Erfaringer og anbefalinger fra projektet Bedre koordinering og planlægning af de nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer og anbefalinger fra projektet Bedre koordinering og planlægning af de nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning."

Transkript

1 Nationale cykelruter Erfaringer og anbefalinger fra projektet Bedre koordinering og planlægning af de nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning. Pilotrute: National cykelrute 8 Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Dato: 1. marts 2017 Titel: Nationale cykelruter - Erfaringer og anbefalinger fra projektet Bedre koordinering og planlægning af de nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning. Udgivet af: Vejdirektoratet Forfatter: Mette Dam Mikkelsen ISBN (web):

3 Indhold 0. Resume Indledning Baggrund Hvorfor skal Danmark have gode cykelruter? Formål og afgrænsning Hovedaktiviteter Nationale cykelruter et historisk rids Ideen bag de nationale cykelruter Organisering og planlægning siden Pilotrute udvikling af national cykelrute Valg af pilotrute Udvikling af nyt ruteforløb og indstilling til omlægning Skilteplaner og samarbejdsaftaler Behovet for ændret organisering Afdækning af organisering, planlægning og koordinering Inspiration fra Holland Kortlægning af regionale cykelruter Anbefalinger og udviklingstiltag Bilag Bilag 1: Uddybning af national cykelrute 8 s ruteforløb Bilag 2: Kort over Euro-Velo ruter Litteraturliste

4 0. Resume Vejdirektoratet har i 2015 og 2016 gennemført projektet Bedre koordinering og planlægning af nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning. De nationale cykelruter blev etableret i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Miljøministeriet og de daværende amter. De var udtænkt som et trafikalt cykelnetværk med ambitionen om en service som på det øvrige vejnet med hensyn til skiltning, vedligeholdelse og drift (Larsen, 2007 og Skov- og Naturstyrelsen, 2003). Ruterne blev anlagt med det for øje at forbinde landsdele, større byer og knudepunkter ad nogenlunde direkte ruter og i mindre grad som cykelturismeruter, der lægger vægt på turistattraktioner, seværdigheder og service. De regionale cykelruter er kortere eller længere rekreative cykelruter på tværs af kommunegrænser, som blev anlagt af de daværende amter. Afrapporteringen samler erfaringer fra projektets 3 hovedaktiviteter: 1. At udpege af en national cykelrute som pilotrute for at gennemgå og udvikle rutens forløb samt forbedre skiltning i samarbejde med kommuner 2. At afdække behovet for at ændre organisering og forbedre koordinering af de nationale cykelruter herunder at fremkomme med evt. anbefalinger 3. At arbejde med at kortlægge de regionale cykelruter Der er arbejdet med at udvikle og ændre national cykelrute 8 til en ny rundtursrute Østersøruten - i det sydlige Danmark. Projektet har koordineret de 17 kommuners og turismeorganisationers interesser omkring forløb og skiltning af den godt 840 km lange rute. Det er første gang, at en national cykelrute har gennemgået en så stor omlægning og udvikling. Den nye rute har potentiale til at tiltrække udenlandske cykelturister til Danmark. De væsentligste erfaringer fra arbejdet med udvikling af national cykelrute 8 er: At det kræver en dedikeret fælles projektledelse, der kan koordinere på tværs af myndighedsgrænser, håndtere modstridende interesser og sikre fælles retning. At der er modstridende interesser mellem de enkelte kommuners interesser i ruteforløbet inden for kommunen, og den brede interesse i at bevare de nationale cykelruter som overordnede ruter, der binder landet sammen. At lokale aktører vurderer, at nationale cykelruter kan tiltrække væsentligt flere cykelturister eller endagscyklister. Ruterne kan således understøtte en styrket aktiv turisme indsats lokalt. I projektet peges der endvidere på en række udfordringer vedrørende organisering og koordinering af de nationale cykelruter. 1. Der mangler en overordnet koordinering, der sikrer ruternes kvalitet og ensartethed både i forhold til sammenhæng på tværs af myndighedsgrænser og i forhold til infrastruktur, service og markeds- 4

5 føring på langs af ruteforløb. Det er der behov for, hvis Danmark skal blive et stærkt brand på cykelturisme i ind- og udland. 2. Mange kommuner får ikke samarbejdet på tværs af kommunegrænser i forbindelse med omlægninger af linjeføringer og udvikling af ruteforløb, hvilket er med til at ruterne ikke bliver set i deres nationale sammenhæng. 3. Flertallet af ruter har ikke haft et systematisk kvalitetstjek i forhold til underlag, skilte, bedre egnede ruteforløb, seværdigheder, service mv., siden ruterne blev anlagt i Det betyder, at flere ruter ikke er blevet omlagt i forbindelse med færgenedlæggelser, eller omlagt i forhold til nye cykelstier som højner sikkerheden på ruten mv. I rapporten er der peget på en række forslag, der kan imødekomme flere af udfordringerne. Nogen vil kunne gennemføres umiddelbart. Andre vil skulle videreudvikles, ligesom der for nogen udestår finansiering af tiltagene. Forslag 1: Vejdirektoratet påtager sig en større koordinerende rolle for de nationale cykelruter Forslag 2: Kvalitetstjek af cykelruter Forslag 3: Gennemsyn af regler og samarbejdsaftaler for cykelruter Forslag 4: Uddybende vurderingskriterier for de nationale cykelruter Forslag 5: Bedre kendskab og kompetencer i udvikling og afmærkning af cykelruter Forslag 6: Forbedring af skiltningen af de nationale cykelruter Forslag 7: Samle gode råd og eksempler på servicetiltag som private erhvervsdrivende kan tilbyde cyklister Forslag 8: Kortlægning af de regionale cykelruter Forslag 9: Digitalisere de regionale cykelruter 5

6 1. Indledning 1.1. Baggrund Det nationale cykelrutenet blev etableret i 1993 som et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Miljøministeriet og de daværende amter. Indtil strukturreformen i 2007 spillede amterne en vis rolle i at planlægge, koordinere og vedligeholde de nationale cykelruter, men de spillede en endnu større rolle i at udvikle og oprette et net af regionale cykelruter. Koordinerings- og planlægningsrollen synes at være faldet mellem to stole efter strukturreformen. Men allerede før 2007 blev det konstateret, at det gik trægt med koordineringen internt imellem vejmyndighederne og i samarbejdet med turistorganisationer. Andre projekter har også sat cykelturismen på dagsordenen, fx projektet Panorama: Powered by Cycling. Her blev det tydeligt, at koordineringen og organiseringen omkring de nationale og regionale cykelruter er meget begrænset i kommunerne og på tværs af kommunegrænser. Med få undtagelser er der ikke sket den store nytænkning eller udvikling af cykelrutenetværket, siden det blev etableret i På baggrund af den konklusion ønskede Vejdirektoratet et større fokus på området. Vejdirektoratet fik i 2014 tildelt 100 % tilskud fra Cykelpuljen til tre tværgående udviklingsprojekter på cykelområdet med en samlet ramme på 3 mio. kr. Herunder nærværende projekt, der gik under overskriften Bedre koordinering og planlægning af nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning. Projektet blev anbefalet af Det Rådgivende Cykelorgan Hvorfor skal Danmark have gode cykelruter? Hvis Danmark skal kunne tiltrække flere udenlandske cykelturister eller turister, som vælger at benytte cyklen under deres ferie i Danmark, skal vi kunne levere et produkt med høj kvalitet, så turisterne vælger Danmark i stedet for andre stærke cykelferiedestinationer i Europa. 60 pct. af de udenlandske turister forbinder Danmark med cykling, og 29 pct. af de udenlandske turister og 21 pct. af de danske turister cykler under deres ferie i Danmark (VisitDenmark, Cykelturister i Danmark Turistprofil, 2013). Cykelturister kan være med til at skabe omsætning både i landdistrikter og i byer. Størstedelen af de danske cykelruter løber igennem landdistrikter med enestående natur- og kulturlandskaber. Derfor kan cykelturisme især være med til at understøtte erhvervsudviklingen i bl.a. Danmarks tyndt befolkede områder. Cykelturister er med til at supplere turisterhvervets indtægter særligt i højsæsonen i juli og august, men også i mindre grad udenfor hovedsæsonen. Cykelruternes infrastruktur er også med til at give den lokale befolkning mulighed for flere rekreative cykelture i hverdagen. Hvad der er til gavn for cykelturister, er også til gavn for hverdagscyklisterne og vice versa. 6

7 Hvordan? Men hvordan får vi flere cykelturister og rekreative cyklister ud på cykelruterne? Én af forudsætningerne er, at cykelruterne er af høj kvalitet, både hvad angår selve infrastrukturen og skiltningen, og hvad angår natur- og kulturoplevelser. Når det er på plads, kan det lokale turisterhverv, regionale turistdestinationer mv. gå sammen om at udvikle cykelpakker, investere i service og markedsføre produkterne og cykelruterne for at blive kendt og opdaget i både ind- og udland Formål og afgrænsning Formålet med projektet Bedre koordinering og planlægning af nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning er at få afdækket og analyseret, hvilke centrale problemstillinger, der er i dag i forbindelse med at udvikle, koordinere og vedligeholde de nationale og i mindre omfang de regionale cykelruter. Anbefalingerne i rapporten bygger primært på erfaringer fra pilotprojektet vedrørende samarbejde om en opgradering af national cykelrute 8 til en rundtursrute i Syddanmark med navnet Østersøruten. Herudover inddrages erfaringer og viden fra tidligere projekter, workshops og arbejdet i Ekspertgruppen for Cykelturisme. Vejdirektoratet har koordineret projektets aktiviteter med projekter i Dansk Cykelturisme og Cyklistforbundets projekt om rekreative ruter og opbygning af netværk. Projektet i cyklistforbundet har som hovedindsats at gøre rekreative cykelmuligheder mere tilgængelige gennem udvikling af konkrete pakketilbud og servicefunktioner, såsom bagagetransport og cykeludlejning. Herudover arbejdes der på at opbygge driftsmæssige netværker op omkring ruter, destinationer eller forskellige cykelferieformer. Det er målet at disse driftsnetværker skal vedligeholde fx hjemmesider, planlægge fælles markedsføring mv Hovedaktiviteter Projektet har været delt op i tre hovedaktiviteter: 1. At udpege en national cykelrute som pilotrute for at gennemgå og udvikle rutens forløb samt forbedre skiltning i samarbejde med kommuner Vejdirektoratet har i dialog med kommunerne og Dansk Cykelturisme udpeget national cykelrute 8 som pilotrute. Ruten er blevet udviklet fra en A til B rute i Syddanmark til en rundtursrute som binder det sydlige Danmark sammen. I samarbejde med kommunerne bliver ruten skiltet. 2. At afdække behovet for at ændre organisering og forbedre koordinering af de nationale cykelruter herunder at fremkomme med evt. anbefalinger. Vejdirektoratet har afdækket de væsentligste udfordringer med den nuværende organisering, koordinering og administration af de nationale cykelruter. Ud fra behovsafdækningen vurderes det, om der er behov for bedre koordinering og justeringer af organiseringen for de nationale cykelruter. Vejdirektoratet har indsamlet viden og erfaringer fra; 7

8 Workshop afholdt i regi af Samarbejdsudvalget for Turistvejvisning, hvor relevante parter fra turismebranchen, myndigheder og interesseorganisationer deltog. Dialog og drøftelse i Ekspertgruppen for Cykelturisme Projekter i Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme om cykelruter mv. Kommuner og interessenter gennem sessioner på blandt andet Den nationale cykelkonference Projektet har primært haft fokus på de nationale cykelruter, men problemstillinger omkring de regionale cykelruter er også blevet drøftet. 3. At kortlægge de regionale cykelruter Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommuner for at få et bedre overblik over, antallet af regionale cykelruter, om ruten er skiltet kontinuerligt og bliver vedligeholdt, om og hvilke digitale platforme ruterne ligger i mv. 8

9 2. Nationale cykelruter et historisk rids 2.1 Ideen bag de nationale cykelruter De nationale cykelruter blev etableret i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Miljøministeriet og de daværende amter. De blev etableret af vejmyndighederne (Vejdirektoratet og amterne) som et sammenhængende netværk af attraktive cykelruter med vægt på rekreative oplevelser i natur- og kulturlandskabet. De var udtænkt som et trafikalt cykelnetværk med ambitionen om en service som på det øvrige vejnet med hensyn til skiltning, vedligeholdelse og drift (Larsen 2007 og Skov- og Naturstyrelsen 2003: strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning). Ruterne blev anlagt med det for øje at forbinde landsdele, større byer og knudepunkter ad nogenlunde direkte ruter og i mindre grad som cykelturismeruter, der lægger vægt på turistattraktioner, seværdigheder og service. Det kan ses som et kompromis mellem udelukkende rekreative ruter, og ruter der også til en vis grad skulle kunne tiltrække cykelturister både fra Danmark og udlandet. Det blev med andre ord anlagt som et trafikalt cykelrutenetværk og ikke et kommercielt produkt for cykelturismen. Turisterhvervet medvirkede således heller ikke i nævneværdig grad (Larsen 2007, p. 8). Formål med ruterne Ud over de overvejelser, der lå til grund for at udpege et netværk af nationale cykelruter, er det vanskeligt at finde en egentlig formålsbeskrivelse, herunder hvilke retningslinjer der blev lagt til grund for det konkrete linjeforløb. Det tætteste, man kommer en definition af formålet for de nationale cykleruter, er den som står i Håndbogen for Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter (Vejregler, april 2013). Der står: En national cykelrute defineres som en cykelrute, der forløber nord-syd eller vest-øst gennem flere landsdele, normalt med en længde af over 200 km. Ruten er velegnet for feriecyklister med hensyn til såvel service og attraktioner samt teknisk udformning. De nationale cykelruter blev tænkt lidt teknisk med lige forbindelser og direkte ruter i modsætning til at inddrage andre parametre, der får en rute til at fremstå attraktiv for cykelturister. 9

10 Figur 1: Kort over de nationale cykelruter fra Organisering og planlægning siden 1993 I Danmark var det som nævnt vejmyndighederne (primært stat og amter) i samarbejde med Miljøministeriet, der etablerede cykelruterne. Op til amternes nedlæggelse i 2007 var det primært dem, som stod for at udvikle rutenetværket. Det var dog begrænset, hvilken udvikling, der foregik. Den største tilføjelse skete, da Nordjyllands og Ringkøbing amter gik sammen og foreslog en ny Limfjordsrute som national cykelrute. Den blev godkendt og indviet i Ellers har der kun været foretaget mindre justeringer af de ruteforløb, der blev fastlagt i Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne initiativretten til at foreslå ændringer og udvikle både de nationale og regionale cykelruter. Der blev udarbejdet en aftale mellem Vejdirektoratet og KL om administration af de nationale cykelruter (se faktaboks, side 9). Ansvaret for cykelruterne fyldte ikke meget på dagsordenen ved kommunalreformen. Ansvaret blev fra at være fordelt på 14 amter og Vejdirektoratet ændret til 98 kommuner (dog er der ikke nationale cykelruter gennem alle kommuner) samt Vejdirektoratet, som i fremtiden skulle sørge for at tage initiativ til evt. ændringer af ruteforløb, generel udvikling af cykelrutenetværket mv. Man fortsatte med, at det var vejbestyrelserne og Vejdirektoratet, som ifølge vejloven tager sig af planlægning, afmærkning og vedligeholdelse af veje og stier mv., som indgår i cykelruteforløb. 10

11 Som en konsekvens af kommunalreformen blev bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning samt håndbogen for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter opdateret i Aftale mellem KL og VD i forbindelse med kommunalreformen Der blev indgået en aftale mellem KL og Vejdirektoratet (7. december 2006), om hvordan administration af Nationale Cykelruter skulle foregå efter kommunalreformen. Uddrag fra aftalen: Med kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 ændres vejbestyrelsesforholdene for mange strækninger på de nationale cykelruter. Principperne for byrdefordeling mellem vejbestyrelserne vil efter 1. januar 2007 fortsat være de samme. Det vil således også fremover påhvile de respektive vejbestyrelser, for så vidt angår egne dele af rutenettet, at forestå anlæg og drift. Opgaven indeholder bl.a. etablering af nye stianlæg, vedligehold af stibelægning, cykelruteskiltning, renholdelse, græsslåning mv. Oprettelse, nummerering og skiltning af nationale cykelruter sker som fastsat i bekendtgørelsen. Vejdirektoratet vil på trafikken.dk vedligeholde et digitalt baseret rutekort, der viser ruteforløbene. Forudsætningen for denne visning er de til enhver tid indberettede oplysninger fra pågældende vejbestyrelser. Administration af nationale cykelruter i dag I dag administreres de nationale cykelruter med hjemmel i bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr af 21/09/2016, kap ) og på grundlag af vejreglen Vejvisning på cykel, ride- og vandreruter". Hertil har Vejdirektoratet i samarbejde med Samarbejdsudvalget for Turistinformation (SUV-udvalget) udarbejdet et administrationsgrundlag for at imødekomme efterspørgslen og definere hvilke kriterier, der ligger til grund for SUV-udvalgets vurderinger. Opsætning af et kriteriesæt er et forsøg på at gøre det mere synligt, hvilke kriterier der lægges vægt på ved vurderinger af omlægninger mv. Det er et supplement til det meget overordnede formål, der står i bekendtgørelsen om, at ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang, ruten er uden blinde ender, sløjfer og forgreninger og ruten er tydeligt afmærket - også i byer og ved færgehavne. 11

12 Vejdirektoratet har valgt at tolke bekendtgørelsen således, at ikke alle forslag til ændringer behøver komme forbi SUV-udvalget. Mindre forslag til ændringer kan administreres internt i Vejdirektoratet. Det er Vejdirektoratet, der med baggrund i SUVs indstilling, træffer afgørelse omkring indstilling til omlægninger, nye ruter mv. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning BEK nr af 21/09/2016 Uddrag fra bekendtgørelsen Nationale cykelruter 429. Nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, som de forløber i. Stk. 2. Såfremt ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet. Stk. 3. Etablering af nye ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende ruter skal indberettes til Vejdirektoratet, der lejlighedsvis ajourfører kort over ruterne En cykelrute kan udpeges som national cykelrute, når: 1) ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang, 2) der foreligger en indstilling fra Samarbejdsudvalget vedrørende Turistvejvisning herom, 3) ruten er uden blinde ender, sløjfer og forgreninger, og 4) ruten er tydeligt afmærket - også i byer og ved færgehavne. Stk. 2. Hel eller delvis ændring af en national cykelrute skal opfylde kravene i stk Nord-sydgående ruter skal afmærkes med ulige numre, øst-vestgående med lige numre. Skiltning og vedligehold foregår som fastsat i vejloven. Det vil sige, at opgaven for skiltningen af cykelruterne ligger hos vejmyndigheden for stiruteforløbet, hvilket som oftest er kommunen. Hvis stiruten forløber langs en statsvej eller krydser en statsvej, er det Vejdirektoratet, der står for afmærkningen. Forløber ruten på private fællesveje og private veje, gælder det i og for sig også, at vejbestyrelsen sørger for, at de indgår i cykelruterne. I praksis sker det ofte ved, at kommunen sørger for skiltning på private fællesveje ifølge aftale med vejejerne eller andre lodsejere som fx Naturstyrelsen. Kommunen kan også aftale med private lodsejere, at de står for vedligeholdelse. Naturstyrelsen administrerer mange af de statsarealer, som cykelruterne går igennem. De er derfor en betydningsfuld lodsejer i forhold til at vedligeholde stier og skilte på disse arealer. 12

13 3. Pilotrute udvikling af national cykelrute Valg af pilotrute En af aktiviteterne i projektet var at udpege en national cykelrute som pilotrute for dels at få erfaring med at udvikle en rute i samarbejde med kommunerne og dels af få forbedret skiltningen på en national cykelrute. Vejdirektoratet har drøftet valget af pilotrute med Samarbejdsudvalget for Turistinformation, Det Rådgivende Cykelorgan og Dansk Cykelturisme. Vejdirektoratet har udvalgt national cykelrute 8 (N8) som pilotrute for at udvikle den eksisterende cykelrute til en ny attraktiv rundtursrute i Syddanmark. Ideværkstedet De Frie Fugle har i en årrække peget på at sammensmelte den nationale cykelrute 8 (Sydhavsruten) med størstedelen af den Østersørute, som er beskrevet i guidebogen Østersøruten. Helt tilbage i 10 års jubilæumsrapporten for de nationale cykelruter peges der på at ændre den nationale cykelrute 8 til at sammensmelte med størstedelen af Østersøruten. Ruten blev aldrig til en nummereret regional eller national cykelrute og blev ikke skiltet færdig, og hjemmesiden til ruten har ikke været opdateret i lang tid. Senest har Dansk Cykelturisme også peget på Sydhavsruten/Østersøruten som et område med internationalt potentiale for at tiltrække flere cykelturister (Dansk Cykelturismes visionsplan, På den baggrund valgte Vejdirektoratet at undersøge, om der var interesse og opbakning i kommunerne til at udvikle N8 til en ny national cykelrute Østersøruten. Det var planen at tage det bedste fra de to ruter, så Danmark kan få en ny attraktiv rundtursrute i det sydlige Danmark. I 2012 kom Foreningen Frie Fugle med et forslag til et ændringsforslag af nationale cykelrute 8 til en ny Østersørute, se figur 2. Forslaget tog udgangspunkt i turen beskrevet i guidebogen og i N8. Figur 2: Gul linje er forslag til nyt forløb til en Østersørute, blå linje er eksisterende national cykelrute 8 (Foreningen Frie Fugle 2012) 13

14 En af forudsætningerne for at tiltrække flere cykelturister og rekreative cyklister er, at cykelruterne er af høj kvalitet, dels hvad angår selve infrastrukturen og skiltningen og dels hvad angår natur- og kulturoplevelser. Valget af ruten er derfor sket på baggrund af en vurdering af oplevelser og seværdigheder, cykel- og turismeinfrastruktur, efterspørgsel fra turister og lokal opbakning. Det er faktorer, som er afgørende for at kunne tiltrække flere cykelturister. 3.2 Udvikling af nyt ruteforløb og indstilling til omlægning Den nye rundtursrute er godt 840 km lang og består dels af den eksisterende N8, Sydhavsruten, som forløber fra Rudbøl til Møn og dels af et nyt ruteforløb via Sjælland, Fyn og Sydjylland, som kobler enderne sammen. Fordelene ved ruten er blandt andet: at ruten følger en cykelvenlig vej at en ensartet skiltning gør det enkelt at finde vej at regionens seværdigheder bindes sammen at ruten kommer tilbage til udgangspunktet at ruten kan opdeles i flere mindre rundture og suppleres med mange lokale afstikkere eller sløjfer at det bliver lettere at markedsføre cykelturisme på tværs af kommunegrænser Figur 3: Ny national cykelrute 8 - Østersøruten Ruteføringen er som for andre nationale cykelruter valgt, så den fører cyklisten ad attraktive cykelveje imellem byer og seværdigheder. Ruten binder 9 øer og Jylland sammen og forløber i umiddelbar nærhed til kysten, velvidende at det ikke er Østersøkysten hele vejen rundt. 14

15 I arbejdet med den nye rundtursrute er den eksisterende linjeføring af N8 og Østersøruten også blevet gennemgået og revurderet. Det har givet anledning til en række større og mindre justeringer. De store ændringer er: at ruten bliver en rundtursrute som et 8 tal med krydsning i Svendborg i stedet for en rute fra A til B (Rudbøl - Stege) at ruten er koblet til det europæiske cykelrutenetværk i Padborg at den eksisterende strækning på tværs af Sønderjylland omlægges til en regional cykelrute at ruten går via Ærø i stedet for færgeoverfarten Fynshav Bøjden at ruten får et sydligt forløb på Lolland langs diget i stedet for det nordlige forløb, hvor ruten forløber i dag. I både revurderingen af N8 og udviklingen af den nye N8 er der taget højde for rutens overordnede tema (Østersøen) samt de opstillede kriterier for nationale ruter, jf. Administration af Nationale Cykelruter, dvs. sikkerhed og tryghed, turisme, service, komfort, skiltning og meningsfuldhed. Der er ligeledes taget højde for de anbefalinger, som er opstillet i Foreningen Dansk Cykelturismes rutetest (henvisning), samt skelet til kriterier og krav i den tyske certificering udarbejdet af det tyske cyklistforbund ADFC med henblik på en evt. senere certificering og tildeling af stjerner (kvalitetsvurdering). Det er værd at bemærke, at der i praksis ofte vil være en indbyrdes modsætning mellem flere af kriterierne. Modsætninger opstår typisk mellem sikkerhed, tryghed og komfort på den ene side og turisme, service og meningsfuldhed på den anden side. Således er den sikreste, tryggeste og mest komfortable ruteføring ikke altid den mest meningsfulde i forhold til turisme og service. I sådanne situationer er det en afvejning, om ruten skal gå den ene eller anden vej. Generelt er turisme, service og meningsfuldhed vægtet højt, da den primære målgruppe til denne rute må siges at være cykelturister. Det er dog sket uden at gå mere på kompromis med sikkerheden, end forsvarligt er. Dele af national cykelrute 8 indgår også i det europæiske cykelrutenetværk. I Padborg kommer både den europæiske cykelrute 10 Baltic Sea Cycle Route og den europæiske Pilgrimsrute 3 (Pilgrim) til Danmark. Derfor er det vigtigt, at ruten er koblet til Tyskland i Padborg. Den europæiske cykelrute 10 forløber på den danske N8 fra Rødby til Møn, hvorefter den fortsætter til København og Helsingør ad national cykelrute 9 og videre til Sverige. 15

16 3.3 Skilteplaner og samarbejdsaftaler En skilteplan er en detaljeret plan for hele ruten, som angiver et fælles princip for skiltetype og placering. Skilteplanen angiver, hvor de forskellige typer af skilte bør placeres, så skiltningen står i forhold til cyklistens kørselsretning og perspektiv. Skilteplaner udarbejdes ved en gennemkørsel af ruten, helst på cykel, for at kunne foretage en så konkret vurdering som muligt. Ruten skal også kunne køres fra begge retninger, og derfor er det vigtigt at være ude på ruten for at få placeret skiltene rigtigt alt efter kørselsretning. I dette projekt er der udarbejdet skilteplaner, som følger skilteprincipperne i Bekendtgørelse om Vejafmærkning og Bekendtgørelse om anvendelse af Vejafmærkning samt de vejledende principper i Håndbogen for Cykel-, Ride- og Vandreruter. Ved at følge disse regler er man sikker på at få en skiltet cykelrute, der rent faktisk tager udgangspunkt i cyklistens perspektiv og kørselsretning. Det sikrer, at ruten nemt kan følges og svingretninger ses i god tid før krydset. Det forhindrer cyklister i at fare vild på ruten eller fortsætte ad veje, hvor man ikke ønsker cyklisterne af trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Planerne er udleveret til kommunerne, som i sidste ende skal undersøge om den placering, der fremgår af skilteplanen, også kan lade sig gøre. Skilteplanen forholder sig også til vejejeren og dermed hvilken myndighed, der er ansvarlig for opsætning af skilte. Kommunen skal være opmærksom på at indgå aftaler med private grundejere vedr. skiltning på private veje og private fællesveje. Naturstyrelsen har stier i nationalparker, skove og plantager, hvor skiltning skal koordineres med dem. Vejdirektoratet er ansvarligt for skiltning langs statsveje. Efter skilteplanerne blev udarbejdet var det muligt at få et overblik over omfanget af skilteopgaven. Skilteopgaven var nok lidt større end forventet. Det skyldes bl.a., at den skiltning, der allerede står på national cykelrute 8, ikke kan genbruges, både fordi ruten får et nyt navn, og fordi skiltene afviger fra reglerne. Placeringen af skiltene er ofte ikke hensigtsmæssig i forhold til cyklisternes kørselsretning og orientering. Vejdirektoratets projekt kunne dog uanset skiltningens omfang ikke dække udgifterne til skiltningen for alle 17 kommuner. Vejdirektoratet har gennemført koordineringsarbejdet, ansøgning til at få godkendt omlægningen af ruten, udarbejdet skilteplaner, prisoverslag på skilte, løbende projektledelse mv. Kommunerne har derimod skullet finde finansiering til skiltningen, og efter omfangets størrelse har det desværre ikke været muligt at kunne give en mindre medfinansiering til hver kommune. Vejdirektoratet har indgået samarbejdsaftaler med kommunerne om at arbejde for at finde finansiering til skiltningen af ruten samt bidrage til udarbejdelse af informationsmateriale og markedsføring. Efterfølgende er der kommet midler fra den nye cykelpulje til en særlig indsats for nationale cykelruter til skiltning af N8. 16

17 4. Behovet for ændret organisering For at kunne identificere de væsentligste udfordringer ved organiseringen bag de nationale cykelruter, er der indsamlet viden og erfaringer fra blandt andet arbejdet med administration af de nationale cykelruter, input fra afholdte workshops, drøftelse i Ekspertgruppen for Cykelturisme mv. På baggrund af disse erfaringer og viden fra forskellige projekter er de væsentligste udfordringer med den nuværende organisering, koordinering og planlægning beskrevet. 4.1 Afdækning af organisering, planlægning og koordinering Input fra workshop Vejdirektoratet afholdt den 1. december 2014 en workshop i regi af Samarbejdsudvalget for Turistinformation med deltagere fra myndigheder, interesseorganisationer, brancheforeninger, turismeorganisationer mv. Formålet med workshoppen var, at få taget hul på dialogen omkring udvikling af de nationale cykelruter, som optakt til arbejdet med en pilotrute og afdækning de væsentligste udfordringer vedrørende udvikling og koordinering af primært de nationale cykelruter og sekundært de regionale og rekreative cykelrutenetværk. De vigtigste pointer fra workshoppen var, at der er behov for en samlet koordinering til udvikling og ændring af de nationale cykelruter at der er behov for en bedre koordinering på tværs af kommunegrænser at der skal arbejdes for en ensartet og kontinuerlig skiltning for at cyklister nemt kan finde vej at der er behov for at arbejde for at få et overblik over kvaliteten af ruterne at der bør defineres en vision for de nationale cykelruter at servicetiltag langs ruterne kan udvikles ved at inddrage det lokale turismeerhverv, interesseorganisationer mv. at markedsføring bør koordineres mellem relevante parter (turismeorganisationer, kommuner og erhverv) Input fra workshoppen er taget med i det videre arbejde med at identificere de væsentlige udfordringer for udvikling og koordinering af de nationale og regionale cykelruter. Erfaringer fra udvikling af national cykelrute 8 Det er første gang, der er foretaget en så stor omlægning af en national cykelrute til en ny stor rundtursrute med mulighed for mange lokale afstikkere fra hovedruten. Det har krævet et samarbejde mellem 18 kommuner og de lokale/regionale turismedestinationer i området. Det har ikke været uden udfordringer at ændre en eksisterende rute til et nyt ruteforløb, der involverer så mange kommuner. 17

18 Beslutningsprocessen I dag forløber N8 igennem 8 kommuner. Den nye Østersørute vil forløbe igennem 17 kommuner. Der er 10 kommuner, som får et nyt forløb af N8, og en kommune som mister N8. To kommuner på den nuværende rute står til at skulle nedlægge eller omlægge en strækning til en regional cykelrute. Det er forløbet mellem Padborg og Rudbøl, som er indstillet til at blive omlagt til en regional cykelrute. Den ene kommune vil stadig have N8 i kommunen, hvorimod den anden kommune, mister N8. Kommunen gjorde indsigelse til Samarbejdsudvalget for Turistinformation og Vejdirektoratet mod det nye foreslåede linjeforløb, da de ønskede at bevare den nationale cykelrute. På trods af denne indsigelse besluttede Samarbejdsudvalget at indstille det nye ruteforløb, for at ruten kan få et sammenhængende, entydigt forløb uden forgreninger. Hvis strækningen mellem Rudbøl og Padborg ikke bliver omlagt, vil ruten have en blind forgrening til den nye Østersørute. En anden begrundelse var, at der det er begrænset med seværdigheder og servicefaciliteter mellem Padborg og Tønder. Ved Frøslev går Hærvejsruten (N3), og de store seværdigheder ved Vestkysten, som ligger i Tønder og Møgeltønder, kan nås ved at følge den nyskiltede Panoramarute (lokalrute) samt forbedret Vestkystrute (N1), som er gennemført som en del af Panoramaprojektet. En konsekvens af omlægningen af N8 til en rundtursrute er, at strækningen mellem Padborg og Rudbøl enten nedlægges eller omlægges til en regional rute. Lokale interesser Der har været lokale interesser i at få ruten forbi mange af kommunens seværdigheder og byer, selvom det ville medføre mange kilometer af ruten i kommunen og nogle kringlede forløb. Der har også været modstridende interesser i kommunerne, hvor forskellige egnsdele naturligt gerne så ruten løbe igennem deres område. I sådanne tilfælde har kommunerne måttet prioritere og indstille deres foretrukne forløb. Som udgangspunkt er det forsøgt at finde et rimeligt kompromis mellem de lokale interesser og formålet med de nationale cykelruter som rygraden i et større cykelrutenetværk. For at varetage de mange lokale interesser er det foreslået, at de nationale cykelruter suppleres med lokale ruter eller lignende. På den måde kan de nationale cykelruter bevares som overordnede ruter, der binder landet sammen. Koordinering Det er Vejdirektoratets vurdering, at i arbejdet med at udvikle N8, har en fælles projektledelse og koordinering på tværs af myndighedsgrænser været med til at håndtere modstridende interesser. Herudover sikrer en fælles koordinering, at processen skrider fremad, og at ruten bliver set på i sin helhed. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at en sådan opgave kan være svær for en kommune at varetage, fordi det rækker ud over den enkelte kommunes interesse at styre en større tværgående opgave. Erfaringen fra N8 er, at projektkoordineringen tager tid og ressourcer, og at det er en opgave, der ikke må undervurderes i arbejdet med at udvikle de nationale cykelruter. Det har desuden vist sig vanskeligt for kommunerne at prioritere finansiering til skiltning af det konkrete ruteforløb. 18

19 Erfaringer fra administration af de nationale cykelruter Vejdirektoratet har i årene 2011 til 2016 modtaget 25 ansøgninger fra kommuner om større eller mindre ændringer af ruteforløb på de nationale cykelruter. 5 ansøgninger har været koordineret mellem flere kommuner. Fælles ansøgninger ses primært i kommuner, hvor eksterne parter har stået for koordineringen imellem kommunerne. Et eksempel på en fælles ansøgning var mellem Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommuner. De var gået sammen om at hyre en konsulent til at varetage koordineringen af en fælles ansøgning om at få flyttet national cykelrute 2 op til den Nordsjællandske nordkyst. En sådan omlægning ville medføre, at tre andre kommuner skulle nedlægge og miste den nationale cykelrute 2. De kommuner, som stod til at skulle miste en national cykelrute, gjorde indsigelser mod en sådan omlægning. Samarbejdsudvalget for Turistvejvisning indstillede ikke ruten til omlægning med begrundelse i, at der var for stor uoverensstemmelse mellem kommunernes interesser. Ruteomlægningen blev ikke godkendt og er derfor ikke gennemført. Hærvejen (N3) er et andet eksempel på, at koordinering og fælles indsats har ført til større omlægninger. I 2013 blev forløbet i Nordjylland lagt om fra at ende i Skiveren til at gå til Frederikshavn i stedet for. Denne omlægning skyldes, at N3 også er en del af den europæiske cykelrute, Pilgrimsruten, som går videre til Sverige. Derfor var det ønsket at lade Hærvejen ende i Frederikshavn med forbindelse til Sverige. Ruten er også blevet lagt inden om Jelling som betydelig seværdighed og serviceknudepunkt. Vejdirektoratets erfaring med at behandle ansøgninger fra kommuner viser, at de ansøgninger, som er koordineret på tværs af kommunegrænser, har haft en ekstern part, konsulent eller turismesamarbejde, til at stå for koordineringen. I Viborg kommune har man i flere år arbejdet med omlægning af de nationale cykelruter, så de blev omlagt i takt med fx udbygning af nye cykelstier. Kommunen har også gennemgået og udviklet de regionale og lokale cykelruter for at få et sammenhængende cykelrutenet og har ajourført skiltningen på ruterne. Vejdirektoratet modtager flest ansøgninger, hvor forslag til omlægninger ikke har været koordineret på tværs af kommunegrænser eller over hele rutens forløb. En konsekvens af denne praksis med enkeltstående ansøgninger fra hver kommune er, at det kan have indflydelse på ruternes samlede kvalitet og ruteforløb. Det viser ofte, at kommunerne ikke selv er med til at tage initiativet til at koordinere en indsats på hele rutens forløb. Med de erfaringer, Vejdirektoratet har fået både fra arbejdet med N8 og ved administrationen af tidligere ansøgninger, tyder praksis på, at det er svært at ændre på ruteforløbet af de nationale cykelruter, hvis der er interessekonflikter mellem de involverede parter. Ligeledes er det konstateret, at flere ruter ikke bliver omlagt fx ved færgenedlæggelser, da det er kommunerne, som har initiativretten til at komme med forslag til ændringer. 19

20 Erfaringer og viden fra andre projekter Ud over de erfaringer Vejdirektoratet har fået fra N8 projektet og den administrative behandling af ansøgninger, så har andre organisationer og turistorganisationer fået erfaringer ved at udvikle nationale eller regionale cykelruter. I projektet Powered by Cycling: Panorama blev Vestkystruten (national cykelrute 1) og det internationale turforslag København-Berlin, som i Danmark primært forløber på national cykelrute 9, udviklet. Det var Østdansk Turisme, Naturstyrelsen Vendsyssel og Destination Sydvestdanmark, som stod for opgaven med at koordinere en ansøgning til Vejdirektoratet om ruteændringer, servicetiltag og markedsføring. Det er også det projekt, som den nyeste viden om effekten af nationale cykelruter stammer fra. I evalueringen af indsatsen under Panoramaprojektet har det vist sig, at det kan betale sig at markedsføre og brande cykelruter i udlandet, når produkterne har en vis kvalitet. Udvikling af servicetiltag, så som cykelferiepakker og one-way cykelleje mellem København og Berlin er med til at gøre det muligt at tiltrække flere cykelturister. På trods af den viden, der blev indsamlet i perioden, hvor Panoramaprojektet blev gennemført, mangler der generelt viden om de nationale cykelruters effekt. Man ved meget lidt om, hvor mange cykelturister eller rekreative cyklister, der bruger ruterne eller hvordan de bruges. Viden om, hvilke ruter der cykles mest på, hvordan man får kendskab til ruterne, tilfredsheden med skiltning, belægning mv. kendes heller ikke. På grund af den manglende viden, er det svært at dokumentere, hvilken effekt en national cykelrute har, eller hvad forbedringer af en rute vil betyde. Et andet eksempel på at udvikle servicetilbud og satse på markedsføring er Visitnordsjællands samarbejde med private turoperatører og det lokale turisterhverv om at udvikle færdige cykelferiepakker. Cykelferierne tager udgangspunkt i både regionale og nationale cykelruter, men ruteforløbene er planlagt efter temaer i højere grad end at følge en rute. Rejsebureauerne har haft stor succes med at sælge cykelferierne, og de oplever en stigende efterspørgsel på cykelpakkerejserne. Erfaringerne fra VisitNordsjælland indikerer, at udvikling af servicetilbud, markedsføring og salg af ferierejser har betydning for at kunne tiltrække flere cykelturister til området. Mange andre ruter har ikke sådanne produkter tilknyttet og bliver ikke markedsført i sammenhæng med andre turismeprodukter i området. Generelt indikerer erfaringer fra de nævnte projekter, at en kombination af god infrastruktur, service og markedsføring er med til at tiltrække flere cykelturister, både dem, som cykler langt, og dem, der tager en endagstur på cykel. 4.2 Inspiration fra Holland I Holland er der mange organisationer, som er mere eller mindre involveret i rekreativ cykling og cykelturisme. Derfor er der ofte brug for samarbejde og koordinering mellem de mange parter. På den bag- 20

21 grund blev Landelijk Fietsplatsform (Landsdækkende Cykelplatform) dannet i 1987 for at sikre bedre koordinering og samarbejde mellem de involverede parter. Den hollandske Cykelplatform er dannet som en offentlig-privat paraplyorganisation med en bestyrelse og et sekretariat (bureau). Der er ca. 7 ansatte og 150 frivillige tilknyttet organisationen. Fietsplatsforms primære formål er: National ekspertise- og koordineringscenter At give input til udvikling og markedsføring af rekreativ cykling og cykelturisme i Nederlandene samt indsamle og udveksle information, benchmarking, at pege på udfordringer mv. Projektleder for det nationale cykelrutenetværk At være projektleder for koordinering og udvikling af det nationale cykelrutenetværk i form af udvikling, afmærkning, vedligeholdelse, forbedringer og markedsføring af de hollandske langdistance-cykelruter (i alt km), som danner basis for cykelferier og weekendture, samt koordinering af udviklingen og markedsføringen af det regionale cykelnetværk. Foreningens aktiviteter er finansieret af bidrag fra offentlige og private aktører. Foreningen har tidligere fået finansiel støtte fra det nationale niveau til basisudgifterne. I 2015 er det primært de 12 provinser, der finansierer basisaktiviteter og projekter, men der arbejdes på at få et mere langsigtet økonomisk fundament med tilskud fra nationalt niveau. Den private finansiering kommer fra foreningens medlemmer samt indkomst fra specifikke aktiviteter, så som Bed+Bike ordningen. Medlemmer af Fietsplatsform: Den hollandske turistforening - ANWB Den hollandske cyklistforening Fietsersbond Foreningen for cykelturklubber NTFU Den hollandske organisation for cykel- og bilindustrien RAI (Rijwiel & Automobiel Industrie) De hollandske provinser ipo Recron NBTC Holland Marketing Brancheorganisation for hoteller, restauranter mv. - Koninklijke Horeca Nederland (KHN) VW Nederland Fietsplatsform koordinerer og markedsfører mærkningsordningen Fietser Welkom, som svarer til Bed+Bike ordningen, der stammer fra Tyskland og blev indført i Danmark i Bed+Bike er en kvalitetsmærkning af cykelvenlige overnatningssteder, som gør det nemt for cykelturisten at vælge et hotel, vandrerhjem eller campingplads som imødekommer cyklisters behov, så som adgang til sikker cykelparkering, værktøj, kort mv. Fietsplatsform står også for hjemmesiden Nederland Fietsland, (Cycling Holland), der samler info til cykelturisten. 21

22 5. Kortlægning af regionale cykelruter Vejdirektoratet udsendte i efteråret 2015 et spørgeskema til alle andets kommuner om de regionale cykelruter. Formålet med spørgeskemaet var at indsamle viden om de regionale cykelruter for at få et bedre overblik over antal, status og tilstand; herunder: om ruterne inden for de pågældende kommunegrænser stadig eksisterer dvs. om der er fremkommelighed fra start til slut. om ruterne inden for de pågældende kommunegrænser er skiltet kontinuerligt, og hvorledes de er skiltet (med navn, rutenummer eller begge dele). om ruterne inden for de pågældende kommunegrænser findes i digital form og i givet fald hvilken - eller om der alternativt foreligger GPS-data, som kan anvendes til brug for OpenStreetMap (OSM her opdateres datagrundlaget for Vejdirektoratets kort over de nationale cykelruter på vejdirektoratet.dk). Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 61 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 62 pct. Alle 98 kommuner på nær Solrød og Læsø har regionale cykelruter. Der er registreret 153 regionale cykelruter ud fra kort, digitale kort og kommunernes oplysninger. Der kommer hele tiden nye til, fx bliver alle supercykelstier i Hovedstadsområdet nummereret som regionale cykelruter, men man må også formode, at nogle ruter ikke længere eksisterer. Regionale cykelruter løber på tværs af kommunegrænser, og derfor har det været svært at danne sig et indtryk af hele den enkelte rutes forløb vedr. skiltning, vedligehold, brug af digital platform mv. Det vil kræve, at alle kommuner, hvori ruten forløber, har svaret. Besvarelserne fra kommunerne er inddelt efter rute, da målet er at kunne sige noget om en regional cykelrute i hele dens forløb og ikke kun om de strækninger, der forløber i den enkelte kommune. Da der ikke er svar fra alle kommuner, er det vanskeligt at sige noget om kvaliteten af regionale cykelruter i deres fulde længde. Det er kun muligt på de ruter, hvor alle eller næsten alle kommuner har svaret. I figur 4 ruterne inddelt i kategorier, der viser, hvor godt ruterne er skiltet i de kommuner, som har svaret på undersøgelsen. Der er 47 regionale cykelruter, som er kontinuerligt skiltet med nummer og evt. navn i hele rutens længde. Der er 35 regionale cykelruter, som er kontinuerligt skiltet med nummer og evt. navn i hele rutens længde, men hvor der mangler svar fra en eller flere kommuner og dermed mangler oplysninger på dele af ruten. En del af de 35 ruter er højst sandsynlig skiltet hele vejen, da der ofte kun mangler oplysninger fra en kommune. 22

23 Skiltning af regionale cykelruter Antal ruter, der er kontinuerligt skiltet med nummer og evt. navn i alle kommuner 27%; (41) 31%; (47) Antal ruter, der er kontinuerligt skiltet med nummer og evt. navn i de kommuner, der har svaret Antal ruter, der ikke er kontinuerligt skiltet i de kommuner, der har svaret 6%; (10) 13%; (20) 23%; (35) Antal ruter, hvor dele af strækningen ikke længere eksisterer Antal ruter, hvor kommuner ikke har kendskab til stand og kontinuitet i skiltning Figur 4: Skiltning af regionale cykelruter. Tallene i parentes viser samlet antal besvarelser. Tallene i figur 4 viser, at godt 25 pct. af kommunerne ikke har kendskab til kvaliteten af ruterne og at 19 pct. af ruterne enten ikke er kontinuerligt skiltet i kommunen eller ikke længere eksisterer. Det er en relativ stor andel af ruter, som kommunerne ikke har overblikket over. Det går ud over mulighederne for at have et sammenhængende cykelrutenetværket i høj kvalitet, som er nemt at følge for brugerne. Resultaterne tyder på, at der kan være behov for at få et bedre overblik over kvaliteten af de regionale cykelruter og få koordineret bedre på tværs af kommunegrænser, så det bliver nemmere at følge ruterne i hele deres længde. 23

24 Digital platform Der er kun oplysninger om hele ruteforløb for 47 ruter. For alle andre ruter er der kun oplysninger på de dele, der går gennem den kommune, som har svaret på spørgeskemaet. Det gør det vanskeligt at sige noget om, hvorvidt hele ruten ligger digitalt i et bestemt system. Tabel 1 viser, hvilket digitalt system eller platform de 47 ruter ligger i. 47 Regionale cykelruter hvilket digitalt system/platform Ingen digital rute 14 GIS 15 Decimal (vejvedligeholdsstem) 4 Friluftsguiden.dk 3 OpenStreetMap (OSM) 1 GIS + OpenStreetMap 2 GIS + Udi naturen 2 GIS + Friluftsguiden.dk 6 OSM + Friluftsguiden.dk 1 Tabel 1: Regionale cykelruter på digital form Kommunerne har kun givet oplysninger for de delstrækninger af en regional cykelrute, som ligger i egen kommune. Det giver derfor ikke noget samlet overblik over hvilke systemer, resten af ruterne ligger i, da der mangler oplysninger på de dele, hvor kommunerne ikke har svaret. Hvis vi antog, at alle de ruter, hvor kun en eller to kommuner mangler at svare for at have oplysninger om hele ruteforløbet, lå på samme digitale form som det, de andre kommuner har angivet, vil antallet af digitale ruter være noget højere. Det vil sige, at hvis fire ud af 5 kommuner, hvor ruten løber igennem, har oplyst, at den ligger i systemet Friluftsguiden, er det højst sandsynligt, at det også gælder for den 5. kommune. Ud fra besvarelserne kan det konkluderes, at flertallet af de regionale cykelruter ligger på mindst en af de nævnte platforme. En af udfordringerne er, at der findes mange forskellige systemer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til brugervenligheden og administrationen af ruterne for myndighederne. 24

25 6. Anbefalinger og udviklingstiltag I dette afsnit er der samlet en række forslag til indsatser, der kan imødekomme de udfordringer, der er peget på i rapporten. Nogen vil kunne gennemføres umiddelbart. Andre vil skulle videreudvikles, ligesom der for nogen udestår finansiering af tiltagene. Forslag 1: Koordinerende enhed for de nationale cykelruter Udfordring Det er i dag op til de enkelte kommuner at søge Vejdirektoratet om godkendelse af udvikling og ændringer af linjeføringer. Det betyder ofte, at ruterne ikke ses i deres nationale sammenhæng på tværs af myndigheder og andre relevante parter eller ikke bliver omlagt ved fx færgenedlæggelser, nye stier mv. Kommunerne kan have modstridende interesser, hvilket giver en træghed i at kunne udvikle de nationale cykelruter i hele rutens forløb. Løsning og indsatser Vejdirektoratet får rollen som koordinator og initiativtager til at få sat arbejdet i gang med udvikling og koordinering af de nationale cykelruter på tværs af myndigheder (kommuner, KL og Naturstyrelsen) og andre involverede parter. Arbejdet bør koordineres med Samarbejdsudvalget for Turistinformation og Ekspertgruppen for Cykelturismes arbejde. Aktiviteter: Indgå dialog med KL om ansvarsfordeling, koordineringsrolle mv. Fremsætte revideret forslag for de nationale cykelruter med afsæt i kvalitetstjek af ruterne i samarbejde med kommuner mv. Der mangler en overordnet koordinering, der sikrer ruternes kvalitet, ensartethed og muligheden for at blive et stærkt brand i ind- og udland. Nedsætte arbejdsgruppe under Samarbejdsudvalget for Turistinformation der sikrer løbende koordinering og udvikling. Vejdirektoratet er initiativtager og koordinator. Regionale møder med kommuner, turistbranchen og erhvervet (destinationsselskaber) om planer for cykelrutenetværket Løbende udpege strækninger, der har behov for omlægning, fx i forbindelse med omlægning af færgedrift, nye cykelstier mv. 25

26 Forslag 2: Kvalitetstjek af cykelruter Udfordring Det viser sig ved gennemkørsel af flere ruter, at kvaliteten er meget varierende, både hvad angår belægning, skiltning, trafikerede vejforløb mv. Feriecyklister og daglige brugere af de nationale cykelruter ved derfor ikke, hvad man kan forvente af standard på de nationale cykelruter. Det kan være afgørende for brugerne at vide, om man kan risikere lange strækninger med dårlig grusbelægning, stærkt trafikerede vejforløb og lignende, før man vælger at tage på cykelferie/cykeltur. Det kan i sidste ende have stor betydning for den samlede oplevelse. Løsning og indsatser Det foreslås, at de nationale cykelruter gennemgår et rutetjek for at få et overblik over omfanget af rutens tilstand, herunder skiltning, stiforløb, belægning, trafikerede vejforløb mv. Et sådant rutetjek kan føre til en certificering af ruten med stjerner foretaget efter den dansk udviklede rutetest eller man kan overveje at inddele rutens strækninger i røde, gule og grønne kategorier for at synliggøre, hvilke forløb, som er problematiske. En systematisk gennemgang bør ske i samarbejde med de involverede kommuner, KL, Naturstyrelsen, turismeorganisationer og Dansk Cykelturisme. Midler fra cykelpuljen for en særlig indsats til nationale cykelruter vil i et vist omfang være med til at indfri behovet for at kvalitetstjekke rutenettet. Det vurderes, at op til halvdelen af ruterne vil være gennemgået, når midler fra puljen i 2017 er bevilliget. Aktiviteter: Kvalitetstjek af cykelruter, herunder udarbejde en rapport med forslag til forbedringer mv. Koordinere kvalitetstjek med kommuner langs hele rutens forløb for at sikre helhed i cykelrutenetværket fx ved at holde møder i forskellige landsdele Forslag 3: Gennemsyn af regler og samarbejdsaftaler for nationale cykelruter Udfordring Det er en udfordring, at have 98 initiativtagere til at ændre og planlægger de nationale cykelruter, uden at der koordineres på tværs af myndighedsgrænser og ruteforløb. I tilfælde, hvor kommunerne ikke er enige i omlægning af en rutes forløb, er det svært at håndtere sådanne uenigheder ud fra reglerne i dag. Det forhindrer større udviklingsmuligheder af cykelrutenettet på tværs af landet, og som tilgodeser ruternes nationale betydning. Løsning og indsatser Det bør undersøges om Bekendtgørelsen for Anvendelse af Vejafmærkning kan gøres mere tydelig og enkel i sin formulering, så den understøtter udviklingen af cykelrutenettet i sin helhed. Arbejdet bør drøftes med relevante parter herunder KL og Samarbejdsudvalget for Turistinformation. Aktiviteter: Evt. forslag til revideret bekendtgørelse Forslag til ny samarbejdsaftale mellem KL og VD 26

27 Forslag 4: Uddybende vurderingskriterier Udfordring Vejdirektoratet har udarbejdet et sæt vurderingskriterier, som Vejdirektoratet og Samarbejdsudvalget vedr. Servicevejvisning og Turistinformation (SUV) bruger i vurderingen af forslag til nye nationale cykelruter såvel som forslag til ændringer af eksisterende. Det har vist sig gennem arbejdet med ændringer af cykelruter, at kommuner efterspørger mere præcise og detaljerede vurderingskriterier, så man ved, hvilke krav der stilles til underlag, bredde af stiforløb mv. Løsning og indsatser Det anbefales, at Vejdirektoratet formulerer uddybende kriterier, som anvendes fremadrettet ved vurdering af større ændringer af linjeforløb eller ved nye ruter, som et supplement til de allerede eksisterende vurderingskriterier. Aktiviteter: Vejdirektoratet kan i samarbejde med relevante parter og SUVudvalget, stå for arbejdet Materiale suppleres med foto af fx hvilke belægningstyper der er egnede for nationale cykelruter Forslag 5: Bedre kendskab og kompetencer i udvikling og afmærkning af cykelruter Udfordring Det har vist sig, at afmærkning af cykelruter, opsætning af skilte mv. ofte bliver udført forskelligt af vejmyndigheder på trods af regler fastsat i bekendtgørelsen samt tilhørende standarder for vejvisningstavler. Løsning og indsatser Herudover vil Vejdirektoratet i relevante sammenhænge udbrede kendskabet til cykelruteplanlægning, afmærkning, opsætning mv. ved fx indlæg på konferencer, henvendelse til kommuner mv. For at udbrede kendskabet til god praksis omkring afmærkning af cykelruter kan Vejdirektoratet i samarbejde med VEJ-EU udvikle et kursustilbud i cykelruteplanlægning, afmærkning mv. Aktiviteter: Arbejde på at afmærkning på cykelruter bliver en del af et kursus Vejdirektoratet holder indlæg mv. om afmærkning og planlægning af cykelruter Forslag 6: Forbedre skiltningen af de nationale cykelruter Udfordring Det har vist sig ved gennemkørsel af national cykelrute 1, 8 og 9 at skiltningen mange steder er mangelfuld. Det kan være svært at følge ruten uden kort, hvilket kan resultere i at brugerne ikke kan finde vej. Der mangler ensartethed, kontinuerlig skiltning og hensigtsmæssig placering i forhold til cyklisters kørselsretning. Alt sammen forhold der kan være med til at give ruten en høj kvalitet og identitet, hvis det blev efterlevet. Løsning og indsatser Ved forbedring af skiltning på cykelruter bør der udarbejdes en skilteplan, som definerer et klart og entydigt skilteprincip for ruten, definerer skiltetype, placering mv. En forbedring af skiltningen bør ske i samarbejde mellem kommunerne, Vejdirektoratet og Dansk Cykelturisme. Aktiviteter: Udarbejde skilteplaner Øget samarbejde på tværs af kommunegrænser 27

28 Forslag 7: Samle gode råd og eksempler på servicetiltag som private erhvervsdrivende kan tilbyde cyklister Udfordring Der er behov for at øge udbuddet af servicetiltag, kapaciteten og niveauet for at kunne tiltrække flere cykelturister. Ofte kan små enkle tiltag på fx overnatningsstedet, udbud af guidede ture, pakkerejser mv. være nok til at gøre en lille forskel. Løsning og indsatser Der findes i dag gode eksempler på hvordan enkle servicetiltag som overnatningssteder, butikker, restauranter mv. kan tilbyde cykelturister kan øge serviceniveauet og forbedre oplevelsen på cykel. Aktiviteter: Indsamle eksempler Formidle til private erhvervsdrivende Udarbejdes i samarbejde med de regionale turismeselskaber, som har en tæt kontakt til erhvervet Forslag 8: Kortlægge de regionale cykelruter Udfordring Ingen ved i dag præcis, hvor mange regionale cykelruter, der findes, og om de er skiltet og bliver vedligeholdt af kommunerne. Der sker kun lidt koordinering og udvikling af ruterne mellem kommunerne. Vejdirektoratet udsendte i efteråret 2015 en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne vedr. regionale cykleruter. 61 kommuner svarede på spørgeskemaet. Løsning og indsatser For at få det fulde overblik over, hvilke regionale cykelruter, der eksisterer, er skiltet mv., vil der blive arbejdet på at få alle kommuner til at svare. Aktiviteter: Udsende spørgeskema igen til kommuner, der ikke har svaret Rutegennemkørsel af regionale cykelruter ved hjælp af et frivillighedskorps fx Cyklistforbundets medlemmer, cykelklubber, studerende mv. Forslag 9: Digitalisere regionale cykelruter Udfordring Der findes ikke nogen samlet digital oversigt over alle de regionale cykelruter eller et kort på internettet, der har samlet alle cykelruter i Danmark på et kort. Der er derfor behov for at få kortlagt de regionale cykelruter og gjort dem digitale i kortet OpenStreetMap, som i dag bliver brugt som datagrundlag for firmaer som fx Naviki eller kommuner, der har udviklet cykelruteplanlæggere som fx Københavns Kommune. Løsning og indsatser Vejdirektoratet kan spille en aktiv rolle i at udbrede kendskabet til kortet og sørge for, at kommuner kender til systemet. I samarbejde med Dansk Cykelturisme kan der arbejdes på at få frivillige til at lægge ruter ind i kortet. Aktiviteter: Kvalitetstjekke de regionale cykelruter, der allerede ligger i OSM Indtegning af manglende ruter i OSM evt. på baggrund af gennemkørsel Kursusudbud i OSM Vejdirektoratet opfordrer til at få lagt de regionale cykelruter i OSM 28

29 Opsamling Vejdirektoratets vil gå i dialog med relevante parter herunder KL, kommunerne og interesseorganisationer på cykelturismeområdet om rapportens anbefalinger og en prioritering heraf. Arbejdet vil påbegyndes i foråret Det er Vejdirektoratets vurdering ikke selv at kunne gennemføre alle anbefalinger uden ekstra resurser. 29

30 Bilag Bilag 1: Uddybning af national cykelrute 8 s ruteforløb Uddybning af rutens forløb i forhold til de seks kriterier, som indgår i Vejdirektoratets administrationsgrundlag. Sikkerhed og tryghed Ruteføringen er lagt så den i videst muligt omfang gør brug af mindre veje med begrænset trafik (<1000 køretøjer/dag). De steder, hvor ruten er henvist til større veje, vil der som oftest være cykelbane eller cykelsti. Så vidt muligt er ruteføringen også lagt, så kryds af større, trafikerede veje som udgangspunkt skal minimeres. De steder, hvor det har været nødvendigt at lægge ruten henover en større vej er oversigtsforhold blevet vurderet i forhold til at kunne krydse sikkert. Det foretrækkes at krydse steder med krydsningshelle. Bogødæmningen, som forbinder Bogø med Møn, er sikkerhedsmæssigt en udfordring. Vordingborg Kommune har arbejdet med forskellige initiativer til at øge trafiksikkerheden og følelsen af tryghed for cyklister på dæmningen. I sommerhalvåret opsættes der skilte, der gør bilister opmærksomme på, at der er cyklister på dæmningen. I foråret 2016 etableres en 90 cm bred kantbane i hver side af kørebanen. Kantbanen asfalteres helt ud til autoværnet i begge sider, så vejprofilet øges med 1,80 m. Det forventes at give større trafiksikkerhed for cyklister. Statsvejen ved Stege er også en sikkerhedsmæssig udfordring. Ruten følger statsvejen, H630, fra Lendemarke (Stege) til Kalvehave. Der er kun cykelsti på ca. halvdelen af strækningen, fra Lendemarke til De Hvide Sten/Vigen (H630, ca. 4,5 km). På resten er der ingen cykelfaciliteter, kun smalle kantbaner. Vejdirektoratet har et skitseprojekt for cykelstier på strækningen, men har pt. ingen bevilling til projektet. Udover at Fredericia er et interessant sted at besøge, så skyldes det også sikkerhedsmæssige overvejelser, at ruten slår et sving ind om byen. Den kunne i stedet have forløbet sydover fra den gamle Lillebæltsbro, hvor national cykelrute 5 også forløber ad hovedvej 161, mellem Kolding og Fredericia. Hovedvej 161 (Kolding Landevej), er hastighedsgrænser 80 km/t, der er en ÅDT på med en del lastbilstrafik. Vejen er ikke forsynet med cykelsti, men på det meste af forløbet er der en smal kantbane. Trafiksikkerheden er derfor prioriteret højere et mere direkte ruteforløb. Til gengæld får man adgang til et kollektivt trafikknudepunkt i Fredericia samt seværdigheder og service i byen. Turisme Ruteføringen er først og fremmest defineret ud fra rutens tema: Østersøen og kystnærheden. Hovedparten af ruten forløber således i umiddelbar nærhed til kysten eller i det mindste kystnært. 30

31 Dernæst er ruten defineret ud fra de byer, som findes i ovennævnte geografi. Byer giver som hovedregel adgang til relevant service som indkøb, overnatning og offentlig transport foruden at være et besøg værd i sig selv. Derfor går ruten igennem snarere end omkring byerne på sin vej. Endelig er ruten defineret ud fra attraktioner og seværdigheder. Her er der primært skelet til de særligt udvalgte seværdigheder af national betydning. Følgende af dem går ruten enten direkte forbi eller så tæt forbi, at en afstikker er mulig: Voldtofte (Assens), Fredericia Vold, Svanninge Bakker (Faaborg), Faaborg Kunstmuseum, Lyø, Corselitzeskovene, Halskov Vænge, Middelaldercentret (Nyk. F), Christiansfeld, Koldinghus, Trapholt, Nakskov Fjord, Knuthenborg Safaripark, Nyborg Slot, Gavnø Slot, Naturama i Svendborg, Valdemars Slot, Cathrinesminde Teglværk, Dybbøl Banke, Gråstenskovene, Sønderborg Slot, Universe, Avnø og Knudshoved, Elmelunde Kirke (Møn), Liselund (Møn), Møns Klint, Møns Megalitter, Vordingborg Slotsruin, Voderup Klint, Ærø, Ærøskøbing, Frøslevlejren Der er en lang række andre seværdigheder både af national og lokal betydning langs ruten eller i umiddelbar nærhed, som det vil være oplagt også at markedsføre ruten på. Service På ruten er det især byerne, som giver adgang til service. Det være sig overnatning, indkøb, cykelreparation, bespisning m.m. Typisk er der maksimalt 25 km mellem byer med adgang til i det mindste indkøb og bespisning, mens der mellem byer med adgang til overnatning og cykelreparation maksimalt er 50 km. Til en rundtursrute som Østersøruten, hvor turen i princippet kan påbegyndes og afsluttes hvor som helst, er byerne desuden vigtige adgangspunkter. Her kan man ankomme med bil eller tog og begynde sin tur. Komfort Den samlede rute må med sine godt 840 km og højdemeter betragtes som flad. Væsentlige stigninger eller kuperet terræn findes ved Als, Møns Klint, Skamlingsbanken og Faaborg. Ruten forløber overvejende på asfalt. Ca. 90 pct. forløber på asfalt og ca. 10 pct. på grusstier. De længste grusstrækninger er: 4 km gennem Kollund skov i Aabenraa kommune Lollands dige (ca. 47 km) samt dele af jernbanestien fra Rødbyhavn til Maribo ca. 4 km Den kystnære rute slår nogle mindre knæk hist og her, hvor enten kystlinjen eller infrastrukturen dikterer det. Skiltning Den nye rute vil blive skiltet med navn og nummer som en national cykelrute. Der vil blive udarbejdet skilteplaner for ruten, som er med til at definere typen af skilt (stirutetavle, diagramtavle mv. og placering). 31

32 Der vil så vidt muligt blive opsat stipilevejvisere med destinationsangivelse i alle byer. Herved bliver ruten mere anvendelig både for lokale pendlere og lokale cykelturister og for andre, der ikke er fortrolige med rutens forløb. Meningsfuldhed Ruten har vægt på, at den er kystnær, forbinder byer og går forbi de vigtigste seværdigheder. I byerne er der sikret adgang til den kollektive trafik, og ved flere havne er der mulighed for at supplere ruten med at tage ud til andre mindre øer i det sydfynske øhav, Lillebælt og Storebælt. To steder på ruten er der kobling til Tyskland i henholdsvis Padborg og Rødbyhavn. Det har været en afgørende parameter, at en del af ruten fortsat skal indgå som EuroVelo 10 i det europæiske cykelnetværk, se uddybning i næste afsnit. Ruten kan opdeles i etaper og rundture med høj oplevelsesværdi. Det endelige linjeforløb er udarbejdet i tæt samarbejde med de involverede kommuner. På vegne af kommunerne udarbejdede Dansk Cykelturisme og Vejdirektoratet en ansøgning til at få omlagt ruten. Ansøgningen er blevet behandlet i Samarbejdsudvalget og Vejdirektoratet efter administrationskriterier for de nationale cykelruter. 32

33 Bilag 2: Kort over Euro-Velo ruter Oversigt over EuroVelo ruter 33

Det fremtidige arbejde med. Vestkystruten

Det fremtidige arbejde med. Vestkystruten Det fremtidige arbejde med Vestkystruten Henrik Lythe Jørgensen og Peter Ole Sørensen Projekt Rekreative ruter Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme August 2016 Cykelrute i nogenlunde tilstand Der er

Læs mere

Cykel-, ride- og vandreruter. Stivejvisningens grundprincipper. Vejvisningsbehov. Vejafmærkning. Kontinuitet. Ensartethed.

Cykel-, ride- og vandreruter. Stivejvisningens grundprincipper. Vejvisningsbehov. Vejafmærkning. Kontinuitet. Ensartethed. Cykel-, ride- og vandreruter Vejafmærkning Stivejvisningens grundprincipper Kontinuitet Ensartethed Entydighed Læsbarhed Trafiksikkerhed Vejvisningsbehov Trafikalt begrundede Trafiksikkerhed Tryghed Orientering

Læs mere

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk

Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Planlægning af de nationale og regionale cykelruter er en spændende udfordring, som kommunerne har fået tildelt efter

Læs mere

Dansk Cykelturisme ny forening. Peter Ole Sørensen Dansk Cykelturisme 26. nov. 2014

Dansk Cykelturisme ny forening. Peter Ole Sørensen Dansk Cykelturisme 26. nov. 2014 Dansk Cykelturisme ny forening Peter Ole Sørensen Dansk Cykelturisme 26. nov. 2014 PROJEKTET FINANSIERES AF: EU ERHVERVSMINISTERIET CAMPINGRÅDET FRILUFTSRÅDET ARBEJDSMARKEDETS FERIEFOND PROJEKTETS PARTNERE

Læs mere

Istidstuten. Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser. Projektleder: Anders Lauritsen

Istidstuten. Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser. Projektleder: Anders Lauritsen Istidstuten En cykelrute gennem Midt-Nordvestsjælland med istiden som tema Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser Projektleder: Anders Lauritsen Istidsruten - introduktion

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision

Læs mere

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune 24. september 2015 Ved Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Jens Erik Larsen er civilingeniør og

Læs mere

VEJVISNING FOR CYKLISTER

VEJVISNING FOR CYKLISTER HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2017 FORORD Denne vejregel om vejvisning for cyklister indgår i nedenstående serie af håndbøger om vejvisning: Generelt om vejvisning på almindelige veje Tavletyper

Læs mere

Cykelkonferencen, 14/5/2014

Cykelkonferencen, 14/5/2014 Jesper Pørksen: Udvikling og koordinering af international cykelturisme i Danmark - - en model for fremtiden baseret på erfaringer fra Powered by Cycling: Panorama Cykelkonferencen, 14/5/2014 Cykelturisme

Læs mere

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.

Læs mere

Oplæg til visionsworkshop. D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn

Oplæg til visionsworkshop. D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn Oplæg til visionsworkshop D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn Fokus Tre fokusområder: Kvalitet Invitation og adgang Differentiering Samt et grundlag: Det skal være bæredygtigt Kvalitet Mål: Cykelturisterne

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017

Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017 Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland April 2017 1 Udgangspunkt: Cykling er i vækst Antal cyklende turister 22% Antal overnatninger 5% 2 Vækst i perioden 2008-2014, Danmark VISION I 2020 cykler

Læs mere

Cykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012

Cykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012 Cykelpuljen erfaringer og status Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop 2012 15. marts 2012 Cykelpuljen Formålet med cykelpuljen er at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver

Læs mere

Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet

Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet Formål At løfte Danmarks to nationale cykelruter Vestkystruten (Rudbøl-Skagen) og Berlin-København (den danske del)

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Sønderjylland værd at erobre

Sønderjylland værd at erobre Sønderjylland værd at erobre DMO-dannelse Før destinationsdannelsen I 2012 havde vi i Sønderjylland, 4 kommuner med hver sin turismeorganisering, hver sin strategi og begrænsede midler til at udføre den.

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier TITEL Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier FORFATTERE Jakob Tønnesen Civilingeniør COWI A/S jakt@cowi.dk Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune

Læs mere

Vores afgørelse Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes afgørelse af 23. oktober 2015, om at ekspropriere 220 m 2 fra din ejendom.

Vores afgørelse Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes afgørelse af 23. oktober 2015, om at ekspropriere 220 m 2 fra din ejendom. Dato 29. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 15/16555-24 Side 1/6 Ekspropriation af en del af matr. nr. 76e Vadskærgård Hgd, Tørring Vejdirektoratet

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

PROJEKT HÆRVEJEN ET MODERNE OPLEVELSESRUM MED HISTORISKE RAMMER /11

PROJEKT HÆRVEJEN ET MODERNE OPLEVELSESRUM MED HISTORISKE RAMMER /11 PROJEKT HÆRVEJEN ET MODERNE OPLEVELSESRUM MED HISTORISKE RAMMER 2008-2010/11 Da Hærvejsruterne blev anlagt i 1980erne gav det genklang i hele den europæiske cykel- og vandreverden. Der blev bl.a. arrangeret

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse 1. Projektets mål 2. Projektets delmålsætninger 3. Målgruppen 4. Projektets langsigtede mål 5. Geografiske fokusområder 6. Aktiviteter 7. Organisering

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Opgradering af Alhedestien 1. Bestiller /projektejer Hvem har bestilt projektet (Direktør, chefgruppe, MED)?

Opgradering af Alhedestien 1. Bestiller /projektejer Hvem har bestilt projektet (Direktør, chefgruppe, MED)? Opgradering af Alhedestien 1. Bestiller /projektejer Hvem har bestilt projektet (Direktør, chefgruppe, MED)? Hvem er projektejer? Projektets politiske og organisatoriske ejerskab Teknisk Udvalg / Teknik

Læs mere

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag 1: Uddrag af Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

HÆRVEJEN - en international destination for vandre-, cykel- og rideturister

HÆRVEJEN - en international destination for vandre-, cykel- og rideturister HÆRVEJEN - en international destination for vandre-, cykel- og rideturister Hærvejen rummer et stort vækstpotentiale i forhold til øget omsætning og mer-beskæftigelse i de syv hærvejskommuner. Det er konklusionen

Læs mere

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. februar 2013 12/10831 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF STI I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni 2012 1 om ekspropriation

Læs mere

Vejledning til ansøgning af tilskud fra Cykelpuljen til Særlig indsats for nationale cykelruter

Vejledning til ansøgning af tilskud fra Cykelpuljen til Særlig indsats for nationale cykelruter DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. oktober 2016 Lars Moustgaard Vejledning til ansøgning af tilskud fra Cykelpuljen til Særlig indsats for nationale cykelruter Indhold: 1. Formålet med "Særlig

Læs mere

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen 20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Markedsføringsplan for 2011 Viborg Turistbureau

Markedsføringsplan for 2011 Viborg Turistbureau Markedsføringsplan for 2011 Feriemagasinet Visit Viborg 2012: Der skal til 2012 videreudvikles et nyt feriemagasin med ny opbygning og nyt layout, herunder opsætning af annoncer for turistvirksomhederne.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til august 2016 VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til september 2016 VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region

Læs mere

Vejvisning og cykelkort

Vejvisning og cykelkort FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

VÆKSTPLAN FOR TURISME

VÆKSTPLAN FOR TURISME VÆKSTPLAN FOR TURISME MINISTERUDVALG FOR NY ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK To kerneelementer i vækstpolitikken: De generelle vækstvilkår skal sikres: Arbejdsudbud, uddannelse, forskning, konkurrencevilkår,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Referat cykelnetværk 12. november 2015. Deltagere: Thomas Danielsen, Hotel Svendborg. Holger Brodersen, Hotel Christiansminde

Referat cykelnetværk 12. november 2015. Deltagere: Thomas Danielsen, Hotel Svendborg. Holger Brodersen, Hotel Christiansminde Referat cykelnetværk 12. november 2015 Deltagere: Thomas Danielsen, Hotel Svendborg Holger Brodersen, Hotel Christiansminde Nick Brammer, Ærø Hotel, Skipperbyen Marstal Ellen Sandal, Hotel Ærø Karin og

Læs mere

Fordeling af temagæster

Fordeling af temagæster Cycling Denmark Fordeling af temagæster 8 7 6 5 4 3 2 1 0 4,3 2,6 1,6 2,7 3,1 1 1,9 0,6 Cykel Fisk Golf Wellness Softcore Hardcore Fordeling pr. land 8 7 6 5 4 3 2 Holland Sverige Norge Danmark Tyskland

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til oktober 2016 VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Kvalitetstandard for dansk turisme. Dansk Turistfremme 30. juni 2014

Kvalitetstandard for dansk turisme. Dansk Turistfremme 30. juni 2014 Kvalitetstandard for dansk turisme Dansk Turistfremme 30. juni 2014 Mange meninger om en standard som ingen kender. 1 2 3 4 Mål for dagens oplæg Hvem er DS Baggrunden for initiativet De foreløbige tanker

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til juli 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Nøgletal omkring autocamperturismen.

Nøgletal omkring autocamperturismen. Nøgletal omkring autocamperturismen. 1 INTRODUKTION AF AUTOCAMPERRÅDET Autocamperrådet er stiftet 11. december 2010. Autocamperrådets medlemmer er DK-Autocam og Dansk Autocamper Forening. Autocamperrådets

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode

Læs mere

Viborg kommune. Status

Viborg kommune. Status Viborg kommune Status Kommunen har i dag ca. 28 km hærvejscykelrute (inkl. strækningen nord for byen) og ca. 25 km vandrerute fra Domkirken og syd på til den går ind i Silkeborg kommune i Havredal Plantage

Læs mere

Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi 2015-17 Side 1 af 5 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. [Hærvejen en international destination for cykel- og vandreturisme]

Resultatkontrakt. Vedrørende. [Hærvejen en international destination for cykel- og vandreturisme] Resultatkontrakt Vedrørende [Hærvejen en international destination for cykel- og vandreturisme] [1. januar 2013-31. oktober 2014] Journalnummer: 1-33-76-23-14-11 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Bed+Bike: Certificeringsfordele & Kriterier

Bed+Bike: Certificeringsfordele & Kriterier Bed+Bike: Certificeringsfordele & Kriterier 2018 Bed+Bike Basis Bed+Bike Sport 2.000 kr. (ex. moms) 1.200 kr. (ex. moms) Fælles rammer for udvikling af turismevirksomheden Mulighed for at benytte sig af

Læs mere

Kvalitets- og servicestandard for turisme

Kvalitets- og servicestandard for turisme Kvalitets- og servicestandard for turisme Agenda Hvorfor lave en standard for kvalitetsturisme? Idé, baggrund og formål Hvilken form og hvilket indhold får standarden? Myter og virkelighed Hvordan foregår

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme

Læs mere

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006.

Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juli 2011 BLN/VS bln@vd.dk 7244 3187 ÆNDRINGER I BEKENDTGØRELSE OM VEJAFMÆRKNING Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske

Læs mere

KONCEPT OG POINTGIVNING FOR SUPERCYKELSTIER VEJFORUM 2018 SIGNE HELLEDI

KONCEPT OG POINTGIVNING FOR SUPERCYKELSTIER VEJFORUM 2018 SIGNE HELLEDI KONCEPT OG POINTGIVNING FOR SUPERCYKELSTIER VEJFORUM 2018 SIGNE HELLEDI 23 KOMMUNER 8 RUTER 2018 167 KM 2018 VISION 45 RUTER 750 KM VEJLE KOMMUNE HOVEDSTADSOMRÅDETS SCS KOMMUNER AARHUS KOMMUNE EN SUPERCYKELSTI

Læs mere

KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER

KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 30. juni 2014 14/07479-2 KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk

Læs mere

Cykelturisme. Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme. Maj 2016

Cykelturisme. Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme. Maj 2016 Cykelturisme Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme Maj 2016 Cykelturisme Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme Dato: Maj 2016 Oplag: 300 Foto: VisitDenmark Tryk: Vejdirektoratet ISBN

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det

Læs mere

Handlingsplan Handlingsplan Turisme

Handlingsplan Handlingsplan Turisme Turisme 1 Rebild i øjenhøjde Vision Rebild 365 Rebild Kommune ligger i hjertet af Himmerland og er beriget med skove, søer og kilder. Med Rold Skov som nærmeste nabo er skoven og naturen en unik del af

Læs mere

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering

Læs mere

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014 Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017 August, 2014 Hals Agenda 7. Marts 2013 1. Baggrund 2. Mission 3. Vision 4. Indsatsområder 1. Baggrund Turismeudviklingsstrategi 2017 er udarbejdet

Læs mere