Sprognævnet. Giver engelske lån forståelsesproblemer når der kommunikeres på tværs af generationerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprognævnet. Giver engelske lån forståelsesproblemer når der kommunikeres på tværs af generationerne?"

Transkript

1 ... cv.c E C1I u C1I "'C..:::t -"""' 0 0 N tidsskrift sb., -e~, -~1, ~.:i" : x t1. d SS k ft el tidsskrifts Ir r1 -. skrift(s )artikel. tidsstempling 5 J., - Sprognævnet Bruger unge flere engelsl<e lån end andre generationer? Af Marianne Rathje "De unge spækker deres tale med engelske brokker [... ) Den ældre ligger kun i ringe grad under for den angloamerikanske fortryllelse og ved, at man klarede sig glimrende før i tiden uden alle disse smarte engelske ord." Sådan beskriver Lars Brink i artiklen Kommunikationsproblemer mellem generationer (2000} mange ældres opfattelse af unges brug af engelske lån. De unge har mange engelske lån i deres sprog, det har de ældre ikke, og dette giver kommunikationsproblemer mellem generationerne. I sin artikel formulerer Brink sandsynligvis en forestilling som mange - ikke bare ældre - har. Denne artikel vil prøve at undersøge sagen: Er det rigtigt at de unge bruger flere engelske lån i deres tale end ældre gør? Giver engelske lån forståelsesproblemer når der kommunikeres på tværs af generationerne? Svaret på det første spørgsmål er "ja, men... ",og svaret på det andet spørgsmål er "ner - uddybning følger nedenfor. Hvad er "engelske lån"? Ord og udtryk som vi i dansk har lånt fra engelsk, kan kaldes engelske lån, og definitionen på et engelsk lån i denne artikel er: Direkte lån, dvs. ord som bruges i dansk i samme form som på engelsk, fx deadline. Det er altså ikke oversatte lån som fx arbejdsfrokost (fra engelsk working lunch}. Selvom de direkte lån har bevaret deres oprindelige form, kan de evt. være tilpasset det danske sprogsystem i bøjning (fx internettet}, stavning {fx tjek), udtale {fx weekend >

2 udtalt [vigænd]) eller pga. afledning (fx start, sb., der er en senere afledning af det lånte verbum starte). Ud over at være direkte lån skal de engelske lån være indlånt i dansk efter 1850, og navne (proprier) regnes i artiklen her ikke for engelske lån. Herudover skal der være tale om enkelte engelske ord eller udtryk i en dansk ytring for at det er talt med som engelske lån: Kodeskift, dvs. hele sætninger eller sætningslignende engelske elementer, er ikke talt med som engelske lån. Til at fastslå et ord eller udtryks etymologi (dvs. om det er indlånt fra engelsk) og date ring (dvs. om det er indlånt efter 1850) har jeg anvendt følgende kilder: Ordbog over det danske Sprog (ODS), Supplement til Ordbog over det da11ske Sprog (ODS-S), Pia Jarvads Nye ord og Den Danske Ordbog (DDO). Der findes dog eksempler i data på lån der ikke findes i disse ordbøger. Jeg har i sådanne tilfælde forsøgt at få lånene dateret ud fra Sprognævnels ordsamling eller regnet dem for at være engelske citatord, dvs. ord og udtryk som fungerer som om man citerer fra et andet sprog, fx l1011ey (som altså (endnu) ikke er et etableret lån i dansk). Undersøgelsens data De data jeg har undersøgt for engelske lån, består af 24 samtaler - altså talesprogsdata. Data er indsamlet i forbindelse med min ph.d.-afhandling om samtaleforskelle i tre forskellige generationer. De 24 samtaler er optaget i og varer ca. Vi time hver. Det er kvinder fra københavnsområdet der snakker sammen to og to på en cafe. Kvinderne kendte ikke hinanden i forvejen. De 24 deltagende kvinder har tre forskellige aldre: De unge er år, de midaldrende er år, og de ældre er år. Kvinderne deltager hver i to samtaler en samtale med en på deres egen alder, og en samtale med en der har en anden alder end de selv. Således er halvdelen af samtalerne med samtaledeltagere fra samme generation, og den anden halvdel er med samtaledeltagere der tilhører hver sin generation, De unge bruger flest engelske lån De engelske lån udgør i data samlet set 0,6 % af det samlede antal ord, og de unge er den generation der bruger flest engelske lån. De unges engelske lån udgør 1,17 % af det sam lede antal ord de unge bruger. Til sammen ligning udgør de midaldrendes engelske lån 0,56 % og de ældres 0,14 % af generationens samlede antal ord: Unge Midaldrende Ældre Lån i alt 580 ord 309 ord BO ord (antal ord) lo af gene rationens l.17 % 0,56% 0,14% samlede antal ord Tabel 1: Oversigt over antal anvendte lån (fordelt på ord) i de tre generationer. De unge er også den generation der bruger flest forskellige slags engelske lån: De unges samlede antal engelske lån er fordelt på 85 forskellige ord og udtryk, de midaldrendes er fordelt på 59 forskellige ord og udtryk, og de ældres på 37 forskellige ord og udtryk. Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 de,ember

3 Okay er det hyppigste lån Selvom de unge er den generation der bruger flest forskellige lån, er der dog visse ord de bruger forholdsmæssigt mange gange. Især ordet okay bruges flittigt af de unge: Unge Midaldrende Ældre I. okay 393 gange 1. okay 188 gange 1. okay starte starte starte 9 3.job start (sb.) IO 3.job 8 4. smart 8 4.job 7 4. guide" (sb.) 4 5. start (sb.) 7 5. weekend 6 5. start (sb.) 3 radio 3 bowling 3 handicappet 3 cykle 3 Tabel 2: Top-5 over generationernes hyppigst anvendte engelske lån (fordelt på opslagsord). En* markerer at der er tale om et nyt lån, dvs. et ord der i dansk er lånt fra engelsk senere end Okay er det hyppigste lån i alle tre generatio ner, men i den unge informantgruppe udgør okay hele 68,5 % af gruppens samlede antal lån. De midaldrendes brug af okay udgør 60,8 % af gruppens samlede antal lån, og 21,5 % af de ældres. Det er altså især pga. okay at de unges lån adskiller sig fra de øvrige to generationers lån. Fraregner man okay fra de unges samlede antal lån, udgør de engelske lån i denne aldersgruppe kun 0,38 % af de unges samlede antal ord - mod l,17 % når man medregner okay (se figur l nedenfor). Fraregner man på samme måde okay fra de to øvrige generationers samlede antal lån, udgør de engelske lån hhv. 0,22 % af de mid aldrendes lån (mod 0,56 % med okay) og 0,11 % af de ældres lån (mod 0,14 % med okay). \1111 ~ d Ældre Figur 1: Procentvis fordeling af det samlede antal lån i de tre generationer - fordelt på hhv. antal lån INKL. okay (lyse søjler) og lån EKSKL. okay (mørke søjler). De unge ville således stadig have flest lån selvom okay blev fraregnet, men slet ikke i samme grad. Okay er altså en væsentlig årsag til at de unge har mange lån sammenlignet med de øvrige generationer. > Nyt fra Sprognævnet 2007/ 4 december 3

4 Gamle lån i nye munde De engelske lån er delt op i nye og gamle lån. Gamle lån er lån der kan dateres i dansk til et tidspunkt mellem 1850 og 1945, og nye lån er lån som kan dateres i dansk til et tidspunkt efter 1945, dvs. er indlånt efter anden verdenskrig, hvor påvirkningen fra engelsk for alvor satte ind i dansk og de øvrige nordiske sprog. Af alle lån i artiklens data består 86,7 % af gamle lån, og 13,3 % består af nye lån. Så det er altså i vid udtrækning generelt gamle lån der bruges. Overraskende nok er det den ældre generation der bruger flest nye lån: De ældres lån består af 17,5 % nye lån hvorimod de unges og midaldrendes lån består af hhv. 13,5 % og 12 % nye lån: Unge Midaldrende Ældre Gamle lån 86,5% 88 % 82,5 % - Nye lån 13,5 % 12 % 17,5% Tabel 3: Procentvis fordeling af antal gamle og nye lån I de tre generationer. De ældre er også den eneste aldersgruppe der har nye lån på deres top-5-liste, nemlig ordet guide, (se tabel 2 ovenfor, hvor de nye lån er markeret med ). Dette resultat kan dog hænge sammen med at de ældre ikke bruger hvert ord eller udtryk ret mange gange. Resultatet er igen forsøgt udregnet på en sådan måde at okays dominans tages i belragtnlng: Okay er i ODS-S dateret til 1924, dvs. al det i denne artikel regnes for et garn melt lån. De unges høje antal af gamle lån kan dermed hænge sammen med de unges flittige brug af okay. Sammenligner man de tre generationers forskellige slags ord og udtryk for om de er hhv. nye eller gamle, dvs. ikke hvor mange gange de bruger dem, men hvor mange forskellige slags de bruger, får man da også et andet billede end det ovenstående {tabel 3) der var en beregning af det samlede antal lån: I Unge Midaldrende Ældre I ~ Gamle lån 42,4 % 52,5 % 67,6 % I Nye lån 57,6 % 47,5 % 32,4% Tabel 4: Procentvis fordeling af forskellige slags gamle og nye lån i de tre generationer. I en sådan udregning - af forskellige slags lån istf. antallet af lån - viser det sig at de unges lån overvejende er nye {57,6 %}, i modsætning til de to øvrige generationer hvis nye lån udgør hhv. 47,5 % og 32,4 % of alle generatio nens lån. Alt efter hvordan man gør anvendelsen af nye og gamle lån op, kan to forskel lige generationelle billeder altså tegne sig: Ser man på det samlede antal af lån, bruger de ældre flest nye lån, og ser man på antallet af forskellige lån, bruger de unge tiest nye lån. Forståelsesproblemer mellem generationerne? Tidligere undersøgelser af data har vist at der i data generelt, og sandsynligvis imod manges forventning, ikke er flere forståelsesproblemer mellem generationerne end der er i11- de11 for generationerne. Jeg har i tillæg hertil gennemset de forståelsesproblemer mellem generationerne der trods alt er i data, for at kunne bestemme i hvilken udstrækning kil den til forståelsesproblemerne kan lokaliseres til engelske lån, og det viser sig at kun i et tilfælde kan man henføre forståelsesproble 4 Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december

5 mer mellem generationerne til et engelsk lån, altså hvor en informant fra en ældre genera tion ikke forstår den yngre informant pga. et engelsk lån. I dette enkeltstående tilfælde introducerer en midaldrende kvinde (43 år) begrebet step over for en ældre dame (76 år): Den midaldrende bruger ordet step i betydningen 'kortform af steptræning, dvs. hård fysisk træning hvor øvelserne består i hurtigt og på forskellige måder at træde op og ned fra en lav bænk' (DDO). Den ældre er usikker på hvordan dette ord skal forstås: Step kan også være en 'dans hvor danserne frembringer klikkende lyde vha. hurtige slag med tå og hæl mod gulvet idet skoene har metalbeslag' (DDO). Den midaldrende forklarer den ældre hvad step er i den nyere betydning (step i betydningen 'steptræning' er dateret til 1991 (DDO), mens step i betydningen 'stepdans' er dateret til 1910 (ODS)). Det engelske lån step skaber altså nok forståelsesproblemer i samtalen, men det er for det første ikke en ung (teenager) der ytrer det engelske lån som er problemkilden (men derimod en midaldrende), og for det andet bliver forståelsespro blemet behandlet og løst. I data er der til gengæld flere eksempler på at informanterne bruger et andet ord end det de egentlig ville have brugt, for at undgå forståelsesproblemer forårsaget af engelske lån. Et eksempel på dette er en ung pige (16 år) der over for en ældre dame (68 år) bruger udtrykket l1årforlængning i stedet for liairexte11sion. I data forårsager engelske lån altså ikke mange forståelsesproblemer mellem de yngre og ældre generationer - i hvert fald ikke problemer der afsætter spor i samtalen. Mange lån pga. okay - og ingen forståelsesproblemer Svarene på artiklens undersøgelsesspørgsmål nævnt i begyndelsen af denne artikel er altså: Ja, det er rigtigt at de unge bruger flere engelske lån i deres tale end ældre gør, men det er især ordet okay der er ansvarlig for den høje frekvens. Nej, de engelske lån giver ikke forståelses problemer når der kommunikeres på tværs af generationerne. Det er blevet bekræftet at de unge bruger flest engelske lån, men det er også blevet klart at okay står for så stor en andel af de unges lån, at når lånene opgøres på forskellige slags anvendte lån i stedet for samlede antal lån, har de unge ikke væsentligt flere engelske lån end de øvrige generationer. Forestillingen om forståelsesproblemer mellem generationerne forårsaget af engelske lån er derimod blevet aflivet: Forståelsespro blemerne pga. engelske lån er stort set ikke eksisterende. Tværtimod er der eksempler på at in formanterne - også de unge - ændrer et engelsk ord til et dansk når de taler med en ældre. Til resultaterne skal det dog bemærkes at der dels er tale om hverdagssprogligt ta lesprog i modsætning til fx skriftsprog og fagsprog, som er genrer der evt. kunne have givet andre resultater, dels om personer der ikke på forhånd kender hinanden, hvilket også kan have påvirket antallet af engelske lån. Men resultatet i de data der er brugt i artiklens undersøgelse, taler altså sit eget tydelige sprog: De unge er endnu ikke > Nyt fra Sprognævnet 2007 I 4 december s

6 gået over til engelsk, og deres mødre og bed stemødre kan stadig forstå hvad de siger... litteratur: Brink, l. (2000): Kommunikationsproblemer mellem generationer. I: Ældres og yngres sprog - bro eller barriere. København: ÆldreForum, s Marianne Rathje {f. 1973) er ph.d stipendiat og informotionsmedarbej der i Dansk Sprognævn. Tilpasning af engelsl<e lån i dansl< tale- og sl<riftsprog Af Margrethe Heidemarm Andersen Dansk Sprognævn har siden 2002 deltaget i det fællesnordiske forskningsprojekt "Mo derne lmportord i Norden". Formålet med dette projekt er at lave en sammenlignende undersøgelse af hvordan moderne irnportord (primært fra engelsk) behandles i de nordiske sprog, og hvilke holdninger importordene bliver mødt med i de nordiske lande. Moderne importord er i projektet defineret som importord der er indlånt efter Projektet bliver nærmere beskrevet på hjemmesiden bttp:t/www.bf.uib.no/moderne. Jeg har i de forløbne år arbejdet med to delprojckter under importordsprojektet, nemlig tilpasningen af importord i talesproget (i forhold til udtale og bøjning) og tilpasningen af importord i skriftsproget (i forhold til stavning og bøjning}. Tilpasningen af importor dene i talesproget er undersøgt i samarbejde med Marianne Rathje, Dansk Sprognævn. I artiklen her vil jeg præsentere og diskutere de vigtigste resultater fra de to undersøgelser. Bøjning af importord i skriftsprog Det skriftsproglige materiale stammer fra aviserne Ekstra Bladet, Politiken og Århus Stiftstidende. For hver avis er der taget to avisnumre med, et fra 1975 og et fra Alle importord der er yngre end 1945 (dog ikke proprier, dvs. egennavne, og forkortelser), er blevet trukket ud af materialet og lagt ind i en database. På den baggrund har det været muligt at opdele ordene i 4 hovedgrup per, nemlig "Tilpasset dansk bøjning", "Til passer dansk bøjning i sætningsstrukturen", "Neutral" og "Ikke tilpasset dansk bøjning". 6 Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december

7 Til de tilpassede importord hører alle de ord Tabellen viser at lidt over halvdelen (56 %) der følger dansk bøjning. Herunder regnes også hybrider {der består af et dansk ord og mens IO % er tilpasset dansk bøjning i sætet importord) idet selve det at danne sam- mensætninger med et dansk ord betragtes som en bøjningsmæssig egenskab. De ord der er klassificeret som "Tilpasset dansk bøjning i sætningsstrukturen", er substantiver {nav- neord) der i sig selv er ubøjede, men hvor det fremgår af sammenhængen at ordet er blevet tildelt køn. Det gælder fx action i sætningen "Fed action baseret på en virkelig historie" hvor adjektivet {tillægsordet) fed viser at action er fælleskøn. Den neutrale gruppe indeholder de importord hvor det ikke er muligt at af gøre om ordet er tildelt køn eller ej, eller om det er bøjet, eksempelvis action i følgende sætning: "Her får man noget for pengene: gys, science fiction, drama, realisme, action og lidt kærlighed". De importord der er grupperet under "Ikke tilpasset dansk bøjning", er de ord der ikke er bøjet på dansk, fx airguides i følgende eksempel ".. det særlige Spies-fænomen airguides". I den følgende tabel vises de undersøgte ords fordeling på de 4 hovedgrupper. Det skal bemærkes at der er tale om løbende ord. af ordene er tilpasset dansk bøjning direkte, ningsstrukturen. 29 % af ordene er neutrale, dvs. at jeg ikke har kunnet afgøre om der har fundet en tilpasning sted eller ej. Der er kun 4 % af ordene der har udenlandsk bøjning, og her er det især den engelske - s flertalsform (airbags) der dominerer. Stavning af importord De undersøgte ord er her blevet inddelt i 3 grupper, nemlig "Tilpasset", "Neutral" og øutilpasset", og fordelingen er vist i tabel 2. I den første gruppe findes de importord hvis stavemåde er blevet tilpasset dansk stavemåde, fx x til ks. Blandt de neutrale ord er de ord hvor der er sammenfald mellem dansk og engelsk stavemåde, fx print. De utilpassede importord har beholdt deres engelske stavemåde, fx i brune/i. Tabel 2. Oversigt over stavningen af lmportord Tiipasset Neutral Utllpasset Sum {7 %} (26 %} {67 %) {100 %} Tabel 1: Oversigt over den morfologiske tilpasning 1 Tiipas- I Tiipasset Neu- Ikke til 1 Sum set dansk trale passet dansk bøjning I dansk bøjning sætnings- bøjning strukturen ( 56 %) (10 %) (29 %) ( 4 %) (100 %) Som det fremgår af tabellen, er det 7 % af ordene der er blevet tilpasset dansk. Det drejer sig først og fremmest om et oprindeligt c der er blevet tilpasset til k i ord som kult og diskette. Af andre eksempler kan nævnes tilpasning af x til ks i boks. og tilpasning af ph tilfi amfetamin. Størstedelen af de tilpassede ord er af græsk eller latinsk oprindelse (hhv. 30 % og 45 %). 26 % af ordene er neutrale, dvs. at der er sammenfald mellem dansk og engelsk stavemåde og udtale. Det gælder > Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december 7

8 men sjældent i bestemt form. Det skal un- fx pop og print. To tredjedele af ordene er utilpassede, dvs. at de har beholdt deres engelske stavemåde. Det drejer sig fx om action, beat, bnmcl1 og discount. Konklusionen er altså at ikke engang en tiendedel af ordene tilpasses dansk stavemåde, mens to tredjedele beholder deres engelske stavemåde. Bøjningen af importord i talesprog Da det er et problem at finde konkrete eksempler på brugen af importord 1 naturligt talesprog, har vi i denne del af projektet været nødt til at anvende en såkaldt "spørgeliste". Spørgelisten består af to typer spørgsmål: Udtalespørgsmål der tager højde for de problemer der er eller kan være med at udtale engelske ord i dansk, og bøjningsspørgsmål der tilgodeser problemer der kan være med at udtale engelske ord i dansk. Udtalespørgsmålene er bygget op således at informanten først får oplæst en definition, og derpå gætter informanten (forhåbentlig) hvilket ord der kan være tale om. Det kunne fx forløbe sådan her: "Det næste ord jeg søger, er ordet for en lille båndspiller der har hovedtelefoner. Båndspilleren er så lille at man kan have den i en lomme". Informanten skal så svare "walkman" hvorefter han eller hun får udleveret et stykke papir. Herefter skal informanten sætte det pågældende ord ind i en nedskrevet sætning som jeg udleverer, hvorefter informanten læser sætningen op. I det konkrete tilfælde er sætningen: "De hører walkman for fuld styrke". Spørgelisten består af 47 sporgsmål hvoraf 10 består af 2 spørgsmål. Informanterne skal altså sætte ord ind i 57 sætningseksempler i alt. Af de 47 spørgs mål drejer 31 sig om udtale, og 16 drejer sig om bøjning. De to typer spørgsmål er blandet mellem hinanden. Der er i alt 40 informanter der hnr medvirket i undersøgelsen. Det mest interessante resultat af den bøjningsmæssige tilpasning er at engelsk flertalsform bruges hyppigt i ubestemt form, derstreges at det er en ret begrænset mængde ord der er blevet undersøgt, og at der derfor blot er tale om nogle tendenser. I ubestemt form flertal tilpasses de engelske substantiver airbag, smiley og display ikke til dansk bøjning, dvs. at informanterne bruger engelsk flertals-s, fx airbags. Ved ma11ager er der ca. en tredjedel der bruger engelsk flertalsform (managers), mens knap halvdelen tilpasser ordet til dansk bøjning ved at bruge en dansk flertalsendelse, altså managere. Br1mcl1 og airbrusli, der begge har meget udanske endelser, optræder oftest i nøgen form i ubestemt form flertal, fx "jeg var til to brunch i weekenden". Ironman har de fleste problemer med at bøje, formentlig fordi ordet ender på det engelske ord man, der jo bøjes uregelmæssigt på engelsk. I bestemt form flertal er den engelske flertalsform som nævnt sjælden, og faktisk er der et ret stort antal informanter der helst undgar at bøje ordene. Selv et ord som manager. der jo har den danske endelse - er, bøjer en fjerdedel af in formanterne ved hjælp af omskrivning i stedet for at bruge den oplagte bøjningsform managerne. Kun ved harddisk, hvor sidsteleddet -disk jo minder om dan ske ord af typen fisk og pisk, er der relativt mange (tre fjerdedele) der tilpasser ordet til dansk ved at bruge den danske endelse - ene (harddiskene). Dette mønster brydes dog af at en stor del afinformanterne tilsyneladende ikke har nogen problemer med at tilpasse airbrush, der jo ellers er me- 8 Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december

9 get udansk i sin struktur, til dansk bøjning i bestemt form ental, altså airbrushene. Den udtalemæssige tilpasning af importord Engelsk og dansk er to forskellige sprog med hvert sit sæt af fonemer. Et fonem er ifølge Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) 'en sproglyd som har en betydningsadskillende funktion, fx t- over for d-lyden i tale og dale'. På engelsk er den å-lyd der forekommer i et ord som Jock således et andet fonem end den a-lyd der forekommer i et ord som /uck, ligesom d-vokalen i dansk lok er et andet fonem end a-vokalen i lak (jf. Davidsen-Nielsen 1997:78 tf.}. Da udtalefor skellen mellem engelske ord som lock og luck minder ganske meget om forskellen mellem danske ord som lok og lak, skulle man tro at det var ret ligetil for danskerne at sondre mellem disse to engelske vokaler, men det er på ingen måde tilfældet. Selvom danskerne er bekendt med udtalen af engelsk luck fra deres egen beslægtede udtale af lak, udtaler de ofte ordet med en å-lyd som i lok. Når det er svært for danskere at sondre mellem d vokalen og n-vokalen her, er en af grundene sandsynligvis at man i dansk kun gør dette foran bagtungevokal (lok-lak m.fl.) og læbekonsonanter (lopper-lapper m.fl.). Foran tungespidskonsonanter forekommer der ikke en vokal der svarer til vokalen i Ink, og danskere udtaler ofte engelske ord som nut og none forkert som 11ot og I det hele taget er sonderingen mellem vokalen i lock, not, nonosv. og vokalen i luck, nut, none osv. en af de største udfordringer der møder danskere når de skal tilegne sig engelsk udtale. Det skal tilføjes at den danske cl-vokal i et ord som nok ifølge en helt ny undersøgelse (Jensen og Mees 2007) ikke associeres særlig tydeligt med den engelske å-vokal i knock, cop osv" men omtrent opfattes lige så ofte som den engelske a-vokal i cup, osv. Vi har i importordsprojektet undersøgt danskeres udtale af truck og gaffeltruck, der begge udtales med en a vokal på engelsk. Det bliver de ikke i vores undersøgelse, hvor de fleste informanter bruger en å-vokal, hvilket tyder på at danskerne har svært ved at gengive den engelske vokal i luck, nut, truck osv. korrekt. Der findes også engelske fonemer som slet ikke har noget modsvar i dansk. Nogle af disse fonemer kan godt realiseres i dansk og bliver det også, i hvert fald af yngre engelskkyndige danskere, mens andre fonemer er meget vanskelige at realisere for danskere. Blandt de førstnævnte fonemer er [w). I nogle engelske importord bevares [w} i dansk gengivelse, fx walkman, i andre gengives [w] med dansk lv], fx wliist, og i andre importord igen er der vaklen mellem [wl og rvj, fx whisky (Sørensen 1973: 39). Her er det som hovedregel den ældre generation der har [v], mens den yngre har [w) {Jarvad 1995: 68). Det bekræftes af undersøgelsen hvor de relativt unge informanter (gennemsnitsalderen er 34 år) alle har [w) i ord som walkman, windsurfer og sweatshirt. Også det engelske fortunger (som i engelsk rap) er en udansk lyd. Traditionelt er engelske importord med r- blevet gengivet med det danske bagtunge-r som i rod, men også her er udtalen på vej til at ændre sig. Fordelingen er dog anderledes end ved [w] fordi overgangen til det engelske tungespids-r både findes i gamle og nye im portord og både hos ældre og yngre generationer, mens tilpasningen til dansk bagtunge-r Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december 9

10 findes i nye importord også hos både gamle og unge (Jarvad 1995: 69). I importordspro jektet bruger informanterne tungespids-ri rap og aerobic, men bagtunge r i fx rock og clockradio. Det tyder på at ordenes alder har betydning for udtalen således at ældre lån udtales med dansk r-, mens yngre lån udtales med engelsk r-. Den engelske vokal {3:) (som i gir/) findes heller ikke i dansk. Her vil danskerne være mest tilbøjelige til at substituere den engelske lyd med samme vokal som i dansk smore. Denne lyd adskiller sig imidlertid fra den en gelske ved både runding og artikulationssted, og da der desuden i engelske ord med [3:) findes et ri skriften, er det en meget almindelig dansk fejl at udtale fx early som [centi ] i stedet for [3:li) (Davidsen-Nielsen 1970: 113 tf.). I undersøgelsen her bruger informanterne primært vokalen [3:), dvs. at de ikke har tilpasset udtalen af fx burger til dansk. En diftong er ifølge Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) 'en forbindelse af to vokallyde i samme stavelse, fx udtalen af bogstavforbindelserne øj i tøj og av i hav'. Den engelske diftong [e1) findes ikke i dansk, men bliver som regej gengivet problem frit i ord som lbe1bil baby og [kngteil) cocktail. I nogle - fortrinsvis ældre importord - bliver diftongen [e1] dog omsat til monoftongen [æ). Det gælder fx ('blæ:sol blazer og!'pæ:sø] pace (Sørensen 1973: 31). I importordsprojektet har informanterne ikke nogen problemer med at gengive den engelske diftong korrekt. Hansen og Lund (1994: 100) skriver at gengivelsen af den engelske diftong (;iu] er bestemt afindlåningstidspunktet og den talendes alder. I ældre importord - og ofte blandt ældre mennesker - finder man monoftongen lo:) som i [smo:kert] smoking og [po'go) poker. I yngre importord og blandt yngre mennesker finder man en mere nøjagtig gengivelse af den engelske diftong. Således bliver fx toaster hovedsageligt gengivet med [:>w] i vores undersøgelse og ikke [o:). Blandt de fonemer som det er vanskeligt eller meget vanskeligt at realisere for de fleste danskere, er [0) der ofte bliver erstattet af [f), [t] eller [s). I nformanterne i import ordsprojektet bruger næsten alle [0) i ord som tlio11sm1d island og deatl1 metal, hvilket tyder på at yngre danskere er ved at tilegne sig dette fonem. Et andet eksempel er den engelske lyd [tf], der er en tæt forbindelse af [t) og [J] som ikke findes på doinsk, og som derfor ofte erstattes af [tj). Navnlig i udlyd er [jl tit afstemt hvilket giver udtaler der kan gentives [dsj) og [tsj). Forrest i et ord kan [tj) veksle med [sj) (Sørensen 1973: 40). En stor del afinformanterne tilpasser [tf] til [sjl i forlyd i charterrejse. I chips er den enge1ske udtale derimod enerådende. I udlyd finder vi to forskellige udtaler blandt in formanterne. l coaclr finder vi en [tf)-lyd, mens brune/i har en IJ]-lyd. Forbindelsen [ cf3j er det stemte modstyke til [tf). Forrest i et ord og midt i et ord fordanskes den ofte til [dj). I slutningen af et ord kan man også finde udtaler som (dsj), [tsjj, [ds! og [ts]. Forrest i et ord kan stavemåden influere udtalen således at skriftens j får værdi af (j) som i jury (Sørensen 1973: 40). Langt flere informanter tilpasser [cf3) til dansk (jl i jogging end i jetlag. Da jogging er det ældste af de to ord, ser det ud til at indlåningstidspunktet har betydning for tilpas ningen af [cf3j.1 udlyd erstatter næsten alle informanterne [cf3) med [tf] eller [dsl, dvs. at der her er tilpasning til dansk. to Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december

11 Konklusion Importordsprojektet har vist at de undersøgte danskere i vid udstrækning udtaler engelske lån som på originalsproget, selvom der stadigvæk er visse fonemer, fx (A), som danskerne har svært ved at gengive "korrektd, i hvert fald foran tungespidskonsonanter. Importordsprojektet har også vist at danskerne generelt staver engelske lån som på originalsproget. Over 90 % af de undersøgte ord har således beholdt deres engelske staveform. Af de knap 10 % der er blevet tilpasset dansk struktur, er størstedelen af græsk eller latinsk oprindelse. Hvad bøjningsformen angår, er hoved reglen i undersøgelsen at engelske lån bliver tilpasset dansk bøjning. Den vigtigste undtagelse fra denne regel er flertalsbøjningen af engelske substantiver hvor det engelske flertals-si mange tilfælde bevares. Den overordnede konklusion på undersøgelsen af moderne engelske importords tilpasning til dansk tale- og skriftsprog er med andre ord at importordene som hovedregel følger engelsk fonetik og engelsk ortografi, men dansk morfologi. litteratur: Andersen. Margrethe Heidemann: Tilpasning af engel ske importord i dansk skriftsprog (under udgivelse). Andersen, Margrethe Heidemann & Marianne Rathje: Siger danskerne et fancy eller et fancyt bælte? Tilpasning af importord i dansk talesprog (under udgivelse). Davidsen Nielsen, Nie s (1970): Engelsk fonetik. København: Gyldendal. Davidsen Nielsen, Niels (1997): An Out line af English Pronunciatian. Odense Unlversity Press. Hansen, Erik & Jørn Lund (1994): Kulturens Gesandter. Fremmedordene i dansk. København: Munksgaard. Jarvad, Pia (1995): Nye Ord hvorfor og hvordan? København: Gyldendal. Jensen, Christian & Inger Mees (2007) : Englænderes opfattelse af danske vokaler. I: Margrethe Heide mann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Marianne Rathje og Iørgen Schatk (red.): Ved lejlighed. Festskrift til Niels Davidsen-Nielsen i anledning af 7o drs dagen. Dansk Sprognævns skrifter 39. Dansk Sprognævn 2007, s Sørensen, Knud (1973): Engelske ldn i dansk. København: Dansk Sprognævns skrifter 8. Sørensen. Knud (1995): Engelsk i dansk. Er det et must? København: Munksgaard. Margrethe Heidemann Andersen (f 1971) er forsker i Dansk Sprognævn. Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december u

12 NYE BØGER Klart sprog er godt sprog Dansk Sprognævn og Nordens Sprogråd har udgivet rapporten Klart sprog er godt sprog med indlæg fra en klarsprogskonference afholdt i Gilleleje i november Rapporten indeholder indlæg om praktiske erfaringer med klarsprog I Sverige, Norge og Danmark og artikler om de forudsætninger der er for at man kan forbedre den daglige kommuni kation i virksomheden. Klart sprog er godt sprog. Redigeret af Pia Jarvad og Ida Elisabeth Mørch. Dansk Sprognævns skrifter 38. Dansk Sprognævn 2007, 134 sider. Bogen kan fås gratis ved henvendelse Ul Dansk Sprognævn (tlf eller eller hentes på Ved lejlighed Ved lejligl1ed er et festskrift til Dansk Sprog nævns formand, Niels Davidsen-Nielsen, i anledning af hans 70-års fødselsdag 14. september Festskriftet er redigeret af fire medarbejdere i Dansk Sprognævn, og det indeholder i alt 12 artikler skrevet af sprogforskere i Dansk Sprognævn, fra Copenhagen Business School og fra Syddansk Universitet. Emnerne spænder vidt: I bogen kan man læse om eng tænderes opfattelse af danske vokaler, om kodeveksling hos unge, om partitive kon struktioner i spansk, om "fremmede" bøj ningsendelser i dansk, om engelske lån i tre generationers talesprog og om meget, meget mere. Man k:m også få svar på om dansk er et truet sprog, og desuden kan man læse en længere redegørelse for hvilke sproglige spørgsmål der stilles til Dansk Sprognævn, og hvem der stiller dem. Ved Lejlighed. Festskri~ til Niels Davidsen Nielsen i anledning af 70-drs-dagen. Redigeret af Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Marianne Rathje og Jørgen Schack. Dansk Sprognævns skrifter 39. Dansk Sprognævn 2007, 201 sider. 300 kr. (kan kun købes hos boghandlere). Sådan staver vi I forbindelse med diskussionen af en ret skrivningsreform har videnskabelig medarbejder ved Dansk Sprognævn Anita Agerup Jervclund udarbejdet en redegørelse for hvad der hidtil er skrevet om ortografi og stavefejl. Redegørelsen er inddelt i 4 hovedafsnit der handler om retskrivningsprincipperne, forholdet mellem bogstaver og lyde, stavefejlsundersøgelser og reformforslag. Redegø relsen er udgivet i samarbejde med Dansklærerforeningen og udsendt til alle Dansklærerforeningens medlemmer i slutningen af november Sddan staver vi. Om ortografi og stavefejl. Af Anita Ågerup Jervelund. Dansklærerforeningen 2007, 87 sider. 100 kr. (kan kun købes hos boghandlere). 12 Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december

13 SPØRGSMÅL OG SVAR Med hiv og sving S Pø R G s MAL: For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. Begge definitioner stammede fra Politikens Nudansk Ordbog - og de var hinandens diametrale modsætninger! I 15. udgave fra 1992 står der at med hiv og sving betyder 'med liv og lyst', men i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog fra 1996 er betydningen an givet til 'lige akkurat og efter meget besvær'. Har I nogen forklaring på det?! S v A 11 : Når man i to forskellige udgaver af Nudansk Ordbog kan finde to forskellige betydninger af med hiv og sving, skyldes det at der er tale om et udtryk der har skiftet betydning - eller i hvert fald fået en ny betydningsvariant. Den traditionelle betydning finder man fx i Ordbog over det danske Sprog. Her står at hiv og sving bruges 'som udtryk for, at noget foregår med liv og lyst, at en ting er opsigtsvækkende moderne og elegant osv.' (bd. 8, 1926}. Ordbogen giver eksemplerne Hiv og Sving! - Det bliver Fest (Helge Rode: Moderen, 1921) og nogle rigtige parisersko med hiv og sving i (uden kildeangivelse). Det er også kun denne betydning af med hiv og sving man finder i de ældre udgaver af Nudansk Ordbog ( ). I de nyere (fra og med 1996) medtages derimod kun den yngre betydning, illustreret med eksemplet Han klarede opgaven med hiv og sving. Også supplementet til Ordbog over det danske Sprog (bd. 4, 2001) nævner at hiv og sving kan have betydningen 'med stor an strengelse, med besvær'. Ældste eksempel er fra 1968: Dygtige gartnere kan muligvis med hiv og sving klare de11 opgave, men for andre dor de et-årige krydderurter hen på efteråret (Information }. Citatet falder egentlig uden for den periode som ordbogen dækker (ca ca. 1955), men redaktio nen oplyser at den ikke har turdet afvise at betydningen 'med besvær' kunne være op stået i midten af 1950'erne eller før, selvom der altså først er citater med den senere. Sprogforskeren Lars Brink foreslår i artiklen Nye pe11d11/ord (På godt dansk. Festskrift til Henrik Galberg Jacobsen, 2004, s ) at den yngre betydning af med hiv og sving kan være opstået under indflydelse af udtryk som med nod og 11æppe og med lodder og trisser: "Det ser ud til at være sket ved, at yngre, der ville udtrykke, at noget skete med nød og næppe, har villet flotte sig med et friskere udtryk og derfor har grebet i posen med blomstrende udtryk og så snuppet dette, hvis overleverede betydning, de havde > Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december 13

14 glemt eller aldrig fået rigtig fat i... På grund af udtryksligheden med med nod og næppe og med lodder og trisser har de spontant følt, at med /riv og sving måtte betyde det samme." (s. 54). Om den traditionelle betydning af med hiv og sving er helt forsvundet, sådan som Nudansk Ordbog antyder ved Ikke længere at medtage den, kan måske nok diskuteres. Den Danske Ordbog (bd. 2, 2004), der bygger på en stor samling af autentiske tekster, nævner således både den yngre og den ældre betydning. nemlig dels 'med stort besvær; med nød og næppe', dels 'med fest og ballade'. Den traditionelle betydning er illustreret med eksemplet Sejren og de sjældne penge skulle fejres med l1iv og sving (Ekstra Bladet 1985); den yngre med eksemplet 111e11s casinoet på Hotel Scandinavia klarer sig supergodt, så går det lidt mere med hiv og sving i nogle af de ovrige casi11oer (B.T. 1991). IN/ SPØRG s MAL : Mine venner og jeg siger tit "10-4!" til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af? SVAR : "10-4" kan bruges om noget meget positivt i betydningerne 'den er fin', 'skidegodt' eller 'fedt'. Udtrykket har endnu ikke fundet ve; til ordbøgerne - end ikke Politikens Slangordbog (6. udgave, 2001) har det med. Udtrykket er dog med i Pia Jarvads Bevingede ord {Gads Forlag, 2006). Det første skriftlige eksempel vi har på udtrykket i dansk, er fra 1996, men det er uden tvivl ældre I talesproget. Vi har udtrykket fra amerikansk "tenfour". "Ten-four" er en kode som er en del af det amerikanske såkaldte to-kode-sprog, der er et kodesprog som politiet og andre radiooperatører, fx truckere, bruger. Det har været brugt siden 1960'erne for at minimere taletiden ved beskeder som tit blev brugt Da der i visse tilfælde ikke er så meget sparet ved at bruge en kode i stedet for det som koden dækker over, må man også formode at kodesproget bruges for at demonstrere et gruppetilhørsforhold: De der kan dette sprog, er en del af vores gruppe. I kodesproget betyder fx koden "10-9" 'gen tag', og koden "l0-34" betyder 'problemer, nødsituation'. Kodesproget kan dog skifte fra egn til egn og fra stat til stat, men man kan finde eksempler på lister over hvad koderne betyder, fra "10-1" til "10-99". Hvorfor det lige er tallet "10" koderne starter med, er uvist. "10-4" betyder i kodesproget 'besked modtaget', 'okay' eller 'skifter'. Udtrykket skutte være blevet udbredt i dansk af den amerikan ske film Convoy fra 1978 med Kris Kristoffersen i hovedrollen. Her bliver udtrykket "ten-four" brugt som en del af et kodesprog som skulle forvirre de amerikanske politifolk der i filmen lyttede med på truckernes wal Ui Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december

15 kie talkier. Men i virkelighedens verden er det altså politiet selv der har opfundet "10 kode-sproget". I overgangen fra fagsprog til hverdagssprog er der altså sket en glidning i betydningen: "10 4" er i fagsproget (blandt truckere og politifolk) en neutral konstatering, 'besked modtaget', 'okay' eller 'skifter', mens det i hverdagssproget er et meget positivt udtryk: 'den er fin', 'skidegodt' eller 'fedt'. MR Koncern S Pø R G s MAL: Jeg har undret mig over at parterne) i et andet selskab, at de repræsente Skatteministeriet har valgt at beskrive sin rer flertallet af stemmerne'. overordnede virksomhed som "en koncern". På den anden side er en udvidet brug af Efter min opfattelse dækker ordet koncern ordet "koncern" ikke af ny dato. Pia Jarvad en flerhed af sammenbundne selskaber der har i Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk - som altovervejende hovedregel - har til (1999) følgende definition: "konformål at opnå maksimal økonomisk gevinst. cern" (udvidet brug om institutioner, skoler Hvad mener Sprognævnet? o.l. som normalt ikke er merkantilt drevet) 'institution'. Der gives flere eksempler på S v AR: Ordet "koncern" betyder if. Den Danske Ordbog, bd. 3, 2004, 'erhvervsvirksomhed som består af flere selvstændige aktieselskaber el. andelsselskaber, hvoraf et, moderselskabet, ved aktiemajoritet el. bestyrelsesposter kan bestemme over de andre'. Den Danske Ordbog er en såkaldt deskriptiv ordbog, men den kender altså ikke nyere betydninger af ordet. Juridisk Ordbog, 12. udgave, 2005, definerer ordet "koncern" på lignende måde som DDO: 'flere aktieselskaber og/eller anpartsselskaber, der står i en sådan forbindelse med hinanden, at det ene er moderselskab og de andre datterselskaber til dette, jf. bl.a. aktieselskabslovens 3, stk. I, anpartsselskabslovens 3, stk. 1, bank- og sparekasselovens 37 a, stk., 3, realkreditlovens 77, stk. 5'. Det tilføjes: "et typisk tilfælde af k. foreligger, når et selskab ejer en så stor del af aktierne (an- denne brug, således "indrette ministeriet som en "koncern" med selvstændige afdelinger" (Vestkysten ). Sprogbrugen er så udbredt at den optræder i diverse statslige sammensætninger, således SKS, dvs. Statens Koncernsystem der er en afstemning af fx Sprognævnets lokale regnskabssystem og statens. Toget er med andre ord for længst kørt, og der er ikke meget at stille op. Ordet har en veldefineret foreskrivende betydning og des uden en løsere brug der nærmest kan "oversættes" med 'institution' vs Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december 15

16 , Sprognævnet p p DANMARK id.nr: Bruger unge flere engelske lån end andre generationer? 1 Tilpasning af engelske lån i dansk taleog skriftsprog 6 Nye bøger 12 Med hiv og sving 13 ~4! ~ ~næm ~ Næste nummer udkommer i marts 2008 Anvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S, Ringsted Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 90 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets men mg. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn Njalsgade 136 DK-2300 København S Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15, fredag )

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Engelsk i dansk Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Dato: 20. december 2007 1 Indholdsfortegnelse Abstract...4 Indledning...5

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte.

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte. Amino Annonceguide Kære Amino Annoncør Vi er rigtigt glade for at du vil annoncere på Amino og vi vil gøre vores yderste for at du får en god oplevelse og får de kunder du forventer at få og lidt til.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Generationssprog myte eller virkelighed?

Generationssprog myte eller virkelighed? 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN

UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN UDSKOLINGSKLASSER OG GYMNASIEKLASSER Disse udsagn er til inspiration - I kan også lave jeres egne eller kun vælge et par af dem. Det kommer helt an på, hvordan

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014

Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014 Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014 Dagsorden 11.00-11.05 Velkomst v. Jørn Lund 11.05-11.20 Præsentation af ROhist 11.20-11.50 Carl Østergaard: Talegenkendelse i Odense Kommune 11.50-12.20

Læs mere

IT-manual August 2014

IT-manual August 2014 IT-manual August 2014 Indhold IT-pixibog Opgave i brug af Lectio At skrive store opgaver i Word Opgave i at bruge Words specialfunktioner 1 IT-pixibog Skolens computere - låner jeg en computer? - hente

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed... Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 Tirsdag d. 21.maj - fredag d. 24. maj Studieprøven lytteforståelse fredag d. 31. maj Kursistfolder 2 Du må ikke have din mobil hos dig til prøven! Lad mobiltelefonen

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik GUIDE TIL PRAKTIKVEJLEDERE Laura Trojaborg 30.11.2009Initialer S.1/16 : LAuaLaura Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik - en guide til praktikvejledere S.2/16 1. At lære og lære fra sig kræver tid

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Er danske bogstaver. til at stole på?

Er danske bogstaver. til at stole på? B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Blåt Medlem giver mulighed for at udskrive etiketter/labels og kuverter til medlemmerne af den enhed man er medlemsansvarlig

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Årsberetning 2006 2007 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark 2007

Årsberetning 2006 2007 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark 2007 Årsberetning 2006 Årsberetning 2006 2007 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-89410-12-8 Dansk Sprognævns

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere