Mariendals Haver. Kvantitative analyser Delrapport A Baseline, 3 og 6 måneders opfølgning. Udarbejdet af Morten Vejs Willert (Psykolog, Ph.d.

Transkript

1 Kvantitative analyser Delrapport A Baseline, 3 og 6 måneders opfølgning Udarbejdet af Morten Vejs Willert (Psykolog, Ph.d.) Dansk Ramazzini Center, Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 LÆGMANDSRAPPORT Baggrund Metoder Resultater... 4 Konklusion... 4 FORSKNINGSRAPPORT...5 Baggrund Metoder Studiedesign...6 Rekruttering...7 Dataindsamling...7 Udfaldsmål: Helbred...7 Udfaldsmål: Kompetencer...8 Udfaldsmål: Funktionsniveau...8 Dataanalyse...8 Resultater... 9 Baggrundsvariable...9 Udfaldsmål...11 Helbred, 0-3 måneder...11 Kompetencer, 0-3 måneder...11 Funktionsniveau, 0-3 måneder.12 Sammenfatning af resultater, 0-3 måneder...12 Resultater 3-6 måneder,...12 Diskussion Metodiske begrænsninger...16 Intern validitet...17 Ekstern validitet...17 Konklusion...17 Note om Delrapport B med langtids- og registeropfølgning Referencer BILAG A KOMPENDIUM MED BENYTTEDE SPØRGESKEMAER

3 Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne fra de kvantitative analyser for to stresshåndteringstilbud til sygemeldte i Aarhus Kommune: Mariendals Haver på Arbejdsmarkedscenter Syd og Stress- & Jobmestring på Arbejdsmarkedscenter Nord. Afrapporteringen er delt op, så undersøgelsen og resultaterne først præsenteres i en kortfattet og alment tilgængelig lægmandsrapport, som er rettet mod alle læsere. Derefter følger en mere detaljeret forskningsrapport, som er rettet mod forskere og andre interesserede, der ønsker mere dybtgående afrapportering vedrørende de benyttede metoder til bl.a. dataindsamling og de statistiske analyser der ligger til grund for de fremkomne resultater. Sidst i rapporten findes Bilag A indeholdende det kompendium af spørgeskemaer som er blevet benyttet i undersøgelsen. Lægmandsrapport Baggrund Naturen, det grønne landskab, sollys og frisk luft har fra den sidste del af det 17. århundrede til midten af det 20. århundrede anset for en essentiel komponent i helingsprocessen i forbindelse med anlæggelse af forskellige typer hospitaler, f.eks. sanatorier og psykiatriske hospitaler (Söderback et al. 2004). Efter 2. Verdenskrig bliver terapihaver brugt til rehabilitering af soldater, med fokus på arbejde, produktion og struktur. I 1970 erne vinder terapihaver indpas i USA til rehabilitering, med vægt på både havearbejde, men også på muligheden for ro og fordybelse. Fra 1980 erne og frem kommer der mere fokus på arbejdsmarkedsrettet rehabilitering med brug af naturen og haveterapi (Söderback et al. 2004). Søgning på litteratur om haveterapi viser at den tilgængelige viden på området oftest er baseret på praktiske erfaringer og beskrivelser, mens resultaterne af haveterapien sjældnere er målt og vurderet med brug af statistiske analyser. Det har været muligt at identificere én videnskabelig oversigtsartikel om effekten af såkaldt natur-assisteret terapi, hvorunder også haveterapi indgår (Annerstedt & Währborg 2011). Forfatterne har fundet 35 effektstudier og hvor det har været muligt at sammenligne størrelsen af effekten, ser denne ud til at variere fra små til medium såkaldte effektstørrelser. I studiet som afrapporteres her, ønskede vi at sammenligne effekten af det relativt nyligt udviklede tilbud Mariendals Haver, Arbejdsmarkedscenter Syd, Aarhus Kommune, som er baseret på ideen om at lade alle rehabiliterende aktiviteter foregå ude i naturens rum, med et bestående stresshåndteringstilbud, som er baseret på en mere traditionel vekselvirkning mellem aktiviteter indendøre og udendørs. Som sammenlignende kontrolgruppe blev det allerede etablerede tilbud Stress- & Jobmestring, Arbejdsmarkedscenter Nord, Aarhus Kommune, inddraget. Begge tilbud bliver evalueret med brug af spørgeskemaer og effekten opgjort indenfor hvert tilbud fra start til slut, samt ved opfølgning 3 måneder efter endt forløb. Yderligere vil der blive foretaget sammenligning af de to tilbud på en række effektmål indenfor tre hovedgrupper: 1) Helbred, 2) Kompentencer, og 3) Funktionsniveau inkl. selvvurderet arbejdsevne. Disse effektmål vurderes at have positiv betydning for arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af sygemeldte borgere. 3

4 Metoder Studiet benyttede et kontrolleret start-til-slut design, hvor deltagere visiteret til enten Mariendals Haver, Arbejdsmarkedscenter Syd, eller Stress- & Jobmestring, Arbejdsmarkedscenter Nord, udfyldte et batteri af spørgeskemaer ved starten af forløbet, ved slutningen af forløbet 3 måneder senere og ved opfølgning 3 måneder efter afslutning af forløbet. Der indgik 48 deltagere fra Mariendals Haver og 45 deltagere fra Stress- & Jobmestring i undersøgelsen. (se evt. Figur 1, s. 6 for yderligere detaljer) Effekten blev vurderet ved brug af anerkendte og validerede spørgeskemaer, samlet i et kompendium. I kompendiet indgik ved baggrundsvariable som køn, alder, civilstand, skole- og erhvervsuddannelse, livsstilsfaktorer og medicinforbrug, samt spørgeskemaer om selvoplevet stress, søvnkvalitet, mestring/tro på egne evner, evnen til nærvær og accept, funktionsniveau, samt selvvurderet arbejdsevne. Resultater Deltagerne i begge tilbud er karakteriseret ved en overvægt af kvindelige deltagere med en ratio på 4:1 i forhold til mandlige deltagere. Gennemsnitsalderen er midt i fyrrerne, med et spænd fra midt i tyverne til sidst i halvtredserne. Omtrent halvdelen af deltagerne er gift eller samlevende med en partner og 4 ud af 5 har mere end 9 års skolegang. Omtrent halvdelen har en mellemlang (3-4 års) erhvervsuddannelse, mens en tredjedel har en kort (<3 år) erhvervsuddannelse, og deltagerne har i gennemsnit været omkring 16 år på arbejdsmarkedet. Mellem en tredjedel og halvdelen af deltagerne får anti-depressiv medicin og en ud af ti får angstdæmpende medicin. (se evt. Tabel 1, s. 10 for yderligere detaljer) Der blev fundet en række statistisk signifikante effekter af deltagelse de to tilbud. Vedrørende deltagernes helbred sås forbedringer for oplevet stressniveau og søvnkvalitet, det sidste dog kun signifikant for Stress- & Jobmestring. Angående deltagernes kompetencer sås forbedringer i evne til nærvær og accept, samt mestring/tro på egne evner. For deltagernes funktionsniveau sås forbedring i dagligt funktionsniveau og selvvurderet arbejdsevne. (Se Tabel 2, s. 13 og Figur 2a-b, s. 14 for yderligere detaljer) Der ses generelt små forskelle mellem effekten af tilbuddene når forandringen fra 0-3 måneder sammenlignes. Eneste statistisk signifikante resultat er for mindfulness-dimensionen Handle med bevidsthed, hvor der ses en medium effektstørrelse i favør af Mariendals Haver. Dette resultat svækkes dog af at grupperne på dette udfaldsmål ved start afviger statistisk signifikant fra hinanden. (Se Tabel 2, s. 13 og Figur 2c, s. 15 for yderligere detaljer) Konklusion Der ses overordnet effekter for deltagernes helbred, kompetencer, samt funktionsniveau inkl. selvvurderet arbejdsevne for hvert af de to tilbud til stress-ramte i Aarhus Kommune, Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring. Størrelsen af effekterne går fra store til medium og små effektstørrelser og kan sammenfattende klassificeres som en medium effektstørrelse, hvilket er sammenligneligt med effekter fundet i den internationale litteratur på området, og som vurderes at kunne yde et væsentligt positivt bidrag til arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. Der ses ikke en systematisk forskel mellem effekten af de to tilbud, hvor Mariendals Haver er baseret på et rationale om at lade alle rehabiliterende aktiviteter foregå ude i naturens rum, mens Stress- & Jobmestring er baseret på en mere traditionel vekselvirkning mellem aktiviteter indendøre og udendørs 4

5 Forskningsrapport Baggrund Naturen, det grønne landskab, sollys og frisk luft blev fra den sidste del af det 17. århundrede til midten af det 20. århundrede anset for en essentiel komponent i helingsprocessen i forbindelse med anlæggelse af forskellige typer hospitaler, f.eks. sanatorier og psykiatriske hospitaler (Söderback et al. 2004). I Danmark er de psykiatriske hospitaler i Risskov ved Aarhus og Oringe ved Vordingborg gode eksempler på denne tankegang, hvor selve hospitalet er omgivet af grønne områder, som ved anlæggelsen i begyndelsen af det 19. århundrede også blev brugt til dyrkning af afgrøder til hospitalets køkken. Efter 2. Verdenskrig bliver terapihaver brugt til rehabilitering af soldater, med fokus på arbejde, produktion og struktur. I 1970 erne vinder terapihaver indpas i USA til rehabilitering, med vægt på både havearbejde, men også på muligheden for ro og fordybelse. Fra 1980 erne og frem kommer der mere fokus på arbejdsmarkedsrettet rehabilitering med brug af naturen og haveterapi (Söderback et al. 2004). Søgning på litteratur om haveterapi viser at den tilgængelige viden på området oftere er erfaringsbaseret og baseret på kvalitative evalueringer, mens resultaterne af haveterapien sjældnere er opgjort kvantitativt og med brug af statistiske analyser. Det har været muligt at identificere ét review om effekten af såkaldt natur-assisteret terapi, hvorunder også haveterapi indgår (Annerstedt & Währborg 2011). Forfatterne har gennemført et systematisk review og identificeret 6 randomiserede, kontrollerede studier og 29 kontrollerede studier. Der er stor heterogenitet mellem de fundne studier, både hvad angår inkluderede deltagere og disses diagnoser, den gennemførte intervention, og hvordan man har målt resultaterne. I fire ud af de seks randomiserede, kontrollerede studier findes en positiv effekt, mens 26 ud af 29 observationelle studier finder en effekt. Hvor det har været muligt at opgøre effektstørrelser (Cohen 1988), ser det ud til at disse varierer mellem små til medium store effektstørrelser. I et nyere observationelt studie af haveterapi (Gonzalez et al. 2010) rettet mod personer med depression, findes for behandlingsgruppen (n=28) et fald i score på Beck s Depression Inventory (Beck 1961) fra baseline (25.2 point, SD: 7.8) til afslutning af behandlingen efter 12 uger (19.6 point, SD: 8.0), hvilket indikerer en medium effektstørrelse. Ved opfølgning 3 måneder efter behandlingens afslutning har effekten holdt sig (20.4 point, SD: 10.3). Ved design af studiet som afrapporteres her, ønskede vi at sammenligne effekten af det relativt nyligt udviklede tilbud Mariendals Haver, Arbejdsmarkedscenter Syd, Aarhus Kommune, som er baseret på ideen om at lade alle rehabiliterende aktiviteter foregå ude i naturens rum, med et bestående stresshåndteringstilbud, som er baseret på en mere traditionel vekselvirkning mellem aktiviteter indendøre og udendørs. Som sammenlignende kontrolgruppe blev det allerede etablerede tilbud Stress- & Jobmestring, Arbejdsmarkedscenter Nord, Aarhus Kommune, inddraget. Begge tilbud vil i denne delrapport blive evalueret kvantitativt indenfor hvert tilbud fra start til slut, samt ved opfølgning 3 måneder efter endt forløb, og ved sammenligning af forskelle i forandringerne mellem grupperne, på en række udfaldsmål indenfor tre hovedgrupper: 1) Helbred, 2) Kompentencer, og 3) Funktionsniveau inkl. selvvurderet arbejdsevne. Formålet er således at undersøge og sammenligne effekten af to tilbud til stress-ramte borgere i Aarhus Kommune, Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring, på en række udfaldsmål der vurderes at have prognostisk værdi i forhold til arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af sygemeldte borgere. 5

6 Metod etoder er Studiedesign Studiet benyttede et kontrolleret baseline-followup design, hvor deltagere visiteret til enten Mariendals Haver, Arbejdsmarkedscenter Syd, eller Stress- & Jobmestring, Arbejdsmarkedscenter Nord, udfyldte et batteri af spørgeskemaer ved baseline, samt 3 og 6 måneders opfølgning. For at vurdere eventuelle langtidseffekter udfyldte deltagerne på Mariendals Haver også et spørgeskema ved 18 måneder opfølgning efter baseline. Sammenligning mellem de to tilbud er således mulig for de tre første målepunkter fra 0-6 måneder efter inklusion, mens langtidseffekten kun kan opgøres for tilbuddet Mariendals Haver. Studiets design er illustreret i et flowchart, som viser deltagernes fremdrift igennem undersøgelsens faser, se Figur 1. Figur 1. Flowchart over deltagernes fremdrift gennem undersøgelsens faser. 6

7 Rekruttering På hvert af tilbuddene startede der et nyt hold deltagere hvert halve år. Der var planlagt inklusion af 5 hold på hver 12 deltagere fra hvert tilbud; således i alt 60 deltagere i hver gruppe. Undervejs viste det sig at flere hold startede med et lavere antal deltagere, ligesom der i opstartsfasen var deltagere fra tilbuddet Stress- & Jobmestring der ikke ønskede at deltage. Ved at justere den givne information om formålet med projektet, hvad det vil indebære at deltage og hvordan resultaterne ville blive opgjort, opnåedes fuld tilslutning fra deltagerne på Stress- & Jobmestring på de følgende hold. Grundet ovennævnte rekrutteringsvanskeligheder kunne det projekterede deltagerantal på 60 deltagere fra hvert tilbud ikke nås. Det blev derfor besluttet at inkludere deltagerne fra yderligere ét hold fra hvert tilbud, og i undersøgelsen indgik derfor 6 konsekutivt startende hold på henholdsvis Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring. Inklusionsperioden løb over en periode på 3 år, fra foråret 2009 til efteråret 2011, mens dataindsamlingen strækker sig over 4½ år og langtidsopfølgningen på sidste hold fra Mariendals Haver vil blive afsluttet i Dataindsamling De indsamlede data var alle selvrapporterede besvarelser af anerkendte og validerede spørgeskemaer, samlet i et kompendium. I kompendiet indgik ved baseline-målingen baggrundsvariable som køn, alder, civilstand, skole- og erhvervsuddannelse, livsstilsfaktorer og medicinforbrug, samt ved alle målepunkter spørgeskemaer om selvoplevet stress, søvnkvalitet, mestring/tro på egne evner, evnen til nærvær og accept, funktionsniveau, samt selvvurderet arbejdsevne. Udfaldsmålene kan inddeles i tre grupper: 1) Helbred, 2) Kompetencer, og 3) Funktionsniveau inkl. selvvurderet arbejdsevne. I de følgende afsnit gennemgås de forskellige spørgeskemaer kort under disse tre overskrifter. Udfaldsmål: Helbred Selvoplevet stress blev målt ved hjælp af den danske konsensusoversættelse af Perceived Stress Scale, 10 item version (PSS-10) (Cohen & Williamson 1988). PSS-10 er et selv-rapporteret mål for oplevelsen af global stress og måler i hvor høj grad personer oplever deres liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og overvældende. Skalaen består af 10 spørgsmål som vurderes på en 5-point Likertskala, gående fra 0 (aldrig) til 4 (meget ofte) (range: items 0 4, total 0 40). Skalaen har en Cronbach s alpha på 0.78 i den originale amerikanske version (Cohen & Williamson 1988). I undersøgelsen her har vi har fundet en Cronbach s alpha for skalaen på Søvnkvalitet blev målet med 7 items fra Basic Nordic Sleep Questionnaire (BNSQ) (Partinen & Gislason 1995). Skalaen har god intern konsistens og er blevet brugt i en række epidemiologiske og kliniske sammenhænge. Et udvalg på 7 items vedrørende søvnkvalitet blev udvalgt fra den originale skalas 27 items. Den samlede BNSQ indeholder en række spørgsmål om søvnforstyrrelser, f.eks. snorken og søvnapnø, som blev vurderet mindre relevant at spørge deltagerne i indeværende undersøgelse om. De udvalgte items spørger ind til overordnet søvnkvalitet, besvær med at falde i søvn, natlig opvågnen og antal opvågninger, at vågne tidligere end normalt og søvnighed i løbet af dagen. Hvert item blev vurderet på en 5-points Likert-skala. Item 1 gik fra 1 (god) til 5 (dårlig); Items 2, 3, og 5 gik fra 1 (aldrig eller kun en gang om måneden) til 5 (hver nat eller næsten hver nat); Item 4 gik fra 1 (ingen natlig opvågnen) til 5 (mindst 5 opvågninger); Item 6 gik fra 1 (aldrig eller kun en gang om måneden) til 5 (hver morgen eller næsten hver morgen); og Item 7 gik fra 1 (aldrig eller kun en gang om måneden) to 5 (hver dag eller næsten hver dag). Deltagerne blev bedt om at besvare spørgsmålene ud fra de sidste 4 uger (range: items 1 7

8 5, total 7 35). En Cronbach s alpha på 0.85 blev fundet for de udvalgte items i den undersøgte population ved baseline. Udfaldsmål: Kompetencer Dimensioner som anses for centrale indenfor Mindfulness-metoden blev målt ved hjælp af tre dimensioner fra en dansk oversættelse af Five Facet Mindfulness Questionnaire (FFMQ) (Baer et al. 2006, Baer et al. 2008). Oversættelsen er blevet foretaget som del af et ph.d.-projekt på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. De udvalgte dimensioner omfatter 1) Handle med bevidsthed, 2) Ikke-bedømmelse af oplevelser, og 3) Ikke-reaktivitet på indre oplevelser. Disse tre dimensioner er en integreret del af den mindfulness-træning (Kabat-Zinn 1990) som indgår som et centralt element i stresshåndteringstilbuddene på både Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring. Skalaerne Handle med bevidsthed og Ikke-bedømmelse af oplevelser indeholder 8 items hver, som scores fra 1 (aldrig eller meget sjældent sandt) til 5 (meget ofte eller altid sandt) (range: items 1 5, total 8 40), mens skalaen Ikke-reaktivitet på indre oplevelser indeholder 7 items der scores fra 1 (aldrig eller meget sjældent sandt) til 5 (meget ofte eller altid sandt) (range: items 1 5, total 7 35). Der blev fundet Cronbach s alpha værdier på henholdsvis 0.91, 0.95 og 0.80 for de tre dimensioner. Mestring/tro på egne evner blev målt ved hjælp af Self-efficacy skalaen fra Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ-II) (Kristensen et al. 2005), som er udviklet på baggrund af Bandura s self-efficacy begreb og skalaer (Bandura 1997). Skalaen har 6 items, som scores fra 1 (passer præcist) til 4 (passer slet ikke) (range: items 1 4, total 6 24). Self-efficacy skalaen har i COPSOQ s population en Cronbach s alpha på 0.80, mens vi i den undersøgte population finder en Cronbach s alpha på Udfaldsmål: Funktionsniveau Funktionsniveauet i hverdagen blev målt ved hjælp af spørgeskemaet Outcome Rating Scale (Miller et al. 2003), hvor deltagerne på 4 områder (Individuelt, Nære relationer, Socialt, Generelt) vurderer funktionsniveauet indenfor den sidste uge på en 0 10 centimeter lang visuel-analog-skala gående fra lav til høj (range: items 0 10, total 0 40). Selvvurderet arbejdsevne vurderede deltagerne på en visuel-analog skala indeholdt i Work Ability Index (WAI) (Ahlstrom et al. 2010, Ilmarinen 2007). Skalaen er inddelt i punkter markeret med 0-10, hvor 0 indikerer en oplevelse af at være ude af stand til at arbejde, og 10 indikerer personens arbejdsevne når den er bedst (range: 0 10). Dataanalyse For baseline karakteristika vil de to grupper blive sammenlignet ved hjælp af Chi 2 -test for kategorielle variable og t-test for kontinuerte variable. Statistiske analyser vedrørende de valgte udfaldsmål gøres ud fra intention-to-treat med mixed-model univariate repeated measures variansanalyse. Model-validering foretages ved hjælp af Bland-Altman plots, QQ-plots af residualerne og sum-residual plots. For at muliggøre sammenligning på tværs af resultaterne på de valgte udfaldsmål, opgøres resultaterne fra 0-3 måneder både som point scores og som standardiserede effektstørrelser udtrykt ved Cohen s d (Cohen 1988). En effektstørrelse indikerer hvor meget besvarelsen på en given skala har flyttet sig, uafhængigt at hvilken point-skala der benyttes. I stedet måles forandringen i forhold til standardafvigelsen på skalaen ved baseline. Effektstørrelser kan udregnes for forandringen indenfor samme gruppe; der vil så være tale om en ikke-kontrolleret effektstørrelse. 8

9 Effektstørrelsen kan også udregnes som et mål for forskellen imellem forandringer i to grupper; der vil så være tale om en kontrolleret effektstørrelse. Cohen s d udregnes ud fra formlen: (Gennemsnitsforandring i Grp. A) minus (Gennemsnitsforandring i Grp. B) divideret med (Pooled SD for Grp. A og Grp. B ved baseline). Effektstørrelser kan kategoriseres ud fra et kontinuum gående fra ingen (d<0.20), lille (d= ), medium (d= ) og stor (d>0.80) (Cohen 1988). Idet der er tale om et ikke-randomiseret studie, vil analyse af relevante baggrundsvariable for de to grupper, kunne danne baggrund for at justere de statistiske analyser for eventuelt divergerende forhold de to grupper imellem, en såkaldt case-mix -justering (Deeks et al. 2003). Resultater I Figur 1 præsenteres et flowchart der viser deltagernes fremdrift gennem undersøgelsens faser. Der blev visiteret henholdsvis 48 deltagere til Mariendals Haver og 57 deltagere til Stress- & Jobmestring i inklusionsperioden. I alt 12 deltagere fra Stress- & Jobmestring ønskede ikke at deltage. Disse stammer fra de første hold i projektfasen. Efter justering af informations- og samtykkeprocedure opnåedes fuld tilslutning fra deltagerne på de følgende hold. I dataindsamlingen ved baseline indgik derfor 48 deltagere fra Mariendals Haver og 45 deltagere fra Stress- & Jobmestring. Ved opfølgning 3 og 6 måneder efter baseline ses et frafald af deltagere som ikke returnerede de udleverede eller tilsendte spørgeskemaer. Frafaldet ved 3 måneders opfølgningen er omtrent tre gange større for deltagerne fra Stress- & Jobmestring end fra deltagerne ved Mariendals Haver, mens forskellen er mindsket ved opfølgning 6 måneder efter baseline. Det er kun deltagerne på Mariendals Haver som følges op 18 måneder efter baseline. På nuværende tidspunkt er der indhentet data fra 4 af de inkluderede 6 hold med i alt 22 besvarede spørgeskemaer. Dataindsamlingen med denne langtidsopfølgning pågår ind i Baggrundsvariable I Tabel 1 er gengivet en række baggrundsvariable der kendetegner deltagerne på henholdsvis Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring. Der er ikke fundet signifikante forskelle mellem de to grupper af deltagere på de præsenterede karakteristika. Der er derfor ikke holdepunkter for at tale om et forskelligt case-mix i de to grupper og der vil derfor ikke blive foretaget justeringer af de statistiske analyser på de otte udfaldsmål på baggrund af dette (Deeks et al. 2003). Der er for begge grupper en overvægt af kvindelige deltagere med en ratio på 4:1 i forhold til mandlige deltagere. Gennemsnitsalderen er midt i fyrrerne, med et spænd fra midt i tyverne til sidst i halvtredserne. Omtrent halvdelen af deltagerne er gift eller samlevende med en partner og 4 ud af 5 har mere end 9 års skolegang. Omtrent halvdelen har en mellemlang (3-4 års) erhvervsuddannelse, mens en tredjedel har en kort (<3 år) erhvervsuddannelse, og deltagerne har i gennemsnit været omkring 16 år på arbejdsmarkedet. Der er lidt flere rygere som deltager på holdene på Stress- & Jobmestring, men forskellen er ikke signifikant. Alkoholforbruget er jævnt fordelt mellem de to grupper, så omtrent en ud af ti ikke drikker, hver fjerde ud af ti drikker 1-7 genstande pr uge, og få drikker over Sundhedsstyrelsen anbefalede værdier på 14 genstande/uge for kvinder og 21 genstande/uge for mænd. Hovedparten af deltagerne er let til moderat fysisk aktive i løbet af en uge. Mellem en tredjedel og halvdelen af deltagerne får anti-depressiv medicin og en ud af ti får angstdæmpende medicin. Angående beroligende medicin og sovepiller tager hovedparten af deltagerne ikke disse, mens en større andel bruger hovedpinepiller månedligt og ugentligt. 9

10 Tabel 1. Demografiske og baggrunds-karakteristika ved baseline for deltagerne på henholdsvis Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring. Karakteristika Mariendals Haver (N=48) Stress- & Jobmestring (N=45) N % N % Køn Kvinder 38 79, ,7 Mænd 10 20,8 6 13,3 Alder (gennemsnit, range) 45, , Civilstatus Gift / Reg. partnerskab 21 43, ,1 Samlevende 6 12, ,2 Separeret / Fraskilt 9 18, ,2 Enke / -mand 2 4,2 0 0,0 Ikke oplyst 0 0,0 2 4,4 Skolegang 9 år 9 18,8 9 20,0 12 år 39 81, ,0 Erhvervsuddannelse Kort (<3 år) 14 29, ,6 Mellemlang (3-4 år) 28 58, ,9 Lang (>4 år) 5 10,4 4 8,9 Ikke oplyst 1 2,1 3 6,7 År på arbejdsmarkedet (gennemsnit, range) 16, , Rygning Ja 12 25, ,8 Nej 35 73, ,8 Ikke oplyst 1 2,1 2 4,4 Ugentligt alkoholforbrug Intet forbrug 6 12,5 5 11,1 1 7 gnstd./uge 19 39, , gnstd./uge 7 14,6 6 13, gnstd./uge 2 4,2 1 2,2 >21 gnstd./uge 1 2,1 0 0,0 Fysisk aktivitet / Motion (timer/uge) <2 t. let aktivitet 7 14,6 5 11,1 2-4 t. let aktivitet 15 31, ,4 >4 t. let eller 2-4 t. anstrengende aktivitet 20 41, ,0 >4 t. anstrengende aktivitet 5 10,4 1 2,2 Ikke oplyst 1 2,1 1 2,2 Medicinforbrug Anti-depressiv medicin 16 33, ,1 Angstdæmpende medicin 5 10,4 5 8,9 Beroligende medicin Dagligt 3 6,3 0 0,0 Ugentligt 1 2,1 1 2,2 Månedligt 5 10,4 2 4,4 Sjældent eller aldrig 36 75, ,1 Sovepiller Dagligt 0 0,0 2 4,4 Ugentligt 2 4,2 3 6,7 Månedligt 2 4,2 1 2,2 Sjældent eller aldrig 43 90, ,2 Smertestillende Dagligt 5 10,4 5 11,1 Ugentligt 7 14, ,3 Månedligt 20 41, ,1 Sjældent eller aldrig 15 31,3 9 20,0 10

11 Udfaldsmål Resultaterne vedrørende undersøgelsens udfaldsmål præsenteres i Tabel 2. Her ses mål for forandringer over tid fra baseline til 3 og 6 måneders opfølgning for henholdsvis Mariendals Haver, og Stress- & Jobmestring, samt statistisk analyse af forskelle mellem grupperne ved baseline og for de fundne forandringer over tid. Resultaterne er opgjort ud fra point scores på de enkelte skalaer og tilhørende 95 % konfidensintervaller. Yderligere er forandringen i point på de enkelte skalaer 0-3 måneder omregnet til en standardiseret effektstørrelse udtrykt ved Cohen s d, hvilket muliggør sammenligning af forandringer skalaerne imellem. Effektstørrelser kan kategoriseres ud fra et kontinuum gående fra ingen (d<0.20), lille (d= ), medium (d= ) og stor (d>0.80) (Cohen 1988). Til visuel støtte for læsning af resultaterne præsenteret i Tabel 2, vises forandringerne over tid for de forskellige udfaldsmål indenfor hvert tilbud i Figur 2a-b, mens sammenligning af de fundne effektstørrelser imellem de to tilbud er præsenteret i Figur 2c. Udfaldsmålene kan inddeles i tre grupper: 1) Helbred, 2) Kompetencer, og 3) Funktionsniveau inkl. selvvurderet arbejdsevne. I det følgende vil resultaterne blive præsenteret for hver af disse undergrupper, med fokus på sammenlignelighed ved baseline og forandringer fra baseline til 3 måneder. Helbred,, 0-30 måneder Deltagernes helbred er i undersøgelsen opgjort ud fra selvoplevet stress, målt ved hjælp af Perceived Stress Scale, og søvnkvalitet, målt ved hjælp af Basic Nordic Sleep Questionnaire. På Perceived Stress Scale ses der ved baseline ikke statistisk signifikant forskel mellem grupperne. I begge grupper ses en statistisk signifikant medium effektstørrelse fra 0-3 måneder, mens forskellen mellem de to grupper er lille og ikke statistisk signifikant. For Basic Nordic Sleep Questionnaire ses en statistisk signifikant forskel mellem grupperne ved baseline, hvor deltagerne fra Stress- & Jobmestring rapporterer dårligere søvnkvalitet sammenlignet med deltagerne fra Mariendals Haver. I begge grupper ses en lille effektstørrelse fra 0-3 måneder, som kun er statistisk signifikant for Stress- & Jobmestring. Forskellen mellem grupperne er lille og ikke statistisk signifikant. Kompetencer,, 0-30 måneder Mål for personlige kompetencer der indgik i undersøgelsen omfatter tre dimensioner ved mindfulness: 1) Handle med bevidsthed, 2) Ikke-bedømmelse af oplevelser, og 3) Ikke-reaktivitet på indre oplevelser, som blev målt ved hjælp af Five Facet Mindfulness Questionnaire, samt mestring/tro på egne evner, målt ved hjælp af Self-efficacy Scale. I forhold til evnen til at handle med bevidsthed ses en signifikant forskel ved baseline, hvor deltagerne på Mariendals Haver rapporterer mindre af denne evne ved baseline. Fra baseline til 3 måneder ses en stor effektstørrelse for Mariendals Haver og en lille effektstørrelse for Stress- & Jobmestring, begge statistisk signifikante. Forskellen mellem grupperne viser en statistisk signifikant medium effektstørrelse der favoriserer Mariendals Haver. For evnen til ikke-bedømmelse af oplevelser ses en signifikant forskel ved baseline, hvor deltagerne på Mariendals Haver rapporterer mindre af denne evne ved baseline. Fra baseline til 3 måneder ses en medium effektstørrelse for begge grupper. Forskellen mellem grupperne er lille og ikke statistisk signifikant. 11

12 Vedrørende evnen til ikke-reaktivitet på indre oplevelser, er grupperne sammenlignelige ved baseline. For Mariendals Haver ses en lille effektstørrelse og for Stress- & Jobmestring en stor effektstørrelse fra 0-3 måneder, begge statistisk signifikante. Forskellen mellem grupperne viser en statistisk signifikant lille effektstørrelse der favoriserer Stress- & Jobmestring. For mestring/tro på egne evner havde grupperne en sammenlignelig score ved baseline. I begge grupper ses fra 0-3 måneder en medium effektstørrelse som er statistisk signifikant, mens forskellen mellem grupperne er lille og ikke statistisk signifikant. Funktionsni tionsniveau veau,, 0-30 måneder Generelt funktionsniveau blev vurderet ved hjælp af Outcome Rating Scale, mens selvvurderet arbejdsevne blev målt ved en enkelt skala fra Work Ability Index. For generelt funktionsniveau var grupperne ikke sammenlignelige ved baseline, idet deltagerne på Mariendals Haver scorede statistisk signifikant lavere ved baseline. På forandringer fra baseline til 3 måneder ses en medium effektstørrelse for Mariendals Haver og en lille effektstørrelse for Stress- & Jobmestring, begge statistisk signifikante. Forskellen mellem grupperne indikerer en lille effektstørrelse, som ikke er statistisk signifikant. Vedrørende selvvurderet arbejdsevne er grupperne sammenlignelige ved baseline. For Mariendals Haver ses en stor effektstørrelse og for Stress- & Jobmestring en lille effektstørrelse, begge statistisk signifikante. Forskellen mellem grupperne viser en lille effektstørrelse der ikke er statistisk signifikant. Sammenfatning af resultater, måneder Fra baseline til 3 måneder ses indenfor hvert af tilbuddene, og på tværs af de undersøgte udfaldsmål, en medium effektstørrelse. Der ses generelt små forskelle mellem effekten af tilbuddene når forandringen fra 0-3 måneder sammenlignes. Eneste statistisk signifikante resultat er for mindfulness-dimensionen Handle med bevidsthed, hvor der ses en medium effektstørrelse i favør af Mariendals Haver. Dette resultat svækkes dog af at grupperne på dette udfaldsmål ved baseline afviger statistisk signifikant fra hinanden. Resultater måneder, Ud fra resultaterne i Tabel 2 ses, at de positive forandringer fra 0-3 måneder fortsætter eller vedligeholdes ved opfølgningen 6 måneder efter baseline. Forandringstakten nedsættes dog, idet ingen af de fundne forandringer indenfor hvert tilbud er statistisk signifikante, og der ligeledes ikke ses statistisk signifikante forskelle mellem grupperne. 12

13 Tabel 2. Forandringer over tid fra baseline til 3 og 6 måneders opfølgning for henholdsvis Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring, samt statistisk analyse af forskelle mellem grupperne ved baseline og forskelle mellem de fundne forandringer over tid. Baseline Forandring 0-3 måneder Forandring 3-6 måneder Score SD p Point 95% CI p d 95% CI Point 95%CI p Perceived Stress Scale Mariendals Haver < Stress- & Jobmestring < Forskel Basic Nordic Sleep Q. Mariendals Haver Stress- & Jobmestring Forskel Five Facet Mindfulness Q. Handle med bevidsthed Mariendals Haver < Stress- & Jobmestring Forskel < Ikke-bedømmelse af oplevelser Mariendals Haver < Stress- & Jobmestring < Forskel < Ikke-reaktivitet på indre oplevelser Mariendals Haver < Stress- & Jobmestring < Forskel Self-efficacy Scale Mariendals Haver < Stress- & Jobmestring < Outcome Rating Scale Mariendals Haver < Stress- & Jobmestring Forskel Selvvurderet arbejdsevne Mariendals Haver < Stress- & Jobmestring Forskel Forkortelser i tabellen: SD = Standardafvigelse, 95% CI = 95% konfidensinterval, p = p-værdi fra statistiske analyser, d = standardiseret gennemsnitsforandring udtrykt ved Cohen s d, Q. = Questionnaire 13

14 Figur 2a. Effekt af Mariendals Haver fra 0-3 måneder på alle udfaldsmål. Effektstørrelsen er udtrykt ved Cohen s d, hvilket muliggør sammenligning på tværs af spørgeskemaerne. De horisontale linjer på hver side af punkt-estimaterne angiver 95% konfidensintervallerne, og hvor disse trækker fri af den vertikale nul-linje, ses statistisk signifikante effekter. PSS-10: Selvoplevet stress BNSQ: Søvnkvalitet FFMQ: Handle med bevidsthed FFMQ: Ikke-bedømmelse af oplevelser FFMQ: Ikke-reaktivitet på oplevelser SES: Mestring/tro på egne evner ORS: Funktionsniveau i hverdagen WAI: Selvvurderet arbejdsevne Mariendals Haver, 0-3 mdr. Helbred Kompetencer Funktionsniv. Lille Medium Stor Ikke-kontrolleret effektstørrelse (Cohen's d) Figur 2b. Effekt af Stress- & Jobmestring fra 0-3 måneder på alle udfaldsmål. Effektstørrelsen er udtrykt ved Cohen s d, hvilket muliggør sammenligning på tværs af spørgeskemaerne. De horisontale linjer på hver side af punkt-estimaterne angiver 95% konfidensintervallerne, og hvor disse trækker fri af den vertikale nul-linje, ses statistisk signifikante effekter. PSS-10: Selvoplevet stress BNSQ: Søvnkvalitet FFMQ: Handle med bevidsthed FFMQ: Ikke-bedømmelse af oplevelser FFMQ: Ikke-reaktivitet på oplevelser SES: Mestring/tro på egne evner ORS: Funktionsniveau i hverdagen WAI: Selvvurderet arbejdsevne Stress- & Jobmestring, 0-3 mdr. Helbred Kompetencer Funktionsniv. Lille Medium Stor Ikke-kontrolleret effektstørrelse (Cohen's d) 14

15 Figur 2c. Sammenligning af effekten af Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring fra 0-3 måneder på alle udfaldsmål. Estimater til højre for den vertikale nul-linje favoriserer Mariendals Haver, mens estimater til venstre for nul-linjen favoriserer Stress- & Jobmestring. De horisontale linjer på hver side af punkt-estimaterne angiver 95% konfidensintervallerne, og kun hvor disse trækker fri af nullinjen, ses statistisk signifikant forskel mellem effekten af de to tilbud. PSS-10: Selvoplevet stress BNSQ: Søvnkvalitet FFMQ: Handle med bevidsthed FFMQ: Ikke-bedømmelse af oplevelser FFMQ: Ikke-reaktivitet på oplevelser SES: Mestring/tro på egne evner ORS: Funktionsniveau i hverdagen WAI: Selvvurderet arbejdsevne Sammenligning af tilbud, 0-3 mdr. Helbred Kompetencer Funktionsniv Stress- & Jobmestring Mariendals Haver (Cohen's d) 15

16 Diskussion I et kontrolleret baseline-followup design blev der fundet en række statistisk signifikante effekter af deltagelse to arbejdsmarkedsrettede rehabiliteringstilbud for sygemeldte borgere med stress-relaterede problemstillinger. De otte undersøgte udfaldsmål relaterer sig til tre overordnede dimensioner: 1) Helbred (Perceived Stress Scale, Basic Nordic Sleep Questionnaire), 2) Kompetencer (Five Facet Mindfulness Questionnaire, Self-efficacy Scale), og 3) Funktionsniveau inkl. selvvurderet arbejdsevne (Outcome Rating Scale og Work Ability Index), som alle vurderes at have positiv prognostisk værdi i forhold til arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. Der ses ikke den samme effekt af de to tilbud på hvert af de otte udfaldsmål. Indenfor hvert tilbud svinger effekten mellem effektstørrelser der kan kategoriseres som a) lave (5 statistisk signifikante resultater, 1 ikke-signifikant resultat), b) medium (7 statistisk signifikante resultater) og c) store (3 statistisk signifikante resultater). Der ses således effekter på såvel helbred, på de kompetencer som interventionen forsøger at overføre, og på funktionsniveau og selvvurderet arbejdsevne. Sammenfattende vurderes hvert tilbud som havende en medium effektstørrelse. Dette er sammenligneligt med de effekter der findes i et nyligt review af effekten af såkaldt natur-assisteret terapi, hvorunder også haveterapi indgår (Annerstedt & Währborg 2011) og mere traditionelle multimodale stress-interventionsprogrammer (Richardson & Rothstein 2008, van der Klink et al. 2001). De fundne resultater er også sammenlignelige med resultaterne fra studiet afrapporteret af Gonzalez et al. (2010), hvor der i behandlingsgruppen findes en forandring svarende til en medium effektstørrelse på skalaen Beck s Depression Inventory (Beck 1961). Der ses små forskelle mellem effekten af de to tilbud med hensyn til forandringen fra 0-3 måneder. Eneste statistisk signifikante resultat er for mindfulness-dimensionen Handle med bevidsthed, hvor der ses en medium effektstørrelse i favør af Mariendals Haver. Dette resultat svækkes dog af at grupperne på dette udfaldsmål ved baseline afviger statistisk signifikant fra hinanden, jf Tabel 2. Generelt holder effekten der ses fra 0-3 måneder sig, når grupperne følges op 6 måneder efter baseline. Forandringstakten nedsættes dog, og der findes ingen signifikante forskelle mellem grupperne. Deltagerne er i denne periode færdige med det intensive forløb på henholdsvis Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring, og typisk i gang med deres videre rehabiliteringsforløb eller er kommet i et arbejdsforhold af den ene eller anden art. Det er derfor forventelig at forandringstakten nedsættes efter afslutningen af forløbet, og samtidig positivt at de opnåede effekter holder sig også tre måneder efter afslutning af forløbet. Metodiske begrænsninger At projektet blev gennemført med deltagere fra Arbejdsmarkedscentre i henholdsvis den nordlige og sydlige del af Aarhus Kommune satte nogle begrænsninger for studiets design. Randomisering til enten det ene eller andet tilbud var ikke mulig, da deltagerne i kraft af deres bopæl naturligt hørte til enten det ene eller det andet arbejdsmarkedscenter. Idet der er et lovkrav om at tilbyde sygemeldte borgere rehabiliterende tilbud, var det ikke muligt at randomisere en del af deltagerne til en passiv kontrolgruppe. Vi valgte derfor at sammenligne to tilbud, rettet mod den samme gruppe borgere, med fokus på stresshåndtering og rehabilitering. Ud fra de rapporterede demografiske og baggrundskarakteristika (Tabel 1) ser deltagerne i de to tilbud sammenlignelige ud og der blev ikke fundet statistisk signifikante forskelle. Det er dog muligt at en randomisering kunne have delt deltagerne endnu mere ligeligt op i to sammenlignelige grupper. Ved baseline målingen ses eksempelvis at grupperne på 3 ud af 8 undersøgte udfald ikke har en sammenlignelig point score, hvilket vanskeliggør fortolkningen af eventuelle forskelle i forandring over tid, der måtte være de to grupper imellem. side 16

17 Intern validitet Som ved alle studier der benytter spørgeskemaer til indsamling af data, er der risiko for informationsbias og recall-bias. Det må dog formodes at indsamlingen af data fra begge grupper vil være påvirket af disse typer bias, og det vil derfor være begge gruppers estimater der vil blive påvirket ligeligt. Til gengæld er der forskel i antallet af deltagere der ikke ønsker at deltage i studiet, hvor alle fra holdene på Mariendals Haver er inkluderet, mens der fra de første hold på Stress- & Jobmestring var 12 deltagere, som ikke ønskede at medvirke. Der blev dog rettet op på dette, så der følgende hold havde accept til deltagelse i undersøgelsen fra alle deltagerne, men det kan potentielt have påvirket resultaterne til en vis grad. Endelig er der forskelle i frafaldet ved de opfølgende målepunkter 3 og 6 måneder efter baseline. Der er større frafald hos deltagerne fra Stress- & Jobmestring ved begge målepunkter. Den planlagte indhentning af register-data vedrørende arbejdsmarkedstilknytning i DREAM-databasen kan kvalificere om dette er et problem, idet der her vil være mulighed for fuld opfølgning af alle inkluderede deltagere via deres registrering i databasen, uanset om de har fået udfyldt spørgeskemaer ved alle målepunkter. Ekstern validitet Idet undersøgelsen er gennemført på to tilbud der allerede kører i drift, må det forventes at de inkluderede deltagere svarer godt til de deltagere der vil blive inkluderet i lignende tilbud i fremtiden. Der foreligger for begge tilbud en god beskrivelse af interventionen og det må forventes at det vil være muligt at overføre effekten af de givne interventioner eksempelvis til en anden kommune. De undersøgte udfaldsmål er vurderet til at have positiv prognostisk værdi i forhold til arbejdsmarkedsrettet rehabilitering, men det er ikke givet at denne vurdering holder stik. Det vil derfor være vigtigt at sammenholde indeværende resultater med de kommende resultater fra langtidsopfølgningen 18 måneder efter baseline og den registerbaserede opfølgning på arbejdsmarkedstilknytning i DREAM-databasen. Konklusion Der ses overordnet statistisk signifikante forandringer på de undersøgte mål for deltagernes helbred, kompetencer, samt funktionsniveau og selvvurderet arbejdsevne for hvert af de to tilbud til stress-ramte borgere i Aarhus Kommune, Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring. Størrelsen af forandringerne går fra store til medium og små effekststørrelser og kan sammenfattende klassificeres som en generelt medium effektstørrelse, hvilket er sammenligneligt med effekter fundet i den internationale litteratur på området, og vurderes at kunne yde et væsentligt positivt bidrag til arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. Der ses ikke en systematisk forskel mellem effekten af de to tilbud, hvor Mariendals Haver er baseret på et rationale om at lade alle rehabiliterende aktiviteter foregå ude i naturens rum, mens Stress- & Jobmestring er baseret på en mere traditionel vekselvirkning mellem aktiviteter indendøre og udendørs. Note om Delrapport B med langtids- og registeropfølgning I indeværende Delrapport A for de kvantitative analyser præsenteres resultater fra baseline til 3 og 6 måneders opfølgning. Idet vi i forskningsprojektet har valgt at inkludere et ekstra hold fra Mariendals Haver og Stress- & Jobmestring, vil langtidsopfølningen med spørgeskemaer 18 måneder efter baseline, samt den registerbaserede opfølgning på arbejdsmarkedstilknytning i DREAM-databasen først kunne afsluttes i Der kommer derfor en Delrapport B ultimo 2013, når disse data er endeligt indsamlet og resultaterne fra de statistiske analyser foreligger. side 17

18 Referencer Ahlstrom, L., Grimby-Ekman, A., Hagberg, M. & Dellve, L. (2010), The work ability index and singleitem question: associations with sick leave, symptoms, and health a prospective study of women on long-term sick leave., Scand J Work Environ Health 36(5), Annerstedt, M. & Währborg, P. (2011), Nature-assisted therapy: systematic review of controlled and observational studies., Scand J Public Health 39(4), Baer, R. A., Smith, G. T., Hopkins, J., Krietemeyer, J. & Toney, L. (2006), Using self-report assessment methods to explore facets of mindfulness., Assessment 13(1), Baer, R. A., Smith, G. T., Lykins, E., Button, D., Krietemeyer, J., Sauer, S., Walsh, E., Duggan, D. & Williams, J. M. G. (2008), Construct validity of the five facet mindfulness questionnaire in meditating and nonmeditating samples., Assessment 15(3), Bandura, A. (1997), Self-efficacy. The exercise of control., New York: W.H.Freeman & Co. Beck, A. T., W. C. H. M. M. M. J.. E. J. (1961), An inventory for measuring depression, Archives of General Psychiatry 4, Cohen, J. (1988), Statistical power analysis for the behavioral sciences, Hillsdale, NJ: Lawrence Earlbaum Associates. Cohen, S. & Williamson, G. (1988), The Social Psychology of Health, Sage, Newbury Park, CA, chapter Perceived stress in a probability sample of the United States, pp Deeks, J. J., Dinnes, J., D Amico, R., Sowden, A. J., Sakarovitch, C., Song, F., Petticrew, M., Altman, D. G.,, I. S. T. C. G. &, E. C. S. T. C. G. (2003), Evaluating non-randomised intervention studies., Health Technol Assess 7(27), iii x, Gonzalez, M. T., Hartig, T., Patil, G. G., Martinsen, E. W. & Kirkevold, M. (2010), Therapeutic horticulture in clinical depression: a prospective study of active components., J Adv Nurs 66(9), Ilmarinen, J. (2007), The work ability index (wai), Occupational Medicine 57, 160. Kabat-Zinn, J. (1990), Full Catastrophe Living, New York: Dell. Kristensen, T., Hannerz, H., Høgh, A. & Borg, V. (2005), The copenhagen psychosocial questionnaire - a tool for the assessment and improvement of the psychosocial work environment, Scand J Work Environ Health 31(6), Miller, S., Duncan, B., Brown, J., Sparks, J. & Claud, D. (2003), The outcome rating scale: A preliminary study of the reliability, validity and feasability of a brief visual analog measure, J Brief Ther 2(2), Partinen & Gislason (1995), Basic nordic sleep questionnaire (bnsq): a quantitated measure of subjective sleep complaints., J Sleep Res 4(S1), Richardson, K. M. & Rothstein, H. R. (2008), Effects of occupational stress management intervention programs: a meta-analysis., J Occup Health Psychol 13(1), Söderback, I., Söderström, M. & Schälander, E. (2004), Horticultural therapy: the healing garden and gardening in rehabilitation measures at danderyd hospital rehabilitation clinic, sweden., Pediatr Rehabil 7(4), van der Klink, J., Blonk, R., Schene, A. & van Dijk, J. (2001), The benefits of interventions for workrelated stress, Am J Public Health 91(2), side 18

19 Bilag A Kompendium med benyttede spørgeskemaer SPØRGESKEMA TIL DELTAGERNE ARBEJDSMARKEDSCENTER SYD / NORD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, ÅRHUS side 19

20 Vejledning Du bedes besvare spørgsmålene i den opstillede rækkefølge. Giv dig god tid til at læse spørgsmålene og de vejledninger, der er undervejs. Det er naturligt at du kan være i tvivl ved nogle af spørgsmålene, men det er vigtigt, du svarer, så godt du kan alligevel, og at alle spørgsmålene besvares. Du besvarer spørgsmålene ved at sætte ét kryds i den kasse, der står ud fra det svar, som du synes passer bedst i forhold til din situation/holdning. På billedet herunder ser du eksempler på korrekt afkrydsning. Vi takker for at du vil tage dig tid til at udfylde spørgeskemaet, og ser frem til din besvarelse. side 20

21 1. Baggrundsoplysninger Dato for besvarelse: : / Cpr.nr.: Navn: 2. Helbred 1. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 3. Smerter (sæt kun ét kryds) 1. Hvor stærke fysiske smerter har du haft i de sidste 4 uger? Ingen smerter Meget lette smerter Lette smerter Middelsvære smerter Stærke smerter Meget stærke smerter (sæt kun ét kryds) 2. Indenfor de sidste 4 uger hvor meget har din fysiske smerte vanskeliggjort dit daglige arbejde? (både arbejde udenfor hjemmet og husarbejde) Slet ikke Lidt Noget En hel del Virkeligt meget side 21

22 4. Aktiviteter i dagligdagen De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald hvor meget? Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset 1. Lettere aktiviteter, såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle 2. At gå flere etager op ad trapper Har du indenfor de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af dit fysiske helbred? Ja Nej 3. Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville 4. Jeg har været begrænset i hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunnet udføre Har du indenfor de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? Ja Nej 5. Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville 6. Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer side 22

23 5. Energi og humør Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger... Hele tiden Det meste af tiden En hel del af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. har du følt dig veloplagt og fuld af liv? 2. har du været meget nervøs? 3. har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? 4. har du følt dig rolig og afslappet? 5. har du været fuld af energi? 6. har du følt dig trist til mode? 7. har du følt dig udslidt? 8. har du været glad og tilfreds? 9. har du følt dig træt 6. Sociale begrænsninger (sæt kun ét kryds) 1. Indenfor de sidste 4 uger hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker? (F.eks. besøge venner, familie osv.) Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt side 23

24 7. Vurdering af arbejdsevne Forestil dig at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne? (0 betyder at du ikke kan arbejde for tiden) Sæt ring om det tal der bedst beskriver din nuværende arbejdsevne: Ude af stand til at arbejde Bedste arbejdsevne 8. Tro på egne evner Hvor godt passer disse påstande på dig, sådan som du har det i dag? (Sæt kun ét kryds i hver linie) Passer præcist Passer nogenlunde Passer en smule Passer slet ikke 1. Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok 2. Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde at opnå det, jeg vil 3. Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål 4. Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser 5. Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem 6. Når jeg støder på et problem, kan jeg som regel finde flere løsninger 7. Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det side 24