Sprognævnet. Giver engelske lån forståelsesproblemer når der kommunikeres på tværs af generationerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprognævnet. Giver engelske lån forståelsesproblemer når der kommunikeres på tværs af generationerne?"

Transkript

1 ... cv.c E C1I u C1I "'C..:::t -"""' 0 0 N tidsskrift sb., -e~, -~1, ~.:i" : x t1. d SS k ft el tidsskrifts Ir r1 -. skrift(s )artikel. tidsstempling 5 J., - Sprognævnet Bruger unge flere engelsl<e lån end andre generationer? Af Marianne Rathje "De unge spækker deres tale med engelske brokker [... ) Den ældre ligger kun i ringe grad under for den angloamerikanske fortryllelse og ved, at man klarede sig glimrende før i tiden uden alle disse smarte engelske ord." Sådan beskriver Lars Brink i artiklen Kommunikationsproblemer mellem generationer (2000} mange ældres opfattelse af unges brug af engelske lån. De unge har mange engelske lån i deres sprog, det har de ældre ikke, og dette giver kommunikationsproblemer mellem generationerne. I sin artikel formulerer Brink sandsynligvis en forestilling som mange - ikke bare ældre - har. Denne artikel vil prøve at undersøge sagen: Er det rigtigt at de unge bruger flere engelske lån i deres tale end ældre gør? Giver engelske lån forståelsesproblemer når der kommunikeres på tværs af generationerne? Svaret på det første spørgsmål er "ja, men... ",og svaret på det andet spørgsmål er "ner - uddybning følger nedenfor. Hvad er "engelske lån"? Ord og udtryk som vi i dansk har lånt fra engelsk, kan kaldes engelske lån, og definitionen på et engelsk lån i denne artikel er: Direkte lån, dvs. ord som bruges i dansk i samme form som på engelsk, fx deadline. Det er altså ikke oversatte lån som fx arbejdsfrokost (fra engelsk working lunch}. Selvom de direkte lån har bevaret deres oprindelige form, kan de evt. være tilpasset det danske sprogsystem i bøjning (fx internettet}, stavning {fx tjek), udtale {fx weekend >

2 udtalt [vigænd]) eller pga. afledning (fx start, sb., der er en senere afledning af det lånte verbum starte). Ud over at være direkte lån skal de engelske lån være indlånt i dansk efter 1850, og navne (proprier) regnes i artiklen her ikke for engelske lån. Herudover skal der være tale om enkelte engelske ord eller udtryk i en dansk ytring for at det er talt med som engelske lån: Kodeskift, dvs. hele sætninger eller sætningslignende engelske elementer, er ikke talt med som engelske lån. Til at fastslå et ord eller udtryks etymologi (dvs. om det er indlånt fra engelsk) og date ring (dvs. om det er indlånt efter 1850) har jeg anvendt følgende kilder: Ordbog over det danske Sprog (ODS), Supplement til Ordbog over det da11ske Sprog (ODS-S), Pia Jarvads Nye ord og Den Danske Ordbog (DDO). Der findes dog eksempler i data på lån der ikke findes i disse ordbøger. Jeg har i sådanne tilfælde forsøgt at få lånene dateret ud fra Sprognævnels ordsamling eller regnet dem for at være engelske citatord, dvs. ord og udtryk som fungerer som om man citerer fra et andet sprog, fx l1011ey (som altså (endnu) ikke er et etableret lån i dansk). Undersøgelsens data De data jeg har undersøgt for engelske lån, består af 24 samtaler - altså talesprogsdata. Data er indsamlet i forbindelse med min ph.d.-afhandling om samtaleforskelle i tre forskellige generationer. De 24 samtaler er optaget i og varer ca. Vi time hver. Det er kvinder fra københavnsområdet der snakker sammen to og to på en cafe. Kvinderne kendte ikke hinanden i forvejen. De 24 deltagende kvinder har tre forskellige aldre: De unge er år, de midaldrende er år, og de ældre er år. Kvinderne deltager hver i to samtaler en samtale med en på deres egen alder, og en samtale med en der har en anden alder end de selv. Således er halvdelen af samtalerne med samtaledeltagere fra samme generation, og den anden halvdel er med samtaledeltagere der tilhører hver sin generation, De unge bruger flest engelske lån De engelske lån udgør i data samlet set 0,6 % af det samlede antal ord, og de unge er den generation der bruger flest engelske lån. De unges engelske lån udgør 1,17 % af det sam lede antal ord de unge bruger. Til sammen ligning udgør de midaldrendes engelske lån 0,56 % og de ældres 0,14 % af generationens samlede antal ord: Unge Midaldrende Ældre Lån i alt 580 ord 309 ord BO ord (antal ord) lo af gene rationens l.17 % 0,56% 0,14% samlede antal ord Tabel 1: Oversigt over antal anvendte lån (fordelt på ord) i de tre generationer. De unge er også den generation der bruger flest forskellige slags engelske lån: De unges samlede antal engelske lån er fordelt på 85 forskellige ord og udtryk, de midaldrendes er fordelt på 59 forskellige ord og udtryk, og de ældres på 37 forskellige ord og udtryk. Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 de,ember

3 Okay er det hyppigste lån Selvom de unge er den generation der bruger flest forskellige lån, er der dog visse ord de bruger forholdsmæssigt mange gange. Især ordet okay bruges flittigt af de unge: Unge Midaldrende Ældre I. okay 393 gange 1. okay 188 gange 1. okay starte starte starte 9 3.job start (sb.) IO 3.job 8 4. smart 8 4.job 7 4. guide" (sb.) 4 5. start (sb.) 7 5. weekend 6 5. start (sb.) 3 radio 3 bowling 3 handicappet 3 cykle 3 Tabel 2: Top-5 over generationernes hyppigst anvendte engelske lån (fordelt på opslagsord). En* markerer at der er tale om et nyt lån, dvs. et ord der i dansk er lånt fra engelsk senere end Okay er det hyppigste lån i alle tre generatio ner, men i den unge informantgruppe udgør okay hele 68,5 % af gruppens samlede antal lån. De midaldrendes brug af okay udgør 60,8 % af gruppens samlede antal lån, og 21,5 % af de ældres. Det er altså især pga. okay at de unges lån adskiller sig fra de øvrige to generationers lån. Fraregner man okay fra de unges samlede antal lån, udgør de engelske lån i denne aldersgruppe kun 0,38 % af de unges samlede antal ord - mod l,17 % når man medregner okay (se figur l nedenfor). Fraregner man på samme måde okay fra de to øvrige generationers samlede antal lån, udgør de engelske lån hhv. 0,22 % af de mid aldrendes lån (mod 0,56 % med okay) og 0,11 % af de ældres lån (mod 0,14 % med okay). \1111 ~ d Ældre Figur 1: Procentvis fordeling af det samlede antal lån i de tre generationer - fordelt på hhv. antal lån INKL. okay (lyse søjler) og lån EKSKL. okay (mørke søjler). De unge ville således stadig have flest lån selvom okay blev fraregnet, men slet ikke i samme grad. Okay er altså en væsentlig årsag til at de unge har mange lån sammenlignet med de øvrige generationer. > Nyt fra Sprognævnet 2007/ 4 december 3

4 Gamle lån i nye munde De engelske lån er delt op i nye og gamle lån. Gamle lån er lån der kan dateres i dansk til et tidspunkt mellem 1850 og 1945, og nye lån er lån som kan dateres i dansk til et tidspunkt efter 1945, dvs. er indlånt efter anden verdenskrig, hvor påvirkningen fra engelsk for alvor satte ind i dansk og de øvrige nordiske sprog. Af alle lån i artiklens data består 86,7 % af gamle lån, og 13,3 % består af nye lån. Så det er altså i vid udtrækning generelt gamle lån der bruges. Overraskende nok er det den ældre generation der bruger flest nye lån: De ældres lån består af 17,5 % nye lån hvorimod de unges og midaldrendes lån består af hhv. 13,5 % og 12 % nye lån: Unge Midaldrende Ældre Gamle lån 86,5% 88 % 82,5 % - Nye lån 13,5 % 12 % 17,5% Tabel 3: Procentvis fordeling af antal gamle og nye lån I de tre generationer. De ældre er også den eneste aldersgruppe der har nye lån på deres top-5-liste, nemlig ordet guide, (se tabel 2 ovenfor, hvor de nye lån er markeret med ). Dette resultat kan dog hænge sammen med at de ældre ikke bruger hvert ord eller udtryk ret mange gange. Resultatet er igen forsøgt udregnet på en sådan måde at okays dominans tages i belragtnlng: Okay er i ODS-S dateret til 1924, dvs. al det i denne artikel regnes for et garn melt lån. De unges høje antal af gamle lån kan dermed hænge sammen med de unges flittige brug af okay. Sammenligner man de tre generationers forskellige slags ord og udtryk for om de er hhv. nye eller gamle, dvs. ikke hvor mange gange de bruger dem, men hvor mange forskellige slags de bruger, får man da også et andet billede end det ovenstående {tabel 3) der var en beregning af det samlede antal lån: I Unge Midaldrende Ældre I ~ Gamle lån 42,4 % 52,5 % 67,6 % I Nye lån 57,6 % 47,5 % 32,4% Tabel 4: Procentvis fordeling af forskellige slags gamle og nye lån i de tre generationer. I en sådan udregning - af forskellige slags lån istf. antallet af lån - viser det sig at de unges lån overvejende er nye {57,6 %}, i modsætning til de to øvrige generationer hvis nye lån udgør hhv. 47,5 % og 32,4 % of alle generatio nens lån. Alt efter hvordan man gør anvendelsen af nye og gamle lån op, kan to forskel lige generationelle billeder altså tegne sig: Ser man på det samlede antal af lån, bruger de ældre flest nye lån, og ser man på antallet af forskellige lån, bruger de unge tiest nye lån. Forståelsesproblemer mellem generationerne? Tidligere undersøgelser af data har vist at der i data generelt, og sandsynligvis imod manges forventning, ikke er flere forståelsesproblemer mellem generationerne end der er i11- de11 for generationerne. Jeg har i tillæg hertil gennemset de forståelsesproblemer mellem generationerne der trods alt er i data, for at kunne bestemme i hvilken udstrækning kil den til forståelsesproblemerne kan lokaliseres til engelske lån, og det viser sig at kun i et tilfælde kan man henføre forståelsesproble 4 Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december

5 mer mellem generationerne til et engelsk lån, altså hvor en informant fra en ældre genera tion ikke forstår den yngre informant pga. et engelsk lån. I dette enkeltstående tilfælde introducerer en midaldrende kvinde (43 år) begrebet step over for en ældre dame (76 år): Den midaldrende bruger ordet step i betydningen 'kortform af steptræning, dvs. hård fysisk træning hvor øvelserne består i hurtigt og på forskellige måder at træde op og ned fra en lav bænk' (DDO). Den ældre er usikker på hvordan dette ord skal forstås: Step kan også være en 'dans hvor danserne frembringer klikkende lyde vha. hurtige slag med tå og hæl mod gulvet idet skoene har metalbeslag' (DDO). Den midaldrende forklarer den ældre hvad step er i den nyere betydning (step i betydningen 'steptræning' er dateret til 1991 (DDO), mens step i betydningen 'stepdans' er dateret til 1910 (ODS)). Det engelske lån step skaber altså nok forståelsesproblemer i samtalen, men det er for det første ikke en ung (teenager) der ytrer det engelske lån som er problemkilden (men derimod en midaldrende), og for det andet bliver forståelsespro blemet behandlet og løst. I data er der til gengæld flere eksempler på at informanterne bruger et andet ord end det de egentlig ville have brugt, for at undgå forståelsesproblemer forårsaget af engelske lån. Et eksempel på dette er en ung pige (16 år) der over for en ældre dame (68 år) bruger udtrykket l1årforlængning i stedet for liairexte11sion. I data forårsager engelske lån altså ikke mange forståelsesproblemer mellem de yngre og ældre generationer - i hvert fald ikke problemer der afsætter spor i samtalen. Mange lån pga. okay - og ingen forståelsesproblemer Svarene på artiklens undersøgelsesspørgsmål nævnt i begyndelsen af denne artikel er altså: Ja, det er rigtigt at de unge bruger flere engelske lån i deres tale end ældre gør, men det er især ordet okay der er ansvarlig for den høje frekvens. Nej, de engelske lån giver ikke forståelses problemer når der kommunikeres på tværs af generationerne. Det er blevet bekræftet at de unge bruger flest engelske lån, men det er også blevet klart at okay står for så stor en andel af de unges lån, at når lånene opgøres på forskellige slags anvendte lån i stedet for samlede antal lån, har de unge ikke væsentligt flere engelske lån end de øvrige generationer. Forestillingen om forståelsesproblemer mellem generationerne forårsaget af engelske lån er derimod blevet aflivet: Forståelsespro blemerne pga. engelske lån er stort set ikke eksisterende. Tværtimod er der eksempler på at in formanterne - også de unge - ændrer et engelsk ord til et dansk når de taler med en ældre. Til resultaterne skal det dog bemærkes at der dels er tale om hverdagssprogligt ta lesprog i modsætning til fx skriftsprog og fagsprog, som er genrer der evt. kunne have givet andre resultater, dels om personer der ikke på forhånd kender hinanden, hvilket også kan have påvirket antallet af engelske lån. Men resultatet i de data der er brugt i artiklens undersøgelse, taler altså sit eget tydelige sprog: De unge er endnu ikke > Nyt fra Sprognævnet 2007 I 4 december s

6 gået over til engelsk, og deres mødre og bed stemødre kan stadig forstå hvad de siger... litteratur: Brink, l. (2000): Kommunikationsproblemer mellem generationer. I: Ældres og yngres sprog - bro eller barriere. København: ÆldreForum, s Marianne Rathje {f. 1973) er ph.d stipendiat og informotionsmedarbej der i Dansk Sprognævn. Tilpasning af engelsl<e lån i dansl< tale- og sl<riftsprog Af Margrethe Heidemarm Andersen Dansk Sprognævn har siden 2002 deltaget i det fællesnordiske forskningsprojekt "Mo derne lmportord i Norden". Formålet med dette projekt er at lave en sammenlignende undersøgelse af hvordan moderne irnportord (primært fra engelsk) behandles i de nordiske sprog, og hvilke holdninger importordene bliver mødt med i de nordiske lande. Moderne importord er i projektet defineret som importord der er indlånt efter Projektet bliver nærmere beskrevet på hjemmesiden bttp:t/www.bf.uib.no/moderne. Jeg har i de forløbne år arbejdet med to delprojckter under importordsprojektet, nemlig tilpasningen af importord i talesproget (i forhold til udtale og bøjning) og tilpasningen af importord i skriftsproget (i forhold til stavning og bøjning}. Tilpasningen af importor dene i talesproget er undersøgt i samarbejde med Marianne Rathje, Dansk Sprognævn. I artiklen her vil jeg præsentere og diskutere de vigtigste resultater fra de to undersøgelser. Bøjning af importord i skriftsprog Det skriftsproglige materiale stammer fra aviserne Ekstra Bladet, Politiken og Århus Stiftstidende. For hver avis er der taget to avisnumre med, et fra 1975 og et fra Alle importord der er yngre end 1945 (dog ikke proprier, dvs. egennavne, og forkortelser), er blevet trukket ud af materialet og lagt ind i en database. På den baggrund har det været muligt at opdele ordene i 4 hovedgrup per, nemlig "Tilpasset dansk bøjning", "Til passer dansk bøjning i sætningsstrukturen", "Neutral" og "Ikke tilpasset dansk bøjning". 6 Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december

7 Til de tilpassede importord hører alle de ord Tabellen viser at lidt over halvdelen (56 %) der følger dansk bøjning. Herunder regnes også hybrider {der består af et dansk ord og mens IO % er tilpasset dansk bøjning i sætet importord) idet selve det at danne sam- mensætninger med et dansk ord betragtes som en bøjningsmæssig egenskab. De ord der er klassificeret som "Tilpasset dansk bøjning i sætningsstrukturen", er substantiver {nav- neord) der i sig selv er ubøjede, men hvor det fremgår af sammenhængen at ordet er blevet tildelt køn. Det gælder fx action i sætningen "Fed action baseret på en virkelig historie" hvor adjektivet {tillægsordet) fed viser at action er fælleskøn. Den neutrale gruppe indeholder de importord hvor det ikke er muligt at af gøre om ordet er tildelt køn eller ej, eller om det er bøjet, eksempelvis action i følgende sætning: "Her får man noget for pengene: gys, science fiction, drama, realisme, action og lidt kærlighed". De importord der er grupperet under "Ikke tilpasset dansk bøjning", er de ord der ikke er bøjet på dansk, fx airguides i følgende eksempel ".. det særlige Spies-fænomen airguides". I den følgende tabel vises de undersøgte ords fordeling på de 4 hovedgrupper. Det skal bemærkes at der er tale om løbende ord. af ordene er tilpasset dansk bøjning direkte, ningsstrukturen. 29 % af ordene er neutrale, dvs. at jeg ikke har kunnet afgøre om der har fundet en tilpasning sted eller ej. Der er kun 4 % af ordene der har udenlandsk bøjning, og her er det især den engelske - s flertalsform (airbags) der dominerer. Stavning af importord De undersøgte ord er her blevet inddelt i 3 grupper, nemlig "Tilpasset", "Neutral" og øutilpasset", og fordelingen er vist i tabel 2. I den første gruppe findes de importord hvis stavemåde er blevet tilpasset dansk stavemåde, fx x til ks. Blandt de neutrale ord er de ord hvor der er sammenfald mellem dansk og engelsk stavemåde, fx print. De utilpassede importord har beholdt deres engelske stavemåde, fx i brune/i. Tabel 2. Oversigt over stavningen af lmportord Tiipasset Neutral Utllpasset Sum {7 %} (26 %} {67 %) {100 %} Tabel 1: Oversigt over den morfologiske tilpasning 1 Tiipas- I Tiipasset Neu- Ikke til 1 Sum set dansk trale passet dansk bøjning I dansk bøjning sætnings- bøjning strukturen ( 56 %) (10 %) (29 %) ( 4 %) (100 %) Som det fremgår af tabellen, er det 7 % af ordene der er blevet tilpasset dansk. Det drejer sig først og fremmest om et oprindeligt c der er blevet tilpasset til k i ord som kult og diskette. Af andre eksempler kan nævnes tilpasning af x til ks i boks. og tilpasning af ph tilfi amfetamin. Størstedelen af de tilpassede ord er af græsk eller latinsk oprindelse (hhv. 30 % og 45 %). 26 % af ordene er neutrale, dvs. at der er sammenfald mellem dansk og engelsk stavemåde og udtale. Det gælder > Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december 7

8 men sjældent i bestemt form. Det skal un- fx pop og print. To tredjedele af ordene er utilpassede, dvs. at de har beholdt deres engelske stavemåde. Det drejer sig fx om action, beat, bnmcl1 og discount. Konklusionen er altså at ikke engang en tiendedel af ordene tilpasses dansk stavemåde, mens to tredjedele beholder deres engelske stavemåde. Bøjningen af importord i talesprog Da det er et problem at finde konkrete eksempler på brugen af importord 1 naturligt talesprog, har vi i denne del af projektet været nødt til at anvende en såkaldt "spørgeliste". Spørgelisten består af to typer spørgsmål: Udtalespørgsmål der tager højde for de problemer der er eller kan være med at udtale engelske ord i dansk, og bøjningsspørgsmål der tilgodeser problemer der kan være med at udtale engelske ord i dansk. Udtalespørgsmålene er bygget op således at informanten først får oplæst en definition, og derpå gætter informanten (forhåbentlig) hvilket ord der kan være tale om. Det kunne fx forløbe sådan her: "Det næste ord jeg søger, er ordet for en lille båndspiller der har hovedtelefoner. Båndspilleren er så lille at man kan have den i en lomme". Informanten skal så svare "walkman" hvorefter han eller hun får udleveret et stykke papir. Herefter skal informanten sætte det pågældende ord ind i en nedskrevet sætning som jeg udleverer, hvorefter informanten læser sætningen op. I det konkrete tilfælde er sætningen: "De hører walkman for fuld styrke". Spørgelisten består af 47 sporgsmål hvoraf 10 består af 2 spørgsmål. Informanterne skal altså sætte ord ind i 57 sætningseksempler i alt. Af de 47 spørgs mål drejer 31 sig om udtale, og 16 drejer sig om bøjning. De to typer spørgsmål er blandet mellem hinanden. Der er i alt 40 informanter der hnr medvirket i undersøgelsen. Det mest interessante resultat af den bøjningsmæssige tilpasning er at engelsk flertalsform bruges hyppigt i ubestemt form, derstreges at det er en ret begrænset mængde ord der er blevet undersøgt, og at der derfor blot er tale om nogle tendenser. I ubestemt form flertal tilpasses de engelske substantiver airbag, smiley og display ikke til dansk bøjning, dvs. at informanterne bruger engelsk flertals-s, fx airbags. Ved ma11ager er der ca. en tredjedel der bruger engelsk flertalsform (managers), mens knap halvdelen tilpasser ordet til dansk bøjning ved at bruge en dansk flertalsendelse, altså managere. Br1mcl1 og airbrusli, der begge har meget udanske endelser, optræder oftest i nøgen form i ubestemt form flertal, fx "jeg var til to brunch i weekenden". Ironman har de fleste problemer med at bøje, formentlig fordi ordet ender på det engelske ord man, der jo bøjes uregelmæssigt på engelsk. I bestemt form flertal er den engelske flertalsform som nævnt sjælden, og faktisk er der et ret stort antal informanter der helst undgar at bøje ordene. Selv et ord som manager. der jo har den danske endelse - er, bøjer en fjerdedel af in formanterne ved hjælp af omskrivning i stedet for at bruge den oplagte bøjningsform managerne. Kun ved harddisk, hvor sidsteleddet -disk jo minder om dan ske ord af typen fisk og pisk, er der relativt mange (tre fjerdedele) der tilpasser ordet til dansk ved at bruge den danske endelse - ene (harddiskene). Dette mønster brydes dog af at en stor del afinformanterne tilsyneladende ikke har nogen problemer med at tilpasse airbrush, der jo ellers er me- 8 Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december

9 get udansk i sin struktur, til dansk bøjning i bestemt form ental, altså airbrushene. Den udtalemæssige tilpasning af importord Engelsk og dansk er to forskellige sprog med hvert sit sæt af fonemer. Et fonem er ifølge Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) 'en sproglyd som har en betydningsadskillende funktion, fx t- over for d-lyden i tale og dale'. På engelsk er den å-lyd der forekommer i et ord som Jock således et andet fonem end den a-lyd der forekommer i et ord som /uck, ligesom d-vokalen i dansk lok er et andet fonem end a-vokalen i lak (jf. Davidsen-Nielsen 1997:78 tf.}. Da udtalefor skellen mellem engelske ord som lock og luck minder ganske meget om forskellen mellem danske ord som lok og lak, skulle man tro at det var ret ligetil for danskerne at sondre mellem disse to engelske vokaler, men det er på ingen måde tilfældet. Selvom danskerne er bekendt med udtalen af engelsk luck fra deres egen beslægtede udtale af lak, udtaler de ofte ordet med en å-lyd som i lok. Når det er svært for danskere at sondre mellem d vokalen og n-vokalen her, er en af grundene sandsynligvis at man i dansk kun gør dette foran bagtungevokal (lok-lak m.fl.) og læbekonsonanter (lopper-lapper m.fl.). Foran tungespidskonsonanter forekommer der ikke en vokal der svarer til vokalen i Ink, og danskere udtaler ofte engelske ord som nut og none forkert som 11ot og I det hele taget er sonderingen mellem vokalen i lock, not, nonosv. og vokalen i luck, nut, none osv. en af de største udfordringer der møder danskere når de skal tilegne sig engelsk udtale. Det skal tilføjes at den danske cl-vokal i et ord som nok ifølge en helt ny undersøgelse (Jensen og Mees 2007) ikke associeres særlig tydeligt med den engelske å-vokal i knock, cop osv" men omtrent opfattes lige så ofte som den engelske a-vokal i cup, osv. Vi har i importordsprojektet undersøgt danskeres udtale af truck og gaffeltruck, der begge udtales med en a vokal på engelsk. Det bliver de ikke i vores undersøgelse, hvor de fleste informanter bruger en å-vokal, hvilket tyder på at danskerne har svært ved at gengive den engelske vokal i luck, nut, truck osv. korrekt. Der findes også engelske fonemer som slet ikke har noget modsvar i dansk. Nogle af disse fonemer kan godt realiseres i dansk og bliver det også, i hvert fald af yngre engelskkyndige danskere, mens andre fonemer er meget vanskelige at realisere for danskere. Blandt de førstnævnte fonemer er [w). I nogle engelske importord bevares [w} i dansk gengivelse, fx walkman, i andre gengives [w] med dansk lv], fx wliist, og i andre importord igen er der vaklen mellem [wl og rvj, fx whisky (Sørensen 1973: 39). Her er det som hovedregel den ældre generation der har [v], mens den yngre har [w) {Jarvad 1995: 68). Det bekræftes af undersøgelsen hvor de relativt unge informanter (gennemsnitsalderen er 34 år) alle har [w) i ord som walkman, windsurfer og sweatshirt. Også det engelske fortunger (som i engelsk rap) er en udansk lyd. Traditionelt er engelske importord med r- blevet gengivet med det danske bagtunge-r som i rod, men også her er udtalen på vej til at ændre sig. Fordelingen er dog anderledes end ved [w] fordi overgangen til det engelske tungespids-r både findes i gamle og nye im portord og både hos ældre og yngre generationer, mens tilpasningen til dansk bagtunge-r Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december 9

10 findes i nye importord også hos både gamle og unge (Jarvad 1995: 69). I importordspro jektet bruger informanterne tungespids-ri rap og aerobic, men bagtunge r i fx rock og clockradio. Det tyder på at ordenes alder har betydning for udtalen således at ældre lån udtales med dansk r-, mens yngre lån udtales med engelsk r-. Den engelske vokal {3:) (som i gir/) findes heller ikke i dansk. Her vil danskerne være mest tilbøjelige til at substituere den engelske lyd med samme vokal som i dansk smore. Denne lyd adskiller sig imidlertid fra den en gelske ved både runding og artikulationssted, og da der desuden i engelske ord med [3:) findes et ri skriften, er det en meget almindelig dansk fejl at udtale fx early som [centi ] i stedet for [3:li) (Davidsen-Nielsen 1970: 113 tf.). I undersøgelsen her bruger informanterne primært vokalen [3:), dvs. at de ikke har tilpasset udtalen af fx burger til dansk. En diftong er ifølge Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) 'en forbindelse af to vokallyde i samme stavelse, fx udtalen af bogstavforbindelserne øj i tøj og av i hav'. Den engelske diftong [e1) findes ikke i dansk, men bliver som regej gengivet problem frit i ord som lbe1bil baby og [kngteil) cocktail. I nogle - fortrinsvis ældre importord - bliver diftongen [e1] dog omsat til monoftongen [æ). Det gælder fx ('blæ:sol blazer og!'pæ:sø] pace (Sørensen 1973: 31). I importordsprojektet har informanterne ikke nogen problemer med at gengive den engelske diftong korrekt. Hansen og Lund (1994: 100) skriver at gengivelsen af den engelske diftong (;iu] er bestemt afindlåningstidspunktet og den talendes alder. I ældre importord - og ofte blandt ældre mennesker - finder man monoftongen lo:) som i [smo:kert] smoking og [po'go) poker. I yngre importord og blandt yngre mennesker finder man en mere nøjagtig gengivelse af den engelske diftong. Således bliver fx toaster hovedsageligt gengivet med [:>w] i vores undersøgelse og ikke [o:). Blandt de fonemer som det er vanskeligt eller meget vanskeligt at realisere for de fleste danskere, er [0) der ofte bliver erstattet af [f), [t] eller [s). I nformanterne i import ordsprojektet bruger næsten alle [0) i ord som tlio11sm1d island og deatl1 metal, hvilket tyder på at yngre danskere er ved at tilegne sig dette fonem. Et andet eksempel er den engelske lyd [tf], der er en tæt forbindelse af [t) og [J] som ikke findes på doinsk, og som derfor ofte erstattes af [tj). Navnlig i udlyd er [jl tit afstemt hvilket giver udtaler der kan gentives [dsj) og [tsj). Forrest i et ord kan [tj) veksle med [sj) (Sørensen 1973: 40). En stor del afinformanterne tilpasser [tf] til [sjl i forlyd i charterrejse. I chips er den enge1ske udtale derimod enerådende. I udlyd finder vi to forskellige udtaler blandt in formanterne. l coaclr finder vi en [tf)-lyd, mens brune/i har en IJ]-lyd. Forbindelsen [ cf3j er det stemte modstyke til [tf). Forrest i et ord og midt i et ord fordanskes den ofte til [dj). I slutningen af et ord kan man også finde udtaler som (dsj), [tsjj, [ds! og [ts]. Forrest i et ord kan stavemåden influere udtalen således at skriftens j får værdi af (j) som i jury (Sørensen 1973: 40). Langt flere informanter tilpasser [cf3) til dansk (jl i jogging end i jetlag. Da jogging er det ældste af de to ord, ser det ud til at indlåningstidspunktet har betydning for tilpas ningen af [cf3j.1 udlyd erstatter næsten alle informanterne [cf3) med [tf] eller [dsl, dvs. at der her er tilpasning til dansk. to Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december

11 Konklusion Importordsprojektet har vist at de undersøgte danskere i vid udstrækning udtaler engelske lån som på originalsproget, selvom der stadigvæk er visse fonemer, fx (A), som danskerne har svært ved at gengive "korrektd, i hvert fald foran tungespidskonsonanter. Importordsprojektet har også vist at danskerne generelt staver engelske lån som på originalsproget. Over 90 % af de undersøgte ord har således beholdt deres engelske staveform. Af de knap 10 % der er blevet tilpasset dansk struktur, er størstedelen af græsk eller latinsk oprindelse. Hvad bøjningsformen angår, er hoved reglen i undersøgelsen at engelske lån bliver tilpasset dansk bøjning. Den vigtigste undtagelse fra denne regel er flertalsbøjningen af engelske substantiver hvor det engelske flertals-si mange tilfælde bevares. Den overordnede konklusion på undersøgelsen af moderne engelske importords tilpasning til dansk tale- og skriftsprog er med andre ord at importordene som hovedregel følger engelsk fonetik og engelsk ortografi, men dansk morfologi. litteratur: Andersen. Margrethe Heidemann: Tilpasning af engel ske importord i dansk skriftsprog (under udgivelse). Andersen, Margrethe Heidemann & Marianne Rathje: Siger danskerne et fancy eller et fancyt bælte? Tilpasning af importord i dansk talesprog (under udgivelse). Davidsen Nielsen, Nie s (1970): Engelsk fonetik. København: Gyldendal. Davidsen Nielsen, Niels (1997): An Out line af English Pronunciatian. Odense Unlversity Press. Hansen, Erik & Jørn Lund (1994): Kulturens Gesandter. Fremmedordene i dansk. København: Munksgaard. Jarvad, Pia (1995): Nye Ord hvorfor og hvordan? København: Gyldendal. Jensen, Christian & Inger Mees (2007) : Englænderes opfattelse af danske vokaler. I: Margrethe Heide mann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Marianne Rathje og Iørgen Schatk (red.): Ved lejlighed. Festskrift til Niels Davidsen-Nielsen i anledning af 7o drs dagen. Dansk Sprognævns skrifter 39. Dansk Sprognævn 2007, s Sørensen, Knud (1973): Engelske ldn i dansk. København: Dansk Sprognævns skrifter 8. Sørensen. Knud (1995): Engelsk i dansk. Er det et must? København: Munksgaard. Margrethe Heidemann Andersen (f 1971) er forsker i Dansk Sprognævn. Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december u

12 NYE BØGER Klart sprog er godt sprog Dansk Sprognævn og Nordens Sprogråd har udgivet rapporten Klart sprog er godt sprog med indlæg fra en klarsprogskonference afholdt i Gilleleje i november Rapporten indeholder indlæg om praktiske erfaringer med klarsprog I Sverige, Norge og Danmark og artikler om de forudsætninger der er for at man kan forbedre den daglige kommuni kation i virksomheden. Klart sprog er godt sprog. Redigeret af Pia Jarvad og Ida Elisabeth Mørch. Dansk Sprognævns skrifter 38. Dansk Sprognævn 2007, 134 sider. Bogen kan fås gratis ved henvendelse Ul Dansk Sprognævn (tlf eller eller hentes på Ved lejlighed Ved lejligl1ed er et festskrift til Dansk Sprog nævns formand, Niels Davidsen-Nielsen, i anledning af hans 70-års fødselsdag 14. september Festskriftet er redigeret af fire medarbejdere i Dansk Sprognævn, og det indeholder i alt 12 artikler skrevet af sprogforskere i Dansk Sprognævn, fra Copenhagen Business School og fra Syddansk Universitet. Emnerne spænder vidt: I bogen kan man læse om eng tænderes opfattelse af danske vokaler, om kodeveksling hos unge, om partitive kon struktioner i spansk, om "fremmede" bøj ningsendelser i dansk, om engelske lån i tre generationers talesprog og om meget, meget mere. Man k:m også få svar på om dansk er et truet sprog, og desuden kan man læse en længere redegørelse for hvilke sproglige spørgsmål der stilles til Dansk Sprognævn, og hvem der stiller dem. Ved Lejlighed. Festskri~ til Niels Davidsen Nielsen i anledning af 70-drs-dagen. Redigeret af Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Marianne Rathje og Jørgen Schack. Dansk Sprognævns skrifter 39. Dansk Sprognævn 2007, 201 sider. 300 kr. (kan kun købes hos boghandlere). Sådan staver vi I forbindelse med diskussionen af en ret skrivningsreform har videnskabelig medarbejder ved Dansk Sprognævn Anita Agerup Jervclund udarbejdet en redegørelse for hvad der hidtil er skrevet om ortografi og stavefejl. Redegørelsen er inddelt i 4 hovedafsnit der handler om retskrivningsprincipperne, forholdet mellem bogstaver og lyde, stavefejlsundersøgelser og reformforslag. Redegø relsen er udgivet i samarbejde med Dansklærerforeningen og udsendt til alle Dansklærerforeningens medlemmer i slutningen af november Sddan staver vi. Om ortografi og stavefejl. Af Anita Ågerup Jervelund. Dansklærerforeningen 2007, 87 sider. 100 kr. (kan kun købes hos boghandlere). 12 Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december

13 SPØRGSMÅL OG SVAR Med hiv og sving S Pø R G s MAL: For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. Begge definitioner stammede fra Politikens Nudansk Ordbog - og de var hinandens diametrale modsætninger! I 15. udgave fra 1992 står der at med hiv og sving betyder 'med liv og lyst', men i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog fra 1996 er betydningen an givet til 'lige akkurat og efter meget besvær'. Har I nogen forklaring på det?! S v A 11 : Når man i to forskellige udgaver af Nudansk Ordbog kan finde to forskellige betydninger af med hiv og sving, skyldes det at der er tale om et udtryk der har skiftet betydning - eller i hvert fald fået en ny betydningsvariant. Den traditionelle betydning finder man fx i Ordbog over det danske Sprog. Her står at hiv og sving bruges 'som udtryk for, at noget foregår med liv og lyst, at en ting er opsigtsvækkende moderne og elegant osv.' (bd. 8, 1926}. Ordbogen giver eksemplerne Hiv og Sving! - Det bliver Fest (Helge Rode: Moderen, 1921) og nogle rigtige parisersko med hiv og sving i (uden kildeangivelse). Det er også kun denne betydning af med hiv og sving man finder i de ældre udgaver af Nudansk Ordbog ( ). I de nyere (fra og med 1996) medtages derimod kun den yngre betydning, illustreret med eksemplet Han klarede opgaven med hiv og sving. Også supplementet til Ordbog over det danske Sprog (bd. 4, 2001) nævner at hiv og sving kan have betydningen 'med stor an strengelse, med besvær'. Ældste eksempel er fra 1968: Dygtige gartnere kan muligvis med hiv og sving klare de11 opgave, men for andre dor de et-årige krydderurter hen på efteråret (Information }. Citatet falder egentlig uden for den periode som ordbogen dækker (ca ca. 1955), men redaktio nen oplyser at den ikke har turdet afvise at betydningen 'med besvær' kunne være op stået i midten af 1950'erne eller før, selvom der altså først er citater med den senere. Sprogforskeren Lars Brink foreslår i artiklen Nye pe11d11/ord (På godt dansk. Festskrift til Henrik Galberg Jacobsen, 2004, s ) at den yngre betydning af med hiv og sving kan være opstået under indflydelse af udtryk som med nod og 11æppe og med lodder og trisser: "Det ser ud til at være sket ved, at yngre, der ville udtrykke, at noget skete med nød og næppe, har villet flotte sig med et friskere udtryk og derfor har grebet i posen med blomstrende udtryk og så snuppet dette, hvis overleverede betydning, de havde > Nyt fra Sprognævnet 2007/4 december 13

14 glemt eller aldrig fået rigtig fat i... På grund af udtryksligheden med med nod og næppe og med lodder og trisser har de spontant følt, at med /riv og sving måtte betyde det samme." (s. 54). Om den traditionelle betydning af med hiv og sving er helt forsvundet, sådan som Nudansk Ordbog antyder ved Ikke længere at medtage den, kan måske nok diskuteres. Den Danske Ordbog (bd. 2, 2004), der bygger på en stor samling af autentiske tekster, nævner således både den yngre og den ældre betydning. nemlig dels 'med stort besvær; med nød og næppe', dels 'med fest og ballade'. Den traditionelle betydning er illustreret med eksemplet Sejren og de sjældne penge skulle fejres med l1iv og sving (Ekstra Bladet 1985); den yngre med eksemplet 111e11s casinoet på Hotel Scandinavia klarer sig supergodt, så går det lidt mere med hiv og sving i nogle af de ovrige casi11oer (B.T. 1991). IN/ SPØRG s MAL : Mine venner og jeg siger tit "10-4!" til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af? SVAR : "10-4" kan bruges om noget meget positivt i betydningerne 'den er fin', 'skidegodt' eller 'fedt'. Udtrykket har endnu ikke fundet ve; til ordbøgerne - end ikke Politikens Slangordbog (6. udgave, 2001) har det med. Udtrykket er dog med i Pia Jarvads Bevingede ord {Gads Forlag, 2006). Det første skriftlige eksempel vi har på udtrykket i dansk, er fra 1996, men det er uden tvivl ældre I talesproget. Vi har udtrykket fra amerikansk "tenfour". "Ten-four" er en kode som er en del af det amerikanske såkaldte to-kode-sprog, der er et kodesprog som politiet og andre radiooperatører, fx truckere, bruger. Det har været brugt siden 1960'erne for at minimere taletiden ved beskeder som tit blev brugt Da der i visse tilfælde ikke er så meget sparet ved at bruge en kode i stedet for det som koden dækker over, må man også formode at kodesproget bruges for at demonstrere et gruppetilhørsforhold: De der kan dette sprog, er en del af vores gruppe. I kodesproget betyder fx koden "10-9" 'gen tag', og koden "l0-34" betyder 'problemer, nødsituation'. Kodesproget kan dog skifte fra egn til egn og fra stat til stat, men man kan finde eksempler på lister over hvad koderne betyder, fra "10-1" til "10-99". Hvorfor det lige er tallet "10" koderne starter med, er uvist. "10-4" betyder i kodesproget 'besked modtaget', 'okay' eller 'skifter'. Udtrykket skutte være blevet udbredt i dansk af den amerikan ske film Convoy fra 1978 med Kris Kristoffersen i hovedrollen. Her bliver udtrykket "ten-four" brugt som en del af et kodesprog som skulle forvirre de amerikanske politifolk der i filmen lyttede med på truckernes wal Ui Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december

15 kie talkier. Men i virkelighedens verden er det altså politiet selv der har opfundet "10 kode-sproget". I overgangen fra fagsprog til hverdagssprog er der altså sket en glidning i betydningen: "10 4" er i fagsproget (blandt truckere og politifolk) en neutral konstatering, 'besked modtaget', 'okay' eller 'skifter', mens det i hverdagssproget er et meget positivt udtryk: 'den er fin', 'skidegodt' eller 'fedt'. MR Koncern S Pø R G s MAL: Jeg har undret mig over at parterne) i et andet selskab, at de repræsente Skatteministeriet har valgt at beskrive sin rer flertallet af stemmerne'. overordnede virksomhed som "en koncern". På den anden side er en udvidet brug af Efter min opfattelse dækker ordet koncern ordet "koncern" ikke af ny dato. Pia Jarvad en flerhed af sammenbundne selskaber der har i Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk - som altovervejende hovedregel - har til (1999) følgende definition: "konformål at opnå maksimal økonomisk gevinst. cern" (udvidet brug om institutioner, skoler Hvad mener Sprognævnet? o.l. som normalt ikke er merkantilt drevet) 'institution'. Der gives flere eksempler på S v AR: Ordet "koncern" betyder if. Den Danske Ordbog, bd. 3, 2004, 'erhvervsvirksomhed som består af flere selvstændige aktieselskaber el. andelsselskaber, hvoraf et, moderselskabet, ved aktiemajoritet el. bestyrelsesposter kan bestemme over de andre'. Den Danske Ordbog er en såkaldt deskriptiv ordbog, men den kender altså ikke nyere betydninger af ordet. Juridisk Ordbog, 12. udgave, 2005, definerer ordet "koncern" på lignende måde som DDO: 'flere aktieselskaber og/eller anpartsselskaber, der står i en sådan forbindelse med hinanden, at det ene er moderselskab og de andre datterselskaber til dette, jf. bl.a. aktieselskabslovens 3, stk. I, anpartsselskabslovens 3, stk. 1, bank- og sparekasselovens 37 a, stk., 3, realkreditlovens 77, stk. 5'. Det tilføjes: "et typisk tilfælde af k. foreligger, når et selskab ejer en så stor del af aktierne (an- denne brug, således "indrette ministeriet som en "koncern" med selvstændige afdelinger" (Vestkysten ). Sprogbrugen er så udbredt at den optræder i diverse statslige sammensætninger, således SKS, dvs. Statens Koncernsystem der er en afstemning af fx Sprognævnets lokale regnskabssystem og statens. Toget er med andre ord for længst kørt, og der er ikke meget at stille op. Ordet har en veldefineret foreskrivende betydning og des uden en løsere brug der nærmest kan "oversættes" med 'institution' vs Nyt fra Sprognævnet 2007 / 4 december 15

16 , Sprognævnet p p DANMARK id.nr: Bruger unge flere engelske lån end andre generationer? 1 Tilpasning af engelske lån i dansk taleog skriftsprog 6 Nye bøger 12 Med hiv og sving 13 ~4! ~ ~næm ~ Næste nummer udkommer i marts 2008 Anvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S, Ringsted Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 90 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets men mg. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn Njalsgade 136 DK-2300 København S Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15, fredag )

Fra bowling til blind date

Fra bowling til blind date Fra bowling til blind date Engelske lån i tre generationers talesprog Af Marianne Rathje De unge spækker deres tale med engelske brokker [...] Det er en dårlig vane når de unge ikke kan bremse deres engelskfarvede

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

7% 2% 30% De yngre generationer på år anvender oftere citater end generationerne før dem. 16% 16% 13% Anvender citater ofte eller meget ofte

7% 2% 30% De yngre generationer på år anvender oftere citater end generationerne før dem. 16% 16% 13% Anvender citater ofte eller meget ofte Danskerne og citater Så ofte anvender danskerne citater Danskerne bruger stadig citater. Knap to tredjedele af danskerne bruger citater ind imellem eller oftere. Knap en femtedel bruger citater ofte eller

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kvantitativ undersøgelse. Film- og biografattraktivitet for det danske filmpublikum

Kvantitativ undersøgelse. Film- og biografattraktivitet for det danske filmpublikum Kvantitativ undersøgelse Film- og biografattraktivitet for det danske filmpublikum Februar 2001 CA/MiB/VV/ViC Februar 2001 Job no. 2000.236 Indhold Indledning... s. 1 Konklusioner... s. 5 Resultater...

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Engelsk i dansk Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Dato: 20. december 2007 1 Indholdsfortegnelse Abstract...4 Indledning...5

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN

UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN UDSKOLINGSKLASSER OG GYMNASIEKLASSER Disse udsagn er til inspiration - I kan også lave jeres egne eller kun vælge et par af dem. Det kommer helt an på, hvordan

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Træningen de sidste uger op til Ironman Cph Her kommer et par stikord til træningen plus et oplæg til de sidste 2 ½ uges træning:

Træningen de sidste uger op til Ironman Cph Her kommer et par stikord til træningen plus et oplæg til de sidste 2 ½ uges træning: Ironman CPH Til jer der skal køre Ironman CPH, kommer her lidt uddybninger til træningen den sidste tid op til konkurrencen plus lidt om målsætning og selve det at køre en ironman. Målsætning Find en god

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere