Vejledning om udviklingsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om udviklingsområder"

Transkript

1 Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg. Tlf Fax CVR-nr E-post Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen er en ny mulighed for landets kommunalbestyrelser til at fremme vækst og udvikling og styrke jobpotentialet i de kystnære områder, samtidig med, at rammen for at sikre udvikling af sammenhængende naturområder styrkes. Kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne vil fortsat være en planlægningszone, hvor kommunalbestyrelsen kan planlægge for byer, virksomheder mm. efter de gældende regler om planlægning og administration i kystnærhedszonen i planloven. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil derfor skulle ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv. Udpegningen af udviklingsområder sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommunalbestyrelser. Efter udstedelsen af landsplandirektivet indarbejder kommunalbestyrelsen de udpegede udviklingsområder i den kommende kommuneplan parallelt med udpegningen af Grønt Danmarkskort. Neden for citeres den politiske aftale, hvori rammerne for udpegning af udviklingsområder fremgår. Herefter beskrives muligheden for udpegning af udviklingsområder, sammenhængen til udpegningen af Grønt Danmarkskort, eksempler på udpegning af udviklingsområder, og beskrivelse af proces for udpegning af udviklingsområder.

2 2/13 Uddrag af aftaletekst Danmark i bedre balance juni 2016: Danmarks smukke kyster og strande er et særkende, og den frie og lige adgang til strandene er et fælles gode. Disse værdier skal bevares, samtidig med at livet gøres nemmere for borgere i de kystnære områder og får virksomheder blandt andet inden for kyst- og naturturisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder også i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs. Der gennemføres en modernisering af planlovsreglerne, der skal give bedre udviklingsmuligheder samtidig med at kystnærhedszonen fastholdes og rammerne for at sikre udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styrkes. Det sker for at understøtte vækst og jobpotentialet i de kystnære områder under fortsat hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.. Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den omfatter landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. For at give flere muligheder for borgere og virksomheder ændres reglerne om planlægning i kystområder. Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen: Hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer, eller områder, hvor kommunen ønsker at åbne mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i landzone Uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. I udviklingsområderne vil der, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, fortsat gælde følgende begrænsninger for kommunernes planlægning: Der kan alene udlægges nye sommerhusgrunde ved landsplansdirektiv, [ud fra kriterier fastsat i aftalen]. Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Det gælder endvidere, at natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning, ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder. Fredninger, herunder Natura 2000-områder, udgør ca. en fjerdedel af den nuværende kystnærhedszone og beskytter landskab, natur og miljø. Herefter vil processen om udpegning af udviklingsområder følge turnus omkring kommunernes planlægning. På baggrund af kommunens kommuneplanstrategi, som efter planloven skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den kommunale fireårige valgperiode, kan kommunerne ansøge erhvervs- og vækstministeren om udpegning af udviklingsområder inden for deres dele af kystnærhedszonen. Kommunerne kan på samme vis ansøge om, at eksisterende udviklingsområder føres tilbage til den almindelige kystnærhedszone. Kommunens ansøgning skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskaberne. Sammenhængende naturområder og Grønt Danmarkskort Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark. Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil derfor skulle ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.

3 3/13 Afsnit 2 Udpegning af nye udviklingsområder Udviklingsområder ligger i kystnærhedszonen og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til virksomheder og anlæg svarende til de generelle regler i landzone. Med udpegning af udviklingsområder får kommunalbestyrelsen mulighed for at udvikle byer og landsbyer på en måde, der giver nye potentialer for vækst og udvikling i lokalsamfundet og i kommunen. Det kan handle om arealer til nye boliger, nye virksomheder eller udvidelse af eksisterende virksomheder og udvikling af turistfaciliteter. Planlægning for udvikling af byer og byvækst skal følge de generelle regler herom i planloven. I udviklingsområderne gælder de nye mere fleksible regler for landzoneadministration, så der skabes bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Desuden gives borgere og virksomheder umiddelbare rettigheder i udviklingsområder svarende til de generelle regler for landzone. Udviklingsområder er områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområder vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområder kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. I udviklingsområderne skal kommunalbestyrelsen sikre og udbygge offentlighedens adgang, så både borgere og turister fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. I udviklingsområderne gælder planlovens generelle regler for planlægning inden for kystnærhedszonen ved udlæg eller ændring af sommerhusområder og udlæg af ferie- og fritidsanlæg. Der kan overordnet set være to typer af udviklingsområder: 1) Områder omkring eksisterende byer 2) Områder uden tilknytning til eksisterende byer Kommunalbestyrelsen kan vælge at udpege større sammenhængende områder til udviklingsområder eller mere afgrænsede som vist på illustrationerne. Type 1 udviklingsområde omkring en by Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke udviklingsmuligheder i tilknytning til den eksisterende by. Det udpegede udviklingsområde bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder udenfor kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder. Udviklingsområdet vil ofte blive udpeget som udviklingsområde med henblik på at blive udlagt til byzone efter reglerne herom i planloven.

4 4/13 Type 2a et større udviklingsområde Kommunalbestyrelsen ønsker at udpege et større udviklingsområde i nærheden af den eksisterende by for at skabe bedre mulighed for virksomheder, boliger og anlæg. Det udpegede udviklingsområde bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder udenfor kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder. Type 2b et sammenhængende udviklingsområde Kommunalbestyrelsen ønsker at udpege et sammenhængende udviklingsområde i et område med spredt bebyggelse uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Hensigten er at skabe bedre mulighed for at udvikle attraktive landsbyer og skabe mulighed for virksomheder og boliger. Det udpegede udviklingsområde bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder udenfor kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder. Type 2c mindre udviklingsområder Kommunalbestyrelsen ønsker at udpege en række mindre udviklingsområder omkring spredt bebyggelse og konkrete anlæg i nærheden af den eksisterende by. Formålet er at skabe bedre mulighed for virksomheder, boliger og anlæg. Det udpegede udviklingsområde bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder udenfor kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder.

5 5/13 Afsnit 3 Sammenhæng til Grønt Danmarkskort Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielse af intentionerne med Naturplan Danmark. Kommunalbestyrelsens udpegning af udviklingsområder vil ske parallelt med kommunalbestyrelsens udpegning af Grønt Danmarkskort, så både udviklingsområder og indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv. En række af landets kommuner har i gældende kommuneplaner allerede udpeget eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort samt fastlagt retningslinjer i kommuneplanerne, der varetager naturbeskyttelsesinteresserne og sikrer de landskabelige værdier, jf. kravene til indholdet i kommuneplanerne i planloven. Det skal bemærkes, at med den moderniserede planlov fastholdes kommunalbestyrelsens planlægning for Grønt Danmarkskort samtidig med, at kommunalbestyrelsernes planlægning på naturområdet forenkles, idet Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne samles i ét plantema, som kommunalbestyrelserne skal fastsætte retningslinjer for og udpege på kort. I første ansøgningsrunde om udviklingsområder kan kommunalbestyrelsen anvende allerede udlagte interesseområder for natur samt igangværende arbejde med udpegning af naturområder og økologiske forbindelser, herunder foreløbigt forslag til Grønt Danmarkskort Ved fastsættelse af retningslinjer for og udpegning af Grønt Danmarkskort skal kommunalbestyrelsen anvende Digitale Naturkort og eksisterende Natura 2000-områder på land skal indgå. Ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder skal kommunerne anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områder, nye naturområder som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder og naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura områder samt naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Ved udpegningen skal sikres sammenhæng med nabokommuners udpegning. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. overveje, hvordan Grønt Danmarkskort kan styrke friluftslivet, og det skal fremgå af kommuneplanens retningslinjer, at arealer i Grønt Danmarkskort ikke kan indgå i kommunens udviklingsområder. Når erhvervsministeren har udstedt et landsplandirektiv med udviklingsområder indarbejder kommunalbestyrelsen disse i kommuneplanen parallelt med udpegningen af Grønt Danmarkskort. På sigt vil processen for udpegning og ændring af udviklingsområders afgrænsning ske ved ansøgning om udpegning og ændring af udviklingsområder i landsplandirektiv i forbindelse med kommunernes planstrategi i følge de almindelige planprocedurer. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med revisionen af kommuneplanen kunne revidere udpegningen af Grønt Danmarkskort efter reglerne herom i planloven.

6 6/13 Afsnit 4 Eksempler på udpegning af udviklingsområder Kommunalbestyrelsen kan udpege udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen med henblik på at fremme vækst og udvikling i de kystnære områder. Udviklingsområderne er områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. En udpegning af udviklingsområder vil afspejle, hvor kommunalbestyrelsen prioriteter kommunens kommende udvikling. Udviklingsområder udlægges i et landsplandirektiv, som udstedes af erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsens ansøgning skal baseres på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskabet og på en kommuneplanstrategi, eventuelt i form af et tematillæg. Der kan vælges forskellige metoder til at analysere kystlandskabet. Kommunernes udarbejdelse af kommuneplanstrategi forudsættes at følge de almindelige regler herom i planloven. En konkret og systematisk analyse af kystlandskabet De danske kyststrækninger rummer mange og afvekslende landskaber. En konkret og systematisk analyse af kystlandskabet kan bruges af kommunalbestyrelsen til at vurdere landskabsinteresserne i det område, hvor der ønskes udvikling. En analyse af kystlandskabet kan inddele landskabet inden for kystnærhedszonen i forskellige landskabskarakterområder med afsæt i landskabet og oplevelsesværdien i landskabet. Som eksempel herpå anvender en række kommuner i dag den såkaldte Landskabskaraktermetode til at varetage landskabsinteressen i kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at tage udgangspunkt i de allerede foretagne analyser. Områder med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser Udviklingsområder er områder, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer og områder, hvor kommunen ønsker at åbne for mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg svarende til reglerne i landzone i øvrigt. Udviklingsområderne er områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet, idet der dog åbnes mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil områder med natur, der er beskyttet efter bestemmelser i naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, omfattet af klitfredning og strandbeskyttelseslinje og fredede områder ikke kunne komme i betragtning som udviklingsområder. Udviklingsområderne vil ikke kunne indeholde områder, som indgår i Grønt Danmarkskort, herunder Natura 2000 områder. Kommunalbestyrelsen er ved udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen ansvarlig for at overholde anden lovgivning, herunder natur- og miljømæssige interesser. Områder med landskabs-, natur eller miljøinteresser vil som hovedregel være udpeget af kommunalbestyrelserne i kommuneplanen. En del interesser vil herudover være fastsat ved anden lovgivning, bekendtgørelser mm.

7 7/13 Udarbejdelse af planstrategi Ansøgning om udpegning af udviklingsområder forudsætter, at kommunalbestyrelsen udarbejder en kommuneplanstrategi, eventuelt i form af et tematillæg. Kommuneplanstrategien skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode, og kommunen kan desuden offentliggøre en ny kommuneplanstrategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, jf. planlovens 23 a, stk. 1, 2. pkt. Kommunalbestyrelser, der ønsker at ansøge om udviklingsområder i kystnærhedszonen, vil således kunne vedtage en ny kommuneplanstrategi allerede i Indledningsvist skal kommunalbestyrelsen igangsætte en konkret og systematisk anslyse af kystlandskabet og vurdere muligheden for udpegning af udviklingsområder i en afvejning med andre interesser i arealanvendelsen. Kommuneplanstrategien skal indeholde en redegørelse for de udpegede udviklingsområder og den foretagne interesseafvejning. Processen for kommuneplanstrategien skal følge kravene til den almindelige planlægningsproces, herunder afgrænsning af miljørapport, høring af berørte myndigheder og fremlæggelse af planstrategien i offentlig debat i mindst 8 uger. Kommunalbestyrelsen er i planlægningen ansvarlig for at overholde anden lovgivning samt for afvejning i forhold til de nationale interesser. I det følgende gennemgås enkelte eksempler på udpegning af udviklingsområder, som kan tjene som inspiration for kommunalbestyrelsens overvejelser om udpegning af udviklingsområder.

8 8/13 Eksempel 1: Større sammenhængende udviklingsområde Kystbyen er i udvikling og kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte den igangværende vækst og tilbyde nye muligheder for virksomheder og beboere i området. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at udpege et større udviklingsområde i tilknytning til den eksisterende by, som strækker sig langs kysten uden for områder med særlige natur- og miljømæssige interesser. Området uden for kystnærhedszonen fastholdes som landzone og de to arealer vil dermed blive omfattet af samme regler om planlægning og administration. Kommunalbestyrelsen har gennemført en konkret og systematisk analyse af kystlandskabet, som viser at området er præget af et herregårdslandskab, skovområder og jordbrugsområder. Kommunalbestyrelsen anvender sin eksisterende planlægning for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, som allerede indgår i kommunalbestyrelsens samlede afvejning af de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen i området og har på den baggrund vurderet muligheden for at udpege udviklingsområder. Kommunalbestyrelsen har samlet set vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at udpege et udviklingsområde og har derfor vedtaget en kommuneplanstrategi, hvor der udpeges et samlet udviklingsområde, der vil indgå i kommunalbestyrelsens ansøgning om udpegning af udviklingsområder i landsplandirektiv.

9 9/13 Eksempel 2: Udviklingsområder ved en mellemstor by i et fjordlandskab Kommunalbestyrelsen finder det hensigtsmæssigt at se nærmere på muligheden for at udpege udviklingsområder til sikring af udvikling og vækst i dette område. Kommunalbestyrelsen påtænker at udpege et udviklingsområde i tilknytning til byen og et udviklingsområde uden tilknytning til den eksisterende by. Med udgangspunkt i byens udviklingsmuligheder har kommunalbestyrelsen analyseret kystlandskabet og afvejet de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen i området i forhold til ønsket om at sikre udviklingsmuligheder i området. Kommunalbestyrelsen har ved afvejningen fundet det vigtigt at bevare udsigten over fjordlandskabet. Kommunalbestyrelsen har gennemført en konkret og systematisk analyse af kystlandskabet. Analysen viser, at landskabet omkring fjorden er kendetegnet ved skove og markante dale, der giver landskabet karakter. Der er endvidere større jordbrugsområder omkring byen. Herudover har kommunalbestyrelsen taget udgangspunkt i, at de allerede har foretaget en udpegning i kommuneplanen til Grønt Danmarkskort ligesom kommunalbestyrelsen har inddraget gældende natur- og miljøinteresser i området. På baggrund af den ønskede udvikling i området, den gennemførte analyse af kystlandskabet og de foreløbige udpegninger til Grønt Danmarkskort har kommunalbestyrelsen udpeget udviklingsområder tæt omkring den eksisterende by og et mindre udviklingsområde uden tilknytning til byen. Kommunalbestyrelsen har på den baggrund vedtaget en kommuneplanstrategi, der indgår i kommunalbestyrelsens ansøgning om udpegning af områderne i landsplandirektiv.

10 10/13 Eksempel 3: Udviklingsområder på en mindre ø Kommunalbestyrelsen har i dette område sat fokus på muligheden for at udvikle en mindre ø. Hele området er omfattet af kystnærhedszone. Der ønskes en udvikling af området mellem den eksisterende mindre by og det eksisterende havneområde ligesom der ønskes mulighed for at udvikle enkelte mindre områder beliggende uden tilknytning til byen. Kommunalbestyrelsen har analyseret kystlandskabet og fundet, at der hovedsageligt er tale om jordbrugsområder i et småbakket terræn. Den eksisterende planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne i kommuneplanen er inddraget i kommunalbestyrelsens vurdering af muligheden for at udpege udviklingsområder. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af de gennemførte vurderinger af landskabsinteresser og den foreløbige udpegning til Grønt Danmarkskort besluttet at udpege et større udviklingsområde i tilknytning til byen og to mindre udviklingsområder uden tilknytning til byen. Udviklingsområderne er blevet fremlagt for offentligheden i et tematillæg til kommuneplanstrategien og vil indgå i kommunalbestyrelsens ansøgning om udviklingsområder i det kommende landsplandirektiv.

11 11/13 Eksempel 4:Udviklingsområder ved en større by Kommunens største by er i udvikling og kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte væksten og give nye muligheder for udvikling af virksomheder og tiltrække nye beboere. Kommunalbestyrelsen har derfor fokus på muligheden for at udpege et større sammenhængende udviklingsområde i tilknytning til den eksisterende by. En landskabsanalyse har vist, at der hovedsageligt er tale om et jordbrugsområde. Kommunalbestyrelsen har inddraget den eksisterende planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne, samt en ny vurdering af natur- og miljøforhold i området. Ud fra en samlet vurdering har kommunalbestyrelsen besluttet at udpege et større udviklingsområde i tæt tilknytning til den eksisterende by. Kommunalbestyrelsen har vedtaget et tematillæg til kommuneplanstrategien, som indgår i kommunalbestyrelsens ansøgning om udpegning af udviklingsområder i landsplandirektiv.

12 12/13 Afsnit 5 Proces for udpegning af udviklingsområder Invitation til ansøgning Processen indledes med, at erhvervsministeren inviterer landets kystkommuner til at ansøge om at få udpeget udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. For at igangsætte den første ansøgningsrunde har erhvervsministeren den 10. februar 2017 inviteret landets kystkommuner til at forberede ansøgninger om udpegning af udviklingsområder under forudsætning af at lovforslaget til moderniseret planlov vedtages af Folketinget. Frist for kommunalbestyrelsens ansøgning er i første ansøgningsrunde den 15. oktober Efterfølgende vil processen for udpegning og ændring af udviklingsområdernes afgrænsning ske i forbindelse med den almindelige turnus for kommunernes planstrategi, som efter planlovens skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den kommunale fireårige valgperiode. Herefter kan kommunalbestyrelsen ansøge erhvervsministeren om udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Den kommende ansøgningsrunde forventes som følge heraf at få frist for ansøgninger ultimo december Udarbejdelse af planstrategi Indledningsvis skal kommunalbestyrelsen igangsætte en planlægningsproces med udarbejdelse af en konkret og systematisk analyse af kystlandskabet. På baggrund heraf, kan kommunalbestyrelsen vurdere udviklingsmulighederne i de kystnære områder og udarbejde en kommuneplanstrategi, eventuelt i form af et tematillæg. Det sker med henblik på en ansøgning om udpegning af udviklingsområder i et kommende landsplandirektiv. Forslag til kommuneplanstrategi skal følge kravene til den almindelige planlægningsproces, herunder afgrænsning af miljørapport, høring af berørte myndigheder og fremlæggelse af planstrategi til offentlig debat. Kommunalbestyrelsen er i planlægningen ansvarlig for at overholde anden lovgivning samt for afvejning i forhold til de nationale interesser. Ansøgning om udviklingsområder Efter behandling af høringssvar til kommuneplanstrategi kan kommunalbestyrelsen sende en ansøgning til Erhvervsministeriet med forslag til udpegning af udviklingsområder i det kommende landsplandirektiv. Der vil på Erhvervsstyrelsens hjemmeside være en ansøgningsportal med en række faktuelle oplysninger, der skal udfyldes i forbindelse med ansøgningen. Behandling af ansøgninger Erhvervsministeriet behandler efter ansøgningsfristen de modtagne ansøgninger. I behandlingen vil der blive set på sammenhængen på tværs af kommunegrænser, hensynet til de nationale interesser og sammenhængen til det kommunalt udarbejdede Grønne Danmarkskort. Erhvervsministeriet offentliggør forslag til et samlet landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering i mindst 8 uger. Erhvervsministeriet behandler efterfølgende bemærkninger og forslag til landsplandirektivet.

13 Udstedelse af landsplandirektiv Erhvervsministeren udsteder det endelige landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvorefter kommunalbestyrelsen indarbejder de udpegede udviklingsområder i kommuneplanen parallelt med udpegning af Grønt Danmarkskort. 13/13

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Omplacering og udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Omplacering og udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Foreløbigt vejledningsmateriale Omplacering og udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Planlægning og byudvikling Kolofon Titel: Omplacering og udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi

Læs mere

Tilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte

Tilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Tilsyn med Grønt Danmarkskort Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen Hvad gør staten ved kommuneplanerne? Hvad kigger I efter? Hvornår er opgaven løst?

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Den nye planlov. muligheder og udfordringer i de kystnære sommerhusområder. Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Den nye planlov. muligheder og udfordringer i de kystnære sommerhusområder. Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Den nye planlov muligheder og udfordringer i de kystnære sommerhusområder Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Lovforslag om modernisering af planloven Lovforslag om modernisering

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

4. Eksempel på trin for trin anvendelse af Digitale Naturkort og nationale kriterier

4. Eksempel på trin for trin anvendelse af Digitale Naturkort og nationale kriterier NOTAT Naturbeskyttelse J.nr.001-16505 Ref. BPC, TNS Udkast til vejledning om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser Indhold 1. Indledning 2. Kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort og

Læs mere

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Generelt Lovændringen har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

KL høringssvar vedr. bekendtgørelse og vejledninger til Grønt Danmarkskort, udviklingsområder samt lokale naturråd

KL høringssvar vedr. bekendtgørelse og vejledninger til Grønt Danmarkskort, udviklingsområder samt lokale naturråd KL høringssvar vedr. bekendtgørelse og vejledninger til Grønt Danmarkskort, udviklingsområder samt lokale naturråd KL takker for modtagelse af bekendtgørelse og vejledninger til Grønt Danmarkskort, udviklingsområder

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

KLAR TIL DEN NYE PLANLOV - ØGET RÅDERUM, STØRRE ANSVAR

KLAR TIL DEN NYE PLANLOV - ØGET RÅDERUM, STØRRE ANSVAR KLAR TIL DEN NYE PLANLOV - ØGET RÅDERUM, STØRRE ANSVAR KLAR TIL DEN NYE PLANLOV 3 Den nye planlov trådte i kraft 15. juni 2017. Den giver kommunerne øget råderum i deres fysiske planlægning, men også

Læs mere

Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune

Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune Opstilling af husstandsmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Bevaringsværdige landskaber Natur- og Miljøklagenævnet: Natur- og Miljøklagenævnets praksis for hustandsvindmøller indenfor Bevaringsværdige

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger

Læs mere

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe Åben sag Resumé Der er vedtaget en Lov om flexboliger. Der skal tages stilling til, 1. om Stevns Kommune ønsker at benytte

Læs mere

Friluftsrådets høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven, Sag nr

Friluftsrådets høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven, Sag nr Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt per mail til hoeringplan@erst.dk 17. oktober 2016 Friluftsrådets høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner,

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner, Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet Juni 2016 2 Aftale

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 7

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 7 P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E 7 INDBYDELSE TIL PLANLOVSDAGE 2017 DABYFO indbyder i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Danske Planchefer og KTC, alle ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings-

Læs mere

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R.

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R. Assens Kommune sendt elektronisk Tværgående planlægning J.nr. NST-122-420-00034 NST-123-420-00031 Ref. elmno Den 10. juli 2014 Indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4. 1-3

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Kommunernes planlægning for turisme

Kommunernes planlægning for turisme Jane Kragh Andersen Kommunernes planlægning for turisme Landets kommuner har en central rolle i planlægningen for turismen. Dialogforum har drøftet den konkrete planlægning i kommunerne og har ønsket at

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller.

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller. Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013 Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller Eksempelsamling Kontorchef Niels Bjørkbom Naturstyrelsen Arbejdsgruppe

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Høvsøre. Udvidelse af det nationale testcenter for store prototypevindmøller i. Planlægning og byudvikling. Indkaldelse til ideer og forslag

Høvsøre. Udvidelse af det nationale testcenter for store prototypevindmøller i. Planlægning og byudvikling. Indkaldelse til ideer og forslag Indkaldelse til ideer og forslag Udvidelse af det nationale testcenter for store prototypevindmøller i Høvsøre Marts 2017 Planlægning og byudvikling Indledning Danmark skal også i fremtiden være konkurrencedygtig

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vejledning om byvækst

Vejledning om byvækst Vejledning om byvækst Planlægning og Byudvikling INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Planlovens bestemmelser om byvækst 2. Metode til opgørelse af arealbehov 3. Muligheder for at udlægge nye arealer 3.1 Positivt

Læs mere

Landzonetilladelse. Marzcia Techau Send via digital post Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Landzonetilladelse. Marzcia Techau Send via digital post Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Marzcia Techau Send via digital post Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed i henhold til Planlovens

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen Planlægning i Danmark år 2020 V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen » så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Faktaark: Planloven - Modernisering af planloven

Faktaark: Planloven - Modernisering af planloven Faktaark: Planloven - Modernisering af planloven Regeringen (V), S, KF og DF har d. 9. juni 2016 indgået aftale om modernisering af planloven mv. Aftalen følger op på regeringsudspillet Vækst og udvikling

Læs mere

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Assens Kommune Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Landzonetilladelse. Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør

Landzonetilladelse. Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse CVR nr.: 29 18 85 05 Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Ændring af naturbeskyttelsesloven perspektiver for kystkommuner

Ændring af naturbeskyttelsesloven perspektiver for kystkommuner Ændring af naturbeskyttelsesloven perspektiver for kystkommuner 26. april 2017 Hans Erik Cutoi-Toft Præsentation Hans Erik Cutoi-Toft, Afdelingschef, Søterritoriet Kystdirektoratet, Naturstyrelsen 2 /

Læs mere

Referat af Åben tillægsdagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Referat af Åben tillægsdagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret Referat af Åben tillægsdagsorden Økonomiudvalget 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. 15:00 Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende:

Læs mere

Planloven og L128 (kyst- og

Planloven og L128 (kyst- og Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Planloven og L128 (kyst- og landzone) Helle Tegner Anker Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), KU hta@life.ku.dk Planloven hovedelementer

Læs mere

file:///c:/users/rvs/documents/sbsysnetdrift/temp/rvs/dagsorden/preview.html

file:///c:/users/rvs/documents/sbsysnetdrift/temp/rvs/dagsorden/preview.html Side 1 af 5 Ellen T. Schmidt Peter Sørensen Andreas Boesen Susan Gyldenkilde Kristian Dyhr Hans Bang-Hansen Ole Pilgaard Andersen Betina Steufer Bjarne Sørensen 8. ØK Kommuneplan 2013 - Tillæg 7 for byvækst

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund DEBAT R e g i o n p l a n 2001-2012 TILLÆG 20 Udvidelse af golfbane mellem Tårnborg- parken og Høneklint i Korsør Kommune Projektet og dets baggrund Korsør Kommune og Korsør Golfklub ønsker golfbanen i

Læs mere

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM).

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-screening af sø efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. 1. Projektbeskrivelse Den 30. september 2016 Sagsnummer 16/14340 Ansøger Anlæg Placering Ejer Peter Bang Vind, Nordre

Læs mere

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet 20. januar 2006 Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet 10. januar 2006 SOE Baggrundsrapport om klimaændringer

Læs mere

Forslag. Tillæg til Vækststrategi Temaplanstrategi for sommerhus- og udviklingsområder i kystnærhedszonen

Forslag. Tillæg til Vækststrategi Temaplanstrategi for sommerhus- og udviklingsområder i kystnærhedszonen Forslag Tillæg til Vækststrategi 2016-28 Temaplanstrategi for sommerhus- og udviklingsområder i kystnærhedszonen Offentlighedsperiode: 29. juni 2017-25. august 2017. Klagefrist for beslutning om, at der

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Arkitektfirmaet Tychsen Nybølnorvej 10 6310 Broager

Arkitektfirmaet Tychsen Nybølnorvej 10 6310 Broager Arkitektfirmaet Tychsen Nybølnorvej 10 6310 Broager Landzonetilladelse til at indrette ferielejligheder på ejendommen matr.nr. 16 Skelde, Broager, der ligger på Skeldebro 11, 6310 Broager Sønderborg Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 2 - Sommerhusområderne Gammelgård og Emmelsten 3 Redegørelse 4 Rammer 6 Vedtagelse 8

Indholdsfortegnelse. Nr. 2 - Sommerhusområderne Gammelgård og Emmelsten 3 Redegørelse 4 Rammer 6 Vedtagelse 8 Indholdsfortegnelse Nr. 2 - Sommerhusområderne Gammelgård og Emmelsten 3 Redegørelse 4 Rammer 6 Vedtagelse 8 2 Sommerhusområderne Gammelgård og Emmelsten Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 omfatter

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen Hvad er planlægning? Planloven regulere denfremtidige fysiske arealanvendelse i Danmark Kommunen er planmyndighed

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Hermed fremsendes Foreningen af Byplanlæggeres kommentarer til lovforslag om modernisering af planloven.

Hermed fremsendes Foreningen af Byplanlæggeres kommentarer til lovforslag om modernisering af planloven. FAB Dronningensgade 2 1420 København K www.fabnet.dk København d. 16. oktober 2016 Erhvervs- og Vækstministeriet hoeringplan@erst.dk Hermed fremsendes Foreningen af Byplanlæggeres kommentarer til lovforslag

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere