RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD Risikostyringsnyt. 7 Foreningsnyt. 8 Opslagstavlen JANUAR Leder

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN JANUAR 2014 INDHOLD Leder Selvsagt Er glasset ved at vælte, eller står det bare flot? Borgmesterstafetten Winni Grosbøll Bornholms Regionskommune 4 Risikostyringsnyt Fokus på forebyggelse 6 Markedsnyt - Åbne biblioteker 7 Foreningsnyt - Sikkerhedsnålen Opslagstavlen - Konference om partnerskaber - Netværksdag 2014

2 LEDER ORAKLERNES TID KALENDER 3. marts 2014 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 13. marts 2014 Contea afholder netværksdag, Middelfart 13. marts 2014 Den Trygge Kommunes afholder konferencen Skab tryghed og merværdi 20. marts 2014 Erfa-møde for kommunerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland 10. april 2014 Danske Risikorådgiveres generalforsamling Hotel Nyborg Strand april 2014 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference Hotel Nyborg Strand Det er en almindelig forekommende beskæftigelse omkring nytårstid at forsøge at spå, hvilke spørgsmål der bliver de store i det år, man er på vej ind i. For os, der beskæftiger sig med risici, er spørgsmålet om, hvilke risici der vil præge det nye år, hyppigt forekommende. Folk spørger, i håb om at man har en mere kvalificeret indsigt end menigmand, idet de naturligvis gerne vil vide, hvad der venter af mulige trusler og problemer forude. Der sidder man så som et bedre orakel og skal foregive at kunne udtale sig om fremtiden. En fremtid, som hverken risikorådgivere eller nogen som helst andre i princippet aner en brik om. Ingen af os ved jo, hvad der vil ske i morgen. Og så alligevel. Vi ved ikke, hvad der præcis vil ske, men vi har alle en idé om, en følelse af, en tro på, en viden om eller en erfaring med, hvad der sandsynligvis vil ske. Vi ved det ikke med sikkerhed, men mon dog ikke solen igen står op, og tyngdekraften stadig gælder i morgen? Og med det så meget andet. Vi går i seng hver dag med en forvisning om, at i morgen vil ligne dagen i går. Og heldigvis for det. Det betyder nemlig, at vi kan leve et nogenlunde normalt liv med de passende doser af overraskelser, som et liv nu en gang byder på. Og det er i princippet blot det, som kendetegner en risikorådgiver, nemlig fornemmelsen af, viden om, erfaringen med, hvad der sandsynligvis vil ske, og hvilke konsekvenser det sandsynligvis vil have, hvis ikke man tager sine forholdsregler. Vi har kompetencer til at vurdere disse sandsynligheder og til at beregne, hvordan vi proaktivt kan håndtere dem. Men ét er professionelt at vurdere og håndtere de risici, man stilles over for i sit daglige arbejde, et andet er at skulle forsøge at lege orakel i forhold til det store risikobillede i Men lad mig alligevel forsøge og nogen vil sikkert mene, at jeg ikke for alvor løber en risiko idet jeg satser på nogle velkendte og af større orakler udråbte risici. Men her får I ikke desto mindre de tre risici, som jeg tror vil præge vores arbejde i 2014: 1. Klimarisici. Vi kommer til at arbejde mere med forebyggelse og håndtering af stormskader, skybrud og lynnedslag. Vi vil skulle medvirke til at udvikle nye og innovative løsninger. 2. Økonomiske risici. Alle, men ikke mindst kommunerne vil også i 2014 blive stillet over for krav om besparelser. Vi kommer til at skulle håndtere nedskæringer, også på budgetterne for risikostyring. Det vil sige, at også her skal der tænkes i nye baner. 3. Arbejdsmiljørisici. Det psykiske arbejdsmiljø vil komme endnu mere i fokus. Krav til interne forandringer og eksterne krav fra borgerne vil føre til mere stress, og vi vil skulle arbejde med at finde bedre måder at håndtere disse krav på og på at gøre medarbejderne mere robuste. Lyder det trist? Det er det slet ikke. Det er udfordringer, som netop vi som risikorådgivere vil og kan medvirke til at løse, enkeltvis, som forening og gennem vores partnerskaber. Velkommen til 2014! Med venling hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 SELVSAGT ER GLASSET VED AT VÆLTE, ELLER STÅR DET BARE FLOT? ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Hans Ravnkjær Larsen Partner, Cheche Thomas Halfdan Breck Adjunkt, Professionshøjskolen Metropol Bjørn Rothaus Direktør, Taktika Er I kommet godt ind i 2014? Det tænker jeg nu nok at I er, og der er sikkert nok at se til: Stressede, guirlandeflettende og myoseramte kollegaer, brandbare skrivebordsbunker garneret med grannåle og stearin, vand hvor det ikke skal være og allehånde andre risikobetonede facetter, med og uden skavank. Men derudover? Jeg tillader mig som nytårets sidste knallert at spørge jer: Brænder I igennem? Er I dér hvor I skal være? Jeg vil nødig provokere, men gerne inspirere til eftertanke og samtaler i dette endnu nye år. I min tid i (kanten af) foreningen har jeg hørt meget om hvordan det kan være vanskeligt at få taletid og indflydelse i egne organisationer. Selv om der er en god business case i forebyggelse, er historien omkring tallene ikke nem at komme igennem med. Og hvad så? Kan I gøre noget ved det, I repræsentanter for risiko og risici, for stormskader og syndefald? Ja heldigvis, vil jeg mene. Her er et pip til en start: Jeg har en god ven som havde sin egen virksomhed der under navnet Stresskonsulenterne hjalp med jeg tænker at I har gættet med hvad. Men det var ikke altid nemt at få taletid eller få lejlighed til at dokumentere sit værd. Og så skiftede han navn og fokus, kan man tænke: Fra i selve navnet at pege på stress som et problem der kræver konsulentbistand, omdøbte han virksomheden til Styrkefokus. Og aldrig nogensinde har han oplevet større vækst og interesse. Fra nedtur til optur, fra stress og bøvl til styrke, potentiale og vækst. Jeg siger det bare. Fordi det for mig at se handler om mere og andet end selve tallene, dataene, dokumentationen. Det handler også om at have et fokus på det udenom, det som opnås uden for egne rækker og ydelser. Det handler om at møde verden med gnist. Ja, det lyder formentlig forkert i en risikorådgivers ører, men tænk over det sådan, at udover at I gør verden til et mere sikkert sted, også kan gøre den mere interessant ja ligefrem sjovere. Jeg glæder mig til at følge med i året som allerede er i gang. Jeg er sikker på at 2014 bliver et år hvor I i foreningen Danske Potentialerådgivere og Udbyttegartnere sætter jer på én gang tungt og elegant på dagsordenen i jeres organisationer. Ikke ved at male en brandhæmmende Fanden på væggen, men fordi I lykkes med at rette fokus på alt det, I kan få ud af livet og hinanden på anden vis end at rydde op, tørre efter eller slukke brande. Godt nytår! 2

4 BORGMESTERSTAFETTEN WINNI GROSBØLL, BORGMESTER, BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Borgmester Winni Grosbøll har overtaget depechen fra Næstved Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen. Her fortæller hun, hvilke udfordringer Bornholms Regionskommune står overfor lige nu og i fremtiden. - Winni Grosbøll, hvilke tre væsentlige risici vurderer du, at din kommune står overfor lige nu? Winni Grosbøll: De væsentligste risici eller udfordringer Bornholms Regionskommune står overfor lige nu er: Winni Grosbøll har valgt at give depechen videre til borgmester Morten Slotved fra Hørsholm Kommune 1. Befolkningstilbagegang. Der bliver født væsentligt færre børn, og en stor del af borgerne på Bornholm er snart pensionsmodne. Det betyder, at vi har færre til at varetage de arbejdsopgaver, der er på øen nu og i fremtiden. Mange af de unge flytter også fra øen, da der er større uddannelses- og jobmuligheder i hovedstadsområdet og i andre dele af landet, end der er på Bornholm lige nu. 2. Mangel på veluddannet arbejdskraft er også en konkret udfordring, vi står overfor både i dag, men ikke mindst på sigt. De unge, der bliver på øen, skal vi derfor sørge for bliver uddannet til at varetage nuværende og nye arbejdsområder. Ellers forsvinder arbejdspladserne. 3. Økonomi. Vi skal skabe vækst, så vi kan skabe arbejdspladser. Og fastholde de arbejdspladser, der er. Bornholm er selvforsynede på arbejdsmarkedet; hvis vi mister en arbejdsplads, er vi nødt til at skabe en ny. Der er ikke de samme muligheder for at tage job i andre kommuner, med mindre man vælger at hive rødderne op og flytte fra øen. Forsørgerdelen er rigtig svær for kommunen, da vi allerede har mange på overførselsindkomst. Så vi er nødt til at skabe arbejdspladser til vores borgere og have borgere, der kan varetage de arbejdsopgaver, der er. Og i takt med at flere fraflytter øen, mister vi også bloktilskud fra staten, hvilket vi mærker! - Hvordan håndteres disse risici i praksis? Winni Grosbøll: Vi gør meget for at bremse tilbagegangen af borgere på Bornholm. Vi forsøger f.eks at identificere mulighederne for jobskabelse i takt med, at de ældre forlader arbejdsmarkedet. Derfor har vi stor fokus på ungdomsårgangene, for at sikre at de bliver kvalificeret til de arbejdsopgaver, de i fremtiden skal løse. Vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet, for at sikre praktikpladser og arbejdspladser. Bornholm var faktisk det sted i Danmark, hvor det var nemmest at finde en praktikplads sidste år. Derudover forsøger vi, at få regeringen til at give støtte, så færgebilletter til og fra Bornholm bliver billigere. Det ville blandt andet gøre det billigere for pendlere, men også for turister, at komme til og fra øen. Så vi gør meget for at gøre vores ø attraktiv for nuværende og nye borgere og turister. - Hvad vurderer du bliver de største konkrete fremtidige risici i din kommune? Winni Grosbøll: Vi er nødt til at spørge os selv om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Hvordan får vi skabt nye arbejdspladser og tilført investeringer til øen. I øjeblikket ser vi en landsdækkende tendens til kun at investere dér, hvor befolkningstætheden er størst. Der bliver investeret i udbygning af motorvejsnettet på Sjælland omkring hovedstaden, hvilket kun vil få flere til at flytte i den retning. Hvis regeringen var mere villig til at investere på Bornholm og igangsætte nye projekter, ville det være nemmere at tiltrække erhvervslivet og arbejdskraft til øen. Men som det er nu er virksomhederne og arbejdskraften, dér hvor der bliver investeret. 3

5 RISIKOSTYRINGSNYT FOKUS PÅ FOREBYGGELSE Danske Risikorådgivere har spurgt landets tre største kommuner, hvilke udfordringer de stod over for sidste år og hvad der bliver de største udfordringer for Både Københavns og Odense Kommune lister brandsikring, som én af de store udfordringer fra 2013, hvor det i Aarhus Kommune var hjemtagelse af forsikringer, der havde stor betydning. Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat for Danske Risikorådgivere Store udfordringer i 2013 Specialkonsulent Mads Neubert fra Københavns Kommune nævner branden på Skolen i Sydhavnen, som den største udfordring i Skolen var under opførsel, da der kort inden årsskiftet blev sat ild til skolen. Og på trods af, at byggepladsen var sikret på sædvanlig vis med hegn, videoovervågning og rundering flere gange dagligt, lykkes det alligevel ukendte gerningsmænd at sætte ild til bygningen. Vi kunne ikke sikre bygningen med fx ABA, på et tidspunkt, hvor vinduerne endnu ikke var monteret, så det har været lidt af en udfordring at sikre byggepladsen, fortæller Mads Neubert. Man har på grund af branden været nødt til at udskyde åbningen af skolen. Risikostyringskoordinator John Andersen fortæller, at i forhold til kommunens forsikringsløsning har forebyggelse af brand- og vandskader i Odense Kommune været de to største udfordringer i Brand- og vandskader er de to typer skader, som indebærer den største økonomiske risiko for kommunen, da man har en selvrisiko på 10 millioner kroner og i værste fald står over for genhusning af borgere og genetablering af bygninger, hvilket er til stor gene for de borgere, der er berørt. I Aarhus Kommune var det derimod forsikringsmæssige udfordringer, chef for løn og personale Niels Lucassen, ønsker at fremhæve. Niels Lucassen fortæller, at man i kommunen til stadighed skal sikre sig de økonomisk mest fordelagtige forsikringsløsninger, samtidig med at antallet af forsikringsskader skal reduceres. Man har en høj grad af selvforsikring og har i 2012 hjemtaget en række forsikringer, som tidligere var tegnet i private forsikringsselskaber. Forsikringerne er videreført i en intern forsikringsfond på samme vilkår og betingelser, som var gældende i det private forsikringsselskab. De foreløbige erfaringer viser, at der er en besparelse ved at hjemtage forsikringerne. Det gælder for eksempel kommunens vejansvarsforsikring. Dog har man på en række områder tegnet ekstern forsikring; katastrofeforsikring på bygning og løsøre og motorkøretøjer. Men, fortæller Niels Lucassen, i 2013 har der været relativt mange anmeldte skader på motorkøretøjer. Som følge af de mange skader har vores forsikringsselskab varslet præmiestigninger, og der er på den baggrund gennemført et nyt udbud af kommunens motorkøretøjsforsikring. Efterlyser bedre sikringsløsninger Københavns Kommune efterlyser bedre tekniske løsninger på markedet, som kan højne sikringen på f.eks. byggepladser, hvor der er begrænsninger i forhold til manglende IT, netværk, strøm mv. På baggrund af branden på Skolen i Sydhavnen, har man derfor igangsat et projekt i samarbejde med en leverandør, som har en teknisk løsning, der vil gøre det muligt at overvåge byggepladsen bedre. Vi håber, at dette kan højne sikringsniveauet, fortæller Mads Neubert. 4

6 Forebyggelse giver god mening I Odense er man i gang med at forebygge brandskader ved hjælp af forskellige sikringsløsninger, herunder installation af ABA-anlæg på kommunens folkeskoler og andre udvalgte bygninger. Man sætter også røgmeldere i nye AIA-anlæg, som kan sende en besked, hvis der opstår brand i en bygning. Der er også stor fokus på forebyggelse af vandskader i Odense Kommune. Vi har fået et eksternt firma til at gennemgå samtlige adresser, hvor der tidligere har været vandskade og/eller har en kælder, da vi ønskede at kortlægge problemets omfang. Alle ny- og ombygninger skal leve op til kommunens sikringsplaner, hvor det tydeligt er beskrevet hvilke forebyggelseselementer, der skal indbygges, fortæller John Andersen. Derudover, installerer man løbende læksikring i eksisterende bygninger i Odense Kommune. Der er fokus på forebyggelse Alle tre kommuner har fokus på forebyggelse af skader. Dette også i takt med at forsikringsselskaberne kigger nøje på kommunernes skadesstatistikker, og hvis en kommune ikke gør noget aktivt for at undgå og minimere omfanget af skader, risikerer man, at der ikke er nogen der vil byde på forsikringerne. Alternativt vil konsekvensen være meget høje præmier og selvrisici. Det nikker Niels Lucassen fra Aarhus Kommune genkendende til. I Aarhus Kommune sætter vi fokus på initiativer, som kan forebygge og minimere skader, og har besluttet at arbejde endnu mere målrettet på det sikringsmæssige område inden for bygningsområdet og motorkøretøjsområdet i Men også på områder, hvor kommunen er selvforsikret, er der til stadighed fokus på at reducere antallet af forsikringsskader. Det gælder ikke mindst arbejdsskadeområdet, hvor der er konstant fokus på at reducere antallet af arbejdsulykker, fortæller Niels Lucassen. I Odense Kommune arbejder man løbende videre med at sikre bygninger mod brand- og vandskader. Men de store fokusområder for Odense i 2014, vil ifølge John Andersen, blive arbejdet med at gøre kommunens institutioner mere attraktive og brugervenlige. Vi ønsker åbne institutioner, der kan benyttes i og uden for åbningstiden, og hvor brugere og beboerne føler ejerskab og passer på de værdier kommunen stiller til rådighed for dem. Her tænker jeg f.eks. på borde- og bænkesæt, beplantning, legepladser osv. Vi forsøger at indrette institutionerne, så de ikke fordrer til hærværk, for her skal være trygt og rart for borgere, ansatte og brugere i kommunen, fortæller John Andersen. Branden på Skolen i Sydhavnen i november sidste år var desværre så omfattende, at den ikke kan åbne som planlagt i april Trods hegn, video og vagtrundering var det alligevel muligt for ukendte gerningsmænd at bryde ind og sætte ild til skolen. Branden har desværre vist os, at de tekniske sikringsløsninger, der er på markedet ikke er tilstrækkelige til at undgå en brand, som denne. Branden har vist os, at de tekniske løsninger ikke kan stå alene og udfordringen bliver at udvikle det set-up, der skal til for at opnå en optimal sikringsløsning, fortæller Mads Neubert fra Københavns Kommune. 5

7 MARKEDSNYT ÅBNE BIBLIOTEKER ER EN STOR SUCCESS Åbne biblioteker finder indpas i flere danske byer. Her kan du se, hvordan Kolding Kommune fik mere tilfredse biblioteksgæster ved at indføre åbne biblioteker i kommunen. Af Ulrik Mak Field Sales Manager G4S ulrik_mak@dk.g4s.com Tlf: Ønske om god service til borgerne Som så mange andre kommuner stod Kolding Kommune i dilemmaet med ønsket om besparelser på den ene side og god service til borgerne på den anden. De valgte at gøre begge dele. I Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup havde bibliotekerne åbent 20 timer om ugen med bemanding. Kolding Kommune ønskede at reducere de bemandede timer og at udvide åbningstiden for alle tre biblioteker. Så de kontaktede G4S for at finde en løsning, hvor bibliotekerne kunne holde åbent uden bemanding og uden at gå på kompromis med sikkerheden. Skulle være nemt for alle Kolding Kommune havde en klar idé om, hvad de ville have. Kommunen stillede krav om, at bibliotekerne selv skulle kunne administrere teknikken, og at borgerne ikke skulle have særskilte adgangskort. Derudover skulle bibliotekerne naturligvis være sikre og trygge steder at opholde sig. Desuden var der et krav fra beredskabet om talevarsling, da mange af de besøgende er børn. Næsten ubemandede biblioteker med lange åbningstider har givet mere tilfredse biblioteksgæster i Kolding Kommune. Borgerne i Kolding Kommune kan nemt komme ind på bibliotekerne, når der ikke er personale til stede de bruger blot deres sundhedskort. G4S leverede en plug&play -biblioteksløsning, der indeholder tyverisikring, adgangskontrol, videoovervågning, brandsikring og talevarsling. Løsningen er fuldt integreret og styrer også belysning, opstart af computere osv. Sådan foregår det i praksis Når de besøgende kommer til biblioteket, kører de deres sundhedskort gennem kortlæseren, der åbner døren. Hvis det er dagens første besøgende, bliver alarmen automatisk frakoblet og lyset og computerne tændt. Inden lukketid giver talevarslingssystemet to advarsler om, at biblioteket snart lukker. Når de sidste besøgende har forladt biblioteket, bliver lyset slukket og alarmen tilkoblet. Personalet på hovedbiblioteket kan hele tiden følge med via videoovervågningen, og de besøgende kan trykke på en knap og hurtigt komme i kontakt med personalet, hvis de har brug for råd og vejledning. Resultatet er mere tilfredse biblioteksbrugere I begyndelsen var borgerne meget utilfredse med, at den personlige betjening forsvandt. Men efter kort tid forstummede de kritiske røster. Nu bruger borgerne bibliotekerne mere og siger, at de får bedre service end tidligere på grund af de længere åbningstider, der nu er udvidet fra 20 til 88 timer om ugen. Samtidig føler både børn og voksne sig trygge også selvom de er alene på biblioteket om aftenen. Og de skal blot huske deres sundhedskort for at komme ind. Med de åbne biblioteker har Kolding Kommune fået opfyldt begge ønsker om besparelser og god borgerservice. 6

8 FORENINGSNYT SIKKERHEDSNÅLEN 2014 Kære medlem Nu har du muligheden for at indstille én kandidat til modtagelse af årets Sikkerhedsnål. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på kroner. HVEM ER INDSTILLINGSBERETTIGEDE? Foreningens medlemmer kan indstille øvrige kolleger i foreningen. Herunder også repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, der er ligeværdige medlemmer af foreningen. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indstilles. KRITERIER FOR TILDELING Mere end ét af følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til årets Sikkerhedsnål: 1) Kandidaten skal have gjort noget ganske særligt og anderledes og ud over det sædvanlige i sin funktion som risikorådgiver i sin kommune eller sin virksomhed. 2) Kandidaten skal have varetaget en særlig funktion i forbindelse med foreningens arbejde dog ikke bestyrelsesarbejde. 3) Kandidaten skal mere end andre have bidraget til at udvikle risikorådgivningsområdet enten ved at: Skabe nye projekter, der enten ikke er set før, eller har givet nye og overraskende resultater nytænkning Udvikle nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver Producere ny viden som andre kan gøre nytte af På særlig vis have markeret sig i debatten i diverse medier for at bringe budskabet om aktiv risikorådgivning videre Formidle eller videreudvikle risikostyring som begreb eller idé, der har udviklet feltet. BEDØMMELSESUDVALG OG OVERRÆKKELSE Bestyrelsen udpeger et bedømmelsesudvalg bestående af et bestyrelsesmedlem og et menig medlem af foreningen. Bedømmelsesudvalget vurderer de indkomne indstillinger og indstiller en endelig beslutning til bestyrelsen. Sikkerhedsnålen bliver overrakt på foreningens Årskonference den april 2014 i Nyborg. Indstillinger sendes til foreningens sekretariat på dr@eirm.dk. Fristen for indstilling er den 1. marts

9 OPSLAGSTAVLEN DEN TRYGGE KOMMUNE INVITERER TIL KONFERENCE SKAB TRYGHED OG MERVÆRDI Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder Partnerskaber kan skabe resultater, og vi ser flere af dem. Både partnerskaber og resultater. Når partnerskaber skaber innovative resultater, skyldes det, at forskellene i interesser og tilgange gøres produktive. I de senere år er der opstået flere sådanne partnerskaber (OPP, OPI, klynger, netværk) på tværs af sektorer på en lang række samfundsvigtige områder: energi, byggeri, miljø, fødevarer, service, sundhed, transport m.v. Nogle som følge af international konkurrence, andre med afsæt i efterspørgsel, andre igen ud fra en forestilling om et innovationspotentiale. I relation til sikkerhed og tryghed findes der ikke et tilsvarende innovationsnetværk. Ikke et bredt funderet, nationalt eller regionalt partnerskab bestående af myndigheder, civilsamfund, forskning og virksomheder, der har sat sig som mål at frembringe ny viden, eksperimentere og udvikle nye produkter. TID OG STED 13. marts kl Mogens Dahl Koncertsal Snorresgade København S TILMELDINGSFRIST 18. februar PROGRAM Se programmet på dentryggekommune.dk Men der er partnerskaber i relation til sikkerhed og tryghed. De spirer frem her og der. Primært som projekter, ofte lokalt baserede og med et begrænset antal parter. Ubeskedent kan vi nævne, at Den Trygge Kommune eksempelvis har medvirket i et sådant partnerskab sammen med Københavns Vestegns Politi, Høje-Taastrup Kommune og en række lokale faggrupper i udviklingen af tryghedsnetværk i almene boligområder. Devisen har været it takes a village to prevent a crime og bygger på tilliden til, at lokalsamfund er resiliente og almindeligvis både kan og vil bidrage til deres egen tryghed uden emsighed og baseballbats. Formålet med konferencen er at give erfaringerne med nogle af disse partnerskaber videre og diskutere, om partnerskabseller netværkstanken i relation til tryghed og sikkerhed kan drives videre. At skabe tryghed og sikkerhed er et så centralt samfundsanliggende, at det må kunne samle interesse fra både civilsamfund, myndigheder, forskning og virksomheder. En central udfordring kunne f.eks. være at udvikle tiltag, der både er kriminalpræventive og tryghedsfremmende og samtidig udvikler sociale fællesskaber og attraktive og æstetiske byrum måske endog risikable byrum? Måske en sådan slags byrum i virkeligheden er den bedste forudsætning for sikkerhed og tryghed? På konferencen præsenterer vi en række inspirerende og debatskabende eksempler på partnerskaber, der virker, og vi diskuterer, hvordan vi kan komme videre med at skabe problemløsende og profitable partnerskaber. 8

10 OPSLAGSTAVLEN NETVÆRKSDAG 2014 Contea inviterer til netværksseminar for 5. år i træk. Vi kan igen i år tilbyde et alsidigt program, med specialister der kommer med gode tidsrelevante eksempler, fra hverdagen indenfor risikostyring, søpassageransvar, arbejdsskade, rejseforsikring og sundhedsforsikring. Der bliver ligeledes, som altid, mulighed for at netværke med kollegaer fra andre kommuner, regioner og leverandører. Dagen afholdes: torsdag den 13. marts 2014 på: Hotel Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Målgruppen er i år forsikringsansvarlige, risikorådgivere, ansatte indenfor HR og arbejdsskadebehandling. Alle kommuner og regioner, samt leverandører til kommuner og regioner er velkomne til netværksdagen. Der er dog et begrænset antal pladser på 2 personer fra hver leverandør. Pris pr. deltager: 895 kr. Tilmelding: Julie Melin: jme@contea.dk tilmeldingsfrist den 3. februar Vi håber at dagen vil være til inspiration for dig og glæder os meget til at se dig. Læs programmet på Danske Risikorådgiveres hjemmeside under aktiviteter. 9

11 OPSLAGSTAVELEN SE VORES NYE BILLEDARKIV PÅ HJEMMESIDEN. Der ligger nu billeder fra Temadagen 2013 SÆT KRYDS I KALENDEREN Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference bliver afholdt den april 2014 RISIKOKOORDINATOR TIL ALBERTSLUND KOMMUNE Har du lyst til at arbejde med risikostyring i en kommune med højt til loftet, hvor du vil kunne være med til at forme og udvikle hele risikostyringsområdet så er dette lige stillingen for dig. Læs hele stillingsopslaget på Danske Risikorådgiveres hjemmeside 10

12 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE