftigt niveau. Så vil jeg sige, at jeg glæder mig til at tage fat og også se den konkrete udmøntning af de forslag, der er kommet, for den tast force der har været nedsat med henblik på at øge den kønsmæssige ligestilling og mangfoldigheden og ledelsen i Aarhus Kommune. Det hænger sammen med, at jeg tror på, at det at have mangfoldighed i vores ledes og i vores medarbejderstab i øvrigt er en kvalitet i sig selv. Det handler selvfølgelig først og fremmest om kompetencer, men det, at der er en mangfoldighed i vores hold af lede og medarbejdere, er en kvalitet efter min opfattelse, fordi vi jo alt andet lige ser verden derfra, hvor vi nu kommer. Jeg er overbevist om, at vi kan få sat nogle gode initiativer i søen, der kan bringe os i den rigtige retning, selvom det også er noget, der kommer til at tage tid, og man nok ikke blive forledt til at tro, at det her er løsningen på alle de udfordringer, der er, med at sikre den personalesammensætning og mangfoldighed, vi ønsker. Så blev det også bemærket, at der er en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker og primært en stigning i forhold til en enkelt afdeling, nemlig magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Jeg synes, det er meget relevant at sætte fokus på det. Jeg tror, det var Enhedslistens ordfører, der rejste det. Den her sag er ønsket udvalgsbehandlet, og den bliver udvalgsbehandlet i Økonomiudvalget. Men jeg synes uden problemer, man parallelt kan tage en drøftelse i Beskæftigelsesudvalget omkring de her problemstillinger. Jeg synes også, det er relevant at tage med ind i Økonomiudvalget og dykke lidt nærmere ned i den problemstilling. Det kan jo skyldes forskellige forhold. Både at der er en øget opmærksomhed på rent faktisk at få anmeldt de arbejdsulykker, der er, og vi derfor ser en stigning. Og det kan selvfølgelig også være et reelt udtryk for, at der er en faktisk stigning i antallet af arbejdsulykker. Derfor skal vi selvfølgelig også have fokus på det. Derfor er personaleredegørelsen igen et godt værktøj, for det giver os en anledning til at rejse det her spørgsmål og tage fat, hvis der er noget at komme efter. Der er et hav af andre ting, man kunne tage fat på i personaleredegørelsen. Nogle af dem er også nævnt. Dem glæder jeg mig til at drøfte videre i udvalget. Jeg vil bare sige sådan afslutningsvist, at vi som kommune har en meget stor interesse i at sikre, at Aarhus Kommune også fremadrettet er en attraktiv arbejdsplads. Jeg tror i virkeligheden, at vi skal have skærpet det fokus yderligere i den tid, der kommer, ikke mindst fordi vi kan se, at med det opsving, der nu er godt i gang allerede, så bliver der en rift om arbejdskraften. Lene Horsbøl: 9

10 I Venstre har vi også lyttet lidt til aftenens debatter. Vi har bemærket, at en del har valgt at sætte deres lid til den task force som er nedsat af borgmesteren i forhold til problematikker, der er rejst, med henblik på ligestillingen. Der vil vi i Venstre gerne opfordre til lidt besindighed, for task forces er noget, vi har anvendt i Aarhus Kommune af flere omgange uden resultat eller opfølgning, så det virker som et redskab, som man bruger mest i forbindelse med valgkampene, når man skal have et par overskrifter. Det plejer det jo også af give. Men meget andet plejer der ikke at komme ud af dem. Så der må vi altså mane til besindighed. Derudover studser Venstre lidt over den redegørelse, der er kommet til Økonomiudvalget i forhold til forskellen på mænd og kvinders løn i Aarhus Kommune. Vi kan se, at kvindernes løn udgør 94 procent af mændenes løn. Der er egentlig redegjort en smule for det i det notat, der er givet til Økonomiudvalget. Men vi studser alligevel lidt over de formuleringer, der er deri. Der står blandt andet noget med, at mænd har et højere uddannelsesniveau. Det passer jo ikke helt i forhold til, hvad den generelle statistik viser. Så det vil vi faktisk meget gerne have uddybet. Der er nogle lidt vage formuleringer i det, hvor vi ikke føler os helt sikre på, at man får den samme løn for det samme arbejde, og at det ikke er kønnet, der afgør, hvilken løn man får. En sidste bemærkning er sådan set en opfordring til Marc Perera Christensen, altså ordføreren for Konservative Folkeparti, som desværre ikke er her lige nu. Men han snakkede om, at juridisk kønsskifte kunne løse alle ligestillingsproblematikker. Der skal sådan set bare lyde en opfordring fra Venstre til, at Marc Perera Christensen foretager et juridisk kønsskifte. På den måde kunne de Konservative også prøve, hvordan det var at have kvinder i deres byrådsgruppe. Maria Sloth: Jamen lad os starte med det sidste. Der er jo sådan set planlagt en opfølgning på den her task force for kvinder i ledelse. Det ved Lene Horsbøl udmærket godt. Så det er et lidt mærkeligt indlæg at komme med. Det, jeg i virkeligheden skrev mig på for at sige, var, at der er flere partier, der nævner, at årsagen til faldet i sygefraværet nok skyldes, at der er kommet et bedre arbejdsmiljø. Det stiller jeg mig noget undrende overfor. Når man ser en stigning i antallet af arbejdsulykker på 400 inden for en enkelt magistrat, altså næsten en fordobling, så tror jeg ikke, at vi skal råbe højt hurra over, hvor godt arbejdsmiljøet er. Så tror jeg tvært imod, vi skal undersøge, hvorfor arbejdsmiljøet pludselig er blevet så markant ringere. Gert Bjerregaard: Det var blot lidt kommentarer på den runde, der var før middagen. Først til Jan Ravn Christensen. Han søger lidt og det kan man godt forstå som fungerende rådmand efter svar på, hvorfor magistraten ikke har formået at skabe flere fritidsjob. Det skal ikke ligge Jan Ravn Christensen til last. Nu kunne det aldrig være min tanke at henvende mig til forvaltningen på det her område, så det må jo være den tidligere rådmand Hans Halvorsen, der står for skud. Man kunne jo spørge Hans Halvorsen om, hvorfor man ikke har gjort noget. 10

11 Og så til udvalgsbehandlingen, som, jeg forstår, sagen er sendt til, der kan vi jo bede om at få noget dokumentation fra Sociale forhold og Beskæftigelse om, hvor meget man har arbejdet med den her problemstilling. For det har man jo sikkert brugt rigtig mange ressourcer på, eftersom man er nået tallet nul. Der er jo søgt at sige, at der ikke er nogen muligheder. Det er vel en af de magistratsafdelinger, hvor man kan sige, at der var størst mulighed for at skabe nogle jobs, hvis man ville. Jeg tænker her på, at man i dagligdagen har en snitflade til vestbyen. Der kunne jeg da nævne rigtig mange jobs. Jeg stiller mig da også gerne til råds for forvaltningen. Det skal ske helt uden beregning at påvise nogle muligheder. Ej men spøg til side. Det her jo søgte undskyldninger for at godtgøre, at man ikke har forstået opgaven, og at det er okay at komme med et notat og sige, at man beklager det. Man kan ikke dække sig ind alene under at henvise til, at der er skabt fritidsjob i det private. Den går simpelthen ikke. Til Enhedslistens Maria Sloth, ja grunden til, at sygefraværet er faldet er, at folk og medarbejdere går på arbejde og er pressede, selvom de er syge. Det var det udsagn, der var i første runde. Det er jo helt ude i hampen. Det her handler om for Venstre, at vi hele tiden taler ledelse og hele tiden sikrer, at der er den rigtige ånd og den rigtig måde at arbejde på i de forskellige afdelinger. Det handler om ånd, det handler om, at man arbejder i teams, og at man også har den respekt for hinanden, og at det ikke er ligegyldigt, om man møder på arbejde. Det er faktisk på de steder, der fungerer allerbedst. Det er der, hvor man også tager hensyn til sine medarbejdere og også er der fuldt ud for sine kollegaer. Så ros til dem, der forstår det. Med henvisning til arbejdsmiljø det var så igen Sociale forhold og Beskæftigelse, der glimrer ved at eksplodere i antal af arbejdsskader der kan vi jo ikke trække den ud over hele kommunen. Der må vi jo henvende os direkte til den magistratsafdeling. Der er jo et eller andet galt. Det tror vi i Venstre også handler om arbejdsmiljø, hvor godt man trives, og hvor godt man er forberedt ledelsesmæssigt. Marc Perera Christensen: Når jeg ser på den fantastiske skare af fantastiske kvinder, der er i Aarhus byråd, så har jeg ikke behov for at øge den. Det er ganske enestående. Og jeg vil også sige, når jeg ser på de grupper, der har kvinder i sig, så kan jeg se, der er en hel særlig dynamik. Det er dem vel undt. Jeg er dog glad for den gruppe, jeg har. Rådmand Jan Ravn Christensen: Tidligere i byrådssalen er der en af mine byrådskollegaer, der har brugt sådan et lidt Ding Shao Ping-citat omkring, at det er lige meget, om katten er sort eller hvid, bare den kan fange mus. Jeg synes egentlig, jeg vil bruge det her billede til at sige, at det er lidt interessant, det for Venstre er 11

12 lidt vigtigere, at det er kommunale fritidsjobs, der bliver skabt i Sociale forhold og Beskæftigelse, end at der bliver skabt fritidsjobs. Man kunne godt hypotetisk forestille sig, at vi siger, at vi ikke har nogen jobkonsulent ansat til at skabe de her fritidsjobs i det private erhvervsliv, og så bruger vi pengene på at betale lønkroner i vores offentlige system. Det ville vi slet ikke få 189 fritidsjobs ud af. Så spørger jeg bare fra Venstre, om det er vigtigt for jer, at katten er sort eller hvid, eller er det vigtigste, at den kan fange mus? Det er et relevant spørgsmål at stille i den her sammenhæng, synes jeg. For ellers har Venstre overhalet samtlige andre partiet på kærlighed til, at ting skal være kommunale her i byrådet. Ellers vil jeg sige i forhold til sygefravær, så tror jeg til Enhedslisten, man skal passe lidt på med alt for meget sortsyn. Jeg synes, de sidste fire-fem års personaleredegørelse har vist, at der har været meget stort ledelsesfokus på området og også fokus på netop at vende diskussionen om måden, man arbejder med sygefraværet, til i stedet for at handle om de negative ting og hele tiden fokusere på, hvorfor folk er syge, så fokusere på arbejdsglæde, og hvorfor folk er raske og sådan nogle ting. Mit helt klare indtryk også fra alt det, som vi har været igennem i sidste byrådsperiode, det er, at der virkelig har været stort fokus på også at udvikle hele organisationen og også arbejde på tværs i forhold til, hvordan man laver de rigtige forløb i forhold til sygefravær, og hvordan man giver folk mulighed for nemmere at komme tilbage igen på arbejde, i stedet for at sige man først skal komme, når man er helt rask. At man arbejder med delvis raskmelding og så videre. Så jeg tror bare, man skal passe på med at tro, at alt handler om, at vi afskediger folk med de samme, de er syge og så videre. Det kan være, det er en lille del af sandheden, men der er altså langt mere sandhed i forhold til, at der er sket rigtig meget på det her område også i positiv retning. Det synes jeg også, man skal tage med i den diskussion. Ellers synes jeg, det er helt fornuftigt at tage den her diskussion i beskæftigelsesudvalget omkring vold og trusler inden på beskæftigelsesområdet. Jeg synes også, det er en voldsom stigning. Jeg synes også, der er redegjort grundigt for den. Det er fordi, der har været meget stort ledelsesmæssigt fokus. Vi har set det tidligere fra nogle af de andre magistratsafdelinger. Når man virkelig har sagt, at man vil have alt rapporteret ind, så har der også været nogle voldsomme stigninger i forhold til de her indvendinger af ubehagelige episoder eller lignende. Det er altså et normalt billede. Nu er det fordi, der har været særligt ledelsesmæssigt fokus på det i magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Og så selvfølgelig også og det er jeg helt åben for, og det er også en del af forklaringen knyttet an til, at der er en række mennesker, som måske er faldet ud af dagpengesystemet, og at der er andre, der er kommet ned på en væsentlig lavere kontanthjælpssats. Det er klart, der er nogen mennesker, der reagerer voldsomt, når de lige pludselig opdager det. Der er ikke sikkert, de har opdaget det ved at få et brev eller lignende. Det kan være, de først har opdaget det, den dag de så er gået ned for at hæve penge, og så har bankbogen lige pludselig været tom. 12

13 Det er klart, at det er en stor udfordring for vores personale, hvordan man håndterer de situationer, når folk kan gå helt bersærk og blive rigtig ubehagelige. Det har der også været stort ledelsesmæssigt fokus på. Vi har haft det oppe på et rådmandsmøde for 14 dage siden. Altså hvordan vi arbejder med de her ting. Det har også været oppe i medsystemet ad flere gange i løbet af det sidste stykke tid. Men lad os få taget det op i Beskæftigelsesudvalget også og blive klogere på, om der også er nogle ting, vi kan gøre, i forhold til at afhjælpe nogle af de udfordringer, der er, for personalet. Lars Boje Mathiesen: Lene Horsbøls kommentar til de Konservative efterlader mig i et vist dilemma, hvis man kigger på størrelsen af min gruppe. Jeg vil dog bevare det køn, jeg har nu. Når det så er sagt, så vil jeg gerne, når sagen nu skal i udvalg, have lidt nærmere belyst det omkring akademikerne. Hvad der ligger bag den stigning på de 105 akademikere, som vi kan se over de sidste to år. Hvor er de placeret henne? Hvis man kan finde nogle tal på det. Hvilke positioner ligger de i? Er det projekter, der er startet op? Er det i administrationsopgaver? Er det øget ledelse? Der er et punkt i sig selv, der hedder øget ledelse på skoleområder og så videre. Hvor kan man se de her akademikere? Ud over det kunne jeg godt tænke mig at få belyst omkring de 41 socialrådgivere, som er kommet ekstra. Hvad er årsagen til, at der er behov for 41 socialrådgivere ekstra? Er det en øget arbejdsbyrde, som kommer fra for eksempel Christiansborg? Eller er det fordi, vi i Aarhus Kommune mærker et øget pres på vores system, grundet at vi får flere mennesker til kommunen, som har behov for at få kontakt med en socialrådgiver. Jeg synes, det er væsentligt at få belyst det. Det er nogle af de ting, som jeg synes, er nogle tegn i et samfund, som måske kan være alarmsignaler, som jeg i hvert fald gerne fra Liberal Alliances side vil holde lidt øje med. Så omkring det her med at sygefraværet er faldet. Jeg tror, det går på to ben. Der er ingen tvivl om, at folk i de her tider, da vi ramte 9-10 stykker i Aarhus Kommunes budget, og man kunne se ude på arbejdspladserne i kommunen, at der kommer afskedigelser, det er klart, at det har haft en betydning. Det har også gjort, at folk lige har steppet lidt op og sørget for ikke at være alt for meget syg. Det kan både være en negativ retning. Men det kan også være en positiv retning. At der er nogen, der måske lige har holdt en fredag eller en mandags fridag. Og så kan man sige, om man gør det i Aarhus Kommune? Ja, det gør det man i Aarhus Kommune, og det gør man også alle andre steder. Så jeg tror, det går lidt på to ben. Men man skal bare være lidt opmærksom på, at det både har haft en positiv og en negativ indvirkning. Gert Bjerregaard: 13

14 De her kommunale fritidsjob, nu prøver Jan Ravn Christensen og det er vel hans opgave som fungerende rådmand at beskytte alt omkring sig og pynte sig med lånte fjer ved at prøve at holde skjoldet frem, der hedder, at man har skabt jobs via de private i forhold til fritidsjob. Det ændrer jo ikke på, at der var en aftale i byrådet, som man ikke har overhold. Vi er glade for, at man har skabt nogle jobs. Nu får vi så en fuld belysning af, hvor meget og hvor ihærdig man har været i forhold til at skabe de her fritidsjob i en udvalgsbehandling med et notat. Så kunne man jo også passende, når notatet skal udarbejdes, skrive i, om der var andre ting, man havde glemt at arbejde med i beskæftigelsesforvaltningen, når vi taler jobs. Ja, det lyder paradoksalt, men det er jo det, der er sket i den her sag. Jan Ravn Christensen: Der er jo ikke nogen tvivl om, at jeg fuldt ud anerkender, at man ikke har levet op til den forpligtigelse, der har været i budgetforliget. Det har jeg jo ikke lagt skjul på. Det har fremgået både af den redegørelse, som jeg har bedt magistratsafdelingen om at komme med også i den mail, jeg har sendt rundt til hele byrådet. Men jeg må bare stadigvæk spørge, om det er så vigtigt for Venstre, at det skal være kommunale fritidsjob? At vi skal reducere på den indsats, vi for eksempel har i forhold til at skabe private fritidsjobs? Er det sådan, man skal forstå budskabet? Skulle vi ikke sige, at vi forstår, der er en problemstilling, der er særlig, man har været innovative og fundet en anden løsning, man burde have vendt tilbage til byrådet og få fundet en anden løsning. Det gør vi nu. Lad os i alt mindelighed forsøge at få de her ting landet på en måde, som vi alle sammen kan leve med og især håndtere, og som også giver mening fremadrettet. Gert Bjerregaard: Jeg skal gøre det kort. Vi er rigtig glade for, at der er blevet oprettet nogle private fritidsjob. Men det ændrer jo ikke på, at man ikke har overholdt den aftale, vi havde i byrådet. Det vil sige, at næste gang vi har en aftale, så kan vi så gætte på, hvad der kommer med i stedet. Vi er rigtig glade for de her jobs, der er oprettet, og ros til forvaltningen. Men det ændrer jo ikke på, at man ikke har løst opgaven. Vi glæder os til at få en beskrivelse af, hvorfor man har prioriteret anderledes. Hans Halvorsen: Og den redegørelse kommer i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af personaleafrapporteringen. Jeg går ud fra, at vi allerede kan nå det på mandag, hvor der er sidste Økonomiudvalgsmøde inden sommerferien. Og som ønsket både fra Maria Sloth og andre, så tager vi også de to delelementer i personaleredegørelsen nemlig omkring fritidsjob og arbejdsmiljøredegørelsen fra MSB. Det kan vi tage op i Beskæftigelsesudvalget. Det er nok der, hvor det hører hjemme. Det bliver en diskussion i udvalget. Må jeg så ikke bare sige Gert Bjerregaard har jo været inde på det sådan lige i et af sit indlæg hvem der havde og har ansvaret for det her. I 2013 var jeg rådmand i Sociale forhold og 14

15 Beskæftigelse. Det var mig, der havde ansvaret for det her. Så enkelt er det. Skulle jeg have gået til byrådet, da vi vidste, at vi nåede et rundt nul på fritidsjobbet? Ja, det skulle jeg nok. Vi var optagede. Lad mig bare sige det. Det får vi dybere redegørelse af i Økonomiudvalget og også i Beskæftigelsesudvalget. Vi var optagede af en række andre ting. Det har jeg sådan set også sagt til JP Aarhus. En række andre ting med reformer, der væltede ind over os, så medarbejderne var både blå og gule for at arbejde rigtig mange timer i løbet af et døgn. Det skal ikke fratage mig ansvaret som daværende rådmand. Det ansvar påtager jeg mig fuldt ud, om end jeg ikke er rådmand mere. Så det er sådan den korte version af det, Gert Bjerregaard. Det behøver vi ikke dvæle mere ved. Lad os tage den i udvalget. Det vigtigste er dog, og der er jeg enig med den socialdemokratiske ordfører, at vi fortsat arbejder hen imod målet. At vi når de 500 fritidsjob. Jeg har selv været med til at sætte målene, og jeg vil arbejde benhårdt på, at også den forvaltning, jeg har været rådmand for, også lever op til de mål i budgetforliget. Så enkelt er det. Borgmesteren: Godt. Som sagt får vi lejlighed for at drøfte det videre i Økonomiudvalget. Jeg har lige et par ultrakorte bemærkninger til Liberal Alliance. Bare som optakt til den forklaring, der kommer uddybende i Økonomiudvalget i forhold til stigningen af ansatte akademikere. Vi oplever jo generelt et stigende uddannelsesniveau både i vores samfund generelt og også i den generelle medarbejderstab. Det kan være en del af forklaringen på det. I forhold til socialrådgivere har vi lavet nogle investeringsmodeller, som trådte i kraft i 2013, som formentlig forklarer en meget stor del af stigningen, og som jo er finansieret via den effekt, som de medarbejdere så har i form af reduceret omkostning andre steder. Men det kan vi prøve at kigge på også i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Lige kort til Venstre omkring lige løn. Som jeg har forstået det tal, så er det jo et spørgsmål om ikke uddannelsesniveauet generelt i vores samfund, men det uddannelsesniveau der er blandt medarbejderne i Aarhus Kommune. Der er det generelle billede, at mændene er en anelse højere uddannet end kvinderne. Det giver formentlig også en afspejling delvist i den aflønning, der så sker. Det er en del af forklaringen på det. Men det er jo interessant at se, om man kan skille de ting ad for at se, om der rent faktisk er det, som Venstres ordfører er opmærksom på, om der er lige løn for lige arbejde. Og det skal der jo være. For ellers har vi en meget stor forpligtigelse til at handle på det. Men det kan vi tage en videre diskussion af også i Økonomiudvalget. 15