Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag. Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder

Transkript

1 Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder

2 Kystturistpolitisk oplæg 31. oktober 2011 Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder Dansk kystturisme under pres Dansk kystturisme har mistet 2,5 mio. 1 overnatninger under finanskrisen fra 2007 til Til sammenligning er overnatningerne i Mecklenburg-Vorpommern steget med ca. 2 mio. 2 fra 2007 til Havde dansk kystturisme oplevet samme udvikling som Tyskland ville overnatningerne i dansk kystturisme frem for at opleve tilbagegang være steget med 3 mio. overnatninger. Kystturisme har gennem en årrække stået i skyggen af by- og erhvervsturismen. Der mangler viden om erhvervet og dets betydning for en lang række bierhverv. Turismeindsatsen er ukoordineret af de mange offentlige aktører i destinationer, kommuner, regioner og statens forskellige styrelser. Feriehusudlejning og camping er Danmarks dominerende ferieform med 66 procent af samtlige udenlandske overnatninger. I alt var der 13,6 mio. udenlandske overnatninger i 2010 på campingpladser og i lejede feriehuse. Kystturisme skaber fuldtids-arbejdspladser Feriehusudlejning og camping udgør naturligt den væsentligste overnatningsform i dansk kystturisme. Til sammen havde camping og feriehuse 25,8 mio. udenlandske og danske overnatninger i Feriehuse og camping udgør 60 procent af samtlige overnatninger i Danmark. Kystturisme i Danmark skaber en årlig omsætning på over 12 mia. kr. og en beskæftigelse på fuldtidsstillinger 3. Omsætningen og beskæftigelsen er i yderområder af Danmark, hvor der ofte ikke er alternativ beskæftigelse. Dansk kystturisme er primært under pres på grund af det høje danske prisniveau. Danmark bliver år efter år kategoriseret som Europas dyreste turismedestination med de dyreste badebyer i blandt andet tyske ADAC s 4 årlige opgørelse. At styrke konkurrenceevnen kræver derfor en særlig indsats med et langt sejt træk. 1 Danmarks Statistik. 2 Statistisches Jahrbuch, Mecklenborg-Vorpommern, 2010, udviklingen fra 2007 til VisitDenmark 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark i 2008 og egne beregninger

3 Potentiale på 50% vækst spildes Det er vurderingen fra Campingrådet og Feriehusudlejernes Brancheforening, at der er et uudnyttet vækstpotentiale som går til spilde i dansk kystturisme. Havde Danmark blot haft samme vækst som Tyskland de seneste 4 år ville vi i stedet for et fald på over 2 mio. overnatninger have oplevet en stigning på 3 mio. overnatninger et tab på 5 mio. overnatninger. Det svarer til 20 procent af overnatningerne i danske feriehuse og campingpladser, der generer ca. 12. mia. kr. i omsætning og arbejdspladser årligt. Potentielt taler vi altså om et tab på over 2 mia. i omsætning og arbejdspladser, hvis vi havde oplevet vækst frem for tilbagegang. Og vækstpotentialet de kommende år er endnu større, men det kræver en aktiv satsning i bedre rammevilkår, mere markedsføring og et klart fokus på turisme. Det er vurderingen fra brancheforeningerne, at vækstpotentialet de kommende år er på 50 procent. Det vil skabe øget omsætning og over nye arbejdspladser i yderområder af Danmark. 16 forslag til forbedringer Som de centrale aktører i dansk kystturisme forslår Campingrådet og Feriehusudlejernes Brancheforening, at regeringen prioriterer følgende 16 forbedringer af rammevilkårene: 1. Energitilskud til sommerhuse og camping 2. Eksportfremstød i Tyskland 3. Højere campinghytter ugers regel for udlejning af sommerhuse lempes 5. Planlov og beskyttelseslinjer mere fleksible 6. Udenlandske kreditkort bliver tilgængelige 7. Flere penge til markedsføring af kystturisme 8. Center for Kystturisme etableres 9. Bedre koordinering mellem offentlige aktører 10. Mere renholdelse 11. Engelsk og tysk skiltning 12. Scandlines og andre færgeruter skal være billigere 13. Flyt skoleferien tilbage til juni og tilpas til Tyskland 14. Medlemskab af UNWTO - World Tourism Organisation 15. Service og kvalitet forbedres 16. Forsøg med differentieret moms for camping 1. Energitilskud til sommerhuse og camping Regeringen har i sit regeringsgrundlag indskrevet en ny tilskudsordning til investering i energiforbedringer i private boliger. Denne tilskudsordning erstatter Boligjobordningen med fradrag for håndværkerregningen, som stod til at blive udvidet til også at give fradrag for forbedringer af sommerhuse. Det er afgørende, at tilskudsordningen også kommer til at gælde for sommerhuse, 3

4 som ofte ikke er tilstrækkeligt isoleret, og hvor investeringer i isolering, solceller og jordvarme vil forbedre energiforbruget. Det er også nødvendigt at lempe beskatningen af energiregningen for sommerhusejere, der beskattes urimeligt, fordi elregningen skal betales videre til energiselskabet. Campingpladser er også tynget af høje energiomkostninger. Derfor foreslås det, at der oprettes en ordning, der gør det rentabelt inden 3-5 år at etablere solceller på danske campingpladser. Det kræver for det første et statsligt tilskud til indkøb af solcellerne, der stadig er en dyr teknologi. For det andet kræver det, at campingpladser kan få lov til at lade el-måleren løbe baglæns i perioder med megen sol og lavt strømforbrug. Danmark er et godt land til solceller, da vi har forholdsvis mange solskinstimer, og camping er et godt erhverv til solenergi, da man netop har gæsterne når solen skinner. 2. Eksportfremstød i Tyskland Tyskland er Danmarks absolut største marked for turister med 12,2 mio. overnatninger i 2010 ikke mindst i kystturismen er tyskere dominerende med over 90 procent af de tyske overnatninger i Danmark. Det foreslås, at Danmark igangsætter et eksportfremstød med deltagelse af kongehuset og regeringen, hvor dansk kystturisme bliver markedsført. Et eksportfremstød vil også gavne Danmarks image i Tyskland, hvor den seneste debat om grænsekontrollen ikke har været fremmende for dansk turisme. Formålet med fremstødet vil være at markedsføre dansk kystturisme til andre grupper af tyskere end de nordtyske børnefamilier. Eksportfremstødet bør rettes mod områderne syd for Hamborg samt mod andre målgrupper end børnefamilierne. 3. Højere campinghytter og mere fleksibilitet Det foreslås at ændre det nuværende campingreglement, således at campinghytter kan bygges en meter højere end det i øjeblikket er tilladt. Problemet er, at den nuværende højde kun giver mulighed for en meget lav hems, og bare en meter mere ville gøre hytterne langt mere attraktive. Derudover foreslås det, at det bliver muligt at dispensere fra krav om isolering og handicaptilgængelighed, når sund fornuft taler herfor. Eksempelvis mindre isolering i hytter, der kun lejes ud om sommeren, eller dispensation for handicaptilgængelighed til alle hytter, hvis campingpladsen allerede besidder en række hytter, som lever op til tilgængelighedskravene ugers regel for udlejning af sommerhuse lempes I dag er det ikke tilladt at udleje et feriehus i mere end halvdelen af vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts. Dermed må et feriehus maksimalt udlejes 39 uger om året. Det er i direkte modstrid med ønsket om at indføre helårsturisme og at udnytte kapaciteten optimalt. Det foreslås, at 39- ugers reglen lempes, så det bliver muligt at udleje sit feriehus i en større del af året. Udvidelsen vil betyde, at de mest egnede sommerhuse til vinterudlejning bliver udnyttet bedre og beskæftigelsen i sommerhusområderne vil blive mere jævnt fordelt over året. 5. Planlov og beskyttelseslinjer mere fleksible Planloven og de forskellige beskyttelseslinjer strand, skov, vandløb, søer mv. i det åbne land lægger ofte store begrænsninger på udviklingsmulighederne for dansk turisme. Kystturismebran- 4

5 chen ønsker naturligvis, at der skal være en god beskyttelses af vores natur, men der skal også være mulighed for, at der kan ske en udvikling. Det er et klart ønske fra kystturismen, at der sker en lempelse af reglerne for, hvad der kan ske af udvikling inden for allerede eksisterende arealer til blandt andet camping. For eksempel skal der kunne bygges nyt i mindst samme højde og drøjde og med tidssvarende materialer. 6. Udenlandske betalingskort tilgængelige Der skal være muligt at bruge udenlandske betalingskort alle steder i Danmark. I dag er der alt for mange forretninger og restauranter mv., der ikke kan modtage udenlandske betalingskort. Det er hæmmende og irriterende som turist i Danmark at opleve, at der ikke kan betales med et betalingskort ved et køb af f.eks. en kop kaffe eller en ny kjole. Det bør være en del af infrastrukturen i Danmark i 2011, at der kan modtages udenlandske betalingskort. 7. Flere penge til markedsføring af kystturisme Der er brug for flere penge til markedsføring af dansk kystturisme, hvis vi skal nå ud til de målgrupper, der er klar til at vælge den kombination af kvalitet, lav service og høj pris, der kendetegner Danmark som ferieland. VisitDenmarks budget har været nogenlunde stillestående i en årrække, og overnatningerne falder støt. Skal kurven knækkes, så skal markedsføringen opprioriteres særligt i Tyskland. Vi skal bruge flere penge på at finde og overbevise de potentielle gæster, eftersom vores produkt er blevet mindre attraktivt på grund af prisen samtidig med at landene omkring os såsom Norge, Sverige og de tyske delstater bruger flere penge på markedsføring. 8. Center for Kystturisme etableres I forbindelse med finansloven for 2010 blev det vedtaget at etablere et videncenter for Kystturisme. Det er afgørende, at centret hurtigst muligt etableres, og at bestyrelsen til centret udpeges. Viden om kystturisme mangler troværdighed, ligesom udbredelsen af viden er mangelfuld. Videncentret for kystturisme, vil betyde et styrket samarbejde og en større indsigt i hvilke mekanismer, der kan skabe vækst og fremgang i erhvervet. 9. Bedre koordinering mellem offentlige aktører Der mangler koordination af det offentliges arbejde med produktudviklingen af dansk turisme. Med ændringen af VisitDenmark i 2010 blev ansvaret placeret hos regioner og kommuner, men opgaven er ikke blevet løftet tilfredsstillende. Der mangler koordinering i samarbejdet mellem regioner og kommuner, og regioner og kommuner imellem. Skal dansk kystturisme blomstre, så kræver det en afsked med tænkningen om, at alle skal have noget. Vi skal turde satse på de områder, der har det største potentiale, og udviklingen skal styres bedre. 10. Mere renholdelse Renholdelse, muligheder for at komme af med affald samt offentlige toiletter er blevet en stor belastning for dansk kystturisme. Gæsterne oplever, at snavs flyder på strande og i naturen ligesom at det mange steder er svært at komme af med sit skrald. Hertil kommer uhumske offentlige toiletter mange steder i Danmark. Kommunerne skal motiveres til at sikre varetagelse af deres 5

6 opgaver, så Danmark igen opleves som et rent land med ordentlige forhold. Kystturismen er også åben overfor, at der bliver betaling for toiletbesøg, for at sikre en langt højere standard af faciliteterne. 11. Engelsk og tysk skiltning Skiltning i Danmark tager ikke hensyn til turisterne. Derfor bør den offentlige skiltning i turismeområder udvides til også at stå på engelsk og tysk. Skilte med stedangivelser, skiltning i offentlig transport, skiltning med påbud og forbud samt skiltning med serviceangivelse i trafikken bør stå på engelsk og tysk. 12. Scandlines og andre færgeruter skal være billigere Rederiet Scandlines har varslet en meget markant forhøjelse af priserne på færgeruterne Rødby- Puttgarten og Gedser-Rostock. Det medfører færre udenlandske turister på Sjælland i 2011 og det bliver endnu værre i Færgepriser har stor betydning for mange turisters ferievalg. Regeringen bør påtale de markante prisstigninger overfor det tidligere statsrederi, der har en monopollignende status på de to færgeruter. Regeringen skal i aftaler med rederiet Færgen tilskynde til, at der gives mulighed for, at der på udvalgte afgange mindst en gang om ugen i højsæsonen findes lavprisbilletter, så det bliver muligt for alle at være turist på de danske øer. 13. Flyt skoleferien tilbage til juni og tilpas til Tyskland I 2006 blev den danske skole-sommerferie af hensyn til vejrmæssige forhold flyttet en uge frem. Det medfører, at den danske og den tyske skoleferie nu falder samtidig, hvilket betyder, at der i juli måned er for lille kapacitet til at tilfredsstille efterspørgslen. Derfor bør skolernes sommerferie som minimum flyttes en uge tilbage. Derudover bør Danmark gå i dialog med Tyskland om at indgå i den tyske delstatsfordeling af sommerferie, der sikrer, at de tyske delstater ikke har ferie samtidig. 14. Medlemskab af UNWTO - World Tourism Organisation Danmark er som et af de få lande i EU ikke medlemmer af UNWTO World Tourism Organisation. Det betyder, at Danmark går glip af nyttig viden og mulighed for at påvirke FNturismeorganisationens arbejde. Helt konkret var Danmark ikke med til at afholde den internationale turismedag den 27. September 2010, netop fordi vi ikke er medlemmer af UNWTO. Videndeling og koordinering af turismeindsatsen er afgørende for udviklingen, og Danmarks status som Skandinaviens største turismedestination giver et endnu større incitament til medlemskab. 15. Bedre service og kvalitet Der skal ske en forbedring af service og kvalitet i kystturismen. Det skal både være i den primære del af kystturismen på overnatningsstedet, restauranten og attraktionen, men ikke mindst i den sekundære del af kystturismen som f.eks. i supermarkedet, købmandsbutikken og på tankstationen. Undersøgelser viser, at service og kvalitet halter klart efter på restauranter og attraktioner. På lignende vis er der en manglende forståelse for, at man er en del af turisterhvervet i detailhandlen, og det giver en dårlig oplevelse af service og kvalitet for turisterne. Samlet skal 6

7 der gennemføres en plan, der forhøjer service og kvalitet i kystturismen. 16. Forsøg med differentieret moms for camping Det er ingen hemmelighed, at Danmarks overnatningsvirksomheder begynder deres internationale konkurrence bagud på point i kraft af den høje moms. Lande som Sverige, Norge, Tyskland og Holland har alle markant lavere moms på overnatninger, end vi har i Danmark. Man har med rette været meget forsigtig med at åbne for differentieret moms i Danmark, men tiden er kommet til at lave et forsøg med differentieret moms på camping. Camping som erhverv er et godt forsøgsområde, da provenutabet ikke vil være voldsomt stort, camping er let afgrænseligt og campinggæsterne er et meget prisfølsomt folkefærd. /31. oktober 2011 Campingrådet og Feriehusudlejernes Brancheforening 7