Årsberetning Dansk Fitness & Helse Organisation Maj 2016

Transkript

1 2015 Årsberetning Dansk Fitness & Helse Organisation Maj 2016

2 Formandens indledning 2015 var med til at understrege, at den kommercielle fitnessbranche i Danmark på trods af en galoperende vækst de seneste par år, fortsat er i stand til at udvikle sig. Ikke siden 2008 har branchen beskæftiget så mange mennesker, som tilfældet er i dag. Og næsten hver femte voksne dansker er fortsat medlem af et fitnesscenter. Det vidner om en branche, der på flere måder skaber værdi for samfundet. For hvad end vi taler folkesundhed eller økonomiske bidrag, så leverer fitnessbranchen en flot indsats. Som denne årsberetning viser, ligger fitnessbranchens omsætning igen i år på et højt niveau. Det gør branchen i stand til at sikre danske arbejdspladser: Konkret opgjort i fuldtidslønmodtagere. Det er som sagt flere, end vi har set siden Jens Kramer Mikkelsen Formand for DFHO Hos DFHO glæder vi os, når det går vores medlemmer godt, og det betyder, at vi som branche med fornyet styrke kan arbejde hen mod vores fælles ambition at endnu flere danskerne bliver idrætsaktive. På baggrund af den indsats, de enkelte fitnesscentre lægger for dagen, står vi stærkt i forhold til at indfri denne ambition. Men der er fortsat behov for at holde blikket stift rettet mod de udfordringer, vi også møder. Den opgave tager DFHO meget alvorligt. Derfor gør vi også meget ud af at markere fitnessbranchen som en nøglespiller i det idrætspolitiske landskab. Det sker gennem dialog samt en vedvarende indsats for at synliggøre fitnessbranchen i medierne. Det gælder både, når branchens rammevilkår sættes under pres, og i forhold til at præsentere visioner og anbefalinger, der gavner medlemmerne. For DFHO handler indflydelse i høj grad om at opsøge en konstruktiv dialog og udvise ansvar i forhold til at finde løsninger gennem samarbejder, der kan føre til resultater. Det bærer heldigvis frugt og fører løbende til nye tiltag. Fx er københavnske fitnesscentre med til at gøre en forskel for unge, der lider af træningsafhængighed, når de informerer om Københavns Kommunes tilbud om rådgivning til disse unge. Det er blot endnu en grund til, at Danmark har brug for en stærk og velfungerende fitnessbranche, som skaber vækst og en sundere befolkning. 1

3 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 Udviklingen i fitnessbranchen Fitnessbranchen har gennem en årrække oplevet en stor vækst, og fitness er for alvor blevet en etableret folkesport i Danmark. Igen i 2015 er mere end hver 6. dansker over 15 år således medlem i et fitnesscenter, og samlet set har branchen fortsat i omegnen af medlemmer. Det svarer til 17 % af alle voksne danskere. Disse tal understreger, at danske fitnesscentre spiller en central rolle i forhold til at øge antallet af motionister i Danmark og på den måde yder et mærkbart løft til folkesundheden. Samtidig sikrer branchen danske arbejdspladser, og antallet af beskæftigede i danske fitnesscentre fortsætter med at stige. I 2015 beskæftigede branchen, hvad der svarer til fuldtidslønmodtagere, hvilket er det højeste niveau siden Der er tale om en stigning på 1,3 % i forhold til året før, og siden 2008 er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med hele 44 %. Det er en flot vækst set i lyset af, at antallet af fuldtidsbeskæftigede i danske virksomheder generelt er faldet med knap 6 % for samme periode. Den voksende tilstrømning til danske fitnesscentre og det stigende antal medarbejdere har samtidig betydet, at branchens økonomiske bidrag til samfundet er steget. Baseret på branchens totale lønsum anslås det, at de ansattes samlede skatteindbetaling udgør 113 mio. kr. i Siden slutningen af 2012 har fitnessbranchen oplevet en markant fremgang i omsætningen, og Fitnesscentre Private virksomheder, i alt Figur 1: Antal beskæftigede i fitnessbranchen sammenholdt med antallet i samtlige virksomheder, indeks 1.kvt. 2008=100 2

4 med en omsætning på kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 4. kvartal 2015 og en samlet omsætning på 688 mio. kr. i samme kvartal ligger den fortsat på et højt, stabilt niveau. går fra fysisk inaktiv til fysisk aktiv. Hvis disse beregninger gentages for danske tal vil det svare til, at den danske fitnessbranche bidrager med 3,01 mia. kr. til samfundet gennem øget folkesundhed. Fitnessbranchens indflydelse DFHO s vigtigste opgave er at sikre branchens rammevilkår og tydeliggøre, hvordan medlemmerne skaber værdi for samfundet. Det gælder i forhold til den generelle dagsorden vedrørende idræt og sundhed i det danske samfund, men DFHO er naturligvis også optaget af den lovgivning og de betingelser, der har betydning for branchens udviklingsmuligheder. Figur 2: Udviklingen i omsætning i fitnessbranchen Der er ingen tvivl om, at fitnessbranchen generelt er med til at øge folkesundheden, og det har en indirekte effekt på samfundsøkonomien, som dog kan være vanskelig konkret at opgøre i kroner og øre. I 2014 forsøgte den norske brancheorganisation Virke Trening at estimere velfærdsgevinsten ved det øgede aktivitetsniveau, som skyldes fitnessbranchen. På baggrund af rapporter fra det norske helsedirektorat og egne medlemsundersøgelser anslår Virke Trening, at den norske fitnessbranche i 2013 bidrog med en årlig velfærdsgevinst på 2,85 mia. norske kr. som følge af, at folk Det betyder, at DFHO s politiske arbejde langt hen ad vejen består i at udvikle og vedligeholde relationerne til nøgleinteressenter og politikere gennem dialog. Foruden det arbejde gør DFHO også en stor indsats for at være synlige i mediebilledet både i konkrete sager og i forhold til at markere DFHO som en væsentlig aktør på idrætsområdet og en stor bidragsyder til folkesundheden. Igen i 2015 har DFHO markeret sig i medierne med jævne mellemrum, og problematikken om konkurrenceforvridning som en konsekvens af den offentlige støtte til foreningsfitness er en af de sager, der har optaget DFHO. Den problemstilling vil blive beskrevet senere i denne beretning. 3

5 4

6 Tegn på flere praktikpladser og store udfordringer Fitnessinstruktør-uddannelsen har fra start været meget populær, og for at sikre høj kvalitet i uddannelsen har en uddannelsesaftale været et optagelseskrav. Det har erhvervsuddannelsesreformen dog ændret på, så pr. 1. august 2015 har der været frit optag for alle elever, der lever op til karakterkravet 02 i matematik og dansk. Det har ført til et stigende optag på uddannelsen og lagt pres på branchen i forhold til at imødekomme det politiske krav om flere praktikpladser. På den baggrund er det positivt, at antallet af uddannelsesaftaler steg i 2015 efter et par år med et lille fald. Derudover viser seneste opgørelser, at markant færre uddannelsesaftaler bliver afbrudt sammenlignet med tidligere. Med andre ord ses der en tendens til, at branchen i den kommende tid kan sikre endnu flere praktikpladser. Det ændrer dog ikke ved, at der som følge af den nye reform venter store udfordringer, som i fremtiden skal håndteres. Den årlige undersøgelse blandt færdiguddannede fitnessinstruktører har vist, at der igen i 2015 var stor tilfredshed med uddannelsen. 41 % af de adspurgte var i arbejde inden for fitness ca. et halvt år efter endt uddannelse. De nyuddannede formår dog at komme i beskæftigelse, da blot 8 % af respondenterne var arbejdssøgende. Ansvarlig branche til kamp mod træningsafhængighed Fitnessbranchen er meget optaget af, at folkesundheden styrkes som følge af, at danskere i alle samfundslag har adgang til motion. Den adgang sikrer danske fitnesscentre, som dermed yder et stort bidrag i forhold til at øge sundheden gennem motion. Men for fitnessbranchen er det også vigtigt at udvise ansvar over for andre problemstillinger på sundhedsområdet. På den baggrund har DFHO i 2015 indledt et samarbejde med Københavns Kommune, der skal imødekomme ekstremmotionister og træningsafhængighed. Samarbejdet består i, at københavnske fitnesscentre gennem videreformidling af projektet Sundhedstjek til unge er med til at gøre opmærksom på konsekvenserne ved uhensigtsmæssige motionsvaner. Københavns Kommune står bag selve projektet, som er henvendt til københavnere mellem 13 og 20 år. Den gruppe får tilbudt en frivillig samtale om den fysiske og mentale trivsel og forholdet til motion. DFHO s initiativ til et samarbejde med Københavns Kommune er endnu et eksempel på, at danske fitnesscentre er en konstruktiv samarbejdspart, der gerne byder sig til, når det kommer til at løse store udfordringer, som samfundet står over for. 5

7 DFHO gik i seng med fjenden I 2015 var DFHO igen at finde på Folkemødet, som er blevet en etableret begivenhed, der samler politikere og meningsdannere fra hele landet. I Folkemødets ånd blev der krydset klinger, da DFHO s branchedirektør Morten Brustad og DIF s idrætspolitiske chef Poul Broberg mødtes til en snak om, hvorvidt den kommercielle fitnessbranche og idrætsforeningerne kan samarbejde. I solrige omgivelser på havnen i Allinge kunne de to centrale idrætsaktører, der arbejder på fundamentalt forskellige vilkår, flere gange blive enige om at være uenige. Men de kunne dog enes om den ambition, at så mange danskere som muligt skal dyrke motion og at det ud fra et folkesundhedsperspektiv ikke er afgørende, om det sker i et fitnesscenter eller en forening. Branchedirektør Morten Brustad i debat med DIF s idrætspolitiske chef Poul Broberg ved Folkemødet

8 DFHO tager fat om problem med uretfærdige TV-afgifter I kølvandet på en sag, hvor et medlem af DFHO er blevet opkrævet TV-afgifter for skærme, der kan vise TV, men som reelt ikke gør det, har DFHO taget initiativ til en dialog med Copydan, som administrerer afgiften. Det er sket med det formål at sikre rimelige vilkår i den opkrævning, Copydan står for. DFHO forventer selvfølgelig, at fitnesscentre betaler for TVvisning, såfremt det finder sted, men det er helt uacceptabelt, hvis branchen pålægges at betale denne afgift, når der ikke vises TV. I det konkrete tilfælde er der tale om et tilbagevirkende betalingskrav på kr. Sagen er derfor principiel, da det også handler om at beskytte branchen mod urimelige opkrævninger, der potentielt kan bringe nogle centre i alvorlige økonomiske vanskeligheder. For DFHO har det været afgørende, at der blev fundet en løsning på det generelle problem, og derfor er det glædeligt, at dialogen med Copydan har båret frugt, således at fitnessbranchen ikke fremover skal forvente krav om betaling af afgifter i denne type sager. Offentlig idrætsstøtte kan skade fitnessbranchen I 2015 undersøgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen effekterne ved offentligt støttede fitnessforeninger. Konklusionen på undersøgelsen er tæt på en gentagelse af det, DFHO har sagt i årevis: Offentlig støtte til fitnessforeninger risikerer at skade lokale fitnesscentre og svække udbuddet af motion. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger blandt andet på, at særligt mindre kommercielle fitnesscentre, placeret uden for de større byer, bliver ramt af konkurrenceforvridning som følge af offentlig fitnessstøtte. Derfor har styrelsen besluttet at sætte yderligere fokus på problemet ved blandt andet at udvikle en vejledning til kommunerne om støtte til foreninger. Undersøgelsen har vakt stor glæde hos DFHO, som længe over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har påpeget problemet. Den nye undersøgelse har givet håb om, at debatten fremadrettet kan føres på et sagligt grundlag. Imidlertid er fronterne fortsat trukket op, for selvom styrelsen understreger, at fitnesscentre og særligt dem, der er med til at skabe liv og arbejdspladser i de ydre områder kan lide økonomisk skade, så har idrættens organisationer og særligt DGI sendt stærke signaler om, at kommunerne ikke bør ændre praksis på området. 7

9 Det betyder, at DFHO fortsat vil engagere sig i problematikken og følge udviklingen på området. Det gælder både i forhold til følgerne af det massive pres, som kommunerne oplever fra de store idrætsorganisationer, men også når det kommer til at registrere tab for fitnessbranchen som en konsekvens af den offentlige støtte. DFHO ser frem til at følge udviklingen og håber på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens videre arbejde med problematikken vil bidrage til, at fitnesscentre i alle dele af landet får mulighed for at konkurrere på lige vilkår, så mangfoldigheden i motionstilbuddene bevares. DFHO deltager i arbejdet med at udvikle europæiske fitnessstandarder I EU-regi arbejdes der målrettet på at udvikle standarder for hele den europæiske fitnessbranche. Arbejdet foregår i den europæiske arbejdsgruppe WG 2 Fitness Centres. Her sidder deltagere fra en række europæiske lande såsom Tyskland, England, Frankrig, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Portugal, Belgien, Polen, Tyrkiet og Kroatien, mens en række forskellige interesseorganisationer, herunder den europæiske forbrugerorganisation inden for standardisering ANEC, også er med. DFHO har valgt at indtræde i denne europæiske arbejdsgruppe med henblik på at få så stor indflydelse på det endelige resultat som muligt. Arbejdet vil pågå i en længere periode endnu, men det er allerede så fremadskridende, at det med relativ stor sikkerhed kan forventes, at der vil være fælles europæiske standarder inden for sikkerked, miljø og forbrugerbeskyttelse inden for få år. Fitnessbranchens visioner og anbefalinger DFHO er enige i, at der er behov for politiske visioner, der flytter dansk idræt og motion i den rigtige retning. DFHO anser fitnessbranchen som en medspiller i forhold til at indfri de ambitiøse mål i DGI og DIF s Vision DFHO vurderer dog, at visionen har begrænsninger, fordi målet om at få 50 % af danskerne ind i en idrætsforening kan stå i vejen for målsætningen om, at 75 % af danskerne skal være idrætsaktive. I stedet for at fokusere på antallet af medlemmer i foreningerne, bør mangfoldigheden i idrætsudbuddet være i centrum. DFHO anerkender, at foreningerne sikrer et fællesskab, der har stor betydning for tusindvis af mennesker. Men selvom foreningerne er vigtige, kan de ikke stå alene, og fitnessbranchen bør medregnes som en vigtig part i realiseringen af målet om en mere idrætsaktiv befolkning. Hvis dette ambitiøse mål skal nås, så finder fitnessbranchen det afgørende, at samfundet i 8

10 endnu højere grad indrettes, så alle motiveres til en hverdag med idræt og motion. Det indebærer, at der fra politisk side rettes fokus mod, hvilke eksisterende barrierer for sund adfærd, der kan fjernes. DFHO har tre anbefalinger til, hvordan idrætspolitikken bør imødekomme visionen om en mere aktiv befolkning: 1) Der bør etableres en idrætspulje for forebyggelses- og behandlingsmotion samt motionsaktivitet for udsatte borgere. Puljen skal aktivere de mest udsatte og inaktive borgere og bane vej for flere offentligt-private idrætssamarbejder, som relevante foreninger, institutioner og virksomheder kan indgå i. 2) Arbejdsgiverbetalt motion skal skattefritages. En tidligere befolkningsundersøgelse har vist, at hver femte person, der ikke dyrker motion, vil blive fysisk aktiv, hvis arbejdsgiveren dækker udgifterne. Det gør skattefrihed for arbejdsgivermotion til et effektivt redskab over for denne gruppe, der historisk har været svær at få til at motionere. 3) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning for kommunal støtte skal implementeres, så det sikres, at kommuner får vejledning og støtte i, hvordan de under hensynstagen til erhvervslivet og mangfoldigheden i idrætsudbuddet fordeler offentlig idrætsstøtte. DFHO s bestyrelse DFHO s bestyrelse består af repræsentanter for både store kæder og mindre fitnesscentre. Sammen med formand Jens Kramer Mikkelsen sætter bestyrelsen de strategiske og politiske sigtelinjer. Jens Kramer Mikkelsen Formand for DFHO Henrik Rossing Fitness World Alex Nielsen Odder Fitness Jakob Hansen Fitness.dk Christoffer Andersen Fit & Sund Carlo Christensen Sports Solution 9

11 10

12 Fitnesscentrenes brancheorganisation Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) er en brancheorganisation, som repræsenterer fitnessog helsecentrene i Danmark. Vi arbejder for at sikre branchens rammevilkår og for at tydeliggøre den store værdi, som vores medlemmer skaber for både folkesundheden og samfundsøkonomien. DFHO støtter op om medlemmernes politiske, faglige og økonomiske interesser. For det enkelte medlem skaber DFHO værdi ved at støtte i politiske og økonomiske forhandlinger og ved at give medlemmerne viden, værktøjer og netværk til at blive mere succesfulde. DFHO arbejder for, at fitnessbranchen bliver en integreret del af den danske idrætsverden, som traditionelt har været præget af frivillige foreninger og forbund. DFHO arbejder tæt sammen med myndigheder og interesseorganisationer inden for området, så beskatningen og lovgivningen tager hensyn til branchens muligheder for udvikling og sikrer, at branchen fortsat kan bidrage til folkesundheden. KONTAKT Dansk Fitness & Helse Organisation Børsen 1217 København K Telefon: Morten Brustad Branchedirektør Telefon: mob@danskerhverv.dk Pernille Lethare Madsen Sekretær Telefon: plm@danskerhverv.dk DFHO er medlem af Dansk Erhverv og samarbejder med Anti Doping Danmark. 11