Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops
|
|
- Lotte Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Dokumentet her indeholder idéer til, hvordan universitetets nye campusmiljø skal indrettes, når Aarhus Universitet i 2019 går i gang med indflytningen til bygningerne på Nørrebrogade. Idéerne er indsamlet via to workshops i efteråret 2016, hvor repræsentanter fra erhvervs- og kulturlivet, politikere og embedsmænd fra Aarhus Kommune, borgere fra lokalområdet, studerende og ansatte på Aarhus Universitet samt universitetets øverste ledelse har været inviteret til at komme med deres holdninger og forslag. Dato: 19. december 2016 Signe Budde Opstrup sbo@au.dk Side 1/6 Dokumentet er inddelt i fem overordnede temaer. En 24/7 campus Aarhus Universitet vil gerne skabe et åbent og levende campusområde med tilbud og aktiviteter også efter kl. 16. Der skal altid skal være plads og ro til, at forskerne kan bedrive forskning til det højeste niveau samtidig skal universitetet som samfundets ejendom åbne sig mod omverdenen i form af byen, erhvervslivet, kulturlivet o.a. Campus kan med fordel indeholde kollegie- og forskerboliger samt et cafémiljø og mindre butikker, som alt sammen kan være med til at tiltrække og bevare en levende atmosfære på campus også uden for studietid. Det skal altid være trygt at færdes på campus. Dette kan fx. sikres vha. god belysning. Den nuværende campus ér tryg fx. kan man mange steder lade sine ting stå, mens man fx. henter en kop kaffe. Der foregår mange aktiviteter på den nuværende campus (24/7), men mange af aktiviteterne er ikke synlige. På det nye campusområde er det derfor vigtigt, at vi får synliggjort det liv og de aktiviteter, som findes, fx. vha. gennemsigtige glasfacader, så man kan se, at der foregår noget inden i bygningerne. Desuden skal bygningerne være åbne - ikke låses af, så snart klokken slår fire. Aarhus Universitet
2 Universitetet er en destination i sig selv der må gerne være en grænse til byen, så universitet ikke smelter for meget sammen med byen. Side 2/6 En betænkelighed overfor kommunens ambition om byfortætning. Der skal tænkes grundigt på trafik og tilgængelighed i forhold til det nye byområde. Lav oaser og grønne områder på den nye campusdel, hvor man kan møde hinanden på tværs. Campus skal være mangfoldigt, men ikke folkeligt. Man skal ikke være i tvivl om, at der foregår en akademisk produktion - samtidig skal der være plads til fx. små caféer, boghandlere mv. Det er vigtigt, at universitetets særkende (forskning, undervisning og formidling) altid er i centrum og fungerer som udgangspunkt for at tale om campusudvikling og sammenhæng til byen. Styrk forbindelsen til de omgivende kvarterer og invitér på den måde borgere ind på campus. Forbindelserne kan gøres synlige med fx. løbestier og etablering af tunneler under Nørrebrogade, så sammenhængen mellem universitetsparken og bygningerne optimeres, og ankomster tydeliggøres gøres trygge og overskuelige for de studerende og besøgende. Aktiviteter som sportsbaner, guidede temature og kulturelle events kan fungere som invitationer til byen og danne ramme for uformelle møder. Sport og kultur i parken, byrum og bygninger er med til at skabe en større åbenhed og transparens, såvel mentalt som fysisk. Campus Aarhus i et internationalt perspektiv Aarhus Universitet skal være indbydende for alle nationaliteter og åbne op for omverdenen i et internationalt perspektiv. Skab mere åbenhed om allerede eksisterende samarbejder, herunder samarbejder med internationale aktører. Vi har allerede mange internationale samarbejder, men de er ikke tydelige. AU s videnproduktion skal være synlig også internationalt. Der bør sikres tilstrækkeligt med boliger til udenlandske studerende og forskere samt tilbud om internationale institutioner skoler og faciliteter i verdensklasse, så familier ligeledes tiltrækkes.
3 Universitetet skal have fokus på AU s styrke kerneværdierne og skabe mest muligt åbenhed om det på den internationale bane. Side 3/6 Campus skal være mødested mellem forskellige fagligheder med ideelle muligheder for frugtbare møder mellem studerende og forskningsgrupper. MIT s designcentre kan tjene som model for mødet mellem fagligheder. Den fremtidige campus og universitetet i det hele taget skal være rollemodel for resten af byen, når det handler om globalisering. Brug de internationale studerende og personale til at skabe liv på campus. Det skal overvejes nøje, hvordan der kan laves internationale tegn/skilte og markører på campus. Campus Aarhus skal være en destination via sit stærke indhold og sin identitet. Et særligt innovativt urban lab, som tiltrækker nye typer af samarbejder og innovationsmiljøer. Skab et campusområde, som bliver et internationalt fyrtårn, der tiltrækker fra nær og fjern. Internationalisering skal understøttes via miljøer for internationale samarbejder, e-learning, talentprogrammer og samarbejde med erhvervslivet. Aktiviteter på campus skal tematiseres med blik for det globale. Skab et konkret commitment mellem universitetet, byen og Aarhus Kommune om at skabe det internationale element. Aarhus Universitet har et net ud til hele verden, men er stadig lidt introvert og det er bygningerne på Nørrebrogade også. Vigtigt at vi gør bygningerne mere indbydende. Samarbejd med byen om at gøre det attraktivt at være international studerende i Aarhus. Studiemiljø Aarhus Universitet ønsker en campus med et godt studie- og forskningsmiljø. Et miljø der inspirerer og motiverer til at fremme forskellige faglige miljøer, og som ansporer de studerende til både et fagligt og et socialt engagement.
4 Side 4/6 Tænk studiemiljøet som arbejdsmiljø. Det dur fx. ikke, hvis bordene vipper, og der ikke er stikdåser nok. Lokal tilpasning er vigtig. Indret rummene efter, hvad de skal bruges til. Tydeliggør de studenterdrevne foreninger, som universitetet har, fx. via et fysisk hus, hvor foreningerne er samlet. Ved at tydeliggøre foreningslivet kan universitetet bl.a. være med til at modvirke studerendes ensomhed. Der er behov for at skabe interaktion og mødesteder mellem studerende, forskere og VIP fagligt og socialt fx. via fælles kantiner. De basale faciliteter skal være i orden, så der skabes de rigtige rammer for undervisningen. Der skal være fokus på undervisningsmiljøet. Etablér grupperum for de studerende tæt på forskerne som det er tilfældet i dag på Fysisk Institut, AU og på AAU. Møde mellem studerende og forskere er vigtigt både de formelle og de uformelle. Det samme er de tværfaglige møder. Etablér studenterdrevne steder og faciliteter. Der kan også etableres samvær omkring et måltid, fx. som et slags folkekøkken. Vær opmærksom på, hvad der sker mellem husene. Der skal fx. være ordentlige udgange fra alle huse. Skab liv mellem husene, fx. vha. flere bænke som ved Nobelparken, grillpladser på grønne områder eller stier mellem bygningerne. Den digitale og den fysiske campus skal tænkes sammen, så man uafhængigt af tid og sted kan være til stede, debattere og udveksle viden samt være opdateret med aktiviteter og komme med bud på nye. Der skal etableres fleksible fysiske rammer på campus fx. i form af hybrider, som åbner op, blander og eksponerer fællesområder eller i form af mødesteder, der inspirerer til nye organisationsformer og adfærdsmønstre, som er med til at fremme mødet mellem forskellige faglige miljøer. Universiteterne i henholdsvis Tronhjem, Rotterdam og Wien kan være inspirationskilder til at skabe det gode studiemiljø, bl.a. fordi der arbejdes med både formelle og uformelle studiemiljøer (Rotterdam), og fordi den faglige invitation er
5 klar og tydelig (Wien). Side 5/6 Etablering af studenterboliger er væsentligt og ligeledes kan etablering af sportsfaciliteter og student hubs have stor positiv betydning. Samarbejde med erhvervslivet Den nye campusdel skal både tiltrække og samarbejde med erhvervslivet. Fokusér på at tiltrække og samarbejde med erhvervslivet, herunder etablere rammer for mindre innovative virksomheder og startups i nær tilknytning til studiesituationen og som en integreret del af undervisningen. Det er helt afgørende, at vi får skabt et miljø, som er åbent for både interesserede borgere og erhvervsliv, der ønsker at vekselvirke med forskere og studerende. Der eksisterer allerede gode samarbejder mellem virksomheder og AU s forskere, som er relationsbårne og velfungerende. Samarbejdet vil kunne forbedres yderligere gennem etablering af faciliteter, som giver mulighed for en problembaseret tilgang, dvs. faciliteter på campus, hvor virksomhederne kan møde og arbejde sammen med forskere og studerende. DTU Skylab blev nævnt som et eksempel herpå. Søg fx. inspiration i Aachen, hvor virksomhederne er til stede på campus, og der er indgået kontrakter mellem virksomheder og universitet. Det er en kæmpe udfordring for virksomhederne at tiltrække gode medarbejdere. Etablering af gode mødesteder for virksomheder og studerende er derfor et vigtigt bidrag til at løse denne udfordring. Forskellige fagligheder (fx business og it) placeret på campus, sammen med forskellige virksomheder, kan resultere i frugtbare samarbejder. Ved at inddrage dele af aktiviteterne på humaniora og sundhedsvidenskab sammen med samfundsvidenskabelige fagområder kan relevante nye idéer til at holde liv i (og videreudvikle) velfærdsstaten skabes. Campus Herning er god inspiration til, hvordan fagligheder kan bringes sammen. Samarbejde med kulturlivet En ny campusdel med et rigt kulturliv koncerter, teaterforestillinger mv.
6 Side 6/6 Tænk sportsfaciliteter ind i udviklingen af campus, fordi sporten har en integrerende funktion. Samarbejd med kommunen om at udvikle sportsfaciliteter på campus. Begrebet permanent midlertidighed kan tænkes ind her, idet en succesfuld udvikling af campus også indebærer en vilje til ikke at blande sig for meget og til at turde give slip på styringen. Eksempler herpå er Kapsejladsen og Aarhus Symposium, som begge er store årlige og anerkendte begivenheder arrangeret af de studerende. Der skal igangsættes kulturelle aktiviteter, fx koncerter, teaterforestillinger, biograf o. lign. samt etableres forskellige former for samarbejde med kulturlivet. Den nye campus skal trække kulturlivet ind på området via en række tilbud og aktiviteter hen over året, så tiltrækningskraften fastholdes.
HOVEDELEMENTER I MASTERPLAN FOR DEN FYSISKE UDVIKLING AF AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET
HOVEDELEMENTER I MASTERPLAN FOR DEN FYSISKE UDVIKLING AF MASTERPLAN FOR AU S FYSISKE UDVIKLING Bestyrelsen godkendte 11. april 2018 visionerne for AU s fysiske udvikling. Masterplanen er universitetets
Læs mereLSU-møde den 11. oktober 2018, kl Mødelokale: Bygning 1351, lokale 414 Psykologisk Institut
LSU-møde den 11. oktober 2018, kl. 14.30 15.30 Mødelokale: Bygning 1351, lokale 414 Psykologisk Institut Deltagere: Jan Tønnesvang, Carsten Dalsager, Torsten Kolind, Helle Spindler, Mimi Mehlsen, Kristine
Læs mereAarhus Kollegiet. Til dig, der ønsker fællesskab og en moderne bolig, der er til at betale
Aarhus Kollegiet Til dig, der ønsker fællesskab og en moderne bolig, der er til at betale Fællesskab, tryghed og hjemlige rammer Studietiden er en spændende og sjov periode i livet, hvor mange flytter
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] CAMPUS I BYMIDTEN HVILKE STRATEGIER HAR AARHUS UNIVERSITET FOR AT INTEGRERE BYENS FUNKTIONER PÅ CAMPUS?
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] CAMPUS I BYMIDTEN HVILKE STRATEGIER HAR FOR AT INTEGRERE BYENS FUNKTIONER PÅ CAMPUS? Aarhus Universitet og byen Arkitekt C.F. Møllers og landskabsarkitekt C. Th. Sørensens
Læs mereAarhus Universitets betydning for byen og erhvervsudviklingen - og omvendt
Aarhus Universitets betydning for byen og erhvervsudviklingen - og omvendt 2014 - Hvor er vi nu, og hvor skal vi hen DISPOSITION Sammenhæng mellem universitet, by og erhvervsliv Ønske om at udvide universitetets
Læs mereInternationale principper. for Aalborg Kommune
Internationale principper for Aalborg Kommune 2018-2021 De internationale principper for Aalborg Kommune sætter dagsordenen for, at vi kan blive bedre og opnå mere ved aktivt at inddrage internationale
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereVil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator
Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Hvad er en Campus? Begrebet går tilbage til det gamle Rom Campus var den mark, der blev brugt til
Læs mereSTRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden
STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015
Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015 Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015 Strategien og visionen for det Humanistiske Fakultet
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mere28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0
28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0 Auditorium O100, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Fra denne konference kan du tage ny viden med hjem om, hvorfor og hvordan danske forskere
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mereSTRATEGI CAMPUS KØGE
STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereFrivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Læs mereCampus - en verden af mødesteder
CAMPUS J F A V O L Campus - en verden af mødesteder VIDENSBYEN - LYNGBY - DTU Indledning JUUL FROST Arkitekter har gennem en årrække forsket i, udviklet og udformet fremtidens campusbyggeri. Med afsæt
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereDTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet
DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereKvalitet i m2 kort fortalt
KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet
Læs mereAarhus Universitets udbygningsplaner. Mandag, den 17. december 2007
s udbygningsplaner Mandag, den 17. december 2007 Rammer og muligheder Radikalt nye randbetingelser: Globaliseringsmilliarderne Vækst krav til fysisk udbygning Fusionerne Spørgsmål om struktur, hvis høste
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereINCUBAs vision. Hvad stræber vi efter
INCUBA i forandring INCUBAs vision Hvad stræber vi efter INCUBA skal være det bedste udviklingsmiljø for professionelle virksomheder, der er i front på deres felt og det foretrukne miljø for ambitiøse
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereBanegårdspladsen: Vision og Omsætning. Midtbyrådsmøde, 02/
Banegårdspladsen: Vision og Omsætning Midtbyrådsmøde, 02/03-2018 FREMTIDENS BANEGÅRDSPLADS - BRØNDERSLEV Dagsorden Velkomst v. Karsten Frederiksen (pkt. 1-3: 08.00 08.15) Godkendelse af referat fra sidste
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR?
CBS Impact Topmøde 16. november 2017 HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde afrunder vores 100 års jubilæum og peger
Læs mereKøbenhavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 52, 21. - 22. marts 2011 Pkt. 7. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 11. MARTS 2011 Vedr.: Statusnotat vedr. Strategi 2016 Sagsbehandler: Rektorsekretariatet
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var utroligt tilfreds med mit ophold; - en af de bedste beslutninger, jeg har taget.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sciences Po, Paris (Institut d Etudes Politiques de Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: 24/8-2012
Læs mere- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende
VORES UDDANNELSER - VORES LØSNINGER Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende DJØF Studerende og Danske Studerendes Fællesråd KVALITETSDEBATTEN TILBAGE
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereStatus på det internationale arbejde i Horsens Kommune
Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sciences Po Paris (L'Institut d'études politiques (IEP) de Paris) Land: Frankrig Periode: Fra:
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereLABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter
LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter Den særlige oplevelse Freie Universitätm, Berlin Den særlige oplevelse Salk Institute, San Diego, US > læringsrum Den
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet i forbindelse med 6 kaffemøder forskellige steder i bydelen (Skt. Jakobs Plads, Svanemøllen st., Ryesgade/Østerbrogade,
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Litteraturhistorie. Navn på universitet i udlandet: Bilgi Istanbul Universitesi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: Bilgi Istanbul Universitesi Land: Tyrkiet Periode: Fra:11-02-2014 Til:11-06-2014 Udvekslingsprogram:
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereWORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser
WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: University of Sydney Land: Australien Periode: Fra: 15.07.10 Til: 30.11.10 Udvekslingsprogram: Oversøisk
Læs mereKonference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram
Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:
Læs mereCampus - en verden af mødesteder
CAMPUS J F A V O L Campus - en verden af mødesteder VIDENSBYEN - LYNGBY - DTU Indledning JUUL FROST Arkitekter har gennem en årrække forsket i, udviklet og udformet fremtidens campusbyggeri. Med afsæt
Læs mereMEC. Media Evolution City
MEC Media Evolution City J F A V O L Media Evolution City New Ways of Working New Ways of Learning MEDIA EVOLUTION CITY Media Evolution City Media Evolution City er Malmøs nye, kreative mødested for virksomheder
Læs mereVelkommen til Sandbjerg
Aarhus Universitet Velkommen til Sandbjerg Velkommen til Aarhus Universitet og velkommen til Sandbjerg! I befinder jer på et historisk sted! Sandbjerggård blev første gang nævnt omkring år 1500 Ca. 1570
Læs mereLÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
LÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 Læringscenter Holbæk Danmarks mindste, største campus Du ved ikke hvad det er Vi skal øge udbuddet af uddannelser Vi
Læs mereBilag 2: Handlingsplan for Uddannelsesstrategien
Bilag 2: Handlingsplan for Uddannelsesstrategien 2019-22 1. Samarbejde og gode uddannelser fører til job Etablering af digital platform for kommunikation mellem studerende og virksomheder. Gensidig mentorordning
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereProfessionshøjskolen UCC. Ekstracurriculære tilbud til studenteriværksættere
Professionshøjskolen UCC Ekstracurriculære tilbud til studenteriværksættere Indhold Generelt om institutionens aktiviteter på området... 3 Inkubatorer, hubs og labs... 3 Leje af lokaler... 3 Awareness...
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereVærdi for mennesker, virksomheder og samfund
Socialøkonomi er totaløkonomi Værdi for mennesker, virksomheder og samfund Januar 2019 Socialøkonomi er totaløkonomi Vision Vi frisætter skjulte talenter hos mennesker og hjælper virksomheder med at skabe
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Architectural Engineering. Navn på universitet i udlandet: University of Western Ontario
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Architectural Engineering Navn på universitet i udlandet: University of Western Ontario Land: Canada Periode: Fra: Januar 2013 Til: April 2013
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs merePIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM
PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereRoskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads
Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mere