NOTAT: Status på folkeskolereformen i Roskilde Kommune januar februar 2017 INDHOLD: Dette notat indeholder en kort opsamling på:

Transkript

1 Skole og Børnesekretariatet Sagsnr Brevid Ref. HOP Dir. tlf NOTAT: Status på folkeskolereformen i Roskilde Kommune januar februar 2017 INDHOLD: Dette notat indeholder en kort opsamling på: - Skolereformens nationale mål og resultatmål - Folkeskolereformudvalgets mål og anbefalinger - Herudover indeholder notatet kort opsamling på følgende punkter: - Kvalitetsrapportens resultater (side 2) - En længere og mere varieret skoledag (side 3) - Motion og bevægelse (side 3) - Faglig fordybelse og lektiehjælp (side 4) - Lærer og pædagogsamarbejdet (side 4) - Åben Skole (side 5) - IT og digitalisering (side 6) - Fysiske læringsmiljøer (side 6) - Bedre udskoling og overgange (side 9) - Obligatoriske valgfag i klasse (side 9) - EUD10 Roskilde (side 10) - Overgange til ungdomsuddannelserne (side 10) - Kompetenceudvikling (side 10) - Kompetenceløft til lærere, pædagogiske medarbejdere og ledere (side 10) Skolereformens nationale mål og resultatmål De tre nationale mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3) Elevernes trivsel skal øges.

2 Side2/11 Ambitionen er, at eleverne skal kunne det samme i 8. klasse som de ved reformens start kunne i 9. klasse. De tre mål skal opfyldes ved bl.a. en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring, og med et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Folkeskolereformudvalgets mål og anbefalinger I udmøntningen af reformen har forvaltningen fulgt Folkeskolereformudvalgets målsætninger og anbefalinger, som er godkendt af byrådet. Anbefalingerne handler om målsætninger i skolepolitikken, principper for Åben Skole, strategi for sammenhængende overgange og vellykket brobygning samt strategi for at mindske betydningen af social baggrund. Status: Kvalitetsrapportens resultater Målene følges årligt via nationale tests og trivselsmåling, der offentliggøres i den lovpligtige kvalitetsrapport. Rapporten for 2015/16 behandles på Skole- og Børneudvalget den 31. januar 2017 og skal godkendes af byrådet inden 1. marts. Kvalitetsrapporten indeholder resultater i forhold til det faglige, trivsel, inklusion og overgang til ungdomsuddannelse (95 % målsætningen). Generelt placerer Roskilde Kommune sig over landsgennemsnittet på alle parametre for elevernes faglighed og trivsel, hvilket også må forventes med et stærkere elevgrundlag end landsgennemsnittet, altså en høj socioøkonomisk reference. Roskilde Kommunes 9. klasse elever kom ud med et gennemsnit på 7,5 i afgangsprøverne i 2015/16 i forhold til det nationale gennemsnit på 7,0. Det er en lille tilbagegang i forhold til skoleåret 2014/15, hvor Roskilde Kommunes elever faktisk var sprunget hele 0,5 procentpoint op ad stigen til et gennemsnit på 7,9, mens det nationale gennemsnit landede på 7,0. Vi har alle forudsætninger for at være blandt de bedste i Danmark. Derfor har byrådet sat et politisk mål om at være i top ti, og det overholder vi med de nye tal kun lige med en delt 10. plads. Nu handler det om at komme tættere på tallene for den enkelte skole og mere i dybden i en dialog med skolen om, hvordan den kan forbedre sine resultater, så kommunen samlet vil præstere bedre ved næste måling. Andelen af 9. klasse elever med mindst 2 i både dansk og matematik er fortsat høj i Roskilde Kommune 93,7 % i 2015/16, sammenholdt med et landsgennemsnit på 88,6 % (Kvalitetsrapportens tal). For begge tals vedkommende er der tale om et lille fald (ca. 1 %) fra skoleåret før. Roskilde Kommunes folkeskoler ligger uændret højt når det gælder både elevernes sociale og faglige trivsel. Med hensyn til elevernes faglige trivsel ligger kommunen også i top ti i 2015/16. Faglig trivsel handler om elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og evne til at løse problemer. Kommunens investering i lærernes efteruddannelse har hævet kompetencedækningen i forhold til, hvor stor en del af fagtimerne, som undervises af relevant uddannet personale (linjefag eller tilsvarende erhvervet kompetence). Dog er den med 81,0 % stadig lavere end det nationale niveau på 83,1 %. Kommunens efteruddannelsesplan er endnu ikke slået fuldt igennem, men der er stadig en målsætning om i 2019 at bringe kompetencedækningen op på 100 %, et år før regeringens målsætning.

3 Side3/11 Nationalt inklusionsmål: At maksimalt 4 % af eleverne undervises i særlige tilbud. Kommunalt mål: At maksimalt 3 % af eleverne undervises i særlige tilbud. Resultat: Med 3,5 % af eleverne undervist i særlige tilbud har Roskilde Kommune i en række år opfyldt det nationale mål, men har i den samme årrække haft svært ved at komme tættere på det kommunale mål. 91,0 % af eleverne fra kommunens skoler er femten måneder efter endt grundskole i gang med en ungdomsuddannelse, landsgennemsnittet er på 86,3 %. Der sker et vist frafald, og seks år efter endt grundskole forventes ud fra Undervisningsministeriets beregninger 80,5 % af have fuldført en ungdomsuddannelse, landsgennemsnittet er her 77 %. Der er altså både kommunalt og nationalt et stykke vej til den landspolitiske målsætning om, at 95 % af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En længere og mere varieret skoledag Reformen medførte krav om en længere og mere varieret skoledag, øget undervisningstid, nye og mere varierede undervisningsformer, flere fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning. Det skal styrke den faglige fordybelse og give mulighed for at arbejde med elementer som faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Skoledagen er blevet længere med en gennemsnitlig uge på 30 timer for 0-3. klasse, 33 timer for klasse og 35 timer for klasse. Intentionen med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl for de mindste elever, ca. kl (en dag til 15) for de mellemste elever og kl for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. - I Roskilde Kommune har alle elever i indskolingen fri klokken På mellemtrinnet er der på de fleste skoler en dag eller to om ugen, hvor eleverne har fri ved 15-tiden. - I udskolingen har de fleste elever en dag eller to om ugen fri ved tiden. På en enkelt skole har eleverne én dag fri klokken Der er lokale variationer, der fx kan afhænge af projekter eller valgfag, som på grund af samarbejde med andre i perioder kan slutte ved tiden og aldrig senere end klokken Andre begrundelser er konfirmationsforberedelse, begrænsning i adgang til faglokaler og for enkelte skoler faste afgangstider for skolebussen. Byrådet har vedtaget en procedure for at konvertere timer fra understøttende undervisning til at etablere to-voksenordning i op til to timer om ugen. Kompetencen til at beslutte dette er skolebestyrelsens, når det kan afholdes indenfor skolens eget budget. Kræver afgørelsen tilskud fra den pulje på 2,5 mio. kr., der er afsat, skal det godkendes af Skole og Børneudvalget. Motion og bevægelse Alle klassetrin skal have motion og bevægelse svarende til 45 min dagligt i løbet af den længere og varieret skoledag. Det kan både være i faget idræt og i den understøttende undervisning. Det kan være sekvenser eller aktiviteter med foreninger mv. Det kan også være at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.

4 Side4/11 Roskilde Kommunes skoler tilrettelægger skoledagene med motion og bevægelse i den understøttende undervisning, i den fagopdelte undervisning og i idrætsundervisningen. Når motion og bevægelse er integreret i den fagopdelte undervisning, ligger ansvaret og koordineringen i medarbejderteams. Enkelte skoler har bevægelseskoordinatorer, som vejleder og inspirerer kolleger i at integrere bevægelse i forhold til fagenes læringsmål. Et eksempel: På Hedegaardenes Skole planlægger et team ved skoleårets start bevægelse som en del af den fagopdelte undervisning og beskriver aktiviteterne knyttet til læringsmålene i teamets årsplan. I dette planlægningsarbejde har skolens bevægelsesudvalg samlet inspiration til bevægelseselementer indenfor de forskellige fag. Fx er der dette skoleår malet store taltavler og koordinatsystemer i skolegården, som de ældste klassetrin benytter i matematikundervisningen. Store terninger kastes og eleverne bevæger sig fysisk på taltavlen og i koordinatsystemet alt efter værdien af kastet. I engelskundervisningen integreres bevægelse fx i ordbingo stafetter, hvor eleverne i hold kæmper om at få pladen fuld ved at lægge store puslespilsbrikker på de rigtige pladser, alt efter match af ord og billede. Skolens ledelse har udviklingssamtaler med teamet om arbejdet med at integrere bevægelse i den fagopdelte undervisning. Eleverne udtrykker glæde ved bevægelse som et integreret element i undervisning. Det bidrager til variation i arbejdet med læringsmålene. Faglig fordybelse og lektiehjælp Den obligatoriske faglige fordybelse og lektiehjælp skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolernes tilrettelæggelse af faglig fordybelse og lektiehjælp kan grupperes således: - Tre skoler er lektiefrie (Gadstrup, Peder Syv og Trekroner), hvilket betyder, at de udelukkende opererer med faglig fordybelse som kaldes fordybelsestimer eller studietid. - Nogle skoler har integreret faglig fordybelse og lektiehjælp i de fagopdelte timer, fx Absalon (dog ikke alle årgange) og Peder Syv. - Andre skoler har integreret det i den understøttende undervisning. - Flere skoler har placeret timerne parallelt på årgangen. - En del af skolerne har faglig fordybelse og lektiehjælp i de sidste timer på dagen. - På to tredjedele af skolerne er det udelukkende lærere der forestår faglig fordybelse og lektiehjælp eller den understøttende undervisning. - På den sidste tredjedel af skolerne løser lærere og pædagogerne opgaven i fællesskab, hvor pædagogerne primært deltager i indskolingen. Lærer- og pædagogsamarbejdet Skolerne har fælles ledelse af skole og SFO. Generelt indgår SFO ens pædagoger i større omfang i indskolingen, klubbens pædagoger i mindre omfang på mellemtrinnet og sjældent i udskolingen.

5 Side5/11 I indskolingen varetager pædagogerne % af den understøttende undervisning, fx bevægelses- og trivselsaktiviteter. Herudover indgår de i to-voksenordningerne fra 7 14 timer ugentligt per pædagog, afhængig af opgaver i den understøttende undervisning. På flere skoler indgår pædagogerne i pausetilsynet og står for særlige aktiviteter for at fremme elevernes trivsel og overgangene mellem de faglige moduler. Pædagogerne indgår i klasseteamene på lige fod med lærerne. På mellemtrinnet varetager pædagogerne primært dele af den understøttende undervisning med fokus på trivselsopgaver og specifikke AKT-opgaver (Adfærd Kontakt Trivsel). De indgår i begrænset udstrækning i tovoksenordninger, typisk i kreative fag som håndværk/design, madkundskab og idræt. Klubpædagogerne indgår samlet fra 8-30 timer ugentligt, alt efter samarbejdsopgaver og skolestørrelse. Samarbejdet aftales på jævnlige møder. I udskolingen indgår pædagoger i meget begrænset omfang og primært til specifikke AKT-opgaver vedrørende enkelte elever. Åben Skole Åben Skole betyder, at folkeskolerne skal åbne sig mere og indgå samarbejde med lokale aktører udenfor skolen. For at understøtte brobygningen mellem skoler og samfund og sætte et højt ambitionsniveau for børnene har byrådet besluttet, at der skal arbejdes ud fra disse principper: Alle samarbejdsforløb skal forholde sig til byrådets vision og målsætninger for fremtidens folkeskole. Alle skoler afprøver længerevarende samarbejdsforløb. Der skal være klare samarbejdsaftaler mellem skoler og eksterne aktører. Og skolerne skal samarbejde om længerevarende forløb. Skole- og Børneudvalget besluttede i efteråret 2014 at hjælpe samarbejdet på vej med en ny fælles elektronisk platform for Åben Skole aktiviteter: Der er knap 100 aktiviteter til skolerne indenfor temaerne humanistiske fag, praktiske og musiske fag, naturfag og de obligatoriske emner for folkeskolen. Aktørerne er kulturinstitutioner, idrætsforeninger, erhvervslivet, bibliotekerne, Ungdomsskolen og udeskolen på Boserupgård Naturcenter. Der er behov for flere Åben Skole samarbejder, særligt med erhvervslivet. Afdelingerne Skole og Klub og Erhverv arbejder nu på at skabe nye kontakter til virksomheder, som kunne tænkes at indgå i et Åben Skole samarbejde. Målet er, at alle skoler inden sommerferien 2017 samarbejder med minimum én erhvervsvirksomhed om læringsforløb for udskolingseleverne (7. 9. klasse). Åben skole samarbejder:

6 Side6/11 IT og digitalisering Brugerportalsinitiativet (BPI) som er en aftale mellem KL og regeringen medfører følgende på skoleområdet i Roskilde Kommune: - Læringsplatforme: Alle skoler er ved at implementere Min Uddannelse og der er iværksat implementeringsplan og kompetenceudvikling. - Digitale læremidler: Roskildepakken er etableret og sikrer at alle fag og skoler har adgang til digitale læremidler. Skolerne tilkøber ligeledes digitale læremidler. - Samarbejdsplatform: Skole- og dagtilbudsområdet har tilsluttet sig aftale om at indføre portalen Aula, når denne er udviklet og klar til implementering. De fleste kommuner har tilsluttet sig på skoleområdet. - IT udstyr: Alle elever har her fra foråret 2017 en personlig ipad (0.-3. klasse) eller PC ( klasse) til undervisningen, samlet investering på ca. 35 mio. kr. Der udarbejdes en strategi for digitalisering, gældende fra august 2017, i løbet af foråret. Fysiske læringsmiljøer Strategi for skolerenovering er vedtaget i byrådet den 27. maj Det er en tiårig renoveringsplan for skolerne, som samlet beløber sig til 318 mio. kr. (20 mio. kr. heraf er skolernes egne og bruges til indvendig vedligeholdelse i forbindelse med renoveringerne). Skolerne har fået renoveret, moderniseret og fremtidssikret fysiske læringsmiljøer.

7 Side7/11 Fagene Håndværk og design og Madkundskab er indført med Folkeskolereformen og erstatter tidligere håndværksfag som sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. De rummer nye mål og stiller en række nye og anderledes krav til underviserne og til lokalerne. Status er: Skole- og Børneudvalget vedtog den 1. december 2015 det videre arbejde med den strategiske skolerenovering, herunder en prioritering i forhold til indeklimaforhold. Denne opdatering af strategi for skolerenovering giver et overblik over hvilke faglokaler, der er færdigrenoveret og tidsplanen for de resterende faglokaler. Derudover fremgår planen for renovering af ventilation og udvendig vedligeholdelse. De anslåede beløb til finansiering af strategien over de kommende 10 år fordeler sig således: Central vedligehold., reserveret til skole Decentral vedligeholdelse Anlægsbevilling Øvrige læringsmiljøer og ventilation 15 mio.kr. 15 mio.kr. 15 mio.kr. 15 mio. kr. 15 mio. kr. 15 mio.kr. 15 mio. kr. 15 mio. kr. 15 mio. kr. 15 mio. kr. 2 mio.kr. 2 mio.kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. 10 mio.kr. 10 mio.kr. 10 mio.kr. 10 mio.kr. 10 mio.kr. 10 mio.kr. 10 mio. kr. 10 mio. kr. 10 mio. kr. 10 mio.kr. Tillægsbevilling Faglokaler 16 mio.kr. 16 mio.kr 16 mio.kr.. Faglokaler Renovering af skolernes faglokaler er gennemført på baggrund af Ejendommes bygningssyn og gennemgang af den enkelte skole. Ikke alle skoler havde et renoveringsbehov i forhold til faglokaler. Efterfølgende tabel viser status på renoveringen af nedslidte og udtjente faglokaler på de skoler, der er omfattet af denne bevilling. Øvrige faglokaler på de nævnte skoler vurderes at være tidssvarende.

8 Side8/11 Renovering af nedslidte og udtjente faglokaler Skolekøkken Fysik Biologi Idræt Dåstrup I gang I gang 2017 Lynghøj Lindebjerg I gang - - Gadstrup I gang I gang - Østervang Jyllinge I gang I gang - Peder Syv Himmelev - - Absalon I gang I gang 2017 Sct. Jørgen - I gang I gang Tjørnegård Vindinge Derudover er der etableret håndværk og design på Østervangsskolen og Lynghøjskolen. Øvrige nødvendige renoveringer af håndværk og design lokaler udføres fra 2017 og frem. Efterfølgende tabel præsenterer rækkefølgen af skoler efter behov for renovering af ventilation og prioriteret efter øvrige behov for lokaleoptimering og udvendig vedligeholdelse. Prioritering af rækkefølge af skoler udfra ventilationsbehov i årene Skole Ventilation Anslået udgift til Hedegårdene Lynghøj Vindinge Peder Syv Utilstrækkeligt naturligt aftræk Væsentlig overskridelse af CO2 værdier Væsentlig overskridelse af CO2 værdier Væsentlig overskridelse af CO2 værdier ventilation Udvendigt vedligehold og renovering af tag ifm. ventilation Madkundskab: Renovering af skolekøkkenerne er afsluttet på alle skoler. Faglokaler til fysik og biologi færdigrenoveres, så alle skoler er færdige i starten af Håndværk og Design: Østervangsskolen og Lindebjergskolen er færdigrenoverede. Ikke alle skoler har behov for denne renovering, men de skoler, der har, kommer efter tur igennem den i 2017 og evt Idrætsfaciliteterne kommer også for tur i I alt 6 mio. kr. 10 mio. kr. 16 mio. kr. 4 mio. kr. 8 mio. kr. 12 mio. kr. 5 mio. kr. 10 mio. kr. 15 mio. kr. 12 mio. kr. 5 mio. kr. 17 mio. kr. Øvrige læringsmiljøer og akut vedligehold 21 mio. kr. 27 mio. kr. 33 mio. kr. 60 mio. kr. 21 mio. kr.

9 Side9/11 Ventilation m.m.: fire skoler har fået renoveret ventilation og klimaskærm, flere skoler følger. Bedre udskoling og overgange I forlængelse af Udvalget for Folkeskolereformens strategi for overgange og brobygning, som byrådet har tiltrådt, er der arbejdet med længerevarende sammenhængende forløb i overgangene mellem dagtilbud til skole, skole til SFO/ klub samt øvrige fritidstilbud, og mellem udskoling og ungdomsuddannelserne. Hovedstrategien er baseret på fælles værdier som fælles læringsbegreb, vi deler viden og lærer af hinanden samt fælles faglige evidensbaserede metoder. For udskolingens vedkommende kan følgende initiativer nævnes: Udvikling af bedre Uddannelsesparathedsvurderinger - kvalitetssikring af skolernes og UUs arbejde med vurderinger af elevernes uddannelsesparathed på 8. og 9. klassetrin. Målrettede indsatser for de ikke uddannelsesparate elever i foråret 2017 på både 8. og 9. klassetrin og på tværs af skoler, således at eleverne bliver uddannelsesparate. Co-pilot ordning for udvalgte elever i 9. klasse, der ikke er uddannelsesparate. En Co-pilot (professionel voksen med relation til eleven) støtter eleven i overgangen til 10. klasse eller ungdomsuddannelse og efterfølgende fastholdelse på uddannelsen. Fire skoler har i alt 19 elever med en Co-pilot. Yderligere to skoler ønsker at deltage i projektet primo Vejen til jobbet på 8. og 9. klassetrin på 9 skoler i 2016 og Indsatsen skal gøre eleverne mere bevidste om deres muligheder. Undervisere fra Roskilde Handelsskole og Roskilde Tekniske Skole gennemfører i samarbejde med UU-Roskilde læringsforløb om ansøgninger, cv, jobsamtale og personlig fremtoning samt om produktion af video. Obligatoriske valgfag i klasse. Med skolereformen blev valgfag obligatorisk i hele udskolingen. Målet med valgfag er at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation. Skolerne i Roskilde Kommune udbyder en bred vifte af valgfag. Både fag, hvis mål er beskrevet af Undervisningsministeriet, og fag, der er udviklet lokalt og godkendt af Skole- og Børneudvalget. Skolerne har lokale samarbejder om valgfag. En del valgfag afvikles i samarbejde med eksterne aktører, herunder Ungdomsskolen erhvervsskolerne. Eksempler: Matematik, Spansk, Fisk og fjord, Innovation lab (Absalon). Kinesisk, Science, Friluftsliv (Baunehøj). Billedkunst, Forlaget, Trænerspiren (Dåstrup/Peder Syv). English and American Cooking, 3D/Byg dit eget univers (Gadstrup). Idræt, IT, Krea (Hedegaardene). Psykologi og filosofi, Drama, Breaking News (Himmelev). Filmkundskab, Mad og muskler, Faglig fordybelse (Jyllinge). Film/medier, Adventurespil/udeliv, Billedkunst (Klostermarken). Idræt og karate, Presse, Kunstværksted (Lindebjerg). Musik, Konkurrenceidræt, Madkundskab (Margrethe). Frivillighed og medborgerskab, Design og sy, Engelsk drama (Lynghøj/Tjørnen). Musical, Super

10 Side10/11 English, Fysik/kemi (Sct. Jørgen). Global Perspective, Kemi i køkkenet, Digital foto (Trekroner). Musik, Drama (Vindinge). Klar til idrætsprøve, Historie (krig), Succes for teens (Østervang). EUD10 Roskilde Roskilde Kommune samarbejder om den nye erhvervsrettede 10. klasse EUD10 med Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole, SOSU Sjælland og ZBC Slagteriskolen. Eud10 er målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse men ikke opfylder adgangskrav eller er usikre på, om det er det rette valg. Eleverne har de obligatoriske 10. klasses fag hos Tiendeklasse Centeret (TCR) i 25 uger, og er på erhvervsskolerne i 15 uger. Roskilde Kommune og erhvervsskolerne tilbyder også fra skoleåret 2017/18 en model som er målrettet de fagligt stærke elever. Her får eleverne dels den obligatoriske del af 10. klasse og dels Grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne. Overgange til ungdomsuddannelserne Roskilde Campus afholder workshops for undervisere i folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Overgange i Dansk, Overgange i Matematik og Overgange i Naturfag. Undervisere sparrer og drøfter udvalgte faglige emner i netværk, der også besøger hinanden på skolerne. Større kendskab til og forståelse for hinandens faglige mål og metoder på tværs af uddannelsesniveauer skal lette overgangen for eleverne. I alt 132 undervisere deltager i skoleåret 2016/17, heraf 73 fra folkeskolerne. Som udløber af Overgange i Naturfag har Roskilde Kommune i samarbejde med RUC og uddannelsesinstitutionerne afholdt Roskilde Naturvidenskabsfestival i september 2016 med 83 naturfaglige forløb til klasser i udskolingen. I alt 1513 elever deltog. Kompetenceudvikling Folkeskolereformen har medført øget fokus på kompetenceudvikling for både medarbejdere og ledelser. Inden 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende kompetence via efteruddannelse med videre. Målsætningen er skrevet ind i loven og gælder alle fag og alle klassetrin. I Roskilde Kommune har vi gennemført kompetenceløft for lærere og pædagoger samt skoleledelse som beskrevet nedenfor. Kompetenceløft til lærere Roskilde Kommune har vedtaget en 4-årig implementeringsplan frem mod målet i 2020, hvor fire linjefag udbydes hvert år til lærernes efteruddannelse. Endvidere har lærere mulighed for at få godkendt deres kompetencer i de samme fag, som de har opnået på anden vis. Som det fremgår af kvalitetsrapporten 2015/16 ligger Roskilde Kommune under landsgennemsnittet ift andelen af timer, der gennemføres af linjefagsuddannede. Dette arbejdes der med i implementeringsplanen, så målet nås senest i 2020 om, at alle timer gennemføres af linjefagsuddannede.

11 Side11/11 I gennemførte 73 lærere efteruddannelsen i dansk, matematik, engelsk og natur/teknologi. 109 fik godkendt deres selverhvervede kompetencer i fagene. I fagene historie, kristendomskundskab, idræt og håndværk/design er der i 2016/17 startet 56 lærere. I de samme fag har 37 fået godkendt selverhvervede kompetencer. Kompetenceløft til pædagogiske medarbejdere Omkring 250 pædagogiske medarbejdere i SFO og klub har i 2015 været igennem et kompetenceforløb, som kvalificerer dem til at arbejde med læringsmålsætninger, så de er rustede til indgå i samarbejdet på skolerne. I 2016/17 har næsten alle SFOer og klubber taget imod et sparringsforløb om at optimere og implementere værktøjer fra kompetenceforløbet. Kompetenceløft til skoleledelser Alle skoleledelsesteams har siden 2014 deltaget i kompetenceudvikling om læringsledelse med fokus på elevernes læringsudbytte. De deltager også alle i Program for Læringsledelses kompetenceudvikling, et samarbejde med forskere på bl.a. Aalborg Universitet. I skoleåret arbejder 13 skoler med særlig målrettet fokus på udvalgte ledelsesområder, med ekstern konsulent tilknyttet. Det er områder som a) Design for systematisk og kollektiv opfølgning på skolens målarbejde, b) Planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske arrangementer og indsatser, c) Rolleafklaring og fordeling ml. ledelsesteamet og vejledere, d) Ledelsesteamets læringsledelse af vejledere og e) Vejledning af skolens teams planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske indsatser og aktionslæringsforløb.