INDHOLD. Forord af borgmester Jacob Bundsgaard 2. Resultatopgørelse 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Forord af borgmester Jacob Bundsgaard 2. Resultatopgørelse 3"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse - Regnskab 2012 Maj 2013 Den økonomiske udvikling i Aarhus Kommune i perioden

2 INDHOLD Forord af borgmester Jacob Bundsgaard 2 Resultatopgørelse 3 1. Indledning og overblik Indledning Regnskabets nøgletal Udgiftsområder i regnskabet 5 2. Resultatet af regnskab Resume af regnskabsresultatet De økonomiske konsekvenser af regnskabsresultatet for Overførsler mellem årene 9 3. Driftsudgifterne Driftsudgifterne på det skattefinansierede område De decentraliserede områder De ikke-styrbare områder Serviceudgifterne Udgifterne til overførsler Øvrige udgifter Indtægterne Renter Renter Finansiering og balance Finansiering af årets resultat Likviditeten og den kortfristede finansiering Den langfristede finansiering Den finansielle balance Udviklingen i den finansielle egenkapital Anlægsaktiviteterne Anlægsudgifterne i Aarhus kommunes anlægsprojekter Arealudvikling Kommunaløkonomiske begreber Kommunaløkonomiske begreber 35 Side 1 af 38

3 FORORD AF BORGMESTER JACOB BUNDSGAARD Jeg finder regnskabsresultatet for 2012 meget tilfredsstillende. Det realiserede mindreforbrug i 2012 skal ses i lyset af det meget høje budgetterede anlægsniveau samt de tilpasninger af kommunens styringsprincipper som har været nødvendige af hensyn til den statslige styring af serviceudgifterne og forventningerne til kommunens likviditet. Regnskabsresultatet viser således, at der på tværs af kommunens afdelinger bedrives god og solid økonomistyring i overensstemmelse med de styringsprincipper Byrådet har vedtaget. Jeg er også meget tilfreds med, at regnskabsindstillingen åbner mulighed for, at der i 2013 kan lempes på de restriktioner der har været indført på afdelingernes forbrug af opsparing og overførsel af overskud til efterfølgende år. Det er min opfattelse, at der i Byrådet er et bredt ønske om, at vi snarest muligt vender tilbage til de grundlæggende sunde og hensigtsmæssige styringsprincipper, hvor de decentrale områder kan tilrettelægge forbrug fleksibelt og med et flerårigt sigte. Det lægger jeg også selv stor vægt på. Som det fremgår af regnskabsindstillingen vil mulighederne for dette derfor også blive vurderet i tilknytning til Magistratens budgetforslag for Side 2 af 38

4 RESULTATOPGØRELSE - UDGIFTSBASERET (mio. kr.) R-2011 (12-pris) B-2012 R-2012 Afvigelse R - B Skattefinansierede Nettodriftsudgifter: Drift ekskl. de takstfinansierede områder Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede driftsudgifter i alt Nettoindtægter: Generelle tilskud Skatter Skattefinansierede indtægter i alt Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede driftsområder i alt Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg ekskl. de takstfinansierede områder De skattefinansierede anlægsområder i alt Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede områder i alt Finansiering: Ændring i mellemværender med de takstfinansierede områder Nettodriftsoverskud vedrørende ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger (93 %) Ændring i beholdningen af pantebreve Ændring i den langfristede gæld Ændring i den kortfristede nettogæld Ændring af kassebeholdningen Nettoændring (forøgelse) af de kommunale nettoaktiver i alt Finansiel egenkapital #) Korrektion for udskudt forbrug Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug #) #) Den budgetterede finansielle egenkapital er opgjort som den finansielle egenkapital ultimo 2011 korrigeret for den budgetterede ændring i den finansielle egenkapital i Det skal bemærkes, at den regnskabsmæssigt opgjorte finansielle egenkapital indeholder en række statuskorrektioner. Herudover er den finansielle egenkapital korrigeret for udskudt forbrug jf. afsnit 4. Side 3 af 38

5 INDLEDNING OG OVERBLIK 1.1 Indledning Aarhus Kommunes finansielle regnskab for 2012 består af selve regnskabet, et bind regnskabsbemærkninger og denne udgave af økonomisk redegørelse. Regnskabet består indledningsvis af en række generelle bemærkninger, som omhandler forudsætningerne for regnskabet. Herudover er der indeholdt en beskrivelse af regnskabsresultatet og Aarhus Kommunes status samt en række særlige redegørelser og resumerende oversigter. Endelig indeholder regnskabet følgende oversigter og opgørelser: Regnskabsoversigt Balance Oversigt over kautions- og garantiforpligtelser Oversigt over eventualrettigheder Personaleoversigt Redegørelser m.v. (bilag) Autoriserede oversigter (bilag) Oversigt over anlægsregnskaber (bilag) Regnskabsbemærkningerne indeholder regnskabets specielle bemærkninger, som sektorvis omhandler: Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Mål for effekter og ydelser Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal Ressourcer Øvrige forhold Regnskabet og regnskabsbemærkningerne for 2012 er tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside under: Side 4 af 38

6 INDLEDNING OG OVERBLIK 1.2 Regnskabets nøgletal Aarhus Kommunes regnskab opsummeres i en række nøgletal, som er uddybende beskrevet i denne økonomiske redegørelse samt i selve regnskabet for I Aarhus Kommune fokuseres primært på følgende nøgletal: Overskud Finansiel egenkapital Herudover er følgende væsentlige supplerende nøgletal omtalt i denne redegørelse: Overskud på de decentraliserede områder Opsparing på de decentraliserede områder Serviceudgifter Overførselsudgifter Ikke-styrbare udgifter Anlægsudgifter Aarhus Kommunes nøgletal afviger på en række områder fra de nøgletal, som er standard for kommunerne. Regnskabet indeholder derfor en række oversigter, som følger denne standard. Der kan i den forbindelse henvises til hovedoversigten, sammendraget og den tværgående artsoversigt i regnskabet. Som bilag til regnskabet er udarbejdet en regnskabsoversigt, som følger den standard, som anvendes i de fleste andre kommuner. 1.3 Udgiftsområderne i regnskabet I de kommunale regnskaber skelnes mellem de skattefinansierede- og de takstfinansierede områder. De skattefinansierede områder omfatter de kommunale serviceområder og overførsler til personer. De takstfinansierede områder omfatter renovationsområdet, varmeforsyningen og langt den største del af ældreboligområdet. De skattefinansierede områder er karakteriseret ved, at de hovedsageligt finansieres af opkrævede skatter og statstilskud samt for mindre deles vedkommende takstbetalinger. De takstfinansierede områder er karakteriseret ved, at de fuldt ud er finansierede af forbrugerne ved opkrævning af takster. Side 5 af 38

7 INDLEDNING OG OVERBLIK For de skattefinansierede driftsudgifters vedkommende skelnes mellem udgifter til service f. eks. til grønne områder, idrætsfaciliteter, veje, skoler, kultur, daginstitutioner, administration m.v. og udgifter til overførsler i form af kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension o.l. I figur 1.1 er fordelingen af driftsudgifterne i 2012 fordelt på serviceudgifter og overførsler og specificeret i styrbare udgifter, ikke-styrbare udgifter og takstfinansierede udgifter illustreret. Det kan i den forbindelse oplyses, at de samlede bruttodriftsudgifter i 2012 udgjorde 25,7 mia. kr. Side 6 af 38

8 RESULTATET AF REGNSKAB Resumé af regnskabsresultatet I forbindelse med behandlingen af Forventet Regnskab fik Byrådet i december 2012 forelagt en forventning om et underskud på de skattefinansierede områder på 458 mio. kr. Det endelige regnskab for 2012 viser et underskud på 198 mio. kr., hvilket er ca. 260 mio. kr. bedre end det senest oplyste. Underskuddet er væsentligt mindre end forventet ved budgetlægningen. Det skyldes primært udskydelse af udgifter både på de decentraliserede områder og på anlægsområdet til 2013 og efterfølgende år. Regnskabsresultatet for 2012 sammenholdt med de seneste års udvikling i regnskabsresultatet er vist i figur 2.1 Mindreudgifterne til drift og anlæg som følge af udskydelse af udgifter sammenholdt med en forøgelse af den kort- og langfristede gæld medfører en betydelig styrkelse af kommunens likviditet. På den baggrund vurderes det, at der i 2013 er mulighed for at godkende en række ønsker fra magistratsafdelingerne til forbrug af opsparede midler ud over hvad der allerede er indregnet i budgettet. 2.2 De økonomiske konsekvenser af regnskabsresultatet for 2012 Langt den væsentligste del af mindreudgifterne i regnskabet for 2012 vedrører udskydelse af udgifter til ef- Side 7 af 38

9 RESULTATET AF REGNSKAB 2012 terfølgende år. Udskydelser af udgifter forbedrer regnskabsresultatet i det år, hvor udgiften blev planlagt afholdt i forbindelse med budgetlægningen. Modsvarende forværrer den regnskabsresultatet i de år, hvor de udskudte udgifter forventes forbrugt. Udskydelse af udgifter påvirker derfor ikke den økonomiske situation på længere sigt. En vurdering af regnskabsresultatet på de øvrige udgiftsområder viser, at der er mindreudgifter på de ikke-styrbare områder. Disse mindreudgifter modsvares dog af forventede mindreindtægter vedrørende efterregulering af beskæftigelsestilskuddet og de budgetgaranterede udgifter i Ses regnskabsresultatet under et i forhold til forudsætningerne for budget vurderes det derfor, at den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden ikke påvirkes af regnskabsresultatet. Udviklingen i Aarhus kommunes finansielle egenkapital for perioden 1989 til 2012 er vist i figur 2.2 sammen med den budgetterede/forventede udvikling i perioden 2013 til 2016 korrigeret for regnskabsresultatet for Den finansielle egenkapital kan ultimo 2012 opgøres til mio. kr. (gæld). De endelige økonomiske konsekvenser af regnskabsresultatet kan først opgøres, når en række efterregule- Side 8 af 38

10 RESULTATET AF REGNSKAB 2012 ringer af bl. a. de generelle tilskud foreligger medio Overførsler mellem årene Aarhus Kommunes regnskab viser som nævnt et underskud på 198 mio. kr. Underskuddet er væsentligt mindre end forventet ved budgetlægningen som følge af udskydelse af udgifter både på de decentraliserede områder og på anlægsområdet til 2013 og efterfølgende år. Nogle af de væsentligste årsager til udskydelse af driftsudgifter vurderes at være effekten af tiltag til overholdelse af de af regeringen udmeldte rammer for kommunernes økonomi samt indfasning af besparelser vedtaget af Byrådet. De væsentligste områder, hvor der i 2012 udskydes udgifter til efterfølgende år kan resumeres i følgende punkter: Udskydelse af planlagt forbrug af opsparing på de decentraliserede områder til forbrug i 2013 og efterfølgende år på 158 mio. kr. Øget opsparing af overskud på de decentraliserede områder til forbrug i 2013 og efterfølgende år på 196 mio. kr. Forventet øget efterregulering af beskæftigelsestilskuddet i 2013 på 63 mio. kr. Overførsel af del af budgettet vedrørende indskud i landsbyggefonden med 17 mio. kr. Udskydelse af anlægsudgifter til forbrug i 2013 og efterfølgende år på 231 mio. kr. For at sikre en effektiv økonomistyring, hvor bevillinger både på driftsområdet og på anlægsområdet anvendes på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, anvendes i Aarhus Kommune den praksis at mindreforbrug generelt kan overføres til anvendelse i efterfølgende år. Givet at overførslen i øvrigt er i overensstemmelse med de fastlagte økonomiske styringsprincipper og de vedtagne mål for området. Denne praksis betyder, at der kan forekomme betydelige udsving i årets regnskabsresultat. Disse udsving er illustreret i figur 2.3. Side 9 af 38

11 RESULTATET AF REGNSKAB 2012 Overførslerne fra 2012 til 2013 og efterfølgende år udgør i alt mio. kr. En mindre del godkendes i forbindelse med Byrådets vedtagelse af regnskabet for 2012 i foråret Den øvrige del af overførslerne er tiltrådt af Byrådet i ultimo 2012 i forbindelse med behandlingen af forventningerne til regnskabet for Side 10 af 38

12 DRIFTSUDGIFTERNE 3.1 Driftsudgifterne på det skattefinansierede område Regnskabsresultatet for 2012 på det skattefinansierede område inkl. indtægter fra generelle tilskud og skatter er resumeret i tabel 3.1. For sammenlignelighedens skyld er de tilsvarende tal fra 2011-regnskabet medtaget i tabellen. Tabel 3.1 Driftsoverskud (mio. kr.) R-2011 (12- pris) B-2012 R-2012 Afvigelse R - B Nettodriftsudgifter (1A) Nettorenteudgifter (1B) Finansielle tilskud (1C) Generelle tilskud og skatter (2) Overskud (2-1) Regnskabet for 2012 viser et overskud på 734 mio. kr. vedr. de skattefinansierede driftsudgifter. Da driftsoverskuddet er mindre end anlægsudgifterne giver året et underskud på det samlede skattefinansierede område på 198 mio. kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis Aarhus Kommunes økonomi skal være i balance skal det gennemsnitlige driftsoverskud over årene svare til de gennemsnitlige anlægsudgifter. I forhold til budgettet er der realiseret en markant forbedring i driftsoverskuddet. Denne forbedring skyldes som nævnt i afsnit 2.3 primært overførsler af bevillinger til 2013 og efterfølgende år. Aarhus Kommunes nettodriftsudgifter inddeles generelt i følgende typer: Serviceudgifter Overførselsudgifter Takstfinansierede udgifter Udviklingen indenfor disse udgiftskategorier fra 2007 til 2012 er med de for 2012 gældende afgrænsninger vist i figur 3.1. Figuren viser, at nettoudgifterne til overførsler har været jævnt stigende i perioden. Det skal dog bemærkes, at som følge af, at en stor del af overførslerne er budgetgaranterede, er Aarhus Kommune kompenseret for Side 11 af 38

13 DRIFTSUDGIFTERNE en del af stigningen via de generelle tilskud. En væsentlig del af den øvrige stigning er ligeledes kompenseret via de generelle tilskud (udligning). Overførselsudgifterne er samlet steget med 68 % fra 2007 til En meget stor del af stigningen fra 2009 til 2012 vedrører kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige. Figuren viser endvidere, at perioden som helhed har været karakteriseret af vækst i serviceudgifterne idet de samlede serviceudgifter er vokset med 6 % fra 2007 til Niveauet for serviceudgifterne var højest i 2010 og er herefter faldet en smule som følge af en række tilpasninger af budgetterne i 2011 og Udviklingen i serviceudgifterne er blandt andet påvirket af strukturreformen, andre opgaveflytninger til/fra kommunerne i perioden, udgifter som følge af befolkningsudviklingen, udgiftsvækst på det sociale område samt forbrug af overskud opsparet indenfor de decentraliserede områder. I de efterfølgende afsnit er udviklingen indenfor serviceudgifterne og overførselsudgifterne nærmere beskrevet. Fordelingen af Aarhus Kommunes skattefinansierede nettodriftsudgifter i regnskab 2012 på de væsentligste udgiftsområder fremgår af figur 3.2. Det fremgår af figuren, at områderne børnepasning, skoler og ældre tegner sig for 39 % af Aarhus Kom- Side 12 af 38

14 DRIFTSUDGIFTERNE munes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Administrationsområdet omfatter 10 % af nettoudgifterne. Det specialiserede socialområde tegner sig for godt 11 % af udgifterne og overførsler udgør lidt over 27 % af nettoudgifterne. Som følge af strukturreformen og kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige er de store udgiftsområders andel af nettodriftsudgifterne faldet en smule gennem de seneste år. De øvrige udgiftsområder omfatter 13 % af Aarhus Kommunes skattefinansierede udgifter. Disse områder omfatter bl. a.: Vejområdet Brand og redningsvæsen Fritids- og kulturområdet Biblioteksområdet 3.2 De decentraliserede områder Langt den største del af de styrbare områder er omfattet af decentraliseringsordninger. De generelle principper for administrationen af de decentraliserede områder er sammenfattet i boks 3.1. Side 13 af 38

15 DRIFTSUDGIFTERNE Byrådet har besluttet en analyse af de decentraliserede områders adgang til at overføre overskud og oparbejde opsparing/gæld. Analysen færdiggøres så den kan fremsendes til Byrådet i forbindelse med Magistratens budgetforslag for I 2012 havde de skattefinansierede decentraliserede områder et overskud på 196 mio. kr. I løbet af 2012 er der overført opsparing på de decentraliserede områder til bl. a. anlæg i betydeligt omfang. Den samlede opsparing på de decentraliserede områder kan på den baggrund opgøres til 189 mio. kr. ultimo 2012 Figur 3.3 viser udviklingen i de decentraliserede områders akkumulerede opsparing. Det fremgår af figuren, at opsparingen har varieret meget over årene. I perioden 2006 til 2010 lå opsparingen højt bl. a. som følge af restriktioner på kommunernes serviceudgifter. Som følge af bl.a. stort underskud i Socialforvaltningen faldt den samlede nettoopsparing kraftigt i 2010, så den ultimo 2010 stort set var 0. Blandt andet som følge af statslige rammer for serviceudgifterne er opsparingen igen vokset i 2011 og I den forbindelse skal dog gøres opmærksom på, at Byrådet som nævnt har godkendt væsentlige overførsler af opsparede midler til anlæg i disse år. Opsparingen fordelt på hovedområder fremgår af tabel 3.2. Side 14 af 38

16 DRIFTSUDGIFTERNE Tabel 3.2 Status for de skattefinansierede decentraliserede områder (1.000 kr.) Status primo 2011 Over-skud i 2011 inkl. Forrentning Statuskorrektioner m.v. Status ultimo Socialområdet Beskæftigelsesområdet Administration, Sociale Forhold og Beskæftigelse Administration, Teknik og Miljø Arealudvikling Planlægning og byggeri Trafik og veje Natur og miljø Ejendomsforvaltning Redningsberedskab Natur og vej service Sundhed og omsorg Kultur og Borgerservice Børn og ungeområdet Administration, Borgm. Afd I alt Sektorerne Socialområdet, Sundhed og Omsorg og Børn og Unge udgør økonomisk set ca. 80 % af de decentraliserede områder. De seneste år har været karakteriseret af, at både Sundhed og Omsorg og Børn og Unge har haft betydelige opsparinger, mens Socialområdet fra 2008 til 2010 har oparbejdet en betydelig gæld. De 3 områders nettoopsparing fremgår af figur 3.4. Det ses heraf, at opsparingen indenfor Sundhed og Omsorg og Børn og Unge stort set modsvarer Socialområdets gæld. Side 15 af 38

17 DRIFTSUDGIFTERNE 3.3 De ikke-styrbare områder En række udgiftsområder er i Aarhus Kommune karakteriseret ved, at de er ikke- eller vanskeligt styrbare. De seneste års udvikling i budgetterne og regnskaberne på disse områder fremgår af figur 3.5. Det fremgår af figuren, at der i hele perioden har været en betydelig årlig vækst i de ikke-styrbare udgifter. En væsentlig del af væksten skyldes opgaveomlægninger, som er kompenseret af Staten. Den resterende del af væksten i de ikke-styrbare udgifter har været en Side 16 af 38

18 DRIFTSUDGIFTERNE af de væsentligste årsager til de budgetforbedringer Byrådet har gennemført de seneste år. En vurdering af regnskabet for 2012 viser dog, at der har været mindreudgifter i forhold til budgettet på de ikke-styrbare udgifter (inkl. effekten af reserver udmøntet til det ikke-styrbare område). Disse mindreudgifter, hvoraf en væsentlig del vil blive modregnet i 2013, er en del af baggrunden for de samlede mindreudgifter i regnskabet for Serviceudgifterne Over halvdelen af de driftsudgifter Aarhus Kommune afholder, går til service til borgerne i form af udgifter til sociale formål, teknik og miljø, sundhed og omsorg, dagtilbud til børn og unge, skoler, administration m.v. I figur 3.6 er udviklingen i udgifterne til de 3 store serviceområder sundhed og omsorg, dagtilbud til børn og unge og folkeskoler vist for perioden 2007 til 2012 vist. Det fremgår af figuren, at udgiftsniveauet for alle områderne har været faldende gennem de seneste år. Årsagen hertil er primært budgetforbedringer vedtaget af Byrådet og opsparing af overskud indenfor de decentraliserede områder. Side 17 af 38

19 DRIFTSUDGIFTERNE Et de udgiftsområder, som har været meget i fokus de seneste år såvel på landsplan som i Aarhus - er det specialiserede socialområde. Udviklingen indenfor den del af området, som administreres af Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse er vist i figur 3.7. Det fremgår af figuren, at udgifterne indenfor området er vokset kraftigt frem til 2010, hvorefter de er faldet betydeligt igen. 3.5 Udgifterne til overførsler Overførselsudgifterne udgør den anden store driftsudgiftskategori i Aarhus Kommunes regnskab. Disse udgifter omfatter bl. a. kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension o.l. De seneste 6 års udvikling i overførselsudgifterne fremgår af figur 3.8. Side 18 af 38

20 DRIFTSUDGIFTERNE Disse års udvikling i overførselsudgifterne er i væsentlig grad præget af Aarhus Kommunes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige. Der har herudover været en væsentlig vækst i udgifterne til bl. a. førtidspension, sygedagpenge og ledighedsydelse. 3.6 Øvrige udgifter Ud over de egentlige driftsudgifter består de skattefinansierede driftsudgifter af renter og finansielle tilskud. Renterne er nærmere beskrevet i afsnit 4. De finansielle tilskud er principielt ikke en udgiftspost, da de ifølge de officielle konteringsregler skal optages som aktiver på status (ultimo 2012 med i alt mio. kr.). Det vurderes dog, at de finansielle tilskud reelt ikke kan betragtes som et egentligt aktiv for Aarhus Kommune. Det skyldes, at finansielle tilskud primært omfatter udgifter/aktiver, som har tilskudskarakter, eller som netto ikke kan forventes realiseret. Det drejer sig f.eks. om indskud i Landsbyggefonden, udlån til sociale klienter, udlån til beboerindskud og egenkapitalen i AarhusVand. I den anvendte definition af de økonomiske nøgletal betragtes de finansielle tilskud derfor som en udgift. Side 19 af 38

21 DRIFTSUDGIFTERNE Tabel 3.3 Finansielle tilskud (mio. kr.) R-2011 (12-pris) B-2012 R-2012 Afvigelse R - B I alt Nettoudgifterne til finansielle tilskud har været 17 mio. kr. mindre end budgetteret i Baggrunden for mindreudgiften er primært udskydelse af betaling af indskud i Landsbyggefonden. For en nærmere beskrivelse af, hvordan de finansielle tilskud indgår i regnskabet, henvises til beskrivelsen heraf i regnskabets generelle bemærkninger. 3.7 Indtægterne Indtægtssiden på det skattefinansierede driftsområde består af generelle tilskud (herunder refusion af moms) og skatter. Tabel 3.4 viser, at nettoindtægterne fra generelle tilskud og skatter var 27 mio. kr. lavere end forventet ved budgetlægningen. Baggrunden herfor er primært tilbagebetaling af for meget opkrævede ejendomsskatter. Tabel 3.4 Generelle tilskud og skatter (mio. kr.) R-2011 (12-pris) B-2012 R-2012 Afvigelse R - B Generelle tilskud inkl. momsrefusion) Skatteindtægter I alt De seneste år har været karakteriseret af en stabil udvikling i skatteindtægterne. De generelle tilskud har derimod været karakteriseret af en betydelig vækst jf. figur 3.9. Side 20 af 38

22 DRIFTSUDGIFTERNE Baggrunden for væksten fra 2007 til 2012 i de generelle tilskud er primært en følge af opgaveomlægninger mellem stat, amter/regioner og kommuner og efterreguleringer vedrørende de budgetgaranterede udgifter. En væsentlig del af stigningen fra 2009 til 2012 skyldes kompensation for kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige. Side 21 af 38

23 RENTER 4.1 Renter I 2012 er rentekontoen jf. tabel 4.1 set under et forbedret med 27 mio. kr. Baggrunden herfor er primært, at kassebeholdningen har været væsentlig større end forventet ved budgetlægningen. Tabel 4.1 Nettorenteindtægter (mio. kr.) R-2011 (12-pris) B-2012 R-2012 Afvigelse R - B I alt Aarhus kommune har gennem de seneste mange år haft positive renteindtægter. Udviklingen i renteindtægterne siden 1993 fremgår af figur 4.1. Den første del af perioden frem til 2002 var karakteriseret af stigende renteindtægter som følge af en række tiltag til konsolidering af Aarhus Kommunes økonomi. Hertil kom, at der i stigende omfang blev overført midler til de efterfølgende år både på anlægsområdet og på de decentraliserede driftsområder. I 2002 svarede renteindtægterne til ca. 0,4 skatteprocentpoint. Siden 2002 er renteindtægterne faldet fra en indtægt på 122 mio. kr. til 9 mio. kr. i Baggrunden herfor er, at der generelt har været underskud i økonomien i perioden blandt andet som følge af et generelt højt niveau for anlægsinvesteringer - og dermed en væsentlig forøgelse af den skattefinansierede langfristede gæld. Hertil kommer periodens fal- Side 22 af 38

24 RENTER dende renteniveau, som også har haft væsentlig betydning. I figur 4.2 er udviklingen i renteindtægterne fra likvide aktiver sammenholdt med renteudgifterne fra den skattefinansierede langfristede gæld vist. Det fremgår af figuren, at udviklingen i renteindtægterne vedrørende likvide aktiver og renteudgifterne vedrørende den langfristede skattefinansierede gæld har været modsat rettede. Renterne af den langfristede skattefinansierede gæld er steget som følge af en stigende skattefinansieret gæld. Stigningen er relativt mindre end stigningen i den skattefinansierede gæld fordi, der har været et faldende renteniveau i perioden og fordi det faldende renteniveau er udnyttet til løbende at omlægge til lån med lavere rente. Faldet i renteindtægterne vedrørende likvide aktiver skyldes primært det faldende renteniveau, da Aarhus Kommune har haft en høj men dog gennemsnitligt faldende likviditet i perioden set under et. Side 23 af 38

25 FINANSIERING OG BALANCE 5.1 Finansiering af årets resultat Da det kommunale regnskab pr. definition skal balancerer, skal resultatet på det skattefinansierede område finansieres eller placeres afhængigt af om der er under- eller overskud. De hyppigst anvendte finansieringsalternativer er oplistet i boks 5.1. Den samlede finansiering af underskuddet i 2012 på 198 mio. kr. er vist i tabel 5.1. Tabel 5.1 Finansiering af regnskabsresultatet (Skattefinansieret område) (mio. kr.) R-2011 (12-pris) B-2012 R-2012 Afvigelse R - B Ændring i mellemværender på det takstfinansierede område Nettodriftsoverskud vedrørende ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger Ændring i beholdning af pantebreve ) Ændring af langfristet gæld Langfristet finansiering Ændring af kortfristet nettogæld Ændring af kassebeholdningen Likviditetsforskydning Ændring af kommunale nettoaktiver *) Positive fortegn er nettoudgifter/forøgelse af kommunale nettoaktiver. Negative fortegn er nettoindtægter/reduktion af kommunale nettoaktiver. ) Indtægten på 116 mio. kr. vedrører primært deponeringer i relation til grundsalg. Det fremgår af tabellen, at udover et betydeligt faldende finansieringsbehov i forhold til det budgetterede, er der også store forskydninger mellem de enkelte finansieringskomponenter. Selvom der har været en vækst i den kortfristede nettogæld på 281 mio. kr. er kassebeholdningen alligevel forøget væsentlig mere end forbedringen af regnskabsresultatet. Baggrunden herfor er primært, at investeringerne i nye ældreboliger har været mindre end forventet ved budgetlægningen samt tilbagebetaling af deponerede midler. Side 24 af 38

26 FINANSIERING OG BALANCE 5.2 Likviditeten og den kortfristede finansiering Ændringen i likviditeten som følge af regnskabet for 2012 fremgår af tabel 5.2. Tabel 5.2 Likviditetsforskydninger (mio. kr.) R-2011 (12-pris) B-2012 R-2012 Afvigelse R - B Ændring af kortfristet nettogæld Ændring af kassebeholdningen Ændring i likviditeten Traditionelt fokuseres der i et offentligt regnskab meget på kassebeholdningens størrelse ultimo året jf. boks 5.2. Fokusering på kassebeholdningen kan give anledning til fejlfortolkninger af regnskabsresultatet. Det skyldes, at kassebeholdningen kan være kraftigt påvirket af kortfristede likviditetsforskydninger og optagelse af lån. I stedet for fokusering på kassebeholdningens størrelse fokuseres derfor i Aarhus Kommune på et udvidet likviditetsbegreb, som også omfatter ændringer i de kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. I 2012 er likviditeten forbedret med mio. kr. i forhold til budgettet. Langt den største del af forbedringen skyldes udskydninger af bevilgede udgifter fra 2012 til forbrug i 2013 og efterfølgende år. En mindre del skyldes optagelse af langfristede lån. Da styrkelsen af likviditeten primært er forårsaget af udskydelse af udgifter er der ikke tale om en permanent forbedring af Aarhus Kommunes likviditet. En sådan konsolidering kan kun ske, hvis der er mindreudgifter, som ikke modsvares af merudgifter på et senere tidspunkt. Side 25 af 38

27 FINANSIERING OG BALANCE Ved udgangen af 2012 havde Aarhus Kommune en egentlig likviditet på -152 mio. kr. (gæld) svarende til nettoværdien af en kassebeholdning på mio. kr. samt en kortfristet nettogæld på mio. kr. Den korte nettogæld vedrører især regninger, der først betales efter nytår, modtaget refusion vedrørende næste regnskabsår m.v. Figur 5.1 viser udviklingen i likviditeten siden Det fremgår heraf, at der over perioden generelt er sket en reduktion i likviditeten. Forbedringen i likviditeten fra 2011 til 2012 skyldes som nævnt primært overførsel af bevillinger. Ud over at finansiere overførte bevillinger skal likviditeten dække likviditetsbehovet til den daglige drift i Aarhus Kommune samt de takstfinansierede områders kortsigtede likviditetsbehov. 5.3 Den langsigtede finansiering Den langfristede finansiering i Aarhus Kommune kan opdeles i følgende komponenter: Optagelse af lån Forskydninger i mellemværendet med de takstfinansierede områder Forskydninger i mellemværendet med ældreboligområdet Forskydninger i pantebrevsbeholdningen og diverse deponeringer. Side 26 af 38

28 FINANSIERING OG BALANCE Generelt gælder det, at optagelse af lån og i nogle tilfælde ændringer i mellemværendet med de takstfinansierede områder forøger Aarhus Kommunes langfristede gæld, mens ændringer i de øvrige finansieringskomponenter reducerer den langfristede gæld ved en forøgelse af tilgodehavenderne hos de pågældende områder. Det vil dog ofte være tilfældet, at en forøgelse af tilgodehavender vedrørende de takstfinansierede områder og ældreboligområdet modsvares af optagelse af langfristede lån, så forøgelsen er neutral i forhold til Aarhus Kommunes skattefinansierede langfristede gæld. Igennem de seneste år har mulighederne for optagelse af langfristede lån været udnyttet stort set fuldt ud. Det har jf. figur 5.2 medført en væsentlig stigning i den skattefinansierede langfristede gæld. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udnyttelse af en evt. lånemulighed indenfor de takstfinansierede områder, som ikke modsvares af en forøgelse af det skattefinansierede områdes tilgodehavender, vil forøge den skattefinansierede gæld tilsvarende. Det skal endvidere pointeres, at den finansielle egenkapital ikke kan forbedres ved optagelse af lån. Den samlede langfristede gæld var ved udgangen af 2012 på mio. kr. Heraf udgjorde den skattefinansierede del af gælden mio. kr. Side 27 af 38

29 FINANSIERING OG BALANCE Det fremgår af figuren, at den skattefinansierede del af den langfristede gæld faldt væsentligt frem til 2003 som følge af overskud i perioden. En del af disse overskud skyldtes udskydelse af forbrug af bevillinger til de efterfølgende år. En del af væksten i den skattefinansierede langfristede gæld fra 2003 og frem skyldes forbrug af disse overførsler. Som følge af underskud på det skattefinansierede område i en række år mellem 2003 og 2012 som følge af bl.a. periodens høje anlægsniveau og lån overtaget i forbindelse med strukturreformen er den skattefinansierede langfristede gæld vokset betydeligt fra 2003 til Den finansielle balance Den finansielle balance er en oversigt over Aarhus Kommunes finansielle aktiver og passiver. I tabel 5.3 er den finansielle balance opsummeret. For en mere detaljeret oversigt over Aarhus Kommunes balance henvises til regnskabets balance side 113 f. Side 28 af 38

30 FINANSIERING OG BALANCE Tabel 5.3 Finansiel balance (mio. kr.) Primo 2012 Ultimo 2012 Forbedring *) Kassebeholdning (A1) Kortfristet nettoformue #) (A2) Likviditet (A) Finansielle tilskud (B1) Pantebreve m.v. (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) #) Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristet udlæg (C4) Langfristet gæld i alt (C) #) Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1-C2+C4) Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) ) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) Aarhus Kommunes finansielle balance er opsummeret i følgende nøgletal: Balancekonto: Et af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat udtryk for en egenkapital (finansielt egenkapitalbegreb ekskl. fysiske aktiver). Finansiel egenkapital: Det nøgletal for egenkapital som anvendes i Aarhus Kommune. Balancekontoen og finansiel egenkapital som udtryk for Aarhus Kommunes finansielle formue og den finansielle balance er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger i afsnit 3. Den finansielle balance. 5.5 Udviklingen i den finansielle egenkapital Aarhus Kommunes finansielle formue - udtrykt ved den finansielle egenkapital - er reduceret med 194 mio. kr. i løbet af Side 29 af 38

31 FINANSIERING OG BALANCE Den væsentligste årsag hertil er et underskud på det skattefinansierede område på 198 mio. kr. Udviklingen i den finansielle egenkapital igennem de seneste år er vist i figur 5.3. Den finansielle egenkapital har med enkelte undtagelser været faldende siden 2000 som følge af en række år med markante underskud i perioden blandt andet som følge af betydelige anlægsinvesteringer. Side 30 af 38

32 ANLÆGSAKTIVITETERNE 6.1 Anlægsudgifterne i 2012 Aarhus Kommunes anlægsaktiviteter spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen indenfor byggeriet i Østjylland. I regnskabsåret 2012 har de samlede anlægsudgifter (brutto ekskl. anlægsindtægter) udgjort mio. kr. Heraf vedrører mio. kr. det skattefinansierede område. I figur 6.1 er udviklingen i anlægsudgifterne siden 2007 vist. Det fremgår af figuren, at anlægsniveauet har ligget højt gennem de seneste år svarende til mellem og kr. pr. indbygger årligt. Langt den væsentligste del af anlægsudgifterne afholdes indenfor det skattefinansierede område omfattende bl. a. skoler, daginstitutioner, veje, miljø m.v. Nogle år har anlægsudgifterne vedrørende det takstfinansierede område og ældreboligområdet også været højt. Side 31 af 38

33 ANLÆGSAKTIVITETERNE 6.2 Aarhus kommunes anlægsprojekter Aarhus Kommune har som nævnt i 2012 afholdt anlægsudgifter for mio. kr. En betydelig del af disse udgifter er anvendt til igangværende projekter som f. eks. Dokk1 (Multimediehuset). I 2012 afsluttes en lang række større og mindre anlægsprojekter. Heriblandt kan bl. a. nævnes: Plejeboliger Søndervangen 90 Ringforbindelse Aarhus Havn, Langelandsgade (varme) Plejeboliger på Jasminvej ved Lokalcenter Hørgården Udvikling og modernisering af Atletion De Bynære Havnearealer - den sekundære vejadgang Skødstrup, bofællesskab til udviklingshæmmede Derudover er afsluttet et stort antal mindre anlægsarbejder. I bilag III til Aarhus Kommunes regnskab er der en oversigt over disse anlægsprojekter. I regnskabet for 2012 er der afholdt betydelige anlægsudgifter til endnu ikke afsluttede anlægsprojekter. I relation hertil kan følgende nævnes: Urban Mediaspace Aarhus 84 Plejeboliger Hedevej Marselis Boulevard, Åhavevej Plejeboliger Søholm DBH, Navitas Park, P-kælder Studstrupværket levetidsforlængelse (varme) Grøndalsvej 1, tilbygning Veksleranlæg Helenelyst (varme) Busprioritering på Randersvej Plejeboliger Vikærtoften Kulturproduktionscenter på Godsbanen Serviceareal ved plejeboliger Ceres Alle Renovering af Spanien 19 Side 32 af 38

34 ANLÆGSAKTIVITETERNE 6.3 Arealudvikling Nogle af de overordnede mål for Aarhus Kommune er vækst i antallet af indbyggere og vækst i antal arbejdspladser. For at sikre disse mål er det nødvendigt, at der er de nødvendige arealer og den nødvendige infrastruktur til rådighed. Udviklingen i de seneste års indtægter og udgifter, som er direkte forbundet med arealudviklingen fremgår af figur 6.2. Udgifterne til arealudvikling dækker jordkøb, grundudgifter, udgifter til grønne områder og vejanlæg til de områder, som sælges. Indtægterne vedrører salg af jord til boliger, erhverv og offentlige formål. Det fremgår af figuren, at der de fleste år er betydelige overskud vedrørende arealudvikling. For perioden 2007 til 2012 drejer det sig om 328 mio. kr. Dette overskud anvendes som udgangspunkt på et senere tidspunkt til køb af jord til erstatning for den solgte. Side 33 af 38

35 ANLÆGSAKTIVITETERNE I 2012 er der arbejdet på bl. a. følgende markante arealudviklingsprojekter: Køb af sydlig del af godsbanearealet Byggemodning - Kystsikring og 1. etape af pier 4 Solbjerg, LP 854, byggemodning og salg, boliger KB Køb af arealer til byudvikling Side 34 af 38

36 KOMMUNALØKONOMISKE BEGREBER 7.1 Kommunaløkonomiske nøgletal og begreber Anlægsbevillingen er den samlede økonomiske ramme, indenfor hvilken et nærmere defineret projekt skal holdes (de økonomiske-, materielle- og tidsmæssige forudsætninger). Anlægsbevillinger kan være et- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og -indtægter. Anlægsbevillingerne kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Det er en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb (som svarer til en driftsbevilling) til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter. Udgifterne til et anlægsprojekt skal holdes indenfor den godkendte anlægsbevilling. Overskrides en anlægsbevilling skal overskridelsen som udgangspunkt finansieres indenfor det ansvarlige områdes øvrige budget. Anlægsudgifter og driftsudgifter: Budgettet er delt op i anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægsudgifter er engangsudgifter som f.eks. nybyggeri eller større moderniseringsarbejder. Generelt medfører nye anlæg også driftsudgifter til f.eks. vedligeholdelse. Driftsudgifter er regelmæssigt tilbagevendende og vedvarende. Driftsudgifter dækker fx lønninger, vand- og elforbrug eller inventar. Bevillingen er Byrådets bemyndigelse eller tilladelse til, at kommunen afholder udgifter eller får indtægter enten vedr. anlæg eller drift. Budgettet indeholder en bevillingsoversigt, der detaljeret gengiver, hvilke udgifter og indtægter kommunen har i budgetåret. Hvis udgifter/indtægter ikke fremgår af bevillingsoversigten, skal der gives særskilt tilladelse af Byrådet. Byrådet kan i løbet af året afgive tillægsbevillinger og anlægsbevillinger. Nettobudgettering i Aarhus Kommune betyder, at Byrådet alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Dette giver forvaltningerne mulighed for at anvende evt. merindtægter indenfor de fastsatte retningslinjer uden særskilt beslutning i Byrådet. Bevillingsniveauet er det organisatoriske niveau, hvortil bevillingen tildeles. Decentraliseringen har medført, at bevillingsniveauet generelt er hævet til sektorniveau. Det giver forvaltningerne en større grad af frihed, da det kun er afvigelser på bevillingsniveauet, der skal forklares overfor Byrådet. Den enkelte sektor har mulighed for selv at disponere indenfor den tildelte bevilling, for eksempel ved omprioriteringer mellem øvrige driftsudgifter og lønudgifter. Budgetgaranti: Den lovfæstede budgetgaranti er indført for at afhjælpe konsekvenserne af konjunkturudsving og dermed gøre kommunerne mindre sårbare i perioder med lavkonjunktur. Hvis kommunernes udgifter til f.eks. kontanthjælp og førtidspension Side 35 af 38

37 KOMMUNALØKONOMISKE BEGREBER ændres som følge af konjunkturudsving, ændres således også statens bloktilskud til kommunerne via budgetgarantien. Budgetgarantien dækker konjunkturafhængige udgiftsområder som kontanthjælp, aktivering og orlovsydelser, ledighedsydelse, erhvervsgrunduddannelse, førtidspension samt integration af flygtninge og indvandrere. Kommunerne kompenseres under ét - dvs. budgetgarantien er udgiftsneutral for alle kommuner under ét. Fordelingen sker på baggrund af kommunernes indbyggertal, hvilket resulterer i både over- og underkompensation. De øvrige overførselsudgifter, som ikke er omfattet af budgetgarantien, vurderes i forbindelse med de årlige regeringsaftaler (økonomiaftaler) mellem KL og regeringen. Egenkapital: Aarhus kommune anvender den finansielle egenkapital som kapitalbegreb. Den finansielle egenkapital indeholder ikke fysiske aktiver, diverse rettigheder og forpligtelser. Der opgøres ligeledes en egenkapital, som indeholder de fysiske aktiver og visse rettigheder og forpligtelser. Finansforskydninger: Ændringer i beholdningen af aktiver og passiver indgår i regnskabet som udgifter og indtægter. Sådanne udgifter og indtægter betegnes finansforskydninger. Finansforskydninger omfatter f.eks. ændringer i restancer, ændringer i indskuddet i Landsbyggefonden, ændringer i pensionisters henstand af ejendomsskatter, ændringer i mellemværender med staten og andre offentlige myndigheder, ændringer i momstilsvaret m.v. Finansiel egenkapital er kommunens gældsbegreb på det skattefinansierede område. Den finansielle egenkapital er lig med kommunens kassebeholdning fratrukket kommunens nettogæld på det skattefinansierede område. Ændringen i den finansielle egenkapital er lig med over- eller underskuddet på det skattefinansierede område i det enkelte budgetår. Finansielle tilskud: En række langfristede tilgodehavender under finansforskydninger som f.eks. ændringer i indskuddet i Landsbyggefonden, ændringer i pensionisters henstand af ejendomsskatter og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp betragtes som et aktiv i Aarhus Kommune, fordi aktivet på et eller andet tidspunkt skal afskrives, har en kursværdi nær nul ellers fordi en tilbagebetaling modsvares af nye udlån. Sådanne finansforskydninger indgår derfor i budget og regnskab som finansielle tilskud på udgiftssiden i resultatopgørelsen og ikke som finansforskydninger på resultatopgørelsens finansieringsside. Det skal bemærkes, at denne skelnen mellem finansielle tilskud og finansforskydninger ikke indgår i de generelle opgørelser af kommunernes økonomi. Fysiske aktiver er et anlægsaktiv med fysisk substans, hvilket vil sige et aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, og som Side 36 af 38

38 KOMMUNALØKONOMISKE BEGREBER er anskaffet til brug til produktion, handel med varer og tjenesteydelser, udlejning eller administrative formål. Eksempler herpå er fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar. Et aktiv er forbundet med fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale og er et resultat af en allerede indtruffet begivenhed eller transaktion. De fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale kontrolleres desuden af kommunen. Ændringen i de fysiske aktiver skyldes til- og afgang af aktiver samt afskrivninger og reguleringer heraf. Hvile-i-sig-selv udgifter: Forsyningsvirksomheder behandles på en særlig måde i budget- og regnskabssystemet, da de er underlagt hvile-i-sig-selv princippet. Princippet indebærer, at de kommunale forsyningsvirksomheders produktion skal dækkes fuldt ud ved betaling fra brugerne (takstfinansiering) og uden tilskud fra Aarhus Kommune. På kort sigt må der gerne være over- eller underskud i produktion eksempelvis som følge af anlægsudgifter, men over en årrække skal der være balance i udgifter og indtægter. Indkomstoverførsler (eller overførselsindkomster) er en samlet betegnelse for lovbundne udgifter som førtidspension, sygedagpenge, boligstøtte, kontanthjælp mv. Staten dækker kommunernes udgifter til indkomstoverførsler helt eller delvist gennem refusion samt via budgetgarantien og de årlige regeringsaftaler. Overskud på det skattefinansierede område: Det skattefinansierede område dækker de opgaver, hvor udgifterne finansieres via skatteindtægter, indtægter fra tilskuds- og udligningssystemet, refusioner fra staten samt betalinger fra borgerne. Over/underskuddet på det skattefinansierede område er et udtryk for forskellen mellem de skattefinansierede indtægter og udgifter. Et overskud eller underskud på det skattefinansierede område medfører en tilsvarende forbedring eller forværring af den finansielle egenkapital. Dette skyldes, at overskuddet eller underskuddet tildeles eller tages fra kassebeholdningen, som er en del af den finansielle egenkapital. Den finansielle egenkapital øges eller mindskes derfor. Resultatopgørelsen afspejler resultatet af den skattefinansierede del af kommunens aktiviteter. I Aarhus Kommune opgøres budgettet og regnskabsresultatet som forskellen mellem på den ene side nettoudgiften til driftsvirksomhed og anlægsvirksomhed eksklusiv de takstfinansierede områder, udligning af moms, finansielle tilskud og renter og på den anden side indtægter fra generelle tilskud og skatter. Side 37 af 38

39 KOMMUNALØKONOMISKE BEGREBER Serviceudgifter: Kommunens serviceudgifter er de udgifter, der ikke er brugerfinansierede (forsyningsområdet) eller indkomstoverførsler (fuldt lovbundne). Det vil sige udgifter til daginstitutioner, skoler, ældrecentre, veje, grønne områder, sundhedstjeneste, administration, fritidsfaciliteter, biblioteker osv. Samlede driftsudgifter Indkomstoverførsler Hvile-i-sig-selv -områder = Serviceudgifter (fratrukket de udgifter der jf. regeringsaftalerne er holdt udenfor opgørelsen af kommunernes serviceudgifter: Refusion særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde samt aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet). Fra regeringens side styres kommunernes serviceudgifter via lovgivning, som indebærer at kommunernes budgetter under ét skal holdes indenfor den i regeringsaftalen aftalte ramme, ligesom regnskabsresultatet under ét skal holde sig indenfor rammen af de vedtagne budgetter. Sker dette ikke er der i lovgivningen indarbejdet sanktionsmekanismer med såvel et kollektivt som et individuelt element. I Aarhus Kommune er der på den baggrund vedtaget styringsprincipper som indebærer, at de enkelte magistratsafdelingers regnskabsresultat skal holde sig indenfor disses andel af kommunens samlede serviceramme. De skattefinansierede udgifter relaterer sig til de udgifter, der primært finansieres over skatten. De dækker over udgifterne til drift og anlæg eksklusiv hvile i sig selv virksomhederne, renter og finansielle tilskud. De skattefinansierede udgifter indgår som en del af Aarhus Kommunes resultatopgørelse. Udligning: Udligningssystemet har til hensigt at udligne forskelle mellem kommunernes indtægter og udgifter ud fra ideen om, at borgerne skal have tilnærmelsesvis den samme relative service og skatteprocent uanset indkomst og sammensætning. Udligningen sker mellem kommuner med højt og lavt beskatningsgrundlag samt udgiftsbehov såvel demografisk som socialt betinget. Underskud på det skatte-finansierede område: Se overskud på det skatte-finansierede område. De økonomiske nøgletal indgår i resultatopgørelsen, som fremgår af budgettet. Nøgletallene er overskuddet på det skattefinansierede område og den finansielle egenkapital. Overskuddet på det skattefinansierede område er udtryk for balancen mellem skattefinansierede indtægter og udgifter. Den finansielle egenkapital er udtryk for likviditeten fratrukket den skattefinansierede gæld. Et overskud på det skattefinansierede område medfører en tilsvarende forbedring af den finansielle egenkapital. Side 38 af 38

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Aarhus Kommune Opsparingsopgørelse 2012

Aarhus Kommune Opsparingsopgørelse 2012 Bilag til indstilling Bilag 4: Beskrivelse af regnskabsresultatet B4.1 De decentraliserede områder Regnskabsresultatet for de decentraliserede skattefinansierede områder Tabellen Opsparingsopgørelse 2012

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance 340 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 311-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. september Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet for pr. ultimo juni 1. Resume På baggrund

Læs mere

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2005 pr. ultimo juli Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2005 pr. ultimo juli Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. september Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet for pr. ultimo juli 1. Resume Kommunerne

Læs mere

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B)

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Notat Bilag 2 Den 30. juli 2006 Nøgletalsbegreberne overskud og finansiel egenkapital Den overordnede økonomistyring i Århus Kommune er baseret på udviklingen i to centrale nøgletal: Over-/underskud på

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

egnskabsredegørelse 2016

egnskabsredegørelse 2016 Furesø Kommune Regnskab R egnskabsredegørelse Driftsregnskab for regnskabsår (udgiftsbaseret regnskab) Furesø Kommunes samlede regnskabsresultat på det skattefinansierede område, opgjort efter, at årets

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger. NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7.

Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7. - 219 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Aarhus Kommune. Regnskab

Aarhus Kommune. Regnskab Aarhus Kommune for 2013 Aarhus Kommune for 2013 Indholdsfortegnelse RESULTATOPGØRELSE... BALANCE (hovedfunktionsniveau)... LEDELSESPÅTEGNING... REVISIONSPÅTEGNING... VII XI XII XIII FORORD... XIX GENERELLE

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2017

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. september 2017 for 2017 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet. I forhold til budget 2017 viser

Læs mere

Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de finansielle konti. 1.

Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de finansielle konti. 1. Bilag 2 til indstilling om forventet regnskab 2012 for Aarhus Kommune Den 6. december 2012 Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Halvårsregnskab 2012

Halvårsregnskab 2012 Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 17. september 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Læs mere

Regnskab Roskilde Kommune

Regnskab Roskilde Kommune Roskilde Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 3 1.1 Hvordan gik det i... 3 1.2 De samlede driftsudgifter... 4 1.3 Indtægterne i regnskab... 5 1.4 Anlægsudgifter... 5 1.5 Befolkningsudvikling...

Læs mere

Aarhus Kommune. Regnskab

Aarhus Kommune. Regnskab Aarhus Kommune Regnskab for 2014 Aarhus Kommune Regnskab for 2014 Indholdsfortegnelse Resultatopgørelse... 4 Balance (hovedfunktionsniveau)... 6 Ledelsespåtegning... 7 Revisionspåtegning... 8 Forord...

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2015

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. september 2015 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2015 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån.

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. - 312-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 3 pr. 30. september Budgetopfølgning 3 Budgetopfølgning 3 pr. 30. september viser det forventede regnskab for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Økonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17.

Økonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17. Afrapportering pr. 29. februar 216 Til DIF 18.3.216 Til ØU 5.4.216 Økonomi og Stab 17. marts 216 Økonomirapport nr. 1 for 216 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 262 Albertslund SIDE 2 Indhold 1. Status

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Side 1 af 6 sider Halvårsregnskab og forventet regnskab 2017 Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Forv. Forv. Forventet Halvårs- Pct. budget bev. og

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder. BUDGET 2018-2021 Roskilde Kommunes budget for 2018-2021 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling den 11. oktober 2017, hvor der blev indgået budgetforlig mellem De Radikale, SF, Det Konservative

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Aarhus Kommune Økonomisk Redegørelse Regnskab 2010 maj 2011 Den økonomiske udvikling i Aarhus Kommune i perioden 2005-2010 Indhold Resultatopgørelse... 3 0. Forord 4 1. Sammenfatning af regnskabet... 1.1

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Økonomisk Afdeling Økonomiske Redegørelse 2017

Økonomisk Afdeling Økonomiske Redegørelse 2017 Økonomisk Afdeling 1. Økonomiske Redegørelse INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Økonomiudvalget... 4 2.1 Serviceudgifter... 4 2.2 Finansiering... 5 2.3 Finansforskydninger... 1 3. Social- og Sundhedsudvalget...

Læs mere

Økonomiske resultater

Økonomiske resultater Økonomiske resultater Økonomiske resultater for 2014 Næstved Kommune er udfordret på økonomien. Kommunen har et udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet og et indtægtsgrundlag, der ligger under

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Acadre: marts 2014

Acadre: marts 2014 NOTAT Acadre: 13-1294 13. marts 214 er nu afsluttet. et udviser et samlet driftsoverskud inkl. renter på 157,8 mio. kr. sammenholdt med et overskud på 1,6 mio. kr. i oprindeligt, svarende til en forbedring

Læs mere

Mio. kr. Oprindeligt budget 3.800,1 Forventet regnskab 3.743,8 Underskridelse -56,3

Mio. kr. Oprindeligt budget 3.800,1 Forventet regnskab 3.743,8 Underskridelse -56,3 Vedrørende: Notat - budgetopfølgning og forventet regnskab pr. 30. juni 2013 Sagsnavn: Budgetopfølgning 2013 Sagsnummer: 00.30.14-S00-1-12 Skrevet af: Susanne Risager Clausen E-mail: susanne.clausen@randers.dk

Læs mere

Halvårsregnskab Aalborg Kommune..

Halvårsregnskab Aalborg Kommune.. Punkt 2. Halvårs - Aalborg Kommune.. -26964. Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender halvårs for Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse Med lov nr. 156 af 26. februar 2011 om ændring af lov

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Side 1 af 10 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Samlet Af ovenstående tabeller fremgår at, vi forventer mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på drift og 54,3 mio. kr. på anlæg.

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj viser det forventede for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Økonomisk

Læs mere

Forventet Regnskab. pr i overblik

Forventet Regnskab. pr i overblik Forventet Regnskab pr. 30.09.2018 i overblik Indledning Det forventede regnskab pr. 30. september 2018 præsenteres i tre dele. Denne del 1 giver et overblik over hovedtallene i det forventede regnskab,

Læs mere

Halvårsregnskab 2017

Halvårsregnskab 2017 Halvårsregnskab 2017 Regnskabsopgørelse pr. 30-06-2017 Alle beløb i 1.000 kr. Vedtaget Omplac og Korrigeret Halvårs Administrativt Forventet Afvigelse - = indtægt/overskud / + = udgift/underskud budget

Læs mere

Indstilling Magistraten i Århus

Indstilling Magistraten i Århus Indstilling Magistraten i Århus Til Århus Byråd Borgmesterens Afdeling Den 6. august 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html Side 1 af 10 89. Budgetopfølgning pr.31. marts 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 REGNSKABSBEMÆRKNINGER... 5 1 - TILSKUD OG UDLIGNING SAMT SKATTER,

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018 AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018 Indhold Resume og indledning... 1 Risikofaktorer... 2 Den faktiske kassebeholdning... 3 Den gennemsnitlige likviditet... 4 Ændringer i forhold til sidste måneds aktuelle

Læs mere

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune.

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune. Punkt 2. Godkendelse af halvårsregnskab 2016 - Aalborg Kommune. 2016-041110 Magistraten indstiller, at byrådet godkender halvårsregnskab 2016 for Aalborg Kommune i henhold til lov. nr. 156 af 26. februar

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Økonomivurdering 3. kvartal 2017

Økonomivurdering 3. kvartal 2017 Økonomivurdering 3. kvartal 2017 Side 1 af 10 Økonomivurdering 3. kvartal 2017 Samlet Af ovenstående tabel fremgår at, vi forventer mindreforbrug på 33,9 mio. kr. på drift og 61,3 mio. kr. på anlæg. Samlet

Læs mere

Økonomisk Afdeling Økonomiske Redegørelse 2018

Økonomisk Afdeling Økonomiske Redegørelse 2018 Økonomisk Afdeling 2018 1. Økonomiske Redegørelse 2018 INDHOLD 1. Indledning Økonomistyring i Køge... 2 2. Oversigter over afvigelser på udvalg og aktivitetsområder... 3 2.1 Økonomiudvalget... 5 2.2 Social-

Læs mere

Acadre:

Acadre: Direktionsnotat Foreløbigt regnskab Acadre: 17-1594 12.3.2018 et udviser et samlet driftsoverskud inkl. renter på 96,9 mio. kr., lidt lavere end det oprindelige med et overskud på 101,0 mio. kr., dog tæt

Læs mere

10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse

10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse Budget- og regnskabssystem 10.7 - side 1 Dato: 24. februar 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2005 10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2 fremgår

Læs mere

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken

Læs mere

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015. Regnskabsresultat Det skattefinansierede område 2015 har i årets begyndelse været præget af en optøning af lavkonjunkturen. Der har været en stigende interesse for at bosætte sig på Fanø, hvilket har afspejlet

Læs mere

Budgetkontrol september 2015 Økonomiudvalget

Budgetkontrol september 2015 Økonomiudvalget Økonomisk oversigt () Løbende priser Udvalget for Økonomi Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til korr. budget Renter Renteindtægter -6,9-6,1-6,5-0,5

Læs mere

Budgetkontrol marts 2015 Udvalget for Økonomi

Budgetkontrol marts 2015 Udvalget for Økonomi Økonomisk oversigt () Løbende priser Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til korr. budget Renter Renteindtægter -6,9-6,1-5,2 0,9 Renteudgifter 34,2 30,1

Læs mere

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

NOTAT: Overblik over budget til budgetmappen Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 271288 Brevid. 2174027 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Overblik over budget 2016-2019 til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Planlægning og Byggeri

Planlægning og Byggeri - 85 - Planlægning og Byggeri 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer

Læs mere

Side 1 af 11. Sorø Kommune

Side 1 af 11. Sorø Kommune Side 1 af 11 Regnskabsopgørelsen (Minus er udtryk for et underskud) opr. budget regnskab afvigelse Resultat af ordinær driftsvirksomhed (skat og udligning, fratrukket driftsudgifter og renter) Resultat

Læs mere

Halvårsregnskab 2013 bemærkninger

Halvårsregnskab 2013 bemærkninger Halvårsregnskab 2013 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2013 og det forventede regnskab

Læs mere

Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning. Center for Økonomi Løn og Indkøb. Fra: April 2018 NOTAT

Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning. Center for Økonomi Løn og Indkøb. Fra: April 2018 NOTAT Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning Dette notat omhandler regelsættet for kassebeholdningen, hvilke disponeringer der er i Fredensborg Kommunes kassebeholdning og de heraf følgende betragtninger

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere